Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse"

Transkript

1 Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne viser, at mange forskellige forhold har betydning for unges chancer for at komme videre fra folkeskolen. Ti af de vigtigste sociale faktorer, der øger risikoen for at stå uden ungdomsuddannelse, er forhold som at blive mor i en ung alder, sociale sager og kriminalitet i hjemmet, forældres uddannelsesniveau men også familiens bolig og afstanden til nærmeste uddannelsessted spiller en stor rolle. Sammenholder man resultaterne ses det, at unge, der har haft en stærk opvækst med mange styrkefaktorer har op til tre gange så gode odds for at få en ungdomsuddannelse, som de unge, der har haft en svag opvækst med mange risikofaktorer. af Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 23. august 213 Analysens hovedkonklusioner AE har undersøgt de faktorer, der har størst betydning for ikke at få en ungdomsuddannelse. At være ung mor, at have været i karambolage med loven eller haft en social sag og lavt uddannelsesniveau hos forældrene er nogle af de faktorer, der mindsker unges chancer for at få en uddannelse. For en gennemsnitlig pige reduceres sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse med næsten 4 procentpoint ved at blive mor i en tidlig alder, mens en gennemsnitlig dreng, der har været sigtet efter straffeloven får reduceret sine chancer med 9 procentpoint. Unge med få risikofaktorer i bagagen har mere end 9 procents chance for at få en ungdomsuddannelse. Unge med mange risikofaktorer har markant lavere sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse, nemlig omkring 4 procent, og hvis der samtidig kun er få styrkeforhold til stede, er chancerne helt nede på 3 procent. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse 1 sociale faktorer, der øger risikoen for at stå uden uddannelse De officielle uddannelsestal indeholder meget lidt information om, hvem de unge er, der ikke får en ungdomsuddannelse og årsagerne til, at de ikke får en ungdomsuddannelse. AE har derfor lavet en større gennemgang af de faktorer der har betydning for at få en ungdomsuddannelse. Det er nemlig ikke alle forhold, der har lige stor betydning, og nogle faktorer har slet ikke den betydning for chancerne for at få en ungdomsuddannelse, som man måske skulle tro. Analyserne bygger på årgangen af 25-årige 1. januar 212, hvortil en lang række baggrundsdata er indsamlet om de unge og deres forældre. Alt i alt er mere end 4 baggrundsoplysninger indsamlet om de unge ved hjælp af en række registre. I boks 2 sidst i analysen viser, hvilke oplysninger der er indsamlet, og hvornår de er indsamlet. Mange faktorer forringer unges chancer for at få en ungdomsuddannelse. I figur 1 ses de ti sociale faktorer, der er de største barrierer for at få en ungdomsuddannelse. En typisk pige har i gennemsnit 83 procent chance for at få ungdomsuddannelse 1, men hvis hun er blevet mor før 18 års-alderen er hendes chancer reduceret med næsten 4 procentpoint til 45 procent. En typisk dreng har i gennemsnit 79 procent chance for at få en ungdomsuddannelse, men hvis han har haft en forebyggende børnesag 2 i barndommen reduceres chancerne med knap 15 procentpoint, og tilsvarende hvis han har været sigtet efter straffeloven (fx vold eller tyveri) reduceres chancerne med 9 procentpoint. Figur 1. De 1 største sociale risikofaktorer i forhold til at få en ungdomsuddannelse Pige Dreng Anm.: Figuren viser ændringen i sandsynligheden for at en gennemsnitlig pige hhv. dreng får en ungdomsuddannelse. Sandsynligheden er 83 pct. og 79 pct. i udgangspunktet. Se fodnote 4 for karakteristika. Bemærk, at de to variable for at være ung mor påvirker ssh. hhv. 24 og 38 procentpoint. Gl. karakterskala. Kilde: AE pba. beregninger og estimationer på Danmarks Statistiks registerdata ( ). 1 Defineret som: opnået 7-8 i afgangsprøverne i 9. kl. i dansk og matematik, opnået 7-8 i andre fag, skolens gennemsnit i dansk og matematik er 7-8, ikke privatskole, ikke 1. klasse, faglærte forældre, fraskilte forældre, men ikke opvokset hos enlig forældre, ikke sammenbragte børn, hverken opvokset i hhv. over- eller underklassen eller med højeste eller laveste indkomster. Ikke flyttet siden fødslen, ikke opvokset i bolig med lidt plads eller almen bolig, midterst i en søskendeflok, ingen søskende med erhvervskompetencegivende uddannelse (14 år), den unge har ikke haft en social sag eller været sigtet. Har ikke været indlagt eller har diagnoser og har ikke været mere end gennemsnitligt til lægen. Født på Sjælland eller Bornholm. 2 Forebyggende foranstaltninger dækker støtte til barnet eller familien som fx aflastningsophold, økonomisk støtte til efterskole/kostskole, rådgivning eller faste kontaktpersoner. 2

3 Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Tilsvarende reduceres de unges chancer for at få en ungdomsuddannelse med omkring 1 procentpoint, hvis den unge har haft en anbringelsessag i barndommen. Sigtelser efter færdselsloven betyder at chancerne for en ungdomsuddannelse reduceres med omkring 5 procentpoint. Nogenlunde samme effekt har det på den unges chancer hvis forældrene er ufaglærte, dvs. ikke har anden uddannelse end svarende til grundskoleniveau, er vokset op i en almennyttig bolig eller hvis den unge kommer fra en særlig udsat familie samtidig med at der var mindst 15 kilometer til nærmeste ungdomsuddannelsessted. At være vokset op med forældre, der kun har en grundskoleuddannelse, reducerer chancerne for at få en ungdomsuddannelse med 3-4 procent. Det betyder, at hvis forældrene begge er ufaglærte, er chancerne reduceret med op til 8 procentpoint for den typiske dreng eller pige. AE har hos Danmarks Statistik fået foretaget en måling af afstanden fra de unges bopæl som 13-årige og til nærmeste uddannelsessted dvs. enten gymnasiale uddannelse eller erhvervsskole. Her viser resultatet, at den unges chancer for at få en uddannelse forringes med 2,5-3 procentpoint, hvis man har haft særlig langt til uddannelserne og kommer fra en sårbar familie. 3 Unge uden afgangsprøve eller med mange lægebesøg har også dårligere odds Alt i alt er mere end 4 forskellige forhold undersøgt. Udover de 1 sociale risikofaktorer, der er vist i figur 1, er der mange andre forhold, der reducerer unges chancer for at få en ungdomsuddannelse. Samtlige risikofaktorer, dvs. faktorer, der signifikant reducerer sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse, er vist i figur 2. Figur 2. Risikofaktorer, der reducerer sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse ,1 24,1 Dk og mat, 6- Dk og mat, 6-7 Ingen prøve, andre fag Andre fag, -7 Skole gns., intet Ingen prøve, dk/mat Skole gns., -7 Mor, u 18. Mor, Forebyggende Sigtet, straffelov Anbragt Sigtet, færdsel Mor, ufaglært Far, ufaglært Almen Stor afstand, sårbar Mor, hum/pæd Indlæggelse Lav plads Mor, teknisk udd. Lav familieindkomst Sam.bragte børn Far, indsat Lægebesøg Far, sigtet Mor, indlagt Enlig Far indlagt Far læge Dreng, udenlandsk Dreng Yngst Pige Dreng Anm.: Figuren viser ændringen i sandsynligheden for at en gennemsnitlig pige hhv. dreng får en ungdomsuddannelse. Sandsynligheden er 83 pct. og 79 pct. i udgangspunktet. Se fodnote 4 for karakteristika. Bemærk, at de to variable for at være ung mor påvirker ssh. hhv. 24 og 38 procentpoint. Gl. karakterskala. Kilde: AE pba. beregninger og estimationer på Danmarks Statistiks registerdata ( ). 3 En sårbar familie er defineret som unge, der er vokset op hos enlige, ufaglærte forældre, i almen bolig eller hos forældre, der ikke var i arbejde. 3

4 Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Det enten at få en lav karakter ved afgangsprøverne i 9. klasse eller slet ikke at have gået til afgangsprøve betyder, at chancerne for at få en ungdomsuddannelse mindskes med op til 2 procentpoint. Tilsvarende hvis den unge har afsluttet 9. klasse på en skole, hvor ingen gik op til afgangsprøven, eller gennemsnittet på skolen er under 8. Herved reduceres den unges chancer for at få en ungdomsuddannelse med 4-6 procentpoint. Ligeledes reduceres chancerne ved lave karakterer i andre fag end dansk og matematik. 4 Det at være dreng reducerer i sig selv chancerne for at få en ungdomsuddannelse med godt 3 procentpoint. Det er altså vel at mærke efter, at der er kontrolleret for alle andre faktorer. Er der tale om en dreng med udenlandsk herkomst, så reduceres chancerne dobbelt så meget. Når man laver modelmæssige analyser som denne, vil der altid være en vis usikkerhed forbundet med resultaterne. Denne model har dog vist sig generelt at være god til at ramme rigtigt, dvs. den forudsiger i 4 ud af 5 tilfælde korrekt, om de unge får en ungdomsuddannelse. Dog må man holde sig for øje, at der kan være en række faktorer, der ikke kan måles ud fra registeroplysninger, som også har betydning for unges chancer for at få en ungdomsuddannelse, og som dermed ville have forbedret modellen. Antallet af flytninger siden barndommen påvirker chancerne for at få en ungdomsuddannelse lineært, jf. figur 3. Det betyder, at jo flere flytninger, des mere reduceres chancerne for at få en ungdomsuddannelse. En ung med 5 flytninger siden fødslen får reduceret chancerne for en ungdomsuddannelse med 7-8 procentpoint, mens 3 flytninger reducerer chancerne med 4-5 procentpoint. Figur 3. Unge med mange flytninger har lavere chancer for at få ungdomsuddannelse Pige Drenge Anm.: Gennemsnitlig påvirkning af sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse for drenge og piger (se figur 1 og 2) Kilde: AE pba. beregninger og estimationer på Danmarks Statistiks registerdata ( ). 4 I kortlægningen af betydningsfulde baggrundsfaktorer er mere end 4 forskellige forhold undersøgt. Udover de faktorer, der er nævnt i analysen har en række faktorer signifikant, men dog mindre betydning i størrelsesordnen 1-2 procentpoint. Det drejer sig blandt andet om, hvis den unge har været meget til lægen, været indlagt, haft diagnoser, er vokset op i et hjem med lidt plads eller i en familie med lav indkomst. Det er alle sammen faktorer, der hver for sig mindsker den unges chancer for at få en ungdomsuddannelse. 4

5 Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Efterskoleophold og forældrenes alder har ingen betydning En række forhold har vist sig ikke at have betydning for de unges sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse. F.eks. har det at være på efterskole ikke nogen betydning, ligesom mors kriminelle forhold, forældrenes alder ved fødslen, by-tæthed og sigtelser for særlov heller ikke har det. Unge med mange risikofaktorer har meget ringe chancer for at få en ungdomsuddannelse Mange af de faktorer, der er listet op i analysen, spiller sammen. Ofte kommer unge med lave karakterer fra hjem med lavt uddannelsesniveau og lav indkomst og den unge er måske også havnet i kriminalitet. I dette afsnit ses der på, hvad det betyder, når flere faktorer er til stede samtidig. En samlet oversigt over de faktorer, der har vist sig at have signifikant indvirkning på de unges chancer for at få en ungdomsuddannelse som 25-årige er vist i boks 1. Faktorerne er listet op efter om de øger sandsynligheden (styrkefaktorer) eller om de reducerer sandsynligheden (risikofaktorer). Derudover er faktorerne listet op i faldende betydning, dvs. de første faktorer betyder mest. Boks 1. Samlet oversigt over faktorer, der påvirker unges chancer for at få en ungdomsuddannelse Styrkefaktorer: - Gode karakterer (mindst 8, gl. skala) i dansk og matematik Har gået i 1. klasse (uanset skoleform) - Har afsluttet 9. klasse på privatskole - Gået på skole med mindst 8 i gennemsnit i dansk og matematik - Gode karakterer i andre fag (mindst 8, gl. skala) - Vokset op i overklassen - Mor eller far har en videregående uddannelse - Vokset op i familie med høj indkomst - Haft erhvervsarbejde i 8. klasse - Søskende har el. i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse - Vokset op med begge forældre - Far har selvstændig virksomhed - Besøgt speciallæge - Pige med udenlandsk herkomst (ift. etnisk dansk pige) - Ældst i en søskendeflok - Født i Jylland (ift. Sjælland) Risikofaktorer: - At være ung mor før 24-års alderen - Dårlige karakterer i dansk og matematik (under 7) - Anbringelse eller forebyggende indsats i barndommen - Sigtet for kriminalitet som årig. - At være dreng, udenlandsk baggrund (ift. dansk pige) - Dårlige karakterer i andre fag (under 7) - Ingen afgangsprøve i 9. kl. i dansk eller matematik - Ufaglærte forældre - At være dreng (ift. pige) - Vokset op i almen bolig - Gået i 9. klasse på en skole uden afgangsprøver - Langt til nærmeste uddannelsesinstitution samtidig med at være social udsat - Mor har en humanistisk/pædagogisk uddannelse (ift. merkantil/samfundsfaglig) - Indlæggelser - Vokset op i bolig med få værelser pr. barn - Mange flytninger gennem barndommen - Vokset op i familie med lav indkomst - At være vokset op i en familie med sammenbragte børn - Gået i 9. klasse på skole med lavt gennemsnit. - Far har afsonet en dom - Yngst i en søskendeflok - Mange lægebesøg - Far har været sigtet for kriminalitet - Mor eller far har været indlagt på hospitalet - Vokset op hos enlig forsørger - Far med mange lægebesøg - Mange diagnoser Anm.: AE har på baggrund af registeroplysninger på mere end 5. unge estimeret sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse inden 25-års-alderen. Kun signifikante effekter på 5-pct.-niveau er angivet ovenfor. 5 Kilde: AE pba. beregninger og estimationer på Danmarks Statistiks registerdata ( ). Hvis under 5 risikofaktorer er til stede samtidig, har den unge typisk 92 procent chance for at få en ungdomsuddannelse, jf. figur 4A. Hvis der er 5-9 risikofaktorer til stede, reduceres chancerne til 76 5 Referencepersonen i den estimerede binære model er en etnisk dansk pige med 7-8 i afgangsprøverne i 9. kl. i dansk og matematik, 7-8 i andre fag, skolens gennemsnit i dansk og matematik er 7-8, ikke privatskole, ikke 1. klasse, faglærte forældre, fraskilte forældre, men ikke opvokset hos enlig forældre, ikke sammenbragte børn, hverken opvokset i hhv. over- eller underklassen eller med højeste eller laveste indkomster. Ikke flyttet siden fødslen, ikke opvokset i bolig med lidt plads eller almen bolig, midterst i en søskendeflok, ingen søskende med erhvervskompetencegivende uddannelse, den unge har ikke haft en social sag eller været sigtet. Har ikke været indlagt eller har diagnoser og har ikke været mere end gennemsnitligt til lægen. Født på Sjælland eller Bornholm. 5

6 Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse procent. Hvis der er mindst 1 risikofaktorer til stede samtidig, har den unge gennemsnitligt omkring 4 procent sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse. Hvis der er op til 3 styrkefaktorer til stede, har den unge 45 procents chance for at få en ungdomsuddannelse, er der 4-7 faktorer til stede er chancerne helt oppe på næsten 8 procent. Har den unge hele 8 styrkefaktorer, så der 95 procent chance for at få en ungdomsuddannelse. Figur 4A. Risikofaktorernes betydning Figur 4B. Styrkefaktorernes betydning Pct. Pct. Pct. Pct Under 5 risikofaktorer 5-9 risikofaktorer Mindst 1 risikofaktorer Op til 3 styrkefaktorer 4-7 styrkefaktorer Mindst 8 styrkefaktorer Sandsynlighed for at få ungdomsuddannelse Sandsynlighed for at få ungdomsuddannelse Anm.: AE har estimeret sandsynligheden for, at unge har opnået en ungdomsuddannelse som 25-årige. 29 forskellige forhold har signifikant negativ betydning for sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse. Denne figur viser den gennemsnitlige sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse, når flere faktorer er til stede samtidig. Kilde: AE pba. egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata. Anm.: AE har estimeret sandsynligheden for, at unge har opnået en ungdomsuddannelse som 25-årige. 17 forskellige forhold har signifikant positiv betydning for sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse. Denne figur viser den gennemsnitlige sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse, når flere faktorer er til stede samtidig. Kilde: AE pba. egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata. De fleste unge har både en række styrkeforhold og risikofaktorer med i bagagen (se bilagstabel 1). Unge, der har få risikofaktorer, har generelt en høj sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse, nemlig omkring 9 procent, jf. tabel 1. Unge med mange risikofaktorer har generelt lav sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse, især hvis få styrkefaktorer er til stede. Tabel 1. Sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse ud fra styrke- og risikofaktorer Under 5 risikofaktorer 5-9 risikofaktorer Mindst 1 risikofaktorer Sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse I alt Op til 3 styrkefaktorer - 59, 3,9 77,4 4-7 styrkefaktorer 9,6 77,6 49,9 9,6 Mindst 8 styrkefaktorer 96,4 93,4-96,4 I alt 91,8 77,2 43,3 91,8 Anm.: AE har estimeret sandsynligheden for, at unge har opnået en ungdomsuddannelse som 25-årige. 29 forskellige forhold har signifikant negativ betydning for sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse, mens 17 faktorer har positiv betydning. Denne tabel viser den gennemsnitlige sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse, når flere faktorer er til stede samtidig. Da under 1 pct. har få styrkeforhold samtidig med få risikofaktorer og omvendt er ssh. ikke estimeret for disse grupper. 6

7 Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Boks 2. Sådan har vi undersøgt unge, der ikke har fået en ungdomsuddannelse I analysen har vi undersøgt de 25-åriges uddannelsesstatus pr. 1. januar 212. Vi har sammenholdt en lang række baggrundsoplysninger med, om de unge har gennemført en ungdomsuddannelse, dvs. enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse. Baggrundsvariablene er indhentet ved at samkøre en række forskellige registre fra Danmarks Statistik, blandt andet registre for kriminalitet, sundhed, anbringelser, boligforhold, uddannelse, skolegang, karakterer 6 og familieforhold. Unge, der er indvandret til Danmark efter 15-års-alderen er udeladt af analysen. Derudover er unge, der ikke har oplysninger fra deres opvækst udeladt af analysen. Alt i alt bygger analysen således på 51. unge, hvoraf knap 12. unge svarende til 23 procent ikke har opnået en ungdomsuddannelse som 25-årige. 6 Da de unge i analysen fik karakterer efter den gamle karakterskala, er analyserne udført på den gamle karakterskala. 7

8 Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Bilag Bilagstabel 1. Fordeling af unge efter styrke og risikofaktorer Under 5 risikofaktorer 5-9 risikofaktorer Mindst 1 risikofaktorer Andele af samlet population I alt Op til 3 styrkefaktorer 4-7 styrkefaktorer Mindst 8 styrkefaktorer,6 4,8 6, 11,4 26,4 37,9 1,4 74,7 9,1 4,6,2 13,8 I alt 36,1 47,3 16,6 1, Anm.: AE har estimeret sandsynligheden for, at unge har opnået en ungdomsuddannelse som 25-årige. 29 forskellige forhold har signifikant negativ betydning for sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse, mens 17 faktorer har positiv betydning. Denne tabel viser den gennemsnitlige sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse, når flere faktorer er til stede samtidig. Da under 1 pct. har få styrkeforhold samtidig med få risikofaktorer og omvendt er ssh. ikke estimeret for disse grupper. Kilde: AE pba. egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata. 8

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund Une uden uddannelse har flere ansiter Størstedelen af une uden uddannelse har en sva hjemmebarund Ny kortlænin af de une uden uddannelse viser, at størstedelen af de une uden uddannelse er vokset op med

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn 7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet 4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede

Læs mere

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Selvom manglen på praktikpladser fortsat er massiv, og mere end 5. elever hver måned står uden praktikplads, er det under hver

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse

Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse AE har sammenkørt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register med Danmarks Statistiks uddannelsesregistre for at belyse uddannelsesaktiviteten blandt kontant-

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til

Læs mere