BUDGETFORSLAG 2018 BUDGETOVERSLAG

Transkript

1 BUDGETFORSLAG 2018 OG BUDGETOVERSLAG

2

3 INDHOLD Resumé af budgettet... 1 Resultatopgørelse... 7 Budgetforudsætninger Skatter Tilskud og udligning Budget- og regnskabssanktioner Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Pris- og lønskøn Låneoptagelse Leasingarrangementer Serviceudgifterne Aftalen om kommunernes økonomi Hovedoversigt Sammendrag af bevillingsoversigt Driftsvirksomhed side Børne- og Ungdomsudvalget Uddannelse og Pædagogik Skoler og Klubber Dagtilbud Udsatte børn Kultur- og Fritidsudvalget Fritid, Kultur og Idræt Social- og Sundhedsudvalget Sundhed og Omsorg Omsorg Sundhed Handicappede og sociale indsatser Teknik- og Miljøudvalget Grønne områder og kirkegårde samt trafik Grønne områder og kirkegårde Trafik Miljø og natur Økonomiudvalget Beredskab Administration Puljebeløb Kommunale ejendomme Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Erhverv og beskæftigelse

4 INDHOLD Anlægsvirksomhed Investeringsoversigt med bemærkninger Investeringsoversigt planlægningsperioden med bemærkninger Renter og finansiering Balanceforskydninger Tværgående artsoversigt Befolkningsprognose Lov- og cirkulæreprogram Effektiviseringer og budgetbehov (godkendt af kmb 22. juni 2017) Effektiviseringsforslag Drifts- og anlægsbehov Supplerende driftsbehov Takstoversigt Bevillingsoversigter Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Renter og finansiering Balanceforskydninger side

5 RESUMÉ AF BUDGETTET

6 2 RESUMÉ AF BUDGETFORSLAGET Vigtige datoer i budgetarbejdet I henhold til den besluttede politiske tidsplan for budgetlægningen , som Økonomiudvalget godkendte den 15. december 2016 og efterfølgende den 30. marts 2017, samt de forudsætninger, som politisk er besluttet til og med juni 2017, har administrationen udarbejdet det fremlagte budgetforslag. Efter offentliggørelsen vil Budgetforslag blive sendt i høring. Forslaget til Lyngby-Taarbæk Kommunes budget for er til 1. behandling i Økonomiudvalget den 11. september 2017og i kommunalbestyrelsen den 18. september Uddrag af tidsplanen for budgetlægningen: 24. august Budgetforslag godkendes som grundlag for den videre proces i Økonomiudvalget 1. september Budgetforslag offentliggøres 4. september Høring hos høringsberettigede ( september) 11. september 1. behandling i Økonomiudvalget 15. september Sidste frist for høringssvar 18. september 1. behandling i kommunalbestyrelsen 21. september Frist for aflevering af ændringsforslag fra de politiske partier 28. september 2. behandling i Økonomiudvalget 9. oktober Budgettet vedtages i kommunalbestyrelsen Budgetforslaget i hovedtræk Aftalen om budgetlægningen Budgetforslag er baseret på Budgetaftale , som blev indgået mellem Det konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Dorthe la Cour og Birgitte Hannibal. Aftalen bygger bl.a. videre på den tidligere aftale om budgetlægningen , som blev indgået i starten af 2014 mellem alle partier undtaget Enhedslisten. En del af aftalen er, at der skal gennemføres effektiviseringer på 1 pct. årligt, og at en del af provenuet herfra skal benyttes til dels at imødegå økonomiske udfordringer og dels kvalitetsudvikling i den kommunale service. Derudover afsættes midler til en sænkelse af grundskyldspromillen på 0,5 promille i hvert af årene. Aftale om kommunernes økonomi for 2018 Regeringen og KL indgik d. 1. juni 2017 en aftale om kommunernes økonomi for Det flerårige moderniserings- og effektiviseringsprogram, udgør fortsat et vigtigt element i aftalen for Samtidig skal regelforenkling og afbureaukratisering gøre kommunernes arbejde nemmere. Det fælles moderniserings- og effektiviseringsprogram skal i 2018 frigøre 1 mia. kr., hvoraf 0,5 mia. kr. frigøres til prioritering bredt i den offentlige sektor fra Med aftalen får kommunerne løftet den kommunale serviceramme med 800 mio. kr. til prioritering af borgernær kernevelfærd, herunder for at understøtte kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for ældre borgere. Derudover forbliver de resterende 0,5 mia. kr. der er frigjort fra moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i 2018, i kommunerne til kernevelfærd.

7 3 RESUMÉ AF BUDGETFORSLAGET Anlægsloftet for kommunernes investeringer udgør 17 mia. kr., hvilket er et løft i forhold til aftalen for Herunder udmøntes 2,7 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2018 til prioritering af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Kommunerne skal arbejde for at sænke skatterne med samlet set 250 mio. kr. i 2018 set under ét, og der etableres en tilskudsordning til skattenedsættelser, som målrettes kommuner der nedsætter indkomstskatten uden at hæve andre skatter. Kommunerne modtager igen i 2018 et særtilskud (ekstraordinært finansieringstilskud på samlet set 3,5 mia. kr.), hvor 1,5 mia. kr. fordeles som grundtilskud (14,4 mio. kr. til Lyngby-Taarbæk Kommune). Økonomiske målsætninger Der er tale om et budgetforslag med et kassetræk på 261 mio. kr. over perioden. En del af kassetrækket kan relateres til overførte anlægsprojekter, som allerede er finansieret, hvilket betyder, at kassebeholdningen primo 2018 tillige er ca. 74 mio. kr. større end forventet i Budget Således ligger den gennemsnitlige kassebeholdning væsentligt over den økonomiske målsætning i de første par år. Budgetforhandlingerne vil skulle tage udgangspunkt i de økonomiske målsætninger, der har været grundlaget for kommunens økonomiske styring igennem de sidste år: - Gennemsnitlig kassebeholdning skal fremadrettet som minimum udgøre 130 mio. kr. - Anlægsudgifter skal som minimum udgøre 100 mio. kr. i gennemsnit pr. år (ekskl. den del der lånefinansieres) - Servicerammen for driften - skal overholdes - Salgsindtægter skal ikke budgetlægges, medmindre der foreligger konkret besluttede salgsemner - Der skal være strukturel balance over budgetperioden. Målet er, at resultatet af ordinær drift skal vise et overskud, der som minimum kan finansiere afdrag og anlægsinvesteringer, der ikke er lånefinansierede, samt kommunens egenfinansiering (10 pct.) ved opførelse af ældreboliger og sociale institutioner Det fremlagte budgetforslag er i balance, således at det opfylder kravene til et konditionsmæssigt korrekt og dermed et gennemførbart budget. Det vil sige, det opfylder bestemmelsen i budget- og regnskabsbekendtgørelsen om, at der skal være overskud på den løbende drift, defineret som at indtægter fra skatter og tilskud mv. skal være større end driftsudgifterne samt nettorenteudgifter. Formålet med kravet om overskud på driften er at understøtte princippet om en sund økonomisk styring i den enkelte kommune, hvor det sikres, at en kommune ikke finansierer løbende driftsudgifter ved forbrug af likviditet. I det administrative Budgetforslag opfylder Lyngby-Taarbæk Kommune ikke blot kravet om et driftsoverskud, men tillige målsætningerne om, - anlægsudgifter som minimum skal udgøre 100 mio. kr. i gennemsnit pr. år (ekskl. den del der lånefinansieres) - gennemsnitlig kassebeholdning skal fremadrettet som minimum udgøre 130 mio. kr. - salgsindtægter skal ikke budgetlægges, medmindre der foreligger konkrete besluttede salgsemner - at servicerammen for driften skal overholdes (råderum på ca. 3 mio. kr.) Derimod opfylder resultatet i det administrative budgetforslag ikke Lyngby-Taarbæk Kommunes målsætninger om strukturel balance.

8 4 RESUMÉ AF BUDGETFORSLAGET Strukturel balance er en målsætning, der ligger udover ministeriets krav, idet kommunen ønsker, at der arbejdes med en langsigtet sund økonomi. Strukturel balance opnås, når resultatet af ordinær drift viser et overskud, der som minimum kan finansiere afdrag og de anlægsinvesteringer, der ikke er lånefinansierede. I gennemsnit skal overskuddet af den ordinære drift typisk udgøre minimum 115 mio. kr. om året, nemlig minimum 100 mio. kr. til anlæg og ca. 15 mio. kr. til afdrag. Det skal imidlertid bemærkes, at opgørelsen af den strukturelle balance i dette budgetforslag ikke giver det reelle billede, da opgørelsen sløres af dels store anlægsoverførsler fra tidligere år, som allerede er finansieret (en del af den store likvide beholdning), dels indgår en lang række anlægsudgifter, som er afledt af ejendomssalg. Budgetforslaget er som nævnt i balance, men det sker ved, at der samlet over de 4 år er et træk på kassebeholdningen på 261 mio. kr. Driftsvirksomheden Driftsvirksomheden er korrigeret i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet i sagen om 1. anslået regnskab 2017 samt øvrige politiske beslutninger til og med juni 2017, herunder besluttede effektiviseringer samt drifts- og anlægsbehov, jf. Kommunalbestyrelsen 22. juni Derimod er der ikke indregnet konsekvenser af halvårsregnskab 2017 (2. anslået regnskab 2017), som forelægges Økonomiudvalget den 24. august og Kommunalbestyrelsen den 31. august Effektiviseringer I henhold til den besluttede budgetproces for 2018 (jf. Økonomiudvalget den 15. december 2016 og Økonomiudvalgets efterfølgende beslutning den 30. marts 2017) har forvaltningen udarbejdet effektiviseringsforslag for 1 pct. af serviceudgifterne, dog med undtagelse af aktivitetsområdet Udsatte børn. Effektiviseringsforslagene er behandlet i fagudvalgene på april-møderne, samt efter høringsperioden på fagudvalgsmøderne i maj-juni, og endelig godkendt i Kommunalbestyrelsen den 22. juni Samlet set kunne der opnås politisk enighed om at indarbejde effektiviseringer for i alt 16,3 mio. kr. i 2018 og 17,9 mio. kr. i i budgetforslaget. Effektiviseringsforslagene fremgår af særskilt oversigt. Anlæg Budgetlægningen er baseret på den investeringsplan, der ligger i budget vedr. overslagsårene, korrigeret for eventuelle forskydninger mellem årene samt øvrige beslutninger. Anlægsbudgettet opererer med et gennemsnitligt beløb på ca. 159 mio. kr. pr. år. (opgjort ud fra bruttoanlægsudgifterne). Korrigeres anlægsbudgettet for lånefinansierede projekter (gennemsnitligt ca. 9 mio. kr. pr. år), ligger det stadigvæk væsentligt højere end den besluttede målsætning om et gennemsnit på min. 100 mio. kr. pr. år. Budgetforslaget indeholder igen i år et historisk højt anlægsniveau, der illustrerer de mange udviklingsprojekter i kommunen. Midlerne anvendes bl.a. til trafikinvesteringer mv. i forbindelse med udviklingen af Dyrehavegårds Jorder - investeringer der bidrager til arealudvikling og salg og på den måde også giver væsentlige indtægter til kommunen både på kort og på længere sigt. Ejendomssalg Salg af diverse ejendomme i dækker over indtægter for ejendomssalg godkendt ved vedtagelsen af budget samt politiske beslutninger til og med juni Finansieringsposterne Finansieringsposterne er baseret på den endelige tilskudsmeddelelse fra Social- og Indenrigsministeriet for så vidt angår 2018, mens der for overslagsårene er anvendt data fra KL s tilskudsmodel. Der er budgetteret med uændret indkomstskatteprocent men med en reduktion på 0,5 promille på grundskylden i 2018.

9 5 RESUMÉ AF BUDGETFORSLAGET Finansforskydninger Omfanget af finansforskydninger i 2018 er ekstraordinært stort som følge af indskud i Landsbyggefonden vedr. almene boliger, indfrielse af byggelån i forbindelse med LAR-projekter, der dog modsvares af låneoptagelse. Afdrag på lån og låneoptagelse Der optages i 2018 lån på alene 3 mio. kr. til klimainvesteringer. I budgetoverslagsårene er alene budgetteret med lån til klimainvesteringer på årligt 3 mio. kr. og derudover i 2019/20 til LARprojekter. Der afdrages årligt ca. 8 mio. kr. (ekskl. lån til almene boliger). Finansieringsoverskud-/underskud + = udgifter, - = indtægter Mio. kr. (årets priser) B18 BO19 BO20 BO21 Indtægter (skatter m.m.) , , , ,9 Driftsvirksomheden , , , ,8 Anlægsvirksomheden ,0 160,6 130,5 182,0 Ejendomssalg ,6-23,4 0-20,0 Pris- og lønstigninger ,1 154,8 239,1 Renter og finansforskydninger... 75,8 11,2 31,1 15,3 Afdrag på lån og lånoptagelse... 10,7 0,2-4,1 12,3 Finansieringsover- (-)/underskud (+) (afrundet)... 17,7 84,3 61,5 97,6 Kassebeholdning Mio. kr. (årets priser) 2017* Kassebeholdning ultimo året ,4 246,7 162,4 101,0 3,3 Kassebeholdning gennemsnitligt ,4 376,7 292,4 231,0 133,3 * Forventet beholdning pr

10 6

11 RESULTATOPGØRELSE

12 8 RESULTATOPGØRELSE Beløb i mio. kr. +=udgift, -=indtægt B18 BO19 BO20 BO21 DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Indtægter Skatter , , , ,2 Tilskud og udligning ,9 847,0 943, ,3 Indtægter i alt (A) , , , ,9 Driftsudgifter , , , ,8 Pris- og lønstigninger... 73,7 148,3 225,8 Driftsudgifter i alt (B) , , , ,6 Primært driftsresultat (C = A+B) ,2-67,8-102,5-105,3 Renter (D)... -3,9-4,5-4,5-4,6 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED (E=C+D) -55,0-72,3-107,0-109,9 Anlægsudgifter (inkl. lånefinansieret anlæg*) ,0 160,6 130,5 182,0 Pris- og lønstigninger - Anlæg... 3,5 6,5 13,3 Anlægsudgifter i alt (inkl. lånefinansieret anlæg) (F) ,0 164,0 137,0 195,3 Ejendomssalg (inkl. frikøb) (G) ,6-23,4 0,0-20,0 ÅRETS RESULTAT (I=E+F+G) ,7 68,4 30,0 65,4 FINANSIERINGSOVERSIGT Mio. kr. B18 BO19 BO20 BO21 LIKVID BEHOLDNING PRIMO ÅRET 264,4 246,8 162,4 101,0 Ændring af likvide aktiver Resultat i alt ifølge resultatopgørelsen... 72,7-68,4-30,0-65,4 Låneoptagelse mv... 3,0 13,8 18,7 3,0 Øvrige finansforskydninger ,6-15,8-35,7-19,9 Afdrag på lån ,7-14,0-14,6-15,3 Bevægelse ,7-84,3-61,5-97,6 LIKVID BEHOLDNING ULTIMO ÅRET ,8 162,4 101,0 3,3 GENNEMSNITLIG BEHOLDNING ,8 292,4 231,0 133,3 * Lånefinansieret anlæg 10,3 17,9 3,3 3,3

13 BUDGETFORUDSÆTNINGER

14 10 BUDGETFORUDSÆTNINGER GENERELLE FORUDSÆTNINGER 1. Skatter Skatteprocent mv. Nedenfor fremgår skatteprocenterne i budget , heri indgår den politiske beslutning om at sænke grundskylden med en halv promille årligt til og med Til sammenligning fremgår tillige skatteprocenterne i det vedtagne budget Skatteprocenter B17 B18 BO19 BO20 BO21 Udskrivningsprocent... 23,7 23,7 23,7 23,7 23,7 Kirkeskatteprocent *) 0,59 0,59 0,59 0,59 0,59 Grundskyldspromille... 21,485 20,985 20,985 20,985 20,985 Grundskyldspromille / landbrugsjord... 6,685 6,185 6,185 6,185 6,185 Dækningsafgifter (promille): - Erhvervsejendomme... 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 - Statslige ejendommes grundværdi... 10, , , , , Offentlige ejendommes grundværdi... 10, , , , , Offentlige ejendommes forskelsværdi... 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 *) Da menighedsrådenes budgetforslag for 2018 ikke foreligger på budgetlægningstidspunktet, vil kirkeskatteprocentens størrelse først foreligge ved 2. behandlingen af budgettet. Mindreprovenuet som følge af grundskyldsnedsættelsen med en halv promille årligt inklusive de afledte effekter på øvrige skattekilder udgør i henholdsvis 11,3, 11,7, 12,2 og 12,5 mio. kr. Skattestoppet fortsætter i 2018 Det indgår i årets økonomiaftale mellem regeringen og KL, at den kommunale skatteudskrivning i 2018 er uændret i forhold til 2017 for kommunerne under ét. Det betyder, at hvis nogle kommuner ønsker at hæve skatten, skal andre kommuner nedsætte skatten tilsvarende. Ellers træder sanktionssystemet i kraft. Det er skatteudskrivningen for kommunal indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift af erhvervsejendomme, der samlet er omfattet af skattesanktionen. Regeringens ambition er at sænke skattetrykket. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne under ét samlet set skal arbejde for at sænke skatterne med samlet set 250 mio. kr. i Ramme på 200 mio. kr. til skatteforhøjelser I lighed med de forrige år indgår det i økonomiaftalen, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten (inden for en ramme på 200 mio. kr.) og derved undgå en eventuel individuel sanktion som følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse for Tilskud til nedsættelser af indkomstskatten i 2018 ramme på 450 mio. kr. For at nå målet om samlede kommunale skattenedsættelser på 250 mio. kr. i 2018 indgår i årets økonomiaftale en skattepulje på 450 mio. kr. til nedsættelser af indkomstskatten. Regeringen har set i lyset af den vedtagne boligaftale af 2. maj 2017 (dvs. nye ejendomsvurderinger m.m.) ønsket, at kommunerne alene bliver økonomisk kompenseret for nedsættelser af indkomstskatten.

15 11 BUDGETFORUDSÆTNINGER For 2017 etableres derfor en tilskudsordning til de kommuner, der nedsætter 2017-indkomstskatten uden at hæve andre skatter. Tilskudsprocenten kan højst udgøre 75 pct. i 2018, 50 pct. i 2019 og 2020 og 25 pct. i Hvis der gennemføres skattenedsættelser over 450 mio. kr. nedsættes tilskudsprocenten. I budgetforslaget er der som konsekvens af ovenstående ikke indregnet nogen økonomisk kompensation som følge af kommunens budgetterede grundskyldsnedsættelse i Kommunens skatteprovenuer Denne budgetpost omfatter primært indkomstskatter, selskabsskatter og ejendomsskatter (grundskyld og dækningsafgift). Indkomstskatter Det er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der indgår i budgetforslaget i Der er primo august 2017 en skønnet fordel ved at vælge selvbudgettering i 2018 på 9,4 mio. kr. Forvaltningen vil løbende frem mod budgetvedtagelsen vurdere valget mellem statsgaranti og selvbudgettering, i takt med at udskrivningsgrundlaget for 2016 bliver mere sikkert (dvs. stadig flere 2016-selvangivelser bliver færdiglignet) og dermed kan bruges som udgangspunkt for en revideret skatteprognose. Udgangspunktet for beregningen af indkomstskatterne i er derfor p.t selvangivelserne og KL s seneste indkomst- og fradragsskøn. Der er stor usikkerhed om kommunernes skatteprovenuer i årene , idet der i indkomstskattegrundlaget muligvis indgår engangsindtægter på 2 mia. kr. Dette vil blive afklaret i den kommende tid, når 2016-selvangivelserne kan benyttes som udgangspunkt for en fremskrivning af indkomstskatteprovenuerne i årene Statsgarantien fastsættes kun for ét år ad gangen. Det betyder, at kommunens indkomstskatteprovenu i 2018 er beregnet i forhold til udskrivningsgrundlaget i 2015 fremskrevet med 10,5 pct. Tilsvarende er udligningsbeløbene i 2018 beregnet ud fra de statsgaranterede beløb. Overslagsårene er omvendt altid selvbudgetterede. Dvs. både udskrivningsgrundlaget og de dertil hørende tilskuds- og udligningsbeløb i bygger på kommunens egne skøn for beløbsstørrelserne. Lyngby-Taarbæk Kommune har valgt hhv. statsgaranti og selvbudgettering i følgende år: Statsgaranti Selvbudgettering Selskabsskatter Provenuet for 2018 vedrører indkomståret 2015, idet afregningen af den kommunale andel af selskabs- og fondsskatter sker 3 år efter indkomståret. Den faktiske opgørelse af 2015-selskabsskatten viser, at LTK i 2018 får et provenu på 101,4 mio. kr. Pga. usikkerheden om LTK s fremtidige selskabsskatteprovenu er selskabsskatteprovenuet i overslagsårene nedsat med 20,4 mio. kr. til 91 mio. kr. årligt. Ejendomsskatterne (dvs. grundskyld og dækningsafgift) Reguleringsprocenten for 2018 udgør 6,5 pct. Ved beregningen af kommunens grundskyldsprovenuer i overslagsårene er taget hensyn til, at nogle grundejere kun kan tillægges en stigningstakt, der ligger under reguleringsprocenten, idet de ellers ville betale grundskyld af et beløb, som overstiger den offentlige vurdering.

16 12 BUDGETFORUDSÆTNINGER På trods af boligaftalen af 2. maj 2017 anbefaler KL, at kommunerne budgetterer grundskyldsindtægterne akkurat som tidligere år, idet de nye ejendomsvurderinger ikke foreligger endnu. Grundskylden for 2018 er beregnet til 463,9 mio. kr. ved en grundskyldspromille på 20,985. Provenuet er beregnet ud fra de afgiftspligtige grundværdier, som borgerne betaler grundskyld af i Ved beregningen af kommunens grundskyldsprovenu i overslagsårene er taget udgangspunkt i KL s skøn for reguleringsprocenterne samt den besluttede sænkning af grundskyldspromillen med 0,5 promille i 2018: De budgetterede dækningsafgifter for 2017 bygger på tal fra Ejendomsskatteregistret (ESR). I budgettets overslagsår er kommunens provenuer vedr. dækningsafgift af offentlige ejendomme uændret. 2. Tilskud og udligning Tilskud og udligning omfatter statstilskud, udligning af beskatningsgrundlaget, udligning og tilskud vedrørende udlændinge, sektorspecifikke udligningsordninger, særlige tilskud og beskæftigelsestilskuddet. Der er i 2018 indarbejdet det statsgaranterede skattegrundlag med tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb, mens overslagsårene er baseret på KL s tilskuds- og udligningsmodel. Budgetteringen tager bl.a. højde for konsekvenserne af regeringens og KL s aftale om kommunernes økonomi for 2018 samt KL s seneste pris- og lønskøn. Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Det indgår i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2018, at der i 2018 ydes et ekstraordinært finansieringstilskud på 3.5 mia. kr. Tilskuddet fordeles på følgende måde: 1,5 mia. kr. fordeles som grundtilskud til alle kommuner fordelt efter indbyggertal. 1 mia. kr. fordeles efter indbyggertal til kommuner med et strukturelt underskud pr. indbygger over landsgennemsnittet. 1 mia. kr. fordeles efter indbyggertal til kommuner med et beskatningsgrundlag (statsgaranti) under kr. pr. indbygger. Lyngby-Taarbæk modtager 14,5 mio. kr. i Tilskud vedr. styrket kvalitet i daginstitutioner I forlængelse af finansloven for 2012 er der afsat et tilskud til bedre normeringer og kvalitet i dagtilbud fra 2013 og frem. Tilskuddet, der i 2018 udgør 544,5 mio. kr., fordeles ud fra den enkelte kommunes andel af det skønnede antallet af 0-5-årige børn i kommunerne pr. 1. januar Lyngby-Taarbæks tilskud udgør 5,3 mio. kr. i 2018 stigende til 5,7 mio. kr. i Tilskud fra Kvalitetsfonden Regeringen har etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Formålet med kvalitetsfonden er at løfte investeringsniveauet (dvs. de fysiske rammer) på de borgernære serviceområder: dagtilbud, folkeskolen, ældreområdet (ekskl. kommunale ældreboliger) og fritidsfaciliteter til børn og unge. I 2018 udmøntes 2,7 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne. De tidligere krav om kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler blev ophævet med virkning fra 1. januar Kvalitetsfondsmidlerne er siden da blevet fordelt som en del af bloktilskuddet.

17 13 BUDGETFORUDSÆTNINGER 3. Budget- og regnskabssanktioner Krav om overskud på den løbende drift i budgetåret og overslagsårene Med udgangspunkt i budgetloven indgår i budget- og regnskabsbekendtgørelsen et krav om, at der fra budget 2014 skal være overskud på den løbende drift i budgetåret og overslagsårene. Kravet skal understøtte princippet om en sund økonomistyring i den enkelte kommune, således at en kommune ikke finansierer løbende driftsudgifter ved forbrug af likviditet. Bestemmelsen om overskud på den løbende drift er formuleret således, at indtægter fra skatter, tilskud mv. skal være større end serviceudgifterne, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, udgifter til overførsler samt nettorenteudgifter. Sanktion på serviceudgifterne i budget 2018 Kommunernes budgetterede serviceudgifter er, som i de senere år, underlagt en sanktion i forhold til det aftalte niveau. 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen, jævnfør budgetloven. Budgetsanktionen er som udgangspunkt kollektiv i Budgetloven giver imidlertid social- og indenrigsministeren bemyndigelse til at gøre sanktionen delvis individuel, såfremt det vurderes at enkeltkommuner ikke har udvist en passende budgetadfærd. Sanktion på serviceudgifterne i regnskab 2018 En eventuel regnskabssanktion i 2018 udmåles i forhold til de samlede kommunale budgetter for service. Sanktionen er delt i en individuel del (60 pct.), som betales af de kommuner, som har overskredet det oprindelige budget samt en kollektiv del (40 pct.). Sanktion på anlæg i budget 2017 Herudover indebærer økonomiaftalen, at kommunernes anlægsniveau på 17 mia. kr. i 2018 er underlagt et egentligt loft. Det indebærer, at op til 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud i 2018 er betinget af, at kommunernes samlede budget for bruttoanlæg er inden for rammerne af økonomiaftalen for Ingen sanktion på anlæg i regnskab 2018 Kommunernes regnskab for bruttoanlæg er ikke omfattet af en sanktionsmekanisme i Regeringen og KL er dog enige om, at det er en central forudsætning for økonomiaftalen, at den aftalte kommunale anlægsramme i 2018 overholdes i både budgetterne og regnskaberne.

18 14 BUDGETFORUDSÆTNINGER 4. Driftsvirksomhed Inden for de enkelte udvalg (bevillingsområder) er driftsbudgettet opdelt i aktivitetsområder. På de følgende sider er der for alle aktivitetsområder beskrevet perspektiver og udfordringer, ligesom budgetforudsætningerne og de mere detaljerede budgettal er angivet her. Nedenfor er det samlede driftsbudget angivet i resuméform opdelt på udvalgsniveau. Driftsvirksomhed på udvalgsniveau (nettodriftsudgifter) Mio. kr. R16 og B17 i årenes priser BF18-21 i 2018-niveau += udgifter -= indtægter R16 B17 B18 BO19 BO20 BO21 Børne- og Ungdomsudvalget ,0 875,7 899,2 893,2 897,4 903,8 Kultur- og Fritidsudvalget... 59,0 61,9 63,2 62,7 62,8 62,9 Social- og Sundhedsudvalget , , , , , ,8 Teknik- og Miljøudvalget ,9 128,6 126,5 124,8 122,3 118,6 Økonomiudvalget ,3 556,3 573,7 563,4 541,1 540,6 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ,4 482,6 482,4 489,5 497,9 503,1 I alt , , , , , ,8 Takster og gebyrer Takster og gebyrer er som udgangspunkt fremskrevet således, at det generelt svarer til pris- og lønudviklingen af udgifterne inden for de pågældende områder. På dagtilbudsområdet er taksterne fastsat i forhold til en forældrebetalingsandel på 25 pct. De indarbejdede takster fremgår af takstoversigten. Regeringens lov- og cirkulæreprogram 2018 Kommunen får refunderet nettoudgifterne grundet ny/ændret lovgivning i henhold til DUT-princippet. Dvs. de ændrede nettoudgifter på landsplan, som regeringen og KL er nået frem til, som altovervejende hovedregel fordeles kommunerne imellem i forhold til kommunens andel af folketallet i hele landet. Dette års lov- og cirkulæreprogram giver anledning til årlige merudgifter på henholdsvis 3,6 mio. kr. i 2018, 4,0 mio. kr. i 2019, 4,0 mio. kr. i 2020 og 4,0 mio. kr. i 2021 som er fordelt på de relevante aktivitetsområder.

19 15 BUDGETFORUDSÆTNINGER 5. Anlægsvirksomhed Anlægsbudgettet ligger i på et niveau, der overstiger kommunens politik om et årligt anlægsniveau på 100 mio. kr. i gennemsnit (inkl. lånefinansierede projekter). Der er i budget ingen uspecificeret anlægspulje, idet niveauet ligger på over 100 mio. kr. Anlægsvirksomhed (nettoanlægsudgifter) Mio. kr. R15 og B16 i årenes priser BF17-20 i 2017-niveau R16 B17 B18 BO19 BO20 BO21 Økonomiudvalget ,1 155,0 100,2 136,7 114,3 172,0 Anlægspulje (uspec. proj.) I alt ,1 155,0 100,2 136,7 114,3 172,0 Heraf lånefinansierede projekter... 10,3 17,9 3,3 3,3 Ejendomssalg mv.. (netto) -193,1-18,8-117,9 0,4 16,2-10,0 Ejendomssalg mv.... I -201,7-26,2-141,6-23, ,0 Ejendomssalg mv.... U 8,6 7,4 23,7 23,8 16,2 10,0 I 2018 er der jf. økonomiaftalen loft over de kommunale anlægsinvesteringer i budgettet. Anlægsudgifterne opgøres som bruttoanlægsudgifterne på hovedkonto 0 og 2-6, fratrukket bruttoanlægsudgifterne til ældreboliger på funktion Kommunens bruttoanlægsudgifter er følgende: Mio. kr priser B18 BO19 BO20 BO21 Korr. bruttoanlægsudgifter ,8 173,2 144,9 191,1 Det er i økonomiaftalen forudsat, at de kommunale anlægsinvesteringer udgør 17 mia. kr. i Anlægsloftet og sanktionen stiller krav til kommunerne og den gensidige koordinering i den faseopdelte budgetlægning, idet der ikke udmeldes en særskilt ramme for den enkelte kommune. Ses anlægsrammen i f.h.t. kommunens andel af bloktilskuddet vil et vejledende skøn være ca mio. kr. Den detaljerede investeringsoversigt, inkl. bemærkninger, er indeholdt i afsnittet Anlægsvirksomheden. Ejendomssalg De budgetterede ejendomssalg i vedrører følgende: Salg af jord til finansiering af kommunens grundkapital ifm. etablering af almene familie- og ældreboliger Salg af del af Dyrehavegaards Jorder Salg af ejendomme ifm. Liv i Lundtofte Salg af diverse ejendomme Udgifterne under ejendomssalg vedrører primært udgifter i forbindelse med ejendomssalget Dyrehavegaards Jorder.

20 16 BUDGETFORUDSÆTNINGER 6. Pris- og lønskøn Der er anvendt KL s udmeldte pris- og lønskøn fra juni 2017, jf. nedenstående oversigt. Den kommunale pris- og lønudvikling - serviceudgifterne Årligt 2017/ / / /21 Løn... 1,52 2,60 2,60 2,60 Priser... 2,16 2,16 2,16 2,16 Løn/priser i alt... 1,7 2,5 2,5 2,5 Den kommunale pris- og lønudvikling - anlægsudgifterne Årligt 2017/ / / /21 Løn og priser i alt... 2,4 2,4 2,4 2,4 Den kommunale pris- og lønudvikling inkl. anlæg og overførselsudgifter Årligt 2017/ / / /21 I alt... 1,7 2,3 2,3 2,3 Det skal bemærkes, at der til regulering af bloktilskuddet anvendes pris- og lønskønnet inkl. overførselsudgifter. 7. Låneoptagelse Økonomiaftalen for 2018 indeholder følgende lånepuljer: Lånepulje målrettet investeringer med et effektiviseringspotentiale (250 mio. kr.) Lånepulje målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder (400 mio. kr.) Ordinære anlægsområde til øvrige anlægsaktiviteter (200 mio. kr.) Styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner (500 mio. kr.) I budget er der alene budgetteret med lån efter de automatiske låneregler, dvs. til finansiering af grøn klimainvesteringspulje og lån til opførelse af almene boliger og LAR-projekter. Målsætningen i kommunens lånepolitik er, at den langfristede gæld pr. indbygger ikke må stige yderligere. Som det ses af nedenstående tabel, er der et fald i gælden fra 2016 og frem. Den samlede gæld stiger dog fra 2019 til 2020 som følge af, at kommunen optager lån i forbindelse med afslutningen af LAR-projekter. Ses der bort for disse lån er der alene et fald i gælden, hvilket er i overensstemmelse med målsætningen. Ses alene på den almindelige lånoptagelse falder gælden fra ultimo 2016 til 2021 med ca. 180 mio. kr. Heraf alene med ca. 160 mio. kr. i Mio. kr. (årets priser) Gæld (ultimo året)** heraf almene boliger* heraf øvrig gæld *) Inkl. lån vedr. LAR-projekter. Ekskl. indeksregulering (reguleres på status). **) Ekskl. selvejende institutioner og leasede aktiver

21 17 BUDGETFORUDSÆTNINGER 8. Leasingarrangementer Kommunen har indtil nu ikke indgået sale and lease back-arrangementer eller leasing af anlægsaktiver. Der er i budgettet ikke forudsat indgået sådanne arrangementer. Leasing af driftsmidler, der ikke giver anledning til deponering, indgår ikke som særskilte poster i budgetlægningsfasen, idet en eventuel leasingudgift skal finansieres inden for den berørte institutions driftsramme/alternativt forvaltningens driftsramme. Denne procedure er også gældende, hvis der i selve regnskabsåret administrativt indgås leasing af driftsmidler. 9. Serviceudgifterne Den økonomiske aftale mellem regeringen og KL indeholder en øvre ramme for kommunernes udgifter på serviceområderne. Serviceudgifterne defineres som de samlede nettodriftsudgifter fratrukket: nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder, nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, nettodriftsudgifter til ældreboliger, indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkelsager, nettodriftsudgifterne til overførsler og nettodriftsudgifterne til forsikrede ledige. Beregningen af kommunernes serviceramme for 2018 tager udgangspunkt i den aftalte serviceramme for 2017 som vist nedenfor: Mio. kr. Budget 2017 (17-pl) Fra budget 2017 til udgiftsloft Udgiftsloft 2018 (17-pl) Ændrede pris- og lønforudsætninger i 2017 fra 2,1 pct. til 1,8 pct Korrigeret udgangspunkt (17-pl) Pris og lønstigning 2017 til 2018 (1,7 pct.) Løft af borgernær kernevelfærd Løft - kræftplan Løft den nationale demenshandleplan Nye digitaliseringsprojekter Øvrige tekniske korrektioner (skæv DUT mv.) Serviceudgifter aftalen 2018 (18 pl) *) *) Eksklusiv Lov- og cirkulæreprogram Til brug for budgetlægningen beregner KL en kommunespecifik serviceudgiftsramme for KL s beregnede serviceramme for Lyngby-Taarbæk Kommune er anvendt i budgettet. Fra 2018 er omprioriteringsbidraget blevet erstattet af et flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram i kommunerne. Målsætningen er at frigøre 1 mia. kr. årligt, heraf afsættes 0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor. Serviceudgiftsrammen for Lyngby-Taarbæk Kommune er som konsekvens heraf reduceret med 4,94 mio. kr. årligt fra og med svarende til Lyngby-Taarbæk s andel af sænkningen af de årlige udgiftslofter med 0,5 mia. kr. årligt.

22 18 BUDGETFORUDSÆTNINGER Fra og med budget 2014 har kommunerne kunnet budgettere med en generel reserve til dækning af udgifter, som det ikke er muligt at fordele på budgettidspunktet, bortset fra løn- og barselspuljer. Den generelle reserve kan maksimalt udgøre 1 procent af de budgetterede nettodriftsudgifter til service i den enkelte kommune. I budgetforslaget er ikke budgetteret med en generel reserve. Mio. kr Udgiftsramme for LTK (KL-beregning) , , , ,2 Serviceudgifter i LTK (budgetforslag ) , , , ,1 Råderum... 3,0 29,2 46,7 38,1 Generel reserve maksimalt 1 pct Råderum inklusiv reserve... 3,0 29,2 46,7 38,1 - = overskridelse af udgiftsramme, + = overholdelse af udgiftsramme Oversigten viser, at Lyngby-Taarbæk s råderum er 3 mio. kr. i 2018 stigende til 38,1 mio. kr. i Når råderummet falder fra 2020 til 2021 hænger det sammen med, at serviceudgifterne stiger i 2021 samtidig med at servicerammen reduceres med 4,94 mio. kr.

23 AFTALEN OM KOMMUNERNES ØKONOMI

24 20 AFTALEN OM KOMMUNERNES ØKONOMI Aftale om kommunernes økonomi for 2018 Regeringen og KL indgik d. 1. juni 2017 en aftale om kommunernes økonomi for Det flerårige moderniserings- og effektiviseringsprogram, udgør fortsat et vigtigt element i aftalen for Samtidig skal regelforenkling og afbureaukratisering gøre kommunernes arbejde nemmere. Det fælles moderniserings- og effektiviseringsprogram skal i 2018 frigøre 1 mia. kr., hvoraf 0,5 mio. kr. frigøres til prioritering bredt i den offentlige sektor fra Med aftalen får kommunerne løftet den kommunale serviceramme med 800 mio. kr. til prioritering af borgernær kernevelfærd, herunder for at understøtte kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for ældre borgere. Derudover forbliver de resterende 0,5 mia. kr. der er frigjort fra moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i 2018, i kommunerne til kernevelfærd. Anlægsloftet for kommunernes investeringer udgør 17 mia. kr., hvilket er et løft i forhold til aftalen for 2017, for også at understøtte kommunale investeringer i borgernær velfærd. Kommunerne modtager igen i 2018 et særtilskud (ekstraordinært finansieringstilskud), hvoraf 1,5 mia. kr. fordeles som grundtilskud svarende til 14,4 mio. kr. til Lyngby-Taarbæk Kommune. Hovedelementerne i aftalen: Flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram, der fra 2018 skal frigøre 1 mia. kr. årligt, heraf afsættes 0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor. Det kommunale udgiftsloft løftes med 800 mio. kr. til prioritering af borgernær kernevelfærd. Kommunernes anlægsloft i 2018 udgør 17 mia. kr. Herunder udmøntes 2,7 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2018 til prioritering af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Ekstraordinært finansieringstilskud i 2018 på 3,5 mia. kr., hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår mens 1,5 mia. kr. fordeles som grundtilskud. Kommunerne skal arbejde for at sænke skatterne. Der afsættes 450 mio. kr. i 2018 til en tilskudsordning til skattenedsættelser til de kommuner, der nedsætter indkomstskatten uden at hæve andre skatter. Samtidig gives der mulighed for, at andre kommuner kan hæve skatten indenfor en ramme på 200 mio. kr. Set under ét er målet således at sænke skatterne med samlet set 250 mio. kr. i Lånepulje på 250 mio. kr. målrettet investering med et effektiviseringspotentiale, samt en lånepulje på 400 mio. kr. målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder. Særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 350 mio. kr. i Derudover er der afsat en lånepulje på 500 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Kommunerne skal ikke opkræve indtægter fra parkeringsordninger, og den eksisterende modregningsordning for kommunale parkeringsindtægter søges strammet. Kommunerne skal fortsat arbejde for at reducere byggesagsgebyrerne og sagsbehandlingstiderne. Der igangsættes et arbejde med en sammenhængsreform med henblik på at opnå bedre kvalitet og en mere sammenhængende indsats til borgerne, bl.a. gennem regelforenkling og afbureaukratisering frem mod starten af Herunder genindførsel af udfordringsretten.

25 21 AFTALEN OM KOMMUNERNES ØKONOMI Bedre tilrettelæggelse og mere effektive indkøb på tværs af den offentlige sektor gennem styrkelse af det indkøbsstrategiske samarbejde. Arbejdet skal understøtte at der skabes gevinster gennem fælles aftaler, der sikrer billigere indkøb og gevinster gennem digitale løsninger, fx e- handel. Styrke sammenhængende læring på 0-18 års området fra dagtilbud og folkeskolen over kompetencegivende uddannelser til arbejdsmarkedet med henblik på at give børn og unge kundskaber og færdigheder til videre uddannelse og beskæftigelse, og så alle børn kommer med. En forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats gennem en ny beskæftigelseslov, der understøtter mere frihed til lokale og effektive løsninger til gavn for både ledige og virksomheder. Målet med forenkling af beskæftigelsesloven er, at hovedparten af reglerne skal være fælles for alle målgrupper. Enighed om at gennemføre konkrete tiltag der vil gøre det muligt for kommuner og boligorganisationer at opføre og drive almene boliger billigere end i dag. Endvidere tiltag, der vil gøre det muligt for kommunerne at levere en bedre faglig indsats for borgere i botilbud, der understøtter den rehabiliterende indsats på socialområdet. Vækst og udvikling i hele Danmark og fortsat implementering af de 120 initiativer i udspillet, herunder modernisering af planloven, udflytning af statslige arbejdspladser, bedre lånemuligheder i sommerhus, kystbeskyttelsesmyndighed samles i kommunerne samt samarbejde med forsikringsselskaberne om klimatilpasningsindsatsen. Skabe bedre sammenhænge og regelforenklinger på socialområdet for at styrke faglighed, frigøre ressourcer samt understøtte kommunernes styringsmuligheder. Kommunerne fortsætter det målrettede arbejde med forebyggelsesindsatsen på sundhedsområdet og udvikling af det nære sundhedsvæsen med henblik på at understøtte det specialiserede sygehus- og sundhedsvæsen. Herunder bl.a. kulegravning af regler på ældreområdet og dagtilbudsområdet, udvikling af styringen af psykiatrien samt gennemførsel af fælles sprog III (omsorgsjournaler) inden udgangen af Regelforenkling og afbureaukratisering, der kan forbedre og styrke kommunernes styringsmuligheder. Dette gennem initiativer, der kan identificere statslige regler, der står i vejen for en effektiv opgaveløsning i kommunerne, bl.a. afskaffelse af kravet om et halvårsregnskab. Mere effektiv drift gennem samarbejde og nye organiseringer, herunder standardisering, digitalisering og centralisering i kommunerne eller i tværkommunale samarbejder, fx løn og bogholderi og facility management. Videreførsel af det etablerede partnerskab om udviklingen af økonomistyringen i kommunerne samt videreføre samarbejdet om god arbejdsgiverpraksis.

26 22

27 HOVEDOVERSIGT Den flerårige hovedoversigt giver et summarisk overblik over de kommende års aktivitetsudvikling og finansiering. Oversigten er opdelt i: A. Driftsvirksomhed B. Anlægsvirksomhed C. Renter D. Balanceforskydninger E. Afdrag på lån F. Finansiering Summen af posterne A til E finansieres under ét af post F. Indtægter er markeret med minus (-) foran beløbet.

28 24 HOVEDOVERSIGT Hele kr. Regnskab 2016 Budget 2017 Budgetforslag 2018 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Heraf refusion Forsyningsvirksomheder mv Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse mv Heraf refusion Fællesudgifter og administration mv A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT Heraf refusion B. ANLÆGSVIRKSOMHED 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder mv Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse mv Fællesudgifter og administration mv B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT * Pris- og lønstigninger vedr. hovedkonto 0-6 (BO-årene)... C. RENTER I ALT D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse(+) / forbrug(-) af likvide aktiver Øvrige finansforskydninger ( ) D. BALANCEFORSKYDNINGER I ALT E. AFDRAG PÅ LÅN I ALT A + B + C + D + E + * F. FINANSIERING Optagne lån Tilskud og udligning Udligning af købsmoms Skatter F. FINANSIERING I ALT BALANCE FINANSIERINGSOVER- (-)/UNDERSKUD(+)

29 25 HOVEDOVERSIGT Hele kr. A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger. Heraf refusion Forsyningsvirksomheder mv Transport og infrastruktur Undervisning og kultur... Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse mv... Heraf refusion Fællesudgifter og administration mv.... A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT... Heraf refusion... B. ANLÆGSVIRKSOMHED 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger. 01 Forsyningsvirksomheder mv Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse mv Fællesudgifter og administration mv.... B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT... * Pris- og lønstigninger vedr. hovedkonto 0-6 (BO-årene)... C. RENTER I ALT... D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse(+) / forbrug(-) af likvide aktiver... Øvrige finansforskydninger ( )... D. BALANCEFORSKYDNINGER I ALT... E. AFDRAG PÅ LÅN I ALT... A + B + C + D + E + *... F. FINANSIERING Optagne lån... Tilskud og udligning... Udligning af købsmoms... Skatter... F. FINANSIERING I ALT... BALANCE... FINANSIERINGSOVER- (-)/UNDERSKUD(+) Budgetoverslag 2019 Budgetoverslag 2020 Budgetoverslag 2021 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt

30 26

31 SAMMENDRAG AF BEVILLINGSOVERSIGT Sammendraget af bevillingsoversigten vises efter totalbudgetprincippet og indeholder derfor såvel driftsposter som anlægs- og kapitalposter. Oversigten er fordelt på udvalgs- og aktivitetsområder, og de anførte beløb er nettobeløb.

32 28 SAMMENDRAG AF BEVILLINGSOVERSIGT Hele kr. (netto) A. DRIFTSVIRKSOMHED Budgetforslag Budgetoverslag Nettodriftsområder BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Uddannelse og pædagogik Skoler Dagtilbud Klubber Udsatte børn Udsatte børn. Myndighed Udsatte børn. Udfører KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Fritid og kultur Fritid Idræt Folkeoplysning Bibliotek Kultur SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og omsorg Omsorg Sundhed Handicappede og Soc. indsatser Handicappede. Udfører Handicappede. Myndighed Tandpleje og Sundhedstjeneste TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Grønne områder og kirkegårde samt trafik Grønne områder og kirkegårde Trafik Miljø og natur ØKONOMIUDVALGET Beredskab Administration Puljebeløb Kommunale ejendomme m.m BESKÆFTIG.- OG INTEGRATIONSUDV. Beskæftigelse Erhverv Ydelser Ældre. Ydelser Tværgående. Ydelser Handicappede. Ydelser DRIFTSVIRKSOMHED I ALT

33 29 SAMMENDRAG AF BEVILLINGSOVERSIGT Hele kr. (netto) B. ANLÆGSVIRKSOMHED Budgetforslag Budgetoverslag Nettoanlægsområder ØKONOMIUDVALGET Skoler Dagtilbud Idræt Kultur Træning og omsorg Handicappede Grønne områder og kirkegårde Trafikanlæg mv Miljø og natur Administration Puljebeløb Kommunale ejendomme mv NETTOANLÆGSOMRÅDER I ALT Ejendomssalg Kommunale ejendomme m.m EJENDOMSSALG I ALT ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT Pris- og lønstigninger vedr. drifts- og anlægsvirksomhed (bo-årene) C. RENTER HOVEDKONTO FINANSIERING HOVEDKONTO D. BALANCEFORSKYDNINGER HOVEDKONTO 08 I ALT FINANSIERINGSOVER-/UNDERSKUD

34 30

35 DRIFTSVIRKSOMHED PERSPEKTIVNOTATER/BEMÆRKNINGER Perspektivnotaterne/budgetbemærkningerne opdeles i: 1. Beskrivelse af området 2. Økonomisk driftsramme 3. Budgetforudsætninger 4. Perspektiver og udfordringer 5. Nøgletalsudvikling 6. Sammenligning af nøgletal

36 32

37 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET

38 34 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Skoler og Klubber Aktivitetsområde: Uddannelse og Pædagogik Delaktivitetsområde Skoler og Klubber 1. Beskrivelse af området Aktivitetsområdet omfatter: A. Drift af folkeskoler inkl. SFO herunder ni folkeskoler, efteruddannelse og læsecenter B. Kommunal og regional specialundervisning - PPR-området, drift af egne specialskoler og gruppeordninger, køb og salg af mellemkommunale specialtilbud C. Ungdomsskoletilbud musik, sprog, drama, natur og computerfag D. Kommunalt tilskud til drift af privatskoler, efterskoler og produktionsskoler E. Tilskud til drift af Ungdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med andre kommuner (UU-Nord klasse) F. Drift af klubtilbud fritidsklub og ungdomsklub på folkeskolerne 2. Økonomisk driftsramme Tabel 2.1 Økonomisk driftsramme Beskrivelse / mio. kr. R16 B17 B18 BO19 BO20 BO21 BM* Folkeskoler 356,6 343,8 344,1 343,7 346,2 347,6 A/R Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 3,8 3,5 3,9 3,8 3,8 3,8 R Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 8,3 8,8 8,6 8,5 8,5 8,5 R Skolefritidsordninger 31,4 36,8 33,3 32,6 32,4 32,1 A/R Befordring af elever i grundskolen 3,1 3,0 3,0 2,9 2,9 2,9 R Specialundervisning i regionale tilbud 4,0 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 R Kommunale specialskoler 66,6 67,1 69,3 67,8 66,2 66,2 R Efter- og videreuddannelse i folkeskolen 2,1 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 R Bidrag til statslige og private skoler 31,7 32,1 33,6 33,8 34,1 34,6 A Efterskoler og ungdomskostskoler 6,4 6,5 6,4 6,4 6,5 6,6 A/R Ungdommens Uddannelsesvejledning 4,2 5,4 5,4 5,4 5,5 5,5 A Produktionsskoler 2,2 1,9 2,1 2,1 2,2 2,3 A Teatre 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 R Ungdomsskolevirksomhed 5,1 5,3 5,4 5,4 5,4 5,4 R Motorikhuset 3,1 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 R Aktivitetsområde Skoler i alt 528,8 524,3 524,9 522,4 523,6 525,4 Beskrivelse / mio. kr. R16 B17 B18 BO19 BO20 BO21 BM* Klubber - fællesområdet -9,9-7,9-8,2-8,1-7,8-7,7 A/R Klubberne - decentralt 23,9 20,4 20,4 20,2 20,2 20,2 A/R Aktivitetsområde Klubber i alt 14,0 12,5 12,1 12,2 12,5 12,6 (Driftsrammen er opdateret pr ) Anm.: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra totalen pris- og lønniveau. *Budgetteringsmetode R: Rammebudgetteret, A: Aktivitetsbudgetteret. Budgetændringerne på skoleområdet i perioden vedrører øgede udgifter som følge af den demografiske udvikling på de aktivitetsfinansierede områder (A). Dog er der i perioden også vedtaget effektiviseringer, særligt beslutningen om børnehaveklassedannelse på baggrund af ét skoledistrikt er med til at reducere de demografiregulerede udgifter. På klubområdet ændres budgettet som følge af kapacitetstilpasninger fra 2017 til 2018 og overslagsår. Forskellen mellem forbrug 2016 og budget 2017 skyldes, dels samlet besparelse fra 2016 på 1,7 mio. kr. (Club 10, Vandværk og Fritidsklub), samt at decentralt budget til klubberne i 2017 først (kan) udmeldes efter dannelse af oprindeligt budget.

39 35 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Skoler og Klubber Tabel 2.2 Skoler og SFO Område Beskrivelse Folkeskoler I alt 0,3-0,1 2,4 3,8 3/4 PL fremskrivning 2018/2019 (B2016) Indkøbsaftale Tolkebistand (BUU E1 2017) Omplacering af Båndtimer fra SFO Hollandsk Sprogundervisning Permanent omplacering fra inklusionspulje til skolerne (BUU ) Kapacitetstilpasning 2015 Kapacitetstilpasning 2016 Kapacitetstilpasning 2017 Kapacitetstilpasning 2018 Permanent omplacering til Specialskoler Flexmedarbejder, Hjemmeundervisning og pilotprojekt (teknisk) Ét Skoledistrikt (B2016) Klassekvotient på 25 elever (KMB SK6) Naturfagsstrategi (B2017) -1,3-0,2 1,3 0,3 1,4 1,4 1,4 1,2 1,7-1,0-3,2-1,8-1,0-3,5-0,2 1,3 0,3 1,4 1,4 4,3 1,3 5,2-1,0-5,9-3,6-1,0-3,5-0,2 1,3 0,3 1,4 1,4 4,3 1,9 7,2-1,0-5,9-3,6-1,0-3,5-0,2 1,3 0,3 1,4 1,4 4,3 1,9 8,6-1,0-5,9-3,6-1,0 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen I alt Omplacering af rest rengøringspulje til resterende rengøringspulje (teknisk) Omplacering af medarbejder fra PPR (teknisk) Lov og Cirkulære ,3-0,1 0,2 0,2 0,3-0,1 0,2 0,2 0,3-0,1 0,2 0,2 0,3-0,1 0,2 0,2 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. I alt 3/4 PL fremskrivning 2018/2019 (B2016) Flytning af medarbejder til Fællesudgifter (teknisk) -0,2 0,0-0,2-0,3-0,1-0,2-0,3-0,1-0,2-0,3-0,1-0,2 Skolefritidsordninger I alt -3,5-4,5-4,4-4,8 3/4 PL fremskrivning 2018/2019 (B2016) Omplacering af Båndtimer til Skoler (Teknisk) Kontrolgruppe (KMB ) Kapacitetstilpasning 2015 Kapacitetstilpasning 2016 Kapacitetstilpasning 2017 Kapacitetstilpasning ,3-1,3-0,1-0,7 0,5 0,4-2,0-0,9-1,3-0,1-0,7-0,6 0,6-1,5-0,9-1,3-0,1-0,7-0,6 0,2-1,2-0,9-1,3-0,1-0,7-0,6 0,2-1,5 Kommunale specialskoler I alt 2,2 0,7-1,0-1,0 3/4 PL fremskrivning 2018/2019 (B2016) Permanent omplacering af inklusionsmidler til almenområdet fra inklusionspulje (BUU 08.14) Permanent omplacering af flexmedarbejder og hjemmeundervisning fra folkeskoler til Heldagsskolen (teknisk) Pilotprojekt Sorgenfriskolen tidlig opsporing mv. (CSI) -0,2-1,4 0,7 0,3 2,8-0,6-1,4 0,7 0,3 1,7-0,6-1,4 0,7 0,3 0,0-0,6-1,4 0,7 0,3 0,0

40 36 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Skoler og Klubber Ekstra autismehold Sorgenfriskolen (ØU ) Bidrag til statslige og private skoler I alt Kapacitetstilpasning 2016 Lov & Cirkulære pkt Kapacitetstilpasning 2017 Kapacitetstilpasning ,5 0,4-0,3 0,3 1,1 1,7 0,3-0,3 0,5 1,2 2,0 0,3-0,3 0,8 1,2 2,5 0,3-0,3 0,8 1,7 Efterskoler og ungdomskostskoler I alt Kapacitetstilpasning 2016 Kapacitetstilpasning ,1 0,2-0,3-0,1 0,2-0,3 0,0 0,3-0,3 0,1 0,3-0,2 Ungdommens Uddannelsesvejledning I alt Kapacitetstilpasning 2017 Kapacitetstilpasning ,0 0,1-0,1 0,0 0,1-0,1 0,1 0,2-0,1 0,2 0,2 0,0 Produktionsskoler I alt 0,2 0,2 0,3 0,4 Kapacitetstilpasning 2016 Kapacitetstilpasning ,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 0,2 0,2 Ungdomsskolevirksomhed I alt 0,1 0,1 0,1 0,1 3/4 PL fremskrivning 2018/2019 (B2016) Omplacering af budget fra ungdomsskole til almen ungdomsskole (teknisk) 0,0 0,1-0,1 0,2-0,1 0,2-0,1 0,2 Skoler inkl. SFO i alt 0,7-1,8-0,7 1,2 Klubber Område Beskrivelse Klubber I alt -0,4-0,4-0,1 0,0 3/4 PL fremskrivning 2018/2019 (B2016) Kapacitetstilpasning 2016 Kapacitetstilpasning 2017 Kapacitetstilpasning 2018 Omplaceret løn til fælles Dagtilbud (teknisk) 0 0,2 0,1-0,2-0,5-0,1 0,2 0,2-0,2-0,5-0,1 0,2 0,5-0,2-0,5-0,1 0,2 0,5-0,1-0,5 Mio. kr pris- og lønniveau Anm.: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra totalen.

41 37 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Skoler og Klubber 3. Budgetforudsætninger 3.1 Generelle budgetforudsætninger Skoler og SFO Ressourcetildelingen til skolerne er på baggrund af antallet klasser og elever samt tildeling af ressourcer til opgaver i forbindelse med undervisningen efter gældende fagpolitiske aftaler. Budgettet omfatter midler til alle aktiviteter på skolerne inklusiv SFO. Budgettildelingen tager udgangspunkt i kapacitetsmodellen, som følgende budgetområder er omfattet af: Folkeskoler Folkeskolernes samlede budget reguleres i forhold til udviklingen i antal dannede klasser samt forventet antal elever, jf. befolkningsprognose og forventet klassedannelse. Fra skoleåret 2017/2018 træder den ny budgetmodel i kraft. Herefter kapacitetstilpasses budgettet til folkeskoler med kr. pr. indskolingsklasse, kr. pr. mellemskoleklasse og kr. pr. udskolingsklasse. Derudover kapacitetstilpasses med kr. pr. elev i klasserne over 20 elever ( gennemsnitligt pr. skole) samt kr. pr. elev på skolerne til undervisningsmaterialer og uddannelse mv. Med udgangspunk i indskrivningsprocenten for årgangene svarende til 86,2 % - og Befolkningsprognosen for 2017 samt ét skoledistrikt og en gennemsnitlig klassekvotient på 23,5 elever pr. børnehaveklasse, forventes klasseantallet at være følgende de kommende skoleår: Tabel 3.1 Klassedannelse 2017/ /2021 KLASSER 2017/ / / / BH (6 år) Klasse (7 år) Klasse (8 år) Klasse (9 år) Klasse (10 år) Klasse (11 år) Klasse (12 år) Klasse (13 år) Klasse (14 år) Klasse (15 år) I alt I alt forventes det, at der som i skoleåret 2017/2018 dannes 26 børnehaveklasser i skoleåret 2018/2019. Alle andre klasser videreføres alt andet lige i det følgende skoleår - bortset fra 6. klassen på Taarbæk Skole. I 2017/2018 og overslagsår er der budgetteret med to 10. klasser tidligere har der været oprettet fire 10. klasse. Mange af 10. klasseeleverne er kommet fra andre kommuner indtægterne fra disse elever udebliver derfor og den sparede drift fra de færre 10. klasser flyttes derfor til det mellemkommunale budget. Tabel 3.2 Antal elever fordelt på klassetrin 2017/ /2021 Klassetrin - Elever 2017/ / / /2021 Indskoling (6-9 år) Mellemskole (10-12 år) Udskoling (13-15 år) I alt Det samlede antal af elever på skolerne forventes at stige i takt med befolkningsudviklingen så ledes at antallet af elever stiger med i alt 220 elever fra 2017/2018 til 2020/2021. Det samlede antal elever forventes at kunne være inden for rammerne af de nuværende skoler men for at ka-

42 38 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Skoler og Klubber paciteten kan udnyttes bedst muligt, er det er nødvendigt at holde sig inden for rammerne af ét skoledistrikt. Tabel 3.3 Klassekvotienter i almen skolerne / /2021 Klassetrin 2017/ / / /2021 Indskoling (6-9 år) 23,65 24,01 24,55 24,53 Mellemskole (10-12 år) 22,85 23,46 23,56 25,22 Udskoling (13-15 år) 22,20 22,15 22,15 21,14 Klassekvotient 23,00 23,32 23,55 23,73 I takt med at der kommer flere elever samtidigt med at antallet af klasser er rimeligt konstant i perioden, stiger elevkvotienten. Skolerne kompenseres herfor via det særlige 20+ tillæg, der tildeles skoler med høje elevkvotienter. SFO Budgettet til SFO reguleres i forhold til det faktiske antal indmeldte børn pr. 5. september samt det forventede antal indmeldte børn, jf. befolkningsprognosen. Der reguleres med et beløb pr. barn på kr. til lønsum, et beløb pr. barn på kr. til søskendetilskud og friplads samt forældreindbetaling på kr. pr. barn pr. måned (11 måneder). Tabel 3.4 Forventet alt børn i SFO 2017/ /2021 SFO - forventet aktivitet 2017/ / / /2021 Befolkning 6-9 årige SFO indskrivnings pct. 88,2% 88,2% 88,2% 88,2% SFO indskrivning Med udgangspunkt i befolkningsudviklingen og indskrivningsprocenten i SFO (88,2 %) forventes der et lille fald i antallet af SFO børn på linie med indskrivningen i indskolingsklasserne på skolerne. Samtidigt er budgettet kapacitetstilpasset med færre udgifter til søskenderabat og fripladser set i forhold til udgifterne de seneste 3 år. Kommunale Specialskoler Budgettet til kommunens specialskoler og den mellemkommunale afregning til køb og salg af specialtilbud er rammebudgetteret og bliver derfor ikke kapacitetstilpasset i forhold til demografi og aktivitet. Ændring i bevillinger på området sker derfor ved særskilt politisk behandling. Privatskole/privat SFO/efterskole mv. Budgettet for privatskoleelever, efterskoleskoler mv. samt børn i privat SFO reguleres fuldt ud i forhold til det forventede antal elever/børn, jf. befolkningsprognosen og de fastsatte takster herfor. Området efterreguleres i forhold til de faktiske afregningspriser i året og antallet af elever. I 2017 betaler kommunen kr. pr. privatskoleelev, kr. pr. efterskoleelev og kr. pr. barn i privat SFO. Disse beløb anvendes i beregning af kapacitetstilpasningen på området. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Nord) Budgettet til Ungdommens Uddannelsesvejledning reguleres fuldt ud i forhold til det forventede antal børn, jf. Befolkningsprognosen samt den indgåede aftale med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Området efterreguleres i forhold til de faktiske afregningspriser i året og antallet af 7-16 årige. I 2017 er kommunens udgifter til UU-Nord 817 kr. pr årig i kommunen (inkl. tilvalgsydelser) - det er dette beløb, der anvendes i beregning af kapacitetstilpasningsbehovet. Beskæftigelsesordninger/produktionsskoler Budgettet til elever på produktionsskoler reguleres fuldt ud i forhold til det forventede antal elever/børn, jf. befolkningsprognosen og de fastsatte takster herfor. Området efterreguleres i forhold

43 39 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Skoler og Klubber til de faktiske afregningspriser i året og antallet af elever. I 2017 betaler kommunerne kr. pr. produktionsskoleelev under 18 år og kr. pr. produktionsskoleelev mellem 18 og 24 år - det er disse beløb, der er benyttet i beregning af kapacitetstilpasningsbehovet. Elever i kommunale og regionale specialtilbud Tilbuddet omfatter antallet af børn i kommunens specialklasser inkl. Heldagsskolen, Sorgenfriskolen og gruppeordninger, elever i regionale specialtilbud samt elever fra andre kommuner, men eksklusive enkeltintegrerede elever på almen skolerne. Elever i andre kommuners skoler Antallet af børn i Lyngby-Taarbæk Kommune, som har valgt en anden kommunes folkeskole, svarer i skoleåret 2017/18 til ca. 2,3 %. Privatskoleelever Elevtallet på privatskolerne opgøres pr hvert år, mens afregningen først foregår det efterfølgende regnskabsår. Dette betyder, at antallet af privatskoleelever i skoleåret 2015/16 afregnes medio Tallene for skoleårene 2016/ /21 er beregnet ud fra en forventet tilslutningsprocent for skolegang i private skoler på ca. 11,5 % af børn i aldersgruppen 6-16 år i kommunen (svarende til procentandelen pr. 5. september 2016). Efterskoleelever mv. Elevtallet på efterskoler mv. opgøres pr hvert år, mens afregningen først foregår det efterfølgende regnskabsår. Dette betyder, at antallet af efterskoleelever i skoleåret 2016/17 afregnes medio Tallene for årene 2016/ /21 er beregnet ud fra en forventet tilslutningsprocent for skolegang på efterskoler mv. på ca. 9,4 % af unge i aldersgruppen år i kommunen (svarende til procentandelen pr. 5. september 2016). Klubber I ressourcetildelingsmodellen for klubområdet tildeles ressourcerne til området som et grundtilskud og et aktivitetsbaseret/børnetalsafhængigt tilskud: Grundtilskuddet knytter sig til driften af de bygningsmæssige rammer for klubtilbuddene (primært rengøring). Det aktivitetsbestemte tilskud tager udgangspunkt i et enhedsbeløb pr. barn/ung og dækker klubbernes aktivitetsrelaterede udgifter dvs. omkostninger til personale og øvrige udgifter, der knytter sig til antallet af børn/unge i klubtilbuddene. Derudover er der afsat en budgetramme på 1,0 mio. kr., som tildeles klubber med særlige sociale, integrationsmæssige og pædagogiske udfordringer samt en ramme på ca. 0,5 mio. kr. vedrørende støttetimer. Områdets budgetramme er omfattet af kapacitetstilpasning og reguleres på baggrund af det forventede pladsbehov og den aktivitetsbestemte nettodriftsudgift. Ved kapacitetstilpasningen for Budget er pladsprisen netto kr. pr. år for en fritidsklubplads og kr. pr. år for en ungdomsklubplads (i 2018-niveau). Forældrebetalingen på Fritidsklub udgør i kr. pr. barn pr. måned (11 måneder) og forældrebetalingen i Ungdomsklub udgør i kr. pr. barn. pr. måned (11 måneder). I forbindelse med regnskabsårets afslutning opgøres det, hvorvidt det faktiske antal medlemmer svarer til det antal medlemmer, budgettet er dannet ud fra. Afvigelser opgjort som et gennemsnit for året afregnes på fritidsklubdelen med forældrebetalingsandelen og på ungdomsklubdelen med

44 40 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Skoler og Klubber 50 pct. af det aktivitetsbaserede enhedsbeløb pr. barn/ung. Efterreguleringen foretages i forbindelse med regnskabsårets afslutning og indregnes/modregnes i næste års budget. 3.2 Effektiviseringer i budgetforslaget Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. juni 2017, at der i budgetforslaget indarbejdes følgende effektiviseringer i budgettet for : Emne BUU E1 Indkøbsaftale -0,203-0,203-0,203-0,203 I alt -0,203-0,203-0,203-0,203 Mio. kr., 2018-pris- og lønniveau. Besparelse anført med minus-fortegn. BUU E1 Indkøbsaftale Gennem udbud vurderes det, at eksisterende indkøbsaftaler på skoleområdet kan effektiviseres særligt vedrørende udgifterne til tolkebistand. Effektivisering udgør -0,2 mio. kr. årligt fra Perspektiver og udfordringer Skoler Kvalitet på højeste niveau Lyngby-Taarbæk Kommune skal ligge på højeste nationale niveau, både mht. faglige resultater, didaktisk udvikling og elevernes trivsel. Kommunen har en udfordring med bekæmpelse af den negative sociale arv i nogle geografiske områder, jfr. nedenfor om forebyggelse samt flygtninge- og tosprogsområdet. Det er ligeledes en udfordring, at forældrene på nogle skoler har en tendens til at tage børnene ud af skolen i mellemtrin og udskoling. I arbejdet med elevernes læring har skolevæsenet fortsat et fælles fokus på udvikling af feedbackkultur, på elevernes progression og på elevcentreret ledelse. Fokus på naturfag og science Kommunen er ved at implementere en samlet naturfagsindsats, hvor skolerne har en særlig rolle i at implementere didaktiske nyskabelser og forbedringer. Dette omfatter i praksis omlægning og profilering af undervisningen, kompetenceudvikling af medarbejdere og stærkere samarbejde med eksterne parter som Engineer the Future, DTU, Vidensbyen og kommunens højteknologiske virksomheder. Fokus på digitalisering Som led i en samlet digitaliseringsstrategi skal skolerne fokusere mere på de digitale muligheder i skolens arbejde, herunder implementering af læringsplatform til systematisk anvendelse i undervisning og forældresamarbejde og udvikling af innovative ideer om eksempelvis inddragelse af eleverne, kodning/programmering mv. Fokus på Åben Skole mv. Arbejdet med at implementerer skolereformen er godt i gang, men der er fortsat brug for et fokus på innovativ praksis (i både understøttende undervisning og valgfag) og en yderligere inddragelse af eksterne aktører (herunder især virksomheder) i forhold til skolens dagligdag.

45 41 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Skoler og Klubber Flygtninge- og tosprogsområdet Skolerne skal fortsætte kapacitetsopbygningen på flygtninge- og tosprogsområdet, da det må forventes, at alle skoler i fremtiden skal medvirke til at løse opgaven med stadigt flere tosprogede. Derudover har enkelte skoler opgaven med velkomstklasserne (og udslusning fra disse klasser) og dermed udfordringer med eksempelvis traumer og analfabetisme hos nogle børn. Forebyggelse i skoler og på specialområdet Som led i en samlet forebyggelsesstrategi skal det samlede skolevæsen kunne inkludere eleverne med henblik på en samlet forberedelse til et godt voksenliv. I den forbindelse skal der analyseres nærmere på, om kommunen har de rigtige tilbud på specialområdet, og implementeres eventuelle ændringer heri. Derudover skal samarbejdet mellem det almene og det specialiserede område udvikles yderligere, og det skal afprøves, i hvor høj grad kommunens specialtilbud kan løse nye opgaver vedr. eksempelvis dagbehandling. Styrket ungeindsats Som led i en samlet styrkelse af ungeindsatsen skal skolerne medvirke til, at alle unge er mest muligt parate til en fortsat kvalificering, når de forlader folkeskolen. Der er fortsat en temmelig stor gruppe unge, der ikke lykkes med ungdomsuddannelsen og/eller på andre måder kommer på afveje i forhold til voksenlivet. Der skal udvikles mere effektive indsatser over for denne gruppe. I den forbindelse skal der være særligt fokus på at undgå en udvikling af misbrugsadfærd i års alderen. Kapacitetsstyring og klassedannelse Det forventes at Lyngby-Taarbæk Kommune fortsætter med ét fælles skoledistrikt i de kommende år. I den forbindelse skal der udvikles hensigtsmæssige kriterier for placering af eleverne, så der ikke udvikler sig store forskelle i elevsammensætningen og klassestørrelsen på skolerne. Derudover giver de store udsving i de forventede elevtal i de enkelte geografiske områder et stort behov for at optimere planlægningen af den samlede kapacitet på skoleområdet jf. figur 3.1. Dette skal kunne føre til hensigtsmæssige beslutninger om eksempelvis skolestruktur og arealanvendelse på de enkelte skoler. Tabel 4.1 Befolkningstal og forventet udvikling aldersgruppen 6-16 år Alder I alt Kilde: Befolkningsprognose 2017 Ifølge befolkningsprognosen for 2017 vil antallet af børn i alderen 6-16 år stige fra i 2017 til i 2021 hvor antallet af børn i aldersgruppen vil være højest. Derefter vil antallet af børn igen falde ned til børn i Uanset faldet i antallet af børn, er udviklingen dog meget forskellig i de enkelte skoledistrikter.

46 42 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Skoler og Klubber Ses der på den forventede demografiske udvikling i de nuværende distrikter vil Engelsborgskolen på sigt nå op på ca elever i 2030 svarende til en 5 6 spors skole. Lindegårdskolen vil blive den anden største skole, mens Virum Skole vil blive tredje mindst. Figur 4.1 forventet udvikling i antal 6 15 årige i nuværende skoledistrikter Kilde: Befolkningsprognose 2017 og indskrivnings pct. i skoledistrikterne Klubber Bidrag til udviklingen på ungeområdet Klubberne skal som en del af de enkelte skolers samlede organisation bidrage til en hensigtsmæssig udvikling på ungeområdet. I den forbindelse skal skoler/klubber (i samarbejde med Ungdomsskolen og SSP-organisationen) sikre et fortsat højt medlemstal i de enkelte klubber og en opmærksomhed på, at alle unge i de enkelte geografiske områder udvikler sig godt. Klubberne har en særlig opgave vedr. forebyggelse og bekæmpelse af misbrugsadfærd.

47 43 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Skoler og Klubber 5. Nøgletalsudvikling 5.1 Skoler Figur Udviklingen i budget og regnskab for Skoleområdet (mio. kr.) Kilde: Budget- og regnskabstal LTK 2018-priser Den samlede budgetramme på skoleområdet stiger i perioden 2014 til 2015 fra 522 mio. kr. i 2014 til 526 mio. kr. i Stigningen skyldes primært demografi og skolereformens ikrafttræden i skoleåret 2014/2015. Budgettet blev i 2015 korrigeret med ca. 6 mio. kr., særligt som følge af budgetreduktion på mellemkommunal specialundervisning ved 1. og 2. anslået regnskab samt reduktion af lønfremskrivning. Fra 2015 til 2016 falder budgettet med ca. 6 mio. kr. primært som følge af permanent nedjustering af budget på den mellemkommunale specialundervisning jf. Budgetaftale 2015 samt overførsel af midler til IT-Handleplanen. Regnskabet og det korrigerede budget i 2016 ligger ca. 12,5 mio. kr. over det oprindelige budget dels som følge af overførsler fra 2015 herunder IT-Handleplan og dels som følge af konsekvenserne ved 1. og 2 anslået regnskab særligt vedrørende oprettelse af ekstra hold på Heldagsskolen samt merforbrug på pulje til enkeltintegration mellemformer og modtageklassen på K-Nord. Fra 2016 og perioden frem mod 2018 stiger budgettet med ca. 5 mio. kr. fra 520 mio. kr. i 2016 til 525 mio. kr. i Stigningen skyldes øgede udgifter grundet demografi inkl. oprettelse af ekstra klasse på Sorgenfriskolen - kombineret med effekten af effektiviseringer i perioden. I 2019 falder budgettet dels som følge af fuld effekt af ændret P/L fremskrivning (3/4 fremskrivning i 2018 og 2019 jf. Budgetaftale 2016) dels som følge af at tildeling til ekstra hold på Sorgenfriskolen udløber skoleåret 2018/2019. Fra 2019 og frem til 2021 stiger budgettet 525 mio. kr. som følge af vækst i børnetallet og de deraf følgende kapacitetstilpasninger.

48 44 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Skoler og Klubber Figur Udviklingen i antal 6-16-årige og nettoudgiften pr årig Kilde: Befolkningsprognose 2017 og Budget- og regnskabstal LTK 2018-priser Antallet af 6-16-årige forventes at stige med ca. 9 pct. i hele perioden. Det faktiske antal af børn er steget fra ca i 2014 til i 2017, svarende til en stigning på ca. 5 pct. Antallet af årige forventes yderligere at stige til ca i 2021, svarende til en yderligere stigning på ca. 4 pct. point. Fra 2014 til 2018 falder nettoudgiften pr årig med ca. -3,5 pct. Fra 2019 og frem er nettoudgiften pr årig svagt faldende fra omkring kr. til kr. pr. barn Figur Udviklingen i antal 6-16-årige og nettoudgiften for Skoler (indeks 2014-niveau) Kilde: Befolkningsprognose 2017 og Budget- og regnskabstal LTK 2018-prisen I hele perioden er der et stigende børnetal samtidig med en relativ konstant økonomisk ramme. Som følge heraf ses der en reduktion i udgiften pr årig.

49 45 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Skoler og Klubber Fra 2014 og frem er udgifterne præget af folkeskolereformen og effektiviseringerne besluttet ved budgetaftale heraf særligt aftalen om ét skoledistrikt. For så vidt angår SFO-pladser, privatskole/-sfo, Ungdommens Uddannelsesvejledning og produktionsskolen tilpasses budgettet i forhold til udviklingen i antallet af elever/børn, samt en enhedspris for de pågældende tilbud. Her er der en klar sammenhæng mellem børn/elever og kapacitetstilpasningen af områdets budget. For folkeskolerne sker kapacitetstilpasningen imidlertid overvejende på baggrund af udviklingen i antallet af klasser og i mindre omfang antallet af elever. I det omfang en stigning i antallet af elever kan rummes inden for det nuværende antal klasser, er ressourcetilførslen til området forholdsvis begrænset. Omvendt kan få elever være afgørende for, at der bliver behov for at udvide antallet af klasser og dermed medføre en forholdsvis stor tilpasning af området budget. Tilsvarende kan ændringer i elevsammensætningen mellem skoledistrikterne påvirke klassedannelsen og dermed budgettildelingen. 5.2 Klubber Figur Udvikling i budget og regnskab for Klubber Kilde: Budget- og regnskabstal LTK 2018-priser Budgettet på klubområdet har generelt været faldende fra 2014 til Således er det oprindelige budget faldet fra ca. 17 mio. kr. i 2014 til 12,5 mio. kr. i 2017, svarende til et fald på ca. 26 pct. I 2014 er regnskabet på det samlede klubområde 2,8 mio. kr. over det korrigerede budget. Det skyldes primært, at klubberne ikke i tilstrækkeligt omfang tilpassede aktiviteten til, at de decentrale budgetrammer blev reduceret som følge af faldende medlemstal og den reducerede åbningstid. Budgetudviklingen fra 2014 og frem skyldes primært tilpasningen af rammen som følge af implementeringen af folkeskolereformen, hvor åbningstiden reduceres, og klubberne fremover er blevet en del af skolernes organisation (herunder effektiviseringer ved indførelse af ny ledelsesstruktur og afsat budget til søskenderabat). Fra 2017 og frem stiger budgetrammen hvilket dækker over kapacitetstilpasning men også vedtaget besparelse på klubområdet ved budgetaftalen i 2016.

50 46 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Skoler og Klubber Figur Udvikling i antal årige og nettoudgiften pr årig Kilde: Befolkningsprognose 2017 og Budget- og regnskabstal LTK 2018-prisen Der er i hele perioden en generel stigning i antallet af årige. Fra 2014 til 2018 er antallet af børn/unge i aldersgruppen steget fra til 5.576, svarende til en stigning på 5,7 procent. Fra 2018 til 2021 forventes antallet af årige at stige yderligere til ca børn/unge. Den afsatte budgetramme i 2015 og frem afspejler tilpasningerne som følge af folkeskolereformen og den nye klubstruktur, jf. et stort fald i udgifterne pr årig på klubområdet i 2015 deraf ses også et fald i nettoudgiften pr årig fra 2014 til Fra 2018 og frem er udgiften pr. barn/ung mere konstant. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at området kapacitetstilpasses i forhold til de børnetalsafhængige udgifter. Figur Udvikling i antal årige og nettoudgiften for Klubber (indeks 2014-niveau) Kilde: Befolkningsprognose 2017 og Budget- og regnskabstal LTK 2018-prisen I 2014 er udgiften pr årig påvirket af klubbernes merforbrug, jf. ovenfor. Nettorammen falder herefter markant i som følge af tilpasningerne af budget til folkeskolereformen og ny klubstruktur. Fra 2016 og frem ændres åbningstiden i fritidsklub som en konse-

51 47 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Skoler og Klubber kvens heraf falder budget og nettoudgiften pr årig. Efterfølgende er nettoudgiften pr årig på et rimeligt konstant niveau frem til Sammenligning af nøgletal Figur 6.1 udgifter til undervisning i alt kr. pr. elev (2018-priser) Kilde: Social- og Indenrigsministeriets nøgletal Funktion Udgiftsniveauet til undervisning pr. elev er i Lyngby-Taarbæk Kommune det næst laveste blandt sammenligningskommunerne ca. på niveau med Rudersdal Kommune. Gentofte Kommune har de laveste omkostninger pr. elev, mens Gladsaxe har de højeste. Figur 6.2 Klassekvotient (elever pr. klasse) Kilde: ØIM-nøgletal 2017

52 48 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Skoler og Klubber I figur 6.2 er vist en oversigt over udviklingen i klassekvotienten for børnehaveklasse til 10. klasse (opgjort som gennemsnit for budgetåret). Det fremgår af figuren, at klassekvotienten i Lyngby- Taarbæk Kommune i perioden 2014 til 2017 stiger fra 21,9 i 2014 til 22,7 i 2017 hvilket er på samme niveau som Region Hovedstaden. Generelt har sammenligningskommunerne og Region Hovedstaden en højere klassekvotient end resten af landet med Gentofte som den kommune, der har den højeste klassekvotient. Sammenligning af nøgletal for klubber er ikke muligt, da kommunerne organiserer klub- og fritidstilbud til de årige efter forskellig lovgivning og principper. Ud fra ECO-nøgletal er det derfor ikke muligt at lave direkte sammenligninger kommunerne imellem.

53 49 Børne- og Ungdomsudvalget Dagtilbud Aktivitetsområde: Uddannelse og Pædagogik Delaktivitetsområde Dagtilbud 1. Beskrivelse af området Aktivitetsområdet omfatter: A. Dagpleje B. Daginstitutioner C. Tilskud til puljeordninger og privatinstitutioner D. Særlige Dagtilbud 2. Økonomisk driftsramme Tabel 2.1 Økonomisk driftsramme Beskrivelse / mio. kr. R16 B17 BF18 BO19 BO20 BO21 BM* Teatre 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 R Fælles formål 25,2 37,1 36,4 36,8 39,8 44,4 R Dagpleje 14,6 15,7 13,9 13,8 13,8 13,8 R/A Daginstitutioner 190,2 184,1 181,7 180,2 180,2 180,2 R/A Tilskud til puljeinst. og privatinst. 10,7 13,2 13,0 13,0 13,0 13,0 A Særlige dagtilbud 4,8 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 R I alt 245,5 255,1 250,0 248,7 251,8 256,3 Anm.: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra totalen pris- og lønniveau. *Budgetteringsmetode R: Rammebudgetteret, A: Aktivitetsbudgetteret (Driftsrammen er opdateret pr ) Posten for fælles formål udgør 36,4 mio. kr. i Posten dækker over en række budgetposter, der udmøntes og anvendes til formål på tværs af institutionsområdet. Det drejer sig særligt om følgende: Støttepædagogområdet Budgetposter vedrørende pladskapaciteten, herunder mellemkommunale betalinger Vikarudgifter vedr. barsel og langtidssygdom Udgifter til søskendetilskud Pædagogiske konsulenter og naturpædagog Udgifter vedrørende to-sprogsundervisning og sprogstimulering af to-sprogede. Uddannelse og udvikling Tabel 2.2: Forskelle i budget fra 2017 til 2018 samt overslagsårene Område Beskrivelse Teatre I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 Fælles formål I alt 3/4 PL prisfremskrivning 2018/2019 (B2016) Effektivisering budget Budgettilpasning mellemkommunale indtægter og udgifter (BUU E2) Supplerende budgetbehov budget Budgettilpasning mellemkommunale indtægter og udgifter. Ejendomsdriftsudgifter til nyt dagtilbud Kapacitetstilpasning (KMB ) Kapacitetstilpasning - Børnehave Kapacitetstilpasning vuggestue Lov- og cirkulæreprogram buget Pladsreduktion perioden ,7-0,1-2,5-2,5-0,3 0,7-1,9 0,7 0,2 0,7-0,4-0,4-2,5-2,5-0,3 0,7-1,5-0,8 0,2 0,0 2,7-0,4-2,5-2,5-0,3 0,7 3,8-1,9 0,2 0,0 7,3-0,4-2,5-2,5-0,3 0,7 6,0 0,6 0,2 0,0

54 50 Børne- og Ungdomsudvalget Dagtilbud Omplacering af medarbejderlønninger fra klubber til fælles formål dagtilbud (Teknisk) Salg af mellemkommunale pladser Kapacitetstilpasning Børnehave Kapacitetstilpasning vuggestue Kapacitetstilpasning Børnehave Kapacitetstilpasning vuggestue Demografiregulering Øvrige 0,5 2,1 0,0-1,3-2,1 6,3-1,1-0,1 0,5 2,1-0,2-1,3-3,5 10,0-1,1 0,2 0,5 2,1-4,5 1,9-3,5 10,0-1,1 0,2 0,5 2,1-4,5 1,9-3,5 10,0-1,1 0,1 Dagpleje Daginstitutioner I alt Effektivisering budget Varig budget reduktion dagplejen (BUU E5). 3/4 PL prisfremskrivning 2018/2019 (B2016) Kapacitetstilpasning 2017: -4 børn Effektivisering dagplejens administration budget I alt 3/4 PL prisfremskrivning 2018/2019 (B2016) Effektivisering budget Skovhuset budgetreduceres (BUU E3). Pladsreduktion perioden Ændring af udbudsaftale i forhold til Bhu. Svanen Kapacitetstilpasning Børnehave Kapacitetstilpasning vuggestue Carlshøj driftstilpasning Øvrige -1,7-1,0-0,1-0,4-0,2-2,4-0,5-0,3-0,7 0,1 0,5-1,6 0,2-0,1-1,9-1,0-0,2-0,4-0,2-3,9-1,7-0,3 0,0 0,1 0,9-2,5-0,1-0,3-1,9-1,0-0,2-0,4-0,2-3,9-1,7-0,3 0,0 0,1 0,9-2,5-0,1-0,3-1,9-1,0-0,2-0,4-0,2-3,9-1,7-0,3 0,0 0,1 0,9-2,5-0,1-0,3 Tilskud til puljeinstitutioner og privatinstitutioner I alt Kapacitetstilpasning nednormering af blomsten 2 vuggestuepladser (KMB ) Særlige dagtilbud I alt 0,0 0,0 0,0 0,0-0,2-0,2-0,2-0,2-0,2-0,2-0,2-0,2 Aktivitetsområde Dagtilbud i alt -5,1-6,4-3,3 1,2 Mio. kr., 2018-pris- og lønniveau. Afrundinger kan medføre at delsummer ikke svarer præcist til totalen. 3. Budgetforudsætninger 3.1 Generelle budgetforudsætninger Dagtilbudsområdets budget reguleres på baggrund af udviklingen i børnetallet. De enkelte institutioner tildeles budget efter en enhedsbaseret ressourcetildelingsmodel. Det tildelte budget består af et individuelt opgjort grundtilskud, som er knyttet til de bygningsmæssige rammer på dagtilbuddet et ledelsestilskud et børnetalsafhængigt tilskud, der tildeles som et enhedsbeløb pr. barn. Enhedsbeløbet pr. barn dækker udgifter til løn og materialer i forbindelse med børnepasningen Institutionernes børnetalsafhængige tilskud efterreguleres ved årets udgang i forhold til det faktiske antal indmeldte børn i de enkelte institutioner. Afvigelser i forhold til det normerede børnetal efterreguleres med 50 pct. af det børnetalsafhængige tilskud.

55 51 Børne- og Ungdomsudvalget Dagtilbud Derudover er der afsat en pulje til institutioner med særlige sociale og integrationsmæssige udfordringer ligesom enkelte institutioner tildeles et tilskud for særlige fysiske forhold. Områdets samlede budgetramme er omfattet af kapacitetstilpasning som følge af den demografiske udvikling. Budgetrammen vedrørende dagtilbud til børn og unge reguleres på baggrund af befolkningsprognosen og udviklingen i det forventede pladsbehov. Budgetrammen reguleres med det børnetalsafhængige tilskud efter ressourcetildelingsmodellen, jf. ovenfor, fratrukket forældrebetalingsandelen. Ved kapacitetstilpasningen for Budget er pladsprisen netto kr. for en vuggestueplads og kr. for en børnehaveplads (i 2018-priser). Tabel 3.1 Pladstallet som er indarbejdet i tilpasningen af budgetrammen Beskrivelse / Antal B17 BF18 BO19 BO20 BO21 Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Privat pasning Anm: Antallet af pladser i dagplejen svarer til det faktiske antal børn i dagplejen, herunder børn med særlige behov. 3.2 Effektiviseringer i budgetforslaget Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. juni 2017, at der i budgetforslaget indarbejdes følgende effektiviseringer i budgettet for : Emne BUU E2 Budgettilpasning af mellemkommunale -2,534-2,534-2,534-2,534 betalinger BUU E3 Skovhuset budgetreduceres i forhold -0,253-0,253-0,253-0,253 til de senere års forbrugsmønster på vedligeholdelse- og rengøringskonti BUU E4 Ejendomsdrift til nye dagtilbud (rengøring) -0,292-0,292-0,292-0,292 BUU E5 Varig korrektion dagplejen -1,013-1,013-1,013-1,013 I alt -4,092-4,092-4,092-4,092 Mio. kr., 2018-pris- og lønniveau. Besparelse anført med minus-fortegn. Afrundinger kan medføre at delsummer ikke svarer præcist til totalen. BUU E2 Budgettilpasning af mellemkommunale betalinger Den mellemkommunale nettoudgift ved køb og salg af dagtilbudspladser er over de seneste 5 år faldet ganske betydeligt, idet der sælges flere pladser til andre kommuner, end Lyngby Taarbæk Kommune køber i andre kommuner. Budgettet tilpasses dette. Effektivisering udgør -2,5 mio. kr. årligt fra BUU E3 Skovhuset budgetreduceres i forhold til de senere års forbrugsmønster på vedligeholdelse- og rengøringskonti Skovhuset er et naturtilbud til LTK institutioner. Institutionerne kan leje Skovhuset for en periode og give børnene nogle oplevelser i naturen. Desuden holder naturklubben Oasen til i bygningen, hvor daginstitutioner, skolefritidsordninger samt ungdomsklubber kan være medlemmer og derved kan anvende huset og deltage i naturaktiviteter året rundt. LTK afholder udgifter til vedligeholdelse og rengøring og på baggrund af de senere års forbrug er det forvaltningens vurdering, at disse konti er overbudgetterede. Budgettet kan derfor reduceres med -0,25 mio. kr. årligt fra BUU E4 Ejendomsdriftsudgifter til nyt dagtilbud (rengøring) I forbindelse med at der var planlagt opførelse af to idrætsdaginstitutioner på Lyngby Stadion blev der reserveret ejendomsdriftsudgifter på 1,1 mio. kr., heraf 0,3 mio. kr. til rengøring der forblev på dagtilbudsområdet. Idrætsdaginstitutionerne udgik af budgettet i forbindelse med budgetforliget

56 52 Børne- og Ungdomsudvalget Dagtilbud , men rengøringsbudgettet blev ikke konsekvensrettet. Med forslaget sker der en teknisk tilpasning af budgettet på -0,3 mio. kr. årligt fra BUU E5 Varig budgetkorrektion Dagplejen Udviklingen i dagplejen har over en årrække indikeret, at dagplejen har haft et budgetoverskud grundet en tilpasset opgaveportefølje og en effektiv drift. Der foreslås en varig tilpasning af budget på -1,0 mio.kr. årligt fra 2018.

57 53 Børne- og Ungdomsudvalget Dagtilbud 4. Perspektiver og udfordringer Kvalitet på højeste niveau Der har i adskillige år været arbejdet målrettet med udvikling af kvalitet på højeste niveau i dagtilbud, med fokus på børns leg, læring, udvikling og trivsel. Der er en udfordring med bekæmpelse af den negative sociale arv i nogle geografiske områder, jfr. nedenfor om forebyggelse samt flygtninge- og tosprogsområdet. Med de mange selvstændige institutioner og den store spredning i forhold til institutionsstørrelse, fysiske faciliteter mv. kan der ligeledes være en udfordring i at fastholde en fælles kvalitet for alle institutioner. Kvalitetsarbejdet indgår i en samlet 0-6 års strategi for Lyngby-Taarbæk Kommune. Det forventes desuden, at der skal implementeres en dagtilbudsreform i Fokus på naturfag og science Som led i en samlet naturfagsindsats skal dagtilbuddene fokusere på naturfag og science og derved fremme børnenes nysgerrighed og læringsparathed i forhold til naturfaglige fænomener. Fokus på digitale muligheder Som led i en samlet digitaliseringsstrategi skal dagtilbuddene arbejde med anvendelsen af de digitale muligheder i arbejdet med børns udvikling. Samtidig skal der være et begyndende fokus på digital dannelse og herved hvordan man opfører sig i den digitale verden. Flygtninge- og tosprogsområdet Den samlede andel af tosprogede er i enkelte geografiske områder meget højere end det kommunale gennemsnit. Det skaber særlige udfordringer, især i enkelte institutioner, hvor langt over halvdelen af børnene ikke er dansksprogede. Der er bl.a. brug for fortsat pædagogisk videndeling på området. Forebyggelse i dagtilbud Som led i en samlet forebyggelsesstrategi skal dagtilbuddene være ét af de første led i en tidligere og mere forebyggende indsats over for børn og familier i problemer. Der er i den forbindelse gennemført en organisatorisk omlægning af støttepædagog-korpset, så der arbejdes mere konsultativt. Der skal desuden skabes et stærkere samarbejde med sundhedsplejen og familieområdet. Fokus på sygefravær En række dagtilbud har et særligt behov for at fokusere på det høje sygefravær. Sygefraværet har en væsentlig betydning for, hvor godt man kan udføre sit arbejde i de enkelte enheder. Sygefraværet har derudover sammenhæng med mange andre forhold, herunder kommunens sundhedsstrategi. Fokus på rekruttering og kompetencer I forhold til forventningerne om læring og udvikling på højeste niveau er der en udfordring med rekruttering af de rette medarbejdere til dagtilbuddene. I den forbindelse vil forvaltningen bl.a. søge at påvirke professionshøjskolernes uddannelsespraksis, både for at gøre uddannelserne bedre og for at gøre kommunen attraktiv i forhold til de dygtigste studerende. Kommunen vil desuden fortsætte sit fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne. Kapacitets- og ressourcestyring Der er i disse år store udsving i børnetallene på 0-6 års området. Der er derfor behov for at udvikle institutionsstrukturer og ressourcetildelingsmodeller, der er robuste over for udsving i børnetallene og i højere grad sikrer, at der tildeles ressourcer til det faktiske behov. Anvisningen til dagtilbuddene bør desuden kunne føre til mere blandede børnegrupper end i dag. Potentialeanalyse vedr. arealer til dagtilbud En potentialeanalyse vedr. arealer til dagtilbud færdiggøres i 2018 og skal herefter implementeres. Analysen skal baseres på kravene i 0-6 års strategien, herunder at der alle steder kan ske optimal leg, læring, udvikling og trivsel.

58 54 Børne- og Ungdomsudvalget Dagtilbud 5. Nøgletalsudvikling Figur 5.1 Udviklingen i budget og regnskab for dagtilbud (mio. kr.) Opr. budget Regnskab Korr. budget Kilde: Budget- og regnskabstal LTK 2018-priser Budgettet på dagtilbudsområdet er generelt faldende i perioden fra 2014 til 2019 (fra 265,1 mio. kr. til 248,7 mio. kr. svarende til et fald på 6,6 pct.). Fra 2019 og frem til 2021 stiger budgettet dog en anelse (til 256,3 mio. kr. i 2020, svarende til en stigning på 3,1 pct.). I hele perioden har regnskabsresultatet med god tilnærmelse ligget på niveau med det korrigerede budget, hvilken kan tilskrives den løbende budgettilpasning på området. Det korrigerede budget er inklusiv overførsler fra tidligere år. I 2017 er der overført et merforbrug på 3,2 mio. kr. fra Figur 5.2 Udviklingen i antal 0-5-årige og nettoudgiften pr. 0-5-årig Antal 0-5-årige Nettoudgift pr. 0-5-årig, kr Antal 0-5 årige Nettoudgift pr. 0-5-årig Kilde: Befolkningsprognose 2017 og Budget- og regnskabstal LTK 2018-priser Note: Antal 0-5-årige er opgjort 1/1 i året.

59 55 Børne- og Ungdomsudvalget Dagtilbud Der har i perioden 2014 til 2016 været et fald i antallet af 0-5-årige. Antallet af 0-5-årige var i Børnetallet forventes at falde i perioden frem til 2019 til Derefter stiger børnetallet igen frem til Samlet set forventes der i at være årige i Udgiften pr. 0-5-årige er set over hele perioden stabil (2014 til 2021). Små udsving i nettoudgiften skyldes hovedsageligt at den marginale fællesudgiftsandel stiger når antallet af 0-5-årige falder, og den marginale fællesudgift falder, hvis antallet af 0-5-årige stiger. Denne udvikling skal ses på baggrund af, at kapacitetstilpasningen og ændringer i normeringen alene slår igennem på de børnetalsafhængige udgifter (dvs. en marginal tilpasning). Figur 5.3 Udviklingen i antal 0-5-årige og nettoudgiften for dagtilbud (indeks 2014-niveau) Indeks årige Nettoudgift pr. 0-5-årig Regnskab/Budget Kilde: Befolkningsprognose 2017 og Budget- og regnskabstal LTK 2018-priser I perioden 2014 til 2019 er der set over perioden et mindre fald i antallet af 0-5-årige, og antallet stiger dog igen frem til Regnskab og budget falder set over hele perioden fra 2014 til 2021, hvilket hovedsageligt skyldes gennemførelse af flere effektiviserings- og omstillingstiltag samt et generelt fokus på en omkostningseffektiv drift. Dette slår ikke i samme omfang i gennem i forhold til den gennemsnitlige nettoudgift pr. 0-5-årig. Dette skyldes at selvom antallet af 0-5årige er faldende bliver budgettet kun marginaltilpasset, og derfor fordeles fællesudgifterne på færre børn, og derfor vil det samlede afsatte budget pr. barn alt andet lige stige.

60 56 Børne- og Ungdomsudvalget Dagtilbud Tabel 5.1 De gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads Beskrivelse / kr. B16 B17 B18 Dagpleje Vuggestuer Børnehaver pris- og lønniveau. Bruttodriftsudgiften er beregnet i henhold til Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud Det vil sige, at ejendomsrelaterede og administrative udgifter ikke er medtaget. Tabel 5.2 De gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr. plads Beskrivelse / kr. B16 B17 B18 Dagpleje Vuggestuer Børnehaver pris- og lønniveau. Nettodriftsudgiften er beregnet i henhold til Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud Det vil sige, at ejendomsrelaterede og administrative udgifter ikke er medtaget. Nettodriftsudgiften udtrykker bruttodriftsudgifter pr. plads minus forældrebetaling. Tabel 5.3 Udviklingen i forældrebetalingen på dagtilbudsområdet Hele kr. B17 B18 Dagpleje Vuggestue og småbørn i børnehuse Børnehave Anmærkning: Takst pr. plads pr. betalingstermin ved 11 måneder. Løbende priser. Taksten falder fra 2017 til Dette skyldes at de budgetændringer der er foretaget i forhold kapacitetsprognosen er sket ved en regulering af det faktiske budget, hvor reguleringen tidligere var marginalændringer fra år til år.

61 57 Børne- og Ungdomsudvalget Dagtilbud 6. Sammenligning af nøgletal Figur 6.1 Udgifter til børnepasning i alt, kr. pr. 0-5-årig R14 R15 R16 B17 Lyngby-Taarbæk kommune Gentofte kommune Gladsaxe kommune Rudersdal kommune Region Hovedstaden Hele landet Kilde: ECO Nøgletal. Tabel 5.10 og Note: Opgjort i 2018-priser. Funktion , 5.19 og 3.16 Der er ændret i sammensætning af sammenligningsgruppen i ECO-nøgletallenes afgrænsning af udgifterne til børnepasning er dog ikke fuldt identisk med aktivitetsområdet Børn dagtilbud. Det i figuren viste udgiftsniveau er derfor ikke direkte sammenligneligt med beskrivelsen i afsnit 5. Udgifterne til børnepasning pr. 0-5-årig i LTK ligger i hele perioden over Rudersdal Kommune, men under niveauet Gladsaxe- og Gentofte Kommune. Udgiftsniveauet i LTK ligger med god tilnærmelse på niveau med landsgennemsnittet over hele perioden.

62 58 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Udsatte børn Aktivitetsområde: Udsatte børn Delaktivitetsområde Udsatte børn 1. Beskrivelse af området Aktivitetsområdet omfatter: A. Udsatte Børn: myndighed Indtægter fra den centrale refusionsordning: Særlige klubtilbud Opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Plejefamilier Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Sociale formål Kontanthjælp vedr. visse grupper flygtninge B. Udsatte Børn: udførerdel Gl. Vartov Familiecentret 2. Økonomisk driftsramme Tabel 2.1 Økonomisk driftsramme Beskrivelse / mio. kr. R16 B17 BF18 BO19 BO20 BO21 BM* Indtægter fra den centrale refusionsordning -4,7-4,4-6,2-6,2-6,2-6,2 R Særlige klubtilbud 3,1 2,9 3,7 3,7 3,7 3,7 R Opholdssteder 22,3 12,0 24,4 24,5 24,5 24,5 R Forebyggende foranstaltninger 30,2 26,5 28,6 27,1 26,8 26,8 R Plejefamilier 14,7 14,6 14,5 14,5 14,5 14,5 R Døgninstitutioner 15,7 16,7 19,8 19,1 19,1 19,1 R Sikrede døgninstitutioner 3,5 2,3 2,7 2,7 2,7 2,7 R Sociale formål 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1 R Kontanthjælp vedr. visse grupper flygtninge 0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 R Udsatte Børn: myndighed 95,6 80,7 97,5 95,3 95,0 95,0 Gl. Vartov 2,0 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 R Familiecentret 11,9 12,2 12,3 12,2 12,2 12,2 R Udsatte Børn: udførerdel 13,9 14,5 14,6 14,5 14,5 14,5 Aktivitesområde Udsatte børn i alt 109,5 95,2 112,1 109,8 109,5 109,5 Anm.: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra totalen pris- og lønniveau. *Budgetteringsmetode R: Rammebudgetteret, A: Aktivitetsbudgetteret Den samlede budgetramme for Udsatte børn stiger med 16,9 mio. kr. fra 2017 til I foråret 2017 foretog forvaltningen i samarbejde med rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO en budgetanalyse af Udsatte børn, der viste, at området var underbudgetteret i forhold til aktivitetsniveau sammenlignet med de omkringliggende kommuner. Derfor blev der ved 1. anslået regnskab 2017 givet en tillægsbevilling på 17,9 mio. kr. (i 2018-priser), og dette løft er videreført i budgetårene I afsnit 4 uddybes bemærkninger til budgetanalysen. Hertil kommer to modgående initiativer på Børne- og Ungdomsudvalgets område vedr. 3. anslået regnskab Initiativerne består af Indsatstrappen og Sagsgennemgang, hvoraf Indsatstrappen har en stigende besparelse fra 2016 til I budgetaftalen indgår Forebyggelse på

63 59 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Udsatte børn børne-/familieområdet med indlagte besparelser, som stiger fra 2018 til Derfor reduceres budgettet med 2,3 mio. kr. fra 2018 til 2019 og med yderligere 0,3 mio. kr. i Forskellen mellem budget 2017 og budget 2018 samt overslagsårene er forklaret nærmere i tabel 2.2. Tabel 2.2: Forskelle i budget fra 2017 til 2018 samt overslagsårene Område Beskrivelse Den centrale refusionsordning Opskrivning af indtægter pga. -1,8-1,8-1,8-1,8 sagstilgang Særlige klubtilbud BUU01 budgettilpasning (i alt 17,9 mio. kr.) jf. 1 anslået regnskab ,8 0,8 0,8 0,8 Opholdssteder I alt 12,4 12,4 12,4 12,4 BUU01 budgettilpasning (i alt 17,9 mio. kr.) jf. 1 anslået regnskab ,4 12,4 12,4 12,4 ¾ pris- og lønfremskrivning i 2018 og 2019, jf. budgetaftalen ,0-0,1-0,1-0,1 Lov og cirkulæreprogram ,1 0,1 0,1 0,1 Forebyggende foranstaltninger I alt BUU01 budgettilpasning (i alt 17,9 mio. kr.) jf. 1 anslået regnskab 2017 Familiecentret tilpasning af løn ifm. Strategisk omlægning til en tidligere forebyggende indsats jf. udviklingsplanen ¾ pris- og lønfremskrivning i 2018 og 2019, jf. budgetaftalen Døgninstitutioner I alt 1. anslået regnskab 2016 BUU01 budgettilpasning (i alt 17,9 mio. kr.) jf. 1 anslået regnskab 2017 Sikrede døgninstitutioner BUU01 budgettilpasning (i alt 17,9 mio. kr.) jf. 1 anslået regnskab 2017 Udfører - Familiecentret I alt Tilpasning af løn omplacering fra forebyggende foranstaltninger Personale flyttet til Sorgenfriskolen ¾ pris- og lønfremskrivning i 2018 og 2019, jf. budgetaftalen ,1 2,4-0,3-0,0 3,0-0,5 3,5 0,6 1,0-0,3-0,1 2,3-1,2 3,5 0,3 0,7-0,3-0,1 2,3 1,2 3,5 0,3 0,7-0,3-0,1 2,3 1,2 3,5 0,4 0,4 0,4 0,4 Sum 16,9 14,6 14,3 14,3 Mio. kr., 2018-pris- og lønniveau 0,1 0,3-0,1-0,0 0,0 0,3-0,1-0,1 0,0 0,3-0,1-0,1 0,0 0,3-0,1-0,1 3. Budgetforudsætninger 3.1 Generelle budgetforudsætninger Det enkelte års budgetramme dannes ved en pris- og lønregulering af sidste års budget tillagt politiske og evt. tekniske korrektioner. Tabel 3.1 viser en specifikation af rammebeløbene i hhv. antal helårspersoner og gennemsnitspris pr. år på områder, hvor dette er relevant. Tallene danner baggrund for en tæt opfølgning i løbet af året. På baggrund af forvaltningens budgetanalyse er der udarbejdet nye budgetforudsætninger for 2018, hvilket forklarer den store afvigelse i forhold til 2017.

64 60 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Udsatte børn Tabel 3.1. Budgetforudsætninger med antal helårspersoner og gennemsnitspriser: Antal helårs personer Enhedspriser (t. kr.) Budget (mio.kr.) B2017 B2018 B2017 B2018 B2017 B2018 Særlige klubtilbud ,9 3,7 Opholdssteder 15, ,0 24,4 Forebyggende foranstaltninger ,7 28,6 Plejefamilier ,6 14,5 Døgninstitutioner ,5 19,8 Sociale formål ,2 10,1 Anm.: Tallene i tabel 3.1 består af totaler af underliggende grupperinger. Helårspersoner og gennemsnitspriser kan variere meget inden for enkelte grupperinger. Budgetforudsætninger er baseret på gennemsnitspriserne ved 1. anslået regnskab Perspektiver og udfordringer Aktivitetsområdet har gennem en årrække været kendetegnet ved et stigende antal underretninger vedrørende bekymringer for børn og af et stigende sagstal, idet flere børn og unge modtager foranstaltninger efter serviceloven. Dette gælder for tiden i særlig grad på børnehandicapområdet, ligesom kommunen også har modtaget mange uledsagede flygtningebørn, der som oftest anbringes efter servicelovens regler. Området har samtidig været præget af betydelige lovændringer, der har øget mængden af administrative arbejdsopgaver. Derudover har der gennem en årrække været fokus på at forebygge frem for anbringelser og på, at udsatte børn og unge så vidt muligt skal tilbydes lokale indsatser og inkluderes i almensystemet. Derfor er der på området generelt også stærkt fokus på at øge det tværfaglige samarbejde på alle niveauer med især skole-/dagtilbudsområdet. Opfølgning på budgetanalyse Budgetanalysen udarbejdet af BDO i foråret 2017 viste, at det afsatte budget på Udsatte børn i en årrække har været for lavt. På baggrund af analysen er det BDO s vurdering, at det nødvendige budget for 2017 og 2018 modsvarer det nuværende realiserede forbrug, givet den sagsmængde, sagstyngde og serviceniveau, som karakteriserer området i dag. BDO har ikke identificeret større overordnede muligheder for at omlægge eller effektivisere indsatserne med henblik på at kunne reducere udgiftsniveauet og vurderer samtidig, at der overordnet set er taget godt hånd om såvel økonomistyringen som den faglige styring. BDO s anbefaling er på den baggrund at foretage en budgettilpasning for at imødekomme opdriften i aktivitet. Herudover indeholder analysen en række forslag, som vil kunne bidrage til mindre reduktioner i udgiftsniveauet, som forvaltningen vil implementere i efteråret 2017 og fortsætte i 2018 Implementering af nye forebyggende tiltag Lyngby-Taarbæk Kommune opruster i disse år den forebyggende indsats gennem en række initiativer, der er vedtaget med budgetaftalen for Formålet med initiativerne er at sikre, at familier og børn med vanskeligheder får hjælp hurtigt og effektivt, når vanskelighederne viser sig. Derfor er grundtanken også, at den forebyggende indsats så vidt muligt skal rykkes helt ud i de yderste led dvs. i skolerne, dagtilbuddene, mv., hvor børnene og familierne befinder sig til hverdag. Derudover er det helt afgørende, at de professionelle voksne omkring børnene bliver endnu bedre til at arbejde sammen og tænke på tværs af de forskellige centre og faggrupper. De initiativer, der gennemføres, er: 1. Styrkelse af sundhedsplejens indsats over for førskolebørn (indførelse af 2½-års besøg) 2. Udvidelse af kommunens åbne, anonyme rådgivningstilbud til familier 3. Udvidelse af ordningen med socialrådgivere på skoler og i dagtilbud 4. Tilbud om forældrekurser til førstegangsfødende 5. Tilbud om kurser i fælles forældreansvar for skilsmissepar 6. Forsøg med skilsmissegrupper for børn på udvalgte skoler 7. Styrkelse af indsatsen over for særligt sårbare gravide

65 61 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Udsatte børn 5. Nøgletalsudvikling Figur 5.1 Udvikling i budget og regnskab for udsatte børn 120,0 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 80, Opr. budget Regnskab Korr. budget Kilde: Budget- og regnskabstal LTK priser I figur 5.1 vises udviklingen i budget- og regnskabstal på aktivitetsområdet udsatte børn i perioden 2014 til Der er sket en stigning i forbrug fra , hvilket har resulteret i, at området i 2014 fik tilført ca. 7,4 mio. kr., 15,5 mio. kr. i 2015 og ca. 9,7 mio. kr. i Dette ses af stigningen i korrigeret budget. På baggrund af det forventede merforbrug ved 1. anslået regnskab 2017 blev der givet en tillægsbevilling på 17,9 mio. kr. i Budget er ligeledes løftet med 17,9 mio. kr. hvilket forklarer stigningen i oprindeligt budget fra 2017 til Årsagen til merforbruget er øgede udgifter til primært opholdssteder, døgninstitutioner og uledsagede flygtningebørn i efterværn.

66 Indeks Antal 0-22 årige Nettodriftsudgift pr årig 62 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Udsatte børn Figur 5.2 Udviklingen i antal 0-22-årige indbyggere og nettogiften per indbygger Antal 0-22 årige Nettodriftsudgifter i kr. pr årig Regnskab/oprindeligt budget Kilde: LTK budget- og regnskabstal I figur 5.2 sammenholdes udviklingen i antallet af 0-22-årige med udviklingen i budgetrammen. Her ses et stigende pres på området som konsekvens af en stigning i befolkningstallet på personer i perioden 2014 til Med afsæt i budgetrammebeløbene for samme periode svarer det til en stigning i udgiften pr årige svarende til 407 kr. frem mod Kun en mindre del af de 0-22-årige omfattes af aktivitetsområdet og udviklingen skal vurderes i lyset heraf. Figur 5.3 Udvikling i antal 0-22-årige, nettoudgifter pr årig og regnskab/budget fra (indeks 2014) Antal 0-22 årige Nettodriftsudgifter, pr årig Regnskab/Budget Kilde: LTK budget- og regnskabstal Som det fremgår af figur 5.3 ligger udviklingen i nettodriftsudgiften pr årig generelt under udviklingen i det samlede budget/regnskab.

67 63 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Udsatte børn 6. Sammenligning af nøgletal Figur 6.1 Nettodriftsudgifter til udsatte børn i alt (kr. pr årig) R14 R15 R16 B17 Lyngby-Taarbæk Gentofte Gladsaxe Rudersdal Region hovedstaden Hele landet Kilde: noegletal.dk Anm.: 2018-priser, nettodriftsudgifter funktion ekskl. indtægter fra den centrale refusionsordning Figur 6.1 viser udgiftsudviklingen pr årig på området for udsatte børn i Lyngby-Taarbæk Kommune, tre omegnskommuner (Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal) samt gennemsnittet for kommunerne i hhv. Region Hovedstaden og for hele landet fra regnskab 2014 til budget For Lyngby-Taarbæk Kommune er forbruget pr årig, i lighed med de øvrige sammenligningskommuner med undtagelse af Gentofte kommune, faldet med 494 kr. pr årig i den sammenholdte periode. I 2017 er budgetniveauet svarende til godt kr. pr årig. Lyngby-Taarbæk Kommune ligger lavere end alle andre sammenligningskommuner på nær Gentofte Kommune.

68 64

69 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET

70 66 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Fritid, Kultur og Idræt Aktivitetsområde: Fritid, Kultur og Idræt 1. Beskrivelse af området Aktivitetsområdet omfatter: A. Institutioner: Bibliotek Musik- og Billedskole Stadsarkiv Sophienholm B. Kultur. Omfatter primært en række puljer (herunder kulturfonden, arrangementskontoen, puljen til kulturelle aktiviteter og puljen til udvikling af kulturelle faciliteter) samt budget vedrørende Teater i Ulvedalene. C. Fritid. Indeholder i det væsentligste budgettet til Templet, sommerferieaktiviteter og prisuddelinger. D. Folkeoplysning. Området dækker primært tilskud til folkeoplysende voksenundervisning, tilskud til pensionister, efterlønsmodtagere og arbejdsledige (PEA-tilskud), tilskud til folkeoplysende frivillige foreninger og aktiviteter samt lokaletilskud og tilskud til foreninger uden for folkeoplysningsloven. E. Idræt. Omfatter bl.a. tilskud til idrætsforeninger og arrangementer, herunder Bagsværd Rostadion, tilskud til Team Elite samt puljen til idrætsstrategi. 2. Økonomisk driftsramme Tabel 2.1 Økonomisk driftsramme Beskrivelse / mio. kr. R16 B17 BF18 BO19 BO20 BO21 BM* Bibliotek 33,9 32,9 32,9 32,5 32,5 32,5 R Musik- og Billedskole 7,8 7,6 7,6 7,5 7,5 7,5 R Stadsarkivet 1,0 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 R Sophienholm 0,9 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 R Kultur 2,1 2,7 3,1 3,1 3,1 3,1 R Fritid 0,9 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 R Folkeoplysning 12,6 14,3 13,8 13,8 13,8 13,8 R Idræt 2,1 2,0 2,4 2,4 2,6 2,7 R I alt 61,3 62,9 63,2 62,7 62,8 62,9 Anm.: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra totalen pris- og lønniveau. *Budgetteringsmetode R: Rammebudgetteret, A: Aktivitetsbudgetteret Udviklingen i budgetrammerne skal bl.a. ses i lyset af, at der på biblioteket er afsat 0,3 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 til det digitale bibliotek, jf. budgetaftalen Fra 2018 er der på idrætsområdet afsat yderligere 0,4 mio. kr. årligt i forbindelse med opgradering af Bagsværd Rostadion, jf. Kommunalbestyrelsen den 25. juni Derudover har Kommunalbestyrelsen i maj 2017 godkendt en ny rammeaftale for teater i Ulvedalene, hvor der afholdes forestillinger hvert 2. år i stedet for hvert 3. år næste gang i Som en konsekvens heraf er der fremadrettet afsat et fast årligt budget med henblik på afholdelse af teater i Ulvedalene. I 2018 og 2019 er endvidere indarbejdet ¾ pris- og lønfremskrivning, jf. budgetaftale , svarende til en samlet nedgang i budgettet på 0,2 mio. kr. i 2018 og 0,5 mio. kr. i 2019 og frem. Forskellen mellem budget 2017 og budget 2018 samt overslagsårene er forklaret nærmere i tabel 2.2.

71 67 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Fritid, Kultur og Idræt Tabel 2.2: Forskelle i budget fra 2017 til 2018 samt overslagsårene Område Beskrivelse Bibliotek I alt 0,1-0,4-0,4-0,4 Der var i budgetaftalen for afsat 0,3 mio. kr. til Det digitale bibliotek i hhv og Beløbet bortfalder fra ,0-0,3-0,3-0,3 Kommunalbestyrelsen har 10. maj 2017 godkendt en ny rammeaftale for Teater i Ulvedalene. Der er afsat yderligere 0,1 mio. kr. årligt til personaleressourcer. Beløbet er placeret på biblioteket. 0,1 0,1 0,1 0,1 Der er afsat driftsmidler på 0,1 mio. kr. årligt fra medio 2017 til drift af mikrobibliotek i Lundtofte jf. bl.a. budgetaftalen ,1 0,1 0,1 0,1 ¾ pris- og lønfremskrivning i 2018 og 2019, jf. budgetaftalen ,1-0,3-0,3-0,3 Musik- og Billedskole I alt ¾ pris- og lønfremskrivning i 2018 og 2019, jf. budgetaftalen Stadsarkiv I alt 0,0 0,0 0,0 0,0-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1 Sophienholm I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 Kultur I alt Kommunalbestyrelsen har 10. maj 2017 godkendt en ny rammeaftale for Teater i Ulvedalene, hvor der fremover afholdes forestillinger hvert 2. år. Der er afsat 0,4 mio. kr. årligt til afholdelse af udgifter til det kongelige teater. Der er ikke i oprindeligt budget 2017 afsat budget hertil, da næste forestilling iflg. den tidligere aftale var i Fritid I alt Som led i udmøntningen af sundhedsstrategien er der afsat knap 0,1 mio. kr. til fritidspas, jf. 1. anslået regnskab Derudover er der en tilpasning af rammen som følge af ¾ pris- og lønfremskrivning i 2018 og 2019, jf. budgetaftalen Folkeoplysning I alt Budgetrammen er reduceret med -0,5 mio. kr. som følge af effektiviseringsforslagene i budget , jf. Kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 og beskrivelsen i afsnit 3.2. Idræt I alt Der er fra 2018 afsat yderligere 0,4 mio. kr. til driftsudgifter til nyt Bagsværd Rostadion, jf. Kommunalbestyrelsen den 25. juni Som led i finansieringen World Cup og VM i kano og kajak i 2020 og 2021 er der periodiseret budget fra 2017 og 2018 til 2020 og 2021, jf. 1. anslået regnskab Aktivitetsområde Fritid, Kultur og Idræt i alt Mio. kr., 2018-pris- og lønniveau 0,4 0,4 0,1 0,1-0,5-0,5 0,4 0,4-0,1 0,4 0,4 0,0 0,0-0,5-0,5 0,4 0,4-0,1 0,4 0,4 0,0 0,0-0,5-0,5 0,6 0,4 0,2 0,4 0,4 0,0 0,0-0,5-0,5 0,6 0,4 0,2 0,3-0,2-0,1 0,0

72 68 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Fritid, Kultur og Idræt 3. Budgetforudsætninger 3.1 Generelle budgetforudsætninger Det enkelte års budgetramme dannes ved en pris- og lønregulering af sidste års budget tillagt politiske prioriteringer og evt. tekniske korrektioner. 3.2 Effektiviseringer i budgetforslaget Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. juni 2017, at der i budgetforslaget indarbejdes følgende effektiviseringer i budgettet for : Emne KFU E1 Start- og udviklingspuljen justering af -0,072-0,072-0,072-0,072 rammen KFU E2 PEA-tilskud tilpasning af ramme til -0,103-0,103-0,103-0,103 forbrug KFU E3 Tilpasning af lokaletilskud som følge af -0,082-0,082-0,082-0,082 ny tilskudsordning til rideklubber KFU E4 Mellemkommunal refusion på folkeoplysningsområdet -0,253-0,253-0,253-0,253 I alt -0,510-0,510-0,510-0,510 Mio. kr., 2018-pris- og lønniveau. Besparelse anført med minus-fortegn. KFU E1 Start- og udviklingspuljen justering af rammen Start- og udviklingspuljen administreres af Folkeoplysningsudvalget. Puljen anvendes primært til nye initiativer, udviklingsarbejde og tilbud til særlige grupper inden for den folkeoplysende virksomhed, samt til førstegangsansøgninger fra foreninger, som ikke har kunnet søge tilskud i henhold til gældende frister. Der er de seneste år konstateret et mindre forbrug i forhold til det afsatte budget, hvorfor budgettet reduceres med 0,1 mio. kr. fra KFU E2 PEA-tilskud tilpasning af ramme til forbrug Forbruget af PEA-tilskud (PEA: pensionister, efterlønnere og arbejdsløse) har de seneste år været nedadgående. På trods af en tidligere reduktion af budgettet er der i 2016 konstateret et mindreforbrug af PEA-tilskuddet på 0,2 mio. kr. Som en konsekvens heraf reduceres rammen med yderligere 0,1 mio. kr. årligt, idet budgettet i 2017 og frem allerede er reduceret med 0,1 mio. kr. årligt, jf. budgetaftalen KFU E3 Tilpasning af lokaletilskud som følge af ny tilskudsordning til rideklubber Rammen for lokaletilskud på folkeoplysningsområdet reduceres med 0,1 mio. kr. svarende til det forventede mindreforbrug som følge af en ny tilskudsordning til rideklubber, som blev politisk godkendt den 21. april Den nye tilskudsordning træder i kraft 1. januar KFU E4 Mellemkommunal refusion på folkeoplysningsområdet Budgettet for de mellemkommunale betalinger på folkeoplysningsområdet udgør 0,7 mio. kr. årligt. Der har i 2015 og 2016 været et mindreforbrug på området. Som følge heraf reduceres rammen med 0,3 mio. kr. årligt. 4. Perspektiver og udfordringer Ny Idræts- og Bevægelsesstrategi I løbet af 2017 formuleres en Idræts- og Bevægelsesstrategi, som skal sætte en fælles ramme og konkrete handlinger på Lyngby-Taarbæks idræts- og bevægelsesliv. Formuleringen sker i tæt samarbejde med de mange aktører, der enten er en del af eller arbejder med idræts- og bevægelseslivet i kommunen, herunder foreninger, skoler, borgere og fagpersoner. Der er i budgetaftalen afsat 0,2 mio. kr. årligt til strategien.

73 69 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Fritid, Kultur og Idræt I formulering af strategien arbejdes der med udvikling og anvendelse af idrætsfaciliteter, byrum, skoler og natur - både for det organiserede foreningsliv, men også for børn, unge, ældre og selvorganiserede idrætsudøvere. Samtidig sigtes der mod at styrke idræt og bevægelse på 0-18 årsområdet, samt at understøtte foreningers egne sportevents og større sportevents. Kultur- og Fritidsudvalget har endvidere prioriteret 0,3 mio. kr. i 2017 fra Folkeoplysningsudvalgets overførsler fra VM på Danmarks ny Rostadion I 2021 afholder Dansk Kano og Kajak Forbund VM i "sprint", og kan samme år fejre deres 100 års jubilæum. VM afholdes i samarbejde med Sport Event Denmark, København, Gladsaxe og Lyngby- Taarbæk kommuner, og bliver det første internationale stævne afholdt på Danmarks Rostadion efter renoveringen, som forventes færdig i Et af formålene med at renovere rostadion er, ud over at tilbyde gode træningsbetingelser for såvel eliteidrætsudøvere og motionister, at sikre muligheden for afholdelse af store internationale rostævner i Danmark. VM i sprint og lignende stævner styrker og profilerer det lokale idræts- og fritidsliv. Stævner på Danmarks Rostadion involverer således altid de lokale foreninger i forbindelse med planlægning og afvikling af arrangementerne. Flere planer understøtter de folkeoplysende foreninger Med afsæt i Folkeoplysningspolitikken har kommunen i de senere år forenklet vilkårene for idrætslivet og for de øvrige folkeoplysende foreninger og skabt fremdrift og dynamik i folkeoplysningsarbejdet. En ny handleplan fra foråret 2016 understøtter arbejdet med politikken, som videreudvikles ind i Handleplanerne sætter særlig fokus på bedre og mere gennemsigtig fordeling af lokaler, haller og baner, uddannelsesaktiviteter mv. For at give borgere og lokale foreninger et samlet overblik over kommunens lokaler, og give borgere og foreningerne mulighed for selv at reservere lokaler, fik kommunen i slutningen af 2015 et elektronisk reservations- og tilskudssystem. I starten af 2017 tages et nyt og mere tidssvarende bookingsystem fra samme udbyder i brug. Ny Kulturstrategi I 2017 formuleres en ny Kulturstrategi, som sætter retning for kommunens kulturliv og formulerer klare strategiske mål og fokusområder for den fremtidige kulturudvikling i Lyngby-Taarbæk Kommune frem til Visionen er, at Lyngby-Taarbæk fortsat har et rigt kulturliv, der samler og inspirer borgerne til nye oplevelser, refleksion og deltagelse. Arbejdet med Kulturstrategien omfatter kommunens samlede kulturliv og strategien skal sætte udviklingsmål for både de kommunale kulturaktørers aktiviteter og samarbejde og for kommunens mange private og frivillige kulturaktører, der bidrager til et rigt og alsidigt kulturliv i Lyngby- Taarbæk. Kultur- og Fritidsuvalget besluttede i juni 2017, at udsætte selve Kulturstrategien til fordel for et kulturoplæg. Kulturoplægget indeholder en række af de potentialer og særkender, som i lokalsamfundet har betydning for kommunens kulturliv, og som derfor kan bruges i det fremadrettet arbejde med en ny Kulturstrategi. Kulturoplægget videregives til den kommende nye Kommunalbestyrelse primo Ulvedalene Lyngby-Taarbæk Kommune og Det Kongelige Teater har indgået en seksårig rammeaftale om mere teater i Ulvedalene i perioden Dermed videreføres de succesfulde forestillinger af høj kvalitet i Ulvedalene. Forestillingen Kong Arthur blev i 2016 set af mere end borgere og involverede mere end 200 fortrinsvis lokale frivillige. Aftalen indebærer, at der fremover spilles teater hvert andet år i Ulvedalene, hvor der hidtil har været spillet teater hvert tredje år. Samtidig indebærer aftalen, at kommunens 7. og 8. klasser inviteres til forpremiere i Ulvedalene. Lokaler til kulturen I forlængelse af kommunens udtrædelse af lejemålet i Kulturhuset, arbejdes der på at genhuse så mange kulturaktiviteter som muligt, herunder de mange koncerter, teater og foredrag, der hvert år

74 70 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Fritid, Kultur og Idræt opleves af kommunens mange kulturforbrugende borgere. Derfor blev der i forbindelse med budgetaftalen for afsat godt 1 mio. kr. årligt til dels en arrangementskoordinator, dels midler til teknisk at understøtte afvikling af kulturbegivenheder andre steder i kommunen, som f.eks. i haller, på uddannelsessteder og i kommunens virksomheder. Samtidigt undersøger kommunen i øjeblikket muligheden for at indrette lokaler mere permanent til afvikling af store arrangementer. En sådan mulighed kan indtænkes i forbindelse med fremtidige renoveringer af eksisterende bygninger som fx Stadsbiblioteket, jf. også nedenfor. Ny biblioteksstrategi med konkrete handlinger Den nye Biblioteksstrategi har sat gang i udviklingen af Stadsbiblioteket. Den tilhørende handleplan sætter retning på udviklingen af bibliotekerne i Lyngby-Taarbæk i de kommende 8 år. Visionen er, at biblioteket understøtter borgernes dannelse og oplysning, og dermed deres evne og lyst til aktivt at deltage i samfundslivet ved at være et kulturelt og socialt samlingspunkt for viden, læring, aktivitet og oplevelser. Med biblioteksstrategien og handleplanen er antallet af kulturelle tilbud og arrangementer øget markant, åbningstiden er udvidet, tilgængeligheden øget og en del af funktionerne gentænkt, som f.eks. nyt samlet betjeningspunkt og flere og mere attraktive borgerfunktioner. Som en del af handleplanen for biblioteksstrategien skal Stadsbibliotekets fysiske rammer fremtidssikres. Derfor gennemføres i 2017 en fremtidsanalyse, der undersøger behov og mulighed for at modernisere og renovere biblioteket, herunder bl.a. flytning af cafeen til et mere centralt område, flere rekreative funktioner i arealerne omkring biblioteket, samt åbning af biblioteket mod Mølledammen. Der er i budgetaftalen afsat en anlægsramme hertil på i alt 1,5 mio. kr. Stadsarkivet Lyngby-Taarbæk har en unik og spændende lokalhistorie, som der i løbet af 2017 er arbejdet på at formidle mere aktivt til borgerne, herunder gennem større synlighed, flere aktiviteter mv. I forlængelse heraf udestår digitalisering af en stor del af den lokalhistoriske samling. Det digitale efterslæb er udfordrende, fordi det drejer sig om 400 hyldemeter papirarkivalier, fotografier, film og kort samt 2000 hyldemeter kommunale arkivalier. Digitaliseringen er lovpligtig og sikrer samtidigt arkivet i tilfælde af brand, vandskade, tyveri eller lignende, ligesom borgeren i Lyngby-Taarbæk får bedre adgang til kommunens kulturhistorie. Der er under aktivitetsområde Administration indarbejdet budget på i alt 3,6 mio. kr. i 2018 og 0,130 mio. kr. i med henblik på digitalisering af arkiver på Rådhuset, T12 og Stadsarkivet (budgetbehov ØK 03), jf. Kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 og beskrivelsen under Administration.

75 71 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Fritid, Kultur og Idræt 5. Nøgletalsudvikling Figur 5.1 Udvikling i budget og regnskab for Fritid, Kultur og Idræt (mio. kr.) Opr. budget Korr. budget Regnskab Kilde: Budget- og regnskabstal LTK 2018-priser Budgettet for aktivitetsområde Fritid, Kultur og Idræts har været faldende i perioden Udviklingen skyldes især en række tilpasninger som besluttet i forbindelse med budgetaftalerne og Det omfatter bl.a. ny ledelsesstruktur på biblioteksområdet (-0,6 mio. kr. fra 2015) og øget fokusering på publikumsbetjening på biblioteket (-0,8 mio. kr. fra 2016 og -1,5 mio. kr. fra 2017) samt tilpasninger på folkeoplysningsområdet, herunder en rammebesparelse (-0,8 mio. kr. fra 2016) og reduceret PEA-tilskud og lokaletilskud (-0,3 mio. kr. fra 2016). Fra 2016 til 2017 er der en stigning i budgetrammen, hvilket særligt skyldes en organisationsjustering, hvor budget og forbrug på vedrørende biblioteksbetjente er flyttet fra aktivitetsområde Administration til biblioteksområdet (2,5 mio. kr.). Fra 2017 og frem er budgetrammen forholdsvis konstant. Dog er der en nedgang i den samlede ramme i 2018 til 2019 primært som følge af de i budget indarbejdede effektiviseringer på folkeoplysningsområdet (-0,5 mio. kr.) samt ¾ pris- og lønfremskrivning i 2018 og 2019 jf. budgetaftalen Der har fra 2015 til 2016 været en stigning i det korrigerede budget og regnskabsresultatet. Udviklingen skyldes særligt organisationsjusteringen på biblioteksområdet, jf. ovenfor, hvor bibliotekets korrigerede budget og regnskab i 2016 er løftet med 2,5 mio. kr. Derudover er der i 2016 afholdt udgifter til teater i Ulvedalene. Modsat er det korrigerede budget og regnskabsresultat i 2016 påvirket af, at FOF København har tilbagebetalt 1,2 mio. kr. til Lyngby-Taarbæk Kommune som følge af for megen udbetalt tilskud på folkeoplysningsområdet, jf. 2. anslået regnskab Regnskabsresultatet har generelt været under den korrigerede budgetramme. Der er i perioden overført mellem 1,9 mio. kr. og 2,6 mio. kr. fra tidligere regnskabsår. Overførslerne skal bl.a. ses i lyset af, at der i perioden er overført mindreforbrug med henblik på afvikling af teater i Ulvedalene i 2016.

76 72 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Fritid, Kultur og Idræt Figur 5.2 Udvikling i antal indbyggere og nettoudgiften pr. indbygger vedr. Fritid, Kultur og Idræt Antal indbyggere Nettoudgifter pr. indbygger Antal indbyggere Udgifter pr. indbygger Kilde: Befolkningsprognose 2017 og Budget- og regnskabstal LTK 2018-prise I hele perioden under ét falder udgifterne til Fritid, Kultur og Idræt fra kr. til kr. pr. indbygger. Udviklingen skyldes bl.a. de under figur 5.1 og tabel 2.2 nævnte budgettilpasninger på området, herunder indarbejdede effektiviseringer jf. budgetaftalerne. I 2016 og 2017 ses dog en stigning i udgiften pr. indbygger, hvilket bl.a. skyldes organisationsjusteringen på biblioteksområde og afholdelse af teater i Ulvedalene i Derudover er der i hele perioden en generel stigning i befolkningstallet. Som en konsekvens heraf ses der et generelt fald i den afsatte budgetramme pr. indbygger i perioden

77 73 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Fritid, Kultur og Idræt Figur 5.3 Indbyggere og nettoudgiften pr. indbygger vedr. Fritid, Kultur og Idræt (indeks 2014) Antal indbyggere Udgifter pr. indbygger Regnskab/Budget Kilde: Befolkningsprognose 2017 og Budget- og regnskabstal LTK 2018-prisen Der er et fald i regnskabsresultatet fra 2014 til 2015, mens der fra 2015 til 2017 ses der en stigning regnskabet/budgettet. Fra 2017 og frem er budgetrammen mere konstant dog med en faldende tendens i 2018 og 2019 primært som følge af de i budget indarbejdede effektiviseringer på folkeoplysningsområdet samt ¾ pris- og lønfremskrivning i 2018 og For udviklingen i regnskabet og budgetrammerne i øvrig henvises til bemærkningerne til figur 5.1 samt tabel 2.2. I hele perioden er der et stigende antal indbyggere. Som en konsekvens heraf ligger indekstallet for udgifterne pr. indbygger generelt under niveauet for indekstallet for regnskabet/budgettet.

78 74 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Fritid, Kultur og Idræt Nøgletal for Biblioteket Materialesamling Børn Voksne I alt Udlån Børn Voksne I alt Besøgstal Stadsbiblioteket *) Besøgstal Arrangementer Børn Voksne I alt Brugerundervisning Lektioner Deltagere Biblioteket Kommer Tilmeldte, de fleste Lydavisen Abonnenter Læsekredse Note*: Først fra og med 2016 har det været muligt at opgøre besøgstallet for et helt kalenderår med baggrund i en ny besøgstæller, jf. bl.a. meddelelse til Kultur- og Fritidsudvalget i december Materialesamling Nedgangen skyldes en fortsættelse af kassationskampagnen fra Udlån Det faldende udlånstal hænger sammen med et faldende besøgstal på Stadsbiblioteket i årets seneste måneder. Udviklingen skyldes formentlig renoveringsarbejder på biblioteket, der startede op ultimo Indtil oktober 2016 lå udlånstallene på niveau med Antallet af besøgene på bibliotekets hjemmeside er faldet markant. Udviklingen skal bl.a. ses i lyset af nye alternative metoder at tilgå bibliotekstilbud på som f.eks. apps til ereolen og Filmstriben. Derudover er antallet af forlængelser af udlån reduceret som følge af en udvidet låneperiode i forbindelse med renoveringsarbejdet på biblioteket disse låneforlængelser sker typisk via hjemmesiden. Arrangementer Som følge af et skærpet arrangementsprogram har der været en stigning i antallet af arrangementer særligt vedrørende sommerferieaktiviteter for børn.

79 75 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Fritid, Kultur og Idræt Brugerundervisning Efter et fald i brugerundervisningen i 2014 og 2015 hovedsagelig på grund af organisations- og bygningsmæssige ændringer ses der nu en stigning i antal lektioner og deltagere. Det er især ITcaféen, der tilbydes i samarbejde med frivillige undervisere, undervisning i 3D-programmering samt undervisningen i informationssøgning for Virum Gymnasium, der har påvirket tallene i positiv retning. Besøgstal Sohienholm for Antal besøgende Der har fra 2013 til 2015 været en generel stigning i besøgstallet på Sophienholm. Fra 2015 til 2016 har besøgstallet været mere konstant dog lidt lavere end i Besøgstallet var i 2016 svarende til en stigning på 18 pct. opgjort i forhold til Medlemmer i Frivillige Folkeoplysende foreninger i Lyngby-Taarbæk Kommune Medlemmer Medlemmer over 25 år*) Medlemmer under heraf idrætsforeninger heraf uniformererede børne - og ungdomsforeninger heraf øvrige børne- og ungdomsforeninger medlemmer total Kilde: Det centrale forenings regis ter CFR - medlemsregistrering for 2015 og 2016 *) Dette tal kan være højere, da enkelte foreninger, der kun har medlemmer over 25 år, ikke har indberettet medlemstal Der har været en stigning i antallet af medlemmer i de frivillige folkeoplysende foreninger på knap 3 pct. Udviklingen skyldes primært, at der er flere medlemmer under 25 år. Børne- og ungdomsmedlemmer under 25 år - de 6 største idrætsgrene Medlemmer Fodbold Svømning Gymnastik Tennis Håndbold Ridning Medlemstal i alt Kilde: Det centrale forenings regis ter CFR - medlemsregistrering for 2015 og 2016 Der har samlet set været en stigning i antallet af medlemmer fordelt på de 6 største idrætsgrene på knap 2 pct. Det øgede medlemstal ses primært inden for idrætsgrenene tennis, gymnastik og svømning.

80 76 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Fritid, Kultur og Idræt Anvendelsen af PEA tilskudsordning*) på folkeoplysningsområdet Forskel Foredrag, deltagere Undervisning, timer Deltagere til undervisning Udbetalt tilskud Note*): Tilskud til pensionister, efterlønsmodtagere og arbejdsledige. Der ydes til et PEA-tilskud vedrørende foredrag på 9 kr. pr. deltager (pr. foredrag) samt et tilskud til undervisning på 5 kr. pr. time. Anm.: Der er i 2016 udbetalt kr. som vedr. tilskud for Der er derfor ikke fuldt ud overensstemmelse med den her viste opgørelse af anvendelsen af ordningen og den faktiske udbetaling i Der har været et fald i anvendelsen af ordningen for PEA-tilskud fra 2015 til Antallet af deltagere til foredrag og det samlede undervisningstimetal er faldet med henholdsvis 22 pct. og 5 pct. Der ses ligeledes en nedgang i antallet af deltagere i undervisningen. Som en konsekvens af den faldende aktivitet er udbetalingen af tilskud faldet med knap kr. fra 2015 til 2016.

81 77 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Fritid, Kultur og Idræt 6. Sammenligning med andre kommuner Kommunerne organiserer kultur- og fritidstilbud efter forskellig lovgivning og principper. Således har f.eks. Lyngby-Taarbæk Kommunes udgifter til fritids- og ungdomsklubber været en del af ECOnøgletallenes opgørelse af udgifter til Fritid, biblioteksvæsen, kultur m.m. frem til Med den nye organisering af klubberne efter skolereformen er udgifterne fra 2015 en del af folkeskoleområdet. Det er derfor vanskeligt ud fra nøgletallene at lave direkte sammenligninger kommunerne imellem af de samlede udgifter til kultur- og fritidstilbud. Nedenfor er vist en opgørelse over udviklingen i kommunernes udgifter til folkebiblioteker. Figur 6.1 Nettoudgifter til folkebiblioteker pr. indbygger, kr R14 R15 R16 B17 Lyngby-Taarbæk Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Rudersdal Kommune Region Hovedstaden Hele landet Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Noegletal.dk Note: 2018-prisniveau. Nettoudgifterne omfatter funktion Indbyggertal er opgjort pr. 1. januar i året. Udgifterne til folkebiblioteker pr. indbygger har generelt været faldende i perioden 2014 til Gladsaxe Kommune har det højeste udgiftsniveau blandt sammenligningskommunerne svarende til 700 kr. pr. indbygger i Udgiftsniveauet i Lyngby-Taarbæk Kommune er på niveau med Gentofte Kommune svarende til ca. 650 kr. pr. indbygger i Udgifterne til folkebiblioteker i Lyngby-Taarbæk Kommune ligger over Rudersdal Kommune samt gennemsnittet for Region Hovedstaden og hele landet. Udviklingen i udgifterne pr. indbygger fra 2015 til 2016 i Lyngby-Taarbæk Kommune skal ses i lyset af en organisationsjustering, hvor bl.a. forbruget vedrørende biblioteksbetjente fra regnskab 2016 er overflyttet fra aktivitetsområde Administration til biblioteksområdet (funktion ), jf. beskrivelsen til tabel 2.2 og figur 5.1. Som en konsekvens heraf er udgiftsniveauet på biblioteksområdet i den her viste oversigt løftet med 2,5 mio. kr. i 2016 svarende til 46 kr. pr. indbygger.

82 78

83 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

84 80 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Omsorg Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg Delaktivitetsområde Omsorg 1. Beskrivelse af området Aktivitetsområdet omfatter: A. Administration, CSO Omfatter løn og afledte udgifter til centralt ansatte medarbejdere på aktivitetsområdet. B. CSO fælles Omfatter tværgående udgifter, bl.a. udgifter til IT på omsorgsområdet, fælles medarbejdere og tjenestebiler. C. Myndighed Omfatter myndighedsfunktionen på ældreområdet, som fx vedrører afregning af hjemmepleje, udgifter til hjælpemidler samt mellemkommunalt køb og salg af pladser. D. Hjemmeplejen/sygeplejepuljen Omfatter den kommunale leverandør af hjemmepleje, som består af fire daggrupper, en aftengruppe, en natgruppe og en sygeplejeklinik. Desuden ligger puljen til afregning af hjemmesygeplejeydelser på dette område. E. Områdecentre Omfatter kommunes fem kommunale plejecentre samt afregning til Lystoftebakken, som er en selvejende institution. F. Tværgående indsats Omfatter tværgående borgerforløb herunder aktivitets- og samværsgrupper samt undervisning af kommunens plejepersonale. G. Eksterne puljemidler Omfatter projekter, som er finansieret eksternt. Det er p.t. udelukkende statsligt finansierede projekter og omfatter værdighedsmilliarden mv.

85 81 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Omsorg 2. Økonomisk driftsramme Tabel 2.1 Økonomisk driftsramme Beskrivelse / mio. kr. R16 B17 BF18 BO19 BO20 BO21 BM* Administration, CSO 14,3 18,0 16,8 16,7 16,7 16,7 R Sekretariat, CSO 14,3 20,7 14,1 14,0 14,0 14,0 R Visitation 157,0 155,4 139,9 137,6 136,7 137,9 Fritvalg (myndighed) 98,6 96,6 87,8 85,2 87,3 88,5 R Hjælpemidler 22,4 22,1 21,9 22,0 21,9 21,9 R Køb og salg 27,9 27,1 23,8 23,8 20,8 20,8 R Personbefordring 5,3 6,8 3,5 3,8 3,8 3,8 R Visitation øvrig 2,8 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 R Hjemmeplejen/sygeplejepuljen 62,3 50,3 59,3 59,0 59,0 59,0 Den kommunale hjemmepleje 37,9 29,1 29,5 29,3 29,3 29,3 R/A Hjemmesygeplejepuljen 24,4 21,2 29,7 29,6 29,6 29,6 R Områdecentre 251,5 268,6 256,2 254,6 254,6 254,6 Områdecenter fælles 0,0 16,7 0,0 0,0 0,0 0,0 R Plejecenter Virumgård/Solgården 104,4 103,8 100,3 99,6 99,6 99,6 R/A Plejecenter Bredebo/Baunehøj 101,8 102,8 93,8 93,3 93,3 93,3 R/A Lystoftebakken 44,3 44,7 45,4 45,2 45,2 45,2 R/A Plejecenter Gamle Lyngby Statsskole 0,4 0,0 16,0 15,9 15,9 15,9 R/A Madservice 0,6 0,6 0,7 0,7 0,7 0,7 R Tværgående indsats 23,0 20,9 35,3 34,8 34,8 34,8 Faglig Indsats 0,0 0,0 4,8 4,4 4,4 4,4 R Aktiviteter og Frivillighed 8,6 0,0 9,7 9,7 9,7 9,7 R Uddannelsesteamet 14,4 20,9 20,8 20,7 20,7 20,7 R Statslige puljer -2,0 1,9 0,8 0,8 0,8 0,8 Ældremia. 5,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 R Klippekort -1,2 1,9 0,8 0,8 0,8 0,8 R Værdighedsmia. -6,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 R I alt, eks. Statslige puljer 522,3 533,9 521,6 516,7 515,8 517,0 I alt, inkl. Statslige puljer 520,3 535,7 522,5 517,5 516,6 517,8 Anm.: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra totalen pris- og lønniveau. *Budgetteringsmetode R: Rammebudgetteret, A: Aktivitetsbudgetteret Udviklingen i budgetrammen I 2017 åbnede det nye plejecenter Gamle Lyngby Statsskole med et årligt budget på 16,3 mio. kr., som bliver finansieret af kassen samt områder inden for rammen. Enheden Tværgående indsat er oprettet fra 1. januar 2017 som en del af en organisationsjustering i Center for Sundhed og Omsorg. Der er her samlet en række funktioner, som hidtil har været budgetmæssigt forankret i dels plejecentrene, dels øvrige områder under Center for Sundhed og Omsorg. I 2016 blev ældremilliarden erstattet af værdighedsmilliarden, hvorfor den førstnævnte udgår fra 2017 og frem. Værdighedsmilliarden blev tildelt kommunen igen i 2017 med et betalingstilsagn på 11,4 mio. kr. og forventes at fortsætte i Statslige puljer har intet nettobudget, da indtægter og udgifter bliver lige store. Eventuelt mindreforbrug tilbagebetales til staten. Klippekortsordningen er fra 2017 overgået fra en statslig pulje til tildeling via DUT (Det udvidede totalbalanceprincip), hvilket betyder at kommunen får større frihed i forhold til brugen af midlerne.

86 82 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Omsorg Tabel 2.2: Forskelle i budget fra 2017 til 2018 samt overslagsårene Område Beskrivelse Administration og Løn, CSO I alt -1,2-1,3-1,3-1,3 Tek. omplacering: Organisatoriske ændringer i medarbejderstaben. Budgettet er omplaceret til lønbudgettet på aktivitetsområdet Administration. -1,2-1,2-1,2-1,2 ¾-prisfremskrivning jf. BA ,1-0,2-0,2-0,2 CSO Fælles I alt -6,6-6,7-6,7-6,7 Fællessprog III var en etårig bevilling i Dermed er budgettet lavere i 2018 og frem. Låsesystem flyttes fra Træning fælles til CSO Fælles ifm. kontoplansændring FOA pulje flyttes til Faglig Indsats ifm. organisationsændring Aftenvagtsleder i hjemmeplejen Fuld demenshandleplan slutter (demensarbejdet finansieres fremover bl.a. af midler fra Værdighedsmia.) L&C ældre handlingsplan Øvrige -3,7 0,9-0,8-0,6-0,5-0,2-1,8-3,7 0,9-0,8-0,6-0,5-0,5-1,6-3,7 0,9-0,8-0,6-0,5-0,5-1,6-3,7 0,9-0,8-0,6-0,5-0,5-1,6 Fritvalg (myndighed) I alt -8,8-11,4-9,3-8,0 Tek. Omplacering: Ny fordeling af opgaver ml. FV-puljen og SPL-puljen. Ændringer i kapacitetstilpasning (demografitildeling) som følge af ny befolkningsprognose 1.AR 2017: Mere salg af pladser på køb/salg-området til andre kommuner. Dermed flere indtægter fra andre kommuner, men også flere plejekrævende borgere i hjemmeplejen. Udviklingspuljen mv. indregnes som højere priser, da formålet er kompetenceudvikling af udekørende, som afregnes via timepriserne. ¾-prisfremskrivning jf. BA BA16 Ændrede visitationskriterier i hjemmeplejen (inkl. BA 2017 vedr. annullering af tilpasning i 2018) Øvrige ændringer (herunder effekter af tidl. Kapacitetstilpasninger) -9,6-1,6 1,4 1,1-0,6 0,0 0,5-9,6-1,4 1,4 1,1-1,1-3,1 1,1-9,6-1,0 1,4 1,1-1,1 0,0-0,2-9,6 0,2 1,4 1,1-1,1 0,0-0,2 Hjælpemidler I alt -0,1-0,1-0,1-0,1 Udbud af stomiprodukter, jf. BF (SSU E1). Etablering af fælleskommunalt hjælpemiddeldepot, jf. BA L&C_20 støtte til køb af bil. Undervisning i hjerte-/lungeredning, jf. BA ¾-prisfremskrivning jf. BA ,4 0,4-0,1 0,0-0,0-0,4 0,4-0,1 0,1-0,1-0,4 0,4-0,1 0,1-0,1-0,4 0,4-0,1 0,1-0,1 Køb og salg I alt -3,3-3,3-6,3-6,3 1. AR 2017: Mere salg af pladser på køb/salg-området til andre kommuner. Dermed flere indtægter fra andre kommuner, men også flere plejekrævende borgere i hjemmeplejen. Øget salg af plejeboligpladser, jf. BF (SSU E4). -2,0-1,2-2,0-1,2-2,0-1,2-2,0-1,2

87 83 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Omsorg Forventet øget salg af plejeboligpladser fra 2020, ved opjustering af plejeboligkapaciteten, jf. BA ,0 0,0-3,0-3,0 Personbefordring I alt -3,3-3,1-3,1-3,1 Udbud af personbefordring, jf. BF (SSU E3). Tek. omplacering: Egenbetaling til personbefordring flyttet til området fra CSO fælles. Omplacering af budget til flextur, jf. KMB pkt. 2. ¾-prisfremskrivning jf. BA ,5-0,4-0,3-0,0-2,5-0,4 0,0-0,1-2,5-0,4 0,0-0,1-2,5-0,4 0,0-0,1 Visitation øvrig I alt Ingen ændringer. 0,0 0,0 0,0 0,0 Den kommunale hjemmepleje I alt Demenskoordinatorer flyttes til hjemmeplejen Flytning af udviklingspulje mv. til fritvalgspuljen (Fritvalg myndighed) Lukning af serviceteam herunder finansiering af nyt plejecenter (Gl. Lyngby Statsskole). Finansiering af ny aftenvagtsleder fra CSO Fælles Midler fra køb/salg pga. ekstra salg af pladser og dermed flere hjemmeplejebrugere. Nødkald flyttes til hjemmeplejen pga. kontoplansændring Udbud af sygeplejeprodukter, jf. BF (SSU E2) Linned flyttes til hjemmeplejen pga. kontoplansændring ¾-prisfremskrivning jf. BA Øvrige 0,8 1,8-1,5-0,8 0,6 0,6 0,4-0,3 0,2-0,2 0,4 0,5 1,8-1,5-0,8 0,6 0,6 0,4-0,3 0,2-0,5 0,4 0,5 1,8-1,5-0,8 0,6 0,6 0,4-0,3 0,2-0,5 0,4 0,5 1,8-1,5-0,8 0,6 0,6 0,4-0,3 0,2-0,5 0,4 Hjemmesygeplejepuljen I alt Tek. Omplacering: Ny fordeling af opgaver ml. FV-puljen og SPL-puljen. Visitationssygeplejersker flyttes til Vagtcentralen 1. AR 2017: Midler fra køb/salg (Mindre køb i andre kommuner = flere egne borgere med behov for sygepleje) Flytning af inkontinensfunktion til Vagtcentralen Overlap i visiterede ydelser (SPL 30 pct), jf. BF (SSU E5) ¾-prisfremskrivning jf. BA ,8 9,6-1,0 0,6-0,2-0,2-0,1 8,8 9,6-1,0 0,6-0,2-0,2-0,1 8,8 9,6-1,0 0,6-0,2-0,2-0,1 8,8 9,6-1,0 0,6-0,2-0,2-0,1 Områdecentre fælles I alt -16,7-16,7-16,7-16,7 Udmøntning af det afsatte budget til oprettelsen af Den Gamle Lyngby Statsskole. Omplacering af demenstilbuddet Hovedsagen, som midlertidigt var placeret på fællesområdet, til Tværfaglig indsats. Omplacering af budget til sundhedsområdet vedr. fasttilknyttede læger på plejecentrene, jf. 3. anslået regnskab Det er besluttet en tilpasning af terapeutressourcer på plejecentrene, jf. Kommu- -15,4-1,0-0,2-0,3-15,4-1,0-0,2-0,3-15,4-1,0-0,2-0,3-15,4-1,0-0,2-0,3

88 84 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Omsorg nalbestyrelsen november Den udestående tilpasning for 2017 er udmøntet ved tildelingen til plejehjemmene i 2017 I forbindelse med omorganisering i Center for Sundhed og Omsorg er den hidtidige pulje til fællesformål vedrørende plejecentrene omplaceret til CSO Fælles. 0,2 0,2 0,2 0,2 Plejecenter Virumgård/Solgården I alt Udbud af sygeplejeprodukter, jf. BF (SSU E2) ¾-prisfremskrivning jf. BA Som følge af omorganisering i Center for Sundhed og Omsorg er der flyttet budget til Tværgående indsats, primært vedr. aktivitetscentre og terapeuter. Der er udmøntet den resterende tilpasning vedr. terapeuter som besluttet af Kommunalbestyrelsen november Øvrige tilpasninger, herunder som led i udmøntningen af budgettildelingen på plejecentrene for ,5-0,2-0,4-2,7-0,1-0,1-4,2-0,2-1,0-2,7-0,1-0,1-4,2-0,2-1,0-2,7-0,1-0,1-4,2-0,2-1,0-2,7-0,1-0,1 Plejecenter Bredebo/Baunehøj I alt Som følge af omorganisering i Center for Sundhed og Omsorg er der flyttet budget til Tværgående indsats, primært vedr. demensteam, samværsgrupper, aktivitetscentre og terapeuter. Udbud af sygeplejeprodukter, jf. BF (SSU E2) ¾-prisfremskrivning jf. BA Der er udmøntet den resterende tilpasning vedr. terapeuter som besluttet af Kommunalbestyrelsen november Øvrige tilpasninger, herunder som led i udmøntningen af budgettildelingen på plejecentrene for ,9-8,1-0,2-0,3-0,1-0,1-9,5-8,1-0,2-0,9-0,1-0,1-9,5-8,1-0,2-0,9-0,1-0,1-9,5-8,1-0,2-0,9-0,1-0,1 Plejecenter Gl. Lyngby Statsskole I alt Budgettet til Plejecenter Gl. Lyngby Statsskole er oprettet som selvstændig enhed fra Budgettet kommer fra følgende poster: Udmøntning af budget til det nye plejecenter afsat på områdecentre fælles. Finansiering af administrative ressourcer fra tidligere Serviceteam. ¾-prisfremskrivning jf. BA Øvrige tilpasninger, herunder som led i udmøntningen af budgettildelingen på plejecentrene for ,0 15,3 0,9-0,1-0,1 15,9 15,3 0,9-0,2-0,1 15,9 15,3 0,9-0,2-0,1 15,9 15,3 0,9-0,2-0,1 Lystoftebakken I alt 0,7 0,4 0,4 0,4 Der er ved 1. anslået regnskab 2015 periodiseret i alt 2,0 mio. kr. fra 2016 og 2017 til 2015 på Lystoftebakken. Som en konsekvens heraf stiger budgetrammen fra 2018 med 1, 0 mio. kr. Udbud af sygeplejeprodukter, jf. BF (SSU E2) ¾-prisfremskrivning jf. BA ,0-0,1-0,2 1,0-0,1-0,5 1,0-0,1-0,5 1,0-0,1-0,5 Madservice I alt 0,0 0,0 0,0 0,0

89 85 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Omsorg Ingen ændringer Faglig indsats inkl. Ledelse (Tværgående indsats) I alt Budgettet til Faglig indsat er en selvstændig post fra 2018 ifm oprettelsen af enhed Tværgående indsats. Budgettet er omplaceret fra dels centrale poster under Center for Sundhed og Omsorg, dels fra plejecentrene. Der er afsat budget til løn og personalerelaterede udgifter Der er omplaceret budget vedrørende en række centrale puljer til Tværfaglig indsats, herunder puljen vedr. FOA-midler og handleplan for DÆMP. 4,8 3,3 1,5 4,4 3,3 1,1 4,4 3,3 1,5 4,4 3,3 1,5 Aktiviteter og frivillighed I alt Budgettet til Aktiviteter og frivillighed er en selvstændig post fra 2018 som led i oprettelsen af enheden Tværgående indsats. Budgettet er tilvejebragt ved omplaceringer af budget vedr. de pågældende aktiviteter, der hidtil primært har været en del af plejecentrenes rammer. Aktivitetscentre. Terapeuter Samværsgrupper Demenstilbud Hovedsagen Ledelsesressourcer. 9,7 3,5 2,4 2,3 1,0 0,6 9,7 3,5 2,4 2,3 1,0 0,6 9,7 3,5 2,4 2,3 1,0 0,6 9,7 3,5 2,4 2,3 1,0 0,6 Uddannelsesteamet I alt -0,1-0,2-0,2-0,2 ¾-prisfremskrivning jf. BA ,1-0,2-0,2-0,2 Klippekort til hjemmeboende I alt Mindreaktivitet på klippekort til hjemmeboende (SSU E6) -1,0-1,0-1,0-1,0-1,0-1,0-1,0-1,0 Klippekort til beboere på plejecentre I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 Værdighedsmilliard I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 Aktivitetsområde Omsorg i alt -13,2-18,2-19,1-17,9 Mio. kr., 2018-pris- og lønniveau. Afrundinger kan medføre at delsummer ikke svarer præcist til totalen. 3. Budgetforudsætninger 3.1 Generelle budgetforudsætninger Myndighed Den samlede budgetramme for myndighed udgør 139,9 mio. kr. i Myndighed inkluderer Fritvalg myndighed, hjælpemidler, personbefordring, køb og salg af pladser (mellemkommunal refusion) samt visitation øvrig. Fritvalg (myndighed) Dette område omfatter primært hjemmeplejen. Det er her aktivitetsbudgettet til den kommunale leverandør er forankret, desuden ligger der også afregning af private fritvalgsleverandører, afreg-

90 86 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Omsorg ning af borgerstyret personlig assistance, afregning af praktisk hjælp og personlig pleje uden frit valg, ledsagelse og lignende. Området har i 2018 et samlet budget på 87,8 mio. kr. Det enkelte års budgetramme dannes ved en pris- og lønregulering af sidste års budget tillagt evt. politiske og tekniske korrektioner. Puljen til den kommunale leverandør bliver dog også korrigeret for den demografiske udvikling jf. demografiprognosen. De kommunale leverandører afregnes med timepriser, som er fastsat ud fra budgetrammen jf. ovenstående og fordelt efter den faktiske fordeling af aktiviteter på ydelseskategorier i første halvår af Der er efterfølgende lavet en række korrektioner blandt andet som følge af Budgetaftale , hvor et nyt plejecenter (Gl. Lyngby Statsskole), delvist blev finansieret af Fritvalg (myndighed) ud fra en antagelse om, at en del af de nye plejehjemsbeboere ville komme fra hjemmeplejen og derfor mindske presset på fritvalgsområdet. Vejtid opgøres som en selvstædig ydelse på linje med de øvrige. Det betyder, at timeprisen bliver lavere end hvis prisen var baseret på ren brugertid, men at der vil være flere timer i modellen, da der også skal afregnes for vejtid. Vejtid skønnes at udgøre ca timer om året på fritvalgsområdet. Tabel Timepriser for fritvalgsydelser hos den kommunale leverandør i 2018 opgjort inkl. vejtid: Type Timepris Timer Forventet afregning Praktisk hjælp - DKL 268, Personlig pleje - Hverdag 279, Personlig pleje - Øvrig tid 435, Personlig pleje - SP-team (hverdag) 418, Rehab, hverdag dag 279, Rehab, øvrig tid 435, Vejtid 268, I alt Anm.: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra totalen pris- og lønniveau. Hjælpemidler Området vedrører alle personlige og tekniske hjælpemidler, eksklusiv standard arbejdsmiljøforbedrende hjælpemidler i kommunens plejecentre, herunder loftslifte og almindelige plejesenge. Området dækker desuden udgifter til borgere med særlige individuelle behov i kommunens plejecentre, hvilket bl.a. dækker over tryksårsforebyggende madrasser, kørestole mm. Området har i 2018 et samlet budget på 21,9 mio. kr. Det enkelte års budgetramme dannes ved en pris- og lønregulering af sidste års budget tillagt politiske og evt. tekniske korrektioner. Der arbejdes fortsat på at inkludere aktivitetsbaserede forudsætninger for budgettet på området, hvilket forudsætter en mere systematisk registrering af brugerne på området. Centeret har adgang til et registreringssystem, som i 2017 forventes at blive udvidet til også at kunne håndtere registreringen af hjælpemidler. Tabel 3.2: Budget for hjælpemiddelområdet Budgetforslag Delområde (i mio. kr.) 2018 Inkontinens- og stomihjælpemidler 3,1 Støtte til køb af bil 2,4 Tilbagebetaling vedr. støtte til køb af bil -0,7

91 87 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Omsorg Kompressionsstrømper, bandager m.v. 2,4 Optiske synshjælpemidler 2,1 Ortopædiske hjælpemidler 2,0 Diabeteshjælpemidler 1,7 Andre hjælpemidler 1,7 Arm- og benproteser 1,3 Hjælp til boligindretning 1,1 Kørestole 0,9 Depot Baunehøj 0,8 Antitrykssårshjælpemidiler 0,6 El-køretøjer 0,5 Børnehjælpemidler 0,5 Høretekniske hjælpemidler 0,5 Senge 0,3 Lifte 0,2 Reparationer 0,2 It-hjælpemidler og -forbrugsgoder 0,1 Hjælpemidler fælles ramme 0,1 Forbrugsgoder 0,1 Total 21,9 Anm.: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra totalen pris- og lønniveau. Køb og salg Området vedrører mellemkommunalt køb og salg af pladser vedr. plejeboliger, særlige botilbud og hjemmehjælp. Området har i 2018 et samlet budget på 23,8 mio. kr., hvoraf udgiftsbudgettet udgør 53,0 mio. kr. og indtægtsbudgettet udgør -29,2 mio. kr. Det enkelte års budgetramme dannes ved en pris- og lønregulering af sidste års budget tillagt politiske og evt. tekniske korrektioner. Udgiftsbudgettet er baseret på et vægtet gennemsnit af de faktiske opkrævede takster i 2017, samt et forventet aktivitetsniveau baseret på aktiviteten i Indtægtsbudgettet er baseret på beregnede takster pr. tilbudstype, samt et forventet aktivitetsniveau baseret på aktiviteten i En takst opgøres efter gennemsnitsprisen af områdets samlede udgifter samt en forholdsmæssig andel af centraladministrationens udgifter. Taksten vægtes derefter efter tilbudstype, hvor de mere plejekrævende pladstyper vægtes højere. Der foretages takstberegning for pladser i kommunens plejecentre og for kommunens hjemmepleje. Tabel 3.3: Budgetforudsætninger for køb og salg området 2018: Delområde Helårsborgere Enhedspris (i tusinde kr.) Budgetforslag 2018 (i mio. kr.) Udgifter total ,0 Plejeboliger ,2 Hjemmehjælp ,5 Særlige Botilbud ,4 Indtægter total ,2 Plejeboliger ,1 Hjemmehjælp ,1 Særlige Botilbud 0 0 0,0 Total ,8 Anm.: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra totalen pris- og lønniveau.

92 88 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Omsorg Personbefordring Området vedrører udgifter til personbefordring til 67+ borgere i kommunens aktivitets-, genoptrænings- og handicaptilbud samt borgerens egenbetaling til samme og personbefordring efter servicelovens 117. Området har i 2018 et samlet budget på 3,5 mio. kr., hvoraf udgiftsbudgettet udgør 3,9 mio. kr. og indtægtsbudgettet udgør -0,4 mio. kr. Det enkelte års budgetramme dannes ved en pris- og lønregulering af sidste års budget tillagt politiske og evt. tekniske korrektioner. Visitation øvrig Området vedrører plejevederlag, rådgivning, ældreboliger og myndighed fælleskonti. Området har i 2018 et samlet budget på 2,9 mio. kr. Det enkelte års budgetramme dannes ved en pris- og lønregulering af sidste års budget tillagt politiske og evt. tekniske korrektioner. Hjemmeplejen/hjemmesygeplejepuljen Hjemmeplejen (den kommunale leverandør) Budgetrammen for hjemmeplejen udgør i alt 59,3 mio. kr. i 2018 og omfatter posterne: Fast budget til hjemmeplejeleverandørerne på i alt 16,9 mio. kr. Budget til aktivitetsbaseret afregning via sygeplejepuljen på i alt 29,7 mio. kr. Fast budget til Vagtcentralen på 12,7 mio. kr. Hjemmeplejeleverandører Budgettildeling er baseret på en kombination af fast budgettildeling til den enkelte hjemmeplejeleverandør samt en variabel aktivitetsbaseret afregning via sygeplejepuljen samt fritvalgspuljen under fritvalg (myndighed). Det faste budget til hjemmeplejen og hjemmesygeplejen består af budget til ledelse og administration, samt budget til medarbejdere med specialistfunktioner (typisk i hjemmesygeplejen), samt øvrige udgifter (fx kontorhold, IT mv.). Den variable aktivitetsbaserede afregning foretages af sygeplejepuljen og fritvalgspuljen, som henholdsvis afregner hjemmeplejeleverandørerne for at levere sygepleje og hjemmepleje. Puljerne er baseret på en timepris, som er dannet ved en pris- og lønregulering af sidste års budget tillagt politiske og evt. tekniske korrektioner. Timeprisen på sygeplejepuljen ses forneden, mens timeprisen på fritvalgspuljen er beskrevet under Frit valg (myndighed). Hjemmesygeplejepuljen De kommunale leverandører afregnes med timepriser på samme måde som fritvalgsområdet. Hjemmesygeplejepuljen afregner for sygeplejeydelser. Disse opdeles i to typer. Dels nogle, som traditionelt varetages af andre faggrupper end sygeplejerske. Disse kaldes ofte for delegerede sygeplejeydelser og er i tabel 3.5 benævnt Sygepleje, FV. Dels nogle som traditionelt varetages af sygeplejersker. Disse er i tabel 3.5 benævnt Sygepleje, SPL. Timepriserne opgøres inklusive vejtid fra Det betyder, at timeprisen bliver lavere, men at der vil være flere timer i modellen. Vejtid som afregnes fra sygeplejepuljen skønnes at udgøre ca timer i Tabel Timepriser for hjemmesygeplejeydelser hos den kommunale leverandør i 2018 opgjort inkl. vejtid:

93 89 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Omsorg Type Timepris Timer Forventet afregning Sygepleje, FV Hverdag dag 278, Sygepleje, FV Øvrig tid 434, Sygepleje, SPL 504, Vejtid 267, I alt Vagtcentralen Vagtcentralen består af budgettet til nattevagterne i den kommunale hjemmepleje, samt til sygeplejeklinikken og arbejdsmiljøinitiativet SAFE. Disse grupper afregnes ikke efter aktivitet, da deres opgaver har en stor grad af beredskabskarakter. Budgetrammen for vagtcentralen dannes ved en pris- og lønregulering af sidste års budget tillagt politiske og evt. tekniske korrektioner. Områdecentre Den samlede budgetramme for Områdecentre udgør 256,2 mio. kr. Heraf udgør 255,6 mio. kr. plejecentrene og 0,7 mio. kr. Madservice. Budgetrammen til plejecentrene fordeles efter en budgetmodel, som er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 3. marts Modellen har til hensigt at sikre gennemsigtighed i budgettildeling baseret på veldefinerede kriterier. Modellen omfatter de 5 kommunale plejecentre samt den selvejende institution Lystoftebakken og skal understøtte en effektiv økonomistyring på alle niveauer såvel centralt som decentralt. Budgetmodellen er baseret på en kombination af en række faste budgettildelinger til de enkelte plejecentre samt et variabelt enhedsbeløb pr. plejehjemsplads. Det faste budget omfatter personaleressourcer til ledelse, administration og åbne cafétilbud. Derudover tildeles faste budgetbeløb til en række særlige poster primært vedrørende Lystoftebakken, herunder til beskyttede boliger, ejendomsudgifter og særlige udgiftsposter (arbejdsskadeforsikring, lønproduktion, revision mm). I en foreløbig opgørelse af budgettildelingen baseret på plejecentrenes budgetrammer for 2018 udgør de samlede faste budgettildelinger i alt 38,7 mio. kr. Det variable budget opgøres på baggrund af en enhedspris pr. plejehjemsplads. Enhedsprisen pr. plads omfatter dels et budget til plejepersonale, dels et budget til øvrige drift. Ved tildelingen af personaleressourcer inddeles plejehjemspladspladserne i 3 kategorier somatiske pladser, demenspladser og rotationspladser. Demenspladser normeres med 2 pct. højere budget, som følge af højere personaleudgifter på sådanne afsnit. Tilsvarende normeres rotationspladser med 5 pct. højere budget som følge af øgede udgifter forbundet med den løbende udskiftning af beboere i de omfattede boliger. I tabel 3.6 er vist en foreløbig opgørelse af det variable budget baseret på budgetrammerne for Enhedsbeløbet til plejepersonale til en somatisk plejehjemsplads er opgjort til kr. i Budgettet vedrørende øvrig drift er opgjort til kr. og omfatter dels beboerrelaterede udgifter (sygeplejeartikler, linnedservice, vaskeriydelser, aktiviteter m.m.), dels en række øvrige driftsudgifter (kontorhold, personalebeklædning m.m.). Det samlede variable budget baseret på enhedsbeløb udgør herefter 216,9 mio. kr. Budgettet til de kommunale aktivitetscentre, samværsgrupper og specialistfunktioner, herunder terapeuter, er fra 1. januar 2017 samlet centralt under Center for Sundhed og Omsorg. Budgetter hertil indgår under Tværgående Indsats, jf. nedenfor.

94 90 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Omsorg Tabel 3.5 Variabelt budget for plejecenterpladser i 2018: Pladstype Antal pladser Enhedspris (i tusinde kr.) Budgetforslag 2018 (i mio. kr.) Somatisk ,0 Demens ,4 Rotation ,8 Øvrig drift ,7 Total ,9 Tabel 3.6 Fordeling af plejecenterpladser i 2018: Pladstype (antal pladser) Solgården Virumgård Bredebo Baunehøj Lystoftebakken Gl. Lyngby Statsskole Somatisk Demens Rotation Total i alt Tabel 3.7 Fordeling af budget til plejecenterpladser i 2018: Pladstype (i tusinde kr.) Solgården Virumgård Bredebo Baunehøj Lystoftebakken Gl. Lyngby Statsskole Pl. Pers. i alt Somatisk Demens Rotation Øvrig drift i alt Somatisk Demens Rotation Total Note: Opgørelse af enhedspriser er baseret på den nye budgettildelingsmodel og budgetrammerne i budget 2018 opgjort i budgetforslag i alt Tværgående indsats Budgetrammen for Tværgående indsats udgør i alt 35,3 mio. kr. i 2018 og omfatter posterne: Faglig Indsats inkl. ledelse (4,8 mio. kr.) Aktiviteter og Frivillighed (9,7 mio. kr.) Uddannelsesteamet (20,8 mio. kr.) Faglig indsats inkl. ledelse Under Tværgående indsats er der samlet en række medarbejdere og puljer med tværgående funktioner for omsorgsområdet. Medarbejderne er tilknyttet enheden Faglig indsats. Der er tale om medarbejdere, og tværgående puljer, der tidligere har været organisatorisk og budgetmæssigt forankret i dels plejecentrene, dels centralt i Center for Sundhed og Omsorg. Den samlede budgetramme for Faglig indsats udgør i alt 4,8 mio. kr. i 2018.

95 91 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Omsorg Aktiviteter og Frivillighed Under Aktiviteter og Frivillighed er der samlet en række opgaver vedrørende omsorgsområdet, med en samlet budgetramme på 9,7 mio. kr. Der er afsat en fast budgetramme på 2,3 mio. kr. til kommunens samværsgrupper, der tidligere været en del af aktiviteterne under Plejecenter Bredebo. Budgetrammen svarer til en videreførelse af tidligere års budget. Budgetposten omfatter endvidere de kommunale aktivitetscentre og terapeuter, der hidtil været placeret under de kommunale plejecentre. Der er afsat en samlet budgetramme hertil på 5,9 mio. kr. svarende til en videreførelse af tidligere års budget. Demenstilbuddet Hovedsagen er fra 1. januar 2017 flyttet fra Center for Social Indsat til Center for Sundhed og Omsorg. Budgettet for Hovedsagen er samtidig flyttet fra aktivitetsområde Handicappede og sociale indsatser til aktivitetsområde Omsorg. Der er afsat en budgetramme hertil på 1,0 mio. kr. svarende til en videreførelse af den hidtidige budgetramme. Derudover er der afsat 0,6 mio. kr. vedrørende ledelse og administration. Uddannelsesteam Uddannelsesteamet løser de opgaver, der er forbundet med uddannelse af sosu-eleverne. Opgaverne indebærer bl.a. ansættelse af eleverne, praktikplanlægning, undervisning og samarbejde med skolerne om den enkelte elevs uddannelse og varetagelse af problemløsende samtaler med eleverne. Den samlede budgetramme udgør 20,8 mio. kr. Der forventes at starte 53 nye SOSU-elever i 2018 fordelt på 26 nye social- og sundhedshjælperelever og 27 nye social- og sundhedsassistentelever. Samlet set forventes der at være 126 aktive elever i 2018 inkl. elever, som er startet i tidligere år. Heraf forventes det, at 77 af dem vil være på voksenelevløn. 3.2 Effektiviseringer i budgetforslaget Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. juni 2017, at der i budgetforslaget indarbejdes følgende effektiviseringer i budgettet for : Emne SSU E1 Udbud stomiprodukter -0,393-0,393-0,393-0,393 SSU E2 Udbud sygeplejeprodukter (andel Omsorg) -0,874-0,874-0,874-0,874 SSU E3 Udbud kørsel -2,523-2,523-2,523-2,523 SSU E4 Øget salg af plejeboliger -1,216-1,216-1,216-1,216 SSU E5 Overlap i visiterede ydelser -0,507-0,507-0,507-0,507 SSU E6 Forventet mindreforbrug på klippekortsordning -1,013-1,013-1,013-1,013 hjemmeboende I alt -6,526-6,526-6,526-6,526 Mio. kr., 2018-pris- og lønniveau. Besparelse anført med minus-fortegn. SSU E1 Udbud stomiprodukter Der er gennemført et udbud på området. Firmaet Onemed, som har vundet kontrakten, er samme leverandør som tidligere. Det betyder, at borgerne kan benytte samme produkter som hidtil. Udbuddet medfører, at nye tilbehørsprodukter er kommet med i aftalen til en betydelig lavere pris. Besparelsen udgør -0,4 mio. kr. årligt fra SSU E2 Udbud sygeplejeprodukter Der er gennemført et udbud af sygeplejeprodukter, og indkøbsaftalen har været i drift i 6 måneder. Der er skiftet leverandør, og denne har vundet med billigere enhedspriser end, hvad kommunen har kunnet købe på den hidtidige aftale. Kvalitetsmæssigt vil der ikke blive oplevet en forskel, da man-

96 92 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Omsorg ge af produkterne er de samme som hidtil. Besparelsen ved udbuddet udgør i alt -0,9 mio. kr. fra 2018 på Omsorg. SSU E3 Udbud kørsel Kørselsområdet har været i udbud i Firmaet Harbirk, som har vundet kontrakten, er samme leverandør som tidligere. Den primære årsag til den betydelige besparelse er, at kommunen er overgået fra en timebaseret afregningsmetode til en metode med en pris pr. borger, tur/retur. Besparelsen udgør -2,5 mio. kr. fra SSU E4 Øget salg af plejeboliger (2 boliger mere end estimeret) I forbindelse med åbningen af det nye plejecenter Gl. Lyngby Statsskole er flere boliger udlejet til borgere fra andre kommuner end tidligere forventet. Det skyldes, at en større del af de borgere, der står på ventelisten til plejeboliger er udenbys borgere. Det betyder, at der i 2017 vil være en øget indtægt i forhold til det forventede niveau. Et forsigtigt skøn vil være, at nettobudgettet til Køb og Salg kan reduceres med 1,2 mio. kr. fra 2018, hvilket forudsætter strukturel balance i 2017 og frem. En besparelse på -1,2 mio. kr. i 2018 og frem forudsætter alt andet lige et mersalg på 3 pladser i 2017 og et mersalg på 6 pladser i 2018 og frem (set i forhold til 2016). SSU E5 Overlap i visiterede ydelser Der visiteres ydelser, hvor der er overlap i blokkene. Dvs. at borgere fx kan være visiteret til to blokke, hvor personlig pleje indgår, men hvor borger kun skal have en ydelse. Disse uhensigtsmæssigheder rettes der op på ved at strømline visitationerne. Denne effektivisering vil være på fritvalgspuljen. Besparelsen udgør -0,5 mio. kr. årligt fra 2018 og frem. SSU E6 Forventet mindreforbrug på klippekortsordning hjemmeboende Klippekortet er en form for fleksibel hjemmehjælp til de svageste borgere, hvor borgeren selv bestemmer, hvad ½ times ekstra hjemmehjælp om ugen skal bruges til. Den helt grundlæggende idé med klippekortet er at give den enkelte borger mere frihed til at fortsætte med at gøre de ting, der har værdi for denne borger. Forvaltningen vurderer, at det trods udvidelse af målgruppen vil være muligt at reducere budgettet samtidig med, at der er råderum til at udvide antallet af borgere inden for de nye kvalitetsstandarder. På den baggrund foreslås det, at de afsatte midler til klippekortordningen reduceres med -1,0 mio. kr. fra Drift- og anlægsbehov i budgetforslaget Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. juni 2017, at der i budgetforslaget indarbejdes følgende drift- og anlægsbehov i budgettet for : Emne SSU 01 Månedlig vejning af borgere i hjemmeplejen 0,091 0,091 0,091 0,091 I alt 0,091 0,091 0,091 0,091 Mio. kr., 2018-pris- og lønniveau. Besparelse anført med minus-fortegn. SSU 01 Månedlig vejning af borgere i hjemmeplejen Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der tilbydes månedlig vejning af alle borgere i hjemmeplejen med henblik på systematisk identifikation af ernæringstilstanden (underernæring). I dag efterlever LTK ikke denne anbefaling, og der er ikke afsat midler til aktiviteten. På den baggrund foreslår forvaltningen, at der afsættes budget til denne indsats, svarende til en årlig driftsudgift på 0,1 mio. kr. fra 2018.

97 93 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Omsorg 4. Perspektiver og udfordringer Ny afregningsmodel i hjemmeplejen Den kommunale hjemmepleje og hjemmesygepleje har de sidste år været udfordret i forhold til at overholde det budget, der tildeles ud fra antal planlagte timer. Der vil i 2018 være behov for fortsat at have fokus på optimering af driften og et eftersyn af afregningsmodellen, der bygger på den oprindelige model for hjemmeplejestyring, som blev udarbejdet i KL i Den nuværende afregningsmodel betyder, at værktøjskassen med mulige tiltag for at optimere driften er begrænset. Modellen er bygget op omkring hvor mange minutter, som tilbringes i borgernes hjem (direkte brugertid) samt den tilhørende transport (vejtid). Det betyder, at grundlaget for afregning er leveret aktivitet, som opgøres i form af antal af timer (eller minutter) frem for fx antallet af indsatser eller borgerens funktionsniveau. Fokus kommer derfor til at ligge uhensigtsmæssigt meget på antallet af minutter frem for på, om de visiterede ydelser er leveret i overensstemmelse med kvalitetsstandarderne. Det betyder også, at den enkelte medarbejder i princippet ikke må træffe beslutninger baseret på den faktiske situation på den enkelte dag hos hjemmeplejen, da et besøg ikke må tage hverken længere tid eller kortere tid end det visiterede. Det betyder, at medarbejderressourcerne er låste i forhold de gennemsnitligt visiterede minutter på det enkelte besøg, hvilket begrænser mulighederne for at optimere driften. Forvaltningen vil med udgangspunkt i ovenstående se på alternative afregningsmodeller, hvor fokus i stedet er på indsats frem for antallet af timer. Faglige grundlag for demensomsorgen skal udbredes til flere medarbejdere Alle medarbejdere på plejehjemmenes demensafdelinger samt et ressourceteam i hhv. hjemmeplejen og træningsenheden har i perioden gennemgået et kompetenceudviklingsforløb således, at de i højere grad bliver i stand til at arbejde efter principperne i den personcentrerede omsorgsmodel. Medarbejderne er endvidere blevet kvalificeret til at udarbejde pædagogiske handleplaner, der giver et solidt fundament i medarbejdernes omsorgsarbejde med borgere med særlige udfordringer i forhold til deres demenssygdom. Kompetenceudviklingen i personcentreret omsorg har stor betydning for borgernes velbefindende og medarbejdernes arbejdsmiljø, idet de får nyttige redskaber til deres pædagogiske arbejde. I 2018 har forvaltningen en ambition om også at udbrede den personcentrerede omsorgsmodel til de somatiske afdelinger på kommunens plejecentre, hvor der også er mange af beboerne, der er hukommelsessvækkede. Den kulturforandring og ændringen af daglige arbejdsgange, som det kræver at skabe den ønskede udvikling i den pleje og omsorg, der ydes på ældreområdet, skal også i 2018 have et stærkt fokus. Medarbejderne skal kontinuerligt understøttes i at arbejde personcentreret gennem et ledelsesmæssigt fokus samt ved rådgivning og sparring af demenssygeplejersker og ressourcepersoner, der har særlig fokus på at understøtte processen. Implementering af nyt dokumentationssystem (FSIII) Hele ældre- og sundhedsområdet skal i 2018 arbejde med implementering af Fælles Sprog III (FSIII). FSIII er en metode til at dokumentere funktionsevne- og helbredstilstande og indsatser i de elektroniske omsorgssystemer. Metoden sætter en helt ny fælles national standard for, hvordan man dokumenterer og registrerer data på ældreområdet i kommunerne. Formålet med Fælles Sprog III er at bidrage til bedre sammenhæng, kvalitet og effektivitet i den kommunale social- og sundhedsfaglige indsats for den enkelte borger. Projektet har fokus på at forenkle arbejdsgangene og gøre det nemmere at opdatere og genbruge oplysninger på tværs af fagområder i borgernes omsorgsjournal. Selve implementeringen vil finde sted i Implementering vil ske områdevis. Implementeringen indebærer ikke alene indførelsen af en ny dokumentationsmetode og et nyt dokumentationssystem, men også at samtlige borgere skal vurderes og registreres på en ny måde i systemet.

98 94 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Omsorg Der er i budget 2017 afsat 3,8 mio. kr. til implementering af FSIII og herefter et varigt driftsbudget på kr. årligt. Som konsekvens af den nationale forsinkelse vil det være nødvendigt at overføre hovedparten af budgettet for 2017 til KL har anslået, at den samlede effektiviseringsgevinst på landsplan er på 290 mio. kr. årligt, når FSIII er fuldt implementeret. Den fulde effekt forventes først opnået i løbet af Der er imidlertid stor usikkerhed om beløbet, og det forventes også, at der vil være store forskelle på effektiviseringsgevinsterne fra kommune til kommune. Nyt fælleskommunalt hjælpemiddeldepot Hørsholm, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommuner åbnede ultimo 2017 et nyt fælles hjælpemiddeldepot. Hjælpemiddeldepotet i Lyngby-Taarbæk Kommune havde igennem flere år været udfordret af bl.a. de fysiske rammer, herunder kapacitet, vaskefaciliteter og arbejdsmiljø. På den baggrund blev det i 2017 politisk besluttet at indgå et fælleskommunalt samarbejde med Hørsholm og Rudersdal kommuner om nyt fælles hjælpemiddeldepot, som skal drives af Nordsjællands Brandvæsen. Et fælleskommunalt hjælpemiddeldepot skal være med til at fremtidssikre kvaliteten, fleksibiliteten og økonomien ved levering af hjælpemidler, styrke fagligheden og specialistkompetencerne blandt medarbejderne i depotet samt højne rengøringsstandarden ved indkøb af vaskemaskine. I 2018 skal opstarten af nyt fælles hjælpemiddeldepot følges tæt både hvad angår kvalitet og økonomi. 5. Nøgletalsudvikling Figur 5.1 Udvikling i budget og regnskab for Omsorg (i mio. kr.) Opr. budget Regnskab Korr. budget Kilde: Budget- og regnskabstal LTK. Opgjort i 2018 priser. Fra 2014 til 2016 ses et fald i det oprindelige budget. Det skyldes dels indførelsen af en række effektiviseringer på området, og en forventet reduktion i bl.a. plejeboligbehovet i kommunen. I 2017 stiger det oprindelige budget med 23 mio. kr., hvilket primært skyldes etableringen af det nye plejecenter Gammel Lyngby Statsskole og dels etableringen af data- og dokumentationssystemet Fællessprog III. Det oprindelige budget falder herefter fra , blandt andet på grund af forventede besparelser i hjemmeplejen, en forventet merindtægt på det mellemkommunale salg af plejecenterpladser og da omkostningerne til Fællesprog III falder efter den initiale etablering i 2017.

99 95 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Omsorg Regnskabet har ligget højere end det korrigerede budget i 2014 og 2015, hvilket særligt skyldtes merforbrug som følge af tidligere strukturelle problemstillinger på hjælpemiddelområdet og køb og salg af pladser. Det korrigerede budget har i 2015 til 2017 ligget højere end det oprindelige budget, hvilket primært skyldes budgetkorrektioner som følge af udfordringer i hjemme- og hjemmesygeplejen, aktivitetscentrene samt tekniske overførsler på statslige puljer. Forbruget er i 2016 samlet set 16 mio. kr. lavere end i 2015, hvilket blandt andet skyldes lavere forbrug på uddannelsesteamet, hjælpemidler, køb og salg af pladser samt periodiseringer i forbindelse med statslige puljer. Figur 5.2 Udvikling i antal 65+ -årige og nettoudgifter pr årige Antal 65+-årige Nettoudgift pr. 65+ årig Antal 65+ årige Nettoudgifter pr. 65+ årige Kilde: Budget- og regnskabstal LTK, FOLK1A fra statistikbanken.dk og intern befolkningsprognose fra LTK. Opgjort i 2018 priser. Af historiske årsager måler staten ofte udviklingen i enhedspriser på ældreområdet i forhold til antallet af 65+ årige. Der er imidlertid stor forskel i plejebehovet i målgruppen af 65+ -årige, hvor de yngste borgere på år, næsten ingen tilknytning har til ældreområdet, mens tilknytningen stiger til ca. det dobbelte for hver 5 år man bliver ældre. Lyngby-Taarbæk Kommune har forholdsvis få af de yngre ældre i gruppen fra år. Derimod har Lyngby-Taarbæk mange af de ældre ældre på 80+ år. Det betyder at udgifterne pr. 65+ årig er forholdsvis høje i Lyngby-Taarbæk Kommune, men falder efterhånden som antallet af yngre ældre stiger i kommunen.

100 96 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Omsorg Figur 5.3 Udvikling i budget/regnskab, antal 65+ -årige samt nettoudgifter pr årige Indeks 100 = Budget/regnskab Antal 65+ årige Nettoudgifter pr. 65+ årige Kilde: Budget- og regnskabstal LTK, FOLK1 fra statistikbanken.dk og intern befolkningsprognose fra LTK. Opgjort i 2017 priser. Der sker samlet set en stigning i antallet af ældre over 65 år. Det er imidlertid særligt i gruppen af yngre ældre, som er gruppen mellem 65 og 79 år, at stigningen finder sted. Der sker et mindre fald i gruppen af ældre ældre, som er gruppen over 80 år, hvilket betyder at de gennemsnitlige omkostninger pr. 65+ årig falder frem mod 2021.

101 97 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Omsorg 6. Sammenligning med andre kommuner Figur 6.1 Nettoudgifter til ældreområdet pr. 65+-årig, hele tusinde kr Lyngby-Taarbæk Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Rudersdal Kommune Region Hovedstaden Hele landet Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Noegletal.dk Note: 2018-prisniveau. Nettoudgifterne omfatter funktion (dr. 1, grp. 001), , (dr. 2, grp ), , (ekskl. dr. 1, grp ), (ekskl. dr. 1, grp. 004), , (dr. 1, grp. 001, , , 091, 093) samt (dr. 1, grp. 002). Antallet af 65+-årige er opgjort pr. 1. januar i året. Figuren viser udviklingen i ældreudgifter pr. 65+-årig i Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner, Region Hovedstaden og hele landet. Det bemærkes, at afgrænsningen af udgifter til pleje og omsorg i Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal ikke er identisk med afgrænsningen på aktivitetsområdet Omsorg. Der er således en række udgiftsområder, der indgår i ministeriets nøgletal, som ikke er en del af aktivitetsområdet Omsorg primært vedrørende midlertidige ophold (aktivitetsområdet Sundhed) og ejendomsudgifter (aktivitetsområdet Kommunale ejendomme). De viste udgiftsniveauer for Lyngby-Taarbæk Kommune kan derfor ikke direkte sammenlignes med de øvrige figurer og tabeller. For Lyngby-Taarbæk Kommune er udgifterne pr. 65+-årig i perioden 2014 til 2016 samlet faldet fra kr. til kr. svarende til en reduktion på ca. 4 pct. I samme periode har der ligeledes været et generelt fald i udgifterne i sammenligningskommuner og -grupperne. Dog har der været en mindre stigning i udgiftsniveauet i Gladsaxe Kommune fra 2014 til I 2017 er der budgetlagt en stigning i udgiftsniveauet i Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe Kommune målt i forhold til regnskabet for Derimod falder udgiftsniveauet i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden og hele landet. Udgiftsniveauet pr. 65+-årig i Lyngby-Taarbæk Kommune er i hele perioden højere end i sammenligningskommunerne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der vil ske væsentlige forskydninger i udgiftsniveauet kommunerne imellem, hvis udgiftsniveauet i stedet opgøres i forhold til antallet af 80+-årig.

102 98 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Omsorg Figur 6.2 Andelen af 80+ årige i gruppen af 65+ årige. 34% 32% 30% 28% 26% 24% 22% 20% Lyngby-Taarbæk Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Rudersdal Kommune Region Hovedstaden Hele landet Kilde: FOLK1 fra statistikbanken.dk Lyngby-Taarbæk Kommune har en væsentligt højere andel af 80+ årige i gruppen af 65+ årige i forhold til både sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet. Dette er en væsentlig forklaring på kommunens relativt høje gennemsnitlige udgiftsniveau pr. 65+ årig i figur 6.1 og jf. bemærkningerne til figur 5.2 og 5.3. Der er en tendens til, at andelen af 80+ årige er faldende i Lyngby-Taarbæk i perioden , Lyngby-Taarbæk har dog fortsat en højere andel end sammenligningskommunerne i hele perioden.

103 99 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Sundhed Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg Delaktivitetsområde Sundhed 1. Beskrivelse af området Aktivitetsområdet omfatter: A. Medfinansiering af regionale sundhedsydelser (somatiske og psykiatriske hospitalsbehandlinger, ydelser i praksissektoren samt respiratorbehandling i hjemmet) B. Fuldfinansiering af regionale sundhedsydelser (ophold på hospice samt færdigbehandlede hospitalsindlagte patienter) C. Træning og fysioterapi (Kommunens egen genoptræning af børn og voksne, specialiseret ambulant genoptræning på hospitaler samt vederlagsfri fysioterapi i såvel kommunalt som regionalt regi) D. Kommunale akutfunktioner (udvikling af det nære sundhedsvæsen som alternativ til regional sygehusbehandling) E. Sundhedsfremme og forebyggelse (medarbejdere i kommunens eget Sundhedscenter samt projekter knyttet hertil) F. Frivillighed (midler til frivillige foreninger efter 18 i Serviceloven) 2. Økonomisk driftsramme Tabel 2.1 Økonomisk driftsramme Beskrivelse / mio. kr. R16 B17 BF18 BO19 BO20 BO21 BM* Aktivitetsbestemt medfinansiering 187,0 208,9 214,1 214,3 214,7 214,7 R Specialiseret genoptræning 1,3 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 R Vederlagsfri fysioterapi 10,0 9,8 9,8 9,8 9,8 9,8 R Respiratorbehandling i hjemmet 1,9 0,0 2,9 2,9 2,9 2,9 R Kommunale akutfunktioner 0,3 1,1 1,5 1,6 1,6 1,6 R Sundhedsfremme og forebyggelse 4,3 8,2 6,9 6,5 6,1 6,1 R Færdigbehandlede patienter 0,3 2,0 2,1 2,1 2,1 2,1 R Hospice 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 R Frivillighed 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 R Genoptræning og vedligeholdelsestræning 78,9 77,7 77,1 76,7 76,5 76,5 R Genoptræning af børn 0,3 0,0 0,4 0,4 0,4 0,4 R Træningsenheden 78,5 77,7 76,7 76,3 76,1 76,1 R Sundhed i alt 287,5 312,8 319,7 319,0 318,8 318,8 Anm.: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra totalen pris- og lønniveau. *Budgetteringsmetode R: Rammebudgetteret, A: Aktivitetsbudgetteret De væsentligste afvigelser mellem budget 2017 og overslagsårene vedrører på den ene side et sænket niveau for sundhedsfremme og forebyggelse (pga. flyt af medarbejder fra Sundhed til Omsorg og bortfald af ekstra samtaleterapi og sygebesøg) samt ophør af lægedækning til MAT-teamet (i Træningsenheden). På den anden side afspejler tabellen også en ny budgettering af respiratorbehandling i hjemmet og et hævet niveau for kommunale akutfunktioner samt løft af medfinansieringen af det regionale sundhedsvæsen på grund af ændret afregningsmodel. Tabel 2.1 afspejler den foreløbige budgetramme for sundhedsområdet. Forskellen mellem budget 2017 og budget 2018 samt overslagsårene er forklaret nærmere i tabel 2.2. Tabel 2.2: Forskelle i budget fra 2017 til 2018 samt overslagsårene Område Beskrivelse Aktivitetsbestemt I alt 5,2 5,4 5,8 5,8 medfinansiering Niveauet for medfinansieringen i 2018 og frem er løftet med 4,6 mio. kr. på grund af 4,6 4,6 4,6 4,6

104 100 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Sundhed forventede merudgifter som følge af ny afregningsmodel på området. Afregningsmodellen er fastlagt af staten. Alle øvrige ændringer fra 2018 (0,6 mio. kr.) til 2021 (1,2 mio. kr.) afspejler løft af medfinansieringen, hvor midlerne er tilført via DUT. 0,6 0,8 1,2 1,2 Respiratorbehandling i hjemmet Kommunale akutfunktioner Sundhedsfremme og forebyggelse Færdigbehandlede patienter Genoptræning af børn Træningsenheden I alt Området har før 2016 været håndteret under aktivitetsområde Omsorg, men har aldrig haft særskilt budget. Udgifterne afholdes i dag af aktivitetsområde Sundhed og er fra 2018 og frem tilført et budget på 2,9 mio. kr. I alt Alle ændringer fra 2018 (0,4 mio. kr.) til 2021 (0,5 mio. kr.) afspejler et løft af det kommunale akutområde, som er udmøntet via Handlingsplanen for Den Ældre Medicinske Patient. Midlerne er tilført via DUT. I alt Flyt af medarbejder fra aktivitetsområde Sundhed til aktivitetsområde Omsorg. Pulje til læger på plejehjem. Flyttet fra aktivitetsområde Omsorg til aktivitetsområde Sundhed. Midlerne er tilført via DUT. Faldende budget til initiativer i Sundhedsstrategien. Udmøntning af Sundhedsstrategien fra aktivitetsområde Sundhed til øvrige aktivitetsområder. Ophør af midler til Epitalet efter 2018 Ændret DUT til initiativer vedr. kronikere og lungesatsning. Udmøntning af DUT vedr. børn og astma fra aktivitetsområde Sundhed til aktivitetsområde Handicappede og Sociale indsatser. Ophør af midler til samtaleterapi og ekstra sygebesøg i praksissektoren (SSU_E7). Reduktion af løn- og projektbudget som følge af reduceret pris- og lønfremskrivning i 2018 og 2019 (Budgetaftale ). Kommunale opgaver vedr. Kræftplan IV. Midlerne er tilført via DUT. I alt I budgetaftale blev budgettet til færdigbehandlede patienter reduceret. Budgettet blev i den forbindelse nedjusteret lidt mere i 2017 end i overslagsårene, da reduktionen blev koblet sammen med initiativer i Sundhedsstrategien. I alt Opgaven har hidtil været af begrænset økonomisk omfang og har aldrig haft et særskilt budget. Behovet for genoptræning til børn er nu i markant stigning. Fra 2018 og frem er der derfor tilført et budget på 0,4 mio. kr. I alt Fra og med 2018 bortfalder budgettet på 0,5 mio. kr. til lægedækning af MATteamet (det Mobile Akut Team) Effektivisering (SSU_E2) som følge af udbud på sygeplejeartikler Reduktion af lønbudget som følge af reduceret pris- og lønfremskrivning i 2018 og 2019 (Budgetaftale ) 2,9 2,9 0,4 0,4-1,3-0,6 0,2-0,2-0,2 0,0 0,1 0,0-0,9 0,0 0,5 0,1 0,1 0,4 0,4-1,0-0,5-0,2-0,3 2,9 2,9 0,5 0,5-1,7-0,6 0,2-0,2-0,2-0,6 0,2-0,1-0,9-0,1 0,6 0,1 0,1 0,4 0,4-1,4-0,5-0,2-0,8 2,9 2,9 0,5 0,5-2,1-0,6 0,0-0,2-0,2-0,6-0,1-0,1-0,9-0,1 0,6 0,1 0,1 0,4 0,4-1,6-0,5-0,2-0,8 2,9 2,9 0,5 0,5-2,1-0,6 0,0-0,2-0,2-0,6-0,1 0,0-0,9-0,1 0,6 0,1 0,1 0,4 0,4-1,6-0,5-0,2-0,8

105 101 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Sundhed Aktivitetsområde Sundhed i alt Kommunale træningsopgaver vedr. Demenshandleplan. Midlerne er tilført via DUT. 0,1 0,2 0,0 0,0 6,9 6,2 6,0 6,0 Mio. kr., 2018-pris- og lønniveau. Afrundinger kan medføre at delsummer ikke svarer præcist til totalen. 3. Budgetforudsætninger 3.1 Generelle budgetforudsætninger På sundhedsområdet budgetteres økonomien lidt forskelligt på de enkelte delområder. Udgangspunktet er dog generelt, at det enkelte års budgetramme dannes ved en pris- og lønregulering af sidste års budget tillagt politiske og evt. tekniske korrektioner. Budget til medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen bygger på et skøn udarbejdet i 2017 på basis af statens kommunale konsekvensberegninger af ny afregningsmodel fra Skønnet er justeret i fht. kommunens lokale forhold samt seneste viden om udviklingen i sundhedsvæsenet. Følgende aktivitetstal danner forudsætningen for budgettet i 2018 på nedennævnte områder: Tabel 3.1 Medfinansiering af regionale sundhedsydelser Område Antal ydelser el. kontakter i alt Udgift pr. kontakt i kr. Somatik indlagte Somatik ambulant Psykiatri indlagte Psykiatri ambulant Praksissektoren Note: Aktivitetstal kommer fra esundhed (KØS) og er baseret på årsopgørelsen for Dog er somatik indlagte reduceret med et skønnet fald i kontakter pga. bortfald af afregning af patientoverflytninger mellem hospitaler (regelændring i 2017). Somatik ambulant er løftet med en skønnet vækst som følge af aftalte aktivitetsstigninger i regi af økonomiaftalerne. Aktivitetstallene stammer fra 2015, fordi dette var udgangspunktet for statens konsekvensberegninger af ny afregningsmodel. Udgift pr. kontakt er beregnet ved at tage budget 2018 og dele med antal kontakter i alt. Tabel 3.2 Fuldfinansiering af regionale sundhedsydelser Område Antal ydelser el. kontakter i alt Udgift pr. kontakt i kr. Specialiseret ambulant genoptræning Vederlagsfri fysioterapi Færdigbehandlede Patienter Hospice Note: Tallene for specialiseret ambulant genoptræning og vederlagsfri fysioterapi vedrører år Udgift pr. kontakt (dvs. døgntaksten) for hospice og færdigbehandlede patienter er fastlagt af staten. Forudsætningerne for antal kontakter (døgn) er derfor beregnet, som Lyngby Taarbæks budget delt med døgntaksten. Træningsenhedens budget er placeret på fire delområder: rehabiliterende og midlertidige pladser på Fortunen midlertidige pladser på Møllebo træningsindsatser på Møllebo træningsindsatser på Fortunen

106 102 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Sundhed Budgetterne på disse fire områder er fordelt på baggrund af en budgettildelingsmodel, som er udviklet i Tildelingen mellem enhederne tager bl.a. højde for, at der findes forskellige typer midlertidige pladser, og at disse har forskellige ressourcetræk. Tabel 3.3 Budgetforudsætninger for midlertidige plejepladser i Genoptræningsenheden PLADSTYPER Pladser i alt Pladser Fortunen Pladser Møllebo Tildeling pr. plads i kr. Personale normering pr. plads Genoptræningspladser ,39 Midlertidige pladser ,13 Omsorgspladser ,13 Flexplads ,0 Pladser i alt Note: Antallet af pladser afspejler forventningerne til driften i Personalenormering pr. plads svarer til antallet af årsværk pris-og lønniveau. Overordnet set får Genoptræningsenheden tildelt et fast budget, og er dermed ikke omfattet af f.eks. kapacitetstilpasning baseret på demografisk udvikling, men fremskrives med den almindelige pris- og lønudvikling. 3.2 Effektiviseringer i budgetforslaget Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. juni 2017, at der i budgetforslaget indarbejdes følgende effektiviseringer i budgettet for : Emne SSU E2 Udbud sygeplejeprodukter -0,236-0,236-0,236-0,236 SSU E7 Samtaleterapi og sygebesøg -0,942-0,942-0,942-0,942 I alt -1,178-1,178-1,178-1,178 Mio. kr., 2018-pris- og lønniveau. Besparelse anført med minus-fortegn. Afrundinger kan medføre at delsummer ikke svarer præcist til totalen. SSU E2 Udbud sygeplejeprodukter Der er gennemført et udbud af sygeplejeprodukter, og indkøbsaftalen har været i drift i 6 måneder. Der er skiftet leverandør, og denne har vundet med billigere enhedspriser end, hvad kommunen har kunnet købe på den hidtidige aftale. Kvalitetsmæssigt vil der ikke blive oplevet en forskel, da mange af produkterne er de samme som hidtil. Besparelsen på omsorgs- og sundhedsområdet udgør i alt -1,1 mio. kr. fra I Træningsenheden under aktivitetsområde Sundhed er indarbejdet en reduktion på i alt kr. SSU E7 Samtaleterapi og sygebesøg Fra og med 2017 var der afsat ekstra midler til medfinansiering af praktiserende lægers samtaleterapi og sygebesøg. I foråret 2017 blev det imidlertid konstateret, at det ikke har været muligt at indgå aftaler inden for det råderum, som de centrale parter har aftalt. De problemer, som decentraliseringen af sygebesøg og samtaleterapi skulle medvirke til at løse, er dermed ikke løst. Garantien for udmøntning bortfalder dermed, og den tidligere anbefaling, som kommunen har fulgt, om at afsætte midler er derfor ikke længere relevant. På den baggrund bortfalder det årligt afsatte beløb på kr.

107 103 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed og Omsorg Sundhed 4. Perspektiver og udfordringer Ændringer i den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet I 2017 og 2018 justerer staten afregningsmodellen for den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet. Justeringerne omhandler primært En aldersdifferentiering af medfinansieringen Et stop for opkrævning for indlæggelser, som blot skyldes patienters overflytning mellem sygehuse Bortfald af medfinansiering af genoptræning under hospitalsindlæggelse samt En mere målrettet tilbagebetaling af medfinansiering, hvis en region har højere aktivitet end aftalt Målet med ændringerne er bl.a. at skabe bedre sammenhæng mellem medfinansiering og kommunens mulighed for at påvirke sundhedsforbruget. Den største økonomiske konsekvens får aldersdifferentieringen, som træder i kraft fra Ændringen betyder, at der bliver afregnet en højere medfinansiering for de aldersgrupper, som kommunen har stor kontakt til og dermed også har større mulighed for at forebygge indlæggelser hos. Omvendt vil der blive afregnet mindre medfinansiering for de aldersgrupper, som kommunen har færre kontakter til (se figur). Den højeste grad af medfinansiering bliver afregnet for borgere over 80 år, dvs. den aldersgruppe, som kommunerne erfaringsmæssigt har størst kontakt til. Den nye ordning får budgetmæssige konsekvenser for Lyngby-Taarbæk Kommune, som har en høj andel af ældre borgere. Budgetskønnet for medfinansieringen for 2018 er i alt 4,6 mio. kr. højere end det oprindelige budgetniveau og baserer sig på statens konsekvensberegninger tillagt kommunens egen viden om lokale forhold. Budgetskønnet afspejler en nettoændring, som består af et øget budgetbehov til den aldersdifferentierede medfinansiering på 10,4 mio. kr. og et mindsket budgetbehov på 5,8 mio. kr., som skyldes, at patientflytninger og genoptræning under indlæggelse ikke længere afregnes. Der er en vis usikkerhed forbundet med skønnet, da konsekvensberegningernes udgangspunkt er sygehusaktiviteten i Året er valgt som grundlag, fordi aktivitetsregistreringen i 2016 fortsat er fejlbehæftet som følge af problemer med Region Hovedstadens nye IT-system Sundhedsplatformen. I 2017 er der fortsat udfordringer med korrekt registrering af hospitalsaktiviteten, hvilket øger ovennævnte usikkerhed om niveauet for korrekt budgetlægning i Staten og KL vil forsøge at mindske de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af den nye ordning for kommunerne ved at justere i udligningssystemet og tilskudsmodellen. Beregninger offentliggjort