Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. LÆRERUDDANNELSEN. Læreruddannelsen University College Lillebælt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. LÆRERUDDANNELSEN. Læreruddannelsen University College Lillebælt"

Transkript

1 Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 1 af 196

2 Studieordning 2012 for fag kurser m.m Studieordning 2012 for fag kurser m.m Fællesfag... 6 Praktik... 6 Modul 1: 1. årgang Modul 2: 2. årgang Modul 3: 3. årgang Modul 4: 4. årgang Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab - KLM Modul 1: Lighed, ligeværd og respekt Modul 2: Frihed og ansvar den enkelte og fællesskabet Modul 3: Myndighed og demokratisk dannelse Modul 4: Tolerance, ånds- og ytringsfrihed De pædagogiske fag Almen didaktik Modul 1: Didaktiske teorier og grundsyn i forhold til undervisning i folkeskolen Modul 2: Beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning som grundlag for samarbejdende didaktisk virksomhed Psykologi Modul 1: Socialpsykologi samspil, grupper og kommunikation Modul 2: Læringspsykologi Modul 3: Udviklingspsykologi Pædagogik Modul 1: Dannelse i et historisk og aktuelt perspektiv Modul 2: Skolen som organisation i et demokratisk samfund/skolens lov- og værdigrundlag. 40 Modul 3: Lærerens ledelse og elevens deltagelse Obligatoriske linjefag på 72 ECTS-point Dansk fællesdelen Modul 1: Kommunikation og genre Modul 2: Sprog og sprogundervisning Modul 3: Litteratur og litteraturundervisning Modul 4: Medier og undervisning i medier Modul 5: Dansk i praksis Dansk - aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin Modul 1: Læsning og skrivning Modul 2: Litteratur Modul 3: Medier Modul 4: Mundtlighed Modul 5: Dansk i praksis Dansk - aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin Modul 1: Litteratur Modul 2: Medier Modul 3: Sprogbrug, sproglig viden og vejledning Modul 4: Mundtlighed Engelsk (som obligatorisk linjefag på 72 ECTS-point) Første del Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 2 af 196

3 Modul 1: Kommunikationsfærdighed og sprogtilegnelse Modul 2: Kultur og kulturmøder Modul 3: Fagdidaktik I Anden del Modul 4: Sprog og sprogbrug Modul 5: Fagdidaktik II Modul 6: Kultur og samfundsforhold Modul 7: Litteratur, sprog og litteraturpædagogik Matematik - fællesdelen Modul 1: Tal og talforståelse Modul 2: Algebra og funktionsbegrebet Modul 3: Geometri som beskrivelsesmiddel Modul 4: Statistik og sandsynlighedsbegrebet Modul 5: Fagdidaktik Matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin Modul 1: Tal og talforståelse Modul 2: Algebra og funktionsbegrebet Modul 3: Geometri som beskrivelsesmiddel Modul 4: Statistik og sandsynlighedsbegrebet Modul 5: Fagdidaktik Matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin Modul 1: Tal og talforståelse Modul 2: Algebra og funktionsbegrebet Modul 3: Geometri som beskrivelsesmiddel Modul 4: Statistik og sandsynlighedsbegrebet Modul 5: Fagdidaktik Naturfag med natur/teknik Modul 1: En lokalitet i Danmark og fænomener i den nære og fjerne omverden Modul 2: Fra Big Bang til verden i dag Modul 3: Energi, ressourcer og stoffer omkring os Modul 4: Menneske, samfund og teknologi Ikke obligatoriske linjefag på 72 ECTS-point Engelsk Første del Modul 1: Kommunikationsfærdighed og sprogtilegnelse Modul 2: Kultur og kulturmøder Modul 3: Fagdidaktik I Anden del Modul 4: Sprog og sprogbrug Modul 5: Fagdidaktik II Modul 6: Kultur og samfundsforhold Modul 7: Litteratur, sprog og litteraturpædagogik Ikke obligatoriske linjefag på 36 ECTS-point Billedkunst Modul 1: Menneskeskildring. Fagintroduktion Modul 2: Plane billeder Modul 3: Rumlige billeder Modul 4: Sammensatte og levende billeder Modul 5: Billedpædagogik, fagdidaktik og praktik Biologi Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 3 af 196

