Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Transkript

1 Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne viser, at mange forskellige forhold har betydning for unges chancer for at komme videre fra folkeskolen. Ti af de vigtigste sociale faktorer, der øger risikoen for at stå uden ungdomsuddannelse, er forhold som at blive mor i en ung alder, sociale sager og kriminalitet i hjemmet, forældres uddannelsesniveau men også familiens bolig og afstanden til nærmeste uddannelsessted spiller en stor rolle. Sammenholder man resultaterne ses det, at unge, der har haft en stærk opvækst med mange styrkefaktorer har op til tre gange så gode odds for at få en ungdomsuddannelse, som de unge, der har haft en svag opvækst med mange risikofaktorer. af Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 23. august 213 Analysens hovedkonklusioner AE har undersøgt de faktorer, der har størst betydning for ikke at få en ungdomsuddannelse. At være ung mor, at have været i karambolage med loven eller haft en social sag og lavt uddannelsesniveau hos forældrene er nogle af de faktorer, der mindsker unges chancer for at få en uddannelse. For en gennemsnitlig pige reduceres sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse med næsten 4 procentpoint ved at blive mor i en tidlig alder, mens en gennemsnitlig dreng, der har været sigtet efter straffeloven får reduceret sine chancer med 9 procentpoint. Unge med få risikofaktorer i bagagen har mere end 9 procents chance for at få en ungdomsuddannelse. Unge med mange risikofaktorer har markant lavere sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse, nemlig omkring 4 procent, og hvis der samtidig kun er få styrkeforhold til stede, er chancerne helt nede på 3 procent. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse 1 sociale faktorer, der øger risikoen for at stå uden uddannelse De officielle uddannelsestal indeholder meget lidt information om, hvem de unge er, der ikke får en ungdomsuddannelse og årsagerne til, at de ikke får en ungdomsuddannelse. AE har derfor lavet en større gennemgang af de faktorer der har betydning for at få en ungdomsuddannelse. Det er nemlig ikke alle forhold, der har lige stor betydning, og nogle faktorer har slet ikke den betydning for chancerne for at få en ungdomsuddannelse, som man måske skulle tro. Analyserne bygger på årgangen af 25-årige 1. januar 212, hvortil en lang række baggrundsdata er indsamlet om de unge og deres forældre. Alt i alt er mere end 4 baggrundsoplysninger indsamlet om de unge ved hjælp af en række registre. I boks 2 sidst i analysen viser, hvilke oplysninger der er indsamlet, og hvornår de er indsamlet. Mange faktorer forringer unges chancer for at få en ungdomsuddannelse. I figur 1 ses de ti sociale faktorer, der er de største barrierer for at få en ungdomsuddannelse. En typisk pige har i gennemsnit 83 procent chance for at få ungdomsuddannelse 1, men hvis hun er blevet mor før 18 års-alderen er hendes chancer reduceret med næsten 4 procentpoint til 45 procent. En typisk dreng har i gennemsnit 79 procent chance for at få en ungdomsuddannelse, men hvis han har haft en forebyggende børnesag 2 i barndommen reduceres chancerne med knap 15 procentpoint, og tilsvarende hvis han har været sigtet efter straffeloven (fx vold eller tyveri) reduceres chancerne med 9 procentpoint. Figur 1. De 1 største sociale risikofaktorer i forhold til at få en ungdomsuddannelse Pige Dreng Anm.: Figuren viser ændringen i sandsynligheden for at en gennemsnitlig pige hhv. dreng får en ungdomsuddannelse. Sandsynligheden er 83 pct. og 79 pct. i udgangspunktet. Se fodnote 4 for karakteristika. Bemærk, at de to variable for at være ung mor påvirker ssh. hhv. 24 og 38 procentpoint. Gl. karakterskala. Kilde: AE pba. beregninger og estimationer på Danmarks Statistiks registerdata ( ). 1 Defineret som: opnået 7-8 i afgangsprøverne i 9. kl. i dansk og matematik, opnået 7-8 i andre fag, skolens gennemsnit i dansk og matematik er 7-8, ikke privatskole, ikke 1. klasse, faglærte forældre, fraskilte forældre, men ikke opvokset hos enlig forældre, ikke sammenbragte børn, hverken opvokset i hhv. over- eller underklassen eller med højeste eller laveste indkomster. Ikke flyttet siden fødslen, ikke opvokset i bolig med lidt plads eller almen bolig, midterst i en søskendeflok, ingen søskende med erhvervskompetencegivende uddannelse (14 år), den unge har ikke haft en social sag eller været sigtet. Har ikke været indlagt eller har diagnoser og har ikke været mere end gennemsnitligt til lægen. Født på Sjælland eller Bornholm. 2 Forebyggende foranstaltninger dækker støtte til barnet eller familien som fx aflastningsophold, økonomisk støtte til efterskole/kostskole, rådgivning eller faste kontaktpersoner. 2

3 Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Tilsvarende reduceres de unges chancer for at få en ungdomsuddannelse med omkring 1 procentpoint, hvis den unge har haft en anbringelsessag i barndommen. Sigtelser efter færdselsloven betyder at chancerne for en ungdomsuddannelse reduceres med omkring 5 procentpoint. Nogenlunde samme effekt har det på den unges chancer hvis forældrene er ufaglærte, dvs. ikke har anden uddannelse end svarende til grundskoleniveau, er vokset op i en almennyttig bolig eller hvis den unge kommer fra en særlig udsat familie samtidig med at der var mindst 15 kilometer til nærmeste ungdomsuddannelsessted. At være vokset op med forældre, der kun har en grundskoleuddannelse, reducerer chancerne for at få en ungdomsuddannelse med 3-4 procent. Det betyder, at hvis forældrene begge er ufaglærte, er chancerne reduceret med op til 8 procentpoint for den typiske dreng eller pige. AE har hos Danmarks Statistik fået foretaget en måling af afstanden fra de unges bopæl som 13-årige og til nærmeste uddannelsessted dvs. enten gymnasiale uddannelse eller erhvervsskole. Her viser resultatet, at den unges chancer for at få en uddannelse forringes med 2,5-3 procentpoint, hvis man har haft særlig langt til uddannelserne og kommer fra en sårbar familie. 3 Unge uden afgangsprøve eller med mange lægebesøg har også dårligere odds Alt i alt er mere end 4 forskellige forhold undersøgt. Udover de 1 sociale risikofaktorer, der er vist i figur 1, er der mange andre forhold, der reducerer unges chancer for at få en ungdomsuddannelse. Samtlige risikofaktorer, dvs. faktorer, der signifikant reducerer sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse, er vist i figur 2. Figur 2. Risikofaktorer, der reducerer sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse ,1 24,1 Dk og mat, 6- Dk og mat, 6-7 Ingen prøve, andre fag Andre fag, -7 Skole gns., intet Ingen prøve, dk/mat Skole gns., -7 Mor, u 18. Mor, Forebyggende Sigtet, straffelov Anbragt Sigtet, færdsel Mor, ufaglært Far, ufaglært Almen Stor afstand, sårbar Mor, hum/pæd Indlæggelse Lav plads Mor, teknisk udd. Lav familieindkomst Sam.bragte børn Far, indsat Lægebesøg Far, sigtet Mor, indlagt Enlig Far indlagt Far læge Dreng, udenlandsk Dreng Yngst Pige Dreng Anm.: Figuren viser ændringen i sandsynligheden for at en gennemsnitlig pige hhv. dreng får en ungdomsuddannelse. Sandsynligheden er 83 pct. og 79 pct. i udgangspunktet. Se fodnote 4 for karakteristika. Bemærk, at de to variable for at være ung mor påvirker ssh. hhv. 24 og 38 procentpoint. Gl. karakterskala. Kilde: AE pba. beregninger og estimationer på Danmarks Statistiks registerdata ( ). 3 En sårbar familie er defineret som unge, der er vokset op hos enlige, ufaglærte forældre, i almen bolig eller hos forældre, der ikke var i arbejde. 3

4 Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Det enten at få en lav karakter ved afgangsprøverne i 9. klasse eller slet ikke at have gået til afgangsprøve betyder, at chancerne for at få en ungdomsuddannelse mindskes med op til 2 procentpoint. Tilsvarende hvis den unge har afsluttet 9. klasse på en skole, hvor ingen gik op til afgangsprøven, eller gennemsnittet på skolen er under 8. Herved reduceres den unges chancer for at få en ungdomsuddannelse med 4-6 procentpoint. Ligeledes reduceres chancerne ved lave karakterer i andre fag end dansk og matematik. 4 Det at være dreng reducerer i sig selv chancerne for at få en ungdomsuddannelse med godt 3 procentpoint. Det er altså vel at mærke efter, at der er kontrolleret for alle andre faktorer. Er der tale om en dreng med udenlandsk herkomst, så reduceres chancerne dobbelt så meget. Når man laver modelmæssige analyser som denne, vil der altid være en vis usikkerhed forbundet med resultaterne. Denne model har dog vist sig generelt at være god til at ramme rigtigt, dvs. den forudsiger i 4 ud af 5 tilfælde korrekt, om de unge får en ungdomsuddannelse. Dog må man holde sig for øje, at der kan være en række faktorer, der ikke kan måles ud fra registeroplysninger, som også har betydning for unges chancer for at få en ungdomsuddannelse, og som dermed ville have forbedret modellen. Antallet af flytninger siden barndommen påvirker chancerne for at få en ungdomsuddannelse lineært, jf. figur 3. Det betyder, at jo flere flytninger, des mere reduceres chancerne for at få en ungdomsuddannelse. En ung med 5 flytninger siden fødslen får reduceret chancerne for en ungdomsuddannelse med 7-8 procentpoint, mens 3 flytninger reducerer chancerne med 4-5 procentpoint. Figur 3. Unge med mange flytninger har lavere chancer for at få ungdomsuddannelse Pige Drenge Anm.: Gennemsnitlig påvirkning af sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse for drenge og piger (se figur 1 og 2) Kilde: AE pba. beregninger og estimationer på Danmarks Statistiks registerdata ( ). 4 I kortlægningen af betydningsfulde baggrundsfaktorer er mere end 4 forskellige forhold undersøgt. Udover de faktorer, der er nævnt i analysen har en række faktorer signifikant, men dog mindre betydning i størrelsesordnen 1-2 procentpoint. Det drejer sig blandt andet om, hvis den unge har været meget til lægen, været indlagt, haft diagnoser, er vokset op i et hjem med lidt plads eller i en familie med lav indkomst. Det er alle sammen faktorer, der hver for sig mindsker den unges chancer for at få en ungdomsuddannelse. 4

5 Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Efterskoleophold og forældrenes alder har ingen betydning En række forhold har vist sig ikke at have betydning for de unges sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse. F.eks. har det at være på efterskole ikke nogen betydning, ligesom mors kriminelle forhold, forældrenes alder ved fødslen, by-tæthed og sigtelser for særlov heller ikke har det. Unge med mange risikofaktorer har meget ringe chancer for at få en ungdomsuddannelse Mange af de faktorer, der er listet op i analysen, spiller sammen. Ofte kommer unge med lave karakterer fra hjem med lavt uddannelsesniveau og lav indkomst og den unge er måske også havnet i kriminalitet. I dette afsnit ses der på, hvad det betyder, når flere faktorer er til stede samtidig. En samlet oversigt over de faktorer, der har vist sig at have signifikant indvirkning på de unges chancer for at få en ungdomsuddannelse som 25-årige er vist i boks 1. Faktorerne er listet op efter om de øger sandsynligheden (styrkefaktorer) eller om de reducerer sandsynligheden (risikofaktorer). Derudover er faktorerne listet op i faldende betydning, dvs. de første faktorer betyder mest. Boks 1. Samlet oversigt over faktorer, der påvirker unges chancer for at få en ungdomsuddannelse Styrkefaktorer: - Gode karakterer (mindst 8, gl. skala) i dansk og matematik Har gået i 1. klasse (uanset skoleform) - Har afsluttet 9. klasse på privatskole - Gået på skole med mindst 8 i gennemsnit i dansk og matematik - Gode karakterer i andre fag (mindst 8, gl. skala) - Vokset op i overklassen - Mor eller far har en videregående uddannelse - Vokset op i familie med høj indkomst - Haft erhvervsarbejde i 8. klasse - Søskende har el. i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse - Vokset op med begge forældre - Far har selvstændig virksomhed - Besøgt speciallæge - Pige med udenlandsk herkomst (ift. etnisk dansk pige) - Ældst i en søskendeflok - Født i Jylland (ift. Sjælland) Risikofaktorer: - At være ung mor før 24-års alderen - Dårlige karakterer i dansk og matematik (under 7) - Anbringelse eller forebyggende indsats i barndommen - Sigtet for kriminalitet som årig. - At være dreng, udenlandsk baggrund (ift. dansk pige) - Dårlige karakterer i andre fag (under 7) - Ingen afgangsprøve i 9. kl. i dansk eller matematik - Ufaglærte forældre - At være dreng (ift. pige) - Vokset op i almen bolig - Gået i 9. klasse på en skole uden afgangsprøver - Langt til nærmeste uddannelsesinstitution samtidig med at være social udsat - Mor har en humanistisk/pædagogisk uddannelse (ift. merkantil/samfundsfaglig) - Indlæggelser - Vokset op i bolig med få værelser pr. barn - Mange flytninger gennem barndommen - Vokset op i familie med lav indkomst - At være vokset op i en familie med sammenbragte børn - Gået i 9. klasse på skole med lavt gennemsnit. - Far har afsonet en dom - Yngst i en søskendeflok - Mange lægebesøg - Far har været sigtet for kriminalitet - Mor eller far har været indlagt på hospitalet - Vokset op hos enlig forsørger - Far med mange lægebesøg - Mange diagnoser Anm.: AE har på baggrund af registeroplysninger på mere end 5. unge estimeret sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse inden 25-års-alderen. Kun signifikante effekter på 5-pct.-niveau er angivet ovenfor. 5 Kilde: AE pba. beregninger og estimationer på Danmarks Statistiks registerdata ( ). Hvis under 5 risikofaktorer er til stede samtidig, har den unge typisk 92 procent chance for at få en ungdomsuddannelse, jf. figur 4A. Hvis der er 5-9 risikofaktorer til stede, reduceres chancerne til 76 5 Referencepersonen i den estimerede binære model er en etnisk dansk pige med 7-8 i afgangsprøverne i 9. kl. i dansk og matematik, 7-8 i andre fag, skolens gennemsnit i dansk og matematik er 7-8, ikke privatskole, ikke 1. klasse, faglærte forældre, fraskilte forældre, men ikke opvokset hos enlig forældre, ikke sammenbragte børn, hverken opvokset i hhv. over- eller underklassen eller med højeste eller laveste indkomster. Ikke flyttet siden fødslen, ikke opvokset i bolig med lidt plads eller almen bolig, midterst i en søskendeflok, ingen søskende med erhvervskompetencegivende uddannelse, den unge har ikke haft en social sag eller været sigtet. Har ikke været indlagt eller har diagnoser og har ikke været mere end gennemsnitligt til lægen. Født på Sjælland eller Bornholm. 5

6 Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse procent. Hvis der er mindst 1 risikofaktorer til stede samtidig, har den unge gennemsnitligt omkring 4 procent sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse. Hvis der er op til 3 styrkefaktorer til stede, har den unge 45 procents chance for at få en ungdomsuddannelse, er der 4-7 faktorer til stede er chancerne helt oppe på næsten 8 procent. Har den unge hele 8 styrkefaktorer, så der 95 procent chance for at få en ungdomsuddannelse. Figur 4A. Risikofaktorernes betydning Figur 4B. Styrkefaktorernes betydning Pct. Pct. Pct. Pct Under 5 risikofaktorer 5-9 risikofaktorer Mindst 1 risikofaktorer Op til 3 styrkefaktorer 4-7 styrkefaktorer Mindst 8 styrkefaktorer Sandsynlighed for at få ungdomsuddannelse Sandsynlighed for at få ungdomsuddannelse Anm.: AE har estimeret sandsynligheden for, at unge har opnået en ungdomsuddannelse som 25-årige. 29 forskellige forhold har signifikant negativ betydning for sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse. Denne figur viser den gennemsnitlige sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse, når flere faktorer er til stede samtidig. Kilde: AE pba. egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata. Anm.: AE har estimeret sandsynligheden for, at unge har opnået en ungdomsuddannelse som 25-årige. 17 forskellige forhold har signifikant positiv betydning for sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse. Denne figur viser den gennemsnitlige sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse, når flere faktorer er til stede samtidig. Kilde: AE pba. egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata. De fleste unge har både en række styrkeforhold og risikofaktorer med i bagagen (se bilagstabel 1). Unge, der har få risikofaktorer, har generelt en høj sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse, nemlig omkring 9 procent, jf. tabel 1. Unge med mange risikofaktorer har generelt lav sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse, især hvis få styrkefaktorer er til stede. Tabel 1. Sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse ud fra styrke- og risikofaktorer Under 5 risikofaktorer 5-9 risikofaktorer Mindst 1 risikofaktorer Sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse I alt Op til 3 styrkefaktorer - 59, 3,9 77,4 4-7 styrkefaktorer 9,6 77,6 49,9 9,6 Mindst 8 styrkefaktorer 96,4 93,4-96,4 I alt 91,8 77,2 43,3 91,8 Anm.: AE har estimeret sandsynligheden for, at unge har opnået en ungdomsuddannelse som 25-årige. 29 forskellige forhold har signifikant negativ betydning for sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse, mens 17 faktorer har positiv betydning. Denne tabel viser den gennemsnitlige sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse, når flere faktorer er til stede samtidig. Da under 1 pct. har få styrkeforhold samtidig med få risikofaktorer og omvendt er ssh. ikke estimeret for disse grupper. 6

7 Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Boks 2. Sådan har vi undersøgt unge, der ikke har fået en ungdomsuddannelse I analysen har vi undersøgt de 25-åriges uddannelsesstatus pr. 1. januar 212. Vi har sammenholdt en lang række baggrundsoplysninger med, om de unge har gennemført en ungdomsuddannelse, dvs. enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse. Baggrundsvariablene er indhentet ved at samkøre en række forskellige registre fra Danmarks Statistik, blandt andet registre for kriminalitet, sundhed, anbringelser, boligforhold, uddannelse, skolegang, karakterer 6 og familieforhold. Unge, der er indvandret til Danmark efter 15-års-alderen er udeladt af analysen. Derudover er unge, der ikke har oplysninger fra deres opvækst udeladt af analysen. Alt i alt bygger analysen således på 51. unge, hvoraf knap 12. unge svarende til 23 procent ikke har opnået en ungdomsuddannelse som 25-årige. 6 Da de unge i analysen fik karakterer efter den gamle karakterskala, er analyserne udført på den gamle karakterskala. 7

8 Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Bilag Bilagstabel 1. Fordeling af unge efter styrke og risikofaktorer Under 5 risikofaktorer 5-9 risikofaktorer Mindst 1 risikofaktorer Andele af samlet population I alt Op til 3 styrkefaktorer 4-7 styrkefaktorer Mindst 8 styrkefaktorer,6 4,8 6, 11,4 26,4 37,9 1,4 74,7 9,1 4,6,2 13,8 I alt 36,1 47,3 16,6 1, Anm.: AE har estimeret sandsynligheden for, at unge har opnået en ungdomsuddannelse som 25-årige. 29 forskellige forhold har signifikant negativ betydning for sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse, mens 17 faktorer har positiv betydning. Denne tabel viser den gennemsnitlige sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse, når flere faktorer er til stede samtidig. Da under 1 pct. har få styrkeforhold samtidig med få risikofaktorer og omvendt er ssh. ikke estimeret for disse grupper. Kilde: AE pba. egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata. 8