Fase 1: Opsamling af viden om eksisterende vellykkede forløb i samarbejde mellem AMU og Folkeoplysningen

Transkript

1 Projektrapport UM 1314 To traditioner ét kursusforløb: AMU og Folkeoplysning Hvad ville vi? Projektet ville undersøge, hvordan vi kan kombinere styrken fra arbejdsmarkedsuddannelserne og folkeoplysningen, så der opstår samarbejdsrelationer til gavn for begge områder. Vi ville afdække muligheder og barrierer for et større samspil mellem de to områder og levere både overordnede strategier for et varigt samarbejde, men også konkrete pilotprojekter til afprøvning af mulighederne. I en første fase ville vi indsamle erfaringer fra tidligere forløb og fremlægge en vision om, at det er muligt at kombinere AMU-kurser og kurser i folkeoplysningen i samlede kursusforløb. Den folkeoplysende aktør skulle bidrage med de mere helhedsorienterede dele af et forløb og AMU delen med den konkrete faglige opkvalificering. Vi ville tage udgangspunkt i store aftageres konkrete behov og etablerer kontakt til de relevante faglige organisationer, faglige udvalg, uddannelsesinstitutioner, jobcentre mv. Vi ønskede sammen med dem at definere de overordnede rammer for samarbejdet og tilrettelægge fælles kursusforløb mellem arbejdsmarkedsuddannelserne og folkeoplysningen. Der er tale om et afsøgende projekt. Fokus var på at bryde barrieren mellem den folkeoplysende undervisning og arbejdsmarkedsuddannelserne til udvikling for begge. Ud over dannelse af operationelle netværk på tværs, var det projektets mål at udarbejde konkrete kursusforløb som pilotprojekter. Vi sigtede mod at etablere pilotprojekter indenfor områderne: service & turisme, service & hoteljob og service & rengøring. Partnerne havde allerede knyttet de første kontakter til virksomheder indenfor disse brancher, som var tænkt at blive aktive partnere i projektet. Pilotforløbene skulle gennemføres i efteråret 2015 som direkte opfølgning på projektet. På denne måde skulle projektet bygge bro mellem områderne og danne basis for pilotforløbene, som så igen skal danne basis for det videre samarbejde på tværs, som så vil give udslag i flere fælles kursusforløb. Hvad gjorde vi? Fase 1: Opsamling af viden om eksisterende vellykkede forløb i samarbejde mellem AMU og Folkeoplysningen Vi startede med at indsamle eksempler på vellykkede forløb, vi kunne tage udgangspunkt i. Ud over de forløb, der allerede havde været udgangspunkt for projektansøgningen var det svært at

2 finde overordnede samarbejdsprojekter eller eksempler på et mere formaliseret samarbejde mellem AMU og Folkeoplysningen. De spredte eksempler på et eksisterende samarbejde kan deles i 3 grupper: 1) Enkeltstående tilfælde og kurser, der først og fremmest kunne etableres på grund af personlige kontakter og netværk. Her var der som regel tale om enkelte kurser, som aldrig blev videreudviklet til et formaliseret samarbejde. 2) En skole eller institution under folkeoplysningsloven, der afholder kurser i samarbejde med en godkendt AMU-aktør. Også her er det tit personlige kontakter eller institutionelle netværk, der gør det muligt, at en folkeoplysningsaktør kan gennemføre kurser i AMU-regi. Her er der dog ikke tale om et samarbejde, hvor begge parter drager nytte af hinandens forskellighed, men nærmere om at den folkeoplysende institution fungerer som underleverandør. I de mest givtige eksempler bruges et eksisterende samarbejde, som fx mellem AOF og en AMU-godkendt aktør til at AOF kan afholde AMU-kurser for samarbejdspartneren. I andre eksempler køber den folkeoplysende aktør sig ind som underleverandør hos en godkendt AMU-aktør. 3) De mest vellykkede eksempler findes indenfor FVU. Der er dog heller ikke her tale om nyskabende samarbejde mellem sektorerne, men et eksempel på, at de folkeoplysende aktører har et væsentligt og selvstændigt tilbud, som er etableret og velfungerende. Det er et relevant område, der har potentiale for videre udbygning, men som ikke har været genstand for nærværende projekt. 2 Fase 2: Forsøg på at skabe behov hos relevante arbejdsgivere og i AMU-systemet På basis af erfaringsopsamlingen var vi nødt til at starte helt fra bunden og se, om ikke vi kunne etablere et behov for samarbejde med Folkeoplysningen for arbejdsmarkedets parter, uden dog at kunne tage udgangspunkt i allerede eksisterende konkrete kursusforløb. Vi tog udgangspunkt i både fagforeninger og repræsentanter af de faglige udvalg, men ville også etablere konkrete mønsterforløb med udvalgte store virksomheder for at tydeliggøre behovet for et samarbejde med Folkeoplysningen for de faglige udvalg. AOF stod for langt størstedelen af de i fase 1 identificerede kurser i samarbejde med AMU. AOF havde en erfaring og et netværk, der gjorde det oplagt at inddrage dem i projektet. AOF s opgave i projektet var at skabe en bevidsthed om samarbejdsmulighederne på fagforeningssiden og etablere et forum til at videreformidle eksempler på mulige forløb gennem deres netværk indenfor fagforeningslivet og de faglige udvalg. Studieskolens opgave var at tage kontakt til udvalgte store arbejdsgivere inden for hotel, rengørings og servicebranchen.

3 Hvordan er arbejdet forløbet? Vi har været gode til at åbne døre, så det er lykkedes os at holde et eller flere møder med: Tivoli, Andersen Rengøring, Wake Up hotellerne, International House (Københavns kommunes one entry modtagelsesafdeling for nytilkomne udlændinge) og COOP. På bruttolisten over virksomheder, vi har kontaktet er også: ISS, Movia og DFDS. Det var dog i de indledende samtaler vores vurdering, at de som fx COOP er store virksomheder, der allerede har uddannelseskonceptet på plads. Derfor blev de indledende kontakter ikke fulgt op af konkrete møder eller et konkret samarbejde. Vi har haft gode møder, optrådte velforberedte, med et godt tilbud og blev modtaget åbent, men dog også med et vist forbehold. Det er dog ikke lykkedes os at få nogle af de virksomheder, vi har haft kontakt til, interesserede i vores ide om at kombinere arbejdsmarkedsuddannelser og folkeoplysning i et pilotprojekt. Én af forklaringerne er sandsynligvis, at vi har haft møder med så store og veldrevne virksomheder, at de allerede har taget stilling til, hvordan og hvor meget deres personale skal efteruddannes og har sat hele deres interne efteruddannelse i system. Vores tilbud har ikke været skarpt nok eller haft en helt ny vinkel, der gjorde virksomhederne interesserede i at ændre på deres allerede etablerede uddannelsesstrategi. Mindre virksomheder, vi kontaktede, havde et større behov for at få sat deres efteruddannelse i system, men kunne til gengæld slet ikke overskue at tage del i et større udviklingsarbejde på området. Hele AMU-systemet var i forvejen ret komplekst og uoverskueligt for dem og tanken om at koble dette system med endnu en komponent var fuldstændig uoverskuelig for de mindre virksomheder, vi var i kontakt med. Hvad er konsekvensen? Det er ikke lykkedes for os at etablere konkrete samarbejdsflader mellem AMU og Folkeoplysningen. Vi har mødt en vis imødekommenhed hos store virksomheder og med en stor ihærdighed er det lykkedes os at blive hørt og etablere konkrete møder. Vi har dog ikke kunne igangsætte et eneste prøveforløb, selv om vi tilbød dem stort set gratis for virksomhederne i projektfasen. Det er på trods af AOF s indsats ikke lykkedes os at inddrage repræsentanter fra de faglige udvalg i projektet og i den aktive udvikling af kursusforløb i samarbejde mellem AMU og Folkeoplysningen. Vi har haft enkelte møder, der som regel kom i stand på basis af personlige netværk, men det var tydeligt, at AMU-systemet havde svært ved at se den konkrete nytteværdi af samarbejdet. Hvad har vi lært?

4 AMU er et ualmindelig velfungerende system for efteruddannelse og opgradering af arbejdsstyrken. Samtidigt er det dog også et meget regelstyret og kompliceret system. Større virksomheder har klare uddannelseskoncepter og inddrager AMU som en integreret del, mindre virksomheder har i forvejen tit svært ved at orientere sig i en til dels meget kompliceret lovgivning og har ikke ressourcer til at tænke mere helhedsorienterede koncepter ind i efteruddannelse. Fra AMU-systemets side er der her og nu ikke et behov for konkret samarbejde, og selv om et meget stort frafald af fx indvandrere i AMU-systemet set fra vores side burde være et incitament til at tænke en større helhedsorientering ind i AMU-kurserne, så ser AMU-udbyderne ikke Folkeoplysningen som en mulig samarbejdspartner. Umiddelbart lægger resultaterne fra projektet op til følgende konklusioner: Den folkeoplysende undervisning kan bruge sine styrker direkte og uden at brugerne skal tænke ret meget over lovgivning og støtteordninger i forbindelse med VEU, konkret som det allerede sker i FVU. Mere kompliceret bliver det, når vi nærmer os de konkrete arbejdsmarkedsuddannelser. På den erhvervsrettede efteruddannelse er Folkeoplysningen ikke fraværende: Mange aftenskoler og andre folkeoplysende aktører har erhvervsdrivende fonde, der udbyder kurser som almindelig undervisning på markedet. Disse kurser kan købes direkte af virksomheder som efteruddannelse og udbydes til markedspris. Derudover kan en stigende professionalisering af vores tilbud gøre de folkeoplysende aktørers tilbud mere attraktive som individuel efteruddannelse for virksomheders medarbejdere, jobcentre og andre aktører. Her vil det være muligt at udbyde et godt produkt til en konkurrencedygtig pris, og vi vil kunne forene en faglig kvalificeret formidling med folkeoplysningens helhedssyn og den deltagercentrerede tilgang, der kendetegner den folkeoplysende undervisning. På baggrund af mere end et års ihærdig indsats med i praksis at forbinde de gode tanker, der er i både AMU og Folkeoplysning, er det ikke lykkedes os at bryde igennem de vante skel og at få konkrete erfaringer. Vi mener, trods det, stadig at der er et stort potentiale i sådan et samarbejde, som vi har argumenteret for ovenfor. Vi mener, at både arbejdsmarkedet generelt samt ikke- og kortuddannede ville kunne profitere af det. Vi må dog erkende, at vi ikke selv kan løfte den opgave. Der skal større og mere indflydelsesrige spillere på banen. Vi medvirker meget gerne i sådan et arbejde, hvis udfordringen tages op igen på beslutningstagerniveau Christoph Schepers Chefkonsulent Udvikling Fremmedsprog STUDIESKOLEN Borgergade 12, 1300 København K Tlf.: Direkte: chsc@studieskolen.dk studieskolen.dk

5