Visionen (hvad stræber vi efter?)

Transkript

1 Sammen - på spring

2 Visionen (hvad stræber vi efter?) Odense skal være en by, hvor det er let og naturligt at leve sundt sammen. Arbejdsstyrken skal være sundere Den mentale sundhed skal styrkes Større lighed i sundhed En styrket indsats for borgere med kronisk sygdom Byens rum skal fremme det sunde valg Det nemme valg er det sunde valg

3 Det brede sundhedsbegreb Biologi Genetik Fysiologi Køn Psykologi Forestillinger Oplevelser Mestring Sociale Netværk Strukturer Funktioner Relationer Sundhed er en funktion af et dynamisk samspil mellem biologisk køn, alder, personlig levevis, levevilkår og samfundets generelle virkemåder Kamper-Jørgensen F. Analyse af sundhedsproblemer. In: Kamper- Jørgensen F, Almind G, editors. Forebyggende Sundhedsarbejde. København: Munksgaard, 2001: Skovgaard T, Nielsen MBD, Aro AR, Evidens i Forebyggelsen. Sundhedsstyrelsen, 2007.

4 Sundhed er mange ting Sundhed har mange ansigter og handler ikke kun om at være fri for sygdom. Sunde børn og unge har bedre betingelser i livet. Sunde børn og unge udvikler sig, har lyst til at lære og er i stand til at begå sig i mange typer af fællesskaber. Derfor har Odense Kommune særligt fokus på at fremme lighed i sundhed fremme det sunde valg i hverdagen at styrke den mentale sundhed hos børn og unge. Sammen på spring, s. 11

5 Sortér, Prioritér, Beslut Sortering Prioritering Beslutning

6 Hvad er udfordringen? Alle kommunens folkeskoler Klassetrin: 5, 7-9 Svarprocent: 83 % (n=5314)

7 Hvad er udfordringen? Har det rigtig godt/godt nok 95 Har det rigtig godt/godt nok derhjemme 97 % % N Virkelig godt/godt helbred (selvvurderet) 91 Er altid/for det meste med i klassefællesskabet 91

8 Hvad er udfordringen? Har det ikke særlig godt/slet ikke godt 95 6 Har det ikke særlig godt derhjemme 97 2 % % N Nogenlunde/dårligt helbred (selvvurderet) 91 9 Er en gang imellem, sjældent/aldrig med i klassefællesskabet 91 9

9 Hvad er udfordringen? % % N Har det ikke særlig godt/slet ikke godt Har det ikke særlig godt derhjemme Nogenlunde/dårligt helbred (selvvurderet) Er en gang imellem, sjældent/aldrig med i klassefællesskabet

10 Indsatsers betydning for sundhed Bestemmende faktorer for sundhedsadfærd Handling Første resultater Senere virkninger Information Færdigheder Kost Motion Alkohol Sex Forbedring af Vægt Kondition Humør Mestringsevne Reduktion af sygdomsrisiko i voksenalderen Omgivelser Statens Institut for Folkesundhed (2009) 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model

11 Gennemsnits intensitet/min. Pilotstudie i seks børnehaver i Odense kommune ( årige børn) Gennemsnitlig fysiske aktivitet i seks Børnehaver i Odense kommune Den enkelte børnehave forklarer den største del af variationen i børnenes fysiske aktivitet af alle undersøgte faktorer. Søjler er gennemsnit ± 95 % CI Børnehave forskel på 36 minutter ved moderat til høj intensitet per dag mellem de to børnehaver, hvor forskellen i det fysiske aktivitetsniveau var størst. Grøntved A, et al Personal Characteristics and Demografic Factors Associated With Objectively Measured Physical Activity in Children Attending Preschool. Pediatric Exercise Science, 2009, 21,

12 Sammenfatning Børns fysiske aktivitetsniveau varierer betydeligt mellem børnehaver. Den enkelte børnehave har markant større indflydelse på børnenes aktivitetsniveau end andre faktorer som køn, alder, BMI og forældrenes BMI, eget aktivitetsniveau og indkomstforhold.

13 En konklusion: Vi skal sørge for bevægende børnemiljøer

14 Indsatsers betydning for sundhed Bestemmende faktorer for sundhedsadfærd Handling Første resultater Senere virkninger Information Færdigheder Kost Motion Alkohol Sex Forbedring af Vægt Kondition Humør Reduktion af sygdomsrisiko i voksenalderen Mestringsevne Omgivelser Statens Institut for Folkesundhed (2009) 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model

15

16 Baggrund for projektet Stigning i overvægt Camp Fanø 40 børn 5. klasse Familieindsats Sundere livsstil både nu og i fremtiden

17 Hvad går Camp Sund & Sjov ud på? Campen Opfølgning Maj 2012 Maj 2013 Diætistmøde (forældre) August Oktober November Idrætsdag Februar Maj

18 Hvad laver man på Camp Sund & Sjov? Undervisning: Din Sundhed, Rend og hop, Kom i form, Kend din by og Lektiecafe Udflugter og temadage OL, strandtur, pølseløb, badeland, Friluftsbad, friluftstur med overnatning og MEGET andet! Fysisk aktivitet Målsætninger Sjov og hygge

19 Undervisning i hverdagene

20 Weekendsjov og hygge Minigolf OL På cykeltur! Overnatning i naturen

21 Kosten på Camp Sund & Sjov - INGEN begrænsninger, kalorieoptælling eller vejning af maden - Kostvejlederen sørger for lækre og sunde måltider - 6 måltider om dagen: hverken mere eller mindre! - Opskriftssamling til familien når campen er slut

22 Lærerne på Camp Sund & Sjov Seks engagerede og kompetente lærere, der har en idrætsfaglig baggrund fra: - Syddansk Universitet eller - Lærerseminariet

23 Sunde tal Overvægt: Fedme: BMI 25 24, ,5 Livvidde I taljen tabte de 40 børn samlet ca. 3 meter 23 22, , ,5 Inden Efter Efter 1 år BMI før og efter campen: fald på cirka 2,75 Kondition 3 km løbetur blev i gn.snit ca. 9 min. hurtigere

24 Sjove tal På Campen har jeg fået nye venner siger 90 % af børnene På campen har jeg været fri for at blive mobbet mener 87 % børnene Jeg er blevet bedre til at forfølge de mål, jeg har sat mig synes 88 % af børnene

25 Forskning i Odense Det ser ud til at det virker! Men kan vi være helt sikre? Forskningsstudie (randomiseret) 40 i hver gruppe

26 Målinger 6 uger Kontrolgruppe Camp Odense Målinger 1 år Målinger

27 Forskning i Odense Højde, vægt og livvide Ultralydsskanning Spørgeskema Motoriktest Helkropsskanning Hvilke tests? Kognitionstest Konditest Blodprøve

28 Næste skridt Kan vi vise 1. fremgang i børnenes sundhed og trivsel 2. at projektet kan reproduceres Potentiale for udbredelse

29 Sundhed på spring nogle bud Tag højde for levekår og handlemuligheder: Børn og unges sundhedsadfærd er betinget af sociale og strukturelle forhold Brug lokalsamfundet som arena: Relevans, tilgængelig og tailor-made Inddrag målgruppen i planlægning og implementering: Indsigt i børn og unges hverdagsliv; Barrierer for at træffe sunde valg; Nye perspektiver på indsatsen Anvend forskellige metoder til at ændre adfærd i relation til sundhed: Adfærdsmæssige; Positive rollemodeller; Selvhjælpsmaterialer Brug sociale netværk til at understøtte livsstilsændringer: Støtte op om og fastholde positive livsstilsændringer Skab sunde rammer: Det sunde valg, det lette valg også for socialt udsatte børn og ungegrupper Engagere og kvalificerede professionelle og systematisk vurdere indsatsens forløb og resultater: Kompetenceudvikling og evaluering Afsøg muligheder for sundhed på tværs: Flerstrengede, tværsektorielle indsatser Adapteret fra SST, 2007: Borgerrettet Forebyggelse og Lighed i Sundhed

30