Vindmøllepark ved Hogager

Transkript

1 Vindmøllepark ved Hogager VVM-redegørelse og miljørapport Maj 2015 HOLSTEBRO KOMMUNE

2 Forord Holstebro Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af vindmøller ved Hogager. Ansøgeren ønsker at opstille 21 vindmøller med en totalhøjde på op til 122 meter. VVM-proces og miljøvurdering For vindmøller over 80 meter totalhøjde skal der udarbejdes en VVM-redegørelse. Redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. Holstebro Kommune er ansvarlig for, at denne VVM-redegørelse bliver udarbejdet. VVM er et begreb for - og en forkortelse af - vurdering af virkning på miljøet. Dette hæfte er VVM-redegørelsen for de planlagte vindmøller ved Hogager. VVM-redegørelsen er udvidet, så den endvidere udgør en miljørapport, en MV-rapport, der opfylder lovgivningen om miljøvurdering af planer og programmer. Miljørapporten skal - ud over de emner, som behandles i VVM-redegørelsen - gøre rede for påvirkningen af menneskers sundhed, og for hvordan Holstebro Kommune overvåger, at hensynet til miljøet bliver varetaget. Den kombinerede VVM-redegørelse og miljørapport bliver ledsaget af et ikke-teknisk resumé, hvori miljøvurderingens væsentligste pointer er gengivet. Projektets miljøkonsekvenser omfatter både en reduktion af udledningerne fra konventionelle kraftværker og visuelle forandringer af landskabet samt støj og skyggekast ved naboboligerne. Denne VVM-redegørelse beskriver, om landskabet og miljøet i øvrigt taber eller vinder ved at opstille 21 store vindmøller ved Hogager. Desuden bliver konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet - det såkaldte 0-alternativ - beskrevet. Endvidere er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleprojektet ved Hogager, som er offentliggjort samtidig med denne VVMredegørelse og Miljørapport. Visualisering af hovedforslaget set fra Hodsagervej nordøst for Hodsager. 2

3 Indhold 1 Indledning 1.1 Projektforslag Fokusområder Rapportens opbygning Lovgivning Planlægning 11 2 Ikke-teknisk resume 2.1 Indledning Fokusområder Projektbeskrivelse Landskabelige forhold Naboforhold Øvrige miljøforhold Andre forhold Sundhed og overvågning Sammenligning af forslagene 27 3 Beskrivelse af anlægget 3.1 Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Reetablering efter endt drift 33 4 Landskabelige forhold 4.1 Indledning Eksisterende forhold Fremtidige forhold Vurdering af landskabspåvirkningen Miljøkonsekvenser ved naboboliger 5.1 Visuel påvirkning Støjpåvirkning Skyggekast og reflekser Samlet konklusion på forhold ved naboboliger Øvrige miljøkonsekvenser 6.1 Luftforurening Ressourcer og affald Geologi, grundvand og overfladevand Naturbeskyttelse Samlet vurdering, miljø Andre forhold alternativet Udtaget areal af landbrugsdrift Sikkerhedsforhold Forhold til lufttrafik Radiokæder Socioøkonomiske forhold Manglende viden Sundhed og overvågning 8.1 Påvirkning af sundheden Overvågning Henvisninger 9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller Anvendte forkortelser og begreber Referenceliste Bilag Yderligere litteratur 177 3

4 1 Indledning Holstebro Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre 21 vindmøller ved Hogager. Området, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er udpeget som område egnet til vindmøller. Forud for planlægningsprocessen har Holstebro Kommune foretaget en indledende offentlig høring fra den september Projektforslag Hovedforslaget VVM-redegørelsen og Miljørapporten beskriver og vurderer et hovedforslag med i alt 21 vindmøller opstillet på tre rette linjer. De 21 vindmøller er af samme type og udseende med en rotordiameter på 100 meter og en navhøjde på 72 meter, som tilsammen giver en totalhøjde på 122 meter. Vindmøllerne har hver en kapacitet på 1,8-3,3 MW. Den samlede kapacitet for projektet er således 37,8-69,3 MW. Alternativer I optimeringen af projektet er andre opstillinger vurderet og undersøgt, hvorefter det er konkluderet, at vindmølleområdet udnyttes bedst muligt med opstilling af 21 Vestas V100-vindmøller på tre rette parallelle linjer. Et muligt alternativ er 21 V90-vindmøller. Alternativet er belyst i denne VVM-redegørelse. 0-alternativet Ved 0-alternativet vil vindmøllerne ikke blive opstillet. Nul-alternativet er nærmere omtalt i kapitel 7, Andre forhold. 1.2 Fokusområder Fokusområderne, eller hovedproblemerne, er fastlagt for det konkrete projekt på baggrund af analyse af landskab og bebyggelse, relevant lovgivning, de statslige og kommunale krav til planlægningen samt input fra den forudgående offentlige høring af borgere og berørte myndigheder. Fokusområderne vedrører den visuelle påvirkning af landskabet (se også kapitel 4), støj og skyggekast ved naboboliger (se også kapitel 5), naturbeskyttelse (se også kapitel 6), sikkerhed (se også kapitel 7) og Flyvestation Karup (se også kapitel 7). Kort 1.1 Vindmølleområdets placering STRUER KOMMUNE Projektområde HERNING KOMMUNE Mål: 1: m 5 km Visuel påvirkning af landskabet Nærmeste byer og landsbyer Der er flere mindre byer og landsbyer i nærheden af projektområdet. Det er undersøgt, om udsigten fra disse bysamfund vil blive påvirket af de planlagte vindmøller. De bysamfund, som ligger tættest ved vindmølleområdet, er Hogager, Hodsager og Skave. Landskab Vindmølleområdet ligger i den sydøstlige del af Holstebro Kommune i et slettelandskab med mange levende hegn og skovbevoksninger med Borbjerg Plantage og Nordre Feldborg Plantage som de største. Der er registreret en række landskabselementer, der kan være sårbare over for placeringen af vindmøllerne. Yllebjerg Bakkeø og Storåen er de nærmeste. Storåen er udpeget som bevaringsværdigt landskab/særligt værdifuldt landskabsområde, se kort 1.2. På lidt større afstande ligger morænebakkerne mod nord og flere tunneldale gennem disse. Harmoniforhold De planlagte vindmøller har en rotordiameter på 100 meter og en navhøjde på 72 meter. Det giver en totalhøjde på 122 meter og et harmoniforhold på 1:1,39. Alternativet har en rotordiameter på 90 meter, en navhøjde på 77 meter og et harmoniforhold på 1:1,17. Se figur 1.1 Støj og skyggekast ved naboboliger Nabobeboelser Inden for en afstand af én kilometer fra de nye vindmøller, se kort 1.2, ligger der 11 beboelser i det åbne land. Derudover nedlægges én bolig i forbindelse med projektet. Nærmeste beboelsesområde, der er klassificeret som støjfølsom arealanvendelse, er Hogager, som ligger 1,1 kilometer nordøst for projektområdet. 4

5 Rapporten skal vurdere den samlede påvirkning fra vindmøllerne ved nabobeboelserne - såvel fra støj og skyggekast som visuelt. De tre eksisterende vindmøller sydvest for projektområdet, hvoraf den nordligste nedtages ved realiseringenaf projektet, medregnes i vurderingen. Sammensat støj Kort 1.2 Fokusområder SKAVE I projektområdet findes i dag tre anlæg til fritidsaktiviteter, Holstebro Speedway Klub, Holstebro Moto Cross Club og Skave Flugtskydebane. Den samlede støj for de tre aktiviteter og de planlagte vindmøller skal vurderes. Hogager Kirke HOGAGER Naturbeskyttelse Grundvand og sekundært grundvand Det skal vurderes, om grundvandet i projektområdet vil blive påvirket i forbindelse med realiseringen af Signaturforklaring til kort 1.2 Fokusområder: Eksisterende vindmølle > 1,0 MW Eksisterende vindmølle < 1,0 MW Ny vindmølle 2,0 MW Skovbyggelinje Potentielt vådområde Flyvestation Karup Zone for respektafstand Kommunegrænse Støj og skyggekast behandles ved naboer inden for 1 km Adgangsveje Kirke og kirkebyggelinje Bevaringsværdigt landskab Nærmeste 3-områder: Eng Sø Hede Mose Særligt værdifulde landskabsområder Overdrev Mål: 1: Reference /1/ og /2/ 0 m 1 km 2 km 3 km Hodsager Kirke HODSAGER 5

6 vindmølleprojektet. I forbindelse med støbning af fundamenterne til vindmøllerne vil det være nødvendigt at bortpumpe sekundært grundvand i en periode. En forudsætning for realisering af vindmølleprojektet er, at Holstebro Kommune meddeler tilladelse til grundvandssænkning og bortledning af vand. Beregninger af vandmængder, vurdering af konsekvenser for miljøet og eventuelle afværgeforanstaltninger er behandlet i kapitel 6. Skovbyggelinje Otte vindmøller står inden for skovbyggelinjen for Kvistrup Plantage, se kort 1.2. For at vindmøllerne kan opføres, skal Holstebro Kommune dispensere fra skovbyggelinjen. I VVM-redegørelsen vil vindmøllernes påvirkning af skovbrynet blive vurderet. Potentielt vådområde Midt i projektområdet findes et område, som i Holstebro Kommuneplan er udpeget som potentielt vådområde, se kort 1.2. Realiseringen af vindmølleprojektet må ikke være til hinder for oprettelsen af vådområdet. 3-områder Inden for vindmølleområdet er der registreret flere områder, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, se kort 1.2. VVM-redegørelsen vurderer, om projektet påvirker de beskyttede områder. Sikkerhed Omtrent midt mellem de to vestligste vindmøllerækker findes i dag tre fritidsaktiviteter, som har fået miljøgodkendelse af Holstebro Kommune til sine aktiviteter. Det drejer sig om Holstebro Speedway Klub, Holstebro Moto Cross Club og Skave Flugtskydebane. Det skal vurderes, hvordan de planlagte vindmøller påvirker sikkerheden for ophold på de tre anlæg. Figur 1.1 Vindmøllestørrelser set i relation til andre lokale elementer. Skitse 1: ,9 meter 122 meter 73,5 meter Menneske Landsbykirke Løv-/grantræ: meter Hodsager - 3 stk. 660 kw: Rotordiameter: 47 meter Navhøjde 50 meter Totalhøjde 73,5 meter Hogager - 21 stk. 2,0 MW - hovedforslag: Rotordiameter: 100 meter Navhøjde 72 meter Totalhøjde 122 meter Hogager - 21 stk. 2,0 MW - alternativ: Rotordiameter: 90 meter Navhøjde 77 meter Totalhøjde 122 meter Tvis - 3 stk. 3,3 MW: Rotordiameter: 117 meter Navhøjde 91,5 meter Totalhøjde 149,9 meter 6

7 Flyvestation Karup Mere end 15 kilometer fra projektområdet ligger Flyvestation Karup. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har meddelt, at vindmølleområdet ligger inden for en radarzone, hvor vindmøllernes højde skal begrænses til 500 fod over havets overflade, se kort Rapportens opbygning Denne VVM-redegørelse og miljørapport er opdelt i ni kapitler. Første kapitel, Indledning, redegør for valg af projektforslag samt for hovedproblemer, lov- og planlægningsmæssige forhold. Andet kapitel, Ikke-teknisk resumé, er et resumé uden tekniske detaljer af både VVM-redegørelsen og miljørapporten. (Indgår desuden i forslag til Kommuneplantillæg for vindmøller ved Hogager). Tredje kapitel, Beskrivelse af anlægget, redegør nærmere for projektet og for de aktiviteter, der er forbundet med anlægsarbejderne, opstilling af vindmøllerne, aktiviteter i driftsfasen samt arbejder i forbindelse med nedtagning af vindmøllerne og reetablering af vindmølleområdet. Fjerde kapitel, Landskabelige forhold, indeholder en deltaljeret landskabsanalyse og en vurdering af de planlagte vindmøllers påvirkning af landskabet. Kapitlet indeholder blandt andet visualiseringer, hvor de planlagte vindmøller er indarbejdet i fotos af de eksisterende forhold. Femte kapitel, Miljøkonsekvenser ved naboer, analyserer konsekvenserne ved naboboligerne i form af visuel påvirkning, støj, skyggekast og reflekser. Sjette kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser, redegør for påvirkning af luft, grundvand, flora og fauna, geologi samt forbrug af ressourcer. Syvende kapitel, Andre forhold, redegør for 0-alternativet, udtaget areal af landbrugsdrift, forhold til flytrafik, ledningsanlæg og telesignaler, sikkerhedsforhold samt socioøkonomiske konsekvenser af projektet. Ottende kapitel, Sundhed og overvågning, redegør for, hvordan projektet påvirker helbredet, og hvordan det sikres, at miljøkrav til vindmøllerne bliver opfyldt i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen. Niende kapitel, Henvisninger, indeholder en oversigt over figurer, kort og tabeller, en oversigt over anvendte forkortelser og begreber, en referenceliste og henvisning til yderligere litteratur. 1.4 Lovgivning En lang række love og bekendtgørelser fastlægger bestemmelser for, hvor og hvordan der kan opstilles vindmøller i Danmark. I afsnit 1.4 bliver de love, der er relevante i forhold til vindmølleprojektet ved Hogager, gennemgået. Bekendtgørelse om vindmølleplanlægning I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Cirkulæret er kendt som Vindmøllecirkulæret. Cirkulæret blev afløst af cirkulære nr af 22. maj 2009 som konsekvens af strukturreformen og de store vindmøller, der er aktuelle i dag, og i 2014 blev cirkulæret ændret til en bekendtgørelse med nr af 10. december 2014, Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. Bekendtgørelsen om planlægning for vindmøller pålægger kommunerne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge bekendtgørelsen kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en kommuneplan. I kommuneplan for Holstebro Kommune er der i den forbindelse udpeget en række områder for vindmøller, herunder vindmølleområdet ved Hogager. Bekendtgørelsen om planlægning for vindmøller fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange vindmøllens totalhøjde. Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller præciserer, at afstanden mellem vindmøller og nabobeboelse måles efter byggelovgivningens regler, det vil sige vandret fra mølletårnets yderste begrænsning til nabobeboelsens nærmeste bygningsdel uden hensyn til terrænforskelle. Afstandskravet er belyst i kapitel 5. Bekendtgørelsen om planlægning for vindmøller indeholder endvidere et krav om, at vurdere vindmøller, der bliver stillet op med mindre afstand end 28 gange totalhøjden til eksisterende møller, og oplyse, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. Ældre vindmøller, som vil blive nedtaget inden for en overskuelig fremtid, kan man dog se bort fra, ifølge Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. Samspillet med alle eksisterende og planlagte vindmøller inden for 4,5 kilometer er vurderet i kapitel 4. Vejledningen til det gamle vindmøllecirkulære indeholdt endvidere vejledninger for størrelsesforholdet mellem navhøjde og rotordiameter, kaldet harmoniforholdet. I vejledningen blev det tilrådet, at vindmøllens harmoniforhold blev vurderet i hvert projekt ud fra de lokale forhold. Som udgangspunkt blev det beskrevet, at et forhold på mellem 1:1,1 og 1:1,35 mellem navhøjden og rotordiameteren giver den mest harmoniske vindmølle. Den nye bekendtgørelse indeholder ikke bestemmelser om harmoniforhold, men for projektet ved Hogager er anbefalingerne i den gamle vejledning brugt i vurderingen af harmoniforholdet. Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller - Bekendtgørelse nr af 15. december Bekendtgørelsen er revideret, så 7

8 den også omfatter lavfrekvent støj. Bekendtgørelsen regulerer blandt andet følgende: Det åbne land Ifølge Bekendtgørelse om støj fra vindmøller må støjbelastningen fra vindmøller i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land ikke overstige 44 db(a) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindstyrke på 6 m/s. Det mest støjbelastede punkt kan ligge op til 15 meter fra boligen. Der er i forbindelse med VVM-redegørelsen udført støjberegninger for de nabobeboelser, der ligger inden for en afstand af én kilometer fra vindmølleprojektet. Se kapitel 5. Støjfølsom arealanvendelse Bekendtgørelsen forstår støjfølsom arealanvendelse som områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- camping- eller kolonihaveformål, eller områder, som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet. I sådanne områder må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning og bygninger, normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. Der er i forbindelse med planlægningsarbejdet lokaliseret tre støjfølsomme områder i nærheden af vindmølleområdet, det drejer sig om Hogager, Hodsager, og kursus- og aktivitetscenteret Lykkebo øst for projektområdet. Lavfrekvent støj Kravet til vindmøllerne er hele døgnet ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s på niveau med det skrappeste Paragraf 3-områder Paragraf 3 i Naturbeskyttelsesloven omfatter generelle beskyttelsesbestemmelser for beskyttede naturtyper, herunder søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev med videre. Jævnkrav til industrien, natniveauet på 20 db. Lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz. Til sammenligning er kravet for anden lavfrekvent støj 25 db i boliger og 30 db i særligt støjfølsomme områder som for eksempel undervisningsinstitutioner. Støjberegning før vindmøllerne bliver anlagt Når man efter kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af en lokalplan for vindmøller ønsker at opføre nye vindmøller eller ændre eksisterende vindmøller, skal man indsende en anmeldelse til kommunen. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport med godkendte målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype. På baggrund af de godkendte målinger skal der foreligge en beregning af støjen ved nabobeboelser til det ansøgte Kort 1.3 Støjfølsomme arealer Projektområde Støjfølsomt areal Lykkebo Mål: 1: km 1 km 2 km 3 km projekt. For prototyper skal der foreligge målinger af vindmøllens kildestøj og beregninger over støjbelastningen ved naboboligerne, der kan sandsynliggøre, at vindmøllen vil kunne overholde støjgrænserne. Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sikre, at lovens krav bliver overholdt. Målingen vil skulle foretages ved vindhastighederne 5,5 6,5 m/s og 7,5 8,5 m/s. Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse, Natura 2000 Natura 2000 er EU s overordnede direktiver til beskyttelse af naturen. Udgangspunktet for Natura 2000 er, at medlemslandene skal opretholde en såkaldt gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af områderne. Det følger heraf, at aktiviteter, der påvirker bevaringsstatus negativt, som hovedregel ikke kan tillades. Natura 2000 omfatter EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Der er ingen Natura 2000-områder tæt på projektområdet ved Hogager, se kort 1.4 og kapitel 6. National naturbeskyttelse, Naturbeskyttelsesloven Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, kendt som Naturbeskyttelsesloven, har til formål at værne om Danmarks natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Loven regulerer i sine paragraffer betingelser for en lang række naturtyper og naturområder. 8

9 før Naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændringer i tilstanden af ovenstående naturtyper. I nærheden af projektområdet ligger der flere mindre områder, der er omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven, se kort 1.5. I VVM-redegørelsens kapitel 6, Øvrige miljøpåvirkninger, er projektets indvirkning på disse områder og eventuelle afværgeforanstaltninger analyseret og vurderet. Fortidsminder Paragraf 18 i Naturbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser for arealerne omkring fortidsminder, som er beskyttet efter bestemmelserne i Museumsloven. Er et fortidsminde fredet efter Museumsloven, må der ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 meter fra fortidsmindet. Der er ikke registreret nogen fredede fortidsminder i eller tæt på projektområdet. De nærmeste synlige gravhøje, som jævnfør Danmarks Miljøportal er fredede, er Firehøje, som ligger 1,6 kilometer mod sydvest, se kort 1.5. Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelsesloven fastsætter bygge- og beskyttelseslinjer omkring skove, søer, åer, fortidsminder og kirker for at friholde de nærmeste omgivelser for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. Linjerne har forskellig udstrækning og indhold. For projektet ved Hogager er kun skovbyggelinjen relvant. Naturbeskyttelsesloven fastsætter i 17 bestemmelser for skovbyggelinjer. Skovbyggelinjen ligger fra skovbrynet og 300 meter ud for alle offentligt ejede skove og for private skove på mindst 20 hektar. Inden for linjen er der forbud mod at placere bebyggelse, campingvogne, vindmøller og lignende. Undtaget for bestemmelsen er blandt andet driftsbygninger for jordbrugs- og fiskerierhvervet og bestående forsvarsanlæg. Formålet med skovbyggelinjen er at sikre det frie udsyn til skoven og bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Kommunalbestyrelsen kan ifølge 65, stk. 2 gøre undtagelse for bestemmelsen i 17. Den pågældende skovejer skal underrettes, før der træffes afgørelse. Otte vindmøller i projektforslaget ved Hogager står inden for skovbyggelinjen, se kort 1.5. Det er en forudsætning for realisering af vindmølleprojektet, at Holstebro Kommune meddeler en dispensation fra skovbyggelinjen. Kort 1.4 Nærmeste Natura 2000-områder Projektområde Fuglebeskyttelsesområde Kort 1.5 National naturbeskyttelse Ny vindmølle Åbeskyttelseslinje Fredskov Skovbyggelinje Beskyttet vandløb Beskyttet dige Kommunegrænse Fredet fortidsminde Nærmeste 3-områder: Eng Sø Hede Mose Habitatområde Overdrev Mål: 1: Mål: 1: Reference /1/ og /2/ Reference /1/ og /2/ 0 km 5 km Firehøje 9

10 Skovloven Skovloven, Bekendtgørelse af lov om skove, LBK nr. 678 af 14. juni 2013, har som formål at bevare og værne om landets skove og forøge skovarealet. Desuden har den til formål at fremme bæredygtig drift, hvor bæredygtighed skal forstås både økonomisk, økologisk og socialt. Skovloven omhandler fredskove og bestemmelser for brug af fredskove. På fredskovsarealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald. Ifølge 6 i Skovloven kan miljøministeren ophæve fredskovspligten på et areal, som ønskes anvendt til andet formål, eller ministeren kan dispensere fra kravet om, at der ikke må opføres bygninger med videre i fredskov. Miljøministeren kan endvidere give dispensation under betingelse af for eksempel dispenserende skovplantning. Det har i praksis drejet sig om tilplantning af op til det dobbelte areal af det fredede areal, som udtages. I projektområdet ved Hogager placeres ingen vindmøller i fredskov, se kort 1.5. Vindmølle nummer 17 har vingeoverslag over fredskoven, hvilket ikke kræver dispensation fra Skovloven. Museumsloven Museumsloven har til formål at sikre kulturarv og naturarv i Danmark og udvikle deres betydning i samspil med verden omkring os, jævnfør Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april Det skal ske gennem fagligt samarbejde mellem økonomisk bæredygtige museer. Museumsloven har endvidere til formål at sikre kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder med videre. I tilknytning hertil hører arkæologiske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver. Arkæologisk undersøgelse Paragraf 25 i Museumsloven indeholder bestemmelser for bygherrer, som påregner at igangsætte jordarbejder. De kan anmode vedkommende kulturhistoriske museum om en udtalelse om, hvorvidt jordarbejdet indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Hvis museet vurderer, at en sådan risiko foreligger, skal sagen forelægges kulturministeren. Den nævnte udtalelse skal endvidere tilkendegive, hvorvidt det i givet fald vil være nødvendigt at gennemføre en arkæologisk undersøgelse. Der er i forbindelse med denne VVM-redegørelse rettet henvendelse til De Kulturhistoriske Museer Holstebro Kommune om en udtalelse om opstilling af vindmøller ved Hogager. Museet har foretaget en arkæologisk forundersøgelse, og området er frigivet. Se kapitel 4. Sten- og jorddiger Paragraf 29 i Museumsloven omfatter bestemmelser vedrørende sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af registrerede sten- og jorddiger. Der er ingen diger i nærheden af projektområdet, se kort 1.5. Planloven og VVM-bekendtgørelsen Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, Bekendtgørelse af lov om planlægning, kaldes populært Planloven. Vurdering af virkning på miljøet Anlæg, som vil påvirke miljøet væsentligt, må ifølge Planloven ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget. Der skal endvidere foreligge en tilhørende VVM-redegørelse. Samtidig er det i medfør af Lov om planlægning fastsat i Bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet, VVM-bekendtgørelsen, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 meter eller for mere end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en vurdering af projektets virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen belyser projektets væsentlige miljømæssige konsekvenser og mulige gener for mennesker, natur og landskab. Redegørelsen har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, før den tager endelig stilling til projektet. VVM-bekendtgørelsens 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og lang sigt. Ikke blot hovedprojektets konsekvenser men også væsentlige alternativers konsekvenser skal undersøges og beskrives på det foreliggende grundlag. Herunder skal VVM-redegørelsen belyse et 0-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres, eller med andre ord, at de eksisterende forhold fortsætter. Det er ligeledes et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, bliver beskrevet i VVM-redegørelsen. Lov om miljøvurdering Den kommunale planlægning for vindmøllerne skal være vurderet i en miljørapport ifølge Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer. I henhold til loven har der været foretaget en høring af berørte myndigheder, hvor blandt andre Trafikstyrelsen, Luftfartshuset, er blevet hørt. Luftfartshusets krav til lysafmærkning af vindmøllerne ved Hogager behandles i kapitel 5 og 7. 10

11 For at være fyldestgørende skal miljørapporten behandle "sundhed" og "overvågning af miljøkravene" foruden de emner, som VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af. Denne rapport udgør både en VVMredegørelse og en miljørapport. Sundhed og overvågning er behandlet i kapitel 8. Efter endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg for vindmøllerne ved Hogager vil Holstebro Kommune udarbejde en sammenfattende redegørelse for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvordan udtalelser indkommet i høringsfasen er taget i betragtning. I redegørelsen vil det også blive beskrevet, hvorfor den vedtagne plan er valgt til fordel for alternativerne, ligesom der vil blive redegjort for, hvordan myndighederne vil udarbejde en overvågningsplan, så det sikres, at de miljøkrav, som stilles i VVM-tilladelsen og i berørt lovgivning som for eksempel Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, bliver overholdt. Lov om fremme af vedvarende energi Lov om fremme af vedvarende energi, kaldet VE-loven, bekendtgørelse nr af 25. november 2013, har som mål at fremme produktionen af vedvarende energi med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere udslippet af CO 2 og andre drivhusgasser. Loven har ingen bestemmelser med krav til eller konsekvenser for udarbejdelse af VVM-redegørelser eller miljøvurderinger. Loven indeholder derimod fire ordninger, som har til formål at fremme accepten af vindmøller i lokalbefolkningen, og som er af betydning for opsætning af vindmøller. De fire ordninger er: Værditabsordningen Værditabsordningen pålægger vindmølleopstilleren at betale for boligejendommes værditab forårsaget af opførelsen af vindmøllerne. Mener en boligejer at få værditab, kan ejeren søge værditabet betalt af vindmølleopstilleren. Ansøgning sendes til Energinet.dk, der efter kommunens endelige vedtagelse af planerne er sekretariat for en kommission, som vurderer værditabet. Kommissionen besigtiger forholdene ved ansøgerboligerne og vurderer værditabets omfang ud fra en analyse af påvirkningen fra vindmøllerne ved den enkelte bolig. Ejeren af vindmøllerne er forpligtet til at afholde et møde om værditabsordningen senest fire uger før udløbet af den offentlige høring af planforslagene, som normalt varer otte uger. Boligejere inden for en afstand af seks gange totalhøjden fra vindmøllerne kan gratis få vurderet eventuelt værditab, mens ejere i større afstand skal betale kr. for at få vurderet eventuelt værditab. Køberetsordningen Køberetsordningen giver vindmølleopstilleren pligt til at udbyde 20 % af produktionen i andele til fastboende, myndige personer. Fastboende inden for afstanden 4,5 km fra vindmøllerne har fortrinsret til at købe op til 50 andele. De resterende andele kan købes af fastboende i hele opstillingskommunen. Andelsprisen må kun indeholde de forholdsmæssige anlægsudgifter, så andelsprisen for opstilleren og andelshaverne er forholdsmæssigt ens. Vindmølleopstilleren har pligt til at udarbejde et udbudsmateriale for vindmølleandelene. Udbudsmaterialet skal blandt andet indeholde frister og betingelser for afgivelse af købstilbud. Energinet.dk skal vurdere og godkende materialet. Vindmølleopstilleren er endvidere forpligtet til tydeligt at annoncere udbud af vindmølleandelene og at holde et møde for hele udbudskredsen. Annonceringen skal foretages senest otte uger før, fristen for køb af andele udløber. Køberetsordningen gælder ikke forsøgsmøller. Grøn ordning Den grønne ordning fastlægger, at der for hver opført MW-kapacitet på vindmøller i en kommune henlægges kr. i en pulje til brug for den pågældende kommune. Ved Hogager drejer det sig om minimum 37,8 MW, i alt kr. På baggrund af ansøgning fra kommunen kan Energinet.dk give tilsagn om tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til 1) anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige og rekreative værdier i kommunen og 2) kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Garantiordningen Garantiordningen giver vindmøllelav med mindst ti medlemmer mulighed for at søge om en lånegaranti på kr. Garantien skal understøtte aktiviteter, som anses for naturlige og nødvendige led i en forundersøgelse om etablering af nye vindmøller. Flertallet af deltagerne skal have en fast bopæl inden for en radius af 4,5 kilometer fra den planlagte vindmølle eller have fast bopæl i den kommune, hvor vindmøllen opstilles. Samtidig skal de have bestemmende indflydelse i projektet. 1.5 Planlægning Kommuneplanerne Planlægningen i det åbne land, herunder planlægningen for vindmøller med en totalhøjde under 150 meter, er fastlagt i Holstebro Kommuneplan Herunder følger en gennemgang af de emner og tilhørende retningslinjer, som er relevante i forhold til vindmølleprojektet ved Hogager. Landskabelige interesser Vindmølleområdet ved Hogager ligger i den sydøstlige del af Holstebro Kommune, nær kommunegrænsen til Herning Kommune, og vil være synlige fra Herning Kommune. Derfor er det undersøgt, om der er landskabelige forhold i begge kommuner, som kan få konsekvenser for placeringen af vindmøller ved Hogager. 11

12 Kort 1.6 Landskabelige udpegninger og rammeområde Holstebro Kommune I Holstebro Kommune er et område udpeget som bevaringsværdigt landskab. Området knytter sig til Storåen og Savstrup Å. Ifølge Holstebro Kommuneplan skal ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende, se kort 1.6. Herning Kommune I Herning Kommune er der cirka to kilometer fra projektområdet udpeget et område, som klassificeres som særlig værdifuldt landskabsområde. Udpegningen knytter sig ligesom i Holstebro Kommune til Storåen. Formålet med udpegningen er blandt andet at sikre, at der i planlægningen tages særligt hensyn til de landskabelige værdier, se kort 1.6. Derfor vil der i landskabsanalysen særligt blive vurderet, om vindmøllerne påvirker landskabsoplevelsen omkring Storåen. Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder Mål: Planlagt vindmølle Vindmølleområde 34.T.03 Værdifuldt kulturmiljø Bevaringsværdigt landskab Særligt værdifuldt landskabsområde Kommunegrænse 1: Reference /1/, /2/ og /3/ 0 m 1 km 2 km 3 km I Kommuneplan for Holstebro Kommune er der udpeget en række bevaringsværdige kulturmiljøer, herunder de såkaldte kirkeindsigtsområder. Formålet med udpegningerne er at sikre væsentlige bevaringsværdige kulturmiljøer mod byggeri, anlæg og ændret anvendelse, der slører eller ødelægger miljøerne eller oplevelsen af disse. I kirkeindsigtsområderne skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åbne land respekteres. Byggeri, anlæg og andre indgreb skal placeres og udformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af kirken og dens umiddelbare omgivelser. Det nærmeste værdifulde kulturmiljø ligger omtrent fem kilometer fra projektområdet, se kort 1.6. Der er i Holstebro Kommune registreret indsigtsområder ved Hogager Kirke, og i Herning Kommune er der registreret kirkeindsigtsområder ved Hodsager Kirke. Det er undersøgt, om vindmøllerne bliver synlige fra kirkerne, og om vindmøllerne vil påvirke oplevelsen af kirkerne i kulturlandskabet. 12

13 Lavbundsarealer og vådområder I Holstebro Kommuneplan er der udpeget lavbundsarealer som er potentielt egnede til vådområder. Vindmølleområdets sydlige del er udpeget som potentielt vådområde. Der gælder følgende retningslinje: Lavbundsarealer som er potentielt egnede til at genetablere som vådområder friholdes for bebyggelse m.v. der kan vanskeliggøre eller hindre en genetablering. Der kan således ikke meddeles landzonetilladelse til byggeri og anlæg, som kan hindre genskabelsen af den naturlige hydrologi eller vandstand. I kapitel 3 er vindmølleanlægget beskrevet. Det fremgår der, at ovenstående retningslinjer er overholdt. Vindmøller Kommuneplan for Holstebro Kommune omfatter mål og retningslinjer for vindmølleplanlægningen i kommunen. Mål - At udlægge arealer i Kommunen der muliggør op til en tredobling af elproduktionen fra vindmøller i forhold til At vindkraften øges tilstrækkeligt til at opnå klimaplanens mål om CO2 reduktion. Retningslinjer I områderne, som er vist i kortbilag 1 og som fremgår af tabel 1 1, kan der, efter en konkret planlægning, der tager stilling til møllernes højde, antal og placering, opstilles møller på op til 150 meters højde. 1. I de udpegede områder skal der opstilles så mange og så effektive vindmøller som muligt, dog under hensyn til naboer, natur og landskab. 2. Syd for Nr. Vosborg kan der opstilles 1 vindmølle med en maksimal totalhøjde på 75 meter. 3. Vindmøller bør som minimum placeres i en afstand fra deklarationsarealet langs el-luftledninger svarende til vindmøllens fulde højde. 4. Vindmøller bør ikke placeres nærmere end 50 m fra deklarationsareal til el-kabelanlæg (jordkabler). 1 Kortbilag og tabel fremgår af kommuneplanen og er ikke gengivet her. I kapitel 3 er vindmølleanlægget beskrevet. Det fremgår der, at ovenstående retningslinjer er overholdt. Området, som vindmøllerne planlægges opstillet i, er udlagt til vindmøller - område 34.T.03 - i Holstebro Kommuneplan Det fremgår af kommuneplanens rammer for område 34.T.03, at der kan opstilles indtil 20 vindmøller med en totalhøjde op til 120 meter indenfor området. Der planlægges imidlertid for opstilling af op til 21 vindmøller med en maksimal totalhøjde på 122 meter. Endvidere vil den sydøstligst beliggende vindmølle have vingeoverslag udenfor rammeområde 34.T.03, og adgangsveje i den nordøstlige og den sydvestlige del af området ligger udenfor rammeområdeafgrænsningen. Der er udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 5, hvormed afgrænsningen af rammeområde 34.T.03 tilpasses, så det omfatter det område der reelt benyttes til opstilling af vindmøller, adgangsveje mv. Det betyder, at området reduceres mod nord og vest, og udvides mod øst og mod vest i den sydvestlige del af området. Rammerne for lokalplanlægningen inden for område 34.T.03 ændres, så det fremgår, at der indenfor området kan opstilles indtil 21 vindmøller med en totalhøjde på op til 122 meter. For yderligere redegørelse for ændringerne af kommuneplanen henvises til kommuneplantillæg nr. 5 til Holstebro Kommuneplan VVM-tilladelse Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen vil Holstebro Kommune udarbejde en VVM-tilladelse til opstilling af vindmøller ved Hogager. Tilladelsen kan blandt andet rumme miljøkrav om skyggekast, højde og belysning. 13

14 2 Ikke-teknisk resume 2.1 Indledning Holstebro Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af 21 vindmøller ved Hogager. For projektet skal der udarbejdes en VVM-redegørelse og for planerne en miljørapport. VVM-redegørelse og miljørapport er samlet i "Vindmøller ved Hogager, VVM-redegørelse og miljørapport af forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 og forslag til Lokalplan nr i Holstebro Kommune, maj 2015", der desuden beskriver et 0-alternativ, der er en fortsættelse af de eksisterende forhold. I dette kapitel er VVM-redegørelsen og miljørapporten resumeret. Området, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er udlagt til vindmølleområde i kommuneplanen. 2.2 Fokusområder Ved opstilling af vindmøller ved Hogager er følgende hovedproblemer undersøgt: Visuel påvirkning, herunder påvirkning af nærmeste byer og landsbyer og af landskabet, som rummer flere sårbare landskabselementer. Vindmøllernes harmoniforhold er også behandlet, da de pågældende vindmøller har en relativt stor rotordiameter, der er 39 % større end navhøjden, hvilket er lidt over det, der normalt anbefales. Støj og skyggekast ved naboboliger, hvor forholdene ved alle boliger inden for én kilometer er nærmere undersøgt. Naturbeskyttelse, hvor konsekvenser for grundvand og sekundært grundvand er belyst. Også skovbyggelinjen, som otte vindmøller står inden for, og et potentielt vådområde, som fire vindmøller står i, er behand- let som et fokusområde, ligesom konsekvenser for 3-områder i vindmølleområdet er belyst. 2.3 Projektbeskrivelse Projektforslag Forslaget indebærer, at der opstilles 21 vindmøller med en totalhøjde på 122 meter. Hovedforslagets vindmølletype har en rotordiameterpå 100 meter og en navhøjde på 72 meter. Alternativets vindmølletype har en rotordiameter på 90 meter og en navhøjde på 77 meter. Totalhøjde, effekt, antal og placering er den samme for hovedforslag som for alternativ. Vindmøllerne vil stå på tre lige parallelle linjer med lige stor indbyrdes afstand på 525 meter. Rækkerne vil stå med en indbyrdes afstand på cirka meter. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger og rørtårn. Farven på vindmøllerne vil være lys grå. Vingerne bliver overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade. På toppen af møllehuset opsættes lysafmærkning. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en intensitet på mindst ti candela. Hver vindmølle har en effekt på mellem 1,8 og 3,3 MW, og den samlede kapacitet er således mellem 37,8 og 69,3 MW for hele vindmølleparken. I projektområdet anlægges en ny 60/10 kv-station. Stationen placeres, så den kan skjules bag bevoksning. Stationen udstyres med en bygning med facade af røde mursten eller stålplader og med tagpap. Bygningen bliver op til fem meter i højden og får et areal på op til 140 m 2. På selve stationen er der afsat plads til to 60/10 kv-transformere på cirka 26 meter i bredden. Stationen vil stå på et indhegnet areal og optage max m 2. Der opføres endvidere en teknisk bygning eller en container på maksimalt 20 m 2 indeholdende blandt andet SCADA-anlæg. 0-alternativet Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold, hvilket betyder, at der ikke rejses vindmøller i området, og at den ældre vindmølle ved Hodsager ikke nedtages Adgangsvej, arbejdsareal og fundament Nye adgangsveje - og eksisterende veje, der anvendes som adgangsveje til projektet - anlægges med stabilt grus eller andet godkendt vejmateriale i en bredde på fem meter, i sving eventuelt lidt mere. Projektet omfatter cirka meter ny vej og nyanlæg af cirka meter eksisterende markvej. Mellem vindmølle nummer 11 og 12 anlægges en rørbro over Hvidmose Kanal med samme diameter og fald som det eksisterende vandløb. Til hver vindmølle bliver der etableret et service- og arbejdsareal på omtrent 35 gange 55 meter, det vil sige cirka m 2, til serviceeftersyn og vedligeholdelse i vindmøllernes levetid. Arbejdsarealerne bliver etableret med samme belægning som adgangsvejene. Fundamenternes størrelse og udformning er afhængig af de lokale geotekniske forhold og af vindmøllernes størrelse. Med den påregnede vindmølletype bliver det sandsynligvis et pladefundament på op til 17 meter i diameter og med underkant i cirka tre meters dybde. Størstedelen af fundamentet tildækkes med jord eller grus. Eventuel overskudsjord i forbindelse med anlæggelsen bliver udjævnet på de omkringliggende jordbrugsarealer. Yderligere overskudsjord bliver kørt i godkendt depot efter anvisning fra Holstebro Kommune. I forbindelse med vindmøllernes drift bliver der anvendt cirka 315 liter hydraulikolie, 360 liter gearolie, 120 liter kølervæske, 50 % glycol. Der anvendes mindre mængder fedt til smøring af krøjesystem, lejer og generator. Transformeren er en tør transformer. Et eventu- 14

15 elt spild af gearolie eller hydraulikolie opsamles i bakker i nacellen. Alle væskefyldte systemer i vindmøllen har tryk- eller niveaufølere, som alarmerer og stopper vindmøllen i tilfælde af lækager. Producenten leverer desuden en beredskabsplan for vindmøllen indeholdende alle forholdsregler, der skal tages ved både opstilling og drift af vindmøllerne. Produktion I anlægsfasen bliver der ved hver vindmølleplads etableret et arbejdsareal på m 2 til opstilling af vindmøllerne. Herudover omfatter anlægsarbejderne etablering af midlertidige arbejdsarealer til arbejdsskure, P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele. Midlertidige grusarealer, som ikke bliver anvendt i driftsfasen, bliver brudt op og bortkørt til genanvendelse. Etablering af veje og arbejdsarealer indebærer for hele projektet levering af cirka m 3 stabilt vejmateriale transporteret på cirka lastbiler. Kort 2.1 Placering af vindmøller, veje og arbejdsarealer De nye vindmøllers årlige produktion er beregnet til omkring MWh, der svarer til det årlige elforbrug til apparater og lys i cirka husstande i Aktiviteter i anlægsfasen Nedtagning af eksisterende vindmøller Den eksisterende 660 kw vindmølle ved Hodsager skal være taget ned, før de nye vindmøller bliver tilsluttet elnettet. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes at tage en uge og forventes ikke at udgøre nogen sikkerheds- eller miljørisiko. Fundamentet vil blive knust og genanvendt til veje og arbejdsarealer for de nye vindmøller. Arealet vil blive reetableret som landbrugsjord. Opstilling af nye vindmøller Anlægsfasen forventes at strække sig over uger, før alle aktiviteter er tilendebragt, det vil sige vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. Arbejdet omfatter nedenstående aktiviteter. Transportveje, serviceveje og arbejdsarealer De første tiltag i projektområdet er etablering af de nødvendige veje- og arbejdsarealer, som er angivet på kort 2.1. Der anlægges meter ny vej og nyanlægges meter eksisterende vej. Veje etableres med indkørsel fra Hvidmosevej. Vejbredder er fem meter. Fundamenter Fundamenterne til de nye vindmøller bliver etableret cirka en måned før, vindmøllerne bliver stillet op. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka 600 m 3 armeret beton. Betonen ankommer til byggepladsen som læs beton og op til 60 vognlæs med øvrige fundamentsdele. Vindmøller Opstilling af de 21 nye vindmøller ved Hogager omfatter levering af vindmølledele transporteret på cirka 400 lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 1-2 dage med anvendelse af to kraner. Nettilslutning Der etableres 4-8 koblingsskabe på max. 2 gange 2 meter med maksimal højde 2,2 meter Koblingsskabene placeres enkeltvis ved en vindmølle. Hvis man vælger at lægge kabler direkte til hver enkelt vindmøl- Signaturforklaring til kort 2.1 Ny vindmølle Areal til ny transformatorstation Bolig nedlægges Arbejdsareal Mål: Kommunegrænse Adgangsvej, eksisterende vej nyanlægges Adgangsvej, ny vej 1: Hvidmosevej Udholmvej 0 m 1 km 2 km 3 km 4 km 5 km 15

16 le fra transformatorstationen, skal der ikke opstilles koblingsskabe. På et areal syd for speedwaybanen anlægges en ny 60/10 kv-station med plads til to 60/10 kv-transformere på cirka 26 meter i bredden. Stationen vil stå på et indhegnet areal og optage max m 2. Der opføres endvidere en teknisk bygning eller en container på maksimalt 20 m 2 indeholdende blandt andet SCADA-anlæg. SCADA-anlæg kan placeres i en container enten ved siden af transformerstationen eller på et af arbejdsarealerne. Tilslutning til offentlig vej Adgangsvej til hele vindmølleparken bliver fra Hvidmosevej. Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder støjforhold. Støjmålinger kan foretages for at sikre, at de gældende støjkrav bliver overholdt. Driftsaktiviteter Aktiviteterne under drift vil typisk dreje sig om serviceeftersyn på vindmøllerne. Der er regnet med mindst et serviceeftersyn ved hver vindmølle om året. Ud over disse eftersyn må der forventes et begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol normalt vil foregå via fjernovervågningssystemer. Aktiviteter ved reetablering Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtet til at fjerne alle anlæg i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplan og deklaration fastsætter. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat, tårn, fundament og veje vurderes ikke at udgøre hverken nogen sikkerhedsrisiko eller nogen væsentlig miljøbelastning. Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper, som vil blive anvendt ved Hogager. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. I projektområdet ligger en moto cross-bane, en speedwaybane og en flugtskydebane. Sikkerheden ved ophold på de tre baner, efter vindmøllerne er rejst, er undersøgt, og det er vurderet, at risikoen for dødsfald i forbindelse med havari ligger inden for det acceptable. Isnedfald I frostvejr kan der under særlige forhold sætte sig is på vingerne. Da alle vindmøller er placeret i god afstand fra overordnede veje og naboboliger, vil der ikke være risiko for isnedfald ved naboboliger eller offentlig vej. Som ved havari er sikkerheden undersøgt, og det er vurderet, at risikoen for dødsfald i forbindelse med isnedfald ligger inden for det acceptable. Brand Brand i vindmøller forekommer meget sjældent. Sker det, vil vindmøller med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden. Med eksisterende erfaringer, de skærpede krav til service og med afstanden til naboboliger og offentlige veje ved projektet ved Hogager udgør brand ikke nogen væsentlig risiko. 2.4 Landskabelige forhold Vindmølleområdet ligger i Holstebro Kommune, godt en kilometer sydvest for Hogager. Vindmøllernes visuelle påvirkning af oplevelsen af landskabet er i VVM-redegørelsen inddelt i tre zoner: Nærzonen indtil 4,5 kilometer fra vindmøllerne, mellemzonen indtil 10 kilometer fra vindmøllerne og fjernzonen i afstande over 10 kilometer. Landskab Det er vurderet, at fire terrænformer, to i nærzonen og to i mellemzonen, er visuelt sårbare over for store elementer i landskabet, herunder vindmøller. I nærzonen drejer det sig om Yllebjerg Bakkeø og ådalen med Storåen, i mellemzonen om morænebakkerne mod nord og tunneldalen i Hellegård Ådal. Set fra Yllebjerg Bakkeø er det vurderet, at vindmøllerne øger landskabets tekniske præg. Det er dog samtidig vurderet, at landskabet har en stor skala, og at det er robust over for store elementer som vindmøller. De tre eksisterende vindmøller ved Hodsager sydvest for projektområdet reduceres til to, når projektet realiseres. De tilbageværende to vindmøller har en forventet restlevetid på 4-14 år, hvis man regner med, at de står i år. Herning Kommune har i deres høringssvar udtrykt bekymring for den fremtidige visuelle oplevelse af de to vindmøller, idet man generelt mener, at en vindmøllegruppe bør bestå af minimum tre vindmøller for at "værne om de æstetiske og landskabelige værdier i kommunen". Ved Stovbæk står imidlertid to vindmøller af omtrent samme størrelse som vindmøllerne ved Hodsager, og opstillingen kan sammenlignes med de fremtideige forhold ved Hodsager. Det er vurderet, at det ikke påvirker den æstetiske eller landskabelige 16

17 oplevelse, at kun den ene vindmølle ved Hodsager nedtages. Under alle omstændigheder er det en forholdsvis kort periode, de to resterende vindmøller vil stå. Storåen er en del af et særligt værdifuldt landskabsområde i både Holstebro og Herning Kommune. Landskabet inden for udpegningen må ikke bebygges eller skæmmes af bebyggelse udefra. Det særligt værdifulde landskab opleves bedst, når man færdes nede i ådalen, og derfra er der kun sjældent udsyn til vindmøllerne, da skrænterne mange steder er tæt bevoksede. Storådalen opleves også fra udkanten af Hodsager, hvor vindmøllerne ses bag eksisterende bebyggelse. Det er samlet vurderet, at det særligt værdifulde landskabsområde i Storådalen ikke forstyrres af vindmøllerne i væsentlig grad. I den nordlige del af mellemzonen udgør morænebakkerne fra sidste istid et markant landskabselement. Terrænet er varieret og nogle steder, hvor der er mange dødishuller, dramatisk og forrevet. Afstanden til de planlagte vindmøller er dog så stor, at de ikke er dominerende. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke påvirker oplevelsen af morænebakkerne. Også tunneldalen ved Hellegård Å, der skærer sig igennem morænebakken, er vurderet at være et sårbart landskabselement. Visualisering nummer 14 viser, at det bakkede terræn hæver sig i horisonten, så vindmøllerne knap er synlige. Vindmølleprojektet forstyrrer ikke oplevelsen af tunneldalen. Bevoksning Otte af 21 vindmøller placeres inden for skovbyggelinjen. Oplevelsen af skovbrynet skal derfor sikres. Dyrenes mulighed for at færdes i skovbrynet er beskrevet i afsnit 2.6. Bevoksningen i vindmølleområdet består af plantager og en tæt struktur af levende hegn, som fra omkringliggende veje skjuler skovbrynet. Det er således vurderet, at der ikke er et klart opfatteligt skovbryn, som landskabeligt opleves som karakteristisk for stedet. Oplevelsen af skovbrynet forstyrres ikke af de planlagte vindmøller. Overgangen fra de tæt bevoksede plantager til den åbne hedeslette er karakteristisk for området, og det er undersøgt, om denne overgang forstyrres af de planlagte vindmøller. Området er generelt præget af bevoksning. Kontrasten mellem de tætte plantager og den åbne slette udviskes af levende hegn og bevoksning på hedesletten. Det er på den baggrund vurderet, at de planlagte vindmøller ikke forstyrrer oplevelsen af de store plantager nord og øst for projektområdet. Bebyggelse Det er undersøgt, om vindmøllerne er synlige set fra de byer, som ligger inden for vindmølleområdets nærzone. Generelt er det vurderet, at den eksisterende bevoksning og husene i byerne reducerer den visuelle påvirkning fra vindmølleanlægget. I de områder af byerne, som ligger ud mod vindmølleområdet, vil vindmøllerne dog blive delvist synlige. Fra Hogager er vindmøllerne sandsynligvis mest synlige fra byens sydlige udkant, som består af bygninger til de bynære gårde. Det kan dog ikke udelukkes, at boliger længere oppe i byen kan have udsyn til vinger, der roterer bag bygninger og bevoksning. Det er vurderet, at de 21 vindmøller vil fremstå markante og store i forhold til de øvrige elementer i landskabet. Det er også vurderet, at det er tydeligt, at vindmøllerne står i det store flade moseområde og ikke i byens udkant. Se visualisering nummer 1. Fra Hodsager er vindmøllerne synlige bag bevoksning og bygninger. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke forstyrrer oplevelsen af byen. Fra Rotvigvej syd for byen ses vindmøllerne med Storå og et nyere boligområde i forgrunden. Se visualisering nummer 4. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke forstyrrer oplevelsen af byen i væsentlig grad, og at det primære fokus fra dette fotopunkt er oplevelsen af Storåen. Fra Skave er vindmøllerne oftest skjult bag bevoksning, terræn og bygninger. Mod syd er der dog delvis udsyn til vindmøllerne over tæt bevoksning. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke fremstår markante set fra Skave, men at de i moderat grad forstyrrer oplevelsen af Hesselådalen set fra Skaves sydlige udkant. Det er dog samtidig vurderet, at vindmøllerne er skalamæssigt godt indpasset i landskabet. Tekniske anlæg Veje Fra de nærmeste veje er vindmøllerne delvist synlige. Vindmøllerne opstilles i stor afstand fra områdets mest befærdede veje, og det er vurderet at vindmøllerne, ved de steder, de kan ses, ikke påvirker oplevelsen af landskabet i væsentlig grad, ligesom de ikke forstyrrer væsentlige sigtelinjer for trafikken. Eksisterende og planlagte vindmøller Det er undersøgt, om det samlede visuelle udtryk fra planlagte og eksisterende vindmøller er ubetænkeligt. Der står tre 660 kw-vindmøller ved Hodsager. Den nordligste vindmølle nedtages i forbindelse med realisering af projektet. De to resterende vindmøller står med stor afstand til de planlagte vindmøller, og de to grupper ses sammen fra få steder. Fra Yllebjerg Bakkeø ses de to eksisterende vindmøller sammen med de planlagte vindmøller. På grund af detaljeringsgraden, placeringen og vingernes rotationshastighed er det tydeligt at se, at der er tale om to grupper. Fra Hodsagervej vil de to grupper kortvarigt kunne opleves sammen. De mange læhegn giver dog en meget ringe synlighed. Det er vurderet, at samspillet mellem de to anlæg er ubetænkeligt. Det er desuden vurderet, at samspillet mellem de planlagte vindmøller og eksisterende vindmøller i mellem- og fjernzonen er ubetænkeligt. Der er igangsat planlægning for et vindmølleprojekt med tre vindmøller med en totalhøjde på 149,9 meter ved Skave knap seks kilometer nord for projektområdet. Fra højdepunkter og steder med frit udsyn over lange afstande kan de to projekter ses sammen. Projektet ligger dog langt fra vindmøllerne ved Hogager, og der 17

18 er ikke fundet standpunkter, hvorfra det vurderes, at de to anlæg vil påvirke hinanden visuelt. Det vurderes, at samspillet er ubetænkeligt. På baggrund af visualiseringerne er det samlet set vurderet, at det planlagte vindmølleprojekt ved Hogager fremstår som et særskilt anlæg, og at der ikke er nogen visuelle konflikter med eksisterende eller planlagte vindmøller. På den baggrund er det vurderet, at samspillet er ubetænkeligt. Landskabelige udpegninger Bevaringsværdigt landskab / særligt værdifulde landskabsområder Ved Savstrup Å er der udpeget et bevaringsværdigt landskab. På baggrund af besigtigelser er det vurderet, at udpegningen knytter sig til det lokale landskab omkring åen. Det er begrænset udsyn fra området, og det er vurderet, at de planlagte vindmøller ikke vil påvirke oplevelsen af det bevaringsværdige landskab omkring Savstrup Å. Storådalen er udpeget som bevaringsværdigt landskab på Holstebro Kommunes side og som særligt værdifuldt landskabsområde på Herning Kommunes side. Udpegningerne betyder, at der ikke må bebygges i eller omkring området på en måde, som forstyrrer oplevelsen af området. Dalen ligger mindst tre kilometer fra vindmølleområdet ved Hogager. Den vandrige Storå bugter sig i det brede dalrum og er karakterskabende for området. Åen ligger lavt i terrænet, og oplevelsen af åen er derfor mange steder uforstyrret. Enkelte steder er der dog registreret steder med udsyn over ådalen, hvor de planlagte vindmøller vil kunne ses. Ved Hodsager kan vindmøllerne opleves bag et boligområde. Udpegningen som bevaringsværdigt landskab/særligt værdifuldt landskabsområde knytter sig til oplevelsen af Storåen og ådalen, og vindmøllerne står på lang afstand bag boligområdet. Det er på den baggrund vurderet, at vindmøllerne ikke forstyrrer oplevelsen af landskabet inden for det udpegede område. Ved broen på Feldborgvej vil vindmøllerne sandsynligvis ikke være synlige. Det er ved besigtigelse vurderet, at det anvendte fotopunkt var det bedste til at vise vindmøllerne mest muligt synlige. Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne findes et sted i nærheden, hvorfra mere af vindmøllerne vil kunne ses, men besigtigelser har vist, at der ikke er grund til at tro, at det vil ændre vurderingen. Kulturhistoriske elementer Kirker Oplevelsen af de to kirker i nærzonen, Hogager og Hodsager Kirker, påvirkes ikke væsentligt af de planlagte vindmøller ved Hodsager. Udsyn fra begge kirker i retning mod vindmølleområdet er skærmet af bevoksning og bebyggelse. Indkig til kirkerne fra landskabet er meget begrænset. Fra Feldborgvej kan Hodsager Kirkes tårn anes. Vindmøllerne ses dog ikke i væsentligt omfang herfra. Hvis dele af vindmøllerne alligevel ses, er det ikke forstyrrende for oplevelsen af kirken. Fortidsminder Holstebro Museum har udtalt, at der umiddelbart ikke er stor sandsynlighed for at påtræffe væsentlige fortidsminder. Der er foretaget forudgående undersøgelser af projektområdet, og museet har frigivet det. Rekreative interesser Den visuelle påvirkning fra vindmøllerne af de tre fritidsanlæg, moto cross-banen, speedwaybanen og skydebanen, er vurderet at være af lille betydning. Dels vil bevoksning skærme en del for udsynet, dels er aktiviteterne på banerne af en sådan karkater, at brugere og tilskuere formodes at have opmærksomheden rettet primært mod anlæggene. Vindmølleparkens design og synlighed Harmoniforhold Hovedforslaget er visualiseret fra alle 19 fotopunkter, og alternativet er desuden visualiseret fra fem af disse. Visualiseringerne af alternativet viser, hvordan vindmøller med en mindre rotordiameter fremstår i landskabet, og hvordan vindmøllernes harmoniforhold, som er forholdet mellem vingens længde og tårnets højde, adskiller sig fra hovedforslaget. Hovedforslaget er en vindmølle med en rotordiameter på 100 meter, en navhøjde på 72 meter og en totalhøjde på 122 meter. Alternativet har en rotordiameter på 90 meter og en navhøjde på 77 meter. Antal, placering, effekt og totalhøjde er den samme. Harmoniforholdet er 1:1,39 for hovedforslaget og 1:1,17 for alternativet. Da hovedforslagets harmoniforhold ligger over det, der normalt anbefales, er det ved hjælp af visualiseringer vurderet, om den pågældende vindmølletype kan accepteres i den konkrete opstilling. Landskabet omkring vindmølleområdet er fladt med mange barrierer, hvilket generelt giver en lav synlighed. Derfor er det ofte vanskeligt at få indtryk af harmoniforholdet. Det er på baggrund af visualiseringer vurderet, at harmoniforholdet for både hovedforslagets og alternativets vindmølletype er acceptabelt. Opstillingsmønster Vindmøllernes enkle design og relativt letopfattelige opstillingsmønster sikrer, at anlægget opfattes som roligt, enkelt og velindpasset i landskabet. 21 vindmøller i en park er relativt mange. De tre rækker sikrer dog, at anlægget er kompakt og optager en mindre del af synsfeltet, samt at det opfattes som et samlet anlæg. Parken kan fra nogle vinkler se lidt rodet ud, idet man ikke kan aflæse opstillingsmønsteret. Da bevoksning de fleste steder spærrer for, at alle vindmøllerne kan ses, er det kun fra enkelte steder, man kan se hele parkens opstillingsmønster. Fra syd og nord oplever man opstillingen tydeligst. Fra østlige og vestlige retninger kan opstillingsmønsteret (de tre pa- 18

19 rallelle rækker) være svært opfatteligt. Den tætte opstilling betyder dog, at parken alligevel opleves som et samlet anlæg. Konklusion Det er vurderet, at opstillingen af 21 vindmøller ved Hogager ikke vil påvirke væsentlige elementer i landskabet. Bevoksninger vurderes heller ikke at blive påvirket i væsentlig grad af de planlagte vindmøller. Set fra den sydlige udkant af Hogager er det vurderet, at vindmøllerne vil fremstå markante og visuelt virke store og dominerende. Generelt for Hogager er det dog vurderet, at den eksisterende bevoksning og bebyggelse vil reducere den visuelle påvirkning af oplevelsen fra størstedelen af byen. Fra den sydlige udkant af Skave bliver udsynet over Hesselådalen mod syd påvirket i nogen grad, idet vindmøllerne på en kort strækning opleves i det ellers frie udsyn. Det er vurderet, at det bevaringsværdige/særligt værdifulde landskabsområde omkring Storåen bliver påvirket i ubetydelig grad af vindmøllerne, dog vil de være synlige sammen med Storåen syd for Hodsager. Fra de fleste steder er harmoniforholdet uden betydning, fra enkelte steder opleves en lille forskel i højden mellem hovedforslag og alternativ. Et enkelt sted, fra Hogager, ses en lidt større forskel mellem de to forslag. Det er dog vurderet, at både hovedforslagets og alternativets harmoniforhold er acceptabelt. Opstillingsmønsteret er svært at opfatte. Kun fra nord og syd er det tydeligt. Fra øst og vest skjuler bevoksning ofte vindmøllerne, og fra de få steder med udsyn er opstillingsmønsteret uklart men opleves dog som samlet. Det er samlet vurderet, at projektområdet syd for Hogager er velegnet til opstilling af 21 store vindmøller. 2.5 Naboforhold Afstand og visuel påvirkning Inden for en kilometers afstand fra vindmøllerne ligger der 12 boliger i det åbne land. Én af boligerne bliver nedlagt i forbindelse med projektets realisering. Inden for en afstand af en kilometer fra vindmøllerne er der således 11 boliger, der i VVM-redegørelsen er behandlet som naboboliger. Desuden er forholdene ved tre naboboliger til de eksisterende vindmøller nordvest for Hodsager behandlet, for at sikre at lovgivningen også er overholdt ved disse. I Vindmøllebekendtgørelsen og den tilhørende vejledning er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være minimum fire gange vindmøllens totalhøjde målt fra ydersiden af vindmøllens tårn til nærmeste mur eller hjørne på beboelsen. Det betyder, at afstanden til naboboliger for projektets vindmøller med en totalhøjde på 122 meter skal være 488 meter. Det er opfyldt for alle naboboliger til projektet, se tabel 2.1. Nærmeste nabobolig er nabobolig 5, Brogårdsvej 3, som ligger 540 meter fra nærmeste vindmølle. Se tabel 2.1. Det er for de 11 naboboliger vurderet, hvor stor den visuelle påvirkning fra vindmøllerne vil være ved boligerne. Da vindmøllerne er høje, vil de ofte være synlige over nærområdets bevoksning; men bevoksningen kan også dække helt for vindmøllerne. Nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2, og nabobolig 6, Brogårdvej 1, er de boliger, der får den største visuelle påvirkning. Fra nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4, vil nogle af vindmøllerne stå markant i synsfeltet, mens de øvrige vindmøller vil være skjult bag bevoksning. Fra nabobolig 7, Udholmvej 5 og nabobolig 9, Birkmosevej 1, vil der kun være udsigt til nogle af vindmøllernes øverste dele, og ellers vil vindmøllerne være skjult af bevoksning. Desuden vil der formentlig være udsigt til vindmølleparken fra nabobolig 11, Hesselåvej 39, gennem havens bevoksning og hen over Savstrup Å og mindre skovarealer. Fra fem naboboliger vil der næppe blive nogen væsentlig udsigt til vindmøllerne. Det drejer sig om nabobolig 2, Vester Feldborgvej 1, nabobolig 4, Brogårdvej 9, nabobolig 5, Brogårdvej 3, nabobolig 8, Hesselåvej 43, og nabobolig 10, Hesselåvej 41. Alternativet med en anden vindmølletype er visualiseret for nabobolig 1 og 6. Det er vurderet, at lyset på toppen af møllehatten. af hensyn til flysikkerhed, ikke vil være væsentligt generende. Støjpåvirkning Ved beregningen af støjen indgår den samlede støj fra de planlagte vindmøller og fra de eksisterende vindmøller, som ikke nedtages, og som står inden for en afstand Tabel 2.1 Afstande til naboboliger under en kilometer Nabobolignummer, adresse Afstand til nærmeste vindmølle i meter 1 (nummer) Nye vindmøller Eksisterende vindmøller 3 1, Vester Feldborgvej (21) , Vester Feldborgvej (21) , Vester Feldborgvej (19) , Brogårdvej (15) , Brogårdvej (15) , Brogårdvej (15) , Udholmvej (1) , Hesselåvej (2) , Birkmosevej (5) , Hesselåvej (7) , Hesselåvej (7) Afstandene nedrundet til hele meter. 2 Medtaget trods afstanden over 1 km. 3 De eksisterende vindmøller nordvest for Hodsager. 19

20 af godt 4,6 kilometer. I forhold til de nye vindmøller i vindmølleparken ved Hogager drejer det sig om gruppen på tre vindmøller nordvest for Hodsager. Den nordligste af de tre vil blive taget ned ved realisering af projektet, og er derfor ikke taget med i beregningerne. Ikke bare naboerne til de nye vindmøller bliver påvirket af alle vindmøllerne; men også naboerne til de eksisterende vindmøller får et forhøjet støjbidrag på grund af de planlagte vindmøller ved Hogager. Grænseværdierne fastlægger, at vindmøllerne ved Hogager sammen med andre vindmøller ikke må støje mere end 44,0 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42,0 db(a) ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land. Ved støjfølsom arealanvendelse, som blandt andet er boligområder og støjfølsomme, rekreative områder udlagt i kommuneplanen, må støjen fra vindmøllerne ikke overstige 37 db(a) ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s. Den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse ikke overstige 20 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz. Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er i følge støjberegningerne overholdt for alle boliger og i arealer med støjfølsom arealanvendelse. Beregningerne for lavfrekvent indendørs støjpåvirkning ved de to vindhastigheder viser, at grænseværdien på 20,0 db er overholdt ved alle naboerne, se kort 2.2. Kort 2.2 viser desuden, at lavfrekvent støj ligger langt fra støjfølsom arealanvendelse. Støj fra én type støjkilde er mere generende, når der samtidig er støj fra andre kilder. Naboerne til den ansøgte vindmøllepark ved Hogager er i dag udsat for støj fra eksisterende vindmøller, fra landbrugsmaskiner og i mindre grad fra trafikstøj - samt for nogle af nabo- Kort 2.2 Støjkurver ved vindhastigheden 6 m/s i hovedforslaget A NB 8 19 Beregningspunkt i støjfølsom arealanvendelse Bolig, der nedlægges i forbindelse med projektets gennemførelse Bolig ved vindmøllerne ved Hodsager Eksisterende vindmølle Eksisterende vindmølle, der nedlægges i forbindelse med projektets gennemførelse Nabobolig med nummer Ny vindmølle med nummer Støjfølsom arealanvendelse 37,0 db(a) 42,0 db(a) 20,0 db(a) lavfrekvent indendørs støj Mål: 1: A Kort 2.2 Støjkurverne viser de punkter, hvor støjen fra vindmøllerne har de anførte værdier ved vindhastigheden 6 m/s. Ved 6 m/s ligger støjbidraget fra vindmøllerne ved naboboligerne tættere på grænseværdien end ved 8 m/s. Reference / 9/ 20