4 Modul 1: Liv på Jorden Modul 2: Biologi fortid, nutid og fremtid Modul 3: Sundhed fysiologisk baggrund og didaktik Modul 4: Arv, miljø, produktion og udvikling Modul 5: Bæredygtighed og naturforvaltning Modul 6: Tværgående perspektiver Dansk som andetsprog Modul 1: Dansk som andetsprog i fagene Modul 2: Interkulturel kommunikation i skolen Modul 3: Dansk som andetsprog i et udviklingsperspektiv Modul 4: Sprog- og fagundervisning i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum Modul 5: Dansk som andetsprog i den multikulturelle skole Fysik/kemi Modul 1: Verdens byggesten Modul 2: Verden i bevægelse Modul 3: Naturvidenskabelige idéer før, nu og fremover Modul 4: En bæredygtig verden Geografi Modul 1: Geografiundervisning med udgangspunkt i lokalområdet Modul 2: Geologi og landskab Modul 3: Befolkning: livsbetingelser og bosætningsmønstre Modul 4: Klima, produktion og livsbetingelser Modul 5: Globalisering Modul 6: Ressourcer og bæredygtighed Historie (36 ETCS-point) Modul 1: Overblik og sammenhænge Modul 2: Europa omkring år 1000 i tekst og billeder Modul 3: Enevælde, oplysning og historisk fortælling Modul 4: Kulturmøder og projektarbejde Modul 5: Historiedidaktik i praksis Modul 6: Folkedrab og menneskerettigheder evaluering og prøveformer Prøve Hjemkundskab Modul 1: Fødevarer og forbrug Modul 2: Mad, mikroorganismer og hygiejne Modul 3: Mad, sundhed og livskvalitet Modul 4: Mad- og måltidskultur Modul 5 Fagdidaktik Prøve Idræt (36 ECTS-point) Modul 1: Krop, leg og læring Modul 2: Børn, bevægelse og sundhed Modul 3: Æstetik, præstation og kropslig kompetence Modul 4: Skole, idræt og sport Kristendomskundskab/religion Modul 1: Introduktion Modul 2: Etik og filosofi Modul 3: Kristendom Modul 4: Udvalgte verdensreligioner Modul 5: Fagdidaktik Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 4 af 196

5 Modul 6: Holdets selvvalgte område Materiel design Modul 1: Design og håndværk i faget materiel design Modul 2: Sikkerhed i materiel design Modul 3: Design som problemløsning og innovation Modul 4: Fagdidaktik Musik Modul 1: Fagintroduktion Modul 2: Musikforståelse Modul 3: Musikudøvelse Modul 4: Musikalsk skaben Modul 5: Individuel undervisning. Gennemgående modul Samfundsfag Modul 1: Det sociologiske område Modul 2: Det politologiske område Modul 3: Det økonomiske og miljømæssige område Modul 4: Det internationalt politiske område Modul 5: Samfundsfag som undervisningsfag i folkeskolen Specialpædagogik Modul 1: Særlige behov - særlige foranstaltninger Modul 2: Specialpædagogik, samfund og videnskab Modul 3: Specialpædagogisk didaktik Modul 4: Specialpædagogisk udvikling i et organisatorisk perspektiv Tysk Modul 1: Sprog, kommunikation og kultur I Modul 2: Sprogtilegnelse Modul 3 Fremmedsprogsdidaktiske udfordringer i samspil med praktik Modul 4: Sprog, kommunikation og kultur II Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt bekendtgørelsens bilag Kurser Kurser i folkeskolens timeløse fag Færdselslære, inklusive førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde Det praktisk-musiske fagområde Kursus i skrivning og retorik Skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 5 af 196

6 Fællesfag Praktik Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. et er, at den studerende opnår kompetence til at a) planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it, b) beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, c) lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, d) planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, e) evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, f) samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, g) observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen og h) analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden. et for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. Første studieår Lærerens opgave og ansvar et er arbejdet med relationen lærerelev, lærer-klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 6 af 196

7 Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Andet studieår Lærerens opgave og ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 7 af 196

8 Tredje studieår Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Elevforudsætninger Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Evaluering af elevernes læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. Fjerde studieår Lærerens opgave og ansvar Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Evaluering af elevernes læring Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 8 af 196

9 Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skolehjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling. Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag. Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles gennem alle studieår i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag. Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster. Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet. Studieordning Praktikken på hvert studieår er beskrevet i moduler. Ved et praktikmodul forstås forberedelse, gennemførelse og evaluering af et praktikforløb. I samarbejdet om hvert enkelt modul deltager praktiklærere, studerende og undervisere fra læreruddannelsesstedet. beskrivelserne for de enkelte praktikmoduler danner grundlaget for de lærerstuderendes kompetenceudvikling og for bedømmelsen. Praktikkens omfang, placering og fordeling Modul 1 1 årgang. Modul 2 2.årgang Modul 3 3. årgang Modul 4 4. årgang Antal uger 5 uger 5 uger 7 uger 7 uger ECTS 7,5 7,5 10,5 10,5 Praktiksted De faste praktikskoler De faste praktikskoler Skoleperiode: folkeskole efterskole friskole Skoleperiode: folkeskole efterskole friskole Udlandet Andre skoleformer Specialundervisning Udlandet Andre skoleformer Specialundervisning Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 9 af 196

10 Bemærkninger: - Tidspunktet for placeringen af fleksibel praktik kan fastlægges i et lokalt tillæg til studieordningen. - Skoleperioden skal ligge enten på 3. eller 4. årgang. Skoleperioden afsluttes med, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Skoleperioden kan ikke deles. - En af praktikperioderne på 3. eller 4. årgang kan deles i to perioder, dog ikke skoleperioden. - Hvis en af praktikperioderne på 3. og 4. årgang deles i to perioder, gælder de beskrevne mål og indhold for årgangens praktikmodul i begge perioder. - Studerende, som har linjefaget specialpædagogik, skal ud i specialundervisning det år, hvor de har linjefaget. Modul 1: 1. årgang Lærerens opgave og ansvar et er, at den studerende i det pædagogiske møde med elever kan etablere en professionsrettet relation til den enkelte elev og til klassen viser en grundlæggende forståelse for og færdighed i kommunikation med eleven og med klassen viser forståelse for den etik og det ansvar, som er forbundet med lærerens opgaver. Elevforudsætninger et er, at den studerende viser forståelse for og indblik i elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø et er, at den studerende viser praktisk evne til at lede undervisningen i forbindelse med afgrænsede forløb kan organisere undervisning i relation til det faglige indhold kan forstå klassens sociale liv som en nødvendig forudsætning for såvel et positivt og udviklende læringsmiljø som for dannelse af demokratisk kompetence. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning et er, at den studerende viser forståelse for perspektiver og konsekvenser af o planlægning o gennemførelse o evaluering o valgte organisationsformer forstår betydning af årsplanlægning og øvrige rammer kan inddrage fagdidaktiske overvejelser. Evaluering af elevernes læring et er, at den studerende viser forståelse for sammenhængen mellem undervisningens mål og de anvendte evalueringsformer. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 10 af 196

11 Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner et er, at den studerende forstår samarbejdets betydning for nutidig lærervirksomhed og medtænker skolens virksomhedsplan i samarbejdet med medstuderende og praktiklærere kan inddrage elever, medstuderende og praktiklærere i sine overvejelser angående undervisning forstår betydningen af forældresamarbejdet og medtænker det i forbindelse med orienteringen til forældrekredsen. Beskrivelse, analyse, vurdering et er, at den studerende forstår betydningen af at kunne skelne mellem beskrivelse, analyse og vurdering af undervisningssituationer kan basere sine pædagogiske og faglige vurderinger på et observeret grundlag. Lærerens opgave og ansvar Arbejde med relationen lærer-elev, lærer-klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Praktik/linjefag Den studerende skal i praktik i det linjefag, den studerende har på 1. årgang. I de tilfælde, hvor praktikskolerne ikke kan tilgodese den studerendes linjefag i samtlige timer, skal det tilstræbes, at skemaet dækkes af de linjefag, den studerende påtænker at vælge senere i studieforløbet. Praktikkens samspil med andre fag Praktikken samarbejder hvert studieår med de aktuelle fag på den pågældende årgang. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 11 af 196

12 Praktiktimer Praktiktimer er de timer, hvor den studerende deltager i undervisning af elever på praktikskolen. Den studerende samarbejder med sin praktikgruppe, praktiklæreren og underviseren om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Den studerendes rolle i praktiktimerne er nærmere beskrevet i mål og indhold for det enkelte modul. Praktikvejledning Praktikvejledningen er de timer, praktiklæreren og underviseren står til rådighed for den studerende. Den studerendes dokumentation i forbindelse med praktikken er et vigtigt grundlag for vejledningen. Praktikundervisning Praktikundervisning er de timer, hvor den studerende bliver undervist. Timerne planlægges i et samarbejde mellem praktikskolen og læreruddannelsesstedet. Praktikundervisningen tager udgangspunkt i mål og indhold for det enkelte modul. Almene læreropgaver Den studerende skal i praktikken deltage i almene læreropgaver. Disse opgaver kan i omfang og indhold variere efter, hvilken praktikperiode den studerende er i praktik. et kan være deltagelse i teamsamarbejde forældrearbejde lærerrådsarbejde arbejde med sociale forhold i klassen samarbejde med andre ressourcepersoner. Praktikgruppen Studerende danner praktikgrupper på 3, evt. 4 studerende. for samarbejdet i praktikgruppen: Fokus på den enkeltes rolle og bidrag til samarbejdet: afstemning forventninger afklaring af roller tilegnelse af redskaber til at give respons og feedback. Dokumentation Produkter udarbejdet i forbindelse med praktikken placeres i den studerendes procesportfolio. Det kan fx dreje sig om undervisningsplaner, læremidler, elevopgaver, elevproduktioner mm. Empiri knyttet til arbejdet med professionsprojektet placeres ligeledes i procesportfolioen. ECTS-point: 7,5 It It indgår som en central del i samarbejdet og kommunikationen mellem praktikkens parter. Bedømmelse Modulet afsluttes med bedømmelsen Bestået/Ikke-bestået. beskrivelserne for de enkelte praktikmoduler danner grundlaget for de lærerstuderendes kompetenceudvikling og for bedømmelsen. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 12 af 196

13 For at modulet kan bedømmes Bestået, skal kravene til dokumentation og mødepligt ligeledes være opfyldt. Praktiklærer(e) og underviser(e) fra læreruddannelsesstedet deltager i indstilling til bedømmelsen. Hvis bedømmelsen er til ugunst for den studerende, kan denne inden 14 dage indsende en skriftlig indsigelse til studierektor. Uddannelsesinstitutionen træffer herefter den endelige afgørelse. Den nærmere tilrettelæggelse af bedømmelsesproceduren fastlægges i vejledninger fra det enkelte uddannelsessted. Den studerende skal senest inden udgangen af 4. semester have opnået bedømmelsen Bestået for praktikken på første studieår. Manglende godkendelse af en praktik medfører, at den studerende skal gå praktikken om på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på en anden praktikskole. Bedømmes en praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat Ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, medmindre der er ganske særlige grunde herfor. Ganske særlige grunde kan fx være sygdom dokumenteret ved lægeerklæring (egen eller nærmeste familie). Modul 2: 2. årgang Lærerens opgave og ansvar et er, at den studerende kan give eleverne konstruktiv feedback på deres arbejde kan rammesætte undervisningen og elevernes læring ud fra givne bestemmelser og faglige mål er opmærksom på den enkelte elevs trivsel og udvikling socialt og fagligt. Elevforudsætninger et er, at den studerende kan afdække elevers forskellige forudsætninger og inddrage dem som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø et er, at den studerende kan lede undervisningen sammenhængende gennem den enkelte lektion/det enkelte modul kan organisere undervisning i relation til det faglige indhold og anvende relevante handlinger, der styrker klassens sociale liv som en nødvendig forudsætning for såvel et positivt og udviklende læringsmiljø som for dannelse af demokratisk kompetence. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning et er, at den studerende i samarbejde med praktiklæreren anvender varierede faglige og pædagogiske metoder i forbindelse med o planlægning o gennemførelse o evaluering udarbejder undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Evaluering af elevernes læring Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 13 af 196

14 et er, at den studerende kan skelne mellem forskellige evalueringsformer forstår sammenhængen mellem evalueringsform og organisationsform kan anvende evalueringsformer i forbindelse med egen undervisning og dokumentation af elevernes læring. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner et er, at den studerende gennem deltagelse i planlægningen af forældresamarbejde viser forståelse for vigtigheden af et forpligtende forældresamarbejde, som det organiseres og praktiseres på praktikskolen deltager aktivt i de samarbejdsaftaler, skolen har om organisering af lærersamarbejdet klart og præcist informerer forældrekredsen om arbejdet med eleverne samarbejder begrundet og på basis af tilegnet viden med elever, praktiklærere og medstuderende. Beskrivelse, analyse, vurdering et er, at den studerende kan skelne mellem beskrivelse, analyse og vurdering af praksisforløb kan anvende sine pædagogiske og faglige vurderinger på elevernes læring, undervisningsplanlægning og undervisningspraksis. Lærerens opgave og ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 14 af 196

15 Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. Praktik/linjefag Den studerende skal i praktik i det linjefag/den aldersspecialisering, den studerende har på 2. årgang. I de tilfælde, hvor praktikskolerne ikke kan tilgodese ovenstående i samtlige timer, skal det tilstræbes, at skemaet dækkes af fællesforløbets fag eller af de linjefag, den studerende påtænker at vælge senere i studieforløbet. Praktikkens samspil med andre fag Praktikken samarbejder hvert studieår med de aktuelle fag på den pågældende årgang. Praktiktimer Praktiktimer er de timer, hvor den studerende deltager i undervisning af elever på praktikskolen. Den studerende samarbejder med sin praktikgruppe, praktiklæreren og underviseren om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Den studerendes rolle i praktiktimerne er nærmere beskrevet i mål og indhold for det enkelte modul. Praktikvejledning Praktikvejledningen er de timer, praktiklæreren og underviseren står til rådighed for den studerende. Den studerendes dokumentation i forbindelse med praktikken er et vigtigt grundlag for vejledningen. Praktikundervisning Praktikundervisning er de timer, hvor den studerende bliver undervist. Timerne planlægges i et samarbejde mellem praktikskolen og uddannelsesstedet. Praktikundervisningen tager udgangspunkt i mål og indhold for det enkelte modul. Almene læreropgaver Den studerende skal i praktikken deltage i almene læreropgaver. Disse opgaver kan i omfang og indhold variere efter, hvilken praktikperiode den studerende er i praktik. et kan være deltagelse i teamsamarbejde forældrearbejde lærerrådsarbejde arbejde med sociale forhold i klassen samarbejde med andre ressourcepersoner. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 15 af 196

16 Praktikgruppen Studerende danner praktikgrupper på 3, evt. 4 studerende. for samarbejdet: forståelse for og udvikling af gruppedynamiske processer evaluering af egen kultur og indbyrdes relationer teoretisk og praktisk viden om konfliktforståelse fra gruppe til professionelt lærende team. Dokumentation Produkter udarbejdet i forbindelse med praktikken placeres i den studerendes procesportfolio. Det kan fx dreje sig om undervisningsplaner, læremidler, elevopgaver, elevproduktioner mm. Empiri knyttet til arbejdet med professionsprojektet placeres ligeledes i procesportfolioen. ECTS-point: 7,5 It It indgår som en central del i samarbejdet og kommunikationen mellem praktikkens parter. Bedømmelse Modulet afsluttes med bedømmelsen Bestået/Ikke-bestået. beskrivelserne for de enkelte praktikmoduler danner grundlaget for de lærerstuderendes kompetenceudvikling og for bedømmelsen. For at modulet kan bedømmes Bestået, skal kravene til dokumentation og mødepligt ligeledes være opfyldt. Praktiklærer(e) og underviser(e) fra læreruddannelsesstedet deltager i indstilling til bedømmelsen. Hvis bedømmelsen er til ugunst for den studerende, kan denne inden 14 dage indsende en skriftlig indsigelse til studierektor. Uddannelsesinstitutionen træffer herefter den endelige afgørelse. Den nærmere tilrettelæggelse af bedømmelsesproceduren fastlægges i vejledninger fra det enkelte uddannelsessted. Den studerende skal senest inden udgangen af 4. semester have opnået bedømmelsen Bestået for praktikken på første studieår. Manglende godkendelse af en praktik medfører, at den studerende skal gå praktikken om på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på en anden praktikskole. Bedømmes en praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat Ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, medmindre der er ganske særlige grunde herfor. Ganske særlige grunde kan fx være sygdom dokumenteret ved lægeerklæring (egen eller nærmeste familie). Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 16 af 196

17 Modul 3: 3. årgang Lærerens opgave og ansvar et er, at den studerende kan deltage konstruktivt i både det kollegiale samarbejde og i samarbejdet med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner på baggrund af egen praksis kan forholde sig reflekterende til lærerens deltagelse i skolens udvikling. Elevforudsætninger et er, at den studerende er opmærksom på elever med særlige vanskeligheder viser kendskab til lærerens særlige indsats i forhold til elever med vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø et er, at den studerende kan lede undervisningen sammenhængende gennem et længere forløb anvender og begrunder forskellige, relevante måder at organisere undervisningen i relation til det faglige indhold anvender relevante handlinger, der støtter og udvikler klassens sociale liv viser kendskab til konfliktforståelse og i samarbejde med eleverne kan arbejde med relevante strategier for konfliktløsning. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning et er, at den studerende arbejder selvstændigt med o planlægning o gennemførelse o evaluering af længere, differentierede forløb i samarbejde med klassens øvrige lærere analyserer og udvælger undervisningsmaterialer inddrager eleverne i undervisningsplanlægningen. Evaluering af elevernes læring et er, at den studerende kan analysere, begrunde og anvende evalueringsformer i forhold til målsætningen i egen undervisningsplanlægning viser forståelse for evalueringens betydning for kontinuiteten i elevernes læring. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner et er, at den studerende gennem deltagelse i forældremøder og elevsamtaler forstår betydningen af forældresamarbejdet samt anvender sin viden i information og kommunikation samarbejder aktivt med eleverne både i planlægning gennemførelse og evaluering af undervisning gennem samarbejdet med medstuderende og praktiklærere viser forståelse og evne for det kollegiale samarbejde Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 17 af 196

18 får en forståelse for berøringsfladerne og grænserne for egen og andres profession i løsningen af konkrete arbejdsopgaver selvstændigt inddrager mulighederne for det tværprofessionelle samarbejde med andre ressourcepersoner i sine pædagogiske overvejelser omkring børns læring og udvikling kan samarbejde med mindst én relevant samarbejdspartner med anden professionsmæssig baggrund. Beskrivelse, analyse, vurdering et er, at den studerende kan analysere og anvende forskellige undersøgelsesmetoder kan analysere egne pædagogiske og faglige vurderinger med henblik på udvikling af egen didaktisk tænkning. Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Elevforudsætninger Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Evaluering af elevernes læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøder og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. Praktik/linjefag De studerende skal i praktik i det linjefag, den studerende har på 3. årgang. I de tilfælde hvor praktikskolerne ikke kan tilgodese ovenstående i samtlige timer, skal det tilstræbes, at skemaet dækkes af linjefag, den studerede har haft eller af linjefag, den studerende påtænker at vælge som linjefag senere i studieforløbet. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 18 af 196

19 Praktikkens samspil med andre fag Praktikken samarbejder hvert studieår med de aktuelle fag på den pågældende årgang. Praktiktimer Praktiktimer er de timer, hvor den studerende deltager i undervisning af elever på praktikskolen. Den studerende samarbejder med sin praktikgruppe, praktiklæreren og underviseren om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Den studerendes rolle i praktiktimerne er nærmere beskrevet i mål og indhold for det enkelte modul. Praktikvejledning Praktikvejledningen er de timer, praktiklæreren og underviseren står til rådighed for den studerende. Den studerendes dokumentation i forbindelse med praktikken er et vigtigt grundlag for vejledningen. Almene læreropgaver Den studerende skal i praktikken deltage i almene læreropgaver. Disse opgaver kan i omfang og indhold variere efter, hvilken praktikperiode den studerende er i praktik. et kan være deltagelse i teamsamarbejde forældrearbejde lærerrådsarbejde arbejde med sociale forhold i klassen samarbejde med andre ressourcepersoner. Praktikgruppen De studerende opfordres til at danne grupper med 2 studerende i dette modul - undtagen i skoleperioden, hvor den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Hvis den studerende er i praktikgruppe i dette praktikmodul, inddrages og videreudvikles den teoretiske og praktiske viden om gruppesamarbejde fra de første praktikmoduler. Dokumentation Produkter udarbejdet i forbindelse med praktikken placeres i den studerendes procesportfolio. Det kan fx dreje sig om undervisningsplaner, læremidler, elevopgaver, elevproduktioner mm. Empiri knyttet til arbejdet med professionsprojektet placeres ligeledes i procesportfolioen. ECTS-point: 10,5 It It indgår som en central del i samarbejdet og kommunikationen mellem praktikkens parter. Bedømmelse Modulet afsluttes med bedømmelsen Bestået/Ikke-bestået. beskrivelserne for de enkelte praktikmoduler danner grundlaget for de lærerstuderendes kompetenceudvikling og for bedømmelsen. For at modulet kan bedømmes Bestået, skal kravene til dokumentation og mødepligt ligeledes være opfyldt. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 19 af 196

20 Praktiklærer(e) og underviser(e) fra læreruddannelsesstedet deltager i indstilling til bedømmelsen. Hvis bedømmelsen er til ugunst for den studerende, kan denne inden 14 dage indsende en skriftlig indsigelse til studierektor. Uddannelsesinstitutionen træffer herefter den endelige afgørelse. Den nærmere tilrettelæggelse af bedømmelsesproceduren fastlægges i vejledninger fra det enkelte uddannelsessted. Den studerende skal senest inden udgangen af 4. semester have opnået bedømmelsen Bestået for praktikken på første studieår. Manglende godkendelse af en praktik medfører, at den studerende skal gå praktikken om på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på en anden praktikskole. Bedømmes en praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat Ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, medmindre der er ganske særlige grunde herfor. Ganske særlige grunde kan fx være sygdom dokumenteret ved lægeerklæring (egen eller nærmeste familie). Modul 4: 4. årgang Lærerens opgave og ansvar et er, at den studerende: kan tage ansvar for og udarbejde årsplaner i et skolefag kan samarbejde med andre fag og undervisere i klassen om årsplaner for klassen kan tage initiativ til og ansvar for pædagogiske handlinger kan tage initiativ til og ansvar for at iværksatte udviklingsarbejder og nye undervisningsformer. Elevforudsætninger et er, at den studerende i samarbejde med klassens lærere kan intervenere og følge op på elever med læringsvanskeligheder. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø et er, at den studerende kan lede undervisningen sammenhængende gennem hele praktikforløbet anvender, begrunder og vurderer forskellige, relevante måder at organisere undervisningen i relation til det faglige indhold anvender selvstændigt relevante handlinger, der styrker klassens sociale liv tager selvstændigt initiativ til at arbejde med og intervenere i klassens relationer. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning et er, at den studerende selvstændigt er ansvarlig for planlægning, gennemførelse og evaluering af længerevarende undervisningsforløb, som er sammenhængende med årsplanlægningen. Evaluering af elevernes læring et er, at den studerende med et udviklingsperspektiv kan vurdere og forholde sig til resultaterne af differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer selvstændigt kan begrunde og integrere forskellige evalueringsformer herunder formative og summative. Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 20 af 196

Studieordning 2012 for fag kurser m.m.

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Denne studieordning er en foreløbig version. Endelig version afventer ændring af bekendtgørelsen for Læreruddannelsen

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen 2012

Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen 2012 9. Fravær 9.1 Den meritstuderendes fravær Ved fravær følger den meritstuderende skolens regler om fraværsmelding. Ved et samlet fravær på en uge eller mere skal skolen (evt. i samarbejde med læreruddannelsen)

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Bilag 1 Praktik. VIA UC LÆRERUDDANNELSEN i AARHUS Studieordning 12

Bilag 1 Praktik. VIA UC LÆRERUDDANNELSEN i AARHUS Studieordning 12 Bilag 1 Praktik Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens

Læs mere

Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS

Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS INDHOLD Lovgrundlag, formål og formalia... 2 Tilrettelæggelse... 2 Meritlæreruddannelsen, tilrettelæggelse... 3 Praktik... 3 Merit for fag i meritlæreruddannelsen...

Læs mere

University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning

University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning Offentliggjort oktober 2011 INDHOLD GENERELLE BESTEMMELSER... 4 RETSGRUNDLAG FOR LÆRERUDDANNELSEN... 4 LÆRERUDDANNELSENS FORMÅL... 4 UDDANNELSENS

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS VIA University College Læreruddannelsen PRAKTIKHÅNDBOGEN 2014-2015 3. årgang (LU07) LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS 1 Indhold Indledning... 3 Praktikkens årsplan, indhold og progression... 4 Praktikvejledning...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Praktikansvarlig: Signe Piil Pædagogisk leder Sorø Gymnastikefterskole Topshøjvej 50 4180 Sorø Tlf.: 57830034, Mobil: 22829215 E-mail: sa@sge.nu 1. Skolen

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Studieordning 2010. De pædagogiske fag

Studieordning 2010. De pædagogiske fag De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Forord... 2. Visioner, formål og mål... 4. Undervisningsformer, studie- og læringsaktiviteter... 7. Indhold, fag, forløb og evaluering...

Forord... 2. Visioner, formål og mål... 4. Undervisningsformer, studie- og læringsaktiviteter... 7. Indhold, fag, forløb og evaluering... Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA Indhold Forord... 2 Hvad er en studieordning?... 3 Visioner, formål og mål... 4 Visioner for Læreruddannelsen i VIA... 4 Formål og mål for læreruddannelsen...

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende: Sædding Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende: Sædding Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende: Sædding Efterskole Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skolens praktikansvarlige er viceforstander Ole Hauge tlf. 40112502, mail:

Læs mere

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014 Rødkilde Skole Uddannelsesplan 2014 Indholdsfortegnelse Kontakt... 3 Skolen som uddannelsessted... 3 Om Rødkilde Skole... 4 Muligheder for praksissamarbejde... 5 Forventninger til praktikkens parter...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Studieordning 1. august 2014 Oprettede hold Uddannelsesretning Modul C Syd VIA N OBLIGATORISKE MODULER Obligatorisk modul Pædagogisk

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

ALT OM SKOLEPERIODEN 2014/15 LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS

ALT OM SKOLEPERIODEN 2014/15 LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS PRAKTIKSKOLENS PRAKTIKHÅNDBOG OM 4. STUDIEÅR ALT OM SKOLEPERIODEN 2014/15 (LU07-lovgivningen) LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS Indhold Indledning... 3 Fakta om skoleperioden... 4 Det særlige ved skoleperioden...

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive STUDIEORDNING 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Almen del... 4 1. Indledning... 4 2. Uddannelsens opbygning og fagenes omfang...

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Matematik (aldersspecialiseret)

Matematik (aldersspecialiseret) Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Matematik (aldersspecialiseret) Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse om uddannelsen til

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

PRAKTIKVEJLEDNING - STRUKTUR

PRAKTIKVEJLEDNING - STRUKTUR INDHOLD Side Strukturelle rammer for praktik i Lærerudannelsen i Silkeborg --------- 2 Generelle forhold om praktik i læreruddannelsen ------------------------- 3 Praktik i Læreruddannelsen i Silkeborg-------------------------------------

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Min meritlæreruddannelse

Min meritlæreruddannelse Min meritlæreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus 2 Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

PRAKTIKVEJLEDNING - STRUKTUR

PRAKTIKVEJLEDNING - STRUKTUR INDHOLD Side Strukturelle rammer for praktik i Læreruddannelsen i Silkeborg ---------------- 1 Generelle forhold om praktik i læreruddannelsen ---------------------------------- 2 Praktik i Læreruddannelsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Almen studieordningen for Læreruddannelsen i VIA/Silkeborg 2014

Almen studieordningen for Læreruddannelsen i VIA/Silkeborg 2014 Almen studieordningen for /Silkeborg 2014 Indhold Forord... 3 Hvad er studieordningen?... 4 Uddannelsesdidaktiske principper... 5 Formål og mål med læreruddannelsen... 6 Indhold... 7 Lærerens grundfaglighed...

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN i ÅRHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN i ÅRHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN i ÅRHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Der kommer en helt ny generation af lærere, som vil være kreative og prøve en masse nye ting af. Det kan man især under uddannelsen. Læreruddannelsen har

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

1. INDLEDNING... 3 2. UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE, UDBUD AF FAG OG DERES TIMETAL... 4

1. INDLEDNING... 3 2. UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE, UDBUD AF FAG OG DERES TIMETAL... 4 Studieordning 2001 1. INDLEDNING... 3 2. UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE, UDBUD AF FAG OG DERES TIMETAL... 4 3. STRUKTUR PÅ LÆRERUDDANNELSE PÅ FREDERIKSBERG SEMINARIUM... 5 4. UDBUD AF LINIEFAG PÅ FREDERIKSBERG

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS MED DE MANGE MULIGHEDER 2011 HVILKEN SLAGS LÆRER VIL DU VÆRE? LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Hvilken slags lærer - vil du være? I læreruddannelsen møder du en række fællesfag, sm alle studerende skal have idet

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

PROFILLÆRER- UDDANNELSE I IDRÆT

PROFILLÆRER- UDDANNELSE I IDRÆT Ny uddannelse Idræt sundhed kultur PROFILLÆRER- UDDANNELSE I IDRÆT - når sundhed er målet! Brænder du for: at give børn og unge gode idrætsoplevelser? at arbejde med innovative idrætsaktiviteter? at bruge

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere