BOLIGKVARTERLØFT GRÆSRODSDEMOKRATI OG NYE KOMPETENCER PROJEKTEVALUERING

Transkript

1 BOLIGKVARTERLØFT GRÆSRODSDEMOKRATI OG NYE KOMPETENCER PROJEKTEVALUERING Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd. RESUMÉ/INDLEDNING

2 Projektet er et samarbejde mellem AOF og 2 kommuner repræsenteret ved 2 boligkvarterløft projekter fra henholdsvis Odense kommune og fra Nyborg kommune, samt Udsatterådet i Nyborg Kommune. Ideen var at understøtte kvarterløft projekterne ved at inddrage aftenskolernes indsats aktivt i arbejdet gennem eksempelvis: undervisning, foredrag, debatarrangementer. Der har således været iværksat aktiviteter indenfor alle områderne, emnerne har bl.a. været medborgerskab, digitalisering & It, kompetenceløft & dansk, motion & livsstil. Målet har været at skabe social kapital, at gøre foreningsløse foreningsaktive for herigennem at animere til aktivt medborgerskab og medvirke til at udvikle boligområder. Resultatet er bl.a. blevet, at folkeoplysningen indgår som en aktiv medspiller i det kommende Kvarterløfthus i Nyborg. Huset forventes at stå færdig til december 2013, og da vil folkeoplysningen være et centralt omdrejningspunkt i husets aktivitetstilbud til de lokale borgere. AOF og de øvrige foreninger, som andrager op mod 200 i Nyborg Kommune, vil få tilbud om base i huset og vil herigennem kunne videreudvikle og understøtte de allerede igangværende folkeoplysende aktiviteter i området. Borgere og foreninger har været en aktiv partner i udviklingen af huset og har været medvirkende til f.eks. at komme med indput til rammer og indhold. I Odense har folkeoplysningen fået en central rolle i aktiviteterne omkring Helhedsplanen Stærmosegårdsparken/Rødegårdsparken et boligsocialt område, der har markant behov for kvarterløft og borgerinddragelse mht. kompetencetilegnelse og livsstil. Aktuelt har vi bl.a. gennemført aktiviteter indenfor motion / zumba og dansk Projektet har understøttet demokrati fremmende aktiviteter og vist, at aftenskolen er i stand til at styrke demokrati og aktivt medborgerskab. I hovedoverskrifter kan vi fremhæve nedenstående guidelines: Konkretisering af mulige samarbejdspartnere Udarbejdelse af handleplaner/strategi i samarbejde med relevante aktører Forankring og medejerskab hos andre aktører boligforeninger, væresteder, biblioteker, samråd mv. Lokal forankring i nærmiljøet: beboerinddragelse, lokaliteter mv. Markedsføring: synliggørelse ved personlig engagement og medejerskab Iværksættelse af aktiviteter igennem ønsker og dialog Projektet har altså taget sit udgangspunkt i opsøgende arbejde og koordinering. Der har således været fokus på fleksible tilrettelæggelsesformer og nye samarbejdsrelationer f.eks. via event i boligområderne (motion og livsstil som et eksempel) og indgået i tætte samarbejdsrelationer med f.eks. væresteder. Som et ekstra fokusområde har gruppen af udsatte været inddraget i projektet. Det er primært sket gennem Udsatterådet i Nyborg, som har været en aktiv medspiller i forløbet. Projektet har via personlig kontakt trukket på erfaringer i ABF, Sverige. Forvaltningerne i begge 2

3 kommuner har støttet op omkring projektet og har indgået som samarbejdspartnere og formidlere bl.a. via Folkeoplysningsudvalgene og de lokale Samråd. BAGGRUND Udsatte boligområder er blevet en del af den danske samfundsdebat. Kendetegnende for boligkvartererne er koncentrationen af marginaliserede grupper - herunder indvandrere, en høj andel af unge og personer sat uden for arbejdsmarkedet, samfundsdebatten etc. Ca dansker lever under fattigdomsgrænsen, mange har netop pga. deres økonomiske svære kår vanskeligt ved at tage aktivt del i samfundet aktivt medborgerskab, kompetenceudvikling og debat er for mange af dem helt ukendte begreber. En del af dem finder vi i ovennævnte boligområder. Social kapital, medborgerskab og engagement er forudsætninger for et godt og meningsfyldt liv for både børn, unge og voksne. Netværk, engagement og kompetencer kommer ikke altid af sig selv, men langt de fleste er parate til at bidrage konstruktivt, hvis de nødvendige forudsætninger er til stede. FORMÅL Meningen var at understøtte den indsats, der i forvejen var i områderne og bidrage med demokratisering af græsrødder og kompetenceudvikling gennem oplysning, tilbud om undervisning, foredrag, debatarrangementer. Gennem folkeoplysende aktiviteter var vi med til at sikre udvikling af borgernes almene og faglige kompetencer og kvalifikationer. Projektets formål var altså at skabe social kapital, at gøre foreningsløse foreningsaktive, give udsatte muligheder og via oplysning animere til aktivt medborgerskab og herigennem medvirke til at understøtte boligkvarterløft-projekter. MÅLGRUPPE Målgruppen var fra start udpeget således: De 2 tilknyttede kvarterløftsområder er karakteriseret ved at være ghetto - områder eller på kanten af ghetto -områder. Beboersammensætningen består af mange borgere på overførselsindkomster, mange enlige, mange etniske borgere op mod 50 %, mange misbrugere eller i øvrigt marginaliserede borgere 3

4 SAMARBEJDSPARTNERE Arbejdet i de lokale områder har foregået ud fra princippet om, at lokale kræfter ved bedst i deres område- et slags bottum-up -fokus. Der har løbende været afholdt møder med primus motorer i lokalområderne: Værestedsledere Beboerrepræsentanter Afdelingsformænd Udsatterådet Lokale Samråd Folkeoplysningsudvalget Sprogcenterlærere Institutioner herunder folkeskoler Kommuner, jobcentre og integration Derudover er andre folkeoplysende foreninger, institutioner og lokale virksomheder søgt inddraget eksempler er: Bedre psykiatri Den Blå Café Handicaporganisationer Bosteder Alkoholbehandlingen Misbrugscenter Mikroværkstedet Arkitektfirmaer (i forbindelse med etablering af kvarterløfthus) Boligforeninger DR Fyn AOF har fungeret som igangsættere og præsenteret muligheder, hvorefter de lokale væresteder har fungeret som det opsøgende led og hvervet lokale beboere, AOF har til sidst bistået med gennemførelse af ønskede aktiviteter. PROCES Projektet involverede fra start borgere i forbindelse med events, ønsker om arrangementer, undervisningsforløb mv. og man var derved lokalt med til fra start at skabe aktiviteter. Projektet blev reduceret i forbindelse med ønsker fra DFS s side og endte således op med at fokusere på ét belastet boligområde i dels Nyborg, dels ét i Odense og vi valgte: Møllerne/Sportoften, Nyborg Rødegårdsparken, Odense 4

5 AOF/partnere: Netværk. Afsøge samarbejdspartne re. Præsentation. Muligheder. Væresteder/ lokale borgere: Igangsætte. Forankring. Give ejerskab. Væresteder/borgere/AOF: AKtiviteter Der har gennem hele forløbet være samarbejde med f.eks. boligkvarterløft-projekterne, med områdernes institutioner, med udsatterådet, med biblioteket, virksomheder mv. De tilknyttede kvarterløftsprojekter blev valgt ud fra ønsket om at understøtte allerede igangværende positiv udvikling omkring etablering af kvarterløftsprojekter. AOF så her en mulighed for fra start at inddrage folkeoplysende aktiviteter, så de indgik som en naturlig del af tilbuddene. For at sikre viden om projektet, fælles udgangspunkt samt etablere netværk deltog vores tovholder således fra start i mødevirksomhed og andre arrangementer herunder: Formøde med værestedsledere Planlægningsmøder med boligformænd Planlægningsmøder med arkitektgruppe Udviklingsmøder med øvrigt foreningsliv og kommunale forvaltningsmedarbejdere Koordinerende møder Informationsmøder i f.eks. Samråd, Folkeoplysningen, AOF-regi Møde med den Lokale Aktions Gruppe Løbende dialog 5

6 Idet der allerede var sat gang i kvarterløft i ovennævnte boligområder, blev der ligeledes fra start sikret mulighed for fleksibel tilrettelæggelse og at formidlingen ville nå mange. AOF fungerede som katalysatorer og idémagere og de lokale væresteder blev det udførende led. Projektet blev formidlet på flere forskellige typer af platforme f.eks.: Foldere/GoCards på dansk og oversat til relevante sprog Sociale medier: Facebook fortrinsvist Debatmøder Øget opsøgende arbejde/samarbejde med lokale centrale personer Flere events som igangsætter af aktiviteter Artikler i lokalaviser Den formidlingsform der virkede bedst og nåede ud til flest, var uden sammenligning den personlige kontakt via det netværk, som frivillige, lokale medarbejdere og værestedsledere havde. Vi har løbende lavet events. Formålet var at skabe opmærksomhed, interesse og engagement omkring mulighederne i projektet, samt at deltagerne / beboerne får mulighed for at udtrykke ønsker og behov til projektet. Nedenstående er eksempler på gennemførte events: o IT-event, hvor deltagerne introduceres til de muligheder viden som IT åbner o Rør dig sund. Bevægelses- og livsstilkampagne med deltagelse af motionsinstruktører o FVU introduktion til bogens verden o Hjælpemidler til læse/skrive svage i samarbejde med Mikroværkstedet o Foredrag med Gudrun Hasle, ordblind billedkunstner o Aktivt medborgerskab åbent hus o Det gode liv åbent hus Arrangementerne er foregået lokalt i boligkvarterne f.eks. i fælleslokaler etableret i lejligheder og i beboerhuse. Desuden har nogle arrangementer foregået på biblioteker. Flere af Åbent Hus - aktiviteterne har foregået i relation til ordinære folkeoplysende aktiviteter f.eks. efter dansk og IT-undervisning. RESULTAT/EFFEKT Op mod 150 borgere har deltaget direkte i projektet og yderligere har mere end 200 været involveret således, at de har haft kendskab til projektet og hørt om mulighederne i folkeoplysningen. Foruden at ovenstående borgere har fået øget viden om folkeoplysningen, så er aftensskolernes status også blevet cementeret i øvrige aktørers bevidsthed, således at vi naturligt inddrages i samarbejde om f.eks. kvarterløfthuse. Meget af det arbejde der er udført i projektet, er sket via de lokale værestedsledere, idet AOF blot har ønsket at være katalysatorer 6

7 Målet var at mindst 60 % af dem, der har deltaget aktiviteter, efterfølgende fortsætter for egen regning og desuden inviterer/medbringer kolleger, familie, venner, så det spreder sig som ringe i vandet. Endnu ved vi ikke, om dette kriterium er nået, men det vi kan konkludere er, at der er etableret faste folkeoplysende aktiviteter lokalt i boligområderne f.eks. dansk, IT og motion. Vi forventer, at mange fortsætter, bl.a. fordi vi netop har været til stede i nærområdet og har kontakt til lokale ildsjæle og aktiviteter er udsprunget af ønsker fra lokalområdet. Desuden har det været afgørende, at aktiviteterne var foranket via allerede etablerede kvarterløftprojekter. Desværre blev projektperioden for kort i forhold til at få implementeret projektets aktiviteter fuldt. Ting tager tid især når der skal tages højde for manges interesser. I boligkvarterløftsprocesser er det som tidligere nævnt altafgørende at arbejde med buttom-upprincipper, at få alle med for overhovedet at sikre succes. Således har vi måtte konstatere, at der først nu er grundlag for at igangsætte mange aktiviteter og implementere forskellige områder f.eks. aktivt brug af SMS, mobil og Facebook. Det er nødvendigt med en fælles platform først og at danne den (så den er kommet som en ønske nedenfra fra borgere, brugere og beboere) har taget tid. For at opnå den optimale succes for projektet vil det derfor være givtigt, hvis de resterende midler kunne anvendes i efteråret Men vigtigst er det, at projektet har været en succes. Folkeoplysningens status er cementeret i områdernes bevidsthed og vi inddrages som en naturlig samarbejdspartner. AOF får sammen med andre lokale foreninger fra 2013 base i kvarterløfthus i Nyborg. VÆRKTØJSKASSE/GUIDELINES I hovedoverskrifter kan vi fremhæve nedenstående guidelines: Konkretisering af mulige samarbejdspartnere Udarbejdelse af handleplaner/strategi i samarbejde med relevante aktører Forankring og medejerskab hos andre aktører boligforeninger, væresteder, biblioteker, samråd mv. Lokal forankring i nærmiljøet: beboerinddragelse, lokaliteter mv. Markedsføring: synliggørelse ved personlig engagement og medejerskab Iværksættelse af aktiviteter igennem ønsker og dialog 7