Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg"

Transkript

1 Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg af S. A. ANDERSEN Abstract The peninsula of Roesnaes (Røsnæs) on the northwest coast of Zealand has by some authors been regarded as a series of drumlins, by other as a terminal moraine. Exposures in some of the hills at the base of the peninsula has revealed, that they containe undisturbed stratified gravel, laid down by melt water running northeastwards from the front of a glacier, that covered the southern slopes of the hills with a thick layer of boulder clay, rich in gravel and large boulders. The water level in front of the glacier stood at that time up to 40 m higher than present day sea, probable caused by widespread masses of»dead«ice in the bay north of the peninsula. Historisk oversigt Røsnæs har ført en meget omdiskuteret tilværelse i den kvartærgeologiske litteratur. I beskrivelsen til de geologiske kortblade Sejrø, Nykjøbing, Kalundborg og Holbæk fra 1900 anser K. RØRDAM og V. MILTHERS bakkerne på Røsnæs for at være dannet som drumlins under en is, der har bevæget sig i halvøens længderetning (D.G.U. I rk., nr. 8, s. 41). Tilsvarende anses en række grusbakker med omtrent samme retning øst for Kalundborg for at være en ås,»tømmerby åsen«, ligesom en»melby ås«strækker sig sydligere med samme retning fra Melby mod Sydøst til Ubby. Det anføres dog, at de har en afvigende karakter, idet de kan bestå af moræneler til flere meters dybde, så også de minder om drumlins (I.e. s. 69 og kortet s. 67).»Tømmerby åsen«anses imidlertid af N. V. USSINO i 1904 for at være en randmoræne, dannet foran en isrand, der lå Sydvest for bakkerækken, samtidig med, at isen østfra dannede de store Odsherredbuer, som V. MILTHERS omtaler som randmoræner i ovennævnte kortbladsbeskrivelse. Denne, som vi skal se, rigtige opfattelse af bakkerækken, opretholdes af POUL HARDER i den 3. udgave af Ussings Danmarks Geologi, som han besørgede i Selv om K. RØRDAM i sin»geologi og Jordbundslære«fra 1909 angiver såvel»tømmerup åsen«som»melby åsen«på et kort (bd. II, s. 146) som åse, er det dog nu hans opfattelse, at Røsnæs, ligesom Sejrø, Sjællands odde, Asnæs og Reersø må anses for at være israndsdannelser, repræsenterende successive stadier under en Storebæltsgletschers afsmeltning (bd. II, s. 156). I 1916 gør V. MILTHERS sig imidlertid til talsmand for, at Røsnæs skulle være dannet af is fra nordsiden, idet andres opfattelse af halvøen som dannet sydfra foran en Storebæltsgletscher synes at være baseret på andre ting end Røsnæs selv. De langstrakte bakker langs halvøens sydside, overklædt med moræneler på deres nordside og med et lavereliggende morænelandskab til denne side, mener V. MILTHERS viser, at den lange bakkekæde er afsat af is fra nordsiden. Der vil her ikke være grund til at gå ind på alle de modstridende anskuelser, der er fremsat om denne halvøs oprindelse, idet der kan henvises til V. MILTHERS' redegørelse herfor i 1931 (Medd. D.G.F. bd. 8, s. 1), hvor han behandler sine optællinger af ledeblokke i det centrale Danmark og her omtaler spørgsmålet ret udførligt. Fra min afhandling om»storebælt i Nutid og Fortid«fra 1927 citeres, at jeg heri anfører, at Røsnæs og dens fortsættelse som grunde over til Fynshoved på Hindsholm er opfattet af K. RØRDAM med rette som en randmorænebue.»hvad det»med rette«er baseret

2 360 S. A. ANDERSEN: Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg paa, som S. A. ANDERSEN søger at stive RØRDAMS Formodning af med, nævner han desværre ikke«. Det er her undgået V. MILTHERS' opmærksomhed, at jeg i et foredrag i Geologisk Forening 15. april 1929, som er refereret i Meddelelserne, har omtalt nogle iagttagelser fra Røsnæs. I en grav vest for Kalundborg er gruset aflejret af vand, der er strømmet mod Nordvest, ligesom der i gruset er indlejret moræneler fra Syd. Referatet slutter således:»da Sandbakkerne på Sydsiden af Røsnæs blev aflejret, har der været levende is i Kalundborg Fjord. Om der samtidig, saaledes som MILTHERS formoder, har været levende is på Halvøens Nordside, er vel nok muligt, i al Fald har der sikkert været Is, der for en stor Del eller helt har været død«. I»Nordvestsjællands Geologi«fra 1943 omtaler V. MILTHERS»Tømmerup ås«ret udførligt (s ), og konklusionen er følgende:»fra den højeste af Bakkerne, Bøgebjerg (48 m) ved Ubberup Valgmenighedskirke, falder disse Højder mod Nordvest til 31 m ved Lerchenfeld og 24 m ved Grusfladen Stensbjærg ved Kaiieru.p Efter Retningen at dømme kan Bakkedraget.se ud til oprindeisesmæssigt at hænge sammen med denne Grusflade; de faldende Højder mod Nordvest kunde da antyde, at Grusbakkerne er opstået i Spalter i Isdækket parallelt med Isranden og med Afløb i Retningen SØ-NV.Mod Sydøst naar Højden af Bakkestrøgets højeste Toppe op til m hele Vejen indtil Rugtved. I Sydøstsiden af Keldbjærg, Sydvest for Ubberup By, er der i en m lang Grusgrav set følgende Profil: øverst 4 m Morænegrus med Sten op til 2 / 3 m i Diameter; derunder 6-8 m temmelig fint, regelmæssigt Iagdelt Grus (Fig. 10). Bakkeryggen Vest for Grusgraven er en udpræget Morænevold med mange store jordfaste Stenblokke.«. Nye undersøgelser Gruset og sandet i Keldbjærgbakken ligger vandret og uforstyrret (med en undtagelse, som straks skal omtales) og er ret dårligt sorteret med tynde lag og kun små skrålejrede banker, der viser, at den aflejrende vandstrøm er gået mod Nordøst. De talrige indtil håndstore sten, der findes i rigelig mængde i gruset og sandet, har tilsvarende de flade sten langt overvejende hældende mod Sydvest, mens stenmængden og stenstørrelsen aftager mod Nordøst gennem den lange væg. Der kan således ikke være tvivl om,atgrusetogsandeteraflejretafvand,derer strømmet mod Nordøst. I en zone findes et lag, hvori ret store sten er fremherskende, og øverst afsluttes lagfølgen af et metertykt lag groft grus med mange hovedstore sten og større; det tiltager i tykkelse mod Sydvest og kiler ud mod Nordøst, idet jordoverfladen sænker sig i denne retning. Pålejringen af dette meget grove grus synes ikke at have fremkaldt nogen forstyrrelser i de underliggende lag, og kan følgelig ikke være en aflejring af selve isen, men meget groft smeltevandsgrus. De hurtigt skiftende tynde lag i gruset med kun ganske små skrålejrede banker viser, at det ikke er nogen flodaflejring, men nærmest strandsand og'strandgrus, hvilket vi straks skal komme tilbage til. Selve Kjældbjærg når op til m o.h., men sydvestsiden når i Rakkerbakken op til 44 m o.h. som en ryg med nordvest-sydøstlig retning. I gravens sydvestende ser man, hvorledes de vandrette gruslag afskæres efter en næsten lodret grænse, og syd for denne følger der stærkt gruset og storstenet moræne af flere meters tykkelse. Ved pålejringen af dette morænegrus er gruslagene nærmest grænsen blevet gennemsat af flere skrå forkastninger, mellem hvilke gruslagene er blevet enten sænket eller hævet lidt uden ellers at have været udsat for andre forstyrrelser, undtagen ved pålejringsgrænsen. Isen, der har aflejret morænegruset ind mod de lag-

3 O. «4fc,. ' s c Fig. 1. Nordvestvæggen i grusgraven i Keldbjærg med udskyllet morænegrus over vandrette lag af smeltevandsgrus, aflejret af vand, der er strømmet nordøstpå (tilhøjre) med stenstørrelsen aftagende i denne retning. Lagene ligger her ganske uforstyrret. is

4 362 S. A. ANDERSEN: Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg delte grusmasser, har således udøvet et vist pres på dem. Der kan således ikke være tvivl om, at bakkerækken virkelig er dannet langs med en isrand, der har ligget langs bakkernes sydvest- og sydside, og hovedsagelig er opstået af sand og grus, der er skyllet ud fra denne isrand mod Nord og Nordøst. N. V. USSING'S opfattelse i 1904 af»tømmerby ås«som en isrand dann else foran en isrand, der har ligget langs bakkedragets sydvestside, bekræftes således af selve bakkedragets opbygning. Tæt nordøst for Keldbjærg ligger Myrebjærg, hvorfra Ubberup teglværk henter stenfrit 1er. Bakken når op til 31 m o.h. Lerlagene har store årsvarv på flere dm (S. A. ANDERSEN, 1928, s. 92, SIG. HANSEN, 1940, s. 269). Det vil være naturligt at anse disse lerlag for at være fortsættelsen af grusog sandlagene i Keldbjærg, således at adskillelsen i to bakker må betragtes som følge af en senere erosion, hvorved de mellemliggende letbevægelige sandede lag er skyllet bort, mens de mere modstandsdygtige gruslag og lerlag er blevet tilbage som to bakker. Vandspejlet i den sø, hvori aflejringen er sket, må have ligget ved mindst 35 m o.h. Det er i hvert fald vanskeligt at forestille sig, at de regelmæssige lag af grus og sand af kystsandskarakter skulle være aflejret i et søbassin, ikke større end det nuværende Keldbjærg i udstrækning. De må være aflejret i et meget større bassin, hvis aflejringer nu er blevet opdelt ved senere erosion i adskilte bakker, der til dels har fået en afrundet omkreds, så de minder om fladbakker. Aflejringen af gruset i Keldbjærg er afsluttet med, at meget groft storstenet grus er skyllet eller styrtet ud over søbunden og her grundigt gennemvasket, så det er blevet fattigt på 1er. Det hviler på en eroderet overflade, som sænker sig svagt mod Nordøst og afskærer de underliggende lag skråt. I den flade top af den lidt større Tømmerup banke nordvest for Keldbjærg findes en stor grav med en 200 m lang vestvæg langs et hegn. Sydenden af væggen drejer østpå i en stor bue. I vestvæggen ses øverst et ca. 2 m tykt lag»restgrus«med sten af alle størrelser indtil henved 100 kg med selv de største flade sten hældende tydeligt sydpå. Laget tynder ud til kun y 2 m i nordenden, men vokser til ca. 4 m i sydenden, hvor det får karakter af morænegrus med flere helt store sten på 1 ton eller mere. Laget hviler med en erosionsdiskordans på leret sand med en del gruslag i hurtigt skiftende lag, der stedvis er moræneagtigt, leret og uden lagdeling, men kun som tynde lag. De gennemgående og tynde gruslag er stærkt renvasket og med de flade ' sten hældende sydpå og stedvis med lidt uregelmæssig skrålejring. Lagene ligger fuldstændig uforstyrrede. Grusmængden tiltager sydpå og bliver enerådende i sydvæggen, der ialt er ca. 10 m høj, med sten overvejende og flere sten over hovedstørrelse, adskilt fra det dækkende morænegrus ved en indtil % m tyk leret zone. I gravens sydøstvæg, der ligger ca. 75 m fra vestvæggen, ses morænen øverst at kile hurtigt ud, og det underliggende lerede grus indtager i den nordlige del hele væggens højde. Også her kan man med sikkerhed fastslå, at den runde»fladbakke«s grus er aflejret af vand, der er strømmet nordpå fra en is, der har ligget op over bakkens sydside. Først er der aflejret smeltevandsgrus med

5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 15 [ ; : yr,:.*^ -. " 7- -r åmjja;- Fig. 2. Væggen i grusgraven i Keldbjærg. Øverst vandaflejret morænegrus, derunder et par m vandret lagdelt smeltevandsgrus, derefter et lidt over 1 m tykt lag groft smeltevandsgrus og i den nedre halvdel af væggen vandrette lag af smeltevandsgrus med sten indtil handstørrelse. morænelersstriber som tynde lag ind imellem sandet og gruset. Senere er vandspejlet da sunket, og en kraftig smeltevandsstrom, der har kunnet skylle over 100 kg tunge sten med sig, har først eroderet den ældre aflejrings overside og derefter lagt et metertykt lag groft smeltevandsgrus oven på som en vældig»strømryg«, der har strakt sig nordpå over og langs bakkens vestlige side, hvor den omtalte grav er beliggende.

6 364 S. A. ANDERSEN: Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg 1 *-. S--«,.u "' $..,,, **t> - Fig. 3 Det vandaflejrede grove smeltevandsgrus i nordvestvseggen. Bemærk især, at de flade sten hælder tilvenstre (mod strømmen), selv om mange af stenene er over hovedstore. Fig. 4. Det storstenede morænegrus pa sydsiden af Keldbjærg, blottet i gravens sydvestende. I baggrunden tilhøjre ses væggen, der er vist på fig. 5.

7 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 15 [1964] 365 < Fig. 5. Grænsen mellem morænegruset og smeltevandsgruset sydligst i nordvestvæggen i Keldbjærg. Morænegruset ses tilvenstre i hele væggen med en uregelmæssig, lodret grænse mod de vandrette lag af smeltevandsgras. Disse er gennemsat al skrå forkastninger, der især giver sig til kende ved de to A-formige figurer over skredkeglerne i billedets højre rand og tilvenstre for midten. Disse skrå forkastninger er øjensynligt opstået ved en sætning i lagene, da isen, der efterlod morænegruset smeltede bort. Væggens overkant udgøres af bunden af en ældre grusgrav. Mens der ikke har været lejlighed til at se profiler i Eskildsbjærg nordvest herfor øst for Kåstrup, har der Øst for Gåsetofte ved Lerchenfeld, ved vejen fra Kåstrup til Illerup, været en grav, hvori det også kunne konstateres, at gruset var aflejret af vand, der strømmede mod Nord. Videre mod Nordvest er der profiler i Stensbjærg, der er en grus-f ladbakke mellem Kallerup og Vollerup, nående op til m o.h. I sydspidsen ses en ca. 50 m lang nordvæg (strygende N 65 0). Under et delvist afgravet lag stenet sand med antydning af flydejordsgryder findes et ca. 6 m tykt lag sand i hurtigt vekslende lag og med grusstriber, hvori de flade sten hælder mod Sydvest i væggen. Desuden findes spredte flade skrålejrede banker på højst 10 cm's tykkelse med skrålagene hældende noget uregelmæssigt. Derunder findes overvejende grus i de nederste 4-5 m af væggen, men dette er for en stor del dækket af skred. Sydvestligst drejer væggen om og fortsætter i en kort vestvæg, der står nogenlunde ren til gravens bund, mens overkanten til dels udgøres af bunden af en gammel grav. De skrålejrede banker her er op ti! % m tykke og har krydslejring, svarende til at vandstrømmen har været nordostlig. Finsandslag og et sted et lerlag giver den noget uensartede aflejring her et varvigt præg med to-tre mertertykke årsvarv. Sydligst i graven ses nogle

8 366 S. A. ANDERSEN: Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg enkelte spring, strygende ca. N70 0 og med den sunkne side sydpå ud mod bakkesiden. I hovedvæggen ses kun en enkelt forkastning eller revne, der kunne følges ca. 5 m ned i aflejringen til den tilskredne fod.lagene ved revnens sider er svagt nedadbøjede, og øverst er den muligvis udformet som en lille iskile. Lagene er rustne ned til ca. 4 m's dybde langs-revnen (andre steder også skorstensagtige rustdannelser), mens der videçejnedefter er kalkudskillelser. Denne revne havde strygningen N30 V. I Stensbjærgs nordside findes en lidt større grav, der er ført over 50 m sydpå ind i bakken. Den viser ligesom den forrige øverst en ca. 6 m tyk serie af sandlag i hurtigt skiftende lag med tynde gruslag og flade skrålejrede banker, der i sydvæggen viser skrålejring og i vest- og østvæggene i hvert fald overvejende skrålejring nordpå. Under en lidt mere gruset horisont følger også en serie gruslag med enkelte over 1 m tykke skrålejrede banker, hvoraf der ses en 3 m, som dog for en stor del er skredet til. Især den omtalte 1 m tykke skrålejrede banke havde skrålagene hældende vestpå. I denne grav findes flere lodrette revner end i den forrige. I den sydlige del findes enkelte, der ikke når helt ned til gravens bund, mens der nordligere, ud mod bakkens side findes flere revner, langs hvilke lagene på nordsiden var sunket. En måling af strygningen gav N60 V. Men herudover findes ingen forstyrrelser. Endvidere skal nævnes, at der i den 25 m høje Ulvebjærg Sydøst for Vollerup findes et tyndt lag moræneler over opskudte konkordante gruslag, der stryger N30 V og hælder mod S60 V med flere skrå forkastninger nærmest vinkelret på lagene og med det hængende forskudt henved 1 m i nordøstlig retning ned ad forkastningens overside. Det er således øjensynligt ældre lag end dem, der er omtalt fra Stensbjærg og bakkerne ved Tømmerup. Stenindholdet i Keldbjærg, Tømmerby banke og Stensbjærg domineres af den meget talrige hvidprikkede flint, Påskallavikporfyrer, Scolithussandsten, som er langt mere iøjnefaldende end de sædvanlige ledeblokke, blandt hvilke norske blokke og kinnediabaser næsten mangler totalt, ligesom skånske basalter er i hvert fald forholdsvis sjældne. Især den hvidprikkede flint er så almindelig, at der ofte kan findes mere end een pr. m 2 af en stenbunke med håndstore sten eller mindre. Herved ligner aflejringerne ganske nordkysten af Røsnæs og Sejrø (se f.eks. V. MILTHERS, 1943, s. 71), men hverken sydkysten af Røsnæs eller Asnæs, men heraf kan man ikke drage den slutning, at materialet er afsat foran en isrand, der har haft front mod Sydvest, da»tømmeby åsens«bakkerække er afsat af vand, der er strømmet mod Nord og Nordøst. Derimod siger disse forhold jo intet om, at selve Røsnæshalvøen i bund og grund skulle være en randmoræne, afsat og skudt op af en Storebæltsgletscher. Grundstammen i den er tydeligt nok ældre, eftersom der findes norske blokke iblandt strandens sten og ligeså kinnediabaser ved fyret og langs sydsiden, men det skyldes, at der i opbygningen indgår aflejringer af moræne o.l. med norsk-vestsvensk materiale, hvilket også de mod sydvest rettede skurestriber på selve Røsnæs vidner tydeligt om. Sandet i halvøens bakker er endvidere, hvor det har kunnet fastslås, aflejret af vand, der er løbet mod Nordvest og Vest, og forekomsten af plastisk

9 Medd. Ira Dansk Geol. Forening. København. Bd. 15 [1964] 367 1er i sydsidens klinter taler jo også deres tavse sprog om, at aflejringer fra ældre afsnit af den sidste istid forekommer her, således også den ældre baltiske moræne med mange silurkalksten. Som berørt tidligere taler lejringsforholdene især i Tommerup banke og i Keldbjærg for, at plateaubakkerne fladbakkerne her er erosionsrester, således at deres sider ikke er iskontaktskrænter, undtagen mod sydvest, hvor isranden har ligget. Den rivende strøm, der har aflejret det tykke lag af»restgrus«på bakketoppene, og ikke mindst forholdet mellem Keldbjærg og Myrebjærg (med stenfrit storvarvigt 1er), lader sig næppe forene med tanken om, at aflejringen er sket i en samling af huller i eller under en afsmeltende dødismasse, som da har betinget den store højde, hvori den rivende smeltevandsstrøm har løbet henved 40 m o. nuv. havoverflade. Spørgsmålet kan næppe løses uden en mere detailleret undersøgelse af terrænet, men det er dog af vigtighed, at det kan konstateres, at»tømmerup åsens«bakkerække som angivet af N. V. USSING i 1904 er en aflejring af smeltevandsgrus og morænegrus foran en isrand, der har ligget sydvest for bakkeryggen. LITTERATURHENVISNINGER ANDERSEN, S. A.: De danske varv. G. F. Stockh. förh. bd. 50, h. 1., s. 90, Nyere iagttagelser over Afsmeltningens Forløb på Sjælland. Medd. D.G.F. bd. 7, 1929, s HANSEN, SIG.: Varvighed i danske og skaanske senglaciale aflejringer. D.G.U. lirk., nr. 63, HARDER, POUL: N. V. USSING: Danmarks Geologi, D.G.U. III rk. nr udg MILTHERS, V.: Grundlinjer i Isens Bortsmeltning fra Sjælland. Forh. 16. skandin. Naturforskermøde. Oslo Israndens Tilbagerykning fra Østjylland. Medd. D.G.F. bd. 8, 1931, s. 1. Nordvestsjællands Geologi. D.G.U. V. rk., nr Det danske Istidslandskabs Terrænformer og deres Opståen. D.G.U. III rk. nr. 28, RØRDAM, K. og V. MILTHERS: Beskrivelse til kortbladene Sejrø, Nykjobing, Kalundborg og Holbæk. D.G.U. I. rk. nr Geologi og Jordbundslære. Kbh USSING, N. V. : Danmarks Geologi. D.G.U. III rk. nr. 2, 2. udg \ Færdig fra trykkeriet den 15. januar 1964.

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Lolland i den sidste istid

Lolland i den sidste istid Lolland i den sidste istid af S. A. ANDERSEN Abstract Glacial striae on the upper surface of some erratic boulders covered by the superficial till on Lolland have verified the conception, that this till

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Rågeleje Egnens Geologi.

Rågeleje Egnens Geologi. Rågeleje Egnens Geologi. Af S. A. ANDERSEN. Abstract. A re-interpretation of certain Glacial morphological features of the northeast of Zealand, Denmark. Inden for Sjællands kvartærgeologi indtager egnene

Læs mere

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,

Læs mere

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland Fyn, belyst ved Ledeblokke.

Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland Fyn, belyst ved Ledeblokke. Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland Fyn, belyst ved Ledeblokke. Af V. Milthers. Hertil et Kort og en Tabel. Mit einer Zusammenfassung. (Denne Afhandling er ogsaa trykt i D. G. U. IV. Række,

Læs mere

UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER

UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER af H. WIENBERG RASMUSSEN Abstract Studies and interpretations of hills consisting of disturbed glacial lake deposits. The hills discussed were first

Læs mere

Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen.

Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen. Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen. Af ASGER BERTHELSEN. Abstract. Investigations on indicator boulders in the Horsens-area have shown that the country between the East Jutland Stationary-line and

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Kortbilag 9 Hoed Ådal.

Kortbilag 9 Hoed Ådal. Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21 Molslandet Glacial landskabsserie

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse

Læs mere

Geoteknisk Forundersøgelse

Geoteknisk Forundersøgelse Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet

Læs mere

. Glacialgeologiske Retningslinjer. (Hertil et Kort).

. Glacialgeologiske Retningslinjer. (Hertil et Kort). . Glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen. Af v; M i l t h e r s. (Hertil et Kort). (Den~e Afhandling er ogsaa trykt i D. G. U. IV ~kke Bd. 2, Nr. 4.) Tilblivelsen af de Iagttagelser og Betragtninger,

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. Anmeldelser og Kritikker. Isstrømmenes Retninger over Danmark i den sidste Istid, belyst ved Ledeblokundersøgelser. (Kritiske Bemærkninger til K. MILTHERS : Ledeblokke og Landskabsformer i Danmark. D.

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN Af HELGE GRY*) Abstract The burrows found in about 20 horizons in the sandy Robbedale formation in the Purbeck-Wealden deposits on the island of

Læs mere

Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet

Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet POUL ERIK NIELSEN DGF Nielsen, P. E.: Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979, side 55-62. København, 18.

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark.

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Geologiske undersøgelser ifbm. vejbygning i området mellem søerne Tasersuaq og Amitsarsuaq i Grønland. Line Brogaard Hold 5

Geologiske undersøgelser ifbm. vejbygning i området mellem søerne Tasersuaq og Amitsarsuaq i Grønland. Line Brogaard Hold 5 Geologiske undersøgelser ifbm. vejbygning i området mellem søerne Tasersuaq og Amitsarsuaq i Grønland Line Brogaard Hold 5 Torsdag den 2. November 2006 Indhold 1 Baggrund 2 1.1 Metodebeskrivelse..........................

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Trin-for-trin-instruktioner Byg hegnet selv

Trin-for-trin-instruktioner Byg hegnet selv Trin-for-trin-instruktioner Byg hegnet selv Typer af hegn Trådhegn Et trådhegn er ret hurtigt at opføre og nok ét af de billigste at vedligeholde. Gabioner (stenkister) Metalkurve fyldte med sten eller

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010

Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010 Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010 Malling sogn, Ning hrd.,århus amt. Stednr. 15.04.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2012 J.nr.

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 76.

SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 76. SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.20. Sb.nr. 76. Registrering af formodet voldstedsbanke "Møllebanken" i Tude ådal ved enden af Pine-Mølle-dæmningen. Voldstedsbanken

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk.

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. Bilag 2 Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. AAL 40. Her ligger en rørledning på 214 m med en diameter på Ø 60 cm. Rørledningen ligger med et fald på 9,1 0/00. Rørlægningen blev gennemført

Læs mere

En stærk dansk betonløsning. Variant Støtteblok. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes

En stærk dansk betonløsning. Variant Støtteblok. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes En stærk dansk betonløsning Variant Støtteblok - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Produkt IBF Variant Støtteblokke, er betonblokke med indbygget låsesystem, der bevirker at muren låser

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Frostspalter i Jylland.

Frostspalter i Jylland. Frostspalter i Jylland. Af - AKSEL NØRVANG. Foreliggende Afhandling er oprindelig skrevet som et Afsnit til Besvarelsen af Universitetets. Prisopgave for 1937 om Paavisningen af arktiske Froststrukturer

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved, Rands VKH 2799 Gårslev sogn, Holmans herred, Vejle Amt. Stednr.: 17.05.02 sb.nr 29 Resumé Sb. 29 ses som en forhøjning i forgrunden af

Læs mere

UNDERSØGELSENS FORHISTORIE 3 ADMINISTRATIVE DATA 3 TOPOGRAFI 3 MÅLESYSTEM 5 UDGRAVNINGSMETODE 5 UNDERSØGELSENS RESULTATER 6

UNDERSØGELSENS FORHISTORIE 3 ADMINISTRATIVE DATA 3 TOPOGRAFI 3 MÅLESYSTEM 5 UDGRAVNINGSMETODE 5 UNDERSØGELSENS RESULTATER 6 Arkæologisk forundersøgelse Rapport HOM3031 Aalevej, Tørring Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, Tørring By Ejerlav, matrikelnr.: 10fx Sted-SBnr.: 160607-107 KUAS: -7.24.02/HOM-0007 Forud

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

SVM1437 Kongsted Vandhul, Niløse sogn, Merløse herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr Sb.nr. 213.

SVM1437 Kongsted Vandhul, Niløse sogn, Merløse herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr Sb.nr. 213. SVM1437 Kongsted Vandhul, Niløse sogn, Merløse herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr. 03.03.06. Sb.nr. 213. Kampagne: 11 01 Foto: Abstrakt Prøvegravning forud for etablering af vandhul i Store Åmosen. Der

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

4. Geologisk oversigt

4. Geologisk oversigt 4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).

Læs mere

GEOTEKNIKERENS HVERDAG 16 MARTS 2006

GEOTEKNIKERENS HVERDAG 16 MARTS 2006 GEOTEKNIKERENS HVERDAG 16 MARTS 2006 Vi er i Hillerød Gallerierne Om vand Præsenteret af Claus Gormsen NIRAS Leder af Geoteknik og Offshore clg@niras.dk 1 Om vand i det hele taget: "Udvikling og innovation

Læs mere