Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg"

Transkript

1 Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg af S. A. ANDERSEN Abstract The peninsula of Roesnaes (Røsnæs) on the northwest coast of Zealand has by some authors been regarded as a series of drumlins, by other as a terminal moraine. Exposures in some of the hills at the base of the peninsula has revealed, that they containe undisturbed stratified gravel, laid down by melt water running northeastwards from the front of a glacier, that covered the southern slopes of the hills with a thick layer of boulder clay, rich in gravel and large boulders. The water level in front of the glacier stood at that time up to 40 m higher than present day sea, probable caused by widespread masses of»dead«ice in the bay north of the peninsula. Historisk oversigt Røsnæs har ført en meget omdiskuteret tilværelse i den kvartærgeologiske litteratur. I beskrivelsen til de geologiske kortblade Sejrø, Nykjøbing, Kalundborg og Holbæk fra 1900 anser K. RØRDAM og V. MILTHERS bakkerne på Røsnæs for at være dannet som drumlins under en is, der har bevæget sig i halvøens længderetning (D.G.U. I rk., nr. 8, s. 41). Tilsvarende anses en række grusbakker med omtrent samme retning øst for Kalundborg for at være en ås,»tømmerby åsen«, ligesom en»melby ås«strækker sig sydligere med samme retning fra Melby mod Sydøst til Ubby. Det anføres dog, at de har en afvigende karakter, idet de kan bestå af moræneler til flere meters dybde, så også de minder om drumlins (I.e. s. 69 og kortet s. 67).»Tømmerby åsen«anses imidlertid af N. V. USSINO i 1904 for at være en randmoræne, dannet foran en isrand, der lå Sydvest for bakkerækken, samtidig med, at isen østfra dannede de store Odsherredbuer, som V. MILTHERS omtaler som randmoræner i ovennævnte kortbladsbeskrivelse. Denne, som vi skal se, rigtige opfattelse af bakkerækken, opretholdes af POUL HARDER i den 3. udgave af Ussings Danmarks Geologi, som han besørgede i Selv om K. RØRDAM i sin»geologi og Jordbundslære«fra 1909 angiver såvel»tømmerup åsen«som»melby åsen«på et kort (bd. II, s. 146) som åse, er det dog nu hans opfattelse, at Røsnæs, ligesom Sejrø, Sjællands odde, Asnæs og Reersø må anses for at være israndsdannelser, repræsenterende successive stadier under en Storebæltsgletschers afsmeltning (bd. II, s. 156). I 1916 gør V. MILTHERS sig imidlertid til talsmand for, at Røsnæs skulle være dannet af is fra nordsiden, idet andres opfattelse af halvøen som dannet sydfra foran en Storebæltsgletscher synes at være baseret på andre ting end Røsnæs selv. De langstrakte bakker langs halvøens sydside, overklædt med moræneler på deres nordside og med et lavereliggende morænelandskab til denne side, mener V. MILTHERS viser, at den lange bakkekæde er afsat af is fra nordsiden. Der vil her ikke være grund til at gå ind på alle de modstridende anskuelser, der er fremsat om denne halvøs oprindelse, idet der kan henvises til V. MILTHERS' redegørelse herfor i 1931 (Medd. D.G.F. bd. 8, s. 1), hvor han behandler sine optællinger af ledeblokke i det centrale Danmark og her omtaler spørgsmålet ret udførligt. Fra min afhandling om»storebælt i Nutid og Fortid«fra 1927 citeres, at jeg heri anfører, at Røsnæs og dens fortsættelse som grunde over til Fynshoved på Hindsholm er opfattet af K. RØRDAM med rette som en randmorænebue.»hvad det»med rette«er baseret

2 360 S. A. ANDERSEN: Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg paa, som S. A. ANDERSEN søger at stive RØRDAMS Formodning af med, nævner han desværre ikke«. Det er her undgået V. MILTHERS' opmærksomhed, at jeg i et foredrag i Geologisk Forening 15. april 1929, som er refereret i Meddelelserne, har omtalt nogle iagttagelser fra Røsnæs. I en grav vest for Kalundborg er gruset aflejret af vand, der er strømmet mod Nordvest, ligesom der i gruset er indlejret moræneler fra Syd. Referatet slutter således:»da Sandbakkerne på Sydsiden af Røsnæs blev aflejret, har der været levende is i Kalundborg Fjord. Om der samtidig, saaledes som MILTHERS formoder, har været levende is på Halvøens Nordside, er vel nok muligt, i al Fald har der sikkert været Is, der for en stor Del eller helt har været død«. I»Nordvestsjællands Geologi«fra 1943 omtaler V. MILTHERS»Tømmerup ås«ret udførligt (s ), og konklusionen er følgende:»fra den højeste af Bakkerne, Bøgebjerg (48 m) ved Ubberup Valgmenighedskirke, falder disse Højder mod Nordvest til 31 m ved Lerchenfeld og 24 m ved Grusfladen Stensbjærg ved Kaiieru.p Efter Retningen at dømme kan Bakkedraget.se ud til oprindeisesmæssigt at hænge sammen med denne Grusflade; de faldende Højder mod Nordvest kunde da antyde, at Grusbakkerne er opstået i Spalter i Isdækket parallelt med Isranden og med Afløb i Retningen SØ-NV.Mod Sydøst naar Højden af Bakkestrøgets højeste Toppe op til m hele Vejen indtil Rugtved. I Sydøstsiden af Keldbjærg, Sydvest for Ubberup By, er der i en m lang Grusgrav set følgende Profil: øverst 4 m Morænegrus med Sten op til 2 / 3 m i Diameter; derunder 6-8 m temmelig fint, regelmæssigt Iagdelt Grus (Fig. 10). Bakkeryggen Vest for Grusgraven er en udpræget Morænevold med mange store jordfaste Stenblokke.«. Nye undersøgelser Gruset og sandet i Keldbjærgbakken ligger vandret og uforstyrret (med en undtagelse, som straks skal omtales) og er ret dårligt sorteret med tynde lag og kun små skrålejrede banker, der viser, at den aflejrende vandstrøm er gået mod Nordøst. De talrige indtil håndstore sten, der findes i rigelig mængde i gruset og sandet, har tilsvarende de flade sten langt overvejende hældende mod Sydvest, mens stenmængden og stenstørrelsen aftager mod Nordøst gennem den lange væg. Der kan således ikke være tvivl om,atgrusetogsandeteraflejretafvand,derer strømmet mod Nordøst. I en zone findes et lag, hvori ret store sten er fremherskende, og øverst afsluttes lagfølgen af et metertykt lag groft grus med mange hovedstore sten og større; det tiltager i tykkelse mod Sydvest og kiler ud mod Nordøst, idet jordoverfladen sænker sig i denne retning. Pålejringen af dette meget grove grus synes ikke at have fremkaldt nogen forstyrrelser i de underliggende lag, og kan følgelig ikke være en aflejring af selve isen, men meget groft smeltevandsgrus. De hurtigt skiftende tynde lag i gruset med kun ganske små skrålejrede banker viser, at det ikke er nogen flodaflejring, men nærmest strandsand og'strandgrus, hvilket vi straks skal komme tilbage til. Selve Kjældbjærg når op til m o.h., men sydvestsiden når i Rakkerbakken op til 44 m o.h. som en ryg med nordvest-sydøstlig retning. I gravens sydvestende ser man, hvorledes de vandrette gruslag afskæres efter en næsten lodret grænse, og syd for denne følger der stærkt gruset og storstenet moræne af flere meters tykkelse. Ved pålejringen af dette morænegrus er gruslagene nærmest grænsen blevet gennemsat af flere skrå forkastninger, mellem hvilke gruslagene er blevet enten sænket eller hævet lidt uden ellers at have været udsat for andre forstyrrelser, undtagen ved pålejringsgrænsen. Isen, der har aflejret morænegruset ind mod de lag-

3 O. «4fc,. ' s c Fig. 1. Nordvestvæggen i grusgraven i Keldbjærg med udskyllet morænegrus over vandrette lag af smeltevandsgrus, aflejret af vand, der er strømmet nordøstpå (tilhøjre) med stenstørrelsen aftagende i denne retning. Lagene ligger her ganske uforstyrret. is

4 362 S. A. ANDERSEN: Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg delte grusmasser, har således udøvet et vist pres på dem. Der kan således ikke være tvivl om, at bakkerækken virkelig er dannet langs med en isrand, der har ligget langs bakkernes sydvest- og sydside, og hovedsagelig er opstået af sand og grus, der er skyllet ud fra denne isrand mod Nord og Nordøst. N. V. USSING'S opfattelse i 1904 af»tømmerby ås«som en isrand dann else foran en isrand, der har ligget langs bakkedragets sydvestside, bekræftes således af selve bakkedragets opbygning. Tæt nordøst for Keldbjærg ligger Myrebjærg, hvorfra Ubberup teglværk henter stenfrit 1er. Bakken når op til 31 m o.h. Lerlagene har store årsvarv på flere dm (S. A. ANDERSEN, 1928, s. 92, SIG. HANSEN, 1940, s. 269). Det vil være naturligt at anse disse lerlag for at være fortsættelsen af grusog sandlagene i Keldbjærg, således at adskillelsen i to bakker må betragtes som følge af en senere erosion, hvorved de mellemliggende letbevægelige sandede lag er skyllet bort, mens de mere modstandsdygtige gruslag og lerlag er blevet tilbage som to bakker. Vandspejlet i den sø, hvori aflejringen er sket, må have ligget ved mindst 35 m o.h. Det er i hvert fald vanskeligt at forestille sig, at de regelmæssige lag af grus og sand af kystsandskarakter skulle være aflejret i et søbassin, ikke større end det nuværende Keldbjærg i udstrækning. De må være aflejret i et meget større bassin, hvis aflejringer nu er blevet opdelt ved senere erosion i adskilte bakker, der til dels har fået en afrundet omkreds, så de minder om fladbakker. Aflejringen af gruset i Keldbjærg er afsluttet med, at meget groft storstenet grus er skyllet eller styrtet ud over søbunden og her grundigt gennemvasket, så det er blevet fattigt på 1er. Det hviler på en eroderet overflade, som sænker sig svagt mod Nordøst og afskærer de underliggende lag skråt. I den flade top af den lidt større Tømmerup banke nordvest for Keldbjærg findes en stor grav med en 200 m lang vestvæg langs et hegn. Sydenden af væggen drejer østpå i en stor bue. I vestvæggen ses øverst et ca. 2 m tykt lag»restgrus«med sten af alle størrelser indtil henved 100 kg med selv de største flade sten hældende tydeligt sydpå. Laget tynder ud til kun y 2 m i nordenden, men vokser til ca. 4 m i sydenden, hvor det får karakter af morænegrus med flere helt store sten på 1 ton eller mere. Laget hviler med en erosionsdiskordans på leret sand med en del gruslag i hurtigt skiftende lag, der stedvis er moræneagtigt, leret og uden lagdeling, men kun som tynde lag. De gennemgående og tynde gruslag er stærkt renvasket og med de flade ' sten hældende sydpå og stedvis med lidt uregelmæssig skrålejring. Lagene ligger fuldstændig uforstyrrede. Grusmængden tiltager sydpå og bliver enerådende i sydvæggen, der ialt er ca. 10 m høj, med sten overvejende og flere sten over hovedstørrelse, adskilt fra det dækkende morænegrus ved en indtil % m tyk leret zone. I gravens sydøstvæg, der ligger ca. 75 m fra vestvæggen, ses morænen øverst at kile hurtigt ud, og det underliggende lerede grus indtager i den nordlige del hele væggens højde. Også her kan man med sikkerhed fastslå, at den runde»fladbakke«s grus er aflejret af vand, der er strømmet nordpå fra en is, der har ligget op over bakkens sydside. Først er der aflejret smeltevandsgrus med

5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 15 [ ; : yr,:.*^ -. " 7- -r åmjja;- Fig. 2. Væggen i grusgraven i Keldbjærg. Øverst vandaflejret morænegrus, derunder et par m vandret lagdelt smeltevandsgrus, derefter et lidt over 1 m tykt lag groft smeltevandsgrus og i den nedre halvdel af væggen vandrette lag af smeltevandsgrus med sten indtil handstørrelse. morænelersstriber som tynde lag ind imellem sandet og gruset. Senere er vandspejlet da sunket, og en kraftig smeltevandsstrom, der har kunnet skylle over 100 kg tunge sten med sig, har først eroderet den ældre aflejrings overside og derefter lagt et metertykt lag groft smeltevandsgrus oven på som en vældig»strømryg«, der har strakt sig nordpå over og langs bakkens vestlige side, hvor den omtalte grav er beliggende.

6 364 S. A. ANDERSEN: Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg 1 *-. S--«,.u "' $..,,, **t> - Fig. 3 Det vandaflejrede grove smeltevandsgrus i nordvestvseggen. Bemærk især, at de flade sten hælder tilvenstre (mod strømmen), selv om mange af stenene er over hovedstore. Fig. 4. Det storstenede morænegrus pa sydsiden af Keldbjærg, blottet i gravens sydvestende. I baggrunden tilhøjre ses væggen, der er vist på fig. 5.

7 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 15 [1964] 365 < Fig. 5. Grænsen mellem morænegruset og smeltevandsgruset sydligst i nordvestvæggen i Keldbjærg. Morænegruset ses tilvenstre i hele væggen med en uregelmæssig, lodret grænse mod de vandrette lag af smeltevandsgras. Disse er gennemsat al skrå forkastninger, der især giver sig til kende ved de to A-formige figurer over skredkeglerne i billedets højre rand og tilvenstre for midten. Disse skrå forkastninger er øjensynligt opstået ved en sætning i lagene, da isen, der efterlod morænegruset smeltede bort. Væggens overkant udgøres af bunden af en ældre grusgrav. Mens der ikke har været lejlighed til at se profiler i Eskildsbjærg nordvest herfor øst for Kåstrup, har der Øst for Gåsetofte ved Lerchenfeld, ved vejen fra Kåstrup til Illerup, været en grav, hvori det også kunne konstateres, at gruset var aflejret af vand, der strømmede mod Nord. Videre mod Nordvest er der profiler i Stensbjærg, der er en grus-f ladbakke mellem Kallerup og Vollerup, nående op til m o.h. I sydspidsen ses en ca. 50 m lang nordvæg (strygende N 65 0). Under et delvist afgravet lag stenet sand med antydning af flydejordsgryder findes et ca. 6 m tykt lag sand i hurtigt vekslende lag og med grusstriber, hvori de flade sten hælder mod Sydvest i væggen. Desuden findes spredte flade skrålejrede banker på højst 10 cm's tykkelse med skrålagene hældende noget uregelmæssigt. Derunder findes overvejende grus i de nederste 4-5 m af væggen, men dette er for en stor del dækket af skred. Sydvestligst drejer væggen om og fortsætter i en kort vestvæg, der står nogenlunde ren til gravens bund, mens overkanten til dels udgøres af bunden af en gammel grav. De skrålejrede banker her er op ti! % m tykke og har krydslejring, svarende til at vandstrømmen har været nordostlig. Finsandslag og et sted et lerlag giver den noget uensartede aflejring her et varvigt præg med to-tre mertertykke årsvarv. Sydligst i graven ses nogle

8 366 S. A. ANDERSEN: Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg enkelte spring, strygende ca. N70 0 og med den sunkne side sydpå ud mod bakkesiden. I hovedvæggen ses kun en enkelt forkastning eller revne, der kunne følges ca. 5 m ned i aflejringen til den tilskredne fod.lagene ved revnens sider er svagt nedadbøjede, og øverst er den muligvis udformet som en lille iskile. Lagene er rustne ned til ca. 4 m's dybde langs-revnen (andre steder også skorstensagtige rustdannelser), mens der videçejnedefter er kalkudskillelser. Denne revne havde strygningen N30 V. I Stensbjærgs nordside findes en lidt større grav, der er ført over 50 m sydpå ind i bakken. Den viser ligesom den forrige øverst en ca. 6 m tyk serie af sandlag i hurtigt skiftende lag med tynde gruslag og flade skrålejrede banker, der i sydvæggen viser skrålejring og i vest- og østvæggene i hvert fald overvejende skrålejring nordpå. Under en lidt mere gruset horisont følger også en serie gruslag med enkelte over 1 m tykke skrålejrede banker, hvoraf der ses en 3 m, som dog for en stor del er skredet til. Især den omtalte 1 m tykke skrålejrede banke havde skrålagene hældende vestpå. I denne grav findes flere lodrette revner end i den forrige. I den sydlige del findes enkelte, der ikke når helt ned til gravens bund, mens der nordligere, ud mod bakkens side findes flere revner, langs hvilke lagene på nordsiden var sunket. En måling af strygningen gav N60 V. Men herudover findes ingen forstyrrelser. Endvidere skal nævnes, at der i den 25 m høje Ulvebjærg Sydøst for Vollerup findes et tyndt lag moræneler over opskudte konkordante gruslag, der stryger N30 V og hælder mod S60 V med flere skrå forkastninger nærmest vinkelret på lagene og med det hængende forskudt henved 1 m i nordøstlig retning ned ad forkastningens overside. Det er således øjensynligt ældre lag end dem, der er omtalt fra Stensbjærg og bakkerne ved Tømmerup. Stenindholdet i Keldbjærg, Tømmerby banke og Stensbjærg domineres af den meget talrige hvidprikkede flint, Påskallavikporfyrer, Scolithussandsten, som er langt mere iøjnefaldende end de sædvanlige ledeblokke, blandt hvilke norske blokke og kinnediabaser næsten mangler totalt, ligesom skånske basalter er i hvert fald forholdsvis sjældne. Især den hvidprikkede flint er så almindelig, at der ofte kan findes mere end een pr. m 2 af en stenbunke med håndstore sten eller mindre. Herved ligner aflejringerne ganske nordkysten af Røsnæs og Sejrø (se f.eks. V. MILTHERS, 1943, s. 71), men hverken sydkysten af Røsnæs eller Asnæs, men heraf kan man ikke drage den slutning, at materialet er afsat foran en isrand, der har haft front mod Sydvest, da»tømmeby åsens«bakkerække er afsat af vand, der er strømmet mod Nord og Nordøst. Derimod siger disse forhold jo intet om, at selve Røsnæshalvøen i bund og grund skulle være en randmoræne, afsat og skudt op af en Storebæltsgletscher. Grundstammen i den er tydeligt nok ældre, eftersom der findes norske blokke iblandt strandens sten og ligeså kinnediabaser ved fyret og langs sydsiden, men det skyldes, at der i opbygningen indgår aflejringer af moræne o.l. med norsk-vestsvensk materiale, hvilket også de mod sydvest rettede skurestriber på selve Røsnæs vidner tydeligt om. Sandet i halvøens bakker er endvidere, hvor det har kunnet fastslås, aflejret af vand, der er løbet mod Nordvest og Vest, og forekomsten af plastisk

9 Medd. Ira Dansk Geol. Forening. København. Bd. 15 [1964] 367 1er i sydsidens klinter taler jo også deres tavse sprog om, at aflejringer fra ældre afsnit af den sidste istid forekommer her, således også den ældre baltiske moræne med mange silurkalksten. Som berørt tidligere taler lejringsforholdene især i Tommerup banke og i Keldbjærg for, at plateaubakkerne fladbakkerne her er erosionsrester, således at deres sider ikke er iskontaktskrænter, undtagen mod sydvest, hvor isranden har ligget. Den rivende strøm, der har aflejret det tykke lag af»restgrus«på bakketoppene, og ikke mindst forholdet mellem Keldbjærg og Myrebjærg (med stenfrit storvarvigt 1er), lader sig næppe forene med tanken om, at aflejringen er sket i en samling af huller i eller under en afsmeltende dødismasse, som da har betinget den store højde, hvori den rivende smeltevandsstrøm har løbet henved 40 m o. nuv. havoverflade. Spørgsmålet kan næppe løses uden en mere detailleret undersøgelse af terrænet, men det er dog af vigtighed, at det kan konstateres, at»tømmerup åsens«bakkerække som angivet af N. V. USSING i 1904 er en aflejring af smeltevandsgrus og morænegrus foran en isrand, der har ligget sydvest for bakkeryggen. LITTERATURHENVISNINGER ANDERSEN, S. A.: De danske varv. G. F. Stockh. förh. bd. 50, h. 1., s. 90, Nyere iagttagelser over Afsmeltningens Forløb på Sjælland. Medd. D.G.F. bd. 7, 1929, s HANSEN, SIG.: Varvighed i danske og skaanske senglaciale aflejringer. D.G.U. lirk., nr. 63, HARDER, POUL: N. V. USSING: Danmarks Geologi, D.G.U. III rk. nr udg MILTHERS, V.: Grundlinjer i Isens Bortsmeltning fra Sjælland. Forh. 16. skandin. Naturforskermøde. Oslo Israndens Tilbagerykning fra Østjylland. Medd. D.G.F. bd. 8, 1931, s. 1. Nordvestsjællands Geologi. D.G.U. V. rk., nr Det danske Istidslandskabs Terrænformer og deres Opståen. D.G.U. III rk. nr. 28, RØRDAM, K. og V. MILTHERS: Beskrivelse til kortbladene Sejrø, Nykjobing, Kalundborg og Holbæk. D.G.U. I. rk. nr Geologi og Jordbundslære. Kbh USSING, N. V. : Danmarks Geologi. D.G.U. III rk. nr. 2, 2. udg \ Færdig fra trykkeriet den 15. januar 1964.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN Af HELGE GRY*) Abstract The burrows found in about 20 horizons in the sandy Robbedale formation in the Purbeck-Wealden deposits on the island of

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE

VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE af Peter Gravesen Vinduer og sprækker er begreber geologer normalt forbinder med hårde krystallinske bjergarter og ikke med løse aflejringer, som f.eks.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk DECEMBER 2010 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Artikler om alle aspekter inden for geologien optages efter invitation fra redaktionskomiteen. Tidsskiftet

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse:

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse: Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090 Termografi Rapport Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup Dato for undersøgelse Udført af 1(18) Peter Jensen Indholdsfortegnelse Side 1 Forside Side 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies.

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Foreløbig Meddelelse af N. HARTz. I Somrene 1910 og 1911 har jeg for >Danm~rks geologiske Undersøgelse«foretaget en Række Undersøgelser i Femsølyng og nogle nærliggende»skovmoser«i

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. In Dansk geol. Foren., Årsskrift

Læs mere

VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER

VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER Til ENERGISTYRELSEN Dokumenttype RAPPORT Dato NOVEMBER 2012 VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER Revision 1 Dato 03-12-2012 Udarbejdet af JOM/JEES/RMH/CHZ Kontrolleret af MCAS Godkendt

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe

Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe Danmarks og Grønlan Geologiske Undersøgelse Rapport 2006/9 Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe En 3-D geologisk model af kildeområde og faneområde Ved den forurenede grund ved den tidligere

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

Profiler gennem Flydejord i Jylland.

Profiler gennem Flydejord i Jylland. Profiler gennem Flydejord i Jylland. Af AKSEL NØRVANG. I den danske Litteratur finder man en Del Beskrivelser af Moser, som er dækket af Aflejringer, der ikke kan være afsat af Isen eller af Smeltevandet

Læs mere

RIDEBANER. Fakta om ridebaner

RIDEBANER. Fakta om ridebaner Fakta om ridebaner Der findes mange meninger om og opskrifter på, hvordan man opbygger en ridebane. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge den helt rigtige opbygning. Jeg vil her i aften gennemgå

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER

Region Hovedstaden. Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Rekvirent Rådgiver Region Hovedstaden Orbicon A/S Jens

Læs mere

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser.

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont Rumlig afbildning For at illustrere en bygning eller et Rum, i et sprog der er til at forstå, for ikke byggefolk, kan det være en fordel at lave en gengivelse af virkeligheden. Perspektiv At illustrerer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv.

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv. ITTF's Bordtennislove I dette dokument finder du den danske bordtennis unions oversættelse af ITTF's bordtennislove. Her kan du finde alt om, hvilke regler der er når man spiller en bordtenniskamp. ---

Læs mere

Samlevejledning og brugsvejledning

Samlevejledning og brugsvejledning Vare nr. 956049 Samlevejledning og brugsvejledning til Silvan Aktivitetstårn Model B, TÜV-godkendt Læs denne vejledning grundigt igennem!! 1 Myndighedstegning Der skal søges om byggetilladelse, ved offentligt

Læs mere

Bilag 5.B Ophugning i belægning

Bilag 5.B Ophugning i belægning Bilag 5.B Ophugning i belægning 1. Placering af ophugninger Placeringen af ophugninger i belægningen fremgår af figur 1. En mere detaljeret beskrivelse af placeringen er også givet i forbindelse med rapporteringen

Læs mere

Fig. 1. Oversigtsfoto af Istedløven. Skulpturen fremstår irret med sorte områder og pletter.

Fig. 1. Oversigtsfoto af Istedløven. Skulpturen fremstår irret med sorte områder og pletter. Tilstandsrapport Kort om Istedløven Skulpturen Istedløven blev skabt af billedhugger H. W. Bissen til minde om de faldne danske soldater i krigen 1848 1850. Den blev afsløret den 25. juli 1862 på Sankt

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt «Efternavn» «Firma» «Adresselinje1» «Adresselinje2» «Postnummer» «By» Jordforureningskontoret Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/03-0007 Ref.: KAJ/14 Den 22. januar 2004 Afslag på at tilføre

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR Brugsanvisning Læs denne brugsanvisning grundigt før brug INTRODUKTION Dette er en avanceret detektor med multifunktion. Den kan finde og lokalisere metal, strøm og lægter. Figur

Læs mere

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før]

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før] 0 Færdig på en weekend Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. Sværhedsgrad: LeT svært Du skal have målt op og bestilt pladerne, så du har alle

Læs mere

DANSK GEOTEKNISK FORENING DANISH GEOTECHNICAL SOCIETY

DANSK GEOTEKNISK FORENING DANISH GEOTECHNICAL SOCIETY DANSK GEOTEKNISK FORENING DANISH GEOTECHNICAL SOCIETY Referat Referent: Jannie Hansen og Caspar Thrane Leth Møde 1. Foråret/Efteråret 2009 Torsdag den 12. marts 2009, kl. 17.00 til ca. 21.00 Odense Congress

Læs mere

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk Assensvejens Vandværk Handlingsplan er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side 1 Baggrund Assensvejens

Læs mere

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909.

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Af MEDDELELSER FRA DANSI( OEOLOOlSI(,FORENINO er tidligere udkommet: Nr. 1 (1894): K. J. V. STEENSTRUP. Om Klitternes Vandring. Udsolgt. Nr. 2 (1895): VICTOR MADSEN.

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Undersøgelse af murværk i ydervægge udført d. 29. oktober 2002 Generelt: Undersøgelsen har omfattet i alt 14 ophugninger for en konstatering af ydervæggenes

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

MONTERINGSVEJLEDNING FOR

MONTERINGSVEJLEDNING FOR MONTERINGSVEJLEDNING FOR Stenfacade StenfacadeQuader 1200 og stenfacadecross er udført i calsiumfri pvcplast. Under produktionen tilsættes naturlige stengranulater til kunststoffet og forener sig med dette.

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Stor styrke og lav vægt

Stor styrke og lav vægt Stor styrke og lav vægt MONTERINGSANVISNING BESKRIVELSE Murer- og reparationsstillads klasse 6/3 P6 er en nyudvikling inden for stilladser. Det er stærkt - det er sikkert og det er let. P står for Paschal

Læs mere

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS Flowmåling i kloaksystemet Indlæg ved: Jan Henningsen Akademiingeniør i TELETRONIC Denmark ApS Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen TELETRONIC Denmark ApS Oversigt over emner i denne præsentation

Læs mere

Installation Regn- og

Installation Regn- og Installation Regn- og Installation af Uponor kloakrørssystem PVC skal udføres i henhold til nedenstående Uponor-vejledning. 1. Ved afkortning af rør anvendes en fintandet sav eller en rørskærer. Røret

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Kystklinten ved Lodbjerg

Kystklinten ved Lodbjerg Kystklinten ved Lodbjerg Geologi og dannelseshistorie Af Ole Silkjær, Horsens og Helle Guesdon, Aalborg Lodbjergområdet er en landskabsmæssig naturperle med talrige historier at fortælle, og Lodbjerg Kystklint

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

DS Facadekassetter og paneler

DS Facadekassetter og paneler DS Facadekassetter og paneler Produktbeskrivelse og montagevejledning Februar 2013 2 DS Stålprofil Andrupvej 9 DK-9500 Hobro Februar 2013 www.ds-staalprofil.dk» Indhold: DS Facadekassetter og paneler s.

Læs mere

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

Referat fra møde i Brugergruppen for Mosely den 13. januar 2005

Referat fra møde i Brugergruppen for Mosely den 13. januar 2005 Referat fra møde i Brugergruppen for Mosely den 13. januar 2005 Dagsordenen var: 1. Velkomst 2. Status, herunder udgravning af mosen, parkeringsplads, formidling, shelter mm. 3. Plan for foråret 4. Etablering

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

TANKE SORTIMENT, S. 4 MONTERING, S. 7 EKSTRAUDSTYR OG GARANTI, S. 10

TANKE SORTIMENT, S. 4 MONTERING, S. 7 EKSTRAUDSTYR OG GARANTI, S. 10 T N K E TNKE SORTIMENT, S. 4 MONTERING, S. 7 EKSTRUDSTYR OG GRNTI, S. 10 STRONG tanke er fremstillet af PE-HD (højdensitetspolyethylen) og passer både til opsamling af brugsvand, overfladevand, brandslukningsvand

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14122

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14122 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14122 Besigtigelsesdato: Den 27.11.2014 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal gør det enklere at beskytte fundamentet maksimalt mod fugt Icopal Fonda Universal udtørrer og beskytter effektivt kældervæggen

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Et vestjysk istidsområde

Et vestjysk istidsområde SW^i^^ lô^ci/ùû Et vestjysk istidsområde af V. MiLTHERS I årene 9 og 9 foretog jeg lejlighedsvis nogle tællinger af ledeblokke blandt marksten i mindre områder af egnene øst for Ringkøbing fjord. Resultaterne

Læs mere

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere