Pasningsvejledning Chinchilla

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pasningsvejledning Chinchilla"

Transkript

1 Pasningsvejledning Chinchilla Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Langhalet chinchilla (Chinchilla lanigera) er én af to eksisterende chinchilla-arter i naturen. Denne art er dog den eneste, der holdes i privat hold. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet levealder 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur 6 Stimulering og behov for motion 7 Fodring 8 Sociale behov 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel 11 Øvrige informationer cm; g Op til 20 år gammel Typisk skumrings-/nataktiv Indevoliere min. 1 x 1,2 m og 1,5 m højt med rigeligt klatremuligheder Kræver dagligt sandbad; tåler dårligt høj varme og fugtighed Rigtig gode til at klatre og springe Kan med rette træning blive tam Æder primært tørt plantemateriale Lever i store grupper; skal holdes min. 2 sammen Drægtig i ca. 3,5 måneder og føder typisk 1-2 unger Bemærk: Egner sig ikke som kæledyr til mindre børn 1 Dyreart Chinchilla lanigera (Langhalet) chinchilla (Long-tailed chinchilla) Chinchillaen er en gnaver (Rodentia) tilhørende familien Chinchillidae, der omfatter seks arter af chinchillaer og viscachaer, alle udbredt i Sydamerika. Af de to eksisterende vilde chinchilla-arter holdes kun C. lanigera i privat hold. 2 Fuldvoksen størrelse Udbredelse og levesteder Chinchillaen lever i Andesbjergene i Chile (Sydamerika) i 3-5 km s højde i tørre, klipperige områder med krat og buskads. Den var oprindeligt udbredt i store dele af Chile, men findes nu kun i en lille del og er stærkt truet. Chinchillaen er en relativt stor gnaver på ca cm plus en hale på 7-15 cm. I naturen vejer de typisk g, men fremavlede chinchillaer kan veje op til 1 kg. Hunnen er normalt størst. Kroppen er kompakt og hovedet relativt stort. Pelsen er ekstremt tæt og blød og i sin naturlige form grålig øverst og lysere på bugen. Forskellige pelsfarver er fremavlet i fangenskab, bl.a. hvid, beige, safir, (touch of) velvet (TOV), violet og sort. Dyrenes Beskyttelse Side 1 af 5

2 De relativt store og oprejste ører bruges til varmeregulering, og meget røde ører betyder stor blodgennemstrømning og er tegn på, at dyret har det for varmt. Halen, der øverst er dækket med grove og lange hår, buer normalt op mod ryggen, og den bruges som balanceorgan under klatring og spring. 3 Forventet levealder Chinchillaer i naturen bliver formentlig omkring 10 år, men i fangenskab ses de at blive op til 20 år. Visse chinchillaer bliver dog i fangenskab, tilsyneladende som følge af indavl, væsentligt yngre. Chinchillaen findes i flere fremavlede varianter, her med hvid pels. I sin naturlige form er pelsen grålig øverst og lysere på bugen. Foto: Klaus Rudloff 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur Chinchillaer er typisk skumrings- og nataktive dyr, men de kan også være vågne tidlig morgen og sen eftermiddag. De larmer typisk en del om natten. De lever i naturen i større grupper og skal derfor i fangenskab holdes mindst to sammen. Når de ikke søger føde, opholder de sig i huler, sprækker eller lignende, der skjuler dem fra rovdyr. Chinchillaer er desuden meget ferme til at klatre og springe. Chinchillaer holdes bedst i indendørs større, lukkede volierer, hvor de har masser af muligheder for at klatre, springe rundt og skjule sig. Et anlæg til to individer skal være mindst 1 x 1,2 x 1,5 m (l x b x h), men et større anlæg udnyttet godt i højden, hvor de kan holdes i større, harmoniske grupper, vil være mest optimalt. Flere færdiglavede bure kan evt. sættes sammen, eller anlægget kan bygges selv, så en tilpas rummelighed opnås. Anlægget bør være afskærmet helt på tre sider for at undgå træk og give dyrene flere beskyttede områder, hvor de kan føle sig trygge. Chinchillaer kan let gnave sig ud gennem træ og plastik, så buret skal være bygget og sikret, så de ikke kan undslippe. I ethvert anlæg skal der være flere niveauer i højden og masser af klatre- og springmuligheder, f.eks. grene, bjælker, brædder og klippeformationer. Der skal være flere mørke skjulesteder, hvor de kan føle sig beskyttede, en sovekasse (over jorden) til hvert individ samt nok hø til, at de kan putte og gemme sig i det. Der skal altid være friske grene fra usprøjtede træer (æble, pære, birk, pil og morbær; undgå nåle- og citrustræer pga. højt indhold af for dem giftige stoffer) og evt. en gnavesten, som tænderne kan slides på. Bunden skal være fast (ikke trådnet) og nem at rengøre (ikke træ). Bundlaget skal bestå af f.eks. spåner (aldrig savsmuld) eller et andet ikkestøvende, sugende naturprodukt. Anlægget skal stå uden for træk (afskærmet eller hævet), røg og direkte, konstant sollys (hellere lidt mørkt). Dagslys skal dog kunne trænge ind, så dyrene oplever døgnets naturlige lys-mørkecyklus. Da de er aktive, når det er mørkt, skal det undgås at tænde lys, hvor anlægget står, om natten ellers overdæk buret. Om dagen, hvor de sover, skal de have ro. Fjern dagligt foderrester samt ekskrementer, som typisk er samlet et bestemt sted. Frisk vand gives dagligt i en gnavesikret beholder, og vand- og foderbeholder rengøres grundigt en gang ugentligt. Bundlaget skiftes, og buret rengøres med neutral sæbe efter behov: ved bure mindst 1-2 gange om ugen, ved større anlæg ca. 1-2 gange månedligt. Inventaret skal udskiftes efter behov. Chinchillaer skal have rig mulighed for at klatre og springe rundt i anlægget, og masser at hø at gemme sig i. Derudover er rigeligt gnavemateriale i form af grene meget vigtigt for at sikre naturligt tandslid. Foto: Dyrenes Beskyttelse Status og trusler i naturen Primært grundet intens jagt for dens skind og tab af passende levesteder er den vilde population reduceret med 90 % de sidste 15 år, og den vilde chinchilla er i dag stærkt udryddelsestruet (IUCN: Critically endangered). Den vilde chinchilla er siden 1977 opført på CITES liste 1, hvor al handel som udgangspunkt er forbudt. 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur Chinchillaer er tilpasset et koldt, tørt bjergmiljø og tåler derfor dårligt høj varme, fugtigt klima og regnvejr. Derfor skal chinchillaer holdes indendørs i velventilerede rum, og kun i tørt og ikke for varmt vejr (f.eks. foråret) kan de tages udenfor. Temperaturen må ikke overstige 25 C udendørs som indendørs, da det kan forårsage hedeslag. Indendørs skal der sikres en god ventilation, så fugtigheden Dyrenes Beskyttelse Side 2 af 5

3 holdes nede. Chinchillaens tykke pels giver en vigtig beskyttelse mod parasitter og skæl, så det er vigtigt, at pelsen plejes rigtigt og regelmæssigt. Chinchillaer renser deres pels ved at sandbade, og derfor skal der mindst ½ time dagligt (gerne i forbindelse med fodring) være 2-4 cm rent, fint chinchillasand til rådighed i et fast kar (min. 20 cm bredt og 10 cm højt). Chinchillaer tåler dårligt at blive våde, da deres tætte pels ikke kan tørre hurtigt. En våd pels kan forårsage svampevækst på huden og i pelsen. Drikkevandet bør derfor være i en drikkeflaske. 6 Stimulering og behov for motion Chinchillaer er nysgerrige dyr, der gerne undersøger alt nyt ved at snuse og evt. bide. En tilstrækkelig stimulering opnås bedst ved et rummeligt bur med masser af klatre-, springe- og skjulemuligheder. Gem endvidere forskellige fødeemner rundt omkring i buret både oppe og nede, så de aktiveres med at lede efter dem. Manglende eller utilstrækkelig aktivering og stimulering kan forårsage pelsbidning. Chinchillaer kan blive tamme, hvis man roligt og jævnligt fra starten vænner dem til hånden, f.eks. vha. godbidder. Når det føler sig trygt med det, kan man roligt begynde at røre og håndtere dyret. Det er dog meget individuelt, om de kan lide at blive kælet eller ej, hvilket skal respekteres. Dyret løftes (aldrig når det sover) ved at tage let og nænsomt fat omkring haleroden, mens den anden hånd støtter under kroppen. Chinchillaer er livlige, så vær forsigtig med ikke at tabe dem. Undgå altid pludselige bevægelser, der kan forskrække dem. Chinchillaer bider sjældent hårdt, men det og strinten kan ske i forsvar, hvis de føler sig bange eller truede. Med en del tålmodighed og ved rutinemæssig træning kan man også lære chinchillaer at komme på kald og selv at gå ind i buret, hvis de er ude. Træning kan være en stimulerende aktivitet for dyrene og desuden en stor fordel for begge parter. Det vil også være en stor fordel at træne dyret til at blive tryg ved at få tjekket tænderne. Chinchillaen kan med den rette træning blive tam, men det er ikke alle individer, der bryder sig om at blive håndteret. Foto: Dyrenes Beskyttelse Chinchillaer er adrætte dyr; de er rigtig gode klatrere og kan springe temmelig højt og langt. Når de er vågne, er de meget aktive dyr, der har et stort behov for motion. Der skal derfor i anlægget være masser af muligheder for, at dyrene kan løbe, klatre og springe rundt. I store anlæg med masser af plads og klatremuligheder vil chinchillaer få tilstrækkelig motion. Tamme chinchillaer kan lukkes ud af buret for at kunne undersøge og motionere på et større område. Det er især vigtigt og bør ske dagligt, hvis de huses i mindre anlæg. Det skal altid ske under opsyn og i kontrollerede omgivelser, så de ikke kan undslippe gennem huller og sprækker, og ikke har adgang til f.eks. ledninger, giftige planter mv., da det kan være farligt for dem at gnave i. Bemærk, at chinchillaer typisk, når de er uden for anlægget, vil efterlade ekskrementer spredt rundt. 7 Fodring Chinchillaer i naturen spiser tørt græs, urter, bark, blade, plantefrø, kaktus og evt. insekter. De lever i et miljø, hvor vegetationen er relativt grov, tør og næringsfattig, og deres fordøjelsessystem er tilpasset hertil. De tåler derfor dårligt meget grøn, væskeholdig, proteinrig og fedtholdig føde. Grundfoderet skal bestå af god kvalitets chinchillapiller (uden rosiner, nødder og andet med højt sukker-/fedtindhold), og der skal altid være adgang til frisk, støvfrit hø (timotehø, eng- og kløverhø), f.eks. i vævede græsbolde eller høhæk. Høet skal skiftes dagligt. Vasket, aftørret grønt (aldrig vådt eller fugtigt) kan gives som supplement i små mængder, f.eks. gulerod, mælkebøtteblade og vejbred (med frøstand). Frisk grønt/frugt med højt vandindhold kan forårsage fordøjelsesproblemer, der kan være dødelige for chinchillaer. Rosiner, nødder, tørrede majs og ærter kan gives som godbid, men maks. 1-2 stykker om dagen til hver for at undgå overvægt og problemer med fordøjelsen. Chinchillaen lever i naturen i et miljø, hvor vegetationen er relativt grov, tør og næringsfattig. De tåler derfor dårligt meget væskeholdig, proteinrig og fedtholdig føde. Foto: Klaus Rudloff Chinchillaer holder i øvrigt fordøjelsen i orden ved at spise deres friske afføring Dyrenes Beskyttelse Side 3 af 5

4 direkte fra endetarmen. Når føden har passeret systemet anden gang, er det færdige produkt hårde, aflange piller, som de lader ligge. En mineral- og saltsten bør gives, og drægtige og diegivende hunner bør også gives et kalktilskud. Selvom chinchillaer primært opfylder deres lave væskebehov gennem føden, skal der altid være frisk drikkevand tilgængeligt. Daglig fodring samt skift af vand og hø bør foregå på ca. samme tid hver aften. 8 Sociale behov Chinchillaer lever i naturen i store grupper, hvor de er i daglig kontakt med artsfæller. De skal derfor holdes mindst to sammen, men gerne i større, harmoniske grupper, så de kan udvise naturlig social adfærd. Nøglen til en harmonisk gruppe ligger i et anlæg med masser af plads og skjul, hvor de har rig mulighed for at undgå og undslippe hinanden. Fremmede individer og kønsmodne hanner (især når hunner er i nærheden) kan være aggressive over for hinanden, og hunner i brunst kan være aggressive over for hanner. Det anbefales derfor f.eks. at holde par af hunner og/eller kastrerede hanner, der er opvokset sammen. Dør det ene individ i et par, bør man inden for et par uger sætte en unge ind til det tilbageblevne individ. Kun i større anlæg med masser af skjul vil man kunne holde flere end to individer sammen. Chinchillaer bruger forskellige lyde til at kommunikere med hinanden, og lugtesansen bruges til at genkende artsfæller. En aggressiv chinchilla vil brumme/knurre, skære tænder og urinere og den vil angribe, hvis den trues og ikke kan undslippe. Skrig udstødes, når individet er bange, utilpas og advarer om en fare. Gnæg signalerer, at dyret gerne vil være i fred. Chinchillaer lever i store grupper, hvorfor daglig kontakt med artsfæller i fangenskab er meget vigtigt. De skal altid holdes min. 2 sammen, men gerne i større grupper i større anlæg. Lyde og dufte bruges i artsfælles kommunikation. Foto: Dyrenes Beskyttelse Chinchillaer kan smittes med parasitter fra fugle og bør derfor ikke holdes med/tæt på disse. De bør generelt som udgangspunkt kun holdes med egne artsfæller. 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation Avl af chinchillaer kræver, at man på forhånd sætter sig grundigt ind i tingene. Chinchillaer kan yngle året rundt og få flere kuld årligt. Brunsten varer 3-5 dage ca. hver 4. uge. Ved sammensætning skal man lade parret vænne sig til hinanden, hannen bør være ældst (giver typisk færre problemer), og de bør sættes sammen på neutralt eller hannens område. Da hunnen kan genparres umiddelbart efter fødslen, skal hun adskilles fra ham før. Drægtighedsperioden er ca. 111 dage, og kuldstørrelsen er 1-6, dog typisk 1-2 unger. Usædvanligt for gnavere generelt (marsvin og degu dog undtaget) fødes ungerne fuldt udviklede, med pels, åbne øjne og en vægt på ca g. De kan kort efter fødslen gå og klatre rundt, men de dier i 6-8 uger. Ungerne bliver kønsmodne som ca. 4-8 mdr. gamle. Hunner bør dog tidligst yngle som 10 mdr. gamle og kun med et kuld pr. år for at undgå helbredsmæssige problemer hos moderen. Ungerne bør være ca. 3 mdr., når de fjernes fra moderen. Menneske & dyr Chinchillaens pels bruges i pelsindustrien, men til forskel fra tidligere, hvor vilde chinchillaer blev indfanget hertil, kommer pelsen nu primært fra opdræt på chinchillafarme, selvom ulovlig jagt på vilde individer stadig forekommer. Chinchillaen bruges også i forskning (f.eks. omkring dets auditive system) og er desuden et relativt populært familiedyr. Vær opmærksom på, at par af nogle varianter (f.eks. TOV og hvid) kan give ikkelevedygtigt afkom. Hunnen skal desuden være større end hannen, da der ellers kan opstå fødselskomplikationer. Avl kun på ubeslægtede par for at undgå indavl, og på individer, der ikke bærer på arvelige sygdomme eller defekter (f.eks. tandproblemer og pelsbideri). 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel Chinchillaens tænder gror hele livet og skal slides naturligt. Forvoksede tænder kan Dyrenes Beskyttelse Side 4 af 5

5 Powered by TCPDF ( forhindre fødeindtag og give smerter, og de skal behandles hos dyrlægen. Fortænderne skal være gullige/orange og vokse lige ned; lysere tænder kan være tegn på kalkmangel. Tjek derfor tænderne jævnligt. Bliver chinchillaen våd, skal den hurtigt tørres, til pelsen er helt tør (først med håndklæder og så en hårtørrer på kold luft og lav styrke). En stabil og veltilpasset kost (afsnit 7) er meget vigtig, da chinchillaer ellers let kan få problemer med fordøjelsen. Pludselige foderskift skal undgås, da bakteriefloraen i fordøjelsessystemet er meget sårbar. For meget sødt (f.eks. rosiner) kan forårsage diarré og på længere sigt diabetes. Ved opsvulmet mave og unormal afføring, søg straks dyrlæge. Pelsbideri kan være tegn på stress, evt. grundet manglende stimuli og aktiviteter (burindretning) eller dårlige fysiske omgivelser (manglende ro, temperaturudsving, støj og træk). Visse indavlede chinchillaer lider af en arvelig defekt, hvor tænderne vokser forkert. Det anbefales altid at tjekke, om dyrets forældre lider af sådanne defekter, og kun at anskaffe sig dyr, der er sunde og raske. 11 Øvrige informationer For kontakt til praktikere forhør dig evt. hos Dansk Chinchilla Kæledyrsforening ( Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse. Beskrivelserne er dermed et udtryk for, hvordan vi mener, arten bør holdes, således at dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov opfyldes. Der tages forbehold for, at arten kan holdes på andre velfærdsmæssigt forsvarlige måder end dem beskrevet. Ligeledes tages forbehold for, at ny viden om artens biologi og erfaringer med dens hold kan foreligge efter udarbejdelsen af denne vejledning. 1. version. December 2013 Dyrenes Beskyttelse Side 5 af 5

Pasningsvejledning Degu

Pasningsvejledning Degu Pasningsvejledning Degu Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Deguen (Octodon degus) er den eneste art i familien Octodontidae, der holdes privat i Danmark. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse

Læs mere

Pasningsvejledning Buskhalemus

Pasningsvejledning Buskhalemus Pasningsvejledning Buskhalemus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Buskhalemus (Sekeetamys calurus) tilhører gruppen af ørkenrotter, som alle er tilpasset et tørt klima. Kun denne art findes i slægten Sekeetamys.

Læs mere

Pasningsvejledning Ørkenspringmus

Pasningsvejledning Ørkenspringmus Pasningsvejledning Ørkenspringmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lille ørkenspringmus (Jaculus jaculus), som her på billedet, er den mest almindelige af de to ørkenspringmusarter, der holdes privat

Læs mere

Pasningsvejledning Kinesisk hamster

Pasningsvejledning Kinesisk hamster Pasningsvejledning Kinesisk hamster Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Nogle mener, at den kinesiske hamster består af to selvstændige arter, mens andre mener, den udgør én art. Derfor kan begge latinske

Læs mere

Pasningsvejledning Natalmus

Pasningsvejledning Natalmus Pasningsvejledning Natalmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Hunnerne hos natalmus har det største antal dievorter (op til 12 par) blandt alle gnavere. I privat hold findes arten Mastomys natalensis.

Læs mere

Pasningsvejledning Pigmus

Pasningsvejledning Pigmus Pasningsvejledning Pigmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tyrkisk pigmus (Acomys cilicicus), som her på billedet, er muligvis en underart af egyptisk pigmus, men den har på nuværende tidspunkt artstatus.

Læs mere

Pasningsvejledning Husmus

Pasningsvejledning Husmus Pasningsvejledning Husmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Husmus (Mus musculus) findes i mange forskellige fremavlede varianter. De bruges både som familiedyr, forsøgsdyr og foderdyr, men uanset

Læs mere

Pasningsvejledning Guldhamster

Pasningsvejledning Guldhamster Pasningsvejledning Guldhamster Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Guldhamstere (Mesocricetus auratus) i fangenskab stammer formentlig alle fra meget få vilde individer fanget i Syrien i 1930 erne.

Læs mere

Pasningsvejledning Genette

Pasningsvejledning Genette Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1

Læs mere

Pasningsvejledning Ørkenrotter

Pasningsvejledning Ørkenrotter Pasningsvejledning Ørkenrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Almindelig ørkenrotte (Meriones unguiculatus) er den mest almindelige af ørkenrotterne i privat hold. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart

Læs mere

Pasningsvejledning Zebramus

Pasningsvejledning Zebramus Pasningsvejledning Zebramus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene I privat hold i Danmark findes tilsyneladende to arter af zebramus, hvoraf Lemniscomys striatus (billedet) formentlig er mest almindelig.

Læs mere

Pasningsvejledning Marsvin

Pasningsvejledning Marsvin Pasningsvejledning Marsvin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Det domesticerede marsvin er blevet holdt af mennesker i flere tusinde år og anses som en selvstændig art, der ikke naturligt forekommer

Læs mere

Pasningsvejledning Fedthalemus

Pasningsvejledning Fedthalemus Pasningsvejledning Fedthalemus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Fedthalemus (Pachyuromys duprasi) tilhører gruppen af ørkenrotter, der alle er tilpasset et tørt, varmt miljø. Foto: Vladimír Motycka

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Pasningsvejledning Lemminger

Pasningsvejledning Lemminger Pasningsvejledning Lemminger Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lemminger er tæt beslægtede med blandt andet markmus og mosegris. Steppelemming (Lagurus lagurus), som her på billedet, er den lemming-art,

Læs mere

Pasningsvejledning Dværghamstere

Pasningsvejledning Dværghamstere Pasningsvejledning Dværghamstere Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene Vinterhvid dværghamster (Phodopus sungorus) er én af de tre ægte dværghamster-arter, der holdes i fangenskab. Foto: Vladimír

Læs mere

Pasningsvejledning Kanin

Pasningsvejledning Kanin Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin

Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Familien Erinaceidae, som afrikansk hvidbuget dværgpindsvin tilhører, består af godt 20 arter af piggede og hårede

Læs mere

Pasningsvejledning Kanin

Pasningsvejledning Kanin Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Pasningsvejledning Tenreks

Pasningsvejledning Tenreks Pasningsvejledning Tenreks Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tenreks kaldes på dansk også børstesvin og er unikke for Madagaskar. Tenreks ligner pindsvin men er ikke nærtbeslægtede med dem. Billedet

Læs mere

Pasningsvejledning Korthalet opossum

Pasningsvejledning Korthalet opossum Pasningsvejledning Korthalet opossum Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Korthalet opossum (Monodelphis domestica) tilhører de amerikanske pungdyr. Usædvanligt for pungdyr generelt har hunnen ingen pung

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover

Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Syvsovere er formentlig en af de ældste grupper af gnavere, der findes i dag. Navnet syvsover kommer af, at arterne fra tempereret

Læs mere

Pasningsvejledning Næsebjørn

Pasningsvejledning Næsebjørn Pasningsvejledning Næsebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Der findes 4 nulevende arter af næsebjørne, hvor Nasua nasua er den eneste, der findes i privat hold i Danmark. Foto: David Schenfeld

Læs mere

Pasningsvejledning Rotte

Pasningsvejledning Rotte Pasningsvejledning Rotte Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Den brune rotte (Rattus norvegicus), som i sin tamme form kaldes tamrotte, er nok ét af de mest succesrige pattedyr i verden og findes

Læs mere

Pasningsvejledning Børstesvin

Pasningsvejledning Børstesvin Pasningsvejledning Børstesvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Børstesvinet (Tenrec ecaudatus) er en af de største arter af insektædere. Foto: Joachim S. Müller 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet

Læs mere

Pasningsvejledning Jordegern

Pasningsvejledning Jordegern Pasningsvejledning Jordegern Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Af de 25 nulevende arter af jordegern i naturen findes kun sibirisk jordegern (Tamias sibiricus), som her på billedet, og canadisk jordegern

Læs mere

Pasningsvejledning Hamsterrotter

Pasningsvejledning Hamsterrotter Pasningsvejledning Hamsterrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Gambiansk kæmperotte (Cricetomys gambianus) er den hamsterrotte-art, der hyppigst forekommer i privat hold i Danmark. Hamsterrotter

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Pasningsvejledning Kænguruer

Pasningsvejledning Kænguruer Pasningsvejledning Kænguruer Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Brunhalset kænguru (Macropus rufogriseus) er én af tre kænguruarter, der kan findes i privat hold i Danmark. Foto: Paddy Ryan 1

Læs mere

Pasningsvejledning for kaniner

Pasningsvejledning for kaniner Pasningsvejledning for kaniner Kaninen er et populært kæledyr, men den har langt fra samme status som en hund eller kat. Mange kaniner mistrives i dag, fordi man ikke har sat sig ind i, hvilke behov kaninen

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Pasningsvejledning Manguster

Pasningsvejledning Manguster Pasningsvejledning Manguster Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Dværgmangust (Helogale parvula) er Afrikas mindste rovdyr. Foto: OZinOH 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Dyreart Fuldvoksen størrelse Forventet

Læs mere

Pasningsvejledning for kaniner

Pasningsvejledning for kaniner Pasningsvejledning for kaniner Kaninen er et populært kæledyr, men den har langt fra samme status som en hund eller kat. Mange kaniner mistrives i dag, fordi man ikke har sat sig ind i, hvilke behov kaninen

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Pasningsvejledning Vaskebjørn

Pasningsvejledning Vaskebjørn Pasningsvejledning Vaskebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Vaskebjørnen (Procyon lotor) kan blive den største af alle halvbjørnene. Denne art er den bedst kendte, i såvel fangenskab som i

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Pasningsvejledning Sisler og klippeegern

Pasningsvejledning Sisler og klippeegern Pasningsvejledning Sisler og klippeegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Trettenstribet sisel (Spermophilus tridecemlineatus) er den mindste af sislerne og kendes ved de karakteristiske rygstriber.

Læs mere

Pasningsvejledning Pragtegern

Pasningsvejledning Pragtegern Pasningsvejledning Pragtegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Nogle pragtegern er meget flotte i farverne, og Prevosts pragtegern (Callosciurus prevostii) siges at være et af de mest farverige

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern

Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Korthovedet flyvepungegern (Petaurus breviceps) omfatter 5-7 underarter med forskellige udbredelsesområder i Australien,

Læs mere

Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone

Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona aestiva aestiva. Dansk navn: Blåpandet amazone Videnskabeligt navn: Amazona aestiva xanthopteryx

Læs mere

Pasningsvejledning Springtamarin

Pasningsvejledning Springtamarin Pasningsvejledning Springtamarin Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Springtamarinen (Callimico goeldii) tilhører silkeaberne, som også omfatter marmosetter, tamariner og løveaber. Af alle primater

Læs mere

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle.

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle. Pasningsvejledning Rotter Den brune rotte (Rattus norvegicus) er et af de større medlemmer af musefamilien. Den findes også vildtlevende i naturen i Danmark, men er i dag blevet meget almindelig som laboratorieog

Læs mere

Pasningsvejledning Løveaber

Pasningsvejledning Løveaber Pasningsvejledning Løveaber Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Gylden løveabe (Leontopithecus rosalia) er en af de to arter af løveaber, der findes i privat hold i Danmark. Kun silkeaber er lovlige

Læs mere

Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm.

Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm. Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Dansk navn: Videnskabeligt navn: Dansk navn: Amazona autumnalis autumnalis. Gulkindet amazone Amazona autumnalis

Læs mere

Pasningsvejledning Dværgsilkeabe

Pasningsvejledning Dværgsilkeabe Pasningsvejledning Dværgsilkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Dværgsilkeaben (Cebuella pygmaea) hører til Nye Verdens aber, der alle er trælevende og lever i Sydamerika. Af primaterne er

Læs mere

Pasningsvejledning Præriehund

Pasningsvejledning Præriehund Pasningsvejledning Præriehund Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Sorthalet præriehund (Cynomys ludovicianus) tilhører egernfamilien. Af de fem nulevende arter af præriehunde er sorthalet præriehund

Læs mere

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne. DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Skinny/Skinnybærer vejledning Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Hvad er en Skinny? En Skinny er et marsvin, som næsten ingen pels har og dermed mere eller mindre er hårløst. Pelsmængden kan variere

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning

Skinny/Skinnybærer vejledning Denne vejledning er lavet i samarbejde mellem: Christina Jensen, Von Sortfods Opdræt www.von-sortfod.dk samt Benedikte Jensen, Von Fancy Opdræt www.von-fancy.dk. Skinny/Skinnybærer vejledning Vejledningen

Læs mere

Pasningsvejledning Ilder

Pasningsvejledning Ilder Pasningsvejledning Ilder Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Ilderen har været holdt af mennesker i ca. 2500 år, dog først inden for de seneste år som familiedyr. Foto: Dyrenes Beskyttelse 1 Dyreart 2 Fuldvoksen

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Pasningsvejledning Surikat

Pasningsvejledning Surikat Pasningsvejledning Surikat Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Tidligere kaldte man surikater for desmerdyr, men i dag placeres de og mangustere i deres egen familie og kaldes for mungodyr. Surikaten

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et gerbilopdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Mus i formidlingen i Guldager Naturskole. Ægte Mus

Mus i formidlingen i Guldager Naturskole. Ægte Mus Mus i formidlingen i Guldager Naturskole Ægte Mus Halsbåndmus (Sylvaemus flavicollis) er et af de medlemmer af de ægte mus, som ofte kikker indenfor. Fra november og frem kan man risikere at få besøg af

Læs mere

2 Fuldvoksen størrelse. 3 Forventet levealder. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur

2 Fuldvoksen størrelse. 3 Forventet levealder. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur Pasningsvejledning Hvidøret og sortøret silkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Hvidøret silkeabe (Callithrix jacchus) er en af de primatarter, der hyppigst ses i privat hold. Af alle primater

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Kategori 2 Selskabshunde

Kategori 2 Selskabshunde Pasningsvejledning hund Kategori 2 Selskabshunde ID-nummer i Dansk Hunderegister (udfyldes af sælger) Det er lovpligtigt, at hvalpen er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden den er fyldt

Læs mere

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre

Læs mere

Hvalpens udviklingsfaser

Hvalpens udviklingsfaser Hvalpens udviklingsfaser Alle hunde gennemgår de samme udviklingsstadier fra hvalp til gammel, men tempoet afhænger af racen. Generelt udvikler hvalpe af mindre racer sig hurtigere, dvs. bliver hurtigere

Læs mere

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to?

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to? Tillykke med din nye undulat! For at du og resten af familien får den bedst mulige start som undulatejere, får du her en lille standard pasningsvejledning med hjem. Vejledningen er en kombination af gode

Læs mere

Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone

Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Videnskabeligt navn: Amazona Tucumana Dansk navn: Tucuman

Læs mere

Pasningsvejledning for silkeaber

Pasningsvejledning for silkeaber Pasningsvejledning for silkeaber Formålet med denne pasningsvejledning er at sikre at, silkeaber holdes korrekt og at udbrede kendskabet til silkeabehold så flere får glæde ved at holde disse fantastiske

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to?

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to? Tillykke med din nye Lessons spurvepapegøje! Enten har du allerede en Lessons og ved formodentlig alt om pasning, eller også er dette din første, og du skal lige have styr på det hele.. Hvis dette er din

Læs mere

Illustrationer venligst udlånt af Bayer HealthCare. Fasanvejens Dyreklinik 36 16 27 00

Illustrationer venligst udlånt af Bayer HealthCare. Fasanvejens Dyreklinik 36 16 27 00 Illustrationer venligst udlånt af Bayer HealthCare Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogle specielt

Læs mere

Rund trampolin Ø396 cm Til nedgravning

Rund trampolin Ø396 cm Til nedgravning Original brugsanvisning Varenr.: 9055928 Rund trampolin Ø396 cm Til nedgravning Sdr. Ringvej 1-6600 Vejen - Tlf. 70 21 26 26 - Fax 70 21 26 30 www.p-lindberg.dk Rund trampolin t. nedgravning - Varenr.

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Pasningsvejledning Kat

Pasningsvejledning Kat Pasningsvejledning Kat Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Tamkatten stammer oprindeligt fra den afrikanske vildkat og har været holdt af mennesker i mange tusinde år. Tamkatten har dog grundlæggende

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Fodfil til batteri Model Nr: 2184

Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Opbevar denne vejledning til fremtidig brug. Indledning Tillykke med dit køb! Denne hårdhudsfjerner er et nyskabende produkt, der er beregnet til at blødgøre tør, ru og

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Socialisering af kattekillinger

Socialisering af kattekillinger Socialisering af kattekillinger 1 Nogle dyrearter fødes næsten»færdige«. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen, og de har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer.

Læs mere

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e Ve l p a n s r e t Truer faren, trækker skildpadden hoved og lemmer ind og stoler på det beskyttende skjold, mens den venter på at faren driver over. For en skildpadde har god tid. E n p l a d s i s o

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Alt om katten. Caroline Davis. Atelier

Alt om katten. Caroline Davis. Atelier Alt om katten Alt om katten Caroline Davis Atelier First published in Great Britain in 2003 by Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright Octopus Publishing Group Ltd 2003 Copyright

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

æder en føde som kræver meget plads/fylder meget god og udholdende løber

æder en føde som kræver meget plads/fylder meget god og udholdende løber IAGTTAGELSESSKEMA Forestil dig at du ser et dyr på et hvidt papir. Blot ved at kigge på dyret, kan du finde ud af meget om dens levevis, så som hvad den æder, hvad den er god til, og hvad den er mindre

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Pasningsvejledning Tamariner

Pasningsvejledning Tamariner Pasningsvejledning Tamariner Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Paryktamarinen (Saguinus oedipus) er kritisk udryddelsestruet. Den samlede bestand af arten i naturen anslås at være blot omkring

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje. Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

FLAGERMUS. Lavet af Albert F-N

FLAGERMUS. Lavet af Albert F-N 1 FLAGERMUS Lavet af Albert F-N 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en flagermus Side 3 Arter Side 4 Unger og formering Side 6 Ekkolokalisering Side 7 Fjender og trusler Side 8 Vidste du at Side 10 Ordforråd

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere