Profiler gennem Flydejord i Jylland.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Profiler gennem Flydejord i Jylland."

Transkript

1 Profiler gennem Flydejord i Jylland. Af AKSEL NØRVANG. I den danske Litteratur finder man en Del Beskrivelser af Moser, som er dækket af Aflejringer, der ikke kan være afsat af Isen eller af Smeltevandet fra denne. Materialet i Lagene, der dækker dem, stammer utvivlsomt fra Mosernes nærmeste Omgivelser, og saadanne Dæklag er derfor til Tider blevet betegnet som Flydejord, uden at man har taget noget Hensyn til, om der i dem findes positive Tegn paa den Flydning, som skulde have bragt Jordlaget ud over Mosen. Dels af denne Grund, og dels fordi der i Dæklagene findes ret betydelige Serier af lagdelt Sand, maa man anse det for uheldigt at benytte Ordet Flydejord for hele Dæklaget. I denne Afhandling forstaas derfor ved Flydejord amorf Flydejord, d. v. s. en Aflejring, som findes paa sekundært Leje uden at have været underkastet nogen gennemført Sortering af Vand eller Vind undervejs. Flydejorden har i Almindelighed et mer eller mindre moræneagtigt Udseende og kendetegnes ofte ved Forekomsten af udtværede Ler- og Sandstriber eller Blokke af fremmede Sedimenter, ved Forstyrrelser i de underliggende Lag som Følge af Flydningen (»Slæb«i Sandlag, Opstuvninger etc.) eller ganske simpelt ved, at et saadant Lag af usorteret Materiale kun kan tænkes at være kommet paa sit nuværende Leje ved Nedflydning af lerede Sedimenter i Nærheden. Saasnart Vand eller Vind har medvirket i saa høj Grad, at Laget er blevet lagdelt, savnes i Almindelighed ethvert Kriterium for, at der har foregaaet en Flydning, og Materialet kan derfor lige saa godt tænkes at være tilført paa sædvanlig Vis ved Transport af Vand eller Vind. En Udvaskning af Flydejordens Lersubstans ændrer imidlertid sjældent dens karakteristiske Udseende. Dette har en vis Betydning, fordi denne Proces sikkert hyppigt har fundet Sted. I Egne med Polarklima sker nemlig en saadan kraftig Udvaskning af Jordbundens Kolloider, da Overfladevandet er meget

2 308 AKSEL NØRVANG: Profiler gennem Flydejord i Jylland. elektrolytfattigt (RAMANN 1915, TH. SØRENSEN 1935). Denne udvaskning sker selvfølgelig ogsaa i Flydejorden saavel som i ethvert andet Sediment, men der foregaar ingen Omlejring, og Flydejorden bibeholder sit almindelige udseende, men kan selvfølgelig ikke mere blive plastisk. Saadanne Moser, overdækket af et mer eller mindre leret og sandet Lag, kendes i særlig Grad fra Brørup-Egnen, hvor de allerede er blevet undersøgt i 1898 af N. HARTZ (1909). Han interesserede sig dog væsentligt for Tørvens Indhold af Planterester. I Forbindelse med disse Moser beskriver HARTZ et Par interglaeiale Moser fra andre Egne, hvoraf særlig Mosen ved Høilund Søgaard har vist Forhold, som er af Interesse i denne Forbindelse. HARTZ skænker ikke Dæklaget over Moserne nogen særhg Opmærksomhed, og anser det for at være af glacigen Oprindelse (HARTZ og ØSTRUP 1899, HARTZ 1900). I det hele taget har man længe været noget usikker med Hensyn til dette Dæklags Oprindelse. Saaledes hævder N. O. HOLST (1904), at Sandet skulde opfattes som Flyvesand. Dette Spørgsmaal blev imidlertid afgørende løst af A. JESSEN (1905). Han hævder først af alle, at Brørup-Moserne ikke har v^ret overskredet af nogen Gletscher, og at Dæksandet»er en sekundær Aflejring, der i Tidens Løb er skyllet ud over Mosen, til Dels ogsaa ført derud af Vinden eller skredet ud over Tørven«. N. HARTZ (1909) fastholdt imidlertid sin Opfattelse, at Dæklaget var afsat af Isen, der maatte have skredet ud over Moserne, og USSING (1910) hævder endnu den gamle Opfattelse, at Moserne er dækket af fluvioglacialt Sand og»geschiebesand«. For at faa en endelig Løsning paa Problemet foretog en Kommission, bestaaende af A. JESSEN, V. MADSEN, V. MILTHERS og V. NoKDMANN i Aarene og 1917 en Undersøgelse af Brørup-Moserne. Resultatet blev i det store og hele en Bekræftelse af JESSENS Paastande, idet der opnaaedes Enighed om, at Dæklaget over Moserne ikke var nogen Moræne, men bestod af Flydejord^). (A. JESSEN, V. MADSEN, V. MILTHERS og V. NORDMANN 1918). De interglaeiale Moser blev atter undersøgt af V. MILTHERS (1925) og K. JESSEN og V. MILTHERS (1928). Disse Undersøgelser har lige- 1) Mosen i Brørup Mergelselskabs Grav skulde danne en enkelt Undtagelse. Det maa imidlertid anses for sandsynligt, at ogsaa denne Mose er dækket af Flydejord. De ejendommelige Forstyrrelser i Lagene tyder nemlig ifølge Beskrivelserne paa at være en typisk Brodelboden. Dette Problem skal iøvrigt omtales nærmere i en senere Afhandling.

