Profiler gennem Flydejord i Jylland.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Profiler gennem Flydejord i Jylland."

Transkript

1 Profiler gennem Flydejord i Jylland. Af AKSEL NØRVANG. I den danske Litteratur finder man en Del Beskrivelser af Moser, som er dækket af Aflejringer, der ikke kan være afsat af Isen eller af Smeltevandet fra denne. Materialet i Lagene, der dækker dem, stammer utvivlsomt fra Mosernes nærmeste Omgivelser, og saadanne Dæklag er derfor til Tider blevet betegnet som Flydejord, uden at man har taget noget Hensyn til, om der i dem findes positive Tegn paa den Flydning, som skulde have bragt Jordlaget ud over Mosen. Dels af denne Grund, og dels fordi der i Dæklagene findes ret betydelige Serier af lagdelt Sand, maa man anse det for uheldigt at benytte Ordet Flydejord for hele Dæklaget. I denne Afhandling forstaas derfor ved Flydejord amorf Flydejord, d. v. s. en Aflejring, som findes paa sekundært Leje uden at have været underkastet nogen gennemført Sortering af Vand eller Vind undervejs. Flydejorden har i Almindelighed et mer eller mindre moræneagtigt Udseende og kendetegnes ofte ved Forekomsten af udtværede Ler- og Sandstriber eller Blokke af fremmede Sedimenter, ved Forstyrrelser i de underliggende Lag som Følge af Flydningen (»Slæb«i Sandlag, Opstuvninger etc.) eller ganske simpelt ved, at et saadant Lag af usorteret Materiale kun kan tænkes at være kommet paa sit nuværende Leje ved Nedflydning af lerede Sedimenter i Nærheden. Saasnart Vand eller Vind har medvirket i saa høj Grad, at Laget er blevet lagdelt, savnes i Almindelighed ethvert Kriterium for, at der har foregaaet en Flydning, og Materialet kan derfor lige saa godt tænkes at være tilført paa sædvanlig Vis ved Transport af Vand eller Vind. En Udvaskning af Flydejordens Lersubstans ændrer imidlertid sjældent dens karakteristiske Udseende. Dette har en vis Betydning, fordi denne Proces sikkert hyppigt har fundet Sted. I Egne med Polarklima sker nemlig en saadan kraftig Udvaskning af Jordbundens Kolloider, da Overfladevandet er meget

2 308 AKSEL NØRVANG: Profiler gennem Flydejord i Jylland. elektrolytfattigt (RAMANN 1915, TH. SØRENSEN 1935). Denne udvaskning sker selvfølgelig ogsaa i Flydejorden saavel som i ethvert andet Sediment, men der foregaar ingen Omlejring, og Flydejorden bibeholder sit almindelige udseende, men kan selvfølgelig ikke mere blive plastisk. Saadanne Moser, overdækket af et mer eller mindre leret og sandet Lag, kendes i særlig Grad fra Brørup-Egnen, hvor de allerede er blevet undersøgt i 1898 af N. HARTZ (1909). Han interesserede sig dog væsentligt for Tørvens Indhold af Planterester. I Forbindelse med disse Moser beskriver HARTZ et Par interglaeiale Moser fra andre Egne, hvoraf særlig Mosen ved Høilund Søgaard har vist Forhold, som er af Interesse i denne Forbindelse. HARTZ skænker ikke Dæklaget over Moserne nogen særhg Opmærksomhed, og anser det for at være af glacigen Oprindelse (HARTZ og ØSTRUP 1899, HARTZ 1900). I det hele taget har man længe været noget usikker med Hensyn til dette Dæklags Oprindelse. Saaledes hævder N. O. HOLST (1904), at Sandet skulde opfattes som Flyvesand. Dette Spørgsmaal blev imidlertid afgørende løst af A. JESSEN (1905). Han hævder først af alle, at Brørup-Moserne ikke har v^ret overskredet af nogen Gletscher, og at Dæksandet»er en sekundær Aflejring, der i Tidens Løb er skyllet ud over Mosen, til Dels ogsaa ført derud af Vinden eller skredet ud over Tørven«. N. HARTZ (1909) fastholdt imidlertid sin Opfattelse, at Dæklaget var afsat af Isen, der maatte have skredet ud over Moserne, og USSING (1910) hævder endnu den gamle Opfattelse, at Moserne er dækket af fluvioglacialt Sand og»geschiebesand«. For at faa en endelig Løsning paa Problemet foretog en Kommission, bestaaende af A. JESSEN, V. MADSEN, V. MILTHERS og V. NoKDMANN i Aarene og 1917 en Undersøgelse af Brørup-Moserne. Resultatet blev i det store og hele en Bekræftelse af JESSENS Paastande, idet der opnaaedes Enighed om, at Dæklaget over Moserne ikke var nogen Moræne, men bestod af Flydejord^). (A. JESSEN, V. MADSEN, V. MILTHERS og V. NORDMANN 1918). De interglaeiale Moser blev atter undersøgt af V. MILTHERS (1925) og K. JESSEN og V. MILTHERS (1928). Disse Undersøgelser har lige- 1) Mosen i Brørup Mergelselskabs Grav skulde danne en enkelt Undtagelse. Det maa imidlertid anses for sandsynligt, at ogsaa denne Mose er dækket af Flydejord. De ejendommelige Forstyrrelser i Lagene tyder nemlig ifølge Beskrivelserne paa at være en typisk Brodelboden. Dette Problem skal iøvrigt omtales nærmere i en senere Afhandling.

3 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1943]. 309 ledes i særlig Grad beskæftiget sig med Tørvelagenes Indhold af Planterester, selv om Dæklagene ogsaa er blevet ret udførligt behandlet. Resultatet er i det væsentlige hvad Dæklagene angaar blevet en Bekræftelse af A. JESSEN, V. MADSEN, V. MILTHERS og V. NoRDMAXNS Iagttagelser. Ved disse Undersøgelser er der imidlertid ikke fundet noget Træk, der gør det muligt at kende Flydejorden fra Moræne og Stenet Sand, naar man undtager JESSENS Iagttagelser fra Mosen ved Høilund Søgaard, ;^j hvor Stenindholdet tydelig. ^ aftog ud mod Midten af Mo- "" ' ' [ sen (JESSEN 1905). Denne Iagttagelse er senere gjort i andre af Moserne (A. JESSEN, Fig. 1. Fra Udgravningen ved Høilund Søgaard, Horisontalt lagdelt, leret Sand, som overlejrer den interglaciale Tørv. V. MADSEN, V. MILTHERS og V. NORDMANN, 1918). I Haab om, at det skulde lykkes at finde andre og mere almengyldige Træk eller for i det mindste at faa Lejlighed til at iagttage det omtalte Dæksand, lod jeg foretage en Udgravning i Mosen ved Høilund Søgaard. Det voldte en Del Besvær at bestemme, hvor Udgravningen burde foretages, idet Stedsangivelserne for de tidligere anlagte Udgravninger er højst mangelfulde i de forskellige Afhandlinger. Ved Hjælp af Egnens Folk, der har deltaget i de tidligere Udgravninger og de utydelige Spor, der endnu findes af Gravene, er det imidlertid lykkedes mig at stedfæste dem. Jeg valgte nu at grave ned i en ikke tidligere undersøgt Del af Mosen ca. 4 m Nordøst for Skovløberhusets nye Brønd. Graven blev 1,35 m paa den ene Led og O, s o paa den anden og 2,66 m dyb. Der saas her følgende Lagserie, regnet fra Jordoverfladen nedefter: 1. 0,00 0,30 Pløjelag. 2. 0,30 0,90 Graabrunt, fint skraalejret Flyvesand.

4 310 AKSEL NØRVANG: Profiler gennem Flydejord i Jylland. 3. 0,90 0,95 Sort, humøst Sand af tørveagtig Beskaffenhed (oprindelige Jordoverflade). 4. 0,95 1,20 Blegsand uden tydelig Tekstur. Laget indeholder spredte, vindslidte Sten mindre end Nødder. 5. 1,20 1,30 Sort Al. 6. 1,30 1,60 Løs, sort Al med brandgule Pletter. Dette Lag gaar jævnt over i 7. 1,60 2,20 utydelig horisontalt lagdelt, leret Sand med ganske faa, nøddestore, spredtliggende Sten (Fig. 1). Dette Lag gaar jævnt over i 8. 2,20 2,35 Overgangslag, klægt. 9. 2,35 Tørv.. Paa dette Sted er Mosen altsaa ogsaa dækket af fint Søsand, saadan som det har vist sig at være Tilfældet i alle de andre Profiler igennem Mosen med Undtagelse af den store Grav, der blev gravet i 1913 lige i Mosens Udkant. Det ser saaledes ud, som om Flydejorden kun har spillet en ret ubetydelig Rolle ved Udfyldningen af Bassinet. Efter at Tørvedannelsen var afbrudt, er der sket en ret betydelig Udskylning af fint Sand og Ler, hvorved Bassinet i Hovedsagen er blevet fyldt, og først derefter er der sket en Smule Jordflydning langs Bassinets Rand. Ganske det samme synes at være Tilfældet med de interglaciale Moser i Emmerlev Kiev. (NORDMANN 1925, JESSEN og MILTHBRS 1928). Den nordligste af de to Moser er nu næsten fuldstændig bortskyllet. Man kan dog i Stranden lige foran Klintens Fod se Tørven F'ig. 2. Den nordligste Mose i Emmerlev Kiev set fra Nord. Yderst til højre ved Spaden ses den ca. 1 m høje Ryg af Moræneler, der danner Mosens vestlige Begrænsning. Umiddelbart til venstre for og parallelt med Maalebaandet ser man det sorte Tørvelag stikke frem talrige Steder.

5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 10 [1943]. 311 stikke frem hist og her. Grunden til, at Havet har eroderet stærkere i Mosen end i den tilstødende Morænelersklint, er den, at det fine, horisontalt lagdelte Sand, der overdækker Mosen, meget let skylles bort. Som man vil se af Fig. 2 ligger Tørven i et Parti af Forstranden, der er skilt fra den øvrige Del af Forstranden ved en skarp, ea. 1 m høj Ryg af Moræneler, parallel med Klinten. Denne Morænelersryg er Resterne af Moselavningens vestlige Begrænsning, der endnu er bevaret, fordi Moræneleret ikke angribes saa stærkt Fig. 3. Lagene over Torven i den nordligste Mose i Emmerlev Kiev set fra Vest. Næsten udelukkende fint, horisontalt lagdelt Sand. af Havet, der ved Storm er gaaet ind bag om denne Ryg og har bortskyllet de fine Sandaflejringer, som har dækket Mosen. I den tilbageblevne Del af Klinten kan man imidlertid endnu iagttage dette Sand. Man ser intet Steds noget Lag af Flydejord over Mosen. Den er næsten udelukkende overdækket af det smukt og regelmæssigt horisontalt lagdelte Finsand (se Fig. 3). Ud mod Midten af Bassinet indeholder dette dog et Par tynde Gruslag paa ca. 10 cm. Gruset er nogenlunde velsorteret. De fleste Sten er paa Størrelse med et Hønseæg; enkelte Blokke er dog af Nævestørrelse. Visse Steder er Sandet gennemskaaret af smaa Spring, der sandsynligvis er foraarsaget af Sammensynkninger i den underliggende Tørv. Disse Forstyrrelser findes da ogsaa væsentlig ud imod Midten af Bassinet. Hist og her ser man Reder af stenet Sand i den øverste Del af Sandet umiddelbart under det tynde Pløjelag. De er i Almindelighed 5 6 m i Diameter og naar 0,75 m ned under Jord-

6 312 AKSEL NØRVANG: Profiler gennem Flydejord i Jylland. overfladen. Det er imidlertid mest rimeligt, at disse Fænomener er en Følge af Jordforbedringsarbejder ell. lign. Nogle Steder ser man ogsaa et tyndt Lag af stenet Sand, udfyldende Synklinaler i det lagdelte Sand, som kan være svagt foldet i den midterste Del af Bassinet. Det stenede Sand i Klinten viser intet Steds noget Spor af en oprindelig Tekstur, og alle Stens Stilling er tilfældig. Sten paa Fint Sand Fint Sand med Lerstriber Fig. 4. Nederst ses det øverste Tørvelag i den sydligste Mose i Emmerlev Kiev. Over Tørven ser man det fine, lagdelte Sosand. Størrelse med et Hønseæg er ret almindelige. Der kan næppe være Tvivl om, at dette stenede Sand er en udvasket Flydejord, hvilket dets Beliggenhed i smaa Bassiner over Moselavningen ogsaa tyder paa. Man maa imidlertid forbavses over den ganske ubetydelige Rolle, som Flydejorden har spillet ved Udfyldningen af Bassinet. Heller ikke ud mod Bassinets Rand finder man noget Flydejordsdække af større Mægtighed. Man bemærker dog, at det øverste Pløjelag er temmelig stenet. Det er derfor sandsynligt, at der over Mosen har ligget et ganske tyndt Lag af Flydejord, ikke tykkere end Pløjelaget. Forholdene her minder meget om dem, man finder i Mosen ved Høilund Søgaard. Efter Aflejringen af Tørven er den øvrige Del af

7 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1943]. 313 Bassinet blevet opfyldt af firie-søaflejringer,- og Flydejorden har kun til sidst udjævnet de sidste svage Spor af Relief. Den sydligste af de to Moser er ogsaa haardt angrebet af Havet, der har ædt sig ind i Klinten paa dette Sted og skyllet Mosebækkenets Sider fri. Mosen ligger imidlertid noget højere end den nord- Hge og den er derfor noget bedre bevaret, idet selve Tørvelaget vanskeligere angribes af Bølgeslaget end det fine Sand, selv om Tørven alligevel ikke er saa modstandsdygtig mod Havets Angreb som Moræneleret, hvoraf største Parten af Klinten er opbygget. Som det fremgaar af Fig. 4 er ogsaa denne Mose væsentligt overlejret af fine Søsedimenter, der intet Steds er dækket af stenet Sand. Mosen er bemærkelsesværdig, fordi den indeholder to ret mægtige Tørvelag, adskilte ved et Lag af blaaligt, meget fedt Ler. Paa Grund af Klintens uregelmæssige Form paa dette Sted var det vanskeligt at opmaale Mosens Dimensioner og selve Lagfølgen lader sig kun angive ved at sammenstykke Opmaalinger fra forskellige Steder af Mosen. Man faar herved følgende Profil regnet fra Jordoverfladen nedefter: 1. 0,00 ca. 4,00 m lagdelt fint Sand i den nedre Del umiddelbart over Tørven indeholdende tynde Striber af blaaligt Ler og Tørvesmører. 2. ca.4,00 ca. 4,50 m Tørv, haardt sammenpresset indeholdende talrige Grenstumper. 3. ca. 4,50 4,65 m ,85 5,04 m 5,04 5,05 m 5,05 5,30 m 5,30 5,45 m 8. 5,45 5,75 m Ler med mørke Striber af Tørv. Graat, fedt Ler uden tydelig Lagdeling. Tørvestribe. Graat Ler af samme Art som 4. Blaat Ler, uden tydelig Lagdeling. Tørv. To Meter Syd for dette opmaalte Profil foretog jeg en Udgravning ned i Stranden ved Klintens Fod, hvorved det blev muligt at opmaale Resten af Serien. 8. 5,45 5,80 m Fast presset Tørv med talrige Grenstumper. 9. 5,80^6,30 m Tørv indeholdende 5 10 cm tykke Træstumper og talrige Smører af stenet Ler (Moræneler) ,30 6,45 m Moræneler. Laget Nr. 9 var særlig interessant som Følge af sit Indhold af 2i2

8 314 AKSEL NØRVANG: Profiler gennem Flydejord i Jylland. Smører af Moræneler, der sandsynligvis er dannet ved en Slags Jordflydning under Vandet (HADDING 1931). I Bovbjerg-Profilet ca. 300 m Nord for Trans Kirke ser man imidlertid en Mose (Fig. 5), der virkelig er dækket af Flydejord. Der er tidligere iagttaget Tørv overdækket af andre Jordlag i denne Klint. Saaledes skriver N. HARTZ (1909):»En Prøve herfra er sam- '"ïdî" Fig. 5. Mosen i Bovbjerg Klint. Under det øverste Lag al Flydejord bemærker man det øverste, sorte Tørvelag : derunder følger det fede Ler, der skiller det øverste Torvelag fra det nederste, der skimtes som en mørk Stribe lige over de nedskredne Wasser. let af Højskoleforstander, cand. theol. CHRISTOFFER BAAGØ for omtrent 40 Aar siden; han meddeler herom i Brev af 13. April 1903 følgende:»det var den østligste, øverste flig af et tørvelag, der laa over en alen under grønsværen ; det var skredet en favn ned ; meget mere var styrtet helt ned og toges af havet. Jeg har nu i anden udgave af Traps topografi truffet en beretning om et besøg paa Bovbjerg 1858 altsaa en halv snes aar, før jeg var der. Den er meget oplysende :»Det mærkeligste var en dyb indskæring, hvorved er blottet et interessant lag af martørv, nemlig: a) ældste formation, 1 1% alen i gennemsnit, b) 1 % ^'len kompakt 1er, c) anden formation tørv, 14 alen i gennemsnit, d) 1 alen grus og 1er og endelig øverst e) grønsvær c. % alen«. Det har altsaa været den sidste rest af det øverste interglaciale tørvelag, som jeg saa paa skred mod havet«. Denne særdeles interessante Beretning mister desværre i høj Grad i Værdi paa Grund af, at Stedet for Fundet ikke er præcist angivet. Det synes altsaa i Følge ovenstaaende at være sandsynligt, at der tidligere i Klinten har været endnu en flydejordsdækket Mose, som nu er taget fuldstændig af Havet. Til Gengæld

9 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1943]. 315 er den Moseaflejring, der beskrives af NØRREGAARD (1912), saa nøjagtigt stedfæstet, at den er nem at genfinde. Herom skriver NØRRE GAARD :»I Nærheden af Trans findes øverst i Klinten en Mose, der er dækket af Moræneler og maa hvile paa Moræneler at dømme efter de under Mosen liggende, udskredne Jordmasser. Da dette Morænelersparti ligger som en løs Blok i fluvioglaciale Lag, er det vel rimeligst at antage, at det er ført ud med en løs Isflage. Tørven er ret stærkt presset og indeholder rigeligt af Planterester; særlig fremtrædende er Birkestammer. Tørvelaget er højst 1 Meter mægtigt. Nederst i Mosen findes stenfrit Ler med. tynde Tørvestriber. Da Mosen er dækket af Moræne, kunde det tænkes, at den var interglacial, Herr N. HARTZ har velvilligst undersøgt-tørven, men fandt intet, der tydede paa interglacial Alder. Det sandsynligste er derfor, at Moræneleret er skredet ud over Mosen ; denne ligger nemlig lige neden for en Skraaning.«Ifølge NØRREGAARDS Beskrivelse og Tegning var Mosen paa det Tidspunkt saa tilskreden, at det ikke var muhgt at iagttage dens Liggende. Dette er til Dels muligt nu, og jeg har derfor opmaalt Serien omtrent paa det Sted, den har den største Mægtighed. Som man vil se af Opmaalingen, hviler Mosen paa senglacialt Grus og ikke paa Moræneler, som antaget af NØRREGAARD. Grunden til, at det nedskredne Materiale lignede Moræneler, maa være den, at det stenfri Sø-Ler er blevet blandet med det underliggende Smeltevandsgrus. Lagene i Smeltevandsgruset ligger under Mosens nordlige Del horisontalt, mens de i den sydlige Del hælder temmelig betydeligt mod Nord. Mosen er, saa vidt det kan iagttages, aflejret i et Jordfaldshul i Hedesletten. Man ser i Søaflejringen to adskilte Tørvelag. Det nederste, der hviler direkte paa Smeltevandsgruset, er ikke mer end ca. 10 cm mægtigt paa Mosens dybeste Sted. Det lader sig følge igennem hele Bassinet fra dets nordlige til dets sydlige Rand. Ud mod Kanterne bliver det gradvis tyndere og forsvinder til sidst ganske. Over dette Lag ligger der et Lag af graablaat Ler, der skiuer det nedre Tørvelag fra det øvre. Dette graablaa Ler indeholder hist og her uregelmæssige Sandlag og tjoide Striber af Tørv, der alle ligger nogenlunde horisontalt. Over dette Lag kommer saa det øverste Tørvelag, der dog over den nordlige Del af Mosen er skilt fra dette nogenlunde stenfri Ler ved et Indskud af Grus med Deltalejring. Mosen blev udgravet og opmaalt i det midterste Parti, hvor den har sin største Mægtighed. Herved fandtes nedenstaaende Lagfølge, regnet fra Jordoverfladen og nedefter: 22»

10 316 AKSEL NORVANG: Profiler gennem Flydejord i Jylland. 1. 0,00 0,40 Sandet Pløjelag. 2. 0,40 0,70 Gruslag med store Sten over Knytnævestørrelse. 3. 0,70 0,73 Sandlag. 4. 0,73 0,75 Fedt Ler med Planterester. 5. 0,75 0,76 Sandlag. 6. 0,76 0,83 Fedt Ler med Planterester. Dette Lag gaar uden tydelig Grænse over i 7. 0,83 1,30 Tørv, indeholdende talrige Pindelag og smukke Bladaftryk, særlig af Pil. Tørvelaget gaar jævnt over i 8. 1,30 1,43 grønkg-graat gytjeagtigt Ler, der uden skarp Grænse gaar over i 9. 1,43 1,63 graablaat Ler med enkelte dueægstore Sten og tjtide Smører af Tørv ,63 1,83 Graablaat Ler med uregelmæssige Sandlag ,83 1,88 Graablaat Ler uden tydelig Lagdeling ,88 2,52 Fedt graablaat Ler med enkelte Sten paa Størrelse med Dueæg og tynde Smører af Tørv ,52 2,69 Lyst, stribet, graat, gytjelignende sandet Ler ,69 2,73 Tørvelag ,73 2,78 Sandlag ,78-2,80 Tørvelag ,80 2,85 Sandlag ,85 Smeltevandsgrus. Flydejordsdækket over Mosen er ganske tyndt; det opnaar højst en Mægtighed af ca, 75 cm. Det har visse Steder en ganske slaaende Lighed med smaastenet Moræneler, Paa andre Steder er Flydejorden over Mosen stærkt sandet, og kan endog faa en vis Lighed med utydelig lagdelt Sand, idet de fleste flade Sten tydelig ligger paa Fladen og derved giver Flydejorden en ejendommelig Tekstur. Nogle Steder indeholder den morænelignende Flydejord Smører af federe Ler lige som Flydejorden i Profilerne fra Nørre Snede og Grejsdalen. Saadanne udtværede Lag af andet Materiale finder man ogsaa i den recente Flydejord. (TANNER, 1932). Længst mod Nord i Bassinet ser man i Overkanten af Smeltevandsgruset knæbøjede Lag, der viser, at Flydejorden paa dette Sted er skredet mod Syd ind mod Bassinets Midte. I nogle enkelte Tilfælde er det imidlertid ogsaa lykkedes at identificere Flydejord i Lavninger, hvor der intet Tørvelag findes. Et Eksempel herpaa ses i en ny lille Grav ved Maade, hvorfra der hentes

11 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1943). 317 Ler til det gamle Teglværk i Gammelby. Den findes umiddelbart Nord for Teglværkets gamle Grav paa den vestlige Side af Vejen, der mod Nord fører op til Darumvejen. Man finder i den ca. 2 m høje og 75 m lange Nordøstvæg et Bassin fyldt med leret og smaastenet Sand (Fig. 6). Dette Bassin, der er ca. 2,so m i Diameter, ligger nedsænket i ret groft, graabrunt, visse Steder smukt lagdelt Sand, hvori der findes utydelige Lag af nøddestore Sten. Ved at ^ ts-.,,g),li\wfcl. -.-*?«-,.? î*-»''*-t5^ssf%. 'S- Fig. 6. Parti af Nordostvæggen ved Maade. Koen græsser lige over det lille Bassin med Flydejord. grave det øverste ca. 20 cm tykke Pløjelag af viste det sig, at det lerede Sand ligger som en Kalot i det graabrune Sand. Det lerede, lyst gule, okkerplettede Sand i Bassinet indeholder en Del Sten større end et Hønseæg og gør i det hele taget et meget moræneagtigt Indtryk. Omkring denne Kalot ligger der graabrunt Sand. Grænsen mellem dette Sand og Kalotten er tydelig, men ikke skarp, fordi det lerede Sand sender talrige smaa, 5 10 cm lange Protuberanser ud i det graabrune Sand. Stedvis ser man Striber af rent hvidt, udvasket Sand i det graabrune Sand. Disse Striber ligger i Almindelighed konformt med det lerede Sands Yderflade. Hele Partiet er yderst omgivet af et Omraade af graabrunt og hvidt Sand med talrige krøllede Striber af sandet Ler af samme Udseende som det i Kalotten. Der findes ikke lignende Fænomener andre Steder i Graven, og der synes ikke at være andre Kalotter i de nærmeste Omgivelser. Det graabrune Sand grænser op til Leret i Teglværksgraven ved en lodret Væg. Det gule Ler ligner fuldstændig Pseudo-

12 318 AKSEL NØRVANG: Profiler gennem B'lydejord i Jylland. morænen over Yoldialeret i Graven umiddelbart Øst for Esbjerg, paa de Steder hvor Flydejorden er temmelig sandet. Derimod ser man ikke noget, der ligner Gryderne, som er iagttaget i Klinten og de øvrige Grave i Nærheden af Esbjerg. En anden Forekomst ses lige Syd for Hovedlandevejen fra Esbjerg til Ribe ved Landsbyen Aalbæk, 3 4 km Nordvest for Bramminge. Her er en lille Sandgrav ført ind i Sneum Aas Vestskrænt. Ing. 7. Parti af Sydøstvæggen i Grusgraven ved Aalbæk. Man ser nederst det smukt lagdelte Diluvialsand og derover Kilen af Diluvialgrus. Paa dette Grus hviler det stenede Sand, som indeholder Blokke af lagdelt Diluvialsand. I Graven ser man to temmelig rene Profiler, begge strygende SV NO. Det sydøstligste Profil er knap 3 m højt og ca. 5 m langt (Pig. 7). Nederst i Profilet ses 0,5 m skarpkantet, hvidt, groft Sand, der indeholder betydelige Mængder af blaalig Kvarts, og som er frit for røde Feldspatkorn. Det er af ganske samme Art som det omdiskuterede Kvartssand paa Vejleegnen. Sandet er smukt lagdelt. Dette Sand overlejres tydelig nok diskordant af lyst graabrunt, diluvialt Sand med en fin, horisontal Lagdeling. Mellem disse to Sandaflejringer ser man i den nordøstligste Ende af Profilet indskudt en ca cm mægtig Kile af Grus, hvis Kornstørrelse ligger omkring Hasselnødstørrelse. Enkelte Sten i Gruset har dog Størrelse som Dueæg. Diluvialsandet var mod Sydvest godt 1 m mægtigt; mod Nordøst omkring 2 m mægtigt. Over dette Diluvialsand ligger der et Lag af stenet Sand, hvis Mægtighed svinger mellem 1 og 2 m. Sandet mangler enhver Tekstur og indeholder spredte Sten. De fleste er paa Størrelse med en knyttet Næve, men

13 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1943] hist Og her ser man ogsaa Sten indtil Barnehovedstørrelse. Grænsen mellem det nedre Diluvialsand og det øverste Lag af stenet Sand er skarp, men uregelmæssig; den afskærer Lagene i Diluvialsandet diskordant. Oppe i det stenede Sand ser man flere Blokke af det diluviale Sand, der fremtræder ret tydeligt paa Grund af den gennemførte Lagdeling. Man kan i flere Tilfælde se, at Blokkene er drejet ud af deres oprindelige Stilling, idet Lagene, staar skraat. I Profilets Sydvestende ser man et 20 cm mægtigt Lag af Grus, der indeholder een af disse Blokke af Diluvialsand. Gruset mangler ganske Tekstur. Største Parten af Stenene i Gruset er paa Størrelse med Hasselnødder, men der ses mange Sten større end en knyttet Haand. Et Par enkelte er paa Størrelse med et Bamehovede. Dette Gruslag overlejrede ogsaa Diluvialsandet med en diskordant Grænseflade. I det diluviale og det tertiære Sand ses en Del smaa Spring, som ikke lader sig følge op i det stenede Sand. Det nordvestlige Profil er ca. 5m højt og 15 m langt. De nederste 4 m bestaàr af det lagdelte, diluviale Sand. Over dette Sand ligger ogsaa her et Lag af stenet Sand, som imidlertid er temmelig forstyrret ved Udgravninger, der atter er udfyldt. Der kan næppe herske Tvivl om, at det stenede, teksturløse Sand er en Flydejord, der i sig har optaget Blokke af det nedre, lagdelte Diluvialsand. I Nørre Snede ligger der et Teglværk lige Nord for Byen ved Vejen, der fortsætter til Viborg. I Graven, som hører til dette Teglværk, ser man et ejendommeligt Profil i Flydejord, der viser Opstuvninger som Følge af Flydebevægelsen. Profilet ses i den nordvestlige Del af Graven, hvor Jordlagene er blottede i en Nordvæg. Man ser her nederst i Væggen 1^ 1,5 m halvfedt Ler. Herover ligger et Sandlag af vekslende Mægtighed, der midt i Profilet svulmer op og danner to Volde. Øverst bestaar Væggen af Flydejord, som ganske ligner Moræneler. Jordoverfladen har en ret ringe Hældning imod Vest, og i denne Retning bhver Flydejordslaget tyndere. Over dette Lag af Flydejord ligger et 0,5 1 m mægtigt Lag af stenet Sand, der imidlertid visse Steder i Væggen indeholder stenfrie Partier. I et enkelt af disse stenfrie Partier ser man endnu tydelige Spor af en oprindelig Lagdeling. Vi staar altsaa. ogsaa her over for en Flydejord af ganske samme Udseende som den i Aalbæk-Profilet. Øverst afsluttes Lagfølgen af de sædvanhge cm Blegsand og det tynde Pløjelag. Man bemærker i denne Flydejord ejendommelige Opstuvninger, der skyldes Flydningen; idet de sandede Partier er sammenstuvet i to Volde, der i

14 320 AKSEL NØRVANG: Profiler gennem Flydejord i Jylland. Profilet er skaaret lige paa tværs. I Myderetningen ser man, at den Flydejord, der har passeret over disse Volde, har taget mindre Partier af dem med sig og tværet disse ud i lange Slirer, ganske paa samme Maade som det ses i Grej sdal-pr of ilet, men her fremtræder det meget tydeligere som Følge af Materialernes større Forskelligartethed. I den sydøstlige Del af Graven ser man ogsaa Fænomener, der kan skyldes Jordflydning, uden at det dog er muligt at finde sikre Tegn paa, at der er foregaaet nogen Bevægelse af Jordlagene. I en 2,5 3 m og ca. 50 m lang Vestvæg ser man over magert Ler, stenet Sand, der hist og her viser en ejendommelig stribet Tekstur. Over dette Lag findes stærkt krøllede Lag. Det er ikke lykkedes at finde de store Flydej or dsterr asser af samme Art, som man hyppigt ser i nordligere Egne, dannet i Nutiden. Saa vidt det fremgaar af Litteraturen, er saadanne Terrasser heller ikke fundet i Nordtyskland. Derimod indeholder den franske Litteratur Beskrivelser af saadanne»fausses terrasses«(dangeakd 1935). Dette Forhold kan muligvis give interessante Oplysninger om Istidens Klimaforhold ; thi Terrassedannelsen foregaar i Nutiden i mildere Egne end Dannelsen af Strukturmarken (TH. SØRENSEN" 1935). Derimod finder man Flydejord, der maaske danner en Parallel til de Tunger af Flydejord, man ofte ser paa Fjeldskrænter i nordlige Egne. Det har nemlig længe været kendt, at Morænen ofte har en betydelig større Mægtighed ved Foden af Bakkerne end paa deres Top, og man har længe ment, at Jordflydning i senglacial Tid, foruden Nedpløjning o. lign. i Nutiden, har været medvirkende tu denne Dannelse. Et Eksempel paa et saadant Profil er fundet i en lille Grav ved Nørhoved Nord for Nørre Snede. I Graven ser man en Østvæg, der er ca. 4 m høj mod Nord og omkring 3 m høj i den sydlige Del. I Gravens Bund ser man hvidt Kvartssand af samme Art, som er beskrevet som det saakaldte pliocæne Sand fra Vejle- Egnen. Derover finder man lysegraat, diluvialt Sand. Dette Sandlag er ca. 3 m mægtigt i den nordlige Ende af Profilet; i den sydlige Del er det kun 1 m mægtigt. Laget overdækkes af Moræneler (Flydejord), der er ca. 0,5 m mægtigt i Profilets Nordende, men er mere end en Meter mægtigt i Sydenden. I Moræneleret ligger der talrige Linser af lagdelt Sand med stærkt bøjede og vredne Lag, hvorved dette Morænedække faar et meget kaotisk Udseende, og i nogen Grad minder om Flydejorden i Aalbæk-Profilet. Saadanne Profiler

15 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [ finder man ret ofte, men i Almindelighed er Flydejorden saa udifferentieret, at man ikke kan konstatere dens oprindelige Natur. Det er. dog lykkedes mig at finde.endnu en Lokalitet, hvor Flydejorden har et karakteristisk Udseende. I Grejsdalen findes der tæt ved Vejle flere Grave i det grove, hvide Kvartssand; der tidligere har været anset for at stamme fra Pliocæn. I den største af disse Grave ser man et interessant Profil. Graven danner en halvcirkelformet Indskæring i Grejsdalens vestlige Dalside. Over en halv Snes Meter af det grove Kvartssand ser man ca. 10 m vellejret, ret groft Diluvialsand, der er overdækket af et Lag af Moræneler. Øverst i Væggen er det kun omkring 1 m mægtigt. I den ca. 30 m lange nordlige Del af Væggen ser man imidlertid, at Morænelerslaget tiltager i Mægtighed nedefter, og ved Væggens Ende, paa det Sted, hvor der for Tiden aflæsses Afrømningsmateriale paa Højde med Grænselinien mellem det grove, hvide Kvartssand og det finere, mere graa Diluvialsand, har Morænen en Mægtighed mellem 2 og 3 Meter. Moræneleret i denne nedre Del af Væggen har et meget ejendommeligt Udseende, idet man ser talrige, ofte mer end 8 Meter lange og omkring 20 cm tykke Slirer af federe, men alligevel stenet Ler i det ret magre Moræneler. Disse Slirer ligger alle parallelt med Morænens Grænseflade mod det diluviale Sand. Ned mod denne Grænseflade bliver det magre Moræneler gradvis mere stenet af Sten, der for største Delen er paa Størrelse med en knyttet Haand, men hvoraf enkelte er betydelig større, langt over Hovedstørrelse. Man kan tydelig se, at de fleste Sten ligger med den største Flade parallelt med Grænsefladen mod Diluvialsandet, altsaa hældende en lille Smule ned imod Dalen. Et enkelt Sted ser man en Nedposning af Moræneleret i Sandet. Nedposningen er ca. 1,5 m lang og 20 cm bred; den hælder ca. 20 mod Øst. Grænsefladen mellem Sandet og Moræneleret er ellers tydelig og skarp og overskærer Sandlagene diskordant. I Issø-Leret finder man hyppigt indlejret Moræneler, som kan forekomme paa forskellig Maade. Det kan dels ligge som mer eller mindre uregelmæssige Indskud imellem Varvene man finder i saa Fald kun et enkelt eller nogle faa Indskud af betydelig Mægtighed paa den samme Lokalitet eller det kan udgøre en Del af Varvenes Sommerlag. I sidstnævnte Tilfælde er Morænelerslagene altid ganske tynde, og man finder dem næsten altid i flere paa hinanden følgende Varv. I begge Tilfælde er Aflejringen af det moræneagtige Materiale

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Frostspalter i Jylland.

Frostspalter i Jylland. Frostspalter i Jylland. Af - AKSEL NØRVANG. Foreliggende Afhandling er oprindelig skrevet som et Afsnit til Besvarelsen af Universitetets. Prisopgave for 1937 om Paavisningen af arktiske Froststrukturer

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn Nematurella-Leret ved Gudbjerg og Gytjeblokkene i Københavns Frihavn i" p9jenfloristisk Belysning. Ved K n u d J e s s e n. Nematurella-L e r e t. Af den skalførende Lerart, som C. OTTESEN opdagede 1897

Læs mere

Bovbjerg-Profile~. Hertil Tavle 3.

Bovbjerg-Profile~. Hertil Tavle 3. , Bovbjerg-Profile~.. Af E. M. NURREGAARD. Hertil Tavle 3. Bovbjerg er i. kvartær-geologisk Henseende et af de interessanteste Punkter i Vest-Jylland, idet man her har et næsten fuldstændigt - og for Tiden

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg af S. A. ANDERSEN Abstract The peninsula of Roesnaes (Røsnæs) on the northwest coast of Zealand has by some authors been regarded as a series of drumlins, by other

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Brørup-Mosernes Lejringsforhold.

Brørup-Mosernes Lejringsforhold. Brørup-Mosernes Lejringsforhold. En Undersøgelse ved Axel Jessen, Victor Madsen, V. Milthers og V. Nordmann. Avec resumé en francais. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 14. Trykkes tillige

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Undergrund eller Dybgrund?

Undergrund eller Dybgrund? 218 Mindre Meddelelser. Undergrund eller Dybgrund? Af Victor Madsen. I en Artikel i Politiken i December 1936 gjorde en Indsender opmærksom paa, at det er uheldigt at bruge Betegnelsen»Undergrund«om de

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner INGA SØRENSEN DGF Sørensen, I.: Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger i Jylland. Af.T. P..T_ RAVN. Trods den store Udbredelse, T erti æra fl ej ringern e har paa den jydske Halvø, kendte man indtil den senere Tid dog kun forholdsvis

Læs mere

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en*

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en* Smaastykker. Af H. K. Kristensen. 1. Hvornaar havde Fil Sø sin største Udbredelse? Et Sagn, der er velkendt i Vester Horne Herred, siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den

Læs mere

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

. Glacialgeologiske Retningslinjer. (Hertil et Kort).

. Glacialgeologiske Retningslinjer. (Hertil et Kort). . Glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen. Af v; M i l t h e r s. (Hertil et Kort). (Den~e Afhandling er ogsaa trykt i D. G. U. IV ~kke Bd. 2, Nr. 4.) Tilblivelsen af de Iagttagelser og Betragtninger,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P. Beretning FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.3653/0-000) Indholdsfortegnelse Resumé side 2 Undersøgelsens forhistorie

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

OBM4930 Neder Mølle, Skovby sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.06.08.

OBM4930 Neder Mølle, Skovby sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.06.08. , Skovby herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.06.08. KUAS nr. 2009-7.24.02/OBM-0042 Beretning for udgravning dæmningsanlæg fra højmiddelalderen, udført af Museumsinspektør Jørgen A. Jacobsen i efteråret

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark.

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

SIM 50/2008 Motorvejen Pankas/Funder Peter Mohr Christensen

SIM 50/2008 Motorvejen Pankas/Funder Peter Mohr Christensen Staderapport for etape 3 Perioden 18/5 til 15/6 2009 For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Sb. nr. 13.03.03-204 KUAS j.nr.: 2008-7.24.02/SIM-0018 Sted: motorvejen Pankas-Funder Matr. nr.: 2s Funder

Læs mere

Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening

Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Boringsdato : 10/ Boringsdybde : 139,7 meter Terrænkote : 40 meter o. DNN. Datum : ED50 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : GPS

Boringsdato : 10/ Boringsdybde : 139,7 meter Terrænkote : 40 meter o. DNN. Datum : ED50 Koordinatkilde : Amt Koordinatmetode : GPS Ukrevet 2/11 2010 Side 1 Borested : Øster Vejrupvej, Bjøvlund Vandværk 6740 Bramming Kommune : Esbjerg Region : Syddanmark Boringsdato : 10/5 2001 Boringsdybde : 139,7 meter Terrænkote : 40 meter o. DNN

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 1. gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Prøvegravningsrapport

Prøvegravningsrapport Prøvegravningsrapport for SIM 35/2008, Motorvejen/Pankas, Tollund matr. 4f og 4i, Funder sogn, Hids Herred, Viborg Amt. Stednr. 13.03.03-203. KUAS j.nr: 2008-7.24.02/SIM-0013. Fig. 1. Det undersøgte område

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk. KAM Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr

Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk. KAM Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk KAM 2011-011 Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr. 03.01.10. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Resume s. 3 Undersøgelsens forhistorie s. 3 Topografi

Læs mere

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN Af HELGE GRY*) Abstract The burrows found in about 20 horizons in the sandy Robbedale formation in the Purbeck-Wealden deposits on the island of

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har

Læs mere

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere