De udsatte unge - En alternativ definition
|
|
- Ida Ipsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 METODENOTAT De udsatte unge - En alternativ definition I dette notat gennemgås metoden, der anvendes til at definere unge, som er udsatte, i de forberedende tilbud. I modsætning til tidligere analyser på feltet, som har undersøgt betydningen af deltagelse i forberedende tilbud for de unges påbegyndelse/gennemførelse af en ungdomsuddannelse efter endt grundskolen, er de udsatte unge i nærværende analyseprojekt ikke defineret ud fra enkelte faktorer eller det faktum, at de ender på et forberedende tilbud, men derimod ud fra deres risiko for senere i livet at ende på mere end 52 ugers passiv forsørgelse. Denne metode er valgt, da formålet i analyseprojektet er at analysere, i hvilket omfang de forberedende tilbud er med til at løfte de udsatte unge væk fra en sandsynlig livsbane eller om det er andre faktorer der gør, at de udsatte unge bryder dette livsmønster. Profilering Identificering af risikogruppen bygger på profilering, der især bruges inden for arbejdsmarkedsteorien, hvor metoden bruges til at identificere ledige personer, der er i risiko for at ende i langtidsledighed samt identificere, hvilke arbejdsmarkedsprogrammer der muligvis kan hindre dette. Valget af arbejdsmarkedsprogram baseres på den score som modellen forudsiger. Scoren er et udtryk for i hvor høj grad den ledige har behov for hjælp til at vende tilbage til beskæftigelse. Modellen er i de fleste tilfælde en varighedsmodel eller en binær-model, hvor udfaldet er et defineret ledighedsbegreb f.eks. langtidsledighed. Modellen tilskriver karakteristika for den ledige en værdi efter, hvor meget disse karakteristika er med til at forklarer det valgte udfald. Den forudsagte værdi baseret på modellen er dermed et udtryk for, hvor stor sandsynligheden er for at udfaldet indtræffer. Ud fra et givent skæringspunkt kan man dermed vælge, hvilken indsats den ledige skal på. Denne proces kan skrives som: S i = E [Y i 0 Z = z i ] A i = 1(S i S) hvor S i er målet for risikoen for, at den ledige ender ud i langtidsledighed. Denne risiko baseres på det forventede udfald Y i 0, hvis den ledige ikke deltager i et arbejdsmarkedsprogram ud fra de observeret personkarakteristika z i. E er udtryk for det regime, der er fastsat af den politiske beslutningstager, modellen er betinget på. A i er et givent arbejdsmarkedsprogram, der gives til den ledige, hvis dennes risiko overstiger grænsen, S. Tænketanken DEA Fiolstræde København K Udarbejdet af: Kasper Marc Rose Nielsen, seniorøkonom
2 Et eksempel på en profileringsmodel som bygger på varighedsmodellen er den danske profileringsmodel af Hammer, Svarer og Rosholm (2004) samt Staghøj, Svarer og Rosholm (2007). Her opstilles en varighedsmodel på baggrund af det data en sagsbehandler vil have til rådighed, DREAM-databasen, der skal kunne screene de ledige for at identificere dem med risiko for at ende i ud langtidsledighed. Dermed vil det være muligt for sagsbehandleren at anvende modellen sammen med indledende samtaler med den ledige for at finde frem til det arbejdsmarkedsprogram med størst sandsynligheden for at hindre den ledige i at blive langtidsledig. Valget af en varighedsmodel gør det nemlig muligt at betinge valget af et givent arbejdsmarkedsprogram på de antal uger en person har været ledig, dermed inddrages den lediges ledighedshistorik. Den irske profileringsmodel er et eksempel på en binær-model, hvor man opstiller en probit-model til at beregne sandsynligheden for om den ledige er ledig efter et givent antal uger som ledig. I O Connell, McGuinness og Kelly (2012) diskuteres mulighederne for at etablere en profileringsmodel for Irland. Formålet er ligesom i den danske, at skabe et redskab til at identificere ledige med risiko for langtidsledighed og identificere den rette indsats for den enkelte. Dermed ligger der også i disse modeller et mål om at optimere indsatsen ikke kun overfor den ledige, men også i forhold til, at der ikke sættes ind overfor ledige som i princippet selv vil kunne klare sig. Den irske model adskiller sig som sagt fra den danske ved at være en binær-model, nærmere bestemt en probit-model, der bestemmer risikoen for, at den ledige er ledig i mere end 12 måneder. Argumentet for valget af probit-modellen er, at det vil være lettere at forstå og videreformidle resultatet for sagsbehandleren, når modellen forudsiger at være ledig i mere end tolv måneder eller ej, dermed vil modellen ikke som i den danske inddrage betydningen af tidspunktet for, hvornår den ledige udsættes for et givent arbejdsmarkedsprogram. Profilering har dog nogle mangler som skal nævnes. Hvis modellen opstilles dårligt vil man medtage personer, som i virkeligheden ikke tilhører gruppen af ledige som er i risiko for at blive langtidsledig. Da modellen forsøger at forudsige ledighed vil den være stærkt påvirket af den givne konjunktursituation, dermed vil den forudsagte risiko variere alt efter, hvilken periode modellen er estimeret på. Model Formålet med den ønskede model er at kunne identificere unge i 14-årsalderen, der vil have en given sandsynlighed for at ende på langvarig passiv forsørgelse senere i livet, når personen er i alderen 26 til 40 år. I valget mellem at basere modellen på en varigheds- eller binær-model vil det at inddrage ledighedsperioden i udvælgelsen af risikogruppen være at gå for langt, da vi ønsker at forudsige risikoen for at ende på langvarig passiv forsørgelse baseret på faktorer som eksisterede ved 14-årsalderen. Vi har ingen interesse i at analysere yderligere på ledighedsforløbet end det det ønskede udfald. Den opstillede probit-model bygger på antagelsen om, at de hændelser som indtræffer op til 14-årsalderen, (x i ), har betydning for et senere arbejdsmarkedsudfald (y i ). y i = x i β + u i Vi medtager dog kun om personen ender ud i 52 uger på passiv forsørgelse eller ej, altså et binært udfald. Dette betyder, at vi estimerer følgende model y i probit = (y i > 0) dermed sikrer modellen, at den predikterede sandsynlighed vil ende mellem 0 og 1. 2
3 Forskellen mellem den klassiske arbejdsmarkedsprofileringsmodel og vores model er vi ikke kan basere vores profilering udelukkende på ledige personer, da vi dermed overser selektionen ind i ledighed. Dermed er vores model nødsaget til at tage udgangspunkt i alle personer som er med i aldersgruppen. Dette valg betyder også, at vi ikke kan indsætte tidsspecifikke variable i modellen for overgangen til passiv forsørgelse. Dette betyder, at der ikke betinges på makroforhold som konjunkturudsving. Denne effekt løses til dels ved at vi ser på gennemsnitseffekter over perioden 2008 til Den overskyggende ulempe ved denne metode er, at der ses bort fra hændelser, som indtræffer mellem personerne er i alderen 15 til 40 år til at forklare udfaldet på arbejdsmarkedet, der i mindst ligeså høj kan forklare udfaldet. Grundet dette ses der bort signifikansniveauer i modellen, dermed medtages alt til at, hvad der giver mening, i modellen. Risikofaktorer Sandsynligheden for at ende ud i mere end 52 uger på passiv forsørgelse forsøges forudsagt ud fra risikofaktorer, der kan knyttes til personen, familien, sognet og grundskolen. De personspecifikke karakteristika dækker over: køn, etnicitet, anbringelse, sygdomme og psykiske lidelser. Familie definerer vi som den familie personen tilhørte som 14-årig, dermed kan vi inddrage karakteristika både for forældre og eventuelle søskende. For forældrene ses der nærmere på den højeste fuldførte uddannelse og lønindkomst, dermed fås også en indikation af tilknytningen forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Indkomsten vælger vi at vægte i forhold til familiens størrelse, ækvivalerede indkomst. Dette indkomstmål er valgt, da vi ikke ønsker, at forskellen i indkomst skal være drevet af størrelsen på familien. Yderligere tages gennemsnittet over tre år af indkomsten, dermed vil vi få et mere generelt billede af indkomstniveauet. Dette sikrer, at målet ikke baseres på enkeltstående gode eller dårlige år. Derudover inddrager vi også forældrenes og søskendes sygdomshistorik og kriminalitet, her er det både for at se på opvækst og overførelse af adfærd mellem børn og det miljø de er vokset op i. Sognet er medtaget for inddrage det nærområde personen er opvokset i. Der medtages oplysninger om andelen af ufaglærte, faglærte, personer med en kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt indkomstniveauet. Yderligere medtager vi også karakteristika for den grundskole personen har gået på. Dette gøres igen for at udvide antallet af kanaler, der kan have påvirket personen under opvæksten. De samme mål anvendes som for nabolaget. For grundskolen er det ikke oplysninger om eleverne, men deres forældres, der bruges til at danne de forskellige risikofaktorer. Data Til at kortlægge personernes forløb på passiv forsørgelse og overgange fra beskæftigelse og/eller uddannelse til passiv forsørgelse benyttes Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Databasen indeholder alle personer som siden medio 1991 og frem til slut 2015 har været på offentlig forsørgelse i en given uge i perioden. Ydelsesoplysningen dækker dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, statens uddannelsesstøtte, orlov mv. Den ugentlige markering påføres, hvis personen modtager en ydelse en af ugens dage, da en person i samme uge kan modtage flere ydelser er der fra Arbejdsmarkedsstyrelsen rangere mellem de forskellige ydelser f.eks. er ledighedsoplysninger ran- 3
4 geret højere end kontanthjælpsoplysninger. Udover at indeholde oplysninger om den offentlige forsørgelse indeholder forløbsdatabasen også oplysninger om personens beskæftigelsesforhold siden Dette oplyses dog ikke på ugebasis, men på måned eller kvartal. Dermed er det muligt alene ud fra DREAM at kortlægge, hvorvidt personen har været på offentlig forsørgelse, i beskæftigelse eller selvforsørgende i den pågældende uge. Til dannelse af 14-års populationen benyttes befolkningsregistret (BEF) fra Fra disse registre er det muligt at sammenkoble personen med de forældre/voksne som personen boede sammen med, da denne var 14 år. Ligeledes vil det være muligt at sammenkoble personen med andre børn i samme familie, dermed kan vi identificere søskendeeffekten. Ligeledes fra disse registre kan vi identificere nabolaget, hvor personen er opvokset, da vi adgang til personens bopælskommune og placering i kommunen. Dette gør det muligt at identificere nabolagseffekten. Udover mål for nabolag og familie inddrages også oplysninger for den grundskole som personen var tilknyttet før eller gik på. Hvis personen ikke som 14-årig går på en grundskole findes seneste grundskole for personen. Grundskolen identificeres gennem elevregistret (KOTRE). Efter at have identificeret forældrene/de voksne som personen bor sammen med er det muligt at tilknytte husholdningens højeste fuldførte uddannelse ved at benytte uddannelsesregistret (UDDA) Herfra findes det højeste uddannelsesniveau blandt de voksne i familien. Forældrenes uddannelsesniveau bruges også til at danne uddannelsesfordelingen for nabolaget og grundskolen. Ligeledes for husholdningen dannes også den ækvivalerede indkomst, dermed er det ikke familiestørrelsen som vil afgøre forskellen mellem familierne. Til dannelse af den ækvivalerede indkomst bruges lønindkomst i alt fra indkomstregistret (IND), dermed inddrager vi også værdien af frynsegoder mv. Den ækvivalerede indkomst bruges også til at danne gennemsnitsindkomsten for nabolaget og grundskolen. Til at identificere anbringelse af barnet til og med det 14. leveår bruges registret for børn og unge anbringelse (BUA). I dette register kan det ses om personen har været anbragt, da vi ikke kan skelne mellem alvoren af de bagvedliggende faktorer indgår anbringelse som en 0/1-dummy, der antager værdien 1, hvis personen har været anbragt. Til at kortlægge personens sygdomshistorik sammenbringes forskellige registre. Til at bestemme tidlige diagnoser bruges diagnoser fra landspatientregistret (LPRDIAG), hvor vi på hovedgrupper markere om personen har fået stillet forskellige diagnoser op til det 14. leveår. Hovedgrupper er valgt, da vi ikke ønsker at foretage en rangering mellem diagnoser, derudover har vi fravalgt enkelte diagnoser på baggrund af størrelsen af gruppen, som har haft denne diagnose samt manglende langvarig effekt. Dermed er f.eks. hovedgruppen knoglebrud og graviditet fjernet fra diagnoserne. Tilstedeværelsen af en vilkårlig diagnose markeres ved 0/1-dummy, hvor 1 betyder, at den pågældende diagnose er stillet. Dermed tager vores mål ikke højde for, hvornår den pågældende diagnose forekommer op til 14-årsalderen eller, hvor svær diagnosen er. Til at identificere personer med handikap benyttes registret for handikapydelser (HANDIC). Dette register bruger vi til at identificere handikap ved at se om personen har modtaget nogen form for handikapydelse. Ligesom ved de andre registre omhandlende personens sygdomshistorik markeres handikap ved en forekomst, dermed skelnes der heller ikke her mellem typen af handikap. Ligeledes markeres handikap med en 0/1-dummy, som antager værdien 1 ved en markering af modtaget handikapydelse. Disse registre bruges også til at kortlægge sygdomshistorikken for medlemmerne af familien. Dette gøres for at inddrage eventuelt arvelige sygdomme samt for at beskrive miljøet for opvæksten udover uddannelse og arbejdsmarkedsforhold. 4
5 Udover de sygdomsorienteret var ønsket også at kortlægge personens kriminalitet historik, men da vi kun opgøre til og med personen er 14 år vil dette ikke kunne lade sig gøre grundet den kriminelle lavalder. For at opnå et mål for kriminalitet bruger vi dermed forældrenes, ældre søskende og forældrene til skolekammeraterne kriminalitetsoplysninger. Dermed indgår kriminalitet i højere grad som en del af det miljø som personen er vokset op under. Ligeledes her markeres der på hovedgrupper om en pågældende dom. Dette kan ses ud fra registreret afgørelser (KRAF). Forløb på passiv forsørgelse Udover valget af model vil profileringen i ligeså høj grad afhænge, hvad vi vælger som udfald samt, hvordan vi opgør perioden på passiv forsørgelse. Udfaldsvariablen er som tidligere skrevet en periode på over 52 ugers passiv forsørgelse, hvor vi inddrager uger i jobtilbud, overgangsydelse, fleksydelse, integrationsydelse, uddannelseshjælp, dagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse, for revalidering, revalidering, fleksjob, skånejob, førtidspension, jobafklaring og sygedagpenge. En overgang mellem tilstande defineres som en ændring over 4 ugers varighed. Dette betyder, at en overgang fra beskæftigelse eller uddannelse til passiv forsørgelse indtræffer, hvis vi observerer 4 sammenhængende på passiv forsørgelse efter en periode på uddannelse eller beskæftigelse. Omvendt ved en overgang fra passiv forsørgelse til uddannelse eller beskæftigelse. Et tænkt eksempel, hvor personen efter færdiggørelse af sin uddannelse er 3 uger på passiv forsørgelse, men inden den fjerde uge som ledig påbegyndes finder personen beskæftigelse, dermed forekommer der ikke en overgang fra uddannelse til dagpenge, da personen ikke har været væk fra uddannelse/beskæftigelse i 4 uger eller mere. Efter et stykke tid i beskæftigelse overgår personen til ledighed. Denne gang vare ledighedsperioden i 34 uger, dermed er der en overgang fra uddannelse/beskæftigelse til ledighed. Denne definition er valgt, da ugeoplysningerne i DREAM baseres helt ned på enkelt dagsobservationer f.eks. vil en person som har modtaget dagpenge en dag i ugen være markeret som dagpengemodtager i hele ugen. Dermed sikrer vi ved at anvende 4 sammenhængende uger, at der er tale om en egentlig overgang og ikke kun en midlertidig tilstand. Denne tilgang er også valgt, da vi går ud fra, at ikke alle i aldersgruppen i år vil påbegynde en ledighedsperiode, hvis de afgår fra beskæftigelse eller uddannelse uden et job på hånden. Derfor er den opgjorte dato for påbegyndt dagpengeperiode i DREAM ikke anvendt i denne opgørelse. 5
6 Resultater I tabel 1 er vist resultaterne fra den kørte profileringsmodel, der bruges til at beregne sandsynligheden for, at en årig ender ud på langvarig passiv forsørgelse. I tabellen er vist koefficienten for den enkelte forklarende variabel samt standardafvigelsen og gennemsnittet. Det er disse koefficienter, som bruges til at forudsige sandsynligheden for at en 14-årige ender på langvarig passiv forsørgelse, altså en out-of-sample-estimering. Tabel 1: Modellens resultater Den 14-årige Mand Nydansker Handikap Foranstaltninger Anbringelser Psykisk lidelse Lungesygdomme Mave-tarmsygdomme Næse-, øre- og halssygdomme Sygdomme i bevægelsessystemet Øjensygdomme Familie Ækvivaleret lønindkomst Uddannelsesniveau - Ufaglært - Faglært -0, , , , , , , ,07 64 Koefficient Gennemsnit 0,51 0,04 0,05 0,13 0,17 10,85 0,25 0,41 6
7 - KVU - MVU - LVU Sygdomme i arterier Sygdomme i bevægesystemet Endokrine sygdomme Sygdomme i hjertet Lungesygdomme Sygdomme i mamma Mave-tarmsygdomme Psykisk lidelse Næse-, øre- og halssygdomme Sygdomme i nervesystem Øjensygdomme Dom ift. ejendomsforbrydelser Dom ift. lov om euforiserende stoffer Dom ift. færdselsuheld Dom ift. færdselslov spiritus Dom ift. mangler ved køretøj Dom ift. seksualforbrydelser Dom ift. skatte- og afgiftslove -0, , , , , , , ,17 0,06 0,18 0,10 0,07 0,04 0,06 7
8 Dom ift. våbenloven Dom ift. voldsforbrydelser Dom ift. øvrige særlove Dom ift. andre forbrydelser Grundskole Andel ufaglærte Andel faglærte Andel med KVU Andel med MVU Andel med LVU Gennemsnitsindkomst Spredning i indkomst Andel med dom ift. seksualforbrydelser Andel med dom ift. voldsforbrydelser Andel med dom ift. ejendomsforbrydelser Andel med dom ift. færdselslov spiritus Andel med dom ift. mangler ved køretøj Andel med dom ift. færdselsuheld Andel med dom ift. lov om euforiserende stoffer Andel med dom ift. våbenloven Andel med dom ift. skatte- og afgiftslove 0, , , ,41 0,0483-0, ,30 0, ,05 0,2405 0,25 0,0860 0,36 0,0401 0,29 0,0674-0,11 0,0546 0, ,30 0,1339 0,24 0,1227-0,36 0,2183 0,44 0,31 0,15 0,10 12,87 8
9 Andel med dom ift. øvrige særlove Andel med dom ift. andre forbrydelser Antal forældrepar Lokalområde Andel ufaglærte Andel faglærte Andel med KVU Andel med MVU Andel med LVU Gennemsnitsindkomst Spredning i indkomst Andel med dom ift. seksualforbrydelser Andel med dom ift. voldsforbrydelser Andel med dom ift. ejendomsforbrydelser Andel med dom ift. færdselslov spiritus Andel med dom ift. mangler ved køretøj Andel med dom ift. færdselsuheld Andel med dom ift. lov om euforiserende stoffer Andel med dom ift. Våbenloven Andel med dom ift. skatte- og afgiftslove Andel med dom ift. øvrige særlove - 0,0762 0, , , ,70 2,3416-6,60 2,3401 0,29 0,0692 0,72 0, ,08 2,0923 1,31 0,5044 1,51 0,1393 1,41 0,3228-0,81 0,3607 0,1128-1,55 0,4423-0,88 0,9825 2,97 1,9274 0, ,79 0,38 0,29 0,09 0,09 14,76 9
10 Andel med dom ift. andre forbrydelser -1,70 1,0987 Antal familier ,96 Konstant -1,03 28 Antal observationer Forklaringsgrad 3 Kilde: Egne beregninger på registerdata Anm.: Tallene i kursiv er standardafvigelsen Litteraturliste O Connell, P., McGuinness, S. og K. Elish (2012): The Transition from Short- to Long-term Unemployment: A Statistical Profiling Model for Ireland. The Economics and Social review, Vol. 43, No. 1, Spring 2012, pp Rosholm, M., Svarer, M. og B. Hammer (2004): A Danish Profiling System, IZA Discussion Paper No Staghøj, J., Svarer, M. og Rosholm, M. (2007): A Statistical Programme Assignment Model. University of Aarhus. Economics working paper
Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem
METODENOTAT Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem I dette notat gennemgås datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere effekten af de forberedende
Læs mereHar forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt?
BAGGRUNDSNOTAT Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt? I dette notat beskrives datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere, hvorvidt der er sammenhænge
Læs mereHvordan måler vi institutionerne og skolernes løfteevne for de udsatte unge i forberedende tilbud?
METODENOTAT Hvordan måler vi institutionerne og skolernes løfteevne for de udsatte unge i forberedende tilbud? I dette notat gives en nærmere gennemgang af datagrundlaget og metoden, der anvendes til at
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereForældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse
Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse er en del af projektet Hvad
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mereBILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte
Læs mereUdsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA,
Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA, ktj@dea.nu Baggrund Stor samfundsmæssig udfordring, at en betydelig gruppe af unge aldrig
Læs mereKlyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereMORGENSALON. Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland?
MORGENSALON Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland? Program 08.40 Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack 08.50 Finsk kultur, mentalitet og national identitet ved Lars Hovbakke
Læs mereJuni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet
Juni 2018 Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 1. Resumé Analysen ser på danskere i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme. Den har særlig fokus på multisyge, dvs. personer, som
Læs mereFå borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt
Læs mereFrederiksberg Kommune
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I AARHUS SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I AARHUS SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE 16-64 ÅRIGE, 1. KV. 2017 Udvikling, pct. ift. 1. kv. 2014
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereOpvækst i ghettoområder
Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereUngestatistik 4. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Afsnit 1. Status for alle unge i alderen 15-29 år... 4 Tabel 1.1 Status på ungdomsuddannelse... 4 Tabel 1.2 Fordeling på køn og alder... 4 Tabel 1.3 Fordeling på uddannelses-
Læs mereGravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn
SocialAnalyse Nr. 6 02.2018 Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn I perioden 2008-2014 påbegyndte 14.595 kvinder i alderen 18-55 år stofmisbrugs- eller
Læs mereEr forberedende tilbud vejen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse for de udsatte unge?
Er forberedende tilbud vejen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse for de udsatte unge? Udarbejdet af: Claus Aastrup Seidelin, cheføkonom Kasper Marc Rose Nielsen, seniorøkonom Udgiver: DEA Dato
Læs mereDe udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?
De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? Kasper Marc Rose Nielsen Seniorøkonom Tænketanken DEA Hvilke unge er i særlig risiko
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereUngestatistik 3. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Afsnit 1. Status for alle unge i alderen 15-29 år... 4 Tabel 1.1 Status på ungdomsuddannelse... 4 Tabel 1.2 Fordeling på køn og alder... 4 Tabel 1.3 Fordeling på uddannelses-
Læs mereBilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken
Bilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken Sammenfatning Tidligere analyser har påvist, at Odense Kommune generelt klarer sig dårlig ift. at få flere udenfor arbejdsstyrken
Læs mereHvilke institutioner og skoler løfter de udsatte unge bedst? En analyse af AVU-, FVU-, produktionsskoleog ungdomsskoleforløb
Hvilke institutioner og skoler løfter de udsatte unge bedst? En analyse af AVU-, FVU-, produktionsskoleog ungdomsskoleforløb Udarbejdet af: Claus Aastrup Seidelin, cheføkonom Kasper Marc Rose Nielsen,
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereResultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år
Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation
Læs mereUngestatistik 1. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udviklingen på centrale områder i ungeindsatsen... 4 Graf 1 status på ungdomsuddannelse... 4 Graf 2 Status på beskæftigelses- og uddannelsessituation... 4 Graf 3 Hvilke
Læs mereLille og faldende andel på førtidspension med revision
09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.
Læs mereBenchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland
Beskæftigelsesregion Midtjylland Notat om registeranalyser af langvarigt sygefravær og selvforsørgelse efter sygefravær Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere i kommunerne i Beskæftigelsesregion
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereIndikatorer på udsathed blandt inaktive unge
SocialAnalyse Nr. 1 09.2017 Indikatorer på udsathed blandt inaktive unge Blandt inaktive unge, dvs. 25-29-årige uden tilknytning til uddannelse eller job i 2013 eller 2014, har 2 ud af 3 en eller flere
Læs mereDansk Økonomi, efterår 2018
Baggrundsnotat til Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse til ufaglærte Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet d. 29.11.2018 Marie Møller Kjeldsen Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse
Læs mereEr vejen bestemt på forhånd? Bedsteforældres betydning for unges uddannelsesvalg
Er vejen bestemt på forhånd? Bedsteforældres betydning for unges uddannelsesvalg Er vejen bestemt på forhånd? bedsteforældres betydning for unges uddannelsesvalg er en del af projektet Hvad driver unges
Læs mereMange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø
Mange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø Mere end hver 1. lønmodtagere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Blandt faglærte og ufaglærte er andelen endnu højere, nemlig 1-1 Endnu flere danskere oplever
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereGrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Grupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere KLYNGEANALYSE Kvantitativ analyse til gruppering af modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse med min. 5 års anciennitet 4. april
Læs mereAMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Læs mereDokumentation af serviceopgave
Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne
Læs mereRebild. Faktaark om langtidsledige
Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereHVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?
NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske
Læs mereSociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger
Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler
Læs mereArbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013
Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereJobindsatsen i Albertslund kommune
Jobindsatsen i Albertslund kommune De senere år er der kommet stigende og berettiget fokus på jobcentrenes virke. Talrige ledige, syge og udsatte borgere kan berette om urimelige afgørelser og et system,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereKontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse
Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse AE har sammenkørt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register med Danmarks Statistiks uddannelsesregistre for at belyse uddannelsesaktiviteten blandt kontant-
Læs mereNY CHANCE TIL ALLE HALTER
16. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: NY CHANCE TIL ALLE HALTER Vurderet ud fra regeringens egne målsætninger halter NY CHANCE TIL ALLE, og værst ser det ud med hensyn til målet
Læs mereKriminalitet i de sociale klasser
Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereHvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?
Nr. 19, 6. januar 2014 Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?, side 1 Nye sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk, side 3 Nyt besparelsespotentiale sætter tal på jobcentrets indsats, side 5 Nyt
Læs mereModtagere af kontanthjælp med handicap
Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI
ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse
Læs mereF A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen?
F A K T A A R K Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? 11. december 2015 J.nr. VOA/MAM/CHF Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering laver i forskellige
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereLedighed for nyuddannede
Ledighed for nyuddannede Af chefanalytiker Jan Christensen, jc@ac.dk Den 23. august 2017 Sag.nr. Dok.nr. jc/jc Ledigheden for nyuddannede, også kaldet dimittendledigheden, er vedvarende til debat. Hidtil
Læs mereAnalyse af det specialiserede voksenområde
MAJ 2017 Analyse af det specialiserede voksenområde Esbjerg Kommune Analyse af det specialiserede voksenområde 2 Analyse af det specialiserede voksenområde 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 Baggrund
Læs mereAMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mere