BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?"

Transkript

1 NOTAT 54a BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte i notatet. Der indgår også en analyse af studiejobbets betydning for den studerendes frafaldsprocent Metode I analysen kategoriseres de studerendes arbejdsmarkedsaktivitet i tre: 1) modtager kun SU under studiet, 2) modtager SU og har et studiejob og 3) har kun et studiejob. For at kunne identificere effekten af at arbejde under sit studie på frafald og gennemførelsestid er vi nødsaget til at håndtere endogenitetsproblemet som beskrevet i Beffy (2013). Problemet er, at beslutningen om at arbejde eller ej under studiet kan være relateret til uobserverbare faktorer som også kan have betydning for den studerendes tilknytning til studiet og længden af dennes studietid. En studerende som arbejder under studiet kan f.eks. have en højere eller lavere motivation for det at læse, hvilket vi ikke kan observere i data. I dette tilfælde vil OLS-estimatet af arbejde være bias. Dette kan løses ved at opstille et to-ligningssystem. I den første ligning estimerer vi sandsynligheden for, at den studerende ikke gennemfører sit studie på normeret tid ved en probit-model. I denne ligning indgår studiejob som to dummy-variable, hvor den ene markerer, om den studerende har modtaget SU og arbejdet, mens den anden indikerer, om den studerende har afmeldt SU og kun arbejdet. gruppen til disse er dermed de studerende, som ikke har arbejdet og modtaget SU. I den anden ligning estimerer vi den studerendes valg af studiejob ved en ordered probit-model, hvor udfaldsvariablen har tre-niveauer: intet studiejob (0), studiejob samt modtager SU (1) og studiejob uden SU (2). Det er denne ligning, som skal forsøge at korrigere for den uobserverbare motivationseffekt. Forklarende variable I ligningen for gennemførelse af studie på mere end normeret tid er modelleret ved følgende ligning: overtid = β 0 + β 1 job med SU + β 2 job uden SU + β 3 mand + β 4 indvandrer + β 5 udrejs + β 6 ægtefælles indkomst + β 7 antal børn + β 8 aldersforskel ved studiestart + β 9 indlagt under studietid + β 10 psykiatrisk diagnose + β 11 handikap + β 12 karakterer fra gymnasiet + β 13 brugt SU før studiet + β 14 familiens indkomst + β 15 familiens højeste uddannelse + β 16 universitet + β 17 studiestart + β 18 fagområde + β 19 bopæl Interessen i denne ligning er de to variable som indikerer studiejob med og uden SU ved siden af. Denne opdeling er lavet, da afmeldelse af SU kan indikere en større tilbøjelighed til arbejde og mindre motivation i forhold til SU. Afmeldelsen af SU kan også skyldes, at den studerende har opbrugt SU. Derfor medtager vi også i modellen SU modtaget før uddannelsens start. Dermed er det muligt at finde betydningen af studiejob i forhold til, om den studerende gennemfører sit studie på mere end normeret tid målt ved udfaldsvariablen overtid, der antager værdien 1, hvis den studerende bruger mere end normeret tid på at færdiggøre sin uddannelse. Yderligere i modellen medtager vi personspecifikke karakteristika i form af køn, etnicitet, ægtefælles indkomst under studietiden, antal børn, aldersforskel ved studiestart, antal dage indlagt på sygehus, psykisk lidelse og handikap. Køn og etnicitet er medtaget for at kontrollere for adfærd, som kan skyldes disse karakteristika. Ligeledes har vi medtaget, om den studerende har været bortrejst under studiet, da dette også kan være med til at forklare, om den studerende bliver forsinket. Ægtefælles indkomst er medtaget for at se

2 nærmere på om den studerende er gift samt om den studerende har mulighed for at indhente økonomisk støtte fra en eventuel ægtefælle. Af samme grund har vi også medtaget forældrenes indkomst under studiet for at kontrollere for eventuel økonomisk støtte herfra. Antal børn er medtaget, da dette betyder en yderligere forsørgerpligt for den studerende. Aldersforskel i forhold til gennemsnittet er med for at opfange eventuelle effekter i forhold til om den studerende er ældre eller yngre end gennemsnittet. Antal dage indlagt på sygehus samt psykisk diagnose og handikap er medtaget for at kontrollere for den studerendes sygdomshistorik. I modellen forsøges det at inddrage den studerendes faglige evner i form af opnået karakterer fra den adgangsgivende uddannelse samt forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Forældrene er i denne analyse givet ved den/de voksne som personen boede hos ved 15-årsalderen. Udover disse variable kontrollerer vi også for, hvilket universitet den studerende har sin afsluttede uddannelse fra, år for studiestart, fagområde samt, hvor i landet den studerende er bosat. I den anden ligning, hvor vi forsøger at tage hånd om problemet med den studerendes motivation, anvender vi en ordered probit, der kan tage højde for de tidligere tre niveauer som udfaldsvariablen studiejob er givet ved. Ligningen er opstillet på følgende måde: studiejob = δ 0 + δ 1 mand + δ 2 indvandrer + δ 3 udrejs + δ 4 ægtefælles indkomst + δ 5 antal børn + δ 6 psykiatrisk diagnose + δ 7 handikap + δ 8 aldersforskel ved studiestart + δ 9 brugt SU før studiet + δ 10 familiens indkomst + δ 11 familiens indkomst arbejdsløshedsprocent + δ 12 arbejdsløshedsprocent + δ 13 studiestart + δ 14 fagområde + δ 15 bopæl + δ 16 universitet I forhold til hovedligningen, hvor sandsynligheden for at bruge over normeret tid på uddannelsen, ses det, at mange af de samme variable indgår i denne ligning. Køn og etnicitet er igen medtaget for at kontrollere for adfærdsforskelle i disse grupper. Det om den studerende har været ude af landet under uddannelsen er medtaget, da dette kan betyde, at den studerende er mere tilbøjelig til at søge studiejob. Ægtefælles og familiens indkomst er medtaget for at tage højde for andre finansieringsmuligheder end et studiejob. Antal børn er medtaget for at tage højde for en eventuel forsørgerpligt, der kan betyde at man er mere tilbøjelig til at arbejde for at øge sin indkomst. Ligeledes er der her medtaget, om den studerende har en psykose eller et handikap, hvilket kan betyde en større tilbøjelighed til at fravælge et studiejob. Aldersforskel ved studiestart er medtaget for at kontrollere for adfærdsforskelle, som kan skyldes alder. Det kunne tænkes, at en studerende som var ældre end gennemsnittet ville være mere studieorienteret, da personen er bagud aldersmæssigt i forhold til sine medstuderende. Yderligere medtager vi SU modtaget før det afsluttede studie. Dette er medtaget, da en studerende som har opbrugt sin SU før eller tidligt under uddannelsen, må forventes at have en større tilbøjelighed til at vælge et studiejob for at kunne betale sine leveomkostninger. Arbejdsløshedsprocenten for årige er medtaget for at indikere situationen på arbejdsmarkedet, dermed inddrager modellen også efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft uden den store erhvervserfaring. Dette vil have betydning for de studerende som især søger mod de ufaglærte jobs. Interaktionen med familiens indkomst er foretaget for at medtage adfærdsforskelle mellem studerende som kommer fra ressourcestærke og -svage hjem. Ligeledes kontrollerer vi for året for studiestart, fagområde, universitet og, hvor i landet personen bor, igen ved landsdel. Hvem har vi med? Udgangspunktet for dannelsen af grundpopulationen til analysen er elevregistret, hvor vi medtager alle færdiguddannede bachelorer og kandidater i perioden Grunden til, at vi begrænser populationen til påbegyndelse og afslutning i denne periode er, at elevregistret samkøres med registret for beskæftigelse for lønmodtagere. Dermed er det muligt at begrænse arbejdsmarkedsaktivitet til den, som ligger inden for start- og slutdatoen for uddannelsen. En yderlig begrænsning af populationen sker, når vi inddrager oplysninger om personens familietilknytning som 15-årig. Studiejob og frafald Udover betydningen af studiejob i forhold til om den studerende bliver forsinket, kan det også have betydning for om den studerende gennemfører uddannelsen. Det kunne tænkes, at en yderst demotiveret stude-

3 rende vil have større tilbøjelighed, hvis personen gennem sit studiejob får en positiv oplevelse på arbejdsmarkedet. I tabel B.1 er vist frafaldsprocenter efter niveauerne af studiejob, fordelt på om der er tale om frafald fra bachelor- eller kandidatuddannelse. Tabel B.1: Studiejob og frafald, pct. Bachelor Kandidat Gennemført Afbrudt Gennemført Afbrudt SU SU og studiejob Studiejob Kilde: Egne beregninger på registerdata Som det fremgår af tabellen ses det, at det højeste frafald på bacheloren er blandt de studerende som kun under studiet kun har modtaget SU. Her afbryder 67 pct. deres uddannelse. Størrelsen af frafaldet skal for denne gruppe ses i lyset af, at der ikke tages højde for, hvor lang tid de studerende har været i gang med uddannelsen. Dermed vil denne gruppe indeholde studerende, der har været så kort tid på uddannelsen, at de ikke har nået at stille deres arbejdskraft til rådighed på arbejdsmarkedet. Den laveste frafaldsandel på bacheloren finder vi blandt de studerende som kombinerer uddannelse og arbejde, hvor 34 pct. falder fra. På kandidaten ses det samme mønster som på bacheloren, hvor studerende kun med SU har den højeste frafaldsprocent, mens de studerende med både SU og studiejob har den laveste på 14 pct. Ved at benytte samme model som vi brugte til at finde betydningen af studiejob blandt færdiguddannet bachelorer og kandidater i forhold til at bruge længere tid på studiet end normeret tid kan vi finde betydningen af studiejob i forhold til at falde fra sit studie. I tabel B.2 er vist effekten af om den studerende under sit studie har haft studiejob og SU i forhold til at Tabel B.2: Betydningen af studiejob for frafald Bachelor Job med SU Job uden SU -0,23* 0,0056 0,01 0,0100 Kandidat -0,23* 0,0430-0,31* 0,0813 Bemærkning: Stjerne indikere signifikans på 5 pct., tallene i kursiv er standardafvigelsen gruppen er de studerende som ikke har haft studiejob Tabellen viser de marginale effekter ved gennemsnittet for de forklarende variable Tids-, universitets-, fagområdes- og landsdelsdummies er inkluderet i modellen I tabellen ses det, at i forhold til frafaldssandsynligheden vil det at have et studiejob i de fleste tilfælde betyde en stærkere tilknytning til uddannelsen. Vi finder, at de studerende som arbejder, men ikke nok til at miste SU en, har en lavere sandsynlighed for at falde fra, end de studerende som kun modtager SU. Sandsynligheden mindskes med 23 procentpoint for bachelorerne. Derimod ser vi, at det kun at have et studiejob ikke er signifikant. For kandidaterne ser vi derimod, at studie-job i begge tilfælde vil mindske den studerendes sandsynlighed for at falde fra. Studiejob og SU betyder et fald i frafaldssandsynligheden på 23 procentpoint, mens kun studiejob i en periode under kandidaten vil betyde et fald på 31 procentpoint.

4 Resultater fra gennemførelsestid og valg af studietid Tabel B.3: Estimater fra den samled gennemførelsesmodel med korrektionsligning Bachelor Kandidat Model for gennemførelsestid Job med SU Job uden SU Mand Nydansker Udvandring under studiet Ægtefælles indkomst Antal børn Aldersforskel ved studiestart Indlagt under studiet Psykiatrisk diagnose Handikap Karakterer fra gymnasiet Brugt SU før studiet Familiens indkomst Familiens højeste uddannelse Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Universitet KU ITU -0,45* 0,1625-0,23 0,3089 0,02 0,0167 0,23* 0,0326 0,30* 0,0404 0,01* 0,0045 0,39* 0,0360-0,02* 0,0050 0,03* 0,0044 0,28* 0,0299-0,00 0,1754-0,04* 0,0040-0,03* 0,0024-0,00 0,0048-0,09* 0,0323-0,05 0,0438-0,00 0,0316 0,05 0,0328-1,03* 0,1047-0,61 0,4436-0,80 0,8389-0,16* 0,0208-0,11* 0,0396 0,52* 0,0654 * 0,0030 0,27* 0,0283-0,05* 0,0087 0,04* 0,0091 0,05 0,0434 0,08 0,2593-0,03* 0,0048-0,05* 0,0176 0,01* 0,0056-0,07* 0,0338-0,08 0,0470 0,02 0,0331 0,02 0,0350 0,79* 0,0993

5 CBS DTU RUC AAU AU SDU -0,90* 0,0444 0,49* 0,0607-0,46* 0,0375-1,14* 0,0631-0,49* 0,0373-0,17* 0,0329 0,06 0,0341 0,89* 0,1002 0,28* 0,0467-1,51* 0,1786-0,28* 0,0685-0,23* 0,0547 Startår for uddannelsesstart ,05* 0,0210 0,04 0, Fagområde -0,14* 0,0227-1,14* 0,0528 0,0396-0,19* 0,0683-0,98* 0,1626 Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik Humanistisk og teologisk -0,36* 0,1222 0,76* 0,1517 Jordbrug, natur og miljø Kunstnerisk Naturvidenskab Pædagogisk Samfundsvidenskab -0,68* 0,1356 0,25 0,1468-0,05 0,1227-0,82* 0,1527-0,72* 0,1235-0,03 0,1046 1,05* 0,2164 0,43* 0,1169 1,50* 0,2087 0,71* 0,1555 Sundhedsvidenskab -0,05 0,1229-0,25* 0,0929

6 Teknisk videnskab -0,54* 0,1302-0,34* 0,0994 Bopæl, landsdel Bornholm København Fyn Nordjylland Nordsjælland Sydjylland Vest- og Sydsjælland Vestjylland Østjylland Østsjælland Konstant Model for graden af studiejob Mand Nydansker Udvandring under studiet Ægtefælles indkomst Antal børn Psykiatrisk diagnose Handikap Aldersforskel ved studiestart Brugt SU før studiet Familiens indkomst 0,29* 0,1349 0,15 0,1370 0,14 0,1380 0,21 0,1360 0,1364 0,10 0,1368 0,01 0,1389 0,13 0,1362 0,20 0,1394 0,80* 0,2593-0,15* 0,0183-0,14* 0,0381 0,07 0,0398 0,01 0,0066-0,36* 0,0519-0,38* 0,0395-1,00* 0,2105 0,07* 0,0074-0,00 0,0025 0,00 0,0286 0,30 0,6519 0,03 0,6466-0,17 0,6447 0,16 0,6488 0,13 0,6481 0,17 0,6532 0,06 0,6524 0,34 0,6507 0,16 0,6518 1,63 0,9313 0,03 0,0149 0,02 0,0358 0,03 0,0309 0,01* 0,0029-0,27* 0,0405-0,22* 0,0428-0,79* 0,2351 0,09* 0,0133-0,09* 0,0127 0,0220

7 Arbejdsløshedsprocent Familiens indkomst*arbejdsløshedsprocent KU ITU CBS DTU RUC AAU AU SDU Universitet 1,69 6,8882 0,10 0,4445-0,08 0,1197-0,00 0,0295-0,06 0,0634-0,17* 0,0348-0,40* 0,0439-0,26* 0,0343-0,10* 0,0369-1,45 5,4960 0,38 0,3595-0,03 0,0583-0,00 0,0263 0,06 0,0423-0,06 0,0351-0,34* 0,0668-0,23* 0,0513-0,03 0,0472 Startår for uddannelsesstart ,13* 0,0441-0,16* 0, Fagområde -0,28* 0,0714-0,37* 0,0848-0,29* 0,0500-0,44* 0,0618-0,68* 0,0861 Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik Humanistisk og teologisk 0,06 0,1252 0,45* 0,0967 Jordbrug, natur og miljø Kunstnerisk Naturvidenskab Pædagogisk -0,22 0,1386 0,07 0,1658-0,11 0,1264 0,05 0,1505 0,10 0,0868 0,40* 0,1682 0,28* 0,0855 0,41* 0,1018

8 Samfundsvidenskab 0,14 0,1248 0,52* 0,1020 Sundhedsvidenskab 0,09 0,1259 0,12 0,0771 Teknisk videnskab -0,05 0,1306 0,06 0,0785 Bornholm København Fyn Nordjylland Nordsjælland Sydjylland Vest- og Sydsjælland Vestjylland Østjylland Østsjælland /cut1 /cut2 Covarians Bopæl, landsdel Bemærkning: Stjerne indikerer signifikans på 5 pct. Tallene i kursiv er standardafvigelsen 0,37 0,1896 0,13 0,1563 0,27 0,1634 0,25 0,1883 0,09 0,1606 0,06 0,1490 0,17 0,1859 0,22 0,1659 0,30 0,1912-1,73* 0,5134 2,18* 0,5057 0,52* 0,0943 0,66 0,4107 0,33 0,4044 0,28 0,4038 0,37 0,4107 0,32 0,4058 0,44 0,4096 0,57 0,4134 0,49 0,4062 0,48 0,4128-2,48* 0,7044 0,44 0,5327 0,74* 0,2734

9 Gennemsnitsværdier anvendt til beregning af marginale effekter for gennemførelsestid og valg af studietid Tabel B.4: Gennemsnitsværdier til marginale effekter Bachelor Kandidat Model for gennemførelsestid Job med SU 0,90 0,71 Job uden SU 0,03 0,21 Mand 0,45 0,45 Nydansker 0,06 0,05 Udvandring under studiet 0,04 0,05 Ægtefælles indkomst 0,31 1,19 Antal børn 0,04 0,16 Aldersforskel ved studiestart -0,80-1,47 Indlagt under studiet 0,47 0,64 Psykiatrisk diagnose 0,07 0,07 Handikap 0,00 0,00 Karakterer fra gymnasiet 7,68 7,36 Brugt SU før studiet 2,18 11,79 Familiens indkomst 13,22 13,12 Familiens højeste uddannelse Ufaglært 0,08 0,09 Faglært 0,26 0,27 KVU 0,06 0,05 MVU 0,34 0,34 LVU 0,27 0,25 Universitet KU 0,26 0,27 ITU 0,01 0,02 CBS 0,12 0,12 DTU 0,03 0,06 RUC 0,08 0,06 AAU 0,13 0,13 AU 0,25 0,26 SDU 0,12 0,09 Startår for uddannelsesstart ,23 0, ,26 0, ,28 0, ,23 0, ,12 Fagområde Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik 0,00 0,01

10 Humanistisk og teologisk 0,26 0,19 Jordbrug, natur og miljø 0,02 0,02 Kunstnerisk 0,01 0,00 Naturvidenskab 0,12 0,12 Pædagogisk 0,01 0,04 Samfundsvidenskab 0,40 0,39 Sundhedsvidenskab 0,10 0,09 Teknisk videnskab 0,08 0,14 Bopæl, landsdel Bornholm 0,00 0,00 København 0,29 0,49 Fyn 0,08 0,07 Nordjylland 0,11 0,12 Nordsjælland 0,08 0,02 Sydjylland 0,10 0,03 Vest- og Sydsjælland 0,06 0,01 Vestjylland 0,06 0,01 Østjylland 0,18 0,24 Østsjælland 0,04 0,01 Arbejdsløshedsprocent 0,06 0,06

11 Resultater frafald og valg af studietid Tabel B.5: Estimater fra frafaldsmodellen med korrektionsligning Model for gennemførelsestid Job med SU Job uden SU Mand Nydansker Udvandring under studiet Ægtefælles indkomst Antal børn Aldersforskel ved studiestart Indlagt under studiet Psykiatrisk diagnose Handikap Karakterer fra gymnasiet Brugt SU før studiet Familiens indkomst Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Familiens højeste uddannelse Universitet Bachelor Kandidat -0,64* 0,0159 0,04 0,0281 0,07* 0,0108 0,09* 0,0203-0,02* 0,0032-0,05* 0,0231-0,68* 0,0366 0,02* 0,0028 0,00 0,0014 0,43* 0,0178 0,53* 0,0806-0,09* 0,0025-0,03* 0,0014-0,03* 0,0029-0,04 0,0199-0,06* 0,0276-0,10* 0,0199-0,14* 0,0210-1,22* 0,2884-1,68* 0,5151 0,04* 0,0181 0,16* 0,0372 * 0,0028-0,12* 0,0296-0,04 0,0379 0,08* 0,0111 0,00 0,0022 0,21* 0,0313 0,33* 0,1661-0,04* 0,0040-0,03* 0,0084 * 0,0041-0,00 0,0307 0,0442 0,0303 0,01 0,0323

12 KU ITU CBS DTU RUC AAU AU SDU -0,58* 0,0708-0,11* 0,0197-0,05 0,0383-0,33* 0,0233-0,18* 0,0241 0,07* 0,0198 0,00 0,0214-0,06 0,0606 0,18* 0,0317-0,31* 0,0577 0,34* 0,0345 0,03 0,0506 0,08 0,0430 0,29* 0,0500 Startår for uddannelsesstart ,04* 0,0150-0,06 0, Fagområde 0,05* 0,0148 0,24* 0,0149 0,0310 0,02 0,0369 0,30* 0,0418 Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik Humanistisk og teologisk 0,07 0,0873 0,66* 0,1260 Jordbrug, natur og miljø Kunstnerisk Naturvidenskab Pædagogisk Samfundsvidenskab -0,20* 0,0953 0,00 0,1053 0,11 0,0877-0,12 0,1067-0,14 0,0873 0,10 0,1287 0,97* 0,1728 0,38* 0,1194 0,97* 0,1441 0,35* 0,1237

13 Sundhedsvidenskab -0,50* 0,0892-0,37* 0,1189 Teknisk videnskab -0,02 0,0904 0,26* 0,1181 Bornholm København Fyn Nordjylland Nordsjælland Sydjylland Vest- og Sydsjælland Vestjylland Østjylland Østsjælland Konstant Mand Nydansker Udvandring under studiet Ægtefælles indkomst Antal børn Psykiatrisk diagnose Handikap Aldersforskel ved studiestart Bopæl, landsdel 0,12 0,0913 0,06 0,0931 0,02 0,0931 0,07 0,0925 0,01 0,0927 0,20* 0,0930-0,05 0,0941 0,00 0,0925 0,15 0,0946 1,12* 0,1335 Model for graden af studiejob -0,15* 0,0109-0,15* 0,0225 0,02* 0,0041-0,23* 0,0323 0,12* 0,0289-0,36* 0,0210-0,93* 0,0928 0,04* 0,0036 1,41* 0,6270 1,20 0,6237 1,08 0,6214 1,39* 0,6259 1,38* 0,6260 1,56* 0,6310 1,30* 0,6295 1,16 0,6237 1,31* 0,6267-0,97 0,6679 0,04* 0,0139 0,02 0,0319 0,02* 0,0027-0,20* 0,0245 0,01 0,0283-0,30* 0,0361-0,96* 0,1996 0,09* 0,0076

14 Brugt SU før studiet Familiens indkomst Arbejdsløshedsprocent Familiens indkomst*arbejdsløshedsprocent KU ITU CBS DTU RUC AAU AU SDU Universitet 0,01* 0,0016 0,00 0,0174-1,83 4,2121 0,24 0,2700 0,05 0,0780 0,01 0,0187 0,01 0,0406-0,10* 0,0213-0,27* 0,0243-0,20* 0,0200-0,12* 0,0225-0,08* 0,0075 0,0181 0,28 4,3851 0,29 0,2895 0,08 0,0529 0,02 0,0234 0,16* 0,0407-0,08* 0,0290-0,18* 0,0409-0,15* 0,0359 0,01 0,0405 Startår for uddannelsesstart ,13* 0,0280-0,16* 0, Fagområde -0,23* 0,0455-0,34* 0,0541-0,30* 0,0449-0,44* 0,0534-0,69* 0,0699 Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik Humanistisk og teologisk -0,08 0,0846 0,32* 0,0723 Jordbrug, natur og miljø Kunstnerisk -0,22* 0,0931-0,03 0,1062 0,07 0,0788 0,34* 0,1276

15 Naturvidenskab Pædagogisk Samfundsvidenskab -0,21* 0,0853-0,07 0,1005 0,0845 0,23* 0,0712 0,45* 0,0839 0,45* 0,0756 Sundhedsvidenskab 0,0853 0,09 0,0688 Teknisk videnskab -0,17* 0,0878 0,0714 Bornholm København Fyn Nordjylland Nordsjælland Sydjylland Vest- og Sydsjælland Vestjylland Østjylland Østsjælland /cut1 /cut2 Covarians Bopæl, landsdel 0,05 0,1288-0,08 0,1091-0,04 0,1132-0,02 0,1280-0,11 0,1117-0,19 0,1047-0,09 0,1266-0,02 0,1149-0,05 0,1299-1,70* 0,3145 1,28* 0,3145 0,00 0,0000 Bemærkning: Stjerne indikerer signifikans på 5 pct. Tallene i kursiv er standardafvigelsen 0,98* 0,4153 0,66 0,4089 0,56 0,4076 0,74 0,4141 0,71 0,4106 0,84* 0,4140 0,90* 0,4173 0,79 0,4105 0,79 0,4157-1,86* 0,5302 0,87 0,5015 0,74* 0,1588

16 Gennemsnitsværdier anvendt til beregning af marginale effekter for frafald og valg af studietid Tabel B.6: Gennemsnit til marginael effekter Bachelor Kandidat Model for gennemførelsestid Job med SU 0,84 0,69 Job uden SU 0,05 0,23 Mand 0,47 0,45 Nydansker 0,07 0,05 Udvandring under studiet 0,31 1,19 Ægtefælles indkomst 0,04 0,17 Antal børn 0,03 0,05 Aldersforskel ved studiestart -0,65-1,29 Indlagt under studiet 0,49 0,65 Psykiatrisk diagnose 0,09 0,08 Handikap 0,00 0,00 Karakterer fra gymnasiet 7,36 7,24 Brugt SU før studiet 2,14 11,77 Familiens indkomst 13,12 13,08 Familiens højeste uddannelse Ufaglært 0,09 0,09 Faglært 0,27 0,27 KVU 0,06 0,05 MVU 0,33 0,34 LVU 0,25 0,25 Universitet KU 0,27 0,26 ITU 0,01 0,02 CBS 0,11 0,12 DTU 0,03 0,05 RUC 0,07 0,07 AAU 0,13 0,13 AU 0,26 0,26 SDU 0,13 0,09 Startår for uddannelsesstart ,22 0, ,25 0, ,27 0, ,25 0, ,13 Fagområde Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik 0,00 0,01

17 Humanistisk og teologisk 0,28 0,21 Jordbrug, natur og miljø 0,02 0,02 Kunstnerisk 0,01 0,00 Naturvidenskab 0,14 0,11 Pædagogisk 0,01 0,05 Samfundsvidenskab 0,38 0,39 Sundhedsvidenskab 0,08 0,08 Teknisk videnskab 0,08 0,14 Bopæl, landsdel Bornholm 0,00 0,00 København 0,30 0,49 Fyn 0,08 0,07 Nordjylland 0,11 0,11 Nordsjælland 0,08 0,02 Sydjylland 0,10 0,03 Vest- og Sydsjælland 0,06 0,01 Vestjylland 0,06 0,01 Østjylland 0,18 0,23 Østsjælland 0,04 0,01 Arbejdsløshedsprocent 0,06 0,06 Baggrundstabeller til den deskriptive del Tabel B.7: Baggrundstal til tabel 1 SU SU og studiejob Studiejob Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Bachelor Kandidat

18 Tabel B.8: Baggrundstal til tabel 2 SU SU og studiejob Studiejob Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total KU ITU CBS DTU RUC AAU AU SDU Tabel B.9: Bagrundstal til tabel 3 SU SU og studiejob Studiejob Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Kunstnerisk Naturvidenskab Pædagogisk Fødevarer, Bioog laboratorieteknik Humanistisk og teologisk Jordbrug, natur og miljø Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab

19 Tabel 10: Gennemførelsestid og indkomst fordelt efter forældres uddannelse SU SU og studiejob Studiejob Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Ufaglært Faglært KVU MVU LVU For yderligere information kontakt: Stilling Navn Mob: +45 tlf. nr.

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem METODENOTAT Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem I dette notat gennemgås datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere effekten af de forberedende

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere 1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Afviste ansøgere på videregående uddannelser. Martin Junge. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Juli 2011

Afviste ansøgere på videregående uddannelser. Martin Junge. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Juli 2011 Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser Martin Junge Rasmus Højbjerg Jacobsen Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser 8. juli 2011 Forfattere: Martin Junge, Seniorrådgiver,

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

12 Grundskole Gymnasie Faglært KVU MVU LVU anv. LVU anv. + ikke-anv.

12 Grundskole Gymnasie Faglært KVU MVU LVU anv. LVU anv. + ikke-anv. Måneder over normeret NOTAT 49 16.10.2015 AKADEMIKERNES BØRN BRUGER LÆNGST TID PÅ UNIVERSITETET Studerende med højtuddannede forældre bruger længere tid på deres studier end andre studerende. Deres kulturelle

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258 Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde

Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde Registerbaseret karakteristik af studerende Analysen indeholder en registerbaseret karakteristik af de studerende med hensyn til en række forhold, herunder boligforhold, familiesituation, beskæftigelsesomfang,

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension

I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension I Danmark er der i dag ca. 237.000 personer, der modtager førtidspension. Målt i forhold til befolkningen er der flest førtidspensionister på Fyn

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end

Læs mere

Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere

Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere AE har undersøgt, hvad der har betydning for at gå direkte ud i længerevarende dimittendledighed for nyuddannede akademikere. Analysens resultater viser,

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker Dan Yu Wang December 2015 NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker 1 ud af 6 sygeplejerske har en Pr. 1.1.2014 var der 90.820 personer i landet, der på et tidspunkt i livet har gennemført en sygeplejerskeuddannelse.

Læs mere

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående 20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Uge 13 referat hold 4

Uge 13 referat hold 4 Uge 13 referat hold 4 Gruppearbejde 1a: Er variablen kvotient inkluderet på en hensigtsmæssig måde? Der er to problemer med kvotient: 1) Den er trunkeret ved 6.9 og 10.0, løsningen er at indføre dummyer

Læs mere

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen?

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen? Fyns udvikling - hvor skal vi hen? INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,

Læs mere

på grund af hurtigere behandling

på grund af hurtigere behandling på grund af hurtigere behandling Resume Analysen identificerer de 10 hyppigst udførte operationer på privathospitaler i 2009 betalt af sundhedsforsikringer som delvis fjernelse af menisk, delvis fjernelse

Læs mere

Søgningen til de videregående uddannelser

Søgningen til de videregående uddannelser Søgningen til de videregående uddannelser Regionale mønstre i søgningen til de videregående uddannelser i Danmark pr. 5. juli 2007 til 2010 med særlig fokus på universitetsuddannelserne August 2010 Bruno

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere