Skemaer til udarbejdelse af. Børnemiljøvurdering (BMV)

Transkript

1 Ballerup Kommune Daginstitutioner Skemaer til udarbejdelse af Børnemiljøvurdering (BMV) Dagtilbuddets navn: Børnehuset Villa-Kulla Børnemiljøvurderingen er udarbejdet af: Vuggestueafdeling: Dorte Ellebæk, Bodil Søe Børnehaveafdeling: Tina Jacobsen, Inge Stephansen Dato for udarbejdelse / opdatering: 1/ / /

2 Opsamlingsskema til børnemiljøvurdering Fase 1: Planlægning af BMV-forløb Værdierne fra de Institutionspolitiske mål 1 Deltemaer/mål vi vil sætte fokus på- her kan der evt differentieres ift afdelingerne Dokumentations metoder vi vil bruge til kortlægningen 2 Ansvarlig for planlægning Deadline for planlægning At børn oplever omsorg og tryghed, respekteres og anerkendes som de personer, de er Vug: Denne kolonne er udfyldt i forhold til punktet: Børns alsidige udvikling. Vi vil gerne vise det enkelte barn det- eller de hensyn, som særligt dette barn har brug for. Vi vil skabe en dagligdag for barnet med mange rutiner; gentagelser og forudsigelighed, som gør barnet trygt. Tryghed er en grundlæggende forudsætning for barnets positive udvikling. Bh: I den tid, barnet er i institutionen, sørger vi for at det enkelte barn møder forståelse og respekt fra andre, samt accept af sig selv som individ. Vi skaber en dagligdag, hvor barnet føler sig imødekommet fra det øjeblik, det træder ind i Villa Kulla. Tryghed er en altafgørende forudsætning for at barnet trives og får en positiv og givende udvikling. Vug: I vuggestueafdelingen har vi primært brugt iagttagelsen i samspillet barn barn og barn voksen som dokumentationsmetode. Vi dokumenterer også ud fra samtaler med de enkelte børn. (Dog i mindre grad grundet børnenes sproglige udvikling.) Bh: Vores måde at dokumentere på i børnehaven er følgende: vi observerer det enkelte barns samspil med de øvrige børn samt kontakten til de voksne. I dagligdagen bruger vi også tid på at tale om, hvordan børnene fungerer i forskellige situationer. Vi har også mange små og givende samtaler med børnene i løbet af dagen. Ud fra ovenstående taler vi om det enkelte barn og episoder på div. møder. Skønnes det nødvendigt, laver vi en handleplan. At børn bliver styrket i deres undren, fantasi, spørgelyst og lyst til at lære Vug: Vi styrker børnenes spørgelyst og undren ved at tage deres spørgsmål alvorligt og undres sammen med dem. Vi hjælper børnene med at sætte ord på- og uddybe deres spørgsmål. Vi svarer børnene ved at give dem ledende spørgsmål og deciderede svar. At tage børns spørgsmål og interesse alvorligt, styrker deres lyst til at lære og peger videre mod næste punkt medindflydelse i forhold til evt. en aktivitet Vug: Vi tager billeder af mange af vores aktiviteter. Billederne bruges til plancher eller bliver vist i vores digitale fotorammer samme dag, og bruges til samtale; børn, personale og forældre imellem. Henover dagen taler vi voksne med børnene om vores fælles oplevelser. Et godt tidspunkt til samtale med store vuggestuebørn kan være ved måltiderne. 1 Uddybning af de enkelte værdier fremgår af søjlen med mål i pjecen med de Institutionspolitiske mål. Læg evt. pjecen ved siden af skemaet, mens I arbejder. 2 I kan hente inspiration om metoder i Ballerup Kommunes Guide og Inspirationsmateriale til pædagogiske læreplaner, november Vær opmærksom på, at data skal indsamles med et børneperspektiv, f.eks. ved at spørge børnene direkte, eller ved at iagttage, forstå og fortolke ud fra børnenes perspektiv 2

3 At børn har medindflydelse, medbestemmelse og medansvar henover samme dag. Bh: Måden, hvorpå vi styrker børnene i forhold til deres undren, fantasi, spørgelyst og lysten til at lære, er bl.a. ved at afholde børnemøder, lave projektforløb, -i løbet af dagligdagen og gennem den frie leg. Vug. Vuggestuebørnene har medindflydelse og medbestemmelse indenfor rammer, som er udstukket af de voksne. Dvs., at de har medbestemmelse i den udstrækning, at det kan lade sig gøre. Medansvar har vuggestuebørnene kun i det omfang, vi ved, at de kan overskue opgaven og helt eller delvist løse den. Evt. med hjælp fra andre. Bh: Vi inddrager børnene i den udstrækning, det kan lade sig gøre; i forhold til aktiviteter, nye ideer, emner, ture osv. I forhold til begrebet, medansvar, bruger vi ofte børnemøderne til at diskutere emner. Eksempelvis mobning og respekt for ens omgivelser (andre børn, naturen, legetøj osv.). Har vi et produkt eller et eksempel på det, vi har beskæftiget os med, som egner sig til at hænge op eller at udstille, så gør vi det. Bh: Lyst til at lære: Vi sætter os ned til børnemøderne og taler med børnene om alt. Dvs. deres baggrund; Hvor bor de, hvad hedder mor og far andet end mor og far, bogstaver, tal og ugedage; hvilken måned er vi i? Hvordan er vejret Undren og spørgelyst: Når vi sidder fordybet med børnene i enkelte forløb, ved spisesituationer og i det hele taget i løbet af dagligdagen, har vi mange sjove og indholdsrige samtaler. Fantasi: Gennem projekter og den frie leg, der er i løbet af dagen, giver vi børnene rum og plads til at udvikle fantasien. Vug: Dokumentationen for barnets medindflydelse, er for så vidt medbestemmelsen. At barnet oplever, at den idé, det kommer med, bliver taget alvorligt, og måske ligefrem ført ud i livet. Vi samtaler med børnene og forældrene. Vi roser et barn, når de f.eks. har hjulpet et andet barn; ryddet op efter sig, deltaget i borddækning el.a. Bh: Vi sætter os ned med en gruppe børn, der skal deltage i en aktivitet. Her taler vi om processen, så børnene er forberedt. Vi sørger for, løbende at tale med børnene om emnet; hvad vi ser, oplever osv. Som dokumentation gør vi følgende: En gang om året holder vi en fernisering for forældre og øvrige børn, når vi afslutter et emne, hvori vi alle er aktive. Derudover udstiller vi året rundt ting på stuerne/ i huset, der viser, hvad vi har lavet i en aktuel periode. Vi har en udstillingsmontre, hvor hver stue har sin egen hylde. her kan de udstille det, der lige nu optager børnene på stuen. På stuerne har vi i øvrigt opsat digitale fotorammer. 3

4 At børn deltager I forpligtende fællesskaber Vug: At være vuggestuebarn er lig med at deltage i ét stort fællesskab. Når vi laver en given aktivitet, f.eks. rytmik/ maling/ majstangsfest, er alle børn med som deltagere. Det enkelte barn deltager i forhold til sin egen udvikling. Bh: På stuerne har vi hver dag børnemøder, hvor alle børn deltager og får mulighed for at blive hørt. Vi har rytmik og storbørnsgruppe, hvor børnene er aldersopdelt. Vi har aktiviteter på tværs af stuerne. Hvert år afholder vi spiseaftener, sommerfest og andre aktiviteter, hvor det er muligt at tilmelde sig som barn / familie. At børn møder og udvikler Vug: En kulturel eller social forståelse tager først kulturel og social sin begyndelse, når barnet er omkring 2 år. I forståelse denne alder kan vi voksne mærke, at børnene begynder at forstå, at man skal tage hensyn til hinanden, og, at vi er forskellige. At børn har et sundt miljø og udvikler en sund livsstil Bh: Vi gør meget ud af at tale med børnene om, at vi ikke alle sammen er ens. Vi arbejder for at børnene skal udvikle, respektere og rumme de forskelligheder, der er. Man kan godt lege samen alligevel. Vug: børnene får serveret sund mad, de får frisk luft, og vi tager hensyn til deres behov for søvn. Vi giver i videst muligt omfang plads til både stille og fysisk leg. Bh: Vi har en god forældrekontakt i det daglige, så vi er opmærksomme på eventuelle forandringer i barnets miljø. I dagligdagen lægger vi også mærke til børnenes madpakker og taler med forældrene, hvi vi f.eks. synes at indholdet er for usundt. Vores forældrebestyrelse har lavet en folder, hvor de henstiller til bl.a. sunde fødselsdage. Vug: Vi dokumenterer med billeder, plancher og samtaler. Når vi taler om f.eks. rytmik, kan dokumentationen ligge i selve deltagelsen. Bh: Der bliver løbende evalueret på de enkelte aktiviteter/ arrangementer. Om der skal ændres noget til næste gang. Vug: Vi taler om vores forskellighed; køn, alder, familierelationer; umiddelbare og nære ting. Bh: Vi observerer og iagttager børnene løbende, så vi har mulighed for at arbejde med de problemstillinger, der kan opstå. Endvidere bruger vi tid på børnemøderne til at vende evt. konflikter og tale om mobning. Der arbejdes også med emner, såsom andre lande, og vi låner bøger, som handler om mange af ovenstående ting. Vug: Børnenes leg dokumenteres jævnligt gennem billeder og den daglige samtale med forældrene. For de yngste børns vedkommende, der ha individuelt sove- og spisemønster, fører vi skema over den enkelte. Bh: Vi observerer børnene. hvis der opstår problemer, kontakter vi straks forældrene. Efterfølgende afholdes møde, og hvis det er nødvendigt, kontakter vi PPR. Hvad angår sund livsstil, observerer vi børnene under måltider og fysisk aktivitet, herunder rytmik. 4

5 At børn bliver udfordret af Vug: Denne kolonne er udfyldt i forhold til engagerede og punktet sprog. I vuggestueafdelingen hjælper kompetente voksne vi børnene til at udvikle og bruge sproget. Vi gør meget ud af at tale til- og med børnene, modsat voksensnak. Vi vil læse, synge, opremse, samtale. Børnene skal lære ord og begreber, ikke mindst med henblik på at kunne udtrykke deres aktuelle behov. Bh: I børnehaven bruger vi megen tid på at udvikle barnets sproglige færdigheder. vi taler med børnene, bl.a. ved børnemøderne, hvor vi arbejder meget med bogstaver, tal og bogstavlyde; rim og remser, sange, sanglege og aktuelle emner. I perioder på 3-4 mdr. har vi rytmik og storbørnsgruppe en gang ugentligt. Vug: Vi dokumenterer i høj grad gennem samtale og ved iagttagelser af vuggestuebarnet. Vi samarbejder med forældrene, lytter til deres iagttagelser af barnets sprog, og sammenholder deres vurdering med vores egen-. Ved alderen 2:10 år laver vi en decideret sprogvurdering af barnet. Denne giver et godt billede af barnets ordforråd og ordforståelse. Bh: Ligesom i vuggestuen, dokumenterer vi gennem samtale med- og iagttagelse af børnehavebarnet. vi samarbejder med forældrene, lytter til deres iagttagelser og sammenholder deres vurdering med vores egen. hvis det skønnes nødvendigt, kontakter vi talepædagogen. Når barnet når skolealderen, bruger vi som arbejdsredskab et brobygningsskema, idet vi holder samtaler med forældrene inden barnets skolestart. Dette skema giver os et godt billede af, hvor barnet befinder sig i forhold til sproglige færdigheder og udvikling generelt. 5

6 Opsamlingsskema til børnemiljøvurdering Fase 2: Kortlægning og Analyse Værdierne fra de Institutionspolitiske mål Beskrive /Analysere og fortolke dokumentationen: Hvad fungerer godt? Hvad vil vi gøre noget ved? Hvilke ideer og forslag havde børnene? Ansvarlig for kortlægning og beskrivelse Deadline for kortlægning og beskrivelse At børn oplever omsorg og tryghed, respekteres og anerkendes som de personer, de er Vug: Børnene oplever tilstedeværende voksne, som tager dem alvorligt og handler på det. Det fungerer godt, når vi kan mærke at barnet trives og er glad. Et godt samarbejde mellem de voksne på stuen er en vigtig forudsætning for, at dette kan lade sig gøre. Bh: Det fungerer godt, når vi observerer det enkelte barns samspil med de øvrige børn og voksne. Dette giver os mulighed for at komme ind under huden på det enkelte barn og hjælpe og støtte, hvis det er nødvendigt. De mange små samtaler, vi har med børnene i løbet af dagen, giver os rig mulighed for at lære børnene at kende. med det mener vi, at barnet åbner op for sine følelser og tanker. Det er, for os som personale, en stor hjælp til tolkning af deres adfærd. Vi synes, vi får det optimale resultat ud af vores arbejdsmetoder. Ikke mindst set i lyset af den tidsramme, vi har til rådighed. Vires dokumentationsmetoder fungerer godt, da vi gennem vores iagttagelser og samtaler med barnet finder ud af, hvor barnet ligger rent sprogmæssigt, så vi kan hjælpe bedst muligt. Vi har et godt samarbejde med forældrene og talepædagogen, som også har stor betydning for det enkelte barns sproglige udvikling og trivsel. Brugen af brobygningsskemaet ved overgang til skole giver os en mulighed for at konkretisere, hvor barnet befinder sig sprog- og udviklingsmæssigt. Det kan også være med til at lette overgangen fra børnehave til BFO, da det giver forældrene et større indblik i, hvor deres barn befinder sig rent skolestartsmæssigt. Ligeledes er personalet på BFO en godt informeret fra start. At børn bliver styrket i deres undren, fantasi, spørgelyst og lyst til at lære Vug: I og med at vi er åbne og lyttende overfor børnene, er børnene også parate til at åbne sig overfor os. Dette giver på alle niveauer en mere ligeværdig samtale, og styrker barnets intellektuelle og sproglige udvikling. Når barnet betragter dokumentation i form af billeder, produktioner eller andet, giver det stof til nye samtaler, og, evt., ideer til nye aktiviteter. Bh: Det fungerer godt, når børnene i deres spørgelyst og undren møder 6

7 nærværende voksne i dagligdagen, og vi kan se at de trives og udvikles. Fantasi: Igen fungerer det godt, når vi kan se, at børnene gennem den frie leg fordyber sig i legen og udvikler den stille og roligt. Samtidig med at de er gode til at fastholde situationen/ legen over længere tid, fortsætter de ofte legen efter afbrydelse. Hvad vil vi gøre noget ved? Ikke noget, men vi vil fortsætte med at observere og udvikle vores børn. At børn har medindflydelse, medbestemmelse og medansvar At børn deltager I forpligtende fællesskaber Vug: Barnets oplevelse af at være til nytte; at få lov at bidrage til fællesskabet, giver det en følelse af overskud. Et barn med overskud lærer nemt. Bh: Det fungerer godt, når vi kan se på børnene, at de føler sig inddraget deres dagligdag på stuen. Det giver sig til udtryk ved at de henvender sig og er fortrolige overfor os, og dét, uanset om det er et barn fra egen stue eller fra huset. Igen er det noget, vi vil fortsætte med. hvis vi kan se vores børn trives, er dét det optimale. Vug: Når vi taler med et barn om, hvor meget, de i grunden turde i en given situation (aktivitet), så opmuntrer vi dem til at turde mere. Der kommer en dag, hvor barnet har modet til at deltage fuldt ud. Bh: Vi oplever, at det, vi gør, fungerer godt, da vi kan se på en del af børnene, at de danner venskaber på tværs af huset. Stuens forældre får også en god kontakt til hinanden, og det smitter af på børnene. Vi vil fortsætte med de aktiviteter, vi allerede gør brug af, da vi oplever, at de er givende i flere henseender. At børn møder og udvikler kulturel og social forståelse Vug: Barnets begyndende forståelse for forskellighed giver barnet mulighed for at kunne sætte sig selv i relation til andre, kunne sammenligne og måske endda acceptere forskellighed. Bh: Det fungerer godt, fordi vi lærer børnene at respektere deres omgivelser. Vi ser, at vores børn forstår at respektere børn, der f.eks. ser anderledes ud eller har adfærdsproblemer. vi kan med tiden se, at de børn, som ikke selv skiller sig ud, inkluderer de børn, der er anderledes. At børn har et sundt miljø og udvikler en sund livsstil Vug: Når børnene skal have lov at lege i fred/ -have lov til at larme eller udfolde sig fysisk, sker det, at vi ændrer på opdelingen af såvel rum som børn. Når vi taler om måltiderne, så understøtter vi forældrene i at opdrage børnene til at spise sundt og varieret. Bh: Vi har god kontakt med forældrene, så vi hurtigt kan tage evt. problemer i opløbet. Vi har også et godt samarbejde med PPR. Desuden er det godt, at vi kan tale med forældrene om madpakken. Dog er det ikke altid, at vi får medhold fra forældrenes side. 7

8 At børn bliver udfordret af engagerede og kompetente voksne Vug: Den måde, hvorpå vi forholder os til vuggestuebarnets sproglige udvikling, synes vi fungerer. Det er vigtigt, at vi, sammen med forældrene, handler på et evt. begyndende sprogproblem; at vi får kortlagt, hvori problemet består. Ligeledes, at vi vedligeholder og opdaterer vores viden om barnets sproglige udvikling. Bh: Det fungerer godt med den måde, hvorpå vi arbejder med det enkelte barns sproglige udvikling. Vi ser, hvordan barnet i løbet af sin børnehavetid udvikler sit sprog, bl.a. ved at udtale længere sætninger og begynde at lege med sproget. Børnene genkender bogstaver og navne, og de stifter bekendtskab med bogstavlyde osv. Alt dette bliver leget ind i børnene ved bl.a. børnemøder, så de er godt rustet til det kommende skoleliv. Opsamlingsskema til børnemiljøvurdering Fase 3: Handlingsplan Værdierne fra de Institutionspolitiske mål Handlinger i prioriteret rækkefølge 3 For Inspiration: Se handlinger under værdierne Ansvarlig for handling Deadline for udførelse At børn oplever omsorg og tryghed, respekteres og anerkendes som de personer, de er Vug: Vi vil løbende tage op til diskussion, hvis der er børn på stuen, der ikke trives, eller hvis samarbejdet mellem de voksne ikke er optimalt. På vores stuemøder bliver børnene, hver især, jævnligt vurderet mht. trivsel og udvikling. Matrixanalysen er et godt værktøj, som vi benytter til vurdering i forhold til anerkendelsen af- og respekten for det enkelte barn i vuggestuegruppen. Bh: Vi vil løbende tage børnene op til evaluering på div. møder, både af hensyn til det enkelte barns trivsel og til samarbejdet mellem de voksne, der har med barnet at gøre. Matrixanalysen er et godt redskab, så vi som personale er sikre på, at vi når rundt om alle børn. På den måde opnår vi, at alle oplever omsorg, tryghed og respekt, og anerkendes som det individ, de er. At børn bliver styrket i deres undren, fantasi, spørgelyst og lyst til at lære Vug: Her er tale om pædagogiske metoder, der gradueres efter det enkelte barn. Derfor kan vi ikke sætte prioriteter på den enkelte handling. Det vil altid forholde sig sådan, at handlinger- og følger af handlinger vil gribe ind i hinanden i en udviklingsspiral. Bh: Vi vil løbende på div. stue- og personalemøder, samt i dagligdagen, udveksle 3 De anførte handlinger kan overføres til den pædagogiske læreplan 8

9 erfaringer, og observere, hvad børnene skal styrkes i. At børn har medindflydelse, medbestemmelse og medansvar Vug: Vi opmuntrer løbende børnene til at hjælpe hinanden (og oplever ofte, at de gør det af sig selv), -til, selv, at kunne klare småkonflikter. F.eks. ved at kunne sige til og fra. Et af de områder, hvor vi forventer, at børnene selv kan tage et ansvar er, at hjælpe til med at holde orden. Det gælder både mht. deres eget tøj og sko, med legetøj osv. Vuggestuebarnets medbestemmelse er begrænset til valg indenfor overskuelige rammer. Bh: Vi vil fortsat arbejde på, at børnene føler sig set, hørt og anerkendt. At børn deltager I forpligtende fællesskaber At børn møder og udvikler kulturel og social forståelse At børn har et sundt miljø og udvikler en sund livsstil Vug: Vi hjælper gennem samtale og ros barnet til en bevidstgørelse af dets stærke sider med henblik på at give barnet tro på sig selv og dermed mod til at prøve nyt. Bh: Vi vil fortsat arbejde på, at børnene deltager i de aktiviteter, hvor de kan udvikle evnerne til at færdes i et fællesskab. Vi vil til stadighed på vores børnemøder, og i dagligdagen, som sådan, vende forskellige problematikker sammen med børnene. Vug: Se fase 3, handleplan for undren, fantasi, spørgelyst og lyst til at lære. Bh: Vi vil løbende arbejde med emner, så vi kan udvikle børnenes sociale og kulturelle forståelse. De aktuelle projekter bliver som regel forberedt på vores stuemøder. Vug: Vi vil til stadighed være opmærksomme på, om der er forhold, vi bør ændre på i vores vuggestue. Dette kan være forhold, der er afhængige af børnegruppens sammensætning, det aktuelle personales ressourcer, årstider, lokaler til rådighed, særlige behov osv.. Bh: Vi vil fortsætte med at lave observationer, og med at have god kontakt til forældrene. Dette gælder både i forhold til barnets miljø og til dets (sunde) livsstil. Vi vil til stadighed forholde os til det enkelte barn på div. møder samt i dagligdagen. At børn bliver udfordret af engagerede og kompetente voksne Vug: Vi uddanner os ved at deltage i kurser vedr. sprog. I vuggestuen, hvor tilbuddet om talepædagog til barnet ikke er gældende, har vi oprettet en sproggruppe, der fungerer ved behov. Dette er et tilbud, hvor en lille gruppe børn én gang ugentligt går fra med en voksen og laver forskellige sprogudviklende aktiviteter. Bh: Vi prøver løbende at lave nye ting på vores børnemøder, så vi, som voksne, udvikler os, og så børnene udfordres. 9

10 Da vi, som skrevet, har et godt samarbejde med talepædagogen, får vi ofte nogle in-put, som vi kan bruge i forhold til det enkelte barn og til resten af børnegruppen. Opsamlingsskema til børnemiljøvurdering Fase 4: Evaluering Værdierne fra de Institutionspolitiske mål Fungerer handlingerne Bemærkninger Ansvarlig for tilfredsstillende? 4 evaluering Deadline for evaluering At børn oplever omsorg og tryghed, respekteres og anerkendes som de personer, de er At børn bliver styrket i deres undren, fantasi, spørgelyst og lyst til at lære At børn har medindflydelse, medbestemmelse og medansvar At børn deltager I forpligtende fællesskaber At børn møder og udvikler kulturel og social forståelse Vug: Ja Bh: Ja, vi synes, det fungerer, fordi vores børn udvikles og trives og er trygge ved os voksne i Villa Kulla. Vug: Ja Bh: Ja, vi synes, det fungerer, fordi vi kan se, børnene udvikler sig som forventet. Vug: Ja Bh: Ja. Vi synes, der fungerer, fordi børnene viser os, at de tør stå frem med deres holdninger. De ved, at de bliver hørt. Vug. Ja. Bh: Ja. Vi synes, det fungerer, når man kan se, at børnene er engagerede i div. aktiviteter og i samværet med de andre børn. Vug: Ja. Bh: Det fungerer godt, når vi kan se, at vores børn forstår og respekterer f.eks. Vug: Hvad Matrix-analysen angår, bruger vi den sjældent slavisk. Vi er opmærksomme på, hvis der er børn, der skal være fokus på i en periode. Analysen vil stadig blive brugt lejlighedsvis. Vug: nej Vug: Begreberne kommer forskelligt til udtryk, afhængigt af børnenes alder. Vug: I det omfang, børnene bliver tilskyndet til- og selv tør det. Vug: Alt set i forhold til børnenes baggrund. 4 Vær opmærksom på, at vurderingen skal foretages ud fra et børneperspektiv, f.eks. ved at spørge børnene direkte, eller ved at iagttage, forstå og fortolke ud fra børnenes perspektiv. 10

11 børn, der er anderledes. At børn har et sundt miljø og udvikler en sund livsstil At børn bliver udfordret af engagerede og kompetente voksne Vug: Ja. Bh: Da det fungerer godt med det gode forældresamarbejde, sikrer vi os på denne måde, at barnet trives og udvikler sig, som det skal. Vug og Bh: Igen fungerer det godt med vores samarbejde. Vi får gennem div. sparrings-samtaler udviklet vores kompetencer, og vi vil fortsat være engagerede og udfordre vores Villa- Kullabørn, så de fortsætter i god trivsel og udvikling. Vug. Tænk, hvis vi havde et stort rum til rådighed til indendørs legeplads. Et sted til bare tæer! 11