Åbent referat Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Transkript

1 Åbent referat Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. 12:00 Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 469 Fraværende: Ingen Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 minibudgetkonference 2 2 Forslag til lokalplan ved Halvorsmindevej - Odbjergvej 5 3 Sprogøvej 2, Hjørring - Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for 8 pladskrævende detailhandel og erhverv 4 Frederikshavnsvej, Hjørring - Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan 11 for erhvervsområde 5 Bydelsstrategi Hjørring 14 6 Forslag til ny landdistriktsstrategi for 17 7 Godkendelse af program for områdefornyelsen i Hirtshals 20 8 Sdr. Rubjerg - Løkkensvej - Vejforsøg - Byfornyelsesprogram 25 9 Ændring af planlægningen for helårsbeboelse i Tversted i forlængelse af høring Slotvedgård - frigivelse af anlægsbevilling Vedtagelse af Indsatsplan for Bredkær Vandværk Godkendelse af Vandhandleplan Hjørring Vandselskab A/S Henvendelse vedr. Vejbyvej Brinken samt Svanelundsvej 37, Hjørring. Anmodning om udarbejdelse 42 af ny lokalplan for etageboliger 15 Frederikshavnsvej 5 - Forslag til lokalplan for erhvervsområde og pladskrævende 45 detailhandel 16 Teknik- og Miljøudvalget - Orienteringspunkter 48

2 Side S minibudgetkonference Resumé Jf. den besluttede budgetproces for budget , samt den konkrete tidsplan for arbejdet med budgettet, skal Teknik- og Miljøudvalget afholde en minibudgetkonference på møde. Mini-budgetkonferencen afholdes samme med OmrådeMED for det tekniske område. Udvalget skal drøfte og tage stilling til det videre arbejde med budget Sagsfremstilling Inden sommerferien skal de enkelte fagudvalg afholde en minibudgetkonference, hvor formålet er at sikre, at de enkelte fagudvalgs medlemmer så vidt muligt har et indgående, detaljeret og opdateret kendskab til de forudsætninger mv., som er indarbejdet i budgetmaterialet. Endvidere giver mini-budgetkonferencen medlemmerne mulighed for nærmere at drøfte det enkelte fagudvalgs implementering af tidligere vedtagne driftsreduktioner, jf. blandt andet det vedtagne budget 2017 for årerne De enkelte fagudvalg drøfter også behovet for væsentlige anlægsprojekter, herunder specielt behovet for anlægsprojekter i 2018, blandt andet under hensyntagen til igangværende anlægsprojekter. Konkret for det tekniske område vil der blive fulgt op på de igangsatte indsatser, der skulle sikre besparelser på 4,000 mio. kr. i 2017 og årerne frem. Indsatser, som er et produkt af arbejdet med serviceeftersynet, og det arbejde der foregik med omlægning af budgetprocessen for det tekniske område. Ud over at der vil blive fulgt op på indsatserne, vil der ligeledes blive sat fokus på den gennemførte benchmarkanalyse på myndighedsområdet, og nye fokusområder, bl.a.: Konsekvenser af frivillighed, og i hvilken grad frivillighed. KLK og serviceeftersynet, yderligere indsatser. Energi, og hvordan skal der arbejdes videre hermed. Digitalisering, herunder ressourcer, service og indsigt.

3 Infrastruktur/trafikplan, behovet herfor i en moderne kommune. Byudvikling, attraktive boligområder. Kollektiv trafik, mere trafikal sammenhæng mellem byer og land. Kyst, som turisme, service, sikring og drift. Side 3. Konkret vil der ligeledes blive præsenteret anlægsforslag, som udvalget skal have prioriteret på møde 28. juni Administrationen vil på mini-budgetkonferencen præsentere materiale på ovenstående. Lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr af 1. november 2010 om Kommunernes styrelse, 37. Økonomi Det er udmeldt, at der på nuværende tidspunkt ikke skal arbejdes med reduktioner, men at udvalget kan lave omprioriteringer inden for egen ramme - gældende både for driften og anlæg. Der er på nuværende tidspunkt ikke indarbejdet korrektioner som følge af Økonomirapport , samt tekniske justeringer (regulering af P/L forhold for både forsyningsområdet samt pleje- og ældreboliger, som teknisk budgetteres til at gå i 0, balance). Teknik- og Miljøudvalget i mio. kr Sektor Forsyningsområde -0,278-0,278-0,278-0,278 Sektor Park og Vej 134, , , ,577 Sektor Byggeri og Ejendomme -24,318-24,318-24,318-24,318 Sektor Natur og Miljø 11,256 11,256 11,256 11,256 Sektor Landdistrikter 1,754 1,754 1,754 1,754 Udvalget i alt 122, , , ,991 Gældende for anlæg er der en ramme på 19,749 mio. kr. Denne stammer fra overslagsår 2018 i det vedtagne budget 2017, som tillige er blevet prisfremskrevet.

4 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Side 4. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Forslag bind 1 budgetbemærkninger TMU. Direktøren for Teknik- & Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter det videre arbejdet med budget Beslutning Budget, udviklingsudfordringer, fremtidsperspektivet blev præsenteret og drøftet.

5 Side P Forslag til lokalplan ved Halvorsmindevej - Odbjergvej Resumé På baggrund af ansøgning fra ejeren af Åstrup Møllegård er der udarbejdet et forslag til lokalplan. Der skal tages stilling til, om man vil anbefale Byrådet at offentliggøre planforslaget i otte uger. Sagsfremstilling Baggrunden for udarbejdelse af lokalplanforslag Formålet med lokalplanen er at udlægge området til boligformål. Lokalplanen giver mulighed for en ny udstykning med 37 parceller til åben-lav bebyggelse. Der er 2 eksisterende parceller indenfor området. Beskrivelse af lokalplanforslag Lokalplanens formål er: at området kan anvendes til åben-lav boligbebyggelse i form af helårsbeboelse, at fastlægge rammer for den fremtidige anvendelse og udnyttelse, under hensyn til områdets særlige karakter, beliggenhed og natur, at fastlægge vejadgange og udlægge arealer til veje og stier, at fastlægge bebyggelsens placering inden for de udlagte byggefelter, og at overføre dele af lokalplanområdet fra landzone til byzone. Områdets anvendelse er fastlagt til boligformål som åben lav boligbebyggelse. Der kan desuden laves et overløbsbassin inden for området, og det er fastlagt, at de naturområder, der ligger inden for lokalplanen ikke må bearbejdes eller ændres. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen. Rammen for området er vedlagt som bilag.

6 Området har været politisk behandlet mange gange, siden der blev ansøgt første gang i 2003, og området er indgået i kommuneplanerne som byudviklingsområde siden Baggrunden for den lange sagsbehandling er bl.a., at grundejerforeningen på Odbjergvej ikke vil afgive vejret til en udvidet anvendelse af vejen. Det har været op til ansøger selv at skaffe vejadgang til området. Side 6. Med lokalplanen er fastlagt en helt ny vejadgang til den ny udstykning fra Halvorsmindevej. Vejen krydser et vandløb og beskyttet natur, og vejens linjeføring er behandlet detaljeret mellem bygherrens rådgiver og administrationen. De 2 omtalte eksisterende ejendomme opretholder deres adgang fra Odbjergvej, jf. kortet på bilag 3. Lovgrundlag Planlovens 13, 15 og 24 om udarbejdelse af lokalplaner, rammerne for en lokalplans indhold samt offentlig fremlæggelse af planforslag. Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3 og 4 om miljøvurdering, screening, høring af myndigheder og andre interesseorganisationer, samt offentliggørelse. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Kommuneplanramme nr Lokalplan nr L07 Boligområde (åben-lav) vest for Odbjergvej i Hjørring. 3. Kortbilag.

7 Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Byrådet af offentliggøre lokalplanforslag nr L07 Boligområde (åben-lav) vest for Odbjergvej i Hjørring til Byrådet i otte uger. Side 7. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen. Jørgen Bing tager forbehold.

8 Side P Sprogøvej 2, Hjørring - Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for pladskrævende detailhandel og erhverv Resumé På baggrund af ansøgning fra ejeren af Sprogøvej 2, Hjørring om etablering af et tankanlæg er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Der skal tages stilling til, om man vil anbefale Byrådet at offentliggøre planforslagene i otte uger. Sagsfremstilling Baggrunden for udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplanforslag Ejeren af Sprogøvej 2 ønsker at udvide aktiviteterne på sin ejendom. Området er i dag udlagt til detailhandel med pladskrævende varegrupper, og der er på en del af ejendommen indrettet virksomhed med rådgivning omkring energibesparelser, hvorfra der også forhandles husstandsvindmøller og solcelleanlæg mm. På en anden del af ejendommen ønskes indrettet tankanlæg, hvilket forudsætter ny planlægning, jf. kort på bilag 3. Teknik- og Miljøudvalget besluttede på møde 1. marts 2017, at der udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg, der giver mulighed for tankanlæg. Beskrivelse af lokalplanforslag Lokalplanens formål er at sikre: at området kan anvendes til erhverv og detailhandel for særligt pladskrævende varegrupper, at sikre mulighed for opførelse af tankanlæg, og at sikre adgangsforhold til området. Lokalplanens anvendelse er fastlagt til pladskrævende detailhandel og erhverv som kontor, værksteds- og lagervirksomhed samt ubemandet tankanlæg. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med drift af virksomheden tidligere er meddelt tilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle.

9 Ved etablering af virksomhed til tankanlæg er det administrationens anbefaling, at der laves en aftale med bygherren omkring adgangsforholdene til ejendommen, da der er dårlige oversigtsforhold mod Sprogøvej. Administrationen mener, at der ikke må foretages venstresving fra ejendommen mod Sprogøvej. Dette er ikke et forhold, der er reguleret med lokalplanen. Side 9. Beskrivelse af kommuneplantillæg Det ansøgte er ikke overensstemmelse med kommuneplanen. Der er derfor gennemført en forudgående offentlighed og efterfølgende udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. Med kommuneplantillægget sikres, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen. I den forudgående offentlighed har kommunen ikke modtaget idéer eller forslag. Lovgrundlag Planlovens 13, 23c, 15 og 24 om udarbejdelse af lokalplaner og kommuneplantillæg, rammerne for en lokalplans indhold samt offentlig fremlæggelse af planforslag. Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3 og 4 om miljøvurdering, screening, høring af myndigheder og andre interesseorganisationer, samt offentliggørelse. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Administrationen har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer foretaget screening af planernes mulige indvirkninger på miljøet. På baggrund af screeningen er det vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering.

10 Bilag 1. Kommuneplantillæg nr. 7 Pladskrævende detailhandel og erhverv ved Sprogøvej, Hjørring. 2. Lokalplan nr L04 - Pladskrævende detailhandel og erhverv ved Sprogøvej, Hjørring. 3. Kort. Side 10. Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget fremsender kommuneplantillæg nr. 7 Pladskrævende detailhandel og erhverv ved Sprogøvej til Byrådet med anbefaling af offentliggørelse i otte uger, og at Teknik- og Miljøudvalget fremsender lokalplanforslag nr L04 Pladskrævende detailhandel og erhverv ved Sprogøvej til Byrådet med anbefaling af offentliggørelse i otte uger. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen.

11 Side P Frederikshavnsvej, Hjørring - Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for erhvervsområde Resumé På baggrund af ansøgning om etablering af en fastfoodrestaurant er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 6 og lokalplan nr L07. Der skal tages stilling til, om man vil anbefale Byrådet at offentliggøre planforslagene i otte uger. Sagsfremstilling Baggrunden for udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplanforslag Planforslagene er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om at etablere en fastfoodrestaurant med drive in på Frederikshavnsvej (Se bilag 1, hvor planområdet er vist med rødt på et oversigtskort). Projektet omhandler opførelse af en ny bygning til restauranten, og er afhængig af, at der etableres en ny overkørsel til Frederikshavnsvej. Beskrivelse af lokalplanforslag Formålet med lokalplanen er at udvide den eksisterende anvendelse (erhvervsformål), til også at kunne rumme serviceerhverv, liberale erhverv, restaurationsformål og fritidsaktiviteter. Derved er lokalplanen med til at åbne for en mere alsidig anvendelse af Frederikshavnsvej, som kan medvirke til at sætte gang i udviklingen. Lokalplanen fastlægger nogle få bestemmelser om byggeriet i form af bebyggelsens placering, farver, tagudformning og skiltning. De bestemmelser har til formål at sikre en arkitektonisk frihed for byggeriet, men efter nogle generelle linjer for en større del af Frederikshavnsvej, som samlet kan medvirke til at forskønne vejen og give en mere harmonisk oplevelse. Der planlægges for en ny aktivitet ved Frederikshavnsvej, på en strækning, hvor der i forvejen er trafikale udfordringer med periodevis opstuvning af trafikken. Trafikken fra restauranten afvikles primært via en ny overkørsel, der etableres så langt væk fra rundkørslen ved Ringvejen som muligt. Det skal medvirke til at mindske konflikter mellem trafikken på Frederikshavnsvej og trafik fra restauranten. Derudover har ansøger redegjort for, at spidsbelastningsperioden for restau-

12 ranten ikke falder sammen med spidsbelastningsperioden for trafikken på Frederikshavnsvej. Dermed er der forsøgt at tage højde for trafiksituationen på Frederikshavnsvej, selvom den nye aktivitet kan forværre trafikafviklingen. Side 12. Beskrivelse af kommuneplantillæg Det ansøgte er ikke overensstemmelse med kommuneplanens anvendelse til erhvervsformål. Der er derfor gennemført en forudgående offentlighed og efterfølgende udarbejdet et tillæg nr. 6 til kommuneplanen. I den forudgående offentlighed har kommunen ikke modtaget bemærkninger/idéer. Lovgrundlag Planlovens 13, 23c, 15 og 24 om udarbejdelse af lokalplaner og kommuneplantillæg, rammerne for en lokalplans indhold samt offentlig fremlæggelse af planforslag. Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3 og 4 om miljøvurdering, screening, høring af myndigheder og andre interesseorganisationer, samt offentliggørelse. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Administrationen har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer foretaget screening af planernes mulige indvirkninger på miljøet. På baggrund af screeningen er det vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering.

13 Bilag 1. Oversigtskort. 2. Kommuneplantillæg nr. 6 Erhvervsområde ved Frederikshavnsvej, Hjørring. 3. Lokalplan nr L07 Erhvervsområde ved Frederikshavnsvej, Hjørring. Side 13. Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget fremsender kommuneplantillæg nr. 6 til Byrådet med anbefaling af offentliggørelse i otte uger, og at Teknik- og Miljøudvalget fremsender lokalplanforslag nr L07 til Byrådet med anbefaling af offentliggørelse i otte uger. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen.

14 Side P Bydelsstrategi Hjørring Resumé Arbejdet med at udfolde potentialet i den vestlige del af bymidten i Hjørring har nu udmøntet sig i en strategi for fremtidig udformning af byrummene fra Sct. Olai Plads til den gamle Politigård. Strategien er udformet i samarbejde med Hjørring Vandselskab, og er koblet til en fremtidssikret klimahåndtering. Der skal tages stilling til, om man vil anbefale Byrådet at godkende strategien, og at den bliver styrende for de fremtidige indsatser i området. Sagsfremstilling Arbejdet med at fastlægge en udviklingsstrategi for Hjørrings bymidtes vestlige del blev iværksat omkring årsskiftet Den primære årsag var ønsket om at skabe synergi mellem det nybyggede teater, Mammutpladsen og gågaden i Hjørring, samt at tage vare på området i Dronningensgade, som teateret forlod, og hvor man jævnfør kommunens exitstrategi forventede at et større sammenhængende område ville blive tømt for offentlige funktioner, blandt andet Musisk Skole. Der blev nedsat en politisk styregruppe, der løbende har taget initiativer, der kan befordre områdets positive udvikling. Med tiden har opgaven naturligt udvidet sig og delt sig i 2 forskellige dele, dels det centrale strøg fra Sct. Olai til Politigården, dels Dronningensgadeområdet. Den politiske styregruppe finder nu, at man, med bistand fra Arkitema Architects, har udviklet en robust og holdbar strategi for udviklingen af byrummene fra Sct. Olai til Politigården, beskrevet detaljeret i vedhæftede bilag: "Hjørring - en nytænkt bymidte". Det er en strategi, der sætter retning på, hvordan byrummene og bebyggelsen henover tiden kan udvikle sig til ét samlet hele, der skaber en mangfoldig og attraktiv bymidte med flere aktivitetsmuligheder, og et væsentligt indslag med vand i kanaler, vandrender og regnbede. Strategien er udarbejdet og skal realiseres i samarbejde med vandselskabet, da den læner sig opad en fremtidssikret klimahåndtering, hvor regnvandet ikke længere skjules i ledninger under jorden, men ledes på overfladen, og tilføjer nye sanselige oplevelser til borgernes færden i byen.

15 Strategien beskriver et løft til området nord for Springvandspladsen, med vandrender i Strømgade og et større bassin på overgangen til Sankt Olai p-plads. Bassinet foreslås udformet som et smukt bakkelandskab, der kan bruges til leg i både våde og tørre perioder. Her vil den eksisterende kilde få sit udspring, den kilde der er den egentlige årsag til en bydannelse på stedet overhovedet. Kun i perioder med regn vil bassinet fyldes med vand. Sankt Olais P-plads er tiltænkt en mere grøn og indbydende udformning, med træer og regnbede. Side 15. I området omkring Springvandspladsen er omdannelsen behersket, men også her ledes regnvand på overfladen, og der foreslås en forsænkning af pladsens midte, så der dannes en dybere "skål" end i dag. Den vil derved kunne rumme mere regn i korte perioder med skybrud, og sammen med bassinet på Strømpladsen skåne omgivelserne for oversvømmede kældre. Jernbanegades øverste del tilføjes en svunget vandrende, der fører regnvandet videre over til Mammutpladsen. Mammutpladsen omdannes til en grøn kulturakse, der forbinder teateret med gågaden nord for. I pladsens vestside dannes en "løber", et gang- og cykelstrøg, med opholdspladser og legende aktiviteter, der skal inspireres af teaterets magiske verden. Pladsen omdannes i øvrigt med et stort indslag af træer, vand, grønt og indbydende parkeringspladser, der får ny adgang fra Brinck Seidelinsgade overfor Amtmandstoften. Vandforløbet fortsætter over på den grund, hvor der nu er politigård. Denne forventes nedrevet, og Amtmandshaven genetableret i fordums udstrækning, helt ned til Parallelvej. Hvor amtmanden tidligere fornøjede sig på egen tennisbane tænkes nu under gadeniveau etableret en avanceret skaterbowle til kommunens mange unge skatere - bowlen kan samtidig fungere som regnvandsbassin, der kan forsinke farten på vandet og igen her skåne omgivelserne for overløb. Med dette tiltag bliver bymidten åbnet yderligere op mod sin væsentligste indfaldsvej. Strategien rummer udover ovenstående også en mere langsigtet indsats, der knytter byen bedre sammen: en lysåben stitunnel, der fører regnvand, cykler og gående under Parallelvej og bane. Samtidig ville en gennemførelse af dette tiltag give mulighed for at afvande en meget stor del af den nordlige by og sikre en meget robust og holdbar klimahåndtering mange år frem i tiden. Samlet er byrumsindsatserne i ovenstående skønnet at koste 38,500 mio. kr., hvoraf vandselskabet vil stå for godt 25,000 mio. kr. Økonomien i bydelsstrategiens realisering er beregnet af Orbicon.

16 Den politiske styregruppe for Bydelsstrategien anbefaler strategien som styringsinstrument og grundlag for at skaffe den økonomi, der er nødvendig, herunder fundraising. Side 16. Lovgrundlag Kommunalfuldmagten. Økonomi Byrumsindsatserne i bydelsstrategien er samlet skønnet til at ville beløbe sig til 38,500 mio. kr. Samlet skal tilvejebringe i omegnen af 13,200 mio. kr., hvoraf 3,300 mio. kr. allerede er afsat i budgetterne til Sct. Olai Plads (1,500 mio. kr.) og Brinck Seidelinsgade (1,775 mio. kr.), 2,000 mio. kr. forventes tilført fra teaterprojektet via mindreforbrug og 1,000 mio. kr. forventes tilført fra salg af Asylgade 6. De resterende midler søges finansieret via fonde. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Bydelsstrategi - "Hjørring - en nytænkt bymidte". Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Byrådet at godkende strategien som grundlag for det videre arbejde, herunder ansøgninger til fonde. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen.

17 Side P Forslag til ny landdistriktsstrategi for Resumé Byrådet har på byrådsmødet 21. december 2016 besluttet at igangsætte en revision af kommunens landdistriktsstrategi. Der er med baggrund i PLUS15, kommuneplan 16 og en gennemført borgerinddragelse udarbejdet et forslag til en ny landdistriktsstrategi, "Samling og Sammenhold - Landdistriktsstrategi for Hjørring Kommune". Der skal tages stilling til, om man vil anbefale Byrådet at sende forslaget i høring. Sagsfremstilling Byrådet har på byrådsmødet 21. december 2016 besluttet at igangsætte en revision af kommunens landdistriktsstrategi. Samtidig har man vedtaget en tidsplan for arbejdet, der sigter mod, at landdistriktsstrategien vedtages endeligt på byrådsmødet i oktober Der er udarbejdet et forslag til en ny landdistriktsstrategi for, "Samling og Sammenhold - Landdistriktsstrategi for ". Forslaget er udarbejdet med afsæt i PLUS15, Kommuneplan 16 og en proces, hvor der blandt andet er: udarbejdet en evaluering af den gældende landdistriktsstrategi og kommunens arbejde med strategien, afholdt kick off arrangement - Landdistriktskonference på Vendsyssel Teater 11. februar 2017, afholdt fire åbne dialogmøder i marts-april 2017 med temaerne: o Sådan ligger landet. o Samarbejde og organisering. o Bosætning. o Frivillighed og fællesskaber. afholdt møder med Landsbyforum, der har engageret sig og bidraget positivt i processen, og afholdt temadrøftelse i Byrådet med deltagelse af repræsentanter fra Landsbyforum 26. april 2017.

18 Forslaget til den nye strategi handler primært om samarbejde; i landdistriktet, mellem borgere og kommune og mellem land og by. Den handler om frivillighed og fællesskaber, og om som én hel kommune, hvor udviklingen i landdistriktet skal ske koordineret med udviklingen i hele kommunen. Forslaget fastlægger ikke serviceniveau på kommunale kerneområder, og forholder sig kun sporadisk til strukturelle udfordringer i kommunen. Landdistriktsstrategien har som mål, at kommune og borgere i fællesskab bliver endnu bedre til at udnytte og udvikle de potentialer, der er i lokalsamfundene, så det fortsat er attraktivt at bo og leve i. Side 18. Det helt centrale i den nye strategi er s samarbejde med borgerne om udviklingen i landdistriktet: Den håndholdte indsats. En individuel vurdering af, hvordan samarbejdet bedst skrues sammen fra sag til sag baseret på en direkte dialog og relationen mellem borgere og kommune. Samarbejdet mellem land og by. En ny og anderledes åbenhed for, at livet leves på tværs af lokalområder og bymønstre. Krydsfeltet mellem kommunale og civilsamfundets initiativer. Et ønske om at skubbe til grænserne for, hvad kommune og borgere kan skabe i fællesskab. I forslaget fastlægges den fremtidige organisering og mødestruktur for Hjørring Kommunes landdistriktsarbejde: Landsbyforum er det samlende organ for landdistriktet i og dialogforum for Byrådet om forhold, der vedrører udviklingen i landdistriktet. Der afholdes årligt fire ordinære møder i Landsbyforum. Ildsjælenetværket er et netværk for ildsjæle og idémagere fra hele. Der afholdes et årligt møde i ildsjælenetværket. Landdistriktsstormødet er et offentligt møde for alle, der har interesse i landdistriktsudvikling og i samspillet mellem land og by. Der afholdes et stormøde om året. Forslaget til ny landdistriktsstrategi foreslås sendt i offentlig høring i perioden 5. juli til 1. september Strategien behandles på et ekstraordinært, udvidet møde i Landsbyforum i høringsperioden. Punktet behandles i Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget 19. juni Lovgrundlag Kommunalfuldmagten.

19 Økonomi Af forslaget til ny landdistriktsstrategi fremgår det, at fortsat vil afsætte midler til: Side 19. "Frimærkepenge" - et mindre beløb, der årligt tildeles hver landsby til administration o.l. Vedligeholdelsesmidler - til vedligeholdelse af eksisterende faciliteter og aktiviteter. Matchningsmidler - til udvikling og realisering af lokalt forankrede udviklingsprojekter. Det er beskrevet, at beløbenes størrelse fastsættes i forbindelse med vedtagelsen af kommunens budget. For 2017 er der afsat en ramme til sektor landdistrikt på 1,667 mio. kr. Heraf er 1,489 mio. kr. øremærket til lokalt forankrede projekter i landdistriktet og i de fire mindste områdebyer. Herudover er det beskrevet, at kommunen afsætter personaleressourcer til rådgivning af ildsjæle. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Udkast - Samling og Sammenhold, landdistriktsstrategi for. 2. Evaluering af landdistriktsstrategien i. Direktionen indstiller, at forslaget til landdistriktsstrategi drøftes, og forslaget til landdistriktsstrategi sendes i høring i perioden 5. juli - 1. september Beslutning Forslaget er drøftet, og forslaget sendes i høring som anbefalet.

20 Side P Godkendelse af program for områdefornyelsen i Hirtshals Resumé Der er udarbejdet forslag til program for områdefornyelsen i Hirtshals. Der skal tages stilling til, om man vil anbefale Byrådet at godkende forslaget til områdefornyelsesprogram, og fremsende det til ministeriet som byfornyelsesbeslutning. Sagsfremstilling Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (nu Transport-, Bygnings- og Boligministeriet) har 28. august 2015 meddelt reservation af midler til områdefornyelse i Hirtshals. Byrådet skal godkende program for områdefornyelsen forud for indsendelse og godkendelse hos ministeriet. De beskrevne indsatser i områdefornyelsesprogrammet tager udgangspunkt i henholdsvis ansøgningen til ministeriet om reservation af midler samt en omfattende borgerinddragelsesproces med borgere, erhvervsdrivende, foreninger og andre interessenter i Hirtshals. Et centralt element i udarbejdelsen af programmet for områdefornyelsen er etablering af forpligtende samarbejder med borgere og andre relevante aktører og interessenter. Der er i løbet af inddragelsesprocessen afholdt borgermøder, fyraftensmøder og workshops med stor tilslutning. I tillæg har en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt byens borgere, som blev udarbejdet i forbindelse med Kommuneplan 2016, dannet et solidt afsæt for at kvalificere indsatsområderne. Samarbejdsgruppen, et åbent dialogforum for områdefornyelsen, har fungeret som sparringspartner i programudarbejdelsen. Indsatsområderne for områdefornyelsen har løbende været drøftet i dette fora. For at fokusere arbejdet med at kvalificere beskrivelsen af indsatsområderne til programmet er der blevet dannet fire arbejdsgrupper, som administrationen har holdt møder med i foråret Arbejdsgrupperne har bygget sit arbejde på den forudgående inddragelsesproces, og det endelige oplæg til indsatsområder i områdefornyelsen er debatteret og kommenteret i samarbejdsgruppen.

21 Prioriteringen af indsatserne i områdefornyelsen har løbende været drøftet i samarbejdsgruppen, og der har i gruppen været et ønske om at prioritere arbejdet med at udvikle samspillet mellem by og havn samt at lede besøgende ind til bymidten. Dette ønske skal balanceres med det overordnede formål med Lov om byfornyelse og udvikling af byer, herunder at kommunalbestyrelsen skal medvirke til: Side 21. at igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte byer og byområder, der gør dem attraktive for bosætning og privat investering, og at styrke grundlaget for private investeringer i de problemramte byområder, gennem en koordineret og integreret indsats, som skal rette sig mod hele området gennem boligsociale og områdemæssige foranstaltninger, og gennem istandsættelse af boliger og bygninger samt etablering og forbedring af friarealer. For at balancere en helhedsorienteret områdefornyelsesindsats i Hirtshals er det den politiske styregruppes anbefaling, at der arbejdes med nedenstående indsatser i områdefornyelsen. I realiseringsfasen af områdefornyelsen skal indsatser og delprojekter yderligere kvalificeres og præciseres i samarbejde med borgere og relevante aktører og interessenter. Samspil mellem by og havn Hirtshals' helt særlige potentiale er byens beliggenhed på kanten af havet og de bynære naturoplevelser. Indsatsen skal styrke samspillet mellem by og havn, og fremhæve beliggenheden og tilknytningen til havet. I områdefornyelsen skal der arbejdes med at skabe en visuel sammenhæng mellem Den grønne Plads og Havnegade, som kan forskønne området og lede den besøgende på vej. For at styrke forbindelsen mellem by, hav og havn tydeliggøres og udvikles de eksisterende udsigtslommer ved Den grønne Plads i et respektfuldt samspil og dialog med Trappen og kunstnerne bag kunstværket. Indsatsen udvikles i et samarbejde med Hirtshals Havn, så der sikres koordination og sammenhæng til den planlagte havnepromenade og den kommende helhedsplan for Havnegade. Indfaldsveje og wayfinding Hirtshals by "gemmer sig" bag erhvervshavnens effektive infrastruktur, og bymidten kan være svær at finde ind til for besøgende og ikke-stedkendte. I områdefornyelsen skal der, med afsæt i viften af eksisterende indfaldsveje, arbejdes med skiltning og wayfinding for at lede besøgende ind til - og rundt i - bymidten. Der skal arbejdes med wayfinding som identitetsskabende, stedspecifikke og forskønnende elementer, der afspejler byens karakter. således at plantevalg, skiltning, belysning mv. afspejler den lokale, "hirtshalske" karakter. Ankomstpunkter i

22 byen skal bearbejdes og tydeliggøres, så den besøgende i højere grad bydes velkommen i mødet med bymidten. Side 22. Handelstrekanten Den traditionelle handelsgade Nørregade har det svært og er præget af tomme butikslokaler og bygningsmæssigt forfald. Det bygningsmæssige forfald gælder til dels også den østlige ende af Hjørringgade. Jørgen Fibigersgade og Jyllandsgade fungerer på sine præmisser, det er let for kunder i bil at komme til og fra. Borgerinddragelsen har vist, at der er brug for en proces for butiksindehavere, grundejere og andre relevante interessenter, som kan give en fælles retning på udviklingen af handelsgaderne. Processen skal munde ud i en fælles og lokalt forankret strategi- og handlingsplan for butiks- og bylivet i Hirtshals. Indsatsen understøttes med en kortlægning af bygningsmassen i handelsgaderne og eventuel bygningsfornyelse. Der er reserveret 0,750 mio. kr. fra den særlige statslige udgiftsramme til bygningsfornyelse i Hirtshals. En eventuel anvendelse af reservationen afhænger af kommunal medfinansiering. Aktivitetsbåndet De hverdags- og foreningsaktiviteter som knytter sig til Det gamle Rådhus, Sømandskirken, Hirtshals Museum og dagligvarebutikkerne i Jørgen Fibigersgade har et stort potentiale for at skabe og understøtte et mere levende byliv. Ved "at gribe" borgeren og den besøgende når de færdes i området, kan man få disse hverdagsdestinationer til at blive til mere. Konkret skal der arbejdes med et aktivitetsstrøg på Jernbanegades sydlige del, som lukkes for trafik og omdannes til et byrum, der inviterer til ophold og bevægelse. Ved den Svenske Sømandskirke skal udearealerne forskønnes og aktiveres i samspil med bygningens stueetage. Aktiviteter i Sømandskirken skal blive mere synlige for den forbipasserende og afspejles i haven og i bygningen. Små, hurtige, successer-starthjælp til ildsjæle Der er en stor virkelyst i Hirtshals, der er lyst og vilje til at arbejde sammen om at udvikle byen. Med starthjælp til ildsjæle kan borgere og ildsjæle søge om støtte til mindre projekter og initiativer, der skaber synergi til områdefornyelsen. Med indsatsen skabes der synlighed af områdefornyelsen og en mere langsigtet forankring af processen igennem borgerinvolvering.

23 Forankring af områdefornyelsen I løbet af programfasen er forskellige modeller for lokal forankring undersøgt, bl.a i samarbejde med Realdania og et tværkommunalt netværk. Den lokale forankring af områdefornyelsesprocessen er væsentlig for at skabe en langsigtet udvikling i Hirtshals. I områdefornyelsen skal der derfor arbejdes med at understøtte lokale netværk og organiseringer, der kan fremme det lokale samarbejde om byens udvikling. Side 23. Borgerinddragelse og midlertidighed Den brede og grundige borgerinddragelse fortsætter, når byfornyelsesprogrammet skal realiseres. Dette sker dels for at forankre processen lokalt og for at kvalificere indsatserne i områdefornyelsen yderligere. Midlertidighed er et af de værktøjer, der skal arbejdes gennemgående med i alle indsatser. Ved at anvende midlertidighed kan nye indretninger af byrum og nye byrumsaktiviteter afprøves. Det kan være med til at skabe synlighed om områdefornyelsen og være med til at udvikle langtidsholdbare løsninger, fordi de er "tryktestet" lokalt. Det videre forløb Programmet skal fremsendes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet til godkendelse senest 1. juli 2017, og der kan forventes svar fra ministeriet i løbet af sensommeren Derefter kan det konkrete arbejde med realisering af områdefornyelsen sættes igang. Hele områdefornyelsen skal være afsluttet indenfor fem år. Borgerdialogen og -samarbejdet fortsætter i hele realiseringsfasen om udformningen af de enkelte indsatser og anlægsaktiviteter. Indsatsen "Samspillet mellem by og havn" igangsættes som den første, således at de fysiske anlæg i denne indsats forventeligt kan indvies i Hirtshals jubilæumsår Lovgrundlag Lov om byfornyelse og udvikling af byer. Økonomi Områdefornyelsen i Hirtshals har et samlet budget på 13,500 mio. kr. over årene : Budget i mio. kr I alt Kommune 1,000 2,500 3,000 2,500 9,000 Stat 4,500 4,500 I alt 1,000 2,500 7,500 2,500 13,500

24 Side 24. Udover det samlede budget på 13,500 mio. kr. til områdefornyelsen, er der pr. december 2015 i helhedsindsatsen for Hirtshals afsat og frigivet 0,500 mio. kr. til undersøgelse af mulighederne for, og eventuel etablering af en lokal forankrende organisering. Pr. februar 2016 er der frigivet 1,000 mio. kr. til programudarbejdelse og borgerinddragelse. Hjemtagelse af statslig refusion sker ved projektets afslutning. Der vil ved de større økonomiopfølgninger blive fulgt op på cashflowet i det konkrete projekt. Dette specielt set i relation til, at der kan forventes en kommunal udgift på 13,500 mio. kr. inden det statslige tilskud på 4,500 mio. kr. kommer til udbetaling, og derved reducere den kommunale udgift til samlet 9,000 mio. kr. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen Bemærkninger. Bilag 1. Program for områdefornyelse i Hirtshals. Direktionen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Byrådet at godkende forslag til program for områdefornyelse i Hirtshals og fremsende det til ministeriets godkendelse. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen.

25 Side Ø Sdr. Rubjerg - Løkkensvej - Vejforsøg - Byfornyelsesprogram Resumé Under forsøgsprojektet "Løkkensvej - Lev godt, lad det gro" har fået mertilsagn fra Transportministeriet om ekstra 1,000 mio. kr. til at afprøve en særlig indretning af Løkkensvej i Sdr. Rubjerg. Ministeriets endelige tilsagn sker på baggrund af et byfornyelsesprogram. Der skal tages stilling til, om man vil anbefale Byrådet at godkende forslaget til program og fremsende det til ministeriet. Sagsfremstilling Forsøgsprojektet Løkkensvej Lev godt, lad det gro har som overordnet formål at undersøge, hvordan man kan skrumpe landsbyer, der er præget af uattraktive, nedslidte huse, så kvaliteten i landsbyen stadig bevares. I projektet er der særlig fokus på vejkantslandsbyer: landsbyer, der voksede op omkring en hovedfærdselsåre, med den som kilde til vækst. Men samfundsændringer har nu trukket det tidligere liv ud af landsbyen, og hovedvejen er blevet en trafikkorridor, der ikke giver noget igen til landsbyen. Under dette forsøgsprojekt har søgt og fået tilsagn fra Trafik-, Bygnings- og Boligstyrelsen om ekstra 1,000 mio. kr. til et delforsøg, der har fokus på at bruge selve hovedvejen aktivt som en del af indsatsen i Sdr. Rubjerg. Løkkensvej er en statsvej og derfor er et nært udviklingssamarbejde med Vejdirektoratet en option for forsøget. Forsøget tager udgangspunkt i spørgsmålene: Når en vejkantsby skrumpes, hvor er så landsbyens midte? Når huse i landsbyer sporadisk nedrives, og der opstår huller i husrækken, hvordan oplever borgerne og gennemkørende så landsbyen som en levedygtig og attraktiv landsby? I samarbejde med Vejdirektoratet, som er myndighed på vejen, og borgere i Sdr. Rubjerg skal det nu afprøves, om Løkkensvej på en strækning på godt 100 m på hver side af krydset Løkkensvej/Smedevej-Helholmsvej kan indrettes og udformes på en måde, så der markeres et fremtidigt omdrejningspunkt for landsbyens møde med landevejen. Et sted, der kan blive både det mentale og synlige centrum i en landsby under forandring.

26 Den 25. april 2017 blev der afholdt et borgermøde i Sdr. Rubjerg. Her blev borgerne præsenteret for tankerne bag vejforsøget, og der blev derefter diskuteret mulige indsatser. Desuden blev der nedsat en borgergruppe, der bliver sparringsgruppe med Vejdirektoratet og i forsøgsperioden. Planen er, at der skal foreligge et projektforslag medio september 2017, hvorefter der projekteres og anlægges til en forventet indvielse i foråret Side 26. Lovgrundlag Lov om Byfornyelse og udvikling af byer 4, stk. 2, og 97, stk Økonomi Der er givet tilsagn om et 100 % tilskud fra Trafik-, Bygnings- og Boligstyrelsen på 1,000 mio. kr. Projektets budget Mio. kr. I alt Statslig andel Kommunal andel Projektledelse, myndighedsarbejde mm. 0, ,100 Borger- og interessentinddragelse, idéfase 0,025 0,025 0 Rådgiver, udvikling af skitseforslag og projektering 0,275 0,275 0 Etablering af forsøgsanlæg på Løkkensvej 0,700 0,700 0 I alt 1,100 1,000 0,100

27 Side 27. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Med projektet tages der skridt, som kan medvirke til at øge såvel den fysiske som mentale sundhed for borgere langs Løkkensvej. Bilag 1. Forslag til byfornyelsesprogram for delprojektet " Fra vejkantsby til landsby med kant", juni Ansøgning om forsøgsmidler til delforsøg under projektet Løkkensvej Lev godt, lad det gro, oktober Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Byrådet at godkende forslaget til program, og fremsender det som byfornyelsesbeslutning til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen.

28 Side P Ændring af planlægningen for helårsbeboelse i Tversted i forlængelse af høring Resumé Der er foretaget høring om ophævelse af lokalplanen for helårsbeboelse og afholdt et borgermøde med ca. 100 deltagere. Der er modtaget tilbagemelding fra 67 personer, virksomheder og foreninger. Der skal tages stilling til, om man vil anbefale Byrådet at ophæve lokalplanen. Sagsfremstilling Der er afholdt høring i 8 uger om eventuel ophævelse af lokalplanen for helårsbeboelse i Tversted. Alle ejere og beboere over 18 år i Tversted har modtaget e-brev om eventuel ophævelse af lokalplanen, og der er afholdt et borgermøde med over 100 deltagere på Klitgården i Tversted. Ved høringsfristens udløb er der modtaget 67 bemærkninger fra personer, virksomheder og foreninger. Lokalplan nr Det er formålet med lokalplanen at fastlægge, at boliger i Tversted anvendes til helårsbeboelse. Lokalplanen fastsætter kun bestemmelser vedr. denne anvendelse og ingen bestemmelser om f.eks. bebyggelsens placering, højde eller udformning. Lokalplanen er vedtaget i december Såfremt lokalplanen ophæves vil bebyggelsens udformning fortsat være reguleret af eksisterende planer, bl.a. for dele af Tversted, den gamle byplanvedtægt fra Ophævelse af en lokalplan En lokalplan, der vurderes at være forældet, kan jf. Planloven ophæves efter en høring af ejere og brugere inden for lokalplanens område samt naboer. Høringen skal have en varighed på min. 8 uger. Det skal af høringsmaterialet fremgå, hvilke konsekvenser en ophævelse af helårsbeboelse vurderes at have, og retsvirkningerne af en ophævelse.

29 Denne proces er gennemført med den afholdte høring, og der kan efter en vurdering af de indkomne bemærkninger træffes afgørelse om eventuel ophævelse af lokalplanen. Side 29. Konsekvenser i forhold til anden planlægning ved ophævelse af lokalplanen Kommuneplan 2016 I kommuneplanens retningslinje 9.6 vedr. helårsbeboelse i kystbyer fremgår, at Boliger i byzone i Hirtshals, Lønstrup og Tversted skal opretholdes til helårsbeboelse. I Løkken skal boliger i nye lokalplanlagte boligområder anvendes til helårsbeboelse. Ophævelse af lokalplanen for helårsbeboelse i Tversted vurderes at være i strid med denne retningslinje. Der bør derfor, såfremt det besluttes at ophæve lokalplanen, udarbejdes et tillæg til kommuneplanen inklusiv offentliggørelse og høring, hvor denne retningslinje tilrettes. Lokalplan nr for nye grunde ved Løgtegården Denne lokalplan fastsætter, at boliger skal anvendes til helårsbeboelse, og derfor er dette lille område ikke en del af lokalplanen for helårsbeboelse for Tversted. Lokalplanen omfatter en ny kommunal udstykning med 18 grunde, hvoraf 4 p.t. er solgt. Denne lokalplan er vedtaget i maj Såfremt det besluttes at ophæve lokalplan nr skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til, hvad der skal ske i forhold til Kommuneplan 2016 og lokalplan Lovgrundlag Planloven 33. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser

30 Side 30. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ophævelse af en lokalplan er ikke omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Bilag 1. Modtagne bemærkninger. Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter om man vil anbefale Byrådet at ophæve lokalplan Beslutning Punktet udsættes.

31 Side Ø Slotvedgård - frigivelse af anlægsbevilling Resumé I budget 2017 er der afsat en anlægsbevilling på 0,540 mio. kr. til Slotvedgård. Administrationen søger nu beløbet frigivet. Der skal tages stilling til, om man vil anbefale Byrådet at frigive anlægsmidlerne. Sagsfremstilling Der er i budget 2017 afsat en bevilling på 0,540 mio. kr. til finansiering af kommunens delvise køb af Slotvedgård ved Sindal. Købet sker i partnerskab med Naturstyrelsen. har indgået en samarbejdsaftale med Miljøministeriet v/naturstyrelsen om videreudvikling af skov- og naturområdet Slotved. Ejendommen Slotvedgård omfatter i alt 60 ha fordelt på agerjord, skov og åbne naturarealer. Området er klassificeret som et område med særlige drikkevandsinteresser, og har de seneste år leveret 100 % af vandforsyningen til Sindals ca borgere. Der er for området lavet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, der bl.a. omfatter skovrejsning. Arealerne pålægges endvidere en deklaration om, at der ikke må udbringes sprøjtemidler eller gødning. Sammen med fredskovspligten betyder det, at grundvandsressourcen i princippet vil være beskyttet for evigt. Naturstyrelsen etablerer/udvikler skov og natur på arealerne og sørger for etablering af anlæg i relation til rekreative interesser, som stier, veje, borde, bænke og lign., og de står for den fremtidige drift. Lovgrundlag Styrelsesloven 40.

32 Side 32. Økonomi Hjørring kommune finansierer 60 % af handelsprisen på 5,396 mio. kr. Betalingen sker i 10 rater med 0,540 kr. pr. år, i årene Der tillægges ikke renter i perioden. Naturstyrelsen betaler de resterende 40 % af handelsprisen. Derudover afholder styrelsen samtlige omkostninger til tilplantning, etablering af publikumsfaciliteter og drift i øvrigt. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Der indgår overvejelser om fremtidig anvendelse af bygningerne på ejendommen, og anvendelse af området til mountainbike-terræn. Bilag Ingen. Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Byrådet at meddele en anlægsudgiftsbevilling på 0,540 mio. kr., til betaling af anden rate af købet af Slotvedgård, og at anlægsudgiftsbevillingen finansieres ved frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på 0,540 mio. kr. i budget 2017 med titlen Slotvedgård. Beslutning Punktet udsættes.

33 Side P Vedtagelse af Indsatsplan for Bredkær Vandværk Resumé har i samarbejde med Hjørring Vandselskab A/S udarbejdet et forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Bredkær Vandværk. Planen har været i offentlig høring i 12 uger. Der er indsendt bemærkninger til planen. Der skal tages stilling til, om man vil anbefale byrådet at godkende indsatsplanen. Sagsfremstilling På udvalgsmødet 21. december 2016 besluttede udvalget at sende et forslag til indsatsplan for Bredkær Vandværk i offentlig høring i 12 uger. Hovedelementerne i indsatsplanen er, at der dels skal ske en overvågning af nitratindholdet i boringerne, og først i tilfælde af at der sker en kraftig stigning i indholdet, skal der ske en indsats for at imødekomme stigningen, og dels skal der ske en indsats for at reducere risikoen for, at der kommer pesticider i drikkevandet. Dette sker ved, at der indgås dyrkningsaftaler for de udpegede arealer, som alle ligger i nærheden af boringerne. Planen har været i offentlig høring fra 19. januar 2017 til 13. april Herudover har der 14. februar 2017 været afholdt et informationsmøde for alle berørte lodsejere. Der er indkommet følgende indsigelser imod planen 1. Fra advokat, på vegne af to lodsejere: Indsigelsen går på mange ting, men overordnet mener advokaten, at der hverken er juridisk eller faglig hjemmel til at lave de handlinger, der er foreslået i indsatsplanen. Han mener også, at det strider imod proportionalitetsprincippet, dvs. at de foreslåede handlinger er for vidtgående i forhold til behovet. Administrationens kommentarer er, at indsatsplanen er lavet efter gældende lovgivning og vejledninger samt nyeste viden fra grundvandskortlægning om geologiske lag og grundvandets sårbarhed i området. Den faglige vurdering af behovet for beskyttelse følger statens vejledning om udarbejdelse af indsatsplaner. Vi har

34 ikke fået kommentarer fra statens side, så de har ingen juridiske eller faglige bemærkninger til planen. Med hensyn til indsatsen mod nitrat, er der i forslaget ingen indsats, ud over overvågning. Planen i sig selv er kun en ramme med nogle handlinger, og kun hvis der ikke kan indgås frivillige kontrakter, kan der blive tale om at give påbud. I så tilfælde vil det først i 2024, og kun såfremt de faglige begrundelser fortsat er gældende til den tid. Side 34. Administrationen foreslår, at der i indsatsplanen tilføjes en tydeliggørelse af det faglige grundlag, og at forholdene omkring indgåelse af aftaler som udgangspunkt skal ske på frivillig basis. Kan dette ikke lade sig gøre vil kommunen vurdere behovet for påbud. Indsigelsen med tilhørende bilag kan ses i bilag 1 og indsigelsen med administrationens kommentarer til de enkelte punkter, kan ses i bilag LandboNord med en række lodsejere som underskrivere: Indsigelsen går på manglende faglige begrundelse for de foreslåede handlinger i indsatsplanen, herunder manglende proportionalitet, da der ikke er påvist nogen trussel mod grundvandet i området. De mener i øvrigt, at der udelukkende skal fokuseres på frivillige aftaler i forbindelse med indgåelse af aftaler om grundvandsbeskyttelse. Administrationens kommentarer er, at det faglige grundlag for udpegning af områder og handlinger er baseret på nyeste viden fra grundvandskortlægning om geologiske lag, og grundvandets sårbarhed i området. Det foreslås, at dette tydeliggøres i indsatsplanens redegørelse. I forhold til indgåelse af aftaler, skal de så vidt muligt ske på frivillig basis, men for at sikre gennemførsel af grundvandsbeskyttelsen foreslås der mulighed for fastholdelse for at kunne give påbud. Indsigelsen med tilhørende bilag kan ses i bilag 3, og indsigelsen med administrationens kommentarer til de enkelte punkter kan ses i bilag Region Nordjylland, Jordforureningsgruppen: De er kommet med rettelser/opdatering til listen med forurenede grunde, jfr. Bilag 5. Dette bliver ajourført i indsatsplanen. 4. Lodsejer: En lodsejer har kommenteret, at han ikke har sprøjtet siden 1987 og kun gøder lidt på sine arealer. Han har fået besked om, at han fint kan fortsætte med denne drift.

35 Side Lodsejer: En lodsejer har haft tilsyn på sin ejendom efter aftale i forbindelse med forhøringen af planen. Han har en minkfarm, delvist beliggende i BNBO, og det var usikkert, om det havde nogen betydning. Jfr. Bilag 6. På baggrund af tilsynet er det vurderet, at der ikke skal ske ændringer på ejendommen. I det fremtidige arbejde med indsatsplaner for øvrige vandværker, foreslår administrationen, at man prøver at inddrage de direkte berørte lodsejere tidligere i planlægningen. Dette er allerede sket i forbindelse med indsatsplan for Løkken Vandværk. Planen og de indkomne indsigelser samt administrationens kommentarer hertil er præsenteret og drøftet med s Grundvandsråd 22. maj Kommentarerne fra de tilstedeværende interessenter var følgende Hjørring Vandselskab synes planen er rigtig fin, og der er god vægtning mellem økonomi og beskyttelsesniveau. Dansk Naturfredningsforening er godt tilfredse med planen og niveauet for beskyttelse i forhold til pesticider. De har derfor ikke bemærkninger i forbindelse med høringen. LandboNord synes der mangler faglige begrundelser for udpegninger og indsatsbehov - dette ønskes uddybet i indsatsplanen. De ønsker også, at der kommer mere politisk fokus på grundvandsbeskyttelsen, og de vil gerne have borgermøder med deltagelse af politikere Miljø- og Fødevareministeriet har ingen kommentarer til planen. Herudover var der nogle smårettelser til administrationens bemærkninger til indsigelserne, disse er blevet rettet. Forslaget til endelig plan kan ses i Bilag 7. Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til: Lovbekendtgørelse nr af 28. september 2016 om vandforsyning m.v. Lovbekendtgørelse nr af 27. september 2016 om miljøbeskyttelse. Bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner. Bekendtgørelse nr. 795 af 24. juni 2016 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Vejledning om indsatsplaner, Naturstyrelsen 2015.