WORKSHOPS DAG 1. Med depression i rygsækken ved psykolog Anne Kaplan CeNSE

Transkript

1 WORKSHOPS DAG 1 Med depression i rygsækken ved psykolog Anne Kaplan CeNSE En del af de unge på ungdomsuddannelserne oplever at bære rundt på en længerevarende tomhed, tristhed eller depression. Depression hos unge adskiller sig på forskellige områder fra den, man kan opleve hos voksne, hvorfor det kan være svært for lærere, vejledere og andre fagfolk at bedømme, hvornår der er tale om almindelig teenageadfærd, og hvornår en ung er grebet af depression. Workshoppen vil sætte fokus på, hvordan unge oplever livet med depression, hvilken effekt det har på deres liv, og hvordan det er at gå i skole med en depression i rygsækken. Hvorfor kommer en depression, hvad er depressionens tricks, og hvad gør det ved klassekammerater og fagfolk at møde unge med depression, er nogle af de spørgsmål, der vil blive afdækket på workshoppen. Workshoppen vil indeholde inspiration til, hvordan fagfolk bedst muligt kan forstå, hjælpe og støtte elever igennem perioden med depression. Under workshoppen vil der blive vist filmklip fra unge, der fortæller om, hvordan det er at være i livet og på en uddannelse, når man er grebet af depression. Anne Kaplan har særligt specialiseret sig i at arbejde med store børn og unge. Hun blev uddannet i 2005 og arbejdede herefter i JanusCentret med unge, der udviste seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd. I 2007 var hun med til at udvikle PsykiatriFondens UngsomsProjekt. Et tilbud rettet mod frafaldstruede elever fra ungdomsuddannelserne i Frederiksberg og Københavns kommuner. I 2012 var hun med til at stifte CeNSE Center for Narrativ Samtale og Edukation en privat psykologpraksis, som bl.a. har samarbejde med seks af citygymnansierne samt EGU/STU. 8

2 WORKSHOPS Støtte til psykisk sårbare unge med angst ved Charlotte Diamant, psykolog i Psykiatrifonden Unge med psykisk sårbarhed sender blandede og tvetydige signaler på deres mistrivsel, som kan blive misforstået eller overset af lærere og vejledere. Når unge bliver ramt af angst, kæmper de ofte med dårligt selvværd, stress, usikkerhed og tvivl, hvilket gør hverdagen meget vanskelig selvsagt også det at gennemføre en uddannelse. Angst vil kort blive skitseret, og workshoppen vil primært omhandle, hvordan angsten påvirker den unge, og hvordan man som lærer eller vejleder kan få øje på problemet og give den unge individuel støtte i en samtale. Der gives input til samtaleteknikker, herunder afdækning, hvordan man skaber kontakt, adskillelse af den unge og problemet, fokus på styrker og anerkendelse. Teknikkerne vil bæres af teori om eksternalisering og systemisk tænkning omkring problemet samt et fremadrettet fokus. Charlotte Diamant er uddannet i London og har siden 2001 arbejdet i Danmark med sårbare børn og unge, deres familier og fagpersonerne omkring dem. Hun var i syv år ekstern lektor i udviklingspsykopatologi og har sideløbende gennemført individuelle terapeutiske forløb med børn og unge og deres familier i privat praksis. Charlotte har i fire år været ansat i Psykiatrifonden, hvor hun nu fungerer som projektleder for Psykiatrifondens samtalegrupper for børn af forældre med psykisk sygdom og er konsulent med afholdelse af foredrag/kurser for lærere, vejledere, andre fagpersoner og pårørende i hele landet. Sårbare unge og rusmidler ved Ronny Højgaard Larsen, misbrugsrådgiver og underviser Ronny Højgaard Larsen har de seneste 10 år arbejdet med sociale projekter, hvor målgruppen har været sårbare unge med både psykiske, sociale og rusmiddelrelaterede problemstillinger. Inden for ungdomsuddannelsesområdet har han blandt andet udviklet og etableret åbne anonyme rusmiddelrådgivninger på erhvervsuddannelser, undervist lærere og elever i programmet; Bliv klogere på stoffer samt været proceskonsulent på udvikling og implementering af Rusmiddelberedskaber på erhvervsuddannelser i Storkøbenhavn. Ronny har desuden i en årrække fungeret som kommunal misbrugskonsulent og fagspecialist på vejledning og metodeområdet i forhold til sårbare unge. 9

3 WORKSHOPS DAG 1 Sensorisk bearbejdning hos unge med autisme. ved Ingelis Arnsbjerg, ergoterapeut med speciale i børn og unge Med større indsigt i og forståelse for sensoriske bearbejdningsforstyrrelser hos unge mennesker med autisme, kan vi tværfagligt yde en bedre indsats for at imødekomme deres sensoriske behov og dermed fremme deres trivsel, læring og aktivitets deltagelse. Workshoppen berører emnerne: Individualitet i sansemønstre Forstyrrelser i sensorisk bearbejdning hos unge med autisme Konsekvenser af sensorisk påvirkning, som ikke er afstemt i forhold til den unges tolerancetærskler og behov Oplysning, forståelse og vejledning omkring sensoriske bearbejdningsforstyrrelser og betydningen for inklusion af psykisk sårbare unge Strategier, metoder og tilpasning af miljø til bedring af læringsvilkår og trivsel for unge med sensoriske bearbejdningsforstyrrelser Ingelis Arnsbjerg har sin grunduddannelse fra Ergoterapeutuddannelsen i København. Hun har specialiseret sig i børne- og ungeergoterapi og sensorisk bearbejdning blandt andet gennem kurser på Cincinnati Occupational Institute, University of Washington i Seattle samt University of Cambridge. Ingelis har været ansat på børneafdelinger på hospitaler, specialbørnehaver- og skoler i Danmark og i USA. På 15. år privatpraktiserende børne- og ungeergoterapeut med virksomheden Sans og Samling. Konsulent ved Kølholmskolen for elever med ADHD, Ullerødskolen for elever med autisme og MIR Værløse. Ingelis har mange års erfaring med at undervise på kurser omhandlende sansemotorik/sensorisk bearbejdning hos børn, unge og voksne, og hun er fast underviser på introduktionskurser i Snoezelhuset i Helsingør. Selvskadende adfærd blandt unge ved Hallur Gilstón Thorsteinsson, sekretariatschef i Ungdomsrådgivningen Headspace Danmark Selvskadende adfærd er en velkendt udtryksform for mistrivsel blandt unge i dag. Men hvordan skal denne adfærd forstås, og hvordan støtter vi de unge, som skader sig selv? Til workshoppen vil emnet blive behandlet ud fra et både ungdomskulturelt perspektiv og et individpsykologisk perspektiv. Hallur Gilstón Thorsteinsson har i mange år beskæftiget sig med selvskadende adfærd blandt unge og har bl.a. skrevet artikler om emnet. 10

4 WORKSHOPS DAG 1 Piger med autismespektrumforstyrrelse (de stille piger) ved Lulle scheel, lærer og kognitiv terapeut med speciale indenfor autismeområdet Piger med autisme bliver ofte diagnosticeret sent eller slet ikke. Konsekvensen er, at de risikerer at udvikle andre lidelser som angst, depression og spiseforstyrrelser. Ud fra konkrete eksempler belyses, hvilke udfordringer pigerne har og, hvordan man bedst støtter dem i dagligdagen. Tidlige symptomer Er der en særlig pigeprofil? Pigernes styrker og udfordringer Hvordan støtter vi dem bedst? Piger, de slår ikke andre, de slår sig selv. Vi er altså indadreagerende og bedre til at kompensere for vores særheder og derfor meget svære at spotte. Min familie har heller ikke haft så nemt ved at forstå, når jeg, inden jeg fik diagnosen, prøvede at forklare dem, at jeg troede, at der var noget galt med mig. De kunne f.eks. finde på at sige: Det kender jeg godt, Sådan har jeg det også, Det går over, Det er helt normalt at have problemer i din alder, Du stiller for høje krav til dig selv, Du tænker for meget, Hvis vi havde været dine forældre, havde vi ikke givet dig lov til at springe fra så tit, Sygeliggør du nu ikke dig selv, Du må bare tage dig sammen! osv. Jeg følte mig meget såret, vred og ydmyget, når folk gang på gang sagde sådan, for jeg vidste, at sådan som jeg havde det, var en meget anderledes måde at tænke på. Skrevet af en ung pige med autisme. Lulle Scheel, er uddannet lærer og kognitiv terapeut og har siden 1991 arbejdet indenfor autismeområdet, undervist på specialskoler og varetaget funktionen som pædagogisk vejleder. De sidste fire år har hun varetaget opgaver med at rådgive familier, samtaler med unge, især piger på Center for Autisme. Lulle Scheel holder desuden en del kurser og er med til at lave diagnostisk udredning. 11

5 WORKSHOPS DAG 1 ADHD en mode-diagnose? ved Søren Dalsgaard, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, ph.d. I Danmark diagnosticeres et stigende antal børn og unge med ADHD, og i 2010 blev fem gange flere børn og unge i Danmark behandlet med ADHD-medicin end i Den samme tendens er set i mange andre lande, især i USA, og der er både herhjemme og internationalt bekymring over en mulig overdiagnosticering. I denne workshop gives først en kort introduktion til historikken og biologien bag diagnosen ADHD. Derefter sammenholdes udviklingen på dette område i Danmark med den i USA, forskelle og ligheder i klinisk praksis i udredning og behandling imellem de to lande gennemgås og workshoppen afsluttes med en diskussion af perspektiverne for fremtiden. Søren Dalsgaard arbejder som overlæge ved en klinisk afdeling i Norge i kombination med en stilling som seniorforsker ved Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet. Han skrev i 2002 sin ph.d.-afhandling ved Aarhus Universitet om langtidsforløbet for børn med ADHD og har derefter sideløbende med sin kliniske uddannelse til speciallæge også været involveret i danske og europæiske forskningsprojekter om ADHD, uddannet sig til Research Manager ved Copenhagen Business School og har et mangeårigt samarbejde med forskere fra The Child Study Center ved Yale University i USA, været konsulent på Referenceprogrammet for ADHD (Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK), 2008), ADHD-retningslinjer for børn og unge (BUP-DK 2012), Retningslinjer for voksne med ADHD (Dansk Psykiatrisk Selskab 2013) og i for Sundhedsstyrelsen i udarbejdelsen af de kommende Nationale Kliniske Retningslinjer for udredning og behandling af børn og unge med ADHD. 12

6 WORKSHOPS DAG 1 Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? ved Liselotte Rask, specialpædagogisk konsulent De unge med diagnoser har en anderledes kognitiv måde at tilegne sig læring og erfaring på. Derfor skal vi som undervisere være særlig opmærksomme på det, når undervisningen eller samtalen skal planlægges. Workshoppen præsenterer de grundlæggende interventioner til dig, der har en elev med autisme eller ADHD. Du får også ideer til, hvor du kan søge yderligere informationer om undervisningens tilrettelæggelse og de særlige udfordringer, eleverne har i en almindelig skoledag. Liselotte Rask er specialpædagogisk konsulent med en fortid som amtskonsulent, hvor hun gennem 15 år arbejdede med at uddanne og vejlede lærere, der skulle varetage opstartklasser for elevgruppen autisme og ADHD. Hun er for tiden ansat på en behandlingsskole for børn og unge med samme diagnose. Liselotte Rask er medarrangør af kurser i CFU-regi for lærer og pædagoger, ud over kurserne i Uddannelsesforbundet, som også er for samme målgruppe. 13

7 WORKSHOPS DAG 2 Autentiske læringsmiljøer forvandler uddannelsesudsatte unge til livsduelige borgere ved Troels Brandt, forstander og Fritze Tillisch, koordinerende ungevejleder på Ringsted Produktionshøjskole Vi mener absolut, at børn og unge skal blive så dygtige, som de kan! Vi har ikke en uddannelsesgaranti! Det afhænger nemlig også af elevens indsats. Vi garanterer til gengæld, at vi har uddannelsesmulighederne, hvis og når eleven er parat til det! MEN/OG faglærerens relationskompetence er afgørende. Mange af de unge, der er gået i stå i vores undervisningsmiljøer, har brug for en anden måde at lære på end den, de har været vant til. Udførelse af reelle produktions- og arbejdsopgaver er det pædagogiske redskab, der danner fundamentet for et læringsmiljø og et tilbud om en anden måde at lære på. På værkstederne skal de unge møde en autenticitet i opgaverne, der skal udføres, fordi de er nødvendige. De unge bliver dermed udfordret på deres ansvarlighed og evne til at samarbejde i et forpligtende arbejdsfællesskab sammen med andre unge for at færdiggøre en opgave. Læringen sker således i en social praksis, der involverer og udvikler de unge fagligt, socialt og personligt, og som tilrettelægges individuelt i forhold til den unges forudsætninger og ønsker, så arbejdet hele tiden giver mening for den enkelte unge. Troels Brandt, forstander på Ringsted Produktionshøjskole, Diplom i ledelse. Master med speciale i ledelse af forandringer, næstformand i Forstanderkredsen i Danmark, Projektleder på Socialfondsprojektet Youthturn Fritze Tillisch, koordinerende ungevejleder på Ringsted Produktionshøjskole. Ansvarlig for EGU i Ringsted og Sorø Kommune. PD i Praktisk pædagogik og vejledning og uddannet i løsningsfokuseret, systemisk samtale. 14

8 WORKSHOPS DAG 2 Hvis der er brug for støtte ved Jacob Bro, fuldtidsmentor SOSU C. Hvad gør vi, når vi møder en af vores elever, der oplever udfordringer, som kræver ekstra støtte? Hvem kan vi trække på? Hvad kan og skal jeg, som den voksne, selv gøre? Og hvad kan og skal eleven gøre selv? På SOSU C har man sat dette i system og laver et katelog der beskriver, hvilke støtte-, vejledning- og rådgivningstilbud skolen kan tilbyde eleverne. Og hvordan ansvaret er fordelt mellem ansatte og de forskellige tilbud. Dette er gjort for at skabe en tryghed for de ansatte og forbedre arbejdsgangene ved at fortælle om de handlemuligheder, som findes på SOSU C og vigtigst af alt, for at støtte eleven på bedst mulig måde. Dette system vil på workshoppen blive præsenteret og diskuteret med udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og ideer. Jacob Bro er uddannet folkeskolelærer og dernæst cand. mag. i Psykologi og Pædagogik fra Roskilde Universitet. Jacob har i flere år været ansat i friskoleverdenen, desuden været sports-psykologisk konsulent i eliteidrætsverdenen, været ansat som aktivitets-konsulent for socialudsatte borgere samt udviklingskonsulent i et privat firma, med fokus på forandringsprocesser. I øjeblikket er Jacob ansat som fuldtidsmentor på SOSU C i Brøndby, hvor han er en del af skolens støtteteam for elever, der er specielt udfordret i forhold til deres uddannelse. 15

9 WORKSHOPS DAG 2 Inklusion af sårbare/udsatte unge i et praksisfællesskab ved ungdomsskoleinspektør Lars Kristensen, afdelingsleder Per Ditlev, UU-vejleder Kirsa Hjortnæs og lærer Louise Lomborg I Inklusionscenter Højmarkskolen (Ungdomsskolens Heltidsundervisning) arbejder vi udviklingsorienteret med at være et kulturbærende sted, som skaber bæredygtige fællesskaber. Disse etableres ud fra den gruppe af sårbare og udsatte unge, som visiteres til os via PPR. Vores gruppe af sårbare unge, hvoraf den overvejende del er piger, er karakteriseret ved isolation, social angst og et tidligere fravær fra folkeskolen, som ofte har strakt sig over flere år. Vores organisation er i konstant udvikling og betegner derfor sig selv som en knopskydning af projekter, der er under dynamisk udvikling (og afvikling) men hvilende på en platform af erfaring/velfunderet grundlag. Praksisfællesskabernes kendetegn og fokus er forskellige afhængig af det enkelte projekts målgruppe. Fælles for dem er, at de er forankret i tænkningen om sociale praksisfællesskaber som bærende element, hvor udførelsen af værdsatte aktiviteter/processer er den erfaring, der skaber betydning og evne til at opleve/overskue verden. I denne proces udvikles eleverne i et trygt og overskueligt miljø. For nogle elever er det deres første oplevelse af tilhørsforhold i skolemæssig sammenhæng. Vi vil bl.a. gennem modeller og videoklip anskueliggøre vores lærings-, trivsels- og vejledningsarbejde og herigennem fortælle vores historie om inklusion af unge, der har følt sig marginaliserede og ekskluderede i det etablerede skolesystem. Inklusion af sårbare unge Sorggruppe på Falkonergårdens gymnasium og HF. ved Karin Helmer Jensen, Lektor og studievejleder og Morten Lindegaard Banke Rasmussen, Lektor og studievejleder Hvordan det at miste nære pårørende influerer elevers hverdag og hvordan man som institution kan medvirke til at få den unge videre VKarin Helmer Jensen har undervist på FALKO siden 1979 og været studievejleder siden 1995 og Morten Lindegaard Banke Rasmussen har undervist på FALKO siden 2007 og været studievejleder siden

10 WORKSHOPS DAG 2 Vordingborgskolen en af de frie fagskoler Et kostskoletilbud for alle unge, der gerne vil den praktiske vej Hvorfor lykkes vi med inklusion af denne målgruppe? Hvad skal der til for, at vi kan lykkes? Forstander Jette Rønne vil sammen med lærere fra Vordingborgskolen give et bud på ovenstående spørgsmål. Brug af selvforståelsessamtaler i grupper som inklusionsredskab ved Søren Nibe, skolepædagog på Idrætsefterskolen Ulbølle og Maj-Britt Schou Buch, viceforstander på Idrætsefterskolen Ulbølle Idrætsefterskolen Ulbølle har stor erfaring med at udbyde selvforståelsessamtaler i grupper for skolens elever. Samtalerne medvirker i høj grad til at skabe et inkluderende miljø med fokus på, hvad skolens mange forskellige elever selv kan gøre for at bidrage til det inkluderende fællesskab. Med udgangspunkt i gruppebaserede selvforståelsessamtaler for unge med ADHD og autisme gennemgås samtalernes metodik og mål, ligesom der gives eksempler fra hverdagen og indbydes til drøftelser. Idrætsefterskolen Ulbølle er en idrætsefterskole og en STU for unge med særlige læringsforudsætninger. Der tages udgangspunkt i en anerkendende, systemisk tænkning. Se endvidere på 17

11 WORKSHOPS DAG 2 KRAP Problemadfærd eller mestringsstrategi? ved Torben Ross og Lone Røge, Uddannelsesvejledere, VUC Skive-Viborg og Peter Bilgrav, cand.pæd.psych, Psykologcentret. Har siden 2007 været med til at udvikle KRAP. Tovholder på VUC Skive-Viborgs KRAP projekt Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, forkortet KRAP, er et socialpædagogisk koncept, som indeholder det bedste af det, der virker. Den pædagogiske tilgang tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang til andre mennesker, ved en systematisk inddragelse af de kognitive teorier og behandlingsformer samt ved en udpræget vægtning af det positive, det der virker. Konceptet er udviklet af praktikere for praktikere, og derfor er der fokus på, at teorien udmøntes i praksis I arbejdet med fastholdelse og gennemførsel er KRAP et redskab, som tager udgangspunkt i kursistens ressourcer. Hvad sker der på en skole, når fokus flyttes fra problemadfærd til mestringsstrategier? Hvordan kan den anerkendende tilgang til kursisterne bruges til at kortlægge og udnytte deres ressourcer? Kan KRAP øge fastholdelsen og dermed få flere igennem uddannelsen? 18