3 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1943]. 309 ledes i særlig Grad beskæftiget sig med Tørvelagenes Indhold af Planterester, selv om Dæklagene ogsaa er blevet ret udførligt behandlet. Resultatet er i det væsentlige hvad Dæklagene angaar blevet en Bekræftelse af A. JESSEN, V. MADSEN, V. MILTHERS og V. NoRDMAXNS Iagttagelser. Ved disse Undersøgelser er der imidlertid ikke fundet noget Træk, der gør det muligt at kende Flydejorden fra Moræne og Stenet Sand, naar man undtager JESSENS Iagttagelser fra Mosen ved Høilund Søgaard, ;^j hvor Stenindholdet tydelig. ^ aftog ud mod Midten af Mo- "" ' ' [ sen (JESSEN 1905). Denne Iagttagelse er senere gjort i andre af Moserne (A. JESSEN, Fig. 1. Fra Udgravningen ved Høilund Søgaard, Horisontalt lagdelt, leret Sand, som overlejrer den interglaciale Tørv. V. MADSEN, V. MILTHERS og V. NORDMANN, 1918). I Haab om, at det skulde lykkes at finde andre og mere almengyldige Træk eller for i det mindste at faa Lejlighed til at iagttage det omtalte Dæksand, lod jeg foretage en Udgravning i Mosen ved Høilund Søgaard. Det voldte en Del Besvær at bestemme, hvor Udgravningen burde foretages, idet Stedsangivelserne for de tidligere anlagte Udgravninger er højst mangelfulde i de forskellige Afhandlinger. Ved Hjælp af Egnens Folk, der har deltaget i de tidligere Udgravninger og de utydelige Spor, der endnu findes af Gravene, er det imidlertid lykkedes mig at stedfæste dem. Jeg valgte nu at grave ned i en ikke tidligere undersøgt Del af Mosen ca. 4 m Nordøst for Skovløberhusets nye Brønd. Graven blev 1,35 m paa den ene Led og O, s o paa den anden og 2,66 m dyb. Der saas her følgende Lagserie, regnet fra Jordoverfladen nedefter: 1. 0,00 0,30 Pløjelag. 2. 0,30 0,90 Graabrunt, fint skraalejret Flyvesand.

4 310 AKSEL NØRVANG: Profiler gennem Flydejord i Jylland. 3. 0,90 0,95 Sort, humøst Sand af tørveagtig Beskaffenhed (oprindelige Jordoverflade). 4. 0,95 1,20 Blegsand uden tydelig Tekstur. Laget indeholder spredte, vindslidte Sten mindre end Nødder. 5. 1,20 1,30 Sort Al. 6. 1,30 1,60 Løs, sort Al med brandgule Pletter. Dette Lag gaar jævnt over i 7. 1,60 2,20 utydelig horisontalt lagdelt, leret Sand med ganske faa, nøddestore, spredtliggende Sten (Fig. 1). Dette Lag gaar jævnt over i 8. 2,20 2,35 Overgangslag, klægt. 9. 2,35 Tørv.. Paa dette Sted er Mosen altsaa ogsaa dækket af fint Søsand, saadan som det har vist sig at være Tilfældet i alle de andre Profiler igennem Mosen med Undtagelse af den store Grav, der blev gravet i 1913 lige i Mosens Udkant. Det ser saaledes ud, som om Flydejorden kun har spillet en ret ubetydelig Rolle ved Udfyldningen af Bassinet. Efter at Tørvedannelsen var afbrudt, er der sket en ret betydelig Udskylning af fint Sand og Ler, hvorved Bassinet i Hovedsagen er blevet fyldt, og først derefter er der sket en Smule Jordflydning langs Bassinets Rand. Ganske det samme synes at være Tilfældet med de interglaciale Moser i Emmerlev Kiev. (NORDMANN 1925, JESSEN og MILTHBRS 1928). Den nordligste af de to Moser er nu næsten fuldstændig bortskyllet. Man kan dog i Stranden lige foran Klintens Fod se Tørven F'ig. 2. Den nordligste Mose i Emmerlev Kiev set fra Nord. Yderst til højre ved Spaden ses den ca. 1 m høje Ryg af Moræneler, der danner Mosens vestlige Begrænsning. Umiddelbart til venstre for og parallelt med Maalebaandet ser man det sorte Tørvelag stikke frem talrige Steder.

5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 10 [1943]. 311 stikke frem hist og her. Grunden til, at Havet har eroderet stærkere i Mosen end i den tilstødende Morænelersklint, er den, at det fine, horisontalt lagdelte Sand, der overdækker Mosen, meget let skylles bort. Som man vil se af Fig. 2 ligger Tørven i et Parti af Forstranden, der er skilt fra den øvrige Del af Forstranden ved en skarp, ea. 1 m høj Ryg af Moræneler, parallel med Klinten. Denne Morænelersryg er Resterne af Moselavningens vestlige Begrænsning, der endnu er bevaret, fordi Moræneleret ikke angribes saa stærkt Fig. 3. Lagene over Torven i den nordligste Mose i Emmerlev Kiev set fra Vest. Næsten udelukkende fint, horisontalt lagdelt Sand. af Havet, der ved Storm er gaaet ind bag om denne Ryg og har bortskyllet de fine Sandaflejringer, som har dækket Mosen. I den tilbageblevne Del af Klinten kan man imidlertid endnu iagttage dette Sand. Man ser intet Steds noget Lag af Flydejord over Mosen. Den er næsten udelukkende overdækket af det smukt og regelmæssigt horisontalt lagdelte Finsand (se Fig. 3). Ud mod Midten af Bassinet indeholder dette dog et Par tynde Gruslag paa ca. 10 cm. Gruset er nogenlunde velsorteret. De fleste Sten er paa Størrelse med et Hønseæg; enkelte Blokke er dog af Nævestørrelse. Visse Steder er Sandet gennemskaaret af smaa Spring, der sandsynligvis er foraarsaget af Sammensynkninger i den underliggende Tørv. Disse Forstyrrelser findes da ogsaa væsentlig ud imod Midten af Bassinet. Hist og her ser man Reder af stenet Sand i den øverste Del af Sandet umiddelbart under det tynde Pløjelag. De er i Almindelighed 5 6 m i Diameter og naar 0,75 m ned under Jord-

6 312 AKSEL NØRVANG: Profiler gennem Flydejord i Jylland. overfladen. Det er imidlertid mest rimeligt, at disse Fænomener er en Følge af Jordforbedringsarbejder ell. lign. Nogle Steder ser man ogsaa et tyndt Lag af stenet Sand, udfyldende Synklinaler i det lagdelte Sand, som kan være svagt foldet i den midterste Del af Bassinet. Det stenede Sand i Klinten viser intet Steds noget Spor af en oprindelig Tekstur, og alle Stens Stilling er tilfældig. Sten paa Fint Sand Fint Sand med Lerstriber Fig. 4. Nederst ses det øverste Tørvelag i den sydligste Mose i Emmerlev Kiev. Over Tørven ser man det fine, lagdelte Sosand. Størrelse med et Hønseæg er ret almindelige. Der kan næppe være Tvivl om, at dette stenede Sand er en udvasket Flydejord, hvilket dets Beliggenhed i smaa Bassiner over Moselavningen ogsaa tyder paa. Man maa imidlertid forbavses over den ganske ubetydelige Rolle, som Flydejorden har spillet ved Udfyldningen af Bassinet. Heller ikke ud mod Bassinets Rand finder man noget Flydejordsdække af større Mægtighed. Man bemærker dog, at det øverste Pløjelag er temmelig stenet. Det er derfor sandsynligt, at der over Mosen har ligget et ganske tyndt Lag af Flydejord, ikke tykkere end Pløjelaget. Forholdene her minder meget om dem, man finder i Mosen ved Høilund Søgaard. Efter Aflejringen af Tørven er den øvrige Del af

7 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1943]. 313 Bassinet blevet opfyldt af firie-søaflejringer,- og Flydejorden har kun til sidst udjævnet de sidste svage Spor af Relief. Den sydligste af de to Moser er ogsaa haardt angrebet af Havet, der har ædt sig ind i Klinten paa dette Sted og skyllet Mosebækkenets Sider fri. Mosen ligger imidlertid noget højere end den nord- Hge og den er derfor noget bedre bevaret, idet selve Tørvelaget vanskeligere angribes af Bølgeslaget end det fine Sand, selv om Tørven alligevel ikke er saa modstandsdygtig mod Havets Angreb som Moræneleret, hvoraf største Parten af Klinten er opbygget. Som det fremgaar af Fig. 4 er ogsaa denne Mose væsentligt overlejret af fine Søsedimenter, der intet Steds er dækket af stenet Sand. Mosen er bemærkelsesværdig, fordi den indeholder to ret mægtige Tørvelag, adskilte ved et Lag af blaaligt, meget fedt Ler. Paa Grund af Klintens uregelmæssige Form paa dette Sted var det vanskeligt at opmaale Mosens Dimensioner og selve Lagfølgen lader sig kun angive ved at sammenstykke Opmaalinger fra forskellige Steder af Mosen. Man faar herved følgende Profil regnet fra Jordoverfladen nedefter: 1. 0,00 ca. 4,00 m lagdelt fint Sand i den nedre Del umiddelbart over Tørven indeholdende tynde Striber af blaaligt Ler og Tørvesmører. 2. ca.4,00 ca. 4,50 m Tørv, haardt sammenpresset indeholdende talrige Grenstumper. 3. ca. 4,50 4,65 m ,85 5,04 m 5,04 5,05 m 5,05 5,30 m 5,30 5,45 m 8. 5,45 5,75 m Ler med mørke Striber af Tørv. Graat, fedt Ler uden tydelig Lagdeling. Tørvestribe. Graat Ler af samme Art som 4. Blaat Ler, uden tydelig Lagdeling. Tørv. To Meter Syd for dette opmaalte Profil foretog jeg en Udgravning ned i Stranden ved Klintens Fod, hvorved det blev muligt at opmaale Resten af Serien. 8. 5,45 5,80 m Fast presset Tørv med talrige Grenstumper. 9. 5,80^6,30 m Tørv indeholdende 5 10 cm tykke Træstumper og talrige Smører af stenet Ler (Moræneler) ,30 6,45 m Moræneler. Laget Nr. 9 var særlig interessant som Følge af sit Indhold af 2i2

8 314 AKSEL NØRVANG: Profiler gennem Flydejord i Jylland. Smører af Moræneler, der sandsynligvis er dannet ved en Slags Jordflydning under Vandet (HADDING 1931). I Bovbjerg-Profilet ca. 300 m Nord for Trans Kirke ser man imidlertid en Mose (Fig. 5), der virkelig er dækket af Flydejord. Der er tidligere iagttaget Tørv overdækket af andre Jordlag i denne Klint. Saaledes skriver N. HARTZ (1909):»En Prøve herfra er sam- '"ïdî" Fig. 5. Mosen i Bovbjerg Klint. Under det øverste Lag al Flydejord bemærker man det øverste, sorte Tørvelag : derunder følger det fede Ler, der skiller det øverste Torvelag fra det nederste, der skimtes som en mørk Stribe lige over de nedskredne Wasser. let af Højskoleforstander, cand. theol. CHRISTOFFER BAAGØ for omtrent 40 Aar siden; han meddeler herom i Brev af 13. April 1903 følgende:»det var den østligste, øverste flig af et tørvelag, der laa over en alen under grønsværen ; det var skredet en favn ned ; meget mere var styrtet helt ned og toges af havet. Jeg har nu i anden udgave af Traps topografi truffet en beretning om et besøg paa Bovbjerg 1858 altsaa en halv snes aar, før jeg var der. Den er meget oplysende :»Det mærkeligste var en dyb indskæring, hvorved er blottet et interessant lag af martørv, nemlig: a) ældste formation, 1 1% alen i gennemsnit, b) 1 % ^'len kompakt 1er, c) anden formation tørv, 14 alen i gennemsnit, d) 1 alen grus og 1er og endelig øverst e) grønsvær c. % alen«. Det har altsaa været den sidste rest af det øverste interglaciale tørvelag, som jeg saa paa skred mod havet«. Denne særdeles interessante Beretning mister desværre i høj Grad i Værdi paa Grund af, at Stedet for Fundet ikke er præcist angivet. Det synes altsaa i Følge ovenstaaende at være sandsynligt, at der tidligere i Klinten har været endnu en flydejordsdækket Mose, som nu er taget fuldstændig af Havet. Til Gengæld

9 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1943]. 315 er den Moseaflejring, der beskrives af NØRREGAARD (1912), saa nøjagtigt stedfæstet, at den er nem at genfinde. Herom skriver NØRRE GAARD :»I Nærheden af Trans findes øverst i Klinten en Mose, der er dækket af Moræneler og maa hvile paa Moræneler at dømme efter de under Mosen liggende, udskredne Jordmasser. Da dette Morænelersparti ligger som en løs Blok i fluvioglaciale Lag, er det vel rimeligst at antage, at det er ført ud med en løs Isflage. Tørven er ret stærkt presset og indeholder rigeligt af Planterester; særlig fremtrædende er Birkestammer. Tørvelaget er højst 1 Meter mægtigt. Nederst i Mosen findes stenfrit Ler med. tynde Tørvestriber. Da Mosen er dækket af Moræne, kunde det tænkes, at den var interglacial, Herr N. HARTZ har velvilligst undersøgt-tørven, men fandt intet, der tydede paa interglacial Alder. Det sandsynligste er derfor, at Moræneleret er skredet ud over Mosen ; denne ligger nemlig lige neden for en Skraaning.«Ifølge NØRREGAARDS Beskrivelse og Tegning var Mosen paa det Tidspunkt saa tilskreden, at det ikke var muhgt at iagttage dens Liggende. Dette er til Dels muligt nu, og jeg har derfor opmaalt Serien omtrent paa det Sted, den har den største Mægtighed. Som man vil se af Opmaalingen, hviler Mosen paa senglacialt Grus og ikke paa Moræneler, som antaget af NØRREGAARD. Grunden til, at det nedskredne Materiale lignede Moræneler, maa være den, at det stenfri Sø-Ler er blevet blandet med det underliggende Smeltevandsgrus. Lagene i Smeltevandsgruset ligger under Mosens nordlige Del horisontalt, mens de i den sydlige Del hælder temmelig betydeligt mod Nord. Mosen er, saa vidt det kan iagttages, aflejret i et Jordfaldshul i Hedesletten. Man ser i Søaflejringen to adskilte Tørvelag. Det nederste, der hviler direkte paa Smeltevandsgruset, er ikke mer end ca. 10 cm mægtigt paa Mosens dybeste Sted. Det lader sig følge igennem hele Bassinet fra dets nordlige til dets sydlige Rand. Ud mod Kanterne bliver det gradvis tyndere og forsvinder til sidst ganske. Over dette Lag ligger der et Lag af graablaat Ler, der skiuer det nedre Tørvelag fra det øvre. Dette graablaa Ler indeholder hist og her uregelmæssige Sandlag og tjoide Striber af Tørv, der alle ligger nogenlunde horisontalt. Over dette Lag kommer saa det øverste Tørvelag, der dog over den nordlige Del af Mosen er skilt fra dette nogenlunde stenfri Ler ved et Indskud af Grus med Deltalejring. Mosen blev udgravet og opmaalt i det midterste Parti, hvor den har sin største Mægtighed. Herved fandtes nedenstaaende Lagfølge, regnet fra Jordoverfladen og nedefter: 22»

10 316 AKSEL NORVANG: Profiler gennem Flydejord i Jylland. 1. 0,00 0,40 Sandet Pløjelag. 2. 0,40 0,70 Gruslag med store Sten over Knytnævestørrelse. 3. 0,70 0,73 Sandlag. 4. 0,73 0,75 Fedt Ler med Planterester. 5. 0,75 0,76 Sandlag. 6. 0,76 0,83 Fedt Ler med Planterester. Dette Lag gaar uden tydelig Grænse over i 7. 0,83 1,30 Tørv, indeholdende talrige Pindelag og smukke Bladaftryk, særlig af Pil. Tørvelaget gaar jævnt over i 8. 1,30 1,43 grønkg-graat gytjeagtigt Ler, der uden skarp Grænse gaar over i 9. 1,43 1,63 graablaat Ler med enkelte dueægstore Sten og tjtide Smører af Tørv ,63 1,83 Graablaat Ler med uregelmæssige Sandlag ,83 1,88 Graablaat Ler uden tydelig Lagdeling ,88 2,52 Fedt graablaat Ler med enkelte Sten paa Størrelse med Dueæg og tynde Smører af Tørv ,52 2,69 Lyst, stribet, graat, gytjelignende sandet Ler ,69 2,73 Tørvelag ,73 2,78 Sandlag ,78-2,80 Tørvelag ,80 2,85 Sandlag ,85 Smeltevandsgrus. Flydejordsdækket over Mosen er ganske tyndt; det opnaar højst en Mægtighed af ca, 75 cm. Det har visse Steder en ganske slaaende Lighed med smaastenet Moræneler, Paa andre Steder er Flydejorden over Mosen stærkt sandet, og kan endog faa en vis Lighed med utydelig lagdelt Sand, idet de fleste flade Sten tydelig ligger paa Fladen og derved giver Flydejorden en ejendommelig Tekstur. Nogle Steder indeholder den morænelignende Flydejord Smører af federe Ler lige som Flydejorden i Profilerne fra Nørre Snede og Grejsdalen. Saadanne udtværede Lag af andet Materiale finder man ogsaa i den recente Flydejord. (TANNER, 1932). Længst mod Nord i Bassinet ser man i Overkanten af Smeltevandsgruset knæbøjede Lag, der viser, at Flydejorden paa dette Sted er skredet mod Syd ind mod Bassinets Midte. I nogle enkelte Tilfælde er det imidlertid ogsaa lykkedes at identificere Flydejord i Lavninger, hvor der intet Tørvelag findes. Et Eksempel herpaa ses i en ny lille Grav ved Maade, hvorfra der hentes

11 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1943). 317 Ler til det gamle Teglværk i Gammelby. Den findes umiddelbart Nord for Teglværkets gamle Grav paa den vestlige Side af Vejen, der mod Nord fører op til Darumvejen. Man finder i den ca. 2 m høje og 75 m lange Nordøstvæg et Bassin fyldt med leret og smaastenet Sand (Fig. 6). Dette Bassin, der er ca. 2,so m i Diameter, ligger nedsænket i ret groft, graabrunt, visse Steder smukt lagdelt Sand, hvori der findes utydelige Lag af nøddestore Sten. Ved at ^ ts-.,,g),li\wfcl. -.-*?«-,.? î*-»''*-t5^ssf%. 'S- Fig. 6. Parti af Nordostvæggen ved Maade. Koen græsser lige over det lille Bassin med Flydejord. grave det øverste ca. 20 cm tykke Pløjelag af viste det sig, at det lerede Sand ligger som en Kalot i det graabrune Sand. Det lerede, lyst gule, okkerplettede Sand i Bassinet indeholder en Del Sten større end et Hønseæg og gør i det hele taget et meget moræneagtigt Indtryk. Omkring denne Kalot ligger der graabrunt Sand. Grænsen mellem dette Sand og Kalotten er tydelig, men ikke skarp, fordi det lerede Sand sender talrige smaa, 5 10 cm lange Protuberanser ud i det graabrune Sand. Stedvis ser man Striber af rent hvidt, udvasket Sand i det graabrune Sand. Disse Striber ligger i Almindelighed konformt med det lerede Sands Yderflade. Hele Partiet er yderst omgivet af et Omraade af graabrunt og hvidt Sand med talrige krøllede Striber af sandet Ler af samme Udseende som det i Kalotten. Der findes ikke lignende Fænomener andre Steder i Graven, og der synes ikke at være andre Kalotter i de nærmeste Omgivelser. Det graabrune Sand grænser op til Leret i Teglværksgraven ved en lodret Væg. Det gule Ler ligner fuldstændig Pseudo-

12 318 AKSEL NØRVANG: Profiler gennem B'lydejord i Jylland. morænen over Yoldialeret i Graven umiddelbart Øst for Esbjerg, paa de Steder hvor Flydejorden er temmelig sandet. Derimod ser man ikke noget, der ligner Gryderne, som er iagttaget i Klinten og de øvrige Grave i Nærheden af Esbjerg. En anden Forekomst ses lige Syd for Hovedlandevejen fra Esbjerg til Ribe ved Landsbyen Aalbæk, 3 4 km Nordvest for Bramminge. Her er en lille Sandgrav ført ind i Sneum Aas Vestskrænt. Ing. 7. Parti af Sydøstvæggen i Grusgraven ved Aalbæk. Man ser nederst det smukt lagdelte Diluvialsand og derover Kilen af Diluvialgrus. Paa dette Grus hviler det stenede Sand, som indeholder Blokke af lagdelt Diluvialsand. I Graven ser man to temmelig rene Profiler, begge strygende SV NO. Det sydøstligste Profil er knap 3 m højt og ca. 5 m langt (Pig. 7). Nederst i Profilet ses 0,5 m skarpkantet, hvidt, groft Sand, der indeholder betydelige Mængder af blaalig Kvarts, og som er frit for røde Feldspatkorn. Det er af ganske samme Art som det omdiskuterede Kvartssand paa Vejleegnen. Sandet er smukt lagdelt. Dette Sand overlejres tydelig nok diskordant af lyst graabrunt, diluvialt Sand med en fin, horisontal Lagdeling. Mellem disse to Sandaflejringer ser man i den nordøstligste Ende af Profilet indskudt en ca cm mægtig Kile af Grus, hvis Kornstørrelse ligger omkring Hasselnødstørrelse. Enkelte Sten i Gruset har dog Størrelse som Dueæg. Diluvialsandet var mod Sydvest godt 1 m mægtigt; mod Nordøst omkring 2 m mægtigt. Over dette Diluvialsand ligger der et Lag af stenet Sand, hvis Mægtighed svinger mellem 1 og 2 m. Sandet mangler enhver Tekstur og indeholder spredte Sten. De fleste er paa Størrelse med en knyttet Næve, men

13 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1943] hist Og her ser man ogsaa Sten indtil Barnehovedstørrelse. Grænsen mellem det nedre Diluvialsand og det øverste Lag af stenet Sand er skarp, men uregelmæssig; den afskærer Lagene i Diluvialsandet diskordant. Oppe i det stenede Sand ser man flere Blokke af det diluviale Sand, der fremtræder ret tydeligt paa Grund af den gennemførte Lagdeling. Man kan i flere Tilfælde se, at Blokkene er drejet ud af deres oprindelige Stilling, idet Lagene, staar skraat. I Profilets Sydvestende ser man et 20 cm mægtigt Lag af Grus, der indeholder een af disse Blokke af Diluvialsand. Gruset mangler ganske Tekstur. Største Parten af Stenene i Gruset er paa Størrelse med Hasselnødder, men der ses mange Sten større end en knyttet Haand. Et Par enkelte er paa Størrelse med et Bamehovede. Dette Gruslag overlejrede ogsaa Diluvialsandet med en diskordant Grænseflade. I det diluviale og det tertiære Sand ses en Del smaa Spring, som ikke lader sig følge op i det stenede Sand. Det nordvestlige Profil er ca. 5m højt og 15 m langt. De nederste 4 m bestaàr af det lagdelte, diluviale Sand. Over dette Sand ligger ogsaa her et Lag af stenet Sand, som imidlertid er temmelig forstyrret ved Udgravninger, der atter er udfyldt. Der kan næppe herske Tvivl om, at det stenede, teksturløse Sand er en Flydejord, der i sig har optaget Blokke af det nedre, lagdelte Diluvialsand. I Nørre Snede ligger der et Teglværk lige Nord for Byen ved Vejen, der fortsætter til Viborg. I Graven, som hører til dette Teglværk, ser man et ejendommeligt Profil i Flydejord, der viser Opstuvninger som Følge af Flydebevægelsen. Profilet ses i den nordvestlige Del af Graven, hvor Jordlagene er blottede i en Nordvæg. Man ser her nederst i Væggen 1^ 1,5 m halvfedt Ler. Herover ligger et Sandlag af vekslende Mægtighed, der midt i Profilet svulmer op og danner to Volde. Øverst bestaar Væggen af Flydejord, som ganske ligner Moræneler. Jordoverfladen har en ret ringe Hældning imod Vest, og i denne Retning bhver Flydejordslaget tyndere. Over dette Lag af Flydejord ligger et 0,5 1 m mægtigt Lag af stenet Sand, der imidlertid visse Steder i Væggen indeholder stenfrie Partier. I et enkelt af disse stenfrie Partier ser man endnu tydelige Spor af en oprindelig Lagdeling. Vi staar altsaa. ogsaa her over for en Flydejord af ganske samme Udseende som den i Aalbæk-Profilet. Øverst afsluttes Lagfølgen af de sædvanhge cm Blegsand og det tynde Pløjelag. Man bemærker i denne Flydejord ejendommelige Opstuvninger, der skyldes Flydningen; idet de sandede Partier er sammenstuvet i to Volde, der i

14 320 AKSEL NØRVANG: Profiler gennem Flydejord i Jylland. Profilet er skaaret lige paa tværs. I Myderetningen ser man, at den Flydejord, der har passeret over disse Volde, har taget mindre Partier af dem med sig og tværet disse ud i lange Slirer, ganske paa samme Maade som det ses i Grej sdal-pr of ilet, men her fremtræder det meget tydeligere som Følge af Materialernes større Forskelligartethed. I den sydøstlige Del af Graven ser man ogsaa Fænomener, der kan skyldes Jordflydning, uden at det dog er muligt at finde sikre Tegn paa, at der er foregaaet nogen Bevægelse af Jordlagene. I en 2,5 3 m og ca. 50 m lang Vestvæg ser man over magert Ler, stenet Sand, der hist og her viser en ejendommelig stribet Tekstur. Over dette Lag findes stærkt krøllede Lag. Det er ikke lykkedes at finde de store Flydej or dsterr asser af samme Art, som man hyppigt ser i nordligere Egne, dannet i Nutiden. Saa vidt det fremgaar af Litteraturen, er saadanne Terrasser heller ikke fundet i Nordtyskland. Derimod indeholder den franske Litteratur Beskrivelser af saadanne»fausses terrasses«(dangeakd 1935). Dette Forhold kan muligvis give interessante Oplysninger om Istidens Klimaforhold ; thi Terrassedannelsen foregaar i Nutiden i mildere Egne end Dannelsen af Strukturmarken (TH. SØRENSEN" 1935). Derimod finder man Flydejord, der maaske danner en Parallel til de Tunger af Flydejord, man ofte ser paa Fjeldskrænter i nordlige Egne. Det har nemlig længe været kendt, at Morænen ofte har en betydelig større Mægtighed ved Foden af Bakkerne end paa deres Top, og man har længe ment, at Jordflydning i senglacial Tid, foruden Nedpløjning o. lign. i Nutiden, har været medvirkende tu denne Dannelse. Et Eksempel paa et saadant Profil er fundet i en lille Grav ved Nørhoved Nord for Nørre Snede. I Graven ser man en Østvæg, der er ca. 4 m høj mod Nord og omkring 3 m høj i den sydlige Del. I Gravens Bund ser man hvidt Kvartssand af samme Art, som er beskrevet som det saakaldte pliocæne Sand fra Vejle- Egnen. Derover finder man lysegraat, diluvialt Sand. Dette Sandlag er ca. 3 m mægtigt i den nordlige Ende af Profilet; i den sydlige Del er det kun 1 m mægtigt. Laget overdækkes af Moræneler (Flydejord), der er ca. 0,5 m mægtigt i Profilets Nordende, men er mere end en Meter mægtigt i Sydenden. I Moræneleret ligger der talrige Linser af lagdelt Sand med stærkt bøjede og vredne Lag, hvorved dette Morænedække faar et meget kaotisk Udseende, og i nogen Grad minder om Flydejorden i Aalbæk-Profilet. Saadanne Profiler

15 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [ finder man ret ofte, men i Almindelighed er Flydejorden saa udifferentieret, at man ikke kan konstatere dens oprindelige Natur. Det er. dog lykkedes mig at finde.endnu en Lokalitet, hvor Flydejorden har et karakteristisk Udseende. I Grejsdalen findes der tæt ved Vejle flere Grave i det grove, hvide Kvartssand; der tidligere har været anset for at stamme fra Pliocæn. I den største af disse Grave ser man et interessant Profil. Graven danner en halvcirkelformet Indskæring i Grejsdalens vestlige Dalside. Over en halv Snes Meter af det grove Kvartssand ser man ca. 10 m vellejret, ret groft Diluvialsand, der er overdækket af et Lag af Moræneler. Øverst i Væggen er det kun omkring 1 m mægtigt. I den ca. 30 m lange nordlige Del af Væggen ser man imidlertid, at Morænelerslaget tiltager i Mægtighed nedefter, og ved Væggens Ende, paa det Sted, hvor der for Tiden aflæsses Afrømningsmateriale paa Højde med Grænselinien mellem det grove, hvide Kvartssand og det finere, mere graa Diluvialsand, har Morænen en Mægtighed mellem 2 og 3 Meter. Moræneleret i denne nedre Del af Væggen har et meget ejendommeligt Udseende, idet man ser talrige, ofte mer end 8 Meter lange og omkring 20 cm tykke Slirer af federe, men alligevel stenet Ler i det ret magre Moræneler. Disse Slirer ligger alle parallelt med Morænens Grænseflade mod det diluviale Sand. Ned mod denne Grænseflade bliver det magre Moræneler gradvis mere stenet af Sten, der for største Delen er paa Størrelse med en knyttet Haand, men hvoraf enkelte er betydelig større, langt over Hovedstørrelse. Man kan tydelig se, at de fleste Sten ligger med den største Flade parallelt med Grænsefladen mod Diluvialsandet, altsaa hældende en lille Smule ned imod Dalen. Et enkelt Sted ser man en Nedposning af Moræneleret i Sandet. Nedposningen er ca. 1,5 m lang og 20 cm bred; den hælder ca. 20 mod Øst. Grænsefladen mellem Sandet og Moræneleret er ellers tydelig og skarp og overskærer Sandlagene diskordant. I Issø-Leret finder man hyppigt indlejret Moræneler, som kan forekomme paa forskellig Maade. Det kan dels ligge som mer eller mindre uregelmæssige Indskud imellem Varvene man finder i saa Fald kun et enkelt eller nogle faa Indskud af betydelig Mægtighed paa den samme Lokalitet eller det kan udgøre en Del af Varvenes Sommerlag. I sidstnævnte Tilfælde er Morænelerslagene altid ganske tynde, og man finder dem næsten altid i flere paa hinanden følgende Varv. I begge Tilfælde er Aflejringen af det moræneagtige Materiale

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg af S. A. ANDERSEN Abstract The peninsula of Roesnaes (Røsnæs) on the northwest coast of Zealand has by some authors been regarded as a series of drumlins, by other

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN Af HELGE GRY*) Abstract The burrows found in about 20 horizons in the sandy Robbedale formation in the Purbeck-Wealden deposits on the island of

Læs mere

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909.

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Af MEDDELELSER FRA DANSI( OEOLOOlSI(,FORENINO er tidligere udkommet: Nr. 1 (1894): K. J. V. STEENSTRUP. Om Klitternes Vandring. Udsolgt. Nr. 2 (1895): VICTOR MADSEN.

Læs mere

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies.

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Foreløbig Meddelelse af N. HARTz. I Somrene 1910 og 1911 har jeg for >Danm~rks geologiske Undersøgelse«foretaget en Række Undersøgelser i Femsølyng og nogle nærliggende»skovmoser«i

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

Struvit fra Limfjorden.

Struvit fra Limfjorden. Struvit fra Limfjorden. Af O. B. BØGGILD., Struviten, der er det mineralogiske Navn. paa den af alle Kemikere velkendte Forbindelse, fosforsur Magnesia-Ammoniak, NUl Mg POol, 6H20, er i Naturen fundet

Læs mere

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN Thy og Vester Han Herred er Kontrasternes Land. Vesterhavets voldsomme Angreb har skabt den lige Vestkyst, der krummer sig uden om Hanstholms Forbjerg,

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941.

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Mødet 20. Januar 1941. Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om: Røgle Klint. Foredraget var en Fremlæggelse af VICTOR MADSEN

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Victor Madsen. 1865 1947.

Victor Madsen. 1865 1947. Victor Madsen. 1865 1947. Tirsdag den 15. Juli 1947 afgik Dansk Geologisk Forenings Æresformand, den tidligere Direktør for Danmarks Geologiske Undersøgelse, Dr. phil. VICTOR MADSEN, ved Døden paa Frederiksbergs

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE

VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE af Peter Gravesen Vinduer og sprækker er begreber geologer normalt forbinder med hårde krystallinske bjergarter og ikke med løse aflejringer, som f.eks.

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

En fossil Hvalrostand fra Esbjerg.

En fossil Hvalrostand fra Esbjerg. En fossil Hvalrostand fra Esbjerg. Af V. NORDMANN. ". Abstract. A fossil walrus tooth is described. The circumstances surrounding the finding are discussed; they indicate that the tooth was clearly not

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser.

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag.

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag. Støjfjerner i lag Denne guide er skrevet i A4-format, så det er lettere at udskrive den. Materialet kommer til at indgå som en del af et nyt og større skriftligt materiale om HDR-fotografering og efterbehandling

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. o Anmeldelser og Kritikker. W. RAMSAY'S Teorier om Aarsagen til de sen- og postglaciale Niveauforandringer. Et referende Arbejde 1 ) af Ellen Louise Mertz. INDLEDNING. Gennem en længere Aarrække har der

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

' / i. :>!Mt. -Æ- _ i «^ f.a,*' & *-\^' 1. Marts 1855 11. Oktober 1909.

' / i. :>!Mt. -Æ- _ i «^ f.a,*' & *-\^' 1. Marts 1855 11. Oktober 1909. :>!Mt. -Æ- ' / i J,* _ i «^ f.a,*' & *-\^' 1. Marts 1855 11. Oktober 1909. Carl Christian Gottsche. Mindetale holdt ved Dansk geologisk Forenings Møde den 25. November 1909 af _J VICTOR MADSEN. Ved Professor

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November 1922. Naar

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm.

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. I Nedre Kambriurh. KAJ Af HANSEN. With an English Summary. A. Skåne. Den nedrekambriske Lagserie i Skåne kan i grove Træk inddeles saaledes:

Læs mere

Tekstbokse er et meget fint værktøj til at få placeret tekster et vilkårligt sted i et dokument. Det vil det følgende give nogle eksempler på.

Tekstbokse er et meget fint værktøj til at få placeret tekster et vilkårligt sted i et dokument. Det vil det følgende give nogle eksempler på. Indhold Lav en tekstboks...2 Indskrivning af tekst...2 Tekstboksens størrelse...3 Sammenkædning af tekstbokse...4 Billeder og tekster...4 Rækkefølge...6 Fjerne en tekstboks...6 Rammer og udfyldning...6

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Kystklinten ved Lodbjerg

Kystklinten ved Lodbjerg Kystklinten ved Lodbjerg Geologi og dannelseshistorie Af Ole Silkjær, Horsens og Helle Guesdon, Aalborg Lodbjergområdet er en landskabsmæssig naturperle med talrige historier at fortælle, og Lodbjerg Kystklint

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe

Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe Danmarks og Grønlan Geologiske Undersøgelse Rapport 2006/9 Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe En 3-D geologisk model af kildeområde og faneområde Ved den forurenede grund ved den tidligere

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Første Forsøgsrække. Side 1

Første Forsøgsrække. Side 1 Efter Hr. Telegrafdirektørens Paalæg skal jeg herved tillade mig at afgive Beretning om de Forsøg, som Statstelegrafvæsenet i Efteraaret 1898 og Foraaret 1899 har ladet foretage med Telegrafering uden

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt «Efternavn» «Firma» «Adresselinje1» «Adresselinje2» «Postnummer» «By» Jordforureningskontoret Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/03-0007 Ref.: KAJ/14 Den 22. januar 2004 Afslag på at tilføre

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

En ny københavnsk Lokalitet. forsteningsførende Paleocæn.

En ny københavnsk Lokalitet. forsteningsførende Paleocæn. En ny københavnsk Lokalitet for forsteningsførende Paleocæn. (En foreløbig Meddelelse). Af Alfred Rosenkrantz. ^ *- ' " -» _ ^ Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 20. é=r «- -^ ; ; "^

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Appendiks til Grafisk design side 122

Appendiks til Grafisk design side 122 Appendiks til Grafisk design side 122 Appendiks 122/2 Et helt almindeligt portrætfotografi Her er et billede af et helt almindeligt menneske. Modellen er ikke professionel, og billedet er et eksempel på

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

DEN MIOCÆNE BRUNKULSFLORA OG DENS GEOLOGISKE MILJØ I SØBY-FASTERHOLT OMRÅDET SYDØST FOR HERNING

DEN MIOCÆNE BRUNKULSFLORA OG DENS GEOLOGISKE MILJØ I SØBY-FASTERHOLT OMRÅDET SYDØST FOR HERNING DEN MIOCÆNE BRUNKULSFLORA OG DENS GEOLOGISKE MILJØ I SØBY-FASTERHOLT OMRÅDET SYDØST FOR HERNING B. ESKE KOCH, WALTER L. FRIEDRICH, E. FJELDSØ CHRISTENSEN OG ELSE MARIE FRIIS KOCH, B. E., FRIEDRICH, W.L.,

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

119/3 Sømandsbluse Hue, Vanter

119/3 Sømandsbluse Hue, Vanter 119/3 Sømandsbluse Hue, Vanter Bluse str. : 3 mdr. (6 mdr) 12 mdr. (2 år) 4 år. Overvidde ca. : 47 cm (54 cm) 61 cm. (65 cm) 74 cm. Hel længde : 24 cm (28 cm) 33 cm (37 cm) 42 cm. Garnforbrug : 150 (200)

Læs mere

Word-5: Tabeller og hængende indrykning

Word-5: Tabeller og hængende indrykning Word-5: Tabeller og hængende indrykning Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da

Læs mere

Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse.

Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse. Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse. Det landsdækkende kort i målestoksforholdet 1:200.000 over de overfladenære jordarter blev udgivet som trykt kort i 1989. Dette

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere