FOKUS BØRN I INDHOLD. Deltagere på strategidage i Kolding. Nr. 2 November 2013

Transkript

1 Nr. 2 November 2013 BØRN I FOKUS INDHOLD Deltagere på strategidage i Kolding Leder 3 Hypermobilitet hos børn og unge 4 Body Composition and Cardiovascular Health 8 10 spørgsmål til formanden 11 Har du hørt om evidensbaseret praksis 14 Forskning om børn 16 Stemningsbillede 19 ADHD betyder det Alle Drenge Har Det 20 Behandling af børn med funktionelle smerter 22 Strategidage 26 Videnshus Dybkær 28 Re/habiliteringsnetværk 30 Kalenderen 32 Børn i Fokus Fagforum for Børnefysioterapi

2 Børn i Fokus Børn i Fokus er medlemsblad for Fagforum for Børnefysioterapi. Udkommer to gange årligt. ISSN Redaktion Jytte Falmår (Ansvh.redaktør) jytte@falmaar.dk Vestgruppen (efterårsbladet) Pia Sommerlund Lind sommerlund.lind@bbsyd.dk Fagforum for Børnefysioterapi under Danske Fysioterapeuter Bestyrelsen Formand Hanne Christensen hanne.chr@live.dk Kasserer Mette Amstrup metteamstrup@live.dk Maja Wolf maja.wolf@skanderborg.dk Lis Rebsdorf lreb@sonderborg.dk Bestyrelsesmedlem Helle Mätzke Rasmussen helle.maetzke.rasmussen@ gmail.com Østgruppen (forårsbladet) Margit Lunde margit_lunde@hotmail.com Bestyrelsesmedlem Jytte Falmår jytte@falmaar.dk Indlæg til bladet sendes til redaktionen helst pr. som vedhæftet fil. Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Gøtze Grafisk, Herning Forsidefoto samt øvrige fotos: Helle Kongsbak Illustrationer: Helle Drews Webmaster Helle Kongsbak helle.kongsbak@live.dk Bestyrelsesmedlem Gitte Siersbæk gittemd@yahoo.dk Suppleant Lene Meldgaard buen9@mail.dk BARSEL Bestyrelsesmedlem Julie Hebsgaard Mærsk juhp84@gmail.com Bestyrelsesmedlem Tina Borg Bruun tibr01@frederiksberg.dk Bestyrelsesmedlem Ida Ingerslev Hansen idha01@frederiksberg.dk 2 Børn i Fokus 2/13

3 Leder Spændende og udfordrende overgang til dansk selskab for pædiatrisk fysioterapi er godt i gang Af Pia Sommerlund Lind I skrivende stund opleves efterårets pragtfulde farvespil. Naturens forberedelse til vinterens udfordringer. Fantastisk overgang. På det pædiatriske fagområde vil vi også komme til at opleve en farverig, udfordrende og spændende overgang, nu hvor vi bevæger os fra at have været et fagforum til at blive et fagligt selskab. Mange stiller sikkert sig selv mange spørgsmål om, hvad det kommer til at betyde for det pædiatriske område. Derfor har vi valgt, at dette nummer af bladet tematiserer»fagligt Selskab«. Bestyrelsesformanden besvarer en række spørgsmål, som kan være med til at åbne op for en dialog om emnet rundt omkring på jeres arbejdspladser, samt give jer en indsigt i hvad et fagligt selskab er. Hvordan kan den enkelte bidrage med viden, ideer og interesse til videreudvikling af det pædiatriske område. Hvordan kommer vi som faggruppe til at stå stærkere og synlige i samfundet, når der skal fordeles ressour- cer rundt omkring på de forskellige arbejdssteder. I dette blad har vi valgt at sætte fokus på nogle af de fagpolitiske tiltag, som vi kommer til at skulle forholde os til fremadrettet. Derudover præsenterer vi aktuelle forskningsprojekter, evidensbegrebet, udarbejdelse af kliniske retningslinjer, samt udviklingsprojekter fra praksis. Vi vil gerne opfordre til, at nogen melder sig til redaktionsgruppen, da vi har brug for nye kræfter og tanker omkring udvikling af bladet. På nuværende tidspunkt er der uvished om, hvornår Børn i Fokus udkommer i det kommende år. Det vil I blive informeret om i Nyhedsbrevet. Det er derfor en opfordring til dig om, at det er nu du kan være med til at præge bladets udvikling. Så skulle du have lyst, så kontakt redaktør Jytte Falmår. God læselyst Pia Sommerlund Lind Børn i Fokus 2/13 3

4 Hypermobilitet hos børn og unge hvad ved vi? Af Tina Junge Som børnefysioterapeut støder man ofte på børn og unge med hypermobile led, og der kan ofte, både blandt fagpersonale og forældre/pårørende, opstå tvivl om hvordan man bedst forholder sig til påstande om tilstanden, hvorfor denne artikel tager udgangspunkt i nuværende evidens vedrørende kliniske problemstillinger på området. Begrebet hypermobilitet dækker over en variation af normal ledmobilitet, ofte defineret som forøget gennemsnitlig ledbevægelighed 1. Hypermobilitet kan være lokaliseret til et eller få led, kaldet lokal ledhypermobilitet, eller involverende flere led, hvilket benævnes generaliseret led hypermobilitet (GLH). Forekomsten af GLH hos børn varierer mellem 4-40 %, afhængig af alder, køn, etnicitet samt hvilken test og hvilken skæringspunkt for klassificering af GLH, der er anvendt 2. GLH klassificeres som oftest ud fra Beighton test, som består af 1 unilateral og 4 bilaterale ledtests, der tilsammen giver en score på mellem 0-9 ud af 9 point 3. Der findes intet internationalt accepteret skæringspunkt for klassificering af GLH hos børn, om end nogle studier har foreslået 6/9 generelt for børn 4-6. Det er vanskeligt at fastsætte et præcist skæringspunkt for børn, idet graden af bevægelighed mindskes med alderen som resultat af fysiologiske forandringer i bindevævet 7. GLH er således ikke en diagnose, men en klassificering af en tilstand, der er foranderlig i takt med barnets udvikling. Hypermobilitetssyndrom (HMS) er en klinisk diagnose, der fastsættes ud fra en række kriterier, bestående af GLH og symptomer, f.eks. smerter i 4 eller flere led varende længere end 3 måneder, samt visse andre mindre kriterier 8. HMS diagnosen, der endnu kun er beskrevet for voksne, bør tildeles børn med forsigtighed, idet GLH hos denne målgruppe som oftest ikke er en stabil tilstand. Differentialdiagnostisk ses arvelige bindevævssygdomme som Ehlers-Danlos syndrom, Marfans syndrom og Ostegenesis imperfecta 9. Disse diagnoser og HMS berøres ikke yderligere i denne artikel. Ofte fremstilles kliniske problemstillinger hos børn med GLH som forsinket motorisk udvikling,»klodsethed«eller nedsat balance, forringet fysisk form, højere skadesrisiko samt smerter og træthed. Der findes, på nuværende tidspunkt, kun få videnskabelige studier, der har un- 4 Børn i Fokus 2/13

5 dersøgt førnævnte kliniske problemstillinger, hvorfor der i det følgende gennemgås eksisterende evidens på området for børn og unge under 18 år med GLH. Motorisk udvikling Kun et enkelt studie finder sammenhæng mellem forsinket motorisk udvikling og GLH hos 8-14 måneder gamle børn 10, hvor GLH klassifikationen kan virke misvisende, idet alle mindre børn har meget mobile led. Ligeledes er motorisk udvikling relateret til, men ikke afhængig af alderen 11, hvorfor målinger af motorisk udvikling, inden for en relativt kort periode af 6 måneder, må betragtes som problematiske. Andre studier bekræfter ej heller denne negative association 4, 5 ; tværtimod ses det i et nyere dansk studie, at 8 årige børn med GLH præsterer bedre i en finger hurtigheds- og reaktionstest 5. Balance 8- og 10-årige børn med GLH har signifikant bedre statisk balance og samme dynamiske balance som jævnaldrende børn uden GLH 5, 6. Fysisk form Muskelstyrke: Enkelte studier finder ingen forskel på isometrisk og isokinetisk muskelstyrke omkring knæet hos 10-årige børn med og uden GLH 12, 13. Samme resultat findes for muskelstyrke i hele kroppen, når man tager højde for alder, køn, højde og vægt, hos 4-12-årige børn med GLH og samtidige smerter fra mere end 2 led i over 12 uger 14. Et studie finder dog signifikant højere hoppehøjde hos 10-årige danske børn med GLH, hvor hoppehøjde kan tolkes som udtryk for funktionel underkropsstyrke 12. Fysisk aktivitet: 8- og 10-årige danske børn med GLH bruger ikke mindre tid om ugen på fysisk aktivitet end andre børn 5, 6, og samme resultat findes hos årige børn, dog er der anvendt et relativt lavt skæringspunkt for klassifikation af GLH på 4/9 15. Med et højere skæringspunkt på 6/9 for førnævnte gruppe ses en stærk sammenhæng mellem moderat til høj daglig fysisk aktivitet og piger med GLH, således at 14-årige piger med GLH er aktive med højere intensitet end 14-årige ikke-hypermobile piger 15. Skader og smerte Tre tværsnitsstudier finder ingen signifikant forskel på forekomsten af underekstremitetsskader hos hypermobile og ikke-hypermobile brydere, balletdansere/ dansere og atleter under 18 år 16. Andre studier finder ikke sammenhæng mellem smerte eller dislokation/subluksation hos 8-15-årige børn med GLH 5, 6, 17. Børn i Fokus 2/13 5

6 Modsat dette konkluderer man, i et prospektivt 4-års follow-up studie, at 17-årige med GLH har mere end 2 gange større risiko for smerte i skulder, knæ og ankel/ fod, specielt hos overvægtige med GLH 18. Det er dog ikke beskrevet, hvorvidt dette gælder for unge med GLH, der allerede havde smerter ved baseline. Ovennævnte fund bekræftes i et andet 4-års follow-up studie, hvor risikoen for gentagne uspecifikke smerter hos 14-årige med GLH, er større end hos jævnaldrende uden GLH 19. Dette studie gælder kun for børn med GLH, der allerede ved baseline havde smerter, hvorimod børn med GLH uden smerter ikke havde forøget risiko for at udvikle smerter 19. Sammenfattende er viden på området fortsat sparsom, men ud fra foreliggende tværsnitsstudier findes der ikke evidens for, at børn/unge med GLH skulle have forsinket motorisk udvikling eller præstation, forringet balance eller fysisk form. Tværtimod ser det i nogle studier ud som om, at børn/ unge med GLH præsterer bedre end børn/unge uden GLH. En del tværsnitsstudier finder ikke forøget skadesrisiko hos målgruppen, men i to follow-up studier påpeges en øget risiko for gentagne smerter, specielt i underekstremiteterne, i takt med stigende alder, hvis man allerede tidligere har haft smerter. Med afsæt i ovenstående foreslås det derfor, at børn og unge med asymptomatisk GLH ikke betragtes som værende syge, blot som»mere bevægelige«end jævnaldrende 9, med naturlig opmærksomhed, hvis der måtte opstå smerter eller gener. På trods af manglende evidens for føromtalte problemstillinger hos målgruppen, ses det ofte anbefalet i såvel offentlige som private pjecer og på hjemmesider på nettet omhandlende børn med GLH, at»sportsgrene som fodbold, håndbold, springgymnastik og ballet frarådes, da de kan være årsag til skader og smerter akut eller senere hen«. Der findes på nuværende tidspunkt ikke belæg for disse prædiktive udsagn, og interessen og motivationen for valg af sport eller aktivitet hos det enkelte barn må derfor være udgangspunktet. Offentlige anbefalinger om mindst 60 minutters daglig fysisk aktivitet af moderat til høj intensitet hos 5-17-årige børn bør fortsat følges for at opnå optimale fysiske og sundhedsmæssige effekter 20. Longitudinelle kohortestudier giver mulighed for at følge og kortlægge forekomsten og udviklingen af GLH hos børn 6 Børn i Fokus 2/13

7 og unge under 18 år og afdække, hvorvidt GLH har en betydning i forhold til eksempelvis muskuloskeletale smerter, skader på bevægeapparatet og fysisk formåen. I et Ph.d. projekt følges ca. 120 børn med GLH, ud af en kohorte på i alt 1300 børn i»svendborgprojektet«21, over 5 år, dækkende aldersgruppen 6-15 år. Ugentlige registreringer af børnenes eventuelle muskuloskeletale smerter, diagnosticering af opståede skader/gener og idrætsdeltagelse samt årlige kliniske tests af hypermobilitet, fysisk form og motorisk præstation kan være med til at forøge vores viden om GLH hos børn og unge. Som et substudie til ovennævnte projekt gennemføres muskelaktivitets-undersøgelser med overfladiske elektroder (EMG) under forskellige et bens hop samt maksimale kraft tests (MVC) af knæmuskulaturen på 55 børn med og uden GLH før og efter en udtrætningstest, for at kunne bidrage til klarlægning af de neuromuskulære karakteristika hos målgruppen. Mere viden på området vil på sigt kunne føre til evidensbaserede kliniske retningslinjer, til brug i daglig praksis, for såvel børn og unge med GLH som sundhedspersonale, samt forældre og pårørende, der er tæt på denne målgruppe. Resultater fra ovennævnte Ph.d. projekt forventes offentliggjort fra forår Korrespondance: Tina Junge: tjunge@health.sdu.dk. Tina Junge, Ph.d. stud, IRS, RICH/IOB, SDU Niels Wedderkopp, klinisk professor, overlæge, IRS, RICH/IOB, SDU Birgit Juul-Kristensen, ass.prof. FoF/IOB, SDU Uddybende referenceliste kan ses på: Forskningsprojekter-/ Balloner med logo Det er desværre ikke muligt i øjeblikket at bestille balloner, der vil komme en notits i bladet, når det igen er muligt. Børn i Fokus 2/13 7

8 Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged Children Af Heidi Klakk The Childhood Health, Activity and Motor Performance School study (CHAMPS study-dk) Dansk Resume Baggrund I 2011 vurderede Verdens sundheds organisationen, WHO, at mere end 40 millioner børn under 5 år og 10 % af verdens skolebørn var overvægtige. Udover at påvirke børnenes øjeblikkelige sundhed har overvægt i barndommen vist sig også at have konsekvenser for sundhed og sygdom i voksenlivet. Forskere og politikere bør derfor have særlig fokus på området, da det må anses som et stigende problem for folkesundheden. Fysisk aktivitet er vigtigt for børns velbefindende og naturlige vækst og anses for at spille en vigtig rolle i forebyggelsen af overvægt og fedme og relaterede sygdomme. Danske skoler er potentielt effektive arenaer for sundhedsfremme og forebyggelse, da man her, uden at stigmatisere høj-risiko børnene, har adgang til størstedelen af børn i Danmark, uanset etnisk og socioøkonomisk baggrund. WHO har da også udpeget skoler som et særligt egnet område til fremme af øget fysisk aktivitet for børn og unge. Der er således gennem de sidste årtier foretaget en del skolebaserede studier for at fremme fysisk aktivitet og forebygge overvægt. Resultaterne af indsatserne har ikke ført til en entydig konklusion. Særligt er der behov for nye fremadrettede og længerevarende studier, hvor både form, indhold og varighed af interventionen vurderes. Afhandling er baseret på vi den ska belige artikler, som beskriver og evaluerer en sådan indsats med mere idræt i skolen; Svendborg Projektet. Svendborg Projektet er et kommunalt tiltag i 10 folkeskoler i Svendborg kommune. Her har seks udvalgte skoler øget deres obligatoriske antal idrætstimer fra 2 til 6 ugentlig lektioner. CHAMPS study-dk er det forskningsprojekt, der er tilknyttet for at evaluere tiltaget. Formål og problemstillinger i afhandlingen Det overordnede formål med afhandlingen er at evaluere effekten af de fire ekstra idrætstimer på børns nuværende og fremtidige sundhed. Problemstillingerne er: 1) At beskrive ideen og designet for Svendborg Projektet og CHAMPS study-dk. 2) At evaluere effekten af fire ekstra idrætstimer om ugen i folkeskolen på børnenes udvikling af BMI, fedtprocent og overvægts prævalens. 3) At evaluere effekten af fire ekstra idrætstimer om ugen i folkeskolen på børnenes udvikling af hjerte-kar-sygdoms risikofaktorer. 4) At undersøge betydningen af kondition og kropssammensætning (direkte og indirekte målt) for hjerte-kar-sygdoms risikofaktorer hos raske danske børn i alderen 7 til 11 år over en to års periode. 8 Børn i Fokus 2/13

9 Six physical education lessons per week and cardiovascular risk factors in school children The CHAMPS Study-DK H Klakk, LB Andersen, MS Heidemann, NC Moller, N Wedderkopp Centre of Research in Childhood Health, Institute of Exercise and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, University College Lillebaelt, Denmark Method Figure 1: Flowchart of participants in the CHAMPS-study Figure 1: Flowchart of participants in the CHAMPS-study All 19 Schools in the Municipality Invited 10 Schools agreed to participate, N= Intervention Schools N=773 4 Control Schools N=734 N=1218 Participants gave written consent Intervention N= 697 Control N=521 Baseline measurements 2008 Fitness: N=1122 Blood samples: N=990 Blood pressure: N=1129 Waist circumference: N=1176 Height/Weight: N=1178 Sum of risk: N=907 9 Schools withdrew 1 Children not tested were either sick or on vacation on the day of measuring Objective To evaluate the effect of six physical education (PE) lessons per week during two school years, on children s CVD risk factor levels. Background Cardio vascular disease (CVD) originates during childhood and adolescence. Schools are potentially effective settings for early public health prevention strategies, but the magnitude and content of effective intervention is still not determined. Results Figure 2: Difference in changes in composite and single risk scores between intervention and control schools during two school years (expressed in z scores). Intervention for 2 School Years Estimates adjusted for age, puberty, gender and baseline values. Follow Up measurements 2010 Fitness: N=1205 Blood Samples: N=917 Blood Pressure: N=1188 Waist Circumference: N=1173 Height/Weight: N=1172 Sum of risk: N=878 Drop out (N=63, I/C: 38/25) Drop in (N=49, I/C: 31/18) due to change of school area Sick or on vacation on the day of measuring Complete data 2 Fitness: N=1037 Blood Samples: N=806 Blood Pressure: N=1133 Waist Circumference: N=1065 Height/Weight: N=1067 Sum of risk: N=712 1 not able/willing to finance the extra physical education lessons 2 complete data; measurements at both at baseline and follow up on all risk factor parameters= sum of risk score Two year longitudinal study in 10 public schools. Children aged 5.6 to 11.4 years (mean 8.4) Pre-school to 4th grade. Six PE lessons per week in intervention schools Two PE lessons per week in control schools CVD risk factors: composite risk score (sum of z-scores) and single risk factors Conclusion & Perspectives Figure 3: Difference in changes in risk scores between children with a composite risk score above or below the median at intervention and control schools (expressed in z scores). Circles representing mean. Vertical bars representing 95% CI. Estimates adjusted for age, puberty, gender and baseline values. Six PE lessons per week at school significantly improved children s cardio vascular risk factor level during two school years. The estimated effect sizes are considered substantial in the perspective of public health strategy for preventing CVD in later life. Funding: The Tryg Foundation, University College Lillebælt, University of Southern Denmark Contact adress: hklakk@health.sdu.dk Børn i Fokus 2/13 9

10 Samt at undersøge betydningen af ændringer i kondition og kropssammensætning i samme periode. 5) At komme med anbefalinger for fremtidig forskning og folkesundhedstiltag på baggrund af de observerede resultater. Projektet er netop afsluttet og afhandlingen forventes forsvaret i efteråret 2013, hvorefter resultaterne kan offentliggøres. Afhandlingens delprojekt omhandlende hjertekarsygdomsrisikofaktorer er dog nyligt publiceret i artikel, og fremlægges her som posterpræsentation, samtidig med at der henvises til yderligere oplysning på hklakk@health.sdu.dk. Efterskrift Heidi har i oktober 2013 på Pediatric Work Physiology s internationale konference i Portugal, præsenteret resultaterne fra nyligt publicerede artikel med denne poster. For 2. gang modtog Heidi prisen for bedste posterpræsentation blandt ph.d.-studerende for en poster knyttet til sit projekt. Heidis projekt er en del af»svendborgprojektet«, som generelt har stor international opmærksomhed, fordi så mange børn deltager, og fordi det inkluderer mange fine data (blodprøver, DXA etc). Resultaterne peger mod, at skolebaseret intervention skal op på en mængde svarende til 1 time dagligt eller 3 dobbeltlektioner ugentligt, før det har effekt. Heidi Klakk Christensen, fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d.-stud., SDU EkstRAordinær GENERALFoRSAmling Der afholdes ekstraordinær generalforsamling i Fagforum for Børnefysioterapi Onsdag den 20. november 2013 kl i Mødecenter Odense Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C I forbindelse med konvertering af fagforum til specialebærende fagligt selskab indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Dagsorden lægges på hjemmesiden. Tilmelding af hensyn til bestilling af sandwich senest den 14. november 2013 til: jytte@falmaar.dk 10 Børn i Fokus 2/13

11 10 spørgsmål til formanden i anledning af overgangen til Fagligt Selskab Af Hanne Christensen Hvad er et fagligt selskab? Faglige selskaber for fysioterapi tegnes af paraplyorganisation kaldet Dansk Selskab for Fysioterapi DSF. Paraplyorganisationen DSF skal overfor omverden og samarbejdspartnere tegne en tydelig profil og en entydig adgang til de specialebærende selskaber og fagområder. De faglige selskaber kan enten være specialebærende selskaber, som repræsenterer de fysioterapifaglige specialer, eller det kan være faglige selskaber, som repræsenterer faglige områder, som enten er grenspecialer, går på tværs af specialer eller er interessefællesskaber i sig selv. Fagforum for Børnefysioterapeuter bliver et spe ciale bærende selskab, der dækker det pædiatriske speciale. Af andre faggrupper kan jeg f.eks. nævne, at faggruppen for bassin bliver fremover et fagområde og faggruppen for akupunktur og smerte vurderes til at blive et fagområde med grenspecialet smerte. Hvad er formålet? Der er to overordnede formål med de faglige selskaber. For det første skal Faglige Selskaber for Fysioterapi bidrage til at styrke de faglige miljøer i fysioterapi og bidrage til at realisere professionens vision om specialiseret og evidensbaseret fysioterapi. For det andet skal Faglige Selskaber for Fysioterapi bidrage til at sikre faglig legitimitet og anerkendelse af fysioterapi som specialiseret og evidensbaseret professionel ydelse. Hvorfor hedder det faglige selskaber? Det er Danske Fysioterapeuters organisatoriske ramme for faglig viden, faglige ekspertise og faglig udvikling omkring fysioterapi. Man kan sige, at det er et bestemt selskab»medlemsklub«med særlige spilleregler. Det består af et netværk af fysioterapeuter, som har et bestemt fagligt speciale eller fokusområde. Fokus i det faglige selskab er den fysioterapeutiske faglighed og ikke det fagpolitiske. Det fagpolitiske arbejde ligger i DF. Ved yderligere forklaring af begrebet»selskab«kan jeg henvise til dansk medicinsk selskab selskaberne.dk/portal/page/portal/ LVS/Forside/Om %20LVS eller dansk sygepleje selskab Der findes i dag i alt 18 fagfora og faggrupper, som organisatorisk og formelt er en del af Danske Fysioterapeuter. Fag fora og faggrupper er ressourcegrupper for Danske Fysioterapeuter i faglige spørgsmål og har en tæt tilknytning til foreningens arbejde med faglig udvikling. Dette vil fremover ændre sig således, at fagfora og faggrupper fremover vil høre under Dansk Selskab for Fysioterapi, som er paraplyselskabet under Danske fysioterapeuter. I betydningen Selskab ligger andre forpligtigelser og opgaver ligeledes vil økonomidelen ændre sig idet et selskab er et indtægtsgivende selskab og derved skal momsregistres. Hvorfor skal vi være et fagligt selskab? Danske Fysioterapeuter er i dag en fagforening, der varetager såvel faglige som politiske interesser. Dette dobbelte fokus har vist sig at være problematisk, idet foreningen skal kunne signalere faglig ligimitet og samtidig varetage en fagpolitisk rolle. Da der er brug for at styrke den faglige udvikling og den faglige legitimitet, er det Børn i Fokus 2/13 11

12 derfor besluttet at foretage en organisatorisk ændring, hvor man kort sagt adskiller fag og politik. På den måde sikres Danske Fysioterapeuters samlede mulighed for troværdigt og kompetent at varetage fysioterapiprofessionens faglige interesser. Et eksempel herpå er, at Sundhedsstyrelsen ved flere lejligheder har brug for svar på faglige spørgsmål, hvor der kræves en faglig legitimitet uden at skulle inddrage fagpolitiske dagsordener. Sundhedsstyrelsen har derfor anbefalet en adskillelse, som det kendes fra det lægefaglige selskab, Dansk Medicinsk Selskab. I forhold til spørgsmålet om faglig legitimitet og uafhængighed taler alt for at organisere det faglige og videnskabelige arbejde i Dansk Selskab for Fysioterapi paraplyselskabet under Danske Fysioterapeuter. Så svaret på hvorfor vi skal være et fagligt selskab er, at det skal vi for organisatorisk at adskille fag og politik og herved grundlæggende at skabe en stærkere profession og større faglig effekt. Skal vi nu til alene at være teoretikere? Hvad med håndværket? Jeg tænker ikke at man er en dårlig håndværker, hvis man er teoretiker. Og omvendt kan man godt være en god håndværker med interesse for viden og teori. Det ene udelukker ikke det andet. I evidensbaseret praksis handler det om at bygge praksis på dokumenterede sammenhænge og kunne argumentere og forklare praksis eller handlinger med afsæt i teori. Det handler om, at vi skal levere en professionel ydelse, og det kræver, at vi kan bygge bro mellem teori og praksis begge veje. Fysioterapi til børn har i meget høj grad været erfaringsbaseret mere et håndværk, og der stilles i dag krav til, at vi skal kunne argumentere for vores praksis med baggrund i forskning. I mit arbejde som praktiserende børnefysioterapeut møder jeg oftere og oftere spørgsmålet om, hvorfor jeg gør det ene fremfor noget andet. Derfor bliver det selskabets opgave at indsamle, bearbejde og videreformidle allerede eksisterende viden, stimulere til udvikling af ny viden, og ikke mindst at forholde sig til implementering af denne viden i praksis. Vi skal som børnefysioterapeuter ikke kunne undværes eller erstattes med andre, netop derfor skal vi værne om vores faglighed og faglige legitimitet. Hvad får vi som medlemmerne ud af det? Hovedopgaven for vores kommende specialebærende selskab vil være at indsamle, at bearbejde og formidle viden, samt at fremme evidensbaseret praksis i fysiote ra pi til børn. Derudover har vi en formidlingsopgave i forhold til at stille faglig viden og ekspertise til rådighed, det kan f.eks. være i høringssvar, til pressen eller myndigheder. Vi skal gennem forskningsog udviklingsmiljøer interessere os for udvikling af ny viden og bidrage til bedre kvalitet i praksis. Vi skal inspirere med ideer og sørge for at forskerviden møder praksisviden. Dette kan f.eks. munde ud i best practise anbefalinger. Vi skal formidle viden gennem faglige og videnskabelige aktiviteter f.eks. gennem hjemmesiden, vejledning via temadage, kurser, for skellige oplæg mm. Gennem vores engagement i et specialebærende selskab og dermed Dansk Selskab for Fysioterapi 12 Børn i Fokus 2/13

13 får vi som medlemmer mulighed for at blive hørt og dermed få indflydelse på de faglige ydelser, som leveres til børn og unge. Vi har mulighed for at skabe udviklingen. Det skulle for den enkelte børnefysioterapeut gerne betyde mere og bedre viden og blive et tydeligt bindeled mellem forskning og praksis. Man har som medlem mulighed for at bidrage til udviklingen. Og dertil kommer hele formålet med at ændre på organisationen, nemlig at vi bliver en stærkere profession med større faglighed til glæde for alle børnefysioterapeuter. Hvad koster det? Som nuværende medlem af fagforum er du medlem, og der vil fremover stadig være et medlemskontingent at betale. Fagforum og bestyrelsen vil fremover finansiere sine aktiviteter via medlemskontingent, deltagerbetaling ved indtægtsdækkende aktiviteter samt aktivitetsafhængige bidrag fra paraplyselskabet eller Danske Fysioterapeuter. Danske Fysioterapeuter har besluttet at hjælpe de faglige selskaber i gang økonomisk ved et årligt beløb samt et beløb per medlem af de enkelte selskaber. Det hænger bl.a. sammen med, at vi indtil nu har været momsfritaget og fremover vil dette få en betydning for vores økonomi. Behøver jeg forholde mig til det? Det er der vel andre der gør for mig? Jeg synes, det er en helt selvfølgelig ting, at vi alle forholder os til vores fag og dermed også de faglige selskaber. Jeg tænker alle bør være bevidste om, at der fremover bliver stillet større og større krav til vores faglige arbejde. Og ved at forholde os proaktiv til denne udvikling kan vi være med til at sætte retningen fremfor at sætte os tilbage og vente på, hvad andre fra»højere sted«beslutter sig for af regimer, systematikker, strukturer, etc. Denne proaktive indsats med tilhørende indflydelse er netop muligt via det faglige selskab. Kan det få betydning for antallet af børnestillinger? Hvis vi arbejder for en høj kvalitet indenfor vores specialeområde og ligeledes har den faglige legitimitet i orden, så vil det styrke os fremover også på jobmarked. Vi skal i bogstaveligste forstand leve af vores faglige viden og ekspertise og samtidig vise omverden, at vi er troværdige i forhold til fag og politik. Det er vigtigt, at vi har en berettigelse, som både kan vises og bevises. Vi skal passe på, at vores faglighed ikke udvandes, og vi skal derfor arbejde for høj faglighed og vi skal kunne argumentere for hvad vi gør. Jeg er overbevist om, at dette er den rigtige vej at gå sammen og tror også, at det vil have positiv indvirkning på børnestillinger fremover ikke at vi nødvendigvis får flere nye stillinger, men at vi som minimum står værn om de stillinger og funktioner vi allerede har. Er der andet som er godt at vide? Der er etableret en ny hjemmeside: hvor man kan følge med i hvad der sker i Dansk Selskab for Fysioterapi. Planen er at de specialebærende faglige selskaber og faglige selskaber er en realitet fra 1. januar Vi har travlt med at udarbejde nye vedtægter, som tilpasses de krav som stilles til os derfor vil der også blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling i det nuværende Fagforum, hvor det hele forhåbentligt godkendes, og inden da er blevet godkendt af Dansk Selskab for Fysioterapi. Det er en rigtig spændende tid med forandringer, som både vil gavne vores fag og profession, når vi griber det rigtigt an. Hanne Christensen, børnefysioterapeut, sundhedsdiplom, Sundhedstjenesten, Skanderborg Kommune. Formand for fagforum for børnefysioterapi Børn i Fokus 2/13 13

14 Har du hørt om evidensbaseret praksis men ved ikke rigtigt, hvad det egentligt drejer sig om? Af Helle Mätzke Rasmussen Evidensbaseret praksis handler om en velovervejet og systematisk brug af den aktuelle bedste evidens til at tage beslutninger om behandling af den enkelte patient. At praktisere evidensbaseret vil sige at sammenholde ens kliniske ekspertise med viden om den bedste tilgængelige evidens fra systematisk forskning. Oprindeligt er begrebet udviklet til at beskrive, hvordan læger kunne sikre, at deres behandling af sygdomme var baseret på den aktuelt bedste viden. Men i dag anvendes begrebet indenfor en lang række områder, som f.eks.»evidensbaseret forebyggelse og sundhedsfremme«eller»evidensbaseret socialt arbejde«. Ideen om at praksis skal bygge på den bedste tilgængelige viden er alment accepteret og betyder, at politikere og myndigheder i stigende grad har en forventning om, at vores praksis er evidensbaseret. Afdækningen af»hvad der virker og ikke virker«har skabt en frygt for, at evidensbaseringen ville undergrave den professionelles faglighed og erstatte den med strikse behandlingsregimer for, hvilken indsats den professionelle skal vælge. Men dette vil sjældent være tilfældet. I stedet betyder evidensbasering, at man bruger moderne informationsteknologi til at indhente den bedste tilgængelig viden, og integrere den i sin praksis. Evidensbasering af fysioterapeutisk praksis indenfor det pædiatriske område er ofte komplekst og udfordrende, da børnene ofte har behov for flere forskelligartede indsatser samtidigt. Når praksis skal evidensbaseres, vil det derfor ofte være nødvendigt at inddrage forskningsviden fra forskellige videnskabelige traditioner, som naturvidenskabelig, humanvidenskabelige og samfundsvidenskabelig. Evidensbaseret praksis er en proces Evidensbaseret praksis starter med klinikerens undren over dele af praksis. Næste trin i processen vil være at formulere et spørgsmål, som skal kunne lade sig undersøge og besvare med forskningsbaseret viden. Spørgsmålet skal derfor være så specifikt, at det er muligt at gennemføre en litteratursøgning på baggrund af spørgsmålet. Hvis f.eks. spørgsmålet handler om, hvilken indsats der er mest effektiv, bør spørgsmålet indeholde en beskrivelse af barnet, interventionen, kontrolintervention og hvilke effektmål der er vigtige. Det kunne f.eks. være»er motorisk træning mere effektiv end forældreundervisning, til et barn med forsinket motorisk udvikling på 3 år, i forhold til at fremme motoriske funktioner, funktionelle færdigheder og livskvalitet«. Spørgsmålet danner derefter baggrund for en systematisk litteratursøgning og en vurdering af den fundne litteratur. Litteratursøgningen bør gennemføres i mindst 2-3 databaser, hvorefter studierne inkluderes eller ekskluderes på baggrund af artiklernes titel og abstrakt eller ved gennemlæsning af selve artiklen. Kvaliteten af den fundne litteratur vurderes med en standardiseret tjekliste, der laves en samlet vurdering af kvaliteten af evidensen og en beskrivelse af studiernes resultater. 14 Børn i Fokus 2/13

15 sonerne må have de nødvendige kompetencer til at gennemføre processen. Det kan være vanskeligt for en fagperson at besidde alle de nødvendige kompetencer til at gennemføre den ovennævnte proces. Derfor kan det være en fordel, at arbejde med processen i netværk eller i mindre arbejdsgrupper, for at flest muligt kompetencer er samlet. Herefter udarbejdes en anbefaling eller konklusion i forhold til det opstillerede spørgsmål. Den systematiske litteraturgennemgang er udgangspunktet for evidensbasering af praksis, men forudsætter at klinikeren anvender sin kliniske ekspertise og erfaring til at træffe beslutninger på baggrund af den forskningsbaserede viden, under hensyntagen til rammerne for klinisk praksis og ikke mindst barnets og familiens præferencer og forudsætninger. Dette er illustreret i figuren herunder: Barnets og familiens forudsætninger og præferencer dækker over både de ressourcer eller manglende ressourcer, som opleves hos barn og familie, men også de ønsker og behov, som kan have betydning for mulighederne for at deltage i eller få et godt resultat af indsatsen. Rammerne for klinisk praksis dækker over de formelle rammer, der er for den enkelte fysioterapeuts arbejde, som for eksempel lovgivning eller mere uformelle rammer som lokale regler og retningslinjer for arbejdet. Kom i gang med at evidensbasere praksis Hvis fysioterapi til pædiatriske patienter skal være kendt for at levere evidensbaserede indsatser, kræver det dels en interesse hos den enkelte fagperson, og dels at der på vores arbejdspladser afsættes tid og ressourcer til arbejdet, ligesom at fagper- Perspektiver Den forskningsbaserede viden skal ikke kun anvendes i kliniske beslutninger i forhold til indsatser rettet mod det enkelte barn, men også til at sikre, at politikere, myndigheder og forældre kan få et veldokumenteret svar på spørgsmål som:»hvilken indsats er mest effektiv«,»hvorfor er der behov for en indsats?«,»hvordan får vi mest for pengene?«eller»hvordan oplever forældre indsatsen?«. Helle Mätzke Rasmussen, fysioterapeut, Ph.d. studerende, Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Odense Universitetshospital og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vil du igang med at evidensbasere praksis, kan du læse videre her: Bøger: Juhl C, Lund H: Evidensbaseret praksis. In: Basisbog i Fysioterapi. Volume 1, edn. Edited by Lund H, Bjørnlund IB, Sjöberg NE. København: Munksgaard; 2010: Herbert R, Hagen KB, Jamtved G, Mead J, Evidensbaseret praksis, København: Munksgaard 2008 Hjemmesider: Børn i Fokus 2/13 15

16 Forskning om børn Aktuelle spændende danske forskningsprojekter omkring fysioterapi til børn Af Jytte Falmår Antallet af fysioterapeuter i Danmark med en afsluttet Ph.d. er nu 42. Yderligere 55 fysioterapeuter er i gang med en ph.d.-uddannelse. 6 af disse fysioterapeuter har forskningsprojekter direkte relateret til forskning omkring børn, mens andre projekter kan have børn som mere indirekte målgruppe. International forskning omkring børn har hidtil ikke været mangfoldig, men frembringes dog i stigende grad. Det er meget glædeligt og inspirerende for specialet Pædiatrisk Fysioterapi, at der nu også frembringes forskning af danske forskere målrettet danske børn. Fysioterapeuter med forskeruddannelse frembringer ny viden, som løbende skal formidles, diskuteres og eventuelt implementeres i praksis med børn. Forskningsfysioterapeuter kan være med til at udvikle det pædiatriske speciale i samarbejde med praksis, og de kan være med til at stimulere til evidensbaseret praksis. Nedenstående præsenteres kort de 6 igangværende ph.d.-projekter. Medlemmer af Fagforum, snart Fagligt Selskab, opfordres til at følge projekter, som har relevans for dem, og evt. invitere forskerne til at holde oplæg. Igangværende master- eller kandidatstuderende kan skrive specialer knyttet op på et igangværende ph.d.-projekt. Medlemmerne opfordres til at overvære ph.d.-forsvar for egen interesses skyld, for at give opbakning til forskeren, og for at være med til at festliggøre ph.d.-forsvaret. Forsvarene vil så vidt muligt blive annonceret på hjemmesiden og via Facebook. Heidi Klakk Christensen Fysioterapeut, ph.d.-studerende, cand. scient. San. Titel: Composition and Cardiovascular Health in School-aged Children The Childhood Health, Activity and Motor Performance School Study Denmark. An evaluation on the health effect of sport schools in the Svendborg Project Institution: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for Resarch in Childhood Health (RICH) ved SDU. Forventes afsluttet: Ph.d.-projektet er afleveret. Forsvar forventes indenfor næste halvår. Link til yderligere oplysninger: Eva Jespersen Fysioterapeut, ph.d.- studerende Titel: Musculoskeletal Extremity Injuries in School-aged Children with special focus on overuse injuries, seasonal variation and body composition Institution: Faculty of Health Sciences, Centre of Research in Childhood Health, SDU, Research Unit of Exercise Epidemiology, Department of Sport Science and Clinical Biomechanics Forventes afsluttet: Ph.d-projektet er indsendt 13/9. Forsvar forventes primo 2014 Link til yderligere oplysninger: Børn i Fokus 2/13

17 tre/rich/forskning/forskningsprojekter/ svendborg+projektet. Derek Curtis Fysioterapeut, ph.d.-studerende, PT MSc. Titel: The Efficacy of Targeted Training on the Postural Control and Gross Motor Function in Children with Cerebral Palsy Målet med projektet er at afprøve effektiviteten og udforske muligheden for at udføre en ny behandlingsmetode, Targeted Training, som retter sig mod at øge barnets postural kontrol og derved give en mere aktiv og funktionel siddestilling og hovedkontrol hos de børn med CP i GMFCS niveau 3-5. Institution: Hvidovre Hospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i KU Forventes afsluttet: Sidste halvdel af 2014 Link til yderligere oplysninger: clinicaltrials.gov/show/nct Lisbeth Runge Larsen Fysioterapeut, ph.d.-studerende, cand. scient. san. Foreløbige titel: Motorisk perfomance og fysisk aktivitet som prædiktorer for idrætsskader, samt motorisk performance som prædiktor for fysisk aktivitet. Undersøgt blandt børn og unge. Afhandlingen skal søge om man kan prædiktere skader hos børn ved forskellige screeningstests, samt se på associationer mellem fysisk aktivitet, motorisk præstation og skader. Motorisk performance skal her forstås som motorisk præstation. Der er ikke tale om en kvalitativ vurdering af børnenes motorik, men derimod en vurdering af deres performance, altså hvor langt, hvor højt, hvor hurtigt. Dette testes ved bl.a. VO- 2max test, hoppehøjde, et-bens-hop, pendulløb og balancetests på hhv et og to ben. Institution: Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU, Odense Forventes afsluttet: Oktober 2014 Link til yderligere oplysninger: svendborg+projektet Tina Junge Fysioterapeut, adjunkt i fysioterapi, ph.d.-studerende, MFE Titel: Neuromuscular characteristics of children/adolescents with Generalised Joint Hypermobility functional tests as clinical predictors of dynamic joint stability and muscle coordination of the lower extremities and the impact on musculoskeletal complaints, sports injuries and health related quality of life«uddannelsesinstitution: Research in Childhood Health (RICH), Institut for Idræt og Biomekanik (IOB) samt Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS), Syddansk Universitet. Forventes afsluttet: i 2015 Link til Svendborgprojektet generelt, ikke specifikt til Tinas ph.d.- projekt: Helle Mätzke Rasmussen Fysioterapeut, ph.d. -studerende Titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre-dimensionel klinisk ganganalyse på gang og mobilitet. Forskningsprojektet omhandler anvendelse af 3-dimensionel klinisk ganganalyse i de sundhedsfaglige indsatser til børn med cerebral parese i alderen 5-7 år. Fire delprojekter skal undersøge pålideligheden af 3-dimensionel klinisk ganganalyse, og undersøge om anvendelse af 3-dimensional ganganalyse sammen med sædvanlig praksis, kan for- Børn i Fokus 2/13 17

18 bedre barnets gangmønster, funktionelle mobilitet og helbredsrelateret livskvalitet, sammenlignet med sædvanlig praksis, hvor 3-dimensionel klinisk ganganalyse ikke anvendes til at planlægge eller gennemføre sundhedsfaglige indsatser. Uddannelsesinstitution: Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, der er tilknyttet Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet og Ortopædkirurgisk Afdeling, OUH Forventes afsluttet: September 2016 Link til yderligere oplysninger: Afslutningsvis skal anføres, at følgende 3 fysioterapeuter har færdiggjort ph.d. med relation til børnepraksis, og arbejder nu som aktive forskere: Thomas Quuade Bandholm, Ph.d., cand. scient., tilknyttet Hvidovre Hospital og KU Birgit Juul-Kristensen, Ph.d., lektor, dr.med.vet., tilknyttet SDU Anne-Merete Kissow, Ph.d., cand. scient., tilknyttet Handicap Idrættens Videnscenter Jytte Falmår, fysioterapeut, MHH, Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed Boganmeldelse Dansk Netværk for Handicapforskning (NNDR) og Akademisk Forlag er netop udkommet med bogen»handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed«, redigeret af Inge Storgaard Bonfils, Birgit Kirkebæk, Leif Olsen og Susan Tetler. Bogen er en bred antologi på dansk om aktuelle handicapforståelser baseret på helt ny dansk handicapforskning. Betydningsfulde og vægtige forfattere har bidraget til bogen. Bagsideteksten fremlægger, at den forståelse af handicapbegrebet, som myndigheder og institutioner møder mennesker med funktionsnedsættelser med, har afgørende indflydelse på deres liv. Derfor er det vigtigt at bl.a profes sionelle og beslutningstagere reflekterer over deres forståelse af begrebet handicap, og hvordan de beskriver og anvender det i deres arbejdspraksis. Handicapbegrebet er vildt, ustyrligt og sammensat. Bogen formår at bringe større klarhed over begrebets mange betydninger og derved gøre det mere brugbart, så læseren i sin faglige tilgang hjælpes til at overveje mangfoldighed og menneskelige ressourcer fremfor ensidigt at fokusere på diagnoser og mangler. Antologien problematiserer bl.a anvendelsen af ICF, det standardiserede sprog, samt faggruppers forskellige forståelser af meget anvendte begreber. Det fænomenologiske perspektiv på den funktionshæmmedes krop inddrages, hvor der sættes fokus på, hvordan personen oplever kroppen i verden, og hvordan andre opfatter personer med handicap. Der rejses spørgsmål til evidenslogik og erfaringer fra praksis, og til om dekobling af de subjektive faktorer i de systematiske reviews gør, at evidensbasering og rehabilitering står i et uløseligt modsætningsforhold til hinanden. Der gives desuden bud på solidariske læringsrelationer om at skabe råderet og nedbryde isolation. En meget spændende, bred og aktuel bog med relevans for fysioterapeutisk praksis med børn. Bogen lægger op til faglige, og ikke mindst tværfaglige diskussioner og refleksioner over den praksis, vi står lige midt i. Jytte Falmår, fysioterapeut, MHH 18 Børn i Fokus 2/13

19 Stemningsbillede fra CP kursus Af Tilde Højslev Lund og Rikke Randrup Skåning Vi er ca. 25 fysioterapeuter fra hele landet, der har deltaget i kurset»børn med CP«. Kurset var fordelt over 3 moduler af en uges varighed i Odense, forår/sommer Kurset var krydret med mange spændende faglige oplæg fra engagerede mennesker med hjerte for børn med CP, og der var en summen af erfaringsudveksling og refleksion blandt deltagerne. Indholdet i oplæggene og i diskussionerne bar præg af den bredde og kompleksitet børn med CP repræsenterer. Viden om begrebsdefinitioner, klassifikationer, læring, undersøgelse og test, postural kontrol, lægefaglig behandling, bandagistens principper, interventioner, rehabilitering og målsætning forsøger at lagre sig. Derudover har erfaringerne fra det praktiske case arbejde endnu engang gjort det tydeligt for os, hvor inspirerende det er at dele refleksioner om bevægestrategier, og hvor meget det betyder for barnet, at vi hele tiden er nysgerrige på den fysiske udvikling, potentialer og risikofaktorer. Skrevet af fysioterapeuterne Tilde Højslev Lund og Rikke Randrup Skåning, Favrskov kommune Afprøvning af Mitii Move it to improve it. Afprøvning af styrketræning til børn og unge med CP. Børn i Fokus 2/13 19

20 ADHD»betyder det Alle Drenge Har Det«? Af Kirsten Bundgaard Nej, bestemt ikke, det er meget mere komplekst end som så. Derfor er der ved at blive udarbejdet»nationale kliniske retningslinjer for ADHD«. Igennem de seneste ca. ti år er der sket en markant stigning i Danmark i antallet af patienter, både børn og unge samt voksne, der er blevet diagnosticeret med og behandlet for ADHD. Den markante stigning i antallet af patienter, der har fået diagnosen ADHD over relativt få år, det store antal voksne, som får udskrevet ADHD-medicin samt de regionale forskelle i udskrivningen af ADHD-medicin tyder på, at der er sket et indikationsskred. Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der er grund til at overveje, om diagnosticering og behandling af ADHD aktuelt foregår på et tilstrækkeligt evidensbaseret grundlag og med tilstrækkelig høj faglig kvalitet. Udviklingen på området er ikke kun væsentlig for sundhedssektoren, men har også betydning for undervisnings- og socialsektoren. Personer med de typer vanskeligheder, som ADHD afstedkommer, kan have behov for en multidisciplinær tværsektoriel indsats med støtte og hjælp i dagligdagen. Sundhedsstyrelsen finder, at der er brug for initiativer, der kan understøtte og sikre ensartet diagnostik og behandling, herunder afgrænsning af lidelsen, afklaring af diagnosekriterier og indikationsstilling samt relevante behandlingstilbud, herunder kriterier, indikationer og evidens for behandlingseffekt af forskellige tiltag, bl.a. også for eventuel medicinsk behandling. Sundhedsstyrelsen har derfor igangsat et arbejde med at udarbejde retningslinjer, der understøtter en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, og understøtter et sammenhængende, hensigtsmæssigt patientforløb. Arbejdet skal ligeledes understøtte en prioritering i sundheds- 20 Børn i Fokus 2/13

21 væsenet og vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper. Der er nedsat både en arbejdsgruppe og en referencegruppe. Arbejdsgruppens arbejde består af: Definition og afgrænsning af patientgruppen. Udarbejdelse af tværfaglige og -sektorielle kliniske retningslinjer for udvalgte dele af patientforløbet. Overvejelser vedr. implementering af de kliniske retningslinjer. Beskrivelse af behovet for kvalitetsudvikling, monitorering, opdatering af den nationale kliniske retningslinje og forskning på området. Referencegruppens arbejde består af: At rådgive i forhold til at kvalificere det faglige indhold i retningslinjerne. At bidrage med relevant faglig og organisatorisk viden. At kommentere på afgrænsningen af det faglige indhold i retningslinjerne. At kommentere på udkast til retningslinjen inden den sendes i høring Både arbejdsgruppen og referencegruppen er sammensat af et tværfagligt panel. I Referencegruppen, hvor undertegnede sidder som repræsentant for Danske Fysio te ra peu ter og aflønnes med tabt arbejdsfortjeneste, sidder desuden repræsentanter fra følgende interessenter: ADHD Foreningen Dansk Selskab for Distriktspsykiatri Dansk Socialrådgiverforening Danske Fysioterapeuter Danske Ergoterapeuter Danske Regioner Regionerne (Danske Regioner ansvarlig for udpegning) Kommunernes Landsforening Kommunerne (KL ansvarlig for udpegning) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Socialstyrelsen Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Børn og Undervisning Beskæftigelsesministeriet Mit bidrag har, foruden ovenstående, været at gøre opmærksom på inddragelse af hele det sensoriske område og DCD (developmental coordination dysorder) både i forhold til udrednings- og behandlingsfasen. Det er et spændende forum at deltage i og være en del af, da det for mig er interessant at læse og sætte mig ind i det skriftlige materiale, som vi får tilsendt, og deltage i de diskussioner der foregår på møderne. Det er spændende at bidrage med og høre de input, der kommer fra de forskellige deltagere, og de forskellige vinkler hver repræsentant har i forhold til, hvad man finder vigtigt at få med i sådanne kliniske retningslinjer. Hele arbejdet med udarbejdelse af Nationle retningslinier har følgende tidsplan: Uge 47-49: Færdiggørelse af retningslinje og efterfølgende høring i arbejdsgruppe Uge (t.o.m. onsdag den ): Høring og peer-review Sundhedsstyrelsen forventer, at der foreligger et høringssvar i december Efter høringsfasen vil retningslinjen blive forelagt styregruppen samt det nationale udvalg for nationale kliniske retningslinjer inden offentliggørelse Uge 2-4: Indarbejdning af kommentarer Uge 4-5: Godkendelse i arbejdsgruppe, herefter godkendelse i nationalt udvalg og styregruppe Ultimo januar: Udgivelse af retningslinjen Kirsten Bundgaard, specialist godkendt i pædiatrisk fysioterapi, pædagogisk konsulent, master i læreprocesser kirsten@neuro-team.dk, Børn i Fokus 2/13 21