Pasningsvejledning Lemminger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pasningsvejledning Lemminger"

Transkript

1 Pasningsvejledning Lemminger Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lemminger er tæt beslægtede med blandt andet markmus og mosegris. Steppelemming (Lagurus lagurus), som her på billedet, er den lemming-art, der hyppigst ses i privat hold i Danmark. Foto: Arjan Haverkamp 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet levealder 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur 6 Stimulering og behov for motion 7 Fodring 8 Sociale behov 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel 11 Øvrige informationer 8-15 cm, g; steppelemming mindst, Brandts steppemus størst 1-4 år gamle (steppelemming yngst) Aktive både nat og dag (steppelemming primært nat, Brandts steppemus primært dag) Udeanlæg eller terrarium min. 80 x 40 cm med tykt bundlag, der giver gode gravemuligheder Kræver gnavemateriale Graver underjordiske gangsystemer; kan klatre til en vis grad Kan ved tidlig tilvænning blive relativt tamme Æder forskelligt plantemateriale og evt. hvirvelløse dyr Lever i grupper og skal altid holdes flere sammen Drægtige i ca. 3 uger og føder typisk 3-7 unger 1 Dyreart Lagurus lagurus Steppelemming (Steppe lemming/vole) Lasiopodomys brandtii Brandts steppemus/lemming (Brandt s (steppe) vole) Synaptomys borealis Moeras lemming (Northern/Okanagan bog lemming) Lemminger er gnavere (Rodentia) tilhørende familien Cricetidae (inkluderer over 600 arter af hamstere, studsmus, Ny Verdens rotter og mus m.fl.) og underfamilien Arvicolinae (Studsmus). Underfamilien omfatter i alt over 100 arter af bl.a. lemminger, mosegrise/vandrotter, markmus og bisamrotter. Steppelemmingen er den mest almindelige af de tre arter i privat hold i Danmark. Udbredelse og levesteder Steppelemming forekommer i det østligste Europa samt Centralasien i åben steppe, semiørken og landbrugsområder. Brandts steppemus lever i det centraløstlige Asien i åbne steppe- og græsområder, semiørken, evt. vådere områder og skove. De foretrækker områder med lav vegetation. Moeras lemming findes pletvist i Nordamerika i skov, eng, mose, tundra og andre fugtige områder med tilstrækkelig føde og skjul. Dyrenes Beskyttelse Side 1 af 5

2 2 Fuldvoksen størrelse Disse tre lemmingarter bliver mellem 8 og 15 cm lange plus en kort hale på 1-3,5 cm. Vægten er på ca g. Af de tre er steppelemmingen mindst og Brandts steppemus størst. Hunner kan være en smule større end hanner, og afstanden fra anus til kønsåbning er mindst hos hunnen. Hos kønsmodne hanner ses en bule (pungen) mellem bagbenene. Hunner har fire par dievorter, evt. et ekstra par hos Brandts steppemus. Steppelemming har en lys gråbrun pels, lysere på bugen, og med en sort rygstribe fra pande til hale. Ørerne er små, og fødderne har pels på undersiden og kraftige kløer, der effektivt kan bruges til gravning. Brandts steppemus har en lys grålig pels, tydeligt lysere på bugen, men der er ingen rygstribe, og ørerne er større end hos steppelemming. Moeras lemming har en kompakt krop, og pelsen er en blanding af grå, brune og sorte farver. Ved ørernes base er forrest normalt en orangefarvet plet. Bugen er lys grå, og halen er øverst brun og nederst hvid. Lemmingers fortænder er naturligt gullige/orange. 3 Forventet levealder Brandts steppemus (øverst), og en nær slægtning (Synaptomys sp.) til Moeras lemming (nederst). Foto: Vladimír Motycka, Wikimedia I fangenskab bliver steppelemminger 1-2 år, Brandts steppemus op til ca. 4 år, og Moeras lemming omkring 2-3 år. Mange vilde lemminger bliver formentlig ikke så gamle, da de har mange naturlige fjender. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur Steppelemming er primært aktiv om natten, mens Brandts steppemus normalt er dagaktiv. Begge arter kan dog også være aktive på andre tidspunkter af døgnet. Moeras lemming kan være aktiv både nat og dag. Steppelemming og Brandts steppemus graver store, komplekse underjordiske gange, ned til 1 m s dybde, med flere kamre og udgange. Både reder og vinterforråd findes her, og de opholder sig meget af tiden under jorden, specielt i vinterperioden. Moeras lemming graver mindre komplekse underjordiske gange ned til 30 cm s dybde. Herudover laver de karakteristiske stisystemer på jorden i tæt vegetation, så de altid hurtigt kan finde skjul under jorden fra rovdyr. Stierne vedligeholdes flittigt og afmærkes med ekskrementer, så de via duftstoffer kan navigere i stisystemet. Reden bygges af tørt græs, mos og siv under døde træstammer, græstuer, jordhøje o.l., og om vinteren laves huler under snedækket. Status i naturen Ingen af de tre arter er overordnet truet i naturen (IUCN: Least concern); dog anses steppelemming som værende lokalt kritisk truet i Ukraine. Alle tre lemming-arter lever typisk i små eller større kolonier, evt. bestående af mange mindre familiegrupper, og de skal holdes mindst to sammen, men gerne i små, harmoniske grupper. Lemminger kan holdes både udendørs og indendørs. I udendørs anlæg vil det typisk være lettere at give dyrene mulighed for at grave større underjordiske gangsystemer foruden tilstrækkelig plads til at kunne holde dem i harmoniske grupper. Indendørs holdes de bedst i et terrarium, da bundlaget skal være tykt, og med låg af trådnet, så tilstrækkelig ventilering sikres. Anlægget skal være mindst 80 x 40 cm i grundareal for 2 individer (eller for en lille familiegruppe med én han), men meget gerne større. Arealet øges med ca. 20 % per ekstra voksne individ. Bundlaget skal, i såvel udendørs som indendørs anlæg, bestå af et tykt lag af jord, spagnum, træflis eller spåner, hvori de har mulighed for at grave underjordiske gange. Bruges kun jord, kan der evt. iblandes lidt træflis, og bundlaget kan med Dyrenes Beskyttelse Side 2 af 5

3 fordel have et tykt lag af hø ovenpå, så dyrene kan gemme sig i det og bruge det til at bygge reder af. Der kan suppleres med nogle redekasser (helst flere, så konflikter om kasserne så vidt muligt undgås), gerne nedgravet i bundlaget med adgang fra overfladen via rør. Redekasser bør altid have mindst to indgange i hver sin ende, så et individ altid kan undslippe i tilfælde af konflikter. Redemateriale som hø skal altid være tilgængeligt. Der skal på jorden være flere skjul i form af f.eks. grene, stammer og rør. Anlægget må ikke stå i konstant, direkte sollys, og det skal belyses i en naturlig døgnrytme (f.eks. dagslys). Overskydende foder (med undtagelse af tørfoder) og synlige ekskrementer skal fjernes dagligt, og drikkevandet skal udskiftes hver dag. En gang om ugen skal drikke- og foderbeholder rengøres, og redematerialet skal udskiftes. Hver 2. uge skal mindre anlæg tømmes og rengøres med neutral sæbe; større anlæg efter behov. Ved rengøring i bund bør dog sættes lidt bund-/redemateriale tilbage, så nogle duftstoffer bevares, og stress hos dyrene da mindskes. Ude eller inde? Lemminger kan sagtens tåle at gå ude året rundt, såfremt de har mulighed for at grave gange dybt i jorden og har rigeligt redemateriale. Udendørs anlæg skal sikres nedadtil, så de ikke kan grave sig ud, og oventil, så rovdyr ikke kan trænge ind. 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur Lemminger er naturligt tilpasset et miljø, hvor strenge vintre forekommer, og derfor kan de sagtens og med fordel holdes udendørs året rundt, såfremt de har mulighed for at grave dybe gange og har adgang til rigeligt redemateriale og frisk drikkevand. De underjordiske gange beskytter desuden mod høje temperaturer på varme sommerdage. Hav dog også altid flere områder med skygge over jorden. Et udendørs anlæg skal sikres godt nedadtil, så de ikke kan grave sig ud, og være lukket oventil, så rovdyr ikke kan trænge ind. 6 Stimulering og behov for motion Gem forskellige fødeemner rundt om i anlægget og i forskellige udfordrende beholdere, så dyrene bruger tid og kræfter på at lede efter og få fat i føden. Lemminger kan, hvis de tilvænnes fra en ung alder, blive relativt tamme. De bider sjældent, og hvis de gør, f.eks. ved forskrækkelse, er det normalt ikke et kraftigt bid. Håndter altid lemminger roligt, og løft dem med skålformede hænder. Lemminger holder sig normalt inden for kort afstand til deres gangsystemer, så der altid er skjul i nærheden i tilfælde af rovdyr. Dog kan der i naturen i visse år ses lemming- udbrud, hvor populationen stiger kraftigt meget hurtigt, og hvor dyrene må bevæge sig over lange afstande for at finde tilstrækkelig føde. Lemmingerne bruger naturligt mange kræfter på at grave gange, hvorfor de i fangenskab også har behov for gravemuligheder for at kunne tilgodese deres behov for motion. Lemmingerne kan klatre, men da de naturligt er tilpasset et relativt fladt miljø, er de ikke altid lige gode til det. Hav derfor gerne klatremuligheder i anlægget, men således at dyrene aldrig kan falde mere end maks. 15 cm ned på et blødt underlag. Lemmingudbrud Bestandene for steppelemming og Brandts steppemus ses at variere drastisk mellem år, og visse år har lemming- udbrud. Ved disse udbrud ses enorme grupper af lemminger at vandre lange afstande efter føde. En stor gruppe kan hurtigt afgræsse et område og efterlade det goldt. Naturlige fjender spiller her en stor og vigtig rolle for at kontrollere lemmingbestanden. Løbehjul (med fast bund, ikke tremmer) kan installeres, helst flere, så konflikter om dem så vidt muligt undgås. Løbehjul må dog kun være et supplement til et ellers rummeligt og stimulerende anlæg. 7 Fodring Lemminger æder primært plantemateriale, som græs, rødder, skud, urter og andet bladgrønt. Steppelemming og Moeras lemming æder desuden hvirvelløse dyr. Disse lemminger skal fodres dagligt med en universalblanding af god kvalitet uden Dyrenes Beskyttelse Side 3 af 5

4 indhold af sukker- og fedtholdige emner (f.eks. nødder, solsikke/græskarkerner, rosiner, honning o.l.) sammen med masser af frisk hø samt usprøjtet, vasket bladgrønt. 1-2 gange ugentligt kan gives lidt vaskede grøntsager. Moeras lemming skal især, i kraft af at de er tilpasset et mere frodigt miljø, have meget grønt. Steppelemming og Moeras lemming bør et par gange ugentligt også tilbydes lidt hvirvelløse dyr (f.eks. insekter, snegle). Frisk drikkevand, usprøjtede grene (f.eks. fra frugttræer) som gnavemateriale og en salt- og mineralsten skal altid være tilgængeligt. Et vitamintilskud i pulverform kan strøs ud over foderet. Da disse lemminger ikke fysiologisk er tilpasset en sukker- og fedtholdig føde, kan de let blive overvægtige og evt. udvikle diabetes, hvis de fodres meget med emner som rosiner, nødder, solsikke- og græskarkerner, og dette bør derfor kun gives som godbid. Grøn afføring afslører Moeras lemming, der kommer fra et mere fugtigt miljø, hvor planteføden ofte er meget grøn, producerer ekskrementer med en meget stærk grøn farve. Denne karakteristiske afføring bruges til at identificere artens tilstedeværelse i et givent område i naturen. Steppelemming og Brandts steppemus laver vinterforråd, hvorfor der ofte kan gemme sig meget foder i kamre i deres gangsystemer. Disse bør tjekkes og tømmes jævnligt for letfordærvelige emner. 8 Sociale behov Lemminger lever naturligt i små eller større kolonier, evt. inddelt i mindre familiegrupper, hvorfor dyrene naturligt har et stort socialt behov. De skal derfor altid holdes mindst to sammen, men det er mest optimalt at holde dem i grupper på ca. 3-8 individer, hvis pladsen er tilstrækkelig. En gruppe kan være særdeles aggressiv over for fremmede artsfæller, der trænger ind på deres område. Individerne i en gruppe bør derfor helst være fra samme kuld (med undtagelse af avlspar) eller sammensættes som helt unge. Der bør som udgangspunkt kun være 1 han per 2-3 hunner, da hanner især kan blive aggressive over for hinanden. Ønskes ikke unger, kan en gruppe med hunner holdes. Med tiden kan der i en gruppe opstå aggressioner, især over for lavere rangerende individer. Angreb, hvor de skarpe tænder og kløer bruges, kan være voldsomme, og man bør altid holde øje med, om gruppen trives, og eventuelt flytte et aggressivt individ til en anden gruppe. Lemminger (her Brandts steppemus) lever naturligt i grupper og skal altid holdes flere sammen, helst i grupper på 3-8 individer. Det er lettest at holde kuldsøskende eller individer, der er sammensat som helt unge. Især hanner kan være aggressive over for hinanden. Foto: Maxime Thué Lemminger kommunikerer primært via lugt og lyd. Mange lyde fra gruppen er ofte tegn på, at der er megen aggressiv adfærd involveret, og her skal man holde specielt øje med, om adskillelse er nødvendig. Før introduktion af fremmede individer kræves en tilvænningsperiode, hvor dyrene kan se, lugte og høre hinanden, men ikke fysisk kan skade hinanden. Sammensætning af fremmede, voksne hanner er meget svært og anbefales ikke. For så vidt muligt at undgå konflikter i en gruppe skal der være rigeligt plads til, at dyrene kan grave et stort underjordisk gangsystem, så de i konfliktsituationer kan undslippe hinanden. Lemminger bør som udgangspunkt kun holdes med egne artsfæller. 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation I naturen yngler disse lemminger primært om foråret eller sommeren. Steppelemming kommer i brunst ca. ugentligt og kan få op til 6 kuld årligt. Brandts steppemus får op til 4-5 kuld og Moeras lemming 2-3 kuld om året. Steppelemming og Brandts steppemus bygger deres rede under jorden i en hule, mens Moeras lemming bygger sin rede over jorden skjult i vegetationen eller under døde træstammer o.l. Dyrenes Beskyttelse Side 4 af 5

5 Hos Brandts steppemus kæmper hannerne i parringssæsonen aggressivt mod hinanden for adgangen til hunner. Drægtighedsperioden for alle tre arter er ca. 3 uger, og genparring kan evt. ske kort efter fødslen. Kuldstørrelsen for steppelemming og Brandts steppemus kan være op til 12 unger, men typisk 3-7. Moeras lemming får op til 8, men typisk 4-5 unger i hvert kuld. Hos steppelemming, og muligvis de øvrige arter, kan diegivende hunner være særdeles aggressive over for indtrængende, og hannen tager ikke del i yngelplejen. I mindre anlæg bør hannen derfor fjernes fra den diegivende hun for så vidt muligt at undgå, at hun forstyrres og stresses. Menneske & dyr Steppelemming og Brandts steppemus anses i områder med landbrug og menneskelig aktivitet som værende skadedyr, der ødelægger afgrøder og jordens stabilitet. Steppelemming bruges, udover som familiedyr, også i forskning. Nyfødte unger vejer ca. 1-4 g (mindst hos steppelemming), og de er nøgne og blinde. De dier i ca. 2-3 uger og bliver kønsmodne i ca. 4-6-ugers-alderen. Hos steppelemming kan neutralisering af hanner muligvis mindske graden af deres aggressivitet, men de vil normalt stadig være aggressiv over for andre fremmede hanner. 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel Lemminger har et naturligt lavt behov for sukker og fedt, og fodring med sukker- og fedtholdig kost kan resultere i overvægt og muligvis diabetes. Sår på grund af bid fra kolonifæller kan forekomme. Dyrlægen kan her evt. hjælpe med behandling for at undgå infektion. 11 Øvrige informationer For kontakt til praktikere forhør dig hos Dansk Primat Sammenslutning Foreningen for Exotiske Pattedyr ( Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Dansk Primat Sammenslutning Foreningen for Exotiske Pattedyr. Beskrivelserne er dermed et udtryk for, hvordan vi mener, arterne bør holdes, således at deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov opfyldes. Der tages forbehold for, at arterne kan holdes på andre velfærdsmæssigt forsvarlige måder end dem beskrevet. Ligeledes tages forbehold for, at ny viden om arternes biologi og erfaringer med deres hold kan foreligge efter udarbejdelsen af denne vejledning. 1. version. December 2013 Dyrenes Beskyttelse Side 5 af 5

Pasningsvejledning Kinesisk hamster

Pasningsvejledning Kinesisk hamster Pasningsvejledning Kinesisk hamster Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Nogle mener, at den kinesiske hamster består af to selvstændige arter, mens andre mener, den udgør én art. Derfor kan begge latinske

Læs mere

Pasningsvejledning Degu

Pasningsvejledning Degu Pasningsvejledning Degu Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Deguen (Octodon degus) er den eneste art i familien Octodontidae, der holdes privat i Danmark. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse

Læs mere

Pasningsvejledning Zebramus

Pasningsvejledning Zebramus Pasningsvejledning Zebramus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene I privat hold i Danmark findes tilsyneladende to arter af zebramus, hvoraf Lemniscomys striatus (billedet) formentlig er mest almindelig.

Læs mere

Pasningsvejledning Ørkenspringmus

Pasningsvejledning Ørkenspringmus Pasningsvejledning Ørkenspringmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lille ørkenspringmus (Jaculus jaculus), som her på billedet, er den mest almindelige af de to ørkenspringmusarter, der holdes privat

Læs mere

Pasningsvejledning Pigmus

Pasningsvejledning Pigmus Pasningsvejledning Pigmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tyrkisk pigmus (Acomys cilicicus), som her på billedet, er muligvis en underart af egyptisk pigmus, men den har på nuværende tidspunkt artstatus.

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover

Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Syvsovere er formentlig en af de ældste grupper af gnavere, der findes i dag. Navnet syvsover kommer af, at arterne fra tempereret

Læs mere

Pasningsvejledning Buskhalemus

Pasningsvejledning Buskhalemus Pasningsvejledning Buskhalemus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Buskhalemus (Sekeetamys calurus) tilhører gruppen af ørkenrotter, som alle er tilpasset et tørt klima. Kun denne art findes i slægten Sekeetamys.

Læs mere

Pasningsvejledning Dværghamstere

Pasningsvejledning Dværghamstere Pasningsvejledning Dværghamstere Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene Vinterhvid dværghamster (Phodopus sungorus) er én af de tre ægte dværghamster-arter, der holdes i fangenskab. Foto: Vladimír

Læs mere

Pasningsvejledning Husmus

Pasningsvejledning Husmus Pasningsvejledning Husmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Husmus (Mus musculus) findes i mange forskellige fremavlede varianter. De bruges både som familiedyr, forsøgsdyr og foderdyr, men uanset

Læs mere

Pasningsvejledning Børstesvin

Pasningsvejledning Børstesvin Pasningsvejledning Børstesvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Børstesvinet (Tenrec ecaudatus) er en af de største arter af insektædere. Foto: Joachim S. Müller 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet

Læs mere

Pasningsvejledning Natalmus

Pasningsvejledning Natalmus Pasningsvejledning Natalmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Hunnerne hos natalmus har det største antal dievorter (op til 12 par) blandt alle gnavere. I privat hold findes arten Mastomys natalensis.

Læs mere

Pasningsvejledning Fedthalemus

Pasningsvejledning Fedthalemus Pasningsvejledning Fedthalemus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Fedthalemus (Pachyuromys duprasi) tilhører gruppen af ørkenrotter, der alle er tilpasset et tørt, varmt miljø. Foto: Vladimír Motycka

Læs mere

Pasningsvejledning Tenreks

Pasningsvejledning Tenreks Pasningsvejledning Tenreks Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tenreks kaldes på dansk også børstesvin og er unikke for Madagaskar. Tenreks ligner pindsvin men er ikke nærtbeslægtede med dem. Billedet

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin

Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Familien Erinaceidae, som afrikansk hvidbuget dværgpindsvin tilhører, består af godt 20 arter af piggede og hårede

Læs mere

Pasningsvejledning Jordegern

Pasningsvejledning Jordegern Pasningsvejledning Jordegern Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Af de 25 nulevende arter af jordegern i naturen findes kun sibirisk jordegern (Tamias sibiricus), som her på billedet, og canadisk jordegern

Læs mere

Pasningsvejledning Ørkenrotter

Pasningsvejledning Ørkenrotter Pasningsvejledning Ørkenrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Almindelig ørkenrotte (Meriones unguiculatus) er den mest almindelige af ørkenrotterne i privat hold. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart

Læs mere

Pasningsvejledning Guldhamster

Pasningsvejledning Guldhamster Pasningsvejledning Guldhamster Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Guldhamstere (Mesocricetus auratus) i fangenskab stammer formentlig alle fra meget få vilde individer fanget i Syrien i 1930 erne.

Læs mere

Pasningsvejledning Korthalet opossum

Pasningsvejledning Korthalet opossum Pasningsvejledning Korthalet opossum Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Korthalet opossum (Monodelphis domestica) tilhører de amerikanske pungdyr. Usædvanligt for pungdyr generelt har hunnen ingen pung

Læs mere

Pasningsvejledning Næsebjørn

Pasningsvejledning Næsebjørn Pasningsvejledning Næsebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Der findes 4 nulevende arter af næsebjørne, hvor Nasua nasua er den eneste, der findes i privat hold i Danmark. Foto: David Schenfeld

Læs mere

Pasningsvejledning Hamsterrotter

Pasningsvejledning Hamsterrotter Pasningsvejledning Hamsterrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Gambiansk kæmperotte (Cricetomys gambianus) er den hamsterrotte-art, der hyppigst forekommer i privat hold i Danmark. Hamsterrotter

Læs mere

Pasningsvejledning Kanin

Pasningsvejledning Kanin Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet

Læs mere

Pasningsvejledning Kanin

Pasningsvejledning Kanin Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet

Læs mere

Pasningsvejledning Chinchilla

Pasningsvejledning Chinchilla Pasningsvejledning Chinchilla Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Langhalet chinchilla (Chinchilla lanigera) er én af to eksisterende chinchilla-arter i naturen. Denne art er dog den eneste, der holdes

Læs mere

Pasningsvejledning Genette

Pasningsvejledning Genette Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1

Læs mere

Pasningsvejledning Kænguruer

Pasningsvejledning Kænguruer Pasningsvejledning Kænguruer Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Brunhalset kænguru (Macropus rufogriseus) er én af tre kænguruarter, der kan findes i privat hold i Danmark. Foto: Paddy Ryan 1

Læs mere

Pasningsvejledning Manguster

Pasningsvejledning Manguster Pasningsvejledning Manguster Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Dværgmangust (Helogale parvula) er Afrikas mindste rovdyr. Foto: OZinOH 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Dyreart Fuldvoksen størrelse Forventet

Læs mere

Pasningsvejledning Rotte

Pasningsvejledning Rotte Pasningsvejledning Rotte Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Den brune rotte (Rattus norvegicus), som i sin tamme form kaldes tamrotte, er nok ét af de mest succesrige pattedyr i verden og findes

Læs mere

Pasningsvejledning Marsvin

Pasningsvejledning Marsvin Pasningsvejledning Marsvin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Det domesticerede marsvin er blevet holdt af mennesker i flere tusinde år og anses som en selvstændig art, der ikke naturligt forekommer

Læs mere

Pasningsvejledning Præriehund

Pasningsvejledning Præriehund Pasningsvejledning Præriehund Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Sorthalet præriehund (Cynomys ludovicianus) tilhører egernfamilien. Af de fem nulevende arter af præriehunde er sorthalet præriehund

Læs mere

Pasningsvejledning Surikat

Pasningsvejledning Surikat Pasningsvejledning Surikat Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Tidligere kaldte man surikater for desmerdyr, men i dag placeres de og mangustere i deres egen familie og kaldes for mungodyr. Surikaten

Læs mere

Pasningsvejledning Vaskebjørn

Pasningsvejledning Vaskebjørn Pasningsvejledning Vaskebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Vaskebjørnen (Procyon lotor) kan blive den største af alle halvbjørnene. Denne art er den bedst kendte, i såvel fangenskab som i

Læs mere

Pasningsvejledning Sisler og klippeegern

Pasningsvejledning Sisler og klippeegern Pasningsvejledning Sisler og klippeegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Trettenstribet sisel (Spermophilus tridecemlineatus) er den mindste af sislerne og kendes ved de karakteristiske rygstriber.

Læs mere

Pasningsvejledning Springtamarin

Pasningsvejledning Springtamarin Pasningsvejledning Springtamarin Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Springtamarinen (Callimico goeldii) tilhører silkeaberne, som også omfatter marmosetter, tamariner og løveaber. Af alle primater

Læs mere

Pasningsvejledning Pragtegern

Pasningsvejledning Pragtegern Pasningsvejledning Pragtegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Nogle pragtegern er meget flotte i farverne, og Prevosts pragtegern (Callosciurus prevostii) siges at være et af de mest farverige

Læs mere

Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern

Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Korthovedet flyvepungegern (Petaurus breviceps) omfatter 5-7 underarter med forskellige udbredelsesområder i Australien,

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Mus i formidlingen i Guldager Naturskole. Ægte Mus

Mus i formidlingen i Guldager Naturskole. Ægte Mus Mus i formidlingen i Guldager Naturskole Ægte Mus Halsbåndmus (Sylvaemus flavicollis) er et af de medlemmer af de ægte mus, som ofte kikker indenfor. Fra november og frem kan man risikere at få besøg af

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Pasningsvejledning Løveaber

Pasningsvejledning Løveaber Pasningsvejledning Løveaber Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Gylden løveabe (Leontopithecus rosalia) er en af de to arter af løveaber, der findes i privat hold i Danmark. Kun silkeaber er lovlige

Læs mere

Pasningsvejledning Dværgsilkeabe

Pasningsvejledning Dværgsilkeabe Pasningsvejledning Dværgsilkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Dværgsilkeaben (Cebuella pygmaea) hører til Nye Verdens aber, der alle er trælevende og lever i Sydamerika. Af primaterne er

Læs mere

Pasningsvejledning Ilder

Pasningsvejledning Ilder Pasningsvejledning Ilder Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Ilderen har været holdt af mennesker i ca. 2500 år, dog først inden for de seneste år som familiedyr. Foto: Dyrenes Beskyttelse 1 Dyreart 2 Fuldvoksen

Læs mere

2 Fuldvoksen størrelse. 3 Forventet levealder. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur

2 Fuldvoksen størrelse. 3 Forventet levealder. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur Pasningsvejledning Hvidøret og sortøret silkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Hvidøret silkeabe (Callithrix jacchus) er en af de primatarter, der hyppigst ses i privat hold. Af alle primater

Læs mere

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle.

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle. Pasningsvejledning Rotter Den brune rotte (Rattus norvegicus) er et af de større medlemmer af musefamilien. Den findes også vildtlevende i naturen i Danmark, men er i dag blevet meget almindelig som laboratorieog

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Klasse: Pattedyr Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Pasningsvejledning Tamariner

Pasningsvejledning Tamariner Pasningsvejledning Tamariner Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Paryktamarinen (Saguinus oedipus) er kritisk udryddelsestruet. Den samlede bestand af arten i naturen anslås at være blot omkring

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Pasningsvejledning for silkeaber

Pasningsvejledning for silkeaber Pasningsvejledning for silkeaber Formålet med denne pasningsvejledning er at sikre at, silkeaber holdes korrekt og at udbrede kendskabet til silkeabehold så flere får glæde ved at holde disse fantastiske

Læs mere

Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone

Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona aestiva aestiva. Dansk navn: Blåpandet amazone Videnskabeligt navn: Amazona aestiva xanthopteryx

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm.

Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm. Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Dansk navn: Videnskabeligt navn: Dansk navn: Amazona autumnalis autumnalis. Gulkindet amazone Amazona autumnalis

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone

Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Videnskabeligt navn: Amazona Tucumana Dansk navn: Tucuman

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Kendetegn for vildt Rovdyr

Kendetegn for vildt Rovdyr Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger

Læs mere

Socialisering af kattekillinger

Socialisering af kattekillinger Socialisering af kattekillinger 1 Nogle dyrearter fødes næsten»færdige«. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen, og de har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset Kaninens kropssprog Når kaninen gerne vil have kontakt. Der er meget forskel på hvordan kaniner beder om opmærksomhed. De lidt tilbageholdende kaniner er mere afventende og diskrete, end kaninerne på disse

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium

Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Om karpelaks Karpelaks-ordenen (Characiformes) omfatter 14-18 familier med over 2000 arter af diverse karpelaks, tetraer, piratfisk,

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Pasningsvejledning Kat

Pasningsvejledning Kat Pasningsvejledning Kat Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Tamkatten stammer oprindeligt fra den afrikanske vildkat og har været holdt af mennesker i mange tusinde år. Tamkatten har dog grundlæggende

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Pasningsvejledning for kaniner

Pasningsvejledning for kaniner Pasningsvejledning for kaniner Kaninen er et populært kæledyr, men den har langt fra samme status som en hund eller kat. Mange kaniner mistrives i dag, fordi man ikke har sat sig ind i, hvilke behov kaninen

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre

Læs mere

Åbyhøj Dyreklinik ADFÆRDS SPØRGESKEMA. Dato: Ejer: Er patienten henvist af anden dyrlæge? Hvem?: Husstandsoplysninger: Hvor stor er familien:

Åbyhøj Dyreklinik ADFÆRDS SPØRGESKEMA. Dato: Ejer: Er patienten henvist af anden dyrlæge? Hvem?: Husstandsoplysninger: Hvor stor er familien: Åbyhøj Dyreklinik ADFÆRDS SPØRGESKEMA Dato: Ejer: Adresse: Telefon: Postnummer, By: Arbejdstelefon: Er patienten henvist af anden dyrlæge? Hvem?: Husstandsoplysninger: Hvor stor er familien: Navn og alder

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Fodring i hvalpeperioden

Fodring i hvalpeperioden Fodring i hvalpeperioden Efteruddannelse avlere og driftledere vet-team april 2019 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Meget der skal lykkes i perioden Minkhunnen skal Danne foster og fosterhinder Forberede

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et gerbilopdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Kategori 2 Selskabshunde

Kategori 2 Selskabshunde Pasningsvejledning hund Kategori 2 Selskabshunde ID-nummer i Dansk Hunderegister (udfyldes af sælger) Det er lovpligtigt, at hvalpen er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden den er fyldt

Læs mere

GRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.

GRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde. GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Hvalpens udviklingsfaser

Hvalpens udviklingsfaser Hvalpens udviklingsfaser Alle hunde gennemgår de samme udviklingsstadier fra hvalp til gammel, men tempoet afhænger af racen. Generelt udvikler hvalpe af mindre racer sig hurtigere, dvs. bliver hurtigere

Læs mere

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den

Læs mere

Pasningsvejledning for kaniner

Pasningsvejledning for kaniner Pasningsvejledning for kaniner Kaninen er et populært kæledyr, men den har langt fra samme status som en hund eller kat. Mange kaniner mistrives i dag, fordi man ikke har sat sig ind i, hvilke behov kaninen

Læs mere

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje. Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343

Læs mere

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. Tårnfalkene 2014 Af Knud Erik Sonne Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. 15. maj. Middag flakser en fugl rundt på græsset foran huset. En tårnfalk, viser det sig. Undersøger

Læs mere

Pasningsvejledning for Venezuela amazone og Gulpandet amazone

Pasningsvejledning for Venezuela amazone og Gulpandet amazone Pasningsvejledning for Venezuela amazone og Gulpandet amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn: Dansk navn: Videnskabeligt navn: Dansk navn: Amazona amazonica amazonica. Venezuela amazone Amazona ochrocephala

Læs mere

Kompost Gode råd og vejledning om kompost.

Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER Astrid Falk Terrariet - en grundbog ATELIER Forord Kornsnoge er populære beboere i terrariet og opdrættes forholdsvis ofte. Billedet viser en unge, som kun er et par måneder gammel. Ide senere år er antallet

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere