Teenagefødsler går i arv

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teenagefødsler går i arv"

Transkript

1 Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre er ufaglærte, eller som er opvokset med en enlig forælder. Sandsynligheden stiger også, hvis mindst én af forældrene har begået kriminalitet. At blive mor i en tidlig alder er i høj grad et fænomen, der går i arv. Hvis ens mor har fået sit første barn som teenager, er sandsynligheden for selv at blive teenagemor næsten dobbelt så stor, når der er taget højde for en række andre forhold. Tilsvarende er sandsynligheden for at blive teenagemor dobbelt så stor for unge kvinder, der kun er opvokset med én forælder, sammenlignet med unge kvinder, der er vokset op med begge deres forældre. Jo længere en uddannelse, forældrene har, desto mindre er sandsynligheden for at blive teenagemor. Hvis forældrene har en lang videregående uddannelse, er sandsynligheden således mindst, mens den er størst blandt unge, hvis forældre er ufaglærte. I den følgende analyse ser vi på kvinderne fra årgang 1987 og undersøger, hvornår teenagemødre typisk får et barn, og hvilke forhold der har betydning for at blive teenagemor. En teenagemor defineres i denne analyse som en kvinde, der føder et barn, mens hun er i alderen år. Selvom der i Danmark er relativt få teenagemødre, så har dét at være ung mor væsentlige sociale og samfundsmæssige konsekvenser. Teenagemødre har gennemsnitligt dårligere helbred og uddannelse, lavere løn samt øget sandsynlighed for fattigdom eller skilsmisse (Williams et al. (1987): Poverty and teenage pregnancy. British Medical Journal ). Få teenagemødre i Danmark Sammenlignet med andre europæiske lande er fødselsraten blandt teenagere i Danmark lav ifølge Eurostat var den i 2012 på 4,4 pr kvinder i alderen år. I Storbritannien er fødselsraten på 19,7, og i Bulgarien 42,6 pr kvinder i alderen år. Antallet af teenagefødsler blandt årige kvinder i Danmark er dalet markant siden 1973, hvor aborten blev fri dengang lå antallet på 4.708, hvor det i 2014 lå på 632. Figur 1 viser udviklingen pr teenagekvinder fra 1973 til 2014.

2 Figur 1: Antal fødsler pr teenagekvinder, , promille. 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FOD, BEF1 og FOLK2. De fleste teenagemødre er 19 år ved barnets fødsel Vi har gennemført en registerbaseret forløbsanalyse og følger kvinder fra årgang 1987 (se faktaboks 1). Faktaboks 1: Analysepopulation Analysen omfatter kvinder, der er født i 1987, og som pr. 1. januar 1993 er registreret med bopæl og CPRnummer i Danmark. Ud over kvinder, som er født i Danmark, inkluderer analysen også kvinder, som er indvandret til Danmark, før de fyldte 6 år. Kun kvinder, for hvem Danmarks Statistik har registreret en far eller en mor, indgår i analysen. Disse betingelser giver os en population på kvinder. Dette er ikke den fulde årgang, da nogle kvinder kan være udvandrede, ligesom der også er indvandret kvinder, som er født i Kvinderne følges gennem teenageårene, indtil en af følgende hændelser indtræffer: - Får første barn som teenager. - Dør. - Udvandrer. - Træder ud af teenageårerne uden at have fået barn. Ud af de i alt kvinder i årgang 1987 har 676 kvinder fået et barn, mens de har været år, svarende til knap 3 pct. Figur 2 viser, at de fleste teenagemødre er 19 år, når de får deres første barn.

3 Figur 2: Antal teenagemødre fordelt på alder, kvinder fra årgang Antal Alder Note: Se faktaboks 1 for afgrænsning af kvinderne fra årgang Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Figur 3 viser en kurve over, hvor stor en andel af de unge kvinder der ikke har fået et barn. Det fremgår af kurven, at andelen af teenagemødre bliver større, jo højere alderstrin vi ser på. Ved 17-års-alderen har 0,5 pct. af kvinderne fået et barn, og ved 19-års-alderen har 2,5 pct. af kvinderne fået et barn. Figur 3: Andel af kvinder født i 1987, som ikke har fået barn, pct. Pct Alder Note: Se faktaboks 1 for afgrænsning af kvinderne fra årgang Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

4 Hvem bliver teenagemødre? Tabel 1 viser, at en række forskellige forhold i forældregenerationen påvirker sandsynligheden for, at døtrene får deres første barn som teenagere. Familien, som de unge kvinder vokser op i, har således en betydning for, hvornår de selv stifter familie, når der er taget højde for en række andre forhold. Døtre af teenagemødre har en næsten dobbelt så stor sandsynlighed for selv at få deres første barn som teenager. At blive mor i en tidlig alder er således et fænomen, der går i arv. Også brudte familier øger sandsynligheden for at blive teenagemor. Kvinder, som er vokset op med en enlig forælder, har næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at blive teenagemor end kvinder, som er vokset op med begge deres forældre. Forældres uddannelse påvirker sandsynligheden Hvis forældrene er ufaglærte, mere end fordobles sandsynligheden for, at datteren bliver teenagemor sammenlignet med døtre til forældre med en kort videregående uddannelse. Har forældrene derimod en mellemlang eller lang videregående uddannelse, reduceres sandsynligheden for, at datteren bliver teenagemor. Hvis en piges forældre er i beskæftigelse, så er sandsynligheden for, at hun bliver teenagemor, alt andet lige, halvt så stor, som hvis hendes forældre har været ledige. Kriminalitet hos forældregenerationen øger sandsynligheden for at blive teenagemor. Er mindst én af forældrene dømt for overtrædelse af enten straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller skatte- og afgiftsloven, er der således næsten dobbelt så stor sandsynlighed for, at deres datter bliver teenagemor. Når der er taget højde for de nævnte forhold, reducerer det sandsynligheden for at blive teenagemor, hvis kvinden har ikke-vestlig baggrund. Tabel 1 opsummerer resultaterne. Tabellen skal læses således, at en risikoratio større end 1 øger sandsynligheden for at blive teenagemor, mens en risikoratio mindre end 1 reducerer denne sandsynlighed, når der er taget højde for de øvrige variable i modellen. Stjernerne viser den statistiske signifikans. Analysen beskrives nærmere i faktaboks 2. Tabel 1: Sammenfatning af resultater. Familietype Variabel Risikoratio Signifikans Opvækst (ref: Bor med begge sine forældre) Bor hos én forælder 1,9 *** Bor uden sine forældre 1,2 Forældrebaggrund Forældrenes højst fuldførte uddannelse (ref: Kort videregående uddannelse)

5 Ufaglært/ikke erhvervskompetencegivende uddannelse 2,3 *** Faglært 1,5 Mellemlang videregående uddannelse 0,4 ** Lang videregående uddannelse 0,2 *** Forældrenes arbejdsmarkedstilknytning (ref: Ledig) I beskæftigelse 0,6 ** Uden for arbejdsmarkedet 1,0 Mindst én af forældrene er dømt for kriminalitet 1,8 *** Mor har været teenagemor 1,9 *** Ikke-vestlig baggrund 0,6 ** Teenagemor - baggrund Regioner (ref: Nordjylland) Hovedstaden 0,9 Sjælland 1,1 Syddanmark 1,2 Midtjylland 0,8 Note 1: * p<0,05 (signifikant), ** p<0,01, *** p<0,001 (højsignifikant). Note 2: For nogle kvinder gælder det, at oplysningen om deres familietype er uoplyst, oplysningen om, hvorvidt moren har været teenagemor, er uoplyst, forældrenes uddannelse er uoplyst, forældrenes arbejdsmarkedstilknytning er uoplyst, eller bopæl er uoplyst. Disse observationer indgår i regressionen, og der er foretaget særskilte estimater for uoplyst-kategorierne. Note 3: Modellen er en COX regression, estimeret i SAS med proceduren phreg. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

6 Faktaboks 2: Varighedsanalysen og baggrundsvariable Analysens varighedsmodel tæller årene, fra kvinderne er 6 år gamle, frem til de fylder 20 år. Når man begynder med de 6-årige, så betyder det, at kvinder, der er indvandret til Danmark i alderen 0-5 år, også kan indgå i analysen. Samtidig er det nødvendigt, at kvinderne er i Danmark som 6-årige, da det er på dette tidspunkt, flere variable bliver målt. Tidligere studier på området (bl.a. Mogens Nygaard Christoffersen (2003): Teenage motherhood and induced abortion among teenagers a longitudinal study of all year old women born in SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. WP 02:2003) har fundet, at forældrenes baggrund spiller en rolle for, om kvinder bliver mødre i en ung alder. På den baggrund korrigerer analysen for følgende variable. Den forklarende variabel forældrenes højst fuldførte uddannelse er opgjort i 1993, da kvinderne fra årgang 1987 har været 6 år og dermed i skolealderen. Variablen er udtryk for den højst fuldførte uddannelse hos den forælder med den længste uddannelse. Oplysning om kvindernes oprindelsesland er fra 1993 og kommer til udtryk i variablen Ikke-vestlig baggrund. Oplysning om regioner er ligeledes fra For hver af kvinderne er der oplysninger om, hvorvidt kvindens mor selv var teenager, da hun fik sit første barn, og hvilken familietype hun er opvokset i. Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet er opgjort som et gennemsnit i perioden For hver af forældrene er den dominerende arbejdsmarkedstilknytning fundet i perioden variablen er udtryk for den af forældrene, der har bedst tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelse er bedre end ledighed, som igen er bedre end at stå uden for arbejdsmarkedet. Den forklarende variabel kriminalitet er en binær variabel som antager værdien 1, hvis mindst en af forældrene på et tidspunkt i barndomsårene ( ) er dømt efter straffeloven eller en særlov. Uoplyste domme og færdselslovovertrædelser indgår således ikke. Kontakt Analysechef Henrik Torp Andersen, Data og Analyse: tlf Fuldmægtig Samira Nawa Amini, Data og Analyse: tlf

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv 8. maj 2015 Teenagefødsler går i arv En ung kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden stiger også, hvis den unge kun er opvokset med én forælder,

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

Opvækst i ghettoområder

Opvækst i ghettoområder Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Forskel i hvornår man får barn nummer

Forskel i hvornår man får barn nummer Forskel i hvornår man får barn nummer to Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvornår kvinder får barn nummer 2 set i forhold til

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Bent Madsen. 1. april 2019, Greve Nord

Bent Madsen. 1. april 2019, Greve Nord Bent Madsen 1. april 2019, Greve Nord alment samfundsansvar Boligsocialt arbejde i nyt gear Kortlægning og evaluering Boligsociale helhedsplaner Omfatter ca. 80 boligområder 220.000 beboere Mange børn

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn

Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn SocialAnalyse Nr. 6 02.2018 Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn I perioden 2008-2014 påbegyndte 14.595 kvinder i alderen 18-55 år stofmisbrugs- eller

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017 Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Oktober 2017 Hvem af børn af efterkommere? Børn af efterkommere er børn, som er : 1. Født i Danmark 2. Har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer 3.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Analyse af forhold blandt forældre til anbragte børn ved og forud for anbringelsen Af Bodil Helbech Hansen

Analyse af forhold blandt forældre til anbragte børn ved og forud for anbringelsen Af Bodil Helbech Hansen A NALYSE Analyse af forhold blandt forældre til anbragte børn ved og forud for anbringelsen Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse den sociale og helbredsmæssige situation for

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at undersøge forekomsten af overvægt blandt børn, når de starter i skole.

Læs mere

De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv

De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,

Læs mere

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

De samfundsøkonomiske omkostninger ved sindslidelse - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære sindslidelser

De samfundsøkonomiske omkostninger ved sindslidelse - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære sindslidelser De samfundsøkonomiske omkostninger ved - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære r Seniorforsker Jane Greve Emnerne i dag Hvor mange har en svær? De samfundsøkonomiske omkostninger.

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Teenageanbringelser bryder oftere sammen

Teenageanbringelser bryder oftere sammen Teenageanbringelser bryder oftere sammen Nogle anbringelser må afbrydes, før det er planlagt. Siden 21 er andelen af anbringelser, der ender med sammenbrud, faldet fra 5,5 pct. til 4,7 pct. Anbragte unge

Læs mere

Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning

Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig

Læs mere

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,

Læs mere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark 23. februar 2015 Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse.

Læs mere

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

P S Y K ISK SYGE BORGERES

P S Y K ISK SYGE BORGERES A N A LYSE AF KRONISK OG P S Y K ISK SYGE BORGERES T I LKNYTNING TIL A R B EJDSMARKEDET Den 29. april 2013 Ref THP/JPN Indhold Indhold... 1 1. Baggrund... 2 2. Resumé... 4 3. Formål, afgrænsning og læsevejledning...

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

HVEM ER EUD ELEVERNE?

HVEM ER EUD ELEVERNE? HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.6 REGION (BOPÆL)... 6 1.7 KARAKTERER... 8 1.8 FORÆLDRES UDDANNELSE...

Læs mere

Nyuddannede akademikeres veje ind på arbejdsmarkedet

Nyuddannede akademikeres veje ind på arbejdsmarkedet Nyuddannede akademikeres veje ind på arbejdsmarkedet Den 11. maj 2018 JC/jc@ac.dk Beskæftigelsesmulighederne for dimittender er stærkt præget af konjunkturerne. Den vanskeligste periode var første halvdel

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Antallet af fattige børn er fordoblet siden 2002

Antallet af fattige børn er fordoblet siden 2002 Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Antallet af fattige børn er fordoblet siden 02 Resume De nyeste tal med Danmarks Statistiks definition for 17 viser, at der det seneste år har været en rekordstor

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem METODENOTAT Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem I dette notat gennemgås datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere effekten af de forberedende

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået?

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Indholdsfortegnelse Side Hovedresultater og perspektiver 2 Afgrænsning 6 Hvem kom i restgruppen 2001? - de enkelte baggrundsfaktorer 8 Udviklingen 1981-2001

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Analyse 24. februar 2016

Analyse 24. februar 2016 Analyse 24. februar 216 Afgang fra arbejdsmarkedet efter en diskusprolaps Af Edith Madsen Denne analyse undersøger afgangen fra arbejdsmarkedet for lønmodtagere, der bliver ramt af en diskusprolaps. Afgangen

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan yildiz.akdogan@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere