Undervisningsbeskrivelse Kemi B august 2015-juni 17

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Kemi B august 2015-juni 17 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Opdateret d. 3. maj 2017 Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: juni 2017 Institution Rybners HTX Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kemi B (studieretning, IT, Matematik A, Programmering) Jane Harbo Kemi niv. B E15 2E Oversigt over gennemførte undervisningsforløb skoleår (1. semester) Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Tema 1: Grundstoffer Tema 2: Ioner og ionforbindelser Tema 3: Mængdeberegninger Tema 4: Mythbuster (grundforløb) Tema 5: Introduktion til naturvidenskabelig studieretning Kemi A - Mat A Bio B Oversigt over gennemførte undervisningsforløb skoleår (2. semester) Titel 6 Tema 6: Gasser og kemiske bindinger Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Tema 7: Carbonhydrider Tema 8: Blandinger og analytisk kemi Tema 9: Redoxteori Tema 10: Rektionshastighed

2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb skoleår (3.-4. semester) Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Titel 16 Titel 17 Titel 18 Titel 19 Titel 20 Tema 11: Bæredygtig udvikling Tema 12: Formidling (SO) Tema 13: Kemisk Ligevægt og Le Chatelier Tema: 14:Syre - base kemi Tema 15: Heterogene ligevægte Tema 16: Organisk kemi del 1 Generelt om organisk kemi Tema 17: Intermolekylære kræfter Tema 16: Organisk kemi del 2 Karakteriske grupper og stofklasser Tema 16: Organisk kemi del 3 Syntese Tema 18: Lægemidler

3 Titel 1 Grundstoffer Det overordnede mål er: Introduktion til faget kemi B/A Opsamling atomets opbygning, grundstoffer, periodisk system, kemisk sprogbrug, reaktionsskemaer, tilstandsformer Basiskemi C af Helge Mygind s Demonstrationsforsøg 1. Sublimation af diiod Fronter test Omfang Særlige fokuspunkter Uge (grundforløbet 6 lektioner) Faglig mål: - Redegøre for kemiske fænomener på mikro- makro og symbolniveau - Kemisk sprogbrug, herunder nomenklatur, reaktionsskema. - Simple kemisk beregninger: Skriftlighed: Fokus på korrekt anvendelse af det skrevne kemiske sprog. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning

4 Titel 2 Ioner og ionforbindelser Salte og ionforbindelser; navngivning, opbygning og egenskaber; eksempler fra dagligdagen og mængdeberegning på reaktionsskemaer, samt salte opløst i vand Basiskemi C s Introduktion til chemsketch og formeleditor i word 2007 Introduktion til Excel (tegning af grafer) Hjemmeopgave: Software i kemi 2. Demonstrationsforsøg: Krystalvand i kobber(ii)sulfatpentahydrat 3. Demonstrationsforsøg: Opløsning af salte i vand (endoterm/exoterm) Øvelse: Påvisning af halegonider Øvelse: Fældningsreaktioner (Reaktionsskemaer afleveres) Opgave: Stoffer, mærkning og sikkerhed Fronter test Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer ca 16 lektioner Faglige mål: Tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter sammenknytte teori og eksperimenter formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat. Kernestoffet stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer og opløselighed kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema Klasseundervisning; pararbejde Skriftligt arbejde: Øvelsesjournal Eksperimentelt arbejde med skriftlig dokumentation

5 Titel 3 Mængdeberegninger Det overordnede mål er simpel mængdeberegning. Basiskemi C s Øvelse: krystalvand i gips (Journal afleveres) Øvelse: Ophedning af natriumhydrogencarbonat (Journal afleveres) Fronter test Omfang Særlige fokuspunkter 12 lektioner Faglige mål: - Redegøre for kemiske fænomener på mikro- makro og symbolniveau. - Anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener - Omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier - Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde - Sammenknytte teori og eksperimenter - Formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog - Kemisk sprogbrug, nomenklatur, reaktionsskema, tilstandsform - Simple kemisk beregninger: stofmængdeberegning. - Udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse - Kvantitative og kvalitative analyser - Kemikalier og sikkerhed - Anvendelse af relevant laboratorieudstyr Væsentligste arbejdsformer Skriftlighed: Fokus på korrekt anvendelse af det skrevne kemiske sprog, samt introduktion til journalskrivning i faget kemi Klasseundervisning individuel arbejde gruppearbejde Laboratoriearbejde og sikkerhed Skriftlig dokumentation i journalskrivning

6 Titel 4 Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Mythbuster (grundforløb) Tema i Studieområde Med fokus i engelsk, samfundsfag, dansk og naturvidenskab (fysik, kemi, biologi) Naturvidenskabelig arbejdsmetode Kvalitative og kvantitative analyser (samfundsfag) Og andre SO kompetencer 6 lektioner - Lave logbog - Formidling af forsøgsresultater - Koble teori og eksperimenter - Designe og gennemføre enkle kemiske eksperimenter, herunder at opstille og afprøve hypoteser og vælge relevant laboratorieudstyr - Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data Gruppearbejde Skriftligt arbejde: indlæring i rapportskrivning i naturvidenskabelige fag Eksperimentelt arbejde Mundtlig fremlæggelse i engelsk

7 Titel 5 Introduktion til naturvidenskabelig studieretning Kemi A - Mat A Bio B Reaktionshastighed Målet er at introducere kemi A som studieretningsfag i studieretning med kemi A, biologi B og matematik A i form af et tværfagligt tema i disse 3 fag Øvelse: Azorubin affarvning med klorin og julelys afbrænding Omfang Særlige fokuspunkter 6 lektioner 43 Faglige mål: - Kobling af fagene matematik, kemi og biologi - Introduktion til studieretninger - Kemiske reaktioners hastighed; undersøgelse af denne, samt faktorer der har betydning for reaktionens hastighed - Spektrofotometri - analyse Væsentligste arbejdsformer Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Databehandling i Excel, WordMat, tegning af grafer Retur til forside

8 Titel 6 Gasser og kemiske bindinger Målet er: Kendskab til opbygning og navngivning af molekyler Kendskab til elektronparbindinger Kendskab til polære og upolære molekyler og betydningen af dette i forhold til stoffernes opløselighed og kogepunkter Kendskab til idealgasligningen Navngivning af molekyler + arbejdsark og opgaver Kemiske bindinger; molekylernes opbygning samt fysiske egenskaber arbejdsark + opgaver i bog Øvelse: Stoffers egenskaber- blandbarhed Øvelse: : Stoffers egenskaber- kogepunkter (teoretisk vurdering) Omfang Særlige fokuspunkter 10 lektioner Kernestof stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer og opløselighed kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema Beregninger: idealgasligningen Væsentligste arbejdsformer Chemsketch Wordmath Klaseundervisning Eksperimenter Naturvidenskabelige journaler Opgaveregning

9 Titel 7 Carbonhydrider Carbonhydrider: alkaner, alkener, alkyner, aromatiske forbindelser Opbygning og anvendelse af carbonhydrider Carbonhydriders fysiske og kemiske egenskaber Øvelse: Lightergas Omfang 2013: Uge lektioner Særlige fokuspunkter Faglig mål - Opstille og afprøve hypoteser - Anvende faglig viden til at identificere og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og aktuel debat - Dokumentere eksperimentelt arbejde og formilde kemisk viden - Omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier i laboratoriet og i hverdagen - Kemi i en anvendelsesorienteret og teknisk sammenhæng - Stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri - Organiske stofklasse: carbonhydrider - Udvalgte reaktionstyper: forbrænding (redox), addition, substitution - Kemisk laboratorieteknik (grænseværdier og mærkning af kemikalier) - Introduktion til Chemsketch - struktur Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning par arbejde, individuel arbejde Informationssøgning om udvalgte emner Skriftligt arbejde formidling af observationer på eksperimentelt arbejde Retur til forside

10 Titel 8 Blandinger og koncentrationer Koncentrationsberegninger på forskellige typer af blandinger; herunder præsenteres stofmængdekoncentrationer, masse og volumenprocent som koncentrationsangivelser Koncentrationer og måleusikkerhed vha. øvelse Øvelse: Opløsning og fortynding (PP) Omfang Særlige fokuspunkter 16 lektioner Faglige mål: - gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger - demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder - tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser - omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier - opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde - sammenknytte teori og eksperimenter - kemiske beregninger, herunder stofmængdeberegning, stofmængdekoncentrationer og titrerreaktioner - udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse - kemikalier og sikkerhed - Introduktion til Chemsketch - tegne Væsentligste arbejdsformer Opgaveregning Laboratoriearbejde Mundtlig formidling

11 Titel 9 Redoxteori Temaet introducerer metaller og metallernes egenskaber; herunder ses metallers reaktion med henholdsvis metalioner, syrer og vand. Endvidere introduceres metode til afstemning af redoxreaktioner Øvelse: Redoxkemi - Spændingsrækken og nogle redoxreaktioner Øvelse: Bestemmelse af jern i ståluld Film: Aluminiums historie Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 18 lektioner Faglige mål: - gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger - demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder - tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser - omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier - anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat. - udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse - udvalgte reaktionstyper, herunder redoxreaktioner - Spændingsrækken - kemikalier og sikkerhed - kvantitative og kvalitative analyser, herunder potentiometrisk titrering - anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi. - syntese Klasseundervisning Skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Øvelse med skriftlig dokumentation Arbejde enkeltvis med opgaver

12 Titel 10 Reaktionshastighed Temaet gennemgår kemiske reaktioners hastighed på et kvalitativt niveau, samt beskriver hvilke faktorer der har betydningen for denne Basiskemi B s Øvelse: Reaktionshastighed - Reaktion mellem thiossulfat og syre - SO opgave Omfang Særlige fokuspunkter 12 lektioner Faglige mål - redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau - anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener - tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser - omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier - opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde - sammenknytte teori og eksperimenter Kernestoffet er: - udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse - reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder betydningen af temperatur, koncentration og katalyse - udvalgte reaktionstyper, fældningsreaktion - kvalitative analyser - kemikalier og sikkerhed Væsentligste arbejdsformer - Klasseundervisning - Eksperimentelt arbejde - Journalskrivning - Naturvidenskabelig arbejdsmetode

13 Titel 11 Bæredygtig udvikling (SO) Tværfaglig opgave Teknologi, matematik, fysik, dansk, engelsk, kemi og biologi Bæredygtig udvikling: Supplerende stof: drivhuseffekt, ozonlag og forsuring Opgave Bæredygtig udvikling - fokus på gasser - og atmosfærisk luft - miljøkemi Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Bidrag fra Kemi 6 timer Supplerende stof: anvende faglig viden til at identificere og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, production, hverdag og aktuel debat Indsamle og forholde sig kritisk til, og anvende informationer om kemiske emner Dokumentere og formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt til forskellige målgrupper Demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets delområder Klasseundervisning Gruppearbejde Mundtlig formidling/paneldiskussion - rollespil Skriftlig formidling: Naturvidenskabelig artikel

14 Titel 12 Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Formidling (SO) Skriftlig og mundtlig formidling - principper og opbygning Præsentation af forskellige typer formidling - fokus på præsentation af naturfagligt stof Kemi 9 timer Supplerende stof: Metoder til formidling; herunder powerpoint, rapport, spil, planche, tavlevisning Teknikker/værktøj; herunder kropssprog, layout, tale, tavlebrug, målgruppe etc Fokus på fordel og svagheder ved de forskellige metoder og teknikker Hvorledes de kan kombineres og hvad der ikke virker Klasseundervisning Gruppearbejde, Mundtlig formidling: præsentation af udvalgte teknikker Skriftlig/mundtlig formidling, noter samt video

15 Titel 13 Kemisk ligevægt og Le Chatelier Temaet gennemgår kemisk ligevægt, opskrivning af ligevægtskonstanter, samt hvordan man kan påvirke en kemisk ligevægt. Vi vil også komme kort omkring beregninger på en kemisk ligevægt Basiskemi B s Øvelse: Le Chatelier: Indgreb i en kemisk ligevægt Opgave: Kemisk ligevægt, excel dokument Omfang 16 Særlige fokuspunkter Faglige mål: - anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener - tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser - omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier - opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde - sammenknytte teori og eksperimenter - formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog - Kernestoffet er: - kemisk ligevægt (homogen), ligevægtsbrøk, beregning på ligevægt, forståelse af forskydning af ligevægte - kvalitative analyser - kemikalier og sikkerhed - anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi. Væsentligste arbejdsformer - Klasseundervisning - Opgaveregning - Eksperimentelt arbejde - Rapportskrivning

16 Titel 14 Syre - base kemi Temaet gennemgår definitioner på syrer, baser, amfolyt, ph, poh, samt syre og basekonstanter introduceres. Forståelse af itrering og Bjerrumsdiagram ph beregning af såvel, stærke, svage og middelstærke syrer og baser Basiskemi B s Øvelser: - Neutralisation - Syre - baser reaktioner (Titrering) - Syre i cola Noter: - ph formelsamling Opgave: - Excelopgave: Bjerrumsdiagram Omfang 30 Særlige fokuspunkter Faglige mål - gennemføre enkle kemiske beregninger - omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier - opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde - sammenknytte teori og eksperimenter Kernestoffet er: - simple kemiske beregninger, herunder stofmængdeberegning og ph-beregning - udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse - et bredt udvalg af organiske stofklasser og disse stoffers egenskaber og anvendelser, herunder carboxylsyre - udvalgte reaktionstyper, herunder syre-basereaktioner - kvantitative analyser, kemikalier og sikkerhed - Inddrage hverdagen (hvor findes der syre-base i vores mad) Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Eksperimentelt arbejde Opgaveregning Journal og rapportskrivning

17 Titel 15 Heterogene ligevægte Emnet beskæftiger sig generelt med heterogene ligevægte, herunder specielt opløselighedsligevægte og fordelingsligevægte samt opløselighedsprodukt Omfang 12 Basiskemi B s Heterogen ligevægte Øvelse: Bestemmelse af Calciumhydroxids opløselighedsprodukt Særlige fokuspunkter Faglige mål - gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger - opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde - sammenknytte teori og eksperimenter Kernestof - kemiske beregninger, stofmængdeberegning, - kemisk ligevægt, herunder beregning af forskydning i homogene og heterogene ligevægte - kvalitativ analyse - kemikalier og sikkerhed - anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi. - Dataopslag/internetdatabog Væsentligste arbejdsformer - Klasseundervisning - Opgaveregning - Eksperimentelt arbejde - Journalskrivning

18 Titel 16 Organisk kemi del 1 Generelt om organisk kemi Emnet giver en overordnet introduktion til organiske stofgrupper, deres navngivning, fysiske og kemiske egenskaber, forbrændingsreaktioner Øvelse: Reaktioner med carbonhydrider Basiskemi B s Carbonhydrider Omfang 18 Særlige fokuspunkter - stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, polær og upolær - kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema, - mængdeberegninger - organiske stofklasser, herunder carbonhydrider, alkoholer, aminer, oxoforbindelser, carboxylsyrer, estere, og deres egenskaber og anvendelser - udvalgte reaktionstyper: herunder redox- og syre-basereaktioner, addition, substitution, elimination, kondensation og hydrolyse - Anvendelse af Chemsketch - Kemikalier og sikkerhed Væsentligste arbejdsformer - Klasseundervisning - Opgaveløsning - Journalskrivning - Gruppearbejde - Eksperimentelt arbejde

19 Titel 17 Intermolekylære kræfter Emnet giver en overordnet introduktion til de forskellige intermolekylære kræfter Omfang 12 Øvelse: Intermolekylære kræfter Særlige fokuspunkter - stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, kogepunkter, smeltepunkter, opløselighed, - kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema - Forståelse for vand, ethanol og carbonhydridernes opbygning - anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi. Væsentligste arbejdsformer - Klasseundervisning - Opgaveløsning - Mundtlig formidling (video) - Gruppe arbejde - Eksperimentelt arbejde

20 Titel 18 Organisk kemi del 2 Karakteriske grupper og stofklasser Temaet omhandler opbygning, navngivning, isomeri, reaktioner og anvendelse af alkoholer; dels som en organisk stofgruppe, men også omkring den daglige anvendelse af diverse alkoholer og eksempler fra hverdagen Omfang 20 Basiskemi B s Øvelse: Oxidation af alkoholer Særlige fokuspunkter Faglige mål: - Demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder - Anvende faglig viden til at identificere kemiske problemstillinger - Generelle analysemetoder til identifikation af ukendt stof - Koble teori og eksperimenter - Formidle kemisk viden skriftligt - Stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, isomeri - Kemisk sprogbrug - Mængdeberegning - Organiske stofklasser: alkoholer, ethere, carbonylgrupper - Udvalgte reaktionstyper: forbrænding, oxidation, reduktion, kondensation, elimination - Upolær og polær - Kvalitative analyser - kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema - Væsentligste arbejdsformer - Gruppearbejde - Klasseundervisning - Laboratoriearbejde - Rapportarbejde Retur

21 Titel 19 Organisk kemi del 3 syntese Syntese af valgfrit organisk syntese Basiskemi B sd Temaet omhandler Isomeri, navngivning af isomere, syntese (dog teori gennemgået i foregående tema) Øvelse: valgfri organisk syntese, som de selv har fundet Omfang 16 Særlige fokuspunkter Faglige mål: - Stoffers opbygning og egenskaber i relation til struktur og stereo, tilstandsformer, isomeri - Kemisk sprogbrug samt navngivning af organiske stoffer - Designe og gennemføre kemiske eksperimenter og udføre et større eksperimentelt arbejde - Omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier i laboratoriet - Dokumenter eksperimentelt arbejde og formidle kemisk viden skriftligt - Kemi i anvendelsesorienteret sammenhæng - Organisk stoffer, egenskaber og anvendelse - Udvalgt reaktionstype: kemisk syntese - Anvendelse af kemi i hverdagen - Kemikalier og sikkerhed - Anvendelse af relevant laboratorieudstyr Væsentligste arbejdsformer - Laboratoriearbejde - Formidling (PP fremlæggelse) - Gruppearbejde

22 Titel 20 Lægemidler Lægemidler Aurum 2 sd Lægemiddelkemi Hans Birger Jensen sd (-24),62-60, og 84 Øvelse: Syntese af hovedpinepiller med oprensning (Planche) Omfang 9 Særlige fokuspunkter Faglige mål: - Anvende faglig viden til at identificere og diskutere kemiske problemstillinger fra hverdag og aktuel debat - demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder - - Kemi i en anvendelsesorienteret og teknisk sammenhæng, enkle kemiske problemstilling med produktion, hverdag og den aktuelle debat Generelt om lægemidler, udvikling af lægemidler - Supplerende stof: Væsentligste arbejdsformer - Klassificering med fokus perifert-virkende smertemedicin (Acetylsalicylsyre) - Definition af smerte, receptorer og impulsoverførsel fra nervecelle, derivater af salicylsyre, det fælles struktur element i salicylsyren, mekanismen bag salicylsyrederivaternes smertestillinde virkning - Organiske stofgrupper og metoder/begreber: organisk syrer, syntese, krystallisering, oprensning, hydrolyse, polær og upolær, mængde - og udbytteberegning - Egen undervisning - Opgaveregning - Eksperimentelt arbejde (Fokus på tilrettelæggelse) - Planche

23