Handicappede i foreningslivet

Transkript

1 Juni 2015 / coh UDKAST Handicappede i foreningslivet - Fritidsguider kan være en del af løsningen til tilgangen Projekt: Team af frivillige fritidsguider etableres og tilføres kompetencer / uddannes til at facilitere kontakten mellem unge / yngre voksne mennesker med handicap og foreninger med henblik på inklusion og medlemskab i foreninger. Med støtte og vejledning skal fritidsguiderne hjælpe borgeren med handicap til at afklare og konkretisere sine ønsker om et mere aktivt fritidsliv ved at deltage i foreningsliv samt formidle kontakt til en relevant forening, herunder aftale, hvem i foreningen, der skal være kontaktperson og møde med borgeren i foreningen. Ønskerne kan også inkludere deltagelse i frivilligt arbejde i foreningen. Guidens rolle er derefter at støtte og vejlede såvel borgeren som foreningen i opstartsfasen og indtil en mulig udfasning af støtten. Mål: 1) At borgerens valg af forening skønnes realistisk / realiserbart 2) At foreningen vil understøtte og modtage borgeren med handicap i sin forening 3) At foreningen rustes til at inkludere borgeren med handicap 4) At vellykket inklusion sker i foreningen 5) At fritidsguiden udfases således, at flow af borgere opnås dvs. tilknyttes en anden borger Mål er derudover: 1

2 - At der gennem initiativet skabes grundlag for øget tilgang og inklusion af borgere med handicap i foreningslivet, herunder i det almindelige foreningsliv og, at borgerne bliver aktive medlemmer. Succeskriteriet er, at mindst 10 borgere med handicap i projektperioden - gennemfører et forløb med fritidsguider og, at minimum 8 af disse personer bliver medlemmer af en forening - At der via initiativet skabes et brugbart overblik over 1) metoden, 2) de fritidsmuligheder, der er i Ballerup Kommune og i evt. nabokommuner og 3) særlige udfordringer i relation til match mellem mennesker med handicap og foreninger. Denne viden skal anvendes til at sikre, at borgere med handicap, der ønsker at deltage i en fritidsaktivitet, får muligheder for at deltage både i og uden for Ballerup Kommune. Tillige at tilføre fagpersoner viden om foreningsmuligheder Målgrupper: Primære målgrupper: 1) Unge / Yngre borgere med handicap, som skønnes at have behov for og ønsker om en mere aktiv fritid gennem medlemskab og deltagelse i en forening og som har brug for hjælp til målopfyldelse. Borgeren skal kunne udtrykke sit ønske og forstå indholdet af en foreningsdeltagelse. Borgerens fysiske og eller psykiske begrænsning må ikke forhindre borgeren i inden for en overskuelig tid - at kunne frigøres fra fritidsguiden og dermed være mere selvhjulpen til at komme i foreningen. Målgruppen afgrænses desuden af, at der skal være tale om personer, der i forvejen modtager støtte via den kommunale myndighed i Ballerup Kommune i form af: råd og vejledning fra sagsbehandler, hjemmevejledning, ledsageordning, BPA, aktivitets- eller beskæftigelsestilbud, specialskoletilbud, botilbud, støtte- og kontaktpersoner o. lign. 2) Foreninger såvel foreninger inden for det ordinære foreningsliv som foreninger inden for handicapområdet 3) Frivillige borgere, som skal rekrutteres og fastholdes som koordinator og fritidsguider Sekundære målgrupper: Er: Frivilligsekretariatet, Frivillighedsrådet, Folkeoplysningsudvalget, Handicapråd, Kommunalbestyrelsen, sagsbehandlere, støttepersonale, frivillige besøgsordninger samt Forældreforening og pårørende til borgere med handicap 2

3 Projektperiode: Projektperioden foreslås fastsat til: august 2015 juni 2017: August 2015 Præsentation af projektet i Handicaprådet September December 2015 Præsentation af og dialog om projektet, herunder om fælles løft: - Frivillighedsråd og Folkeoplysningsudvalg - Foreninger - Kommunale samarbejdspartnere - Forældreforening / pårørende - PR Januar April Organisering - Rekruttering af frivillige - Kompetenceløft af frivillige Maj 2016 April Frivillige i drift: Borgere med handicap i foreningslivet April Opsamling på erfaringer i relation til projektets mål - Rapportskrivning Maj Vidensformidling Juni Projektet afsluttes / beslutning om forankring, herunder i forhold til organisering Organisering i projektperioden: Projektejer: Frivillighedsrådet i tæt samarbejde med Folkeoplysningsudvalg og Handicapråd Ansvarlige Projektleder: fm. Frivillighedsrådet i tæt samarbejde med leder af Tapeten og fm. Folkeoplysningsudvalget Sekretariatsbistand: - Lederen af Forenings- og Frivilligcenter Tapeten - Frivilligsekretariatet i Tapeten Følgegruppe: Foreslås sammensat med kommunale /frivillige/foreningsrepræsentanter/ råd og udvalg. Det foreslås, at gruppen mødes 3 4 gange i projektperioden fra igangsætning af drift Opgaver - Præsentationer / formidling / dialogmøder - Rekruttering / fastholdelse af frivillige - Planlægning af kompetenceløft af frivillige - Løbende opfølgning på frivillige - Ledelse af møder med følgegruppe - Opsamling på erfaringer, rapportskrivning - Erfaringsformidling - Bidrage til beslutning om forankring, herunder organisering - Samspil med projektleder - Annoncering efter frivillige - Bidrage til materialeudfærdigelse / vidensformidling - Bidrage til fælles løft og målopfyldelse 3

4 Baggrund: Der synes at være meget få mennesker med handicap som medlemmer af en almindelig kultur- og fritidsforening eller en idrætsforening. Selve funktionsnedsættelsen - fysisk eller psykisk udgør angiveligt en barriere for at indgå i det fællesskab, der er i de foreninger, hvor man sammen kan mødes med andre for at dyrke en særlig interesse. Målsætningerne om ligebehandling af handicappede kræver en generel samfundsmæssig indsats, hvor også idræts-, fritids- og kulturforeninger og de frivillige sociale organisationer m.fl. medvirker til at forbedre handicappedes muligheder i deres tilbud. Mange mennesker med handicap lever i mere eller mindre institutionslignende boformer, men derudover har mange i dag en mere selvstændig tilværelse i egen bolig med personstøtte / hjemmevejledere, tilpasset den enkeltes behov. Principperne bag denne udvikling har været ønsket om at give mennesker med handicap muligheder for en tilværelse på vilkår så nær det normale som muligt. Udviklingen har dog primært haft karakter af en ren fysisk integration i lokalsamfundet og herunder træning og støtte til at klare sig i egen bolig. En aktiv indsats, der kan understøtte den sociale integration af mennesker med handicap, har imidlertid ikke været tildelt den samme opmærksomhed. Måske er opfattelsen, at når handicappede blot bor blandt alle andre borgere så vil den sociale integration nok komme af sig selv. Blot kan det konstateres, at for selv mennesker med et mindre handicap kan det være med til at begrænse borgerens muligheder for at tage del i det almindelige foreningsliv. Gennem år har der været tale om en parallel udvikling, hvor en del handicappede har benyttet sig af de tilbud, som er målrettet handicappede. Tilbud, som har udfyldt en vigtig rolle og som for mange har været den eneste mulighed. De fleste af disse særlige handicaptilbud er etableret på idrætsområdet, og der findes ikke den variation og bredde, som findes i det almindelige foreningsliv. Mennesker med handicap adskiller sig som udgangspunkt ikke fra andre mennesker, hvad angår interesser, holdninger mv. I princippet har mennesker med handicap det til fælles, at de har en fysisk og eller psykisk funktionsnedsættelse, som mere eller mindre kan lægge begrænsninger på deres udfoldelsesmuligheder. Tillige kan kendskab til handicappede og tilgængelighed (fysisk -, social- og kommunikativ tilgængelighed) være begrænsninger. Som i den øvrige befolkning er der også blandt mennesker med handicap nogle, som interesserer sig for motion / idræt, musik, film, kunst og kultur, samler på frimærker, er foto- eller ITinteresseret eller er politisk interesseret eller ønsker at bidrage med frivilligt arbejde i foreningen. Det er derfor væsentligt, at mennesker med handicap har mulighed for sammen med andre at dyrke et fælles interesseområde. Foreningerne er jo ikke kun et forum for medlemmernes fælles interesse i et emne eller en aktivitet. Foreninger er nemlig også steder, hvor mennesker mødes, hvor der knyttes personlige venskaber og hvor, der dannes netværk. Udgangspunktet er ønsket om at dyrke en fælles interesse, men denne interesse er samtidig et godt udgangspunkt for gode og værdifulde relationer. Med det afsæt er foreningerne et helt centralt led i bestræbelserne på at fremme handicappedes sociale integration i foreningslivet i det lokale samfund. 4

5 5