Københavns Universitet. Tegnsætning med mening Elbro, Carsten; Farø, Ken Joensen. Published in: Mål og mæle. Publication date: 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Universitet. Tegnsætning med mening Elbro, Carsten; Farø, Ken Joensen. Published in: Mål og mæle. Publication date: 2013"

Transkript

1 university of copenhagen Københavns Universitet Tegnsætning med mening Elbro, Carsten; Farø, Ken Joensen Published in: Mål og mæle Publication date: 2013 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Citation for published version (APA): Elbro, C., & Farø, K. J. (2013). Tegnsætning med mening. Mål og mæle, 36(1), Download date: 10. nov

2 Tegnsætning med mening Af Carsten Elbro og Ken Farø Nej? er et spørgsmål. Nej! er et svar eller tegn på overraskelse, nøøj! "Nej" er noget andre siger, og nej ;-) er sagt med et glimt i øjet, det er ikke nogen afvisning, måske slet ikke noget nej. Spørgsmålstegn, udråbstegn, punktum osv. er tegn, som kan hjælpe læseren med at forstå den skrevne tekst. Tegnene er en støtte, fordi skrevet sprog ikke har de samme udtryksmuligheder som talt sprog. Det talte sprog har pauser, intonation, styrke og ofte også ledsagende mimik og gestik. Det skrevne sprog kan ikke slå ud med armene; det kan ikke smile eller se medlidende på lytteren. Det er påfaldende, at interessen for tegnsætning i Danmark især har fokuseret på kommaet. Både debatten og forskningen har været meget optaget af, hvor kommaet skal sættes, og om det overhovedet skal stå der. Udtryksmulighederne i de andre tegn har ikke været genstand for samme interesse. De er ellers mange, som det vil fremgå. Skilletegn og mådetegn Man kan grundlæggende skelne mellem to slags tegn, eller rettere mellem to generelle funktioner af tegn. Den ene tegnfunktion er at adskille dele af teksten fra hinanden. Den er dominerende i brugen af tankestreg, semikolon, komma og punktum. Det er tegnsætningens adskillende funktion, der er i fokus i Retskrivningsordbogens (2012) oversigt i paragraf 5 og frem. Den funktion svarer til dels til pauser i talt sprog. Et punktum markerer en adskillelse af meninger, delvis svarende til en (kort) pause i talt sprog. Skriftens skilletegn kan sættes med bagklogskabens overblik; mens pauser i talen følger en noget anderledes, hovedkulds sprogproduktion. Derfor passer skilletegn og pauser langt fra sammen. Den anden tegnfunktion er at angive, på hvilken måde den tilhørende tekst skal forstås. Er den fx en konstatering, et udbrud eller et spørgsmål? Du spiser brød til stegen. Du spiser brød til stegen! Du spiser brød til stegen? Man skal ikke lade sig narre af, at nogle mådetegn kun står efter den mening, de modererer. De samme tegn står både foran (på hovedet) og bagefter meningen på fx spansk. Du spiser brød til stegen? Det er ikke så fjollet, som det ser ud. Det gør det lettere at læse og at læse op, når man på forhånd ved, at den følgende sætning skal læses som et spørgsmål. Man kan sammenligne det med højtlæsning, hvor man har givet forskellige figurer faste stemmer (fx narrens stemme nasaleret, kongens dyb, troldens hæs, heksens skinger etc.). Hvis ikke man på forhånd kender replikkens ophav, går hele oplæsningssystemet i stykker.

3 Andre mådetegn står både før og efter den tilhørende tekst også på dansk. Det gælder fx citationstegn og gåseøjne. Det er i begge tilfælde tegn på, at skriveren fralægger sig udsagnet. Her er det jo vigtigt nøjagtigt at kunne se, hvad der er forfattertekst, og hvad der fx er citat. Det gælder også parenteser og andre tegn på nedjustering af tekstens betydningsvægt. Mådetegnene er naturligvis ikke den eneste mulighed for at udtrykke, hvordan den tilhørende tekst skal forstås. I skuespiltekster og librettoer er de suppleret med regibemærkninger. Med lav stemme eller sottovoce svarer til i parentes bemærket. Fodnotetegn og det med småt er et andet mådetegn med tilsvarende funktion i andre genrer. Mådetegnene svarer i enkelte tilfælde til en særlig form (modus) af verbet. Brudeparret længe leve! Gud bevare Danmark! Eddermame! (dvs. edder mane mig!) Her svarer ønskeformen (optativ eller konjunktiv) af verbet til udråbstegnet, og udråbstegnet er sådan set bare redundans, dvs. dobbeltkonfekt. Tilsvarende med bydemåde, spis nu op! Sæt tomme flasker her! På andre sprog kan man finde spørgeform og andre særlige former af verberne. Her er et eksempel fra crow, som er et sioux-sprog (lånt fra Randolph Graczyk: A Grammar of Crow, University of Nebraska Press 2007, s ): (1) Johnnysh búupcheesh kuleé-k. Johnny bolden hold-fremsættende Johnny holder bolden. (2) Johnnysh búupcheesh kuleé-ɂ. Johnny bolden hold-spørgende Holder Johnny bolden? (3) Johnnysh búupcheesh kulaá-h. Johnny bolden hold-bydeform Johnny, hold bolden! På sprog som crow er spørgsmålstegnet ikke så vigtigt, fordi det spørgende både høres og ses af verbets form. Andre sprog kan således have muligheder, som vi på dansk må ud i ordstillinger, intonation og tegnsætning for at markere. Der findes fx også sprog med grammatisk markering af citat, dvs. med markering af, at det ikke er den talende, der er ansvarlig for indholdet, det gælder fx vestgrønlandsk og kannada. De fleste mådetegn fungerer også som skilletegn. Spørgsmålstegn og udråbstegn adskiller ofte også meninger svarende til punktum; og i så fald skal der skal stort begyndelsesbogstav i den næste mening. Og omvendt er der skilletegn, som også har mådetegnsfunktioner. Den meget langvarige diskussion om kommaet kan ses som en diskussion af, om kommaet skal være et mådetegn eller bare et skilletegn. Som nævnt er det bedst at tale om to forskellige funktioner af tegn at adskille over for at angive måde snarere end at tale om to slags tegn.

4 Her gælder det tegnenes mådeangivelse, der er emnet. Spørgsmålstegn? Spørgsmålstegnet har først og fremmest som funktion at angive spørgemåde. Den er normalt markeret af spørgende ordstilling og i tale af en spørgende intonation. Men man kan godt udtrykke spørgsmål med en almindelig, fremsættende ordstilling (se også Mål og Mæle 18. årgang nr. 2). Spørgsmålstegnet kan forstærkes ved gentagelse. Hvor er cyklen? Hvor er cyklen??? Det første er et almindeligt spørgsmål om, hvor cyklen er. Det andet spørgsmål er forstærket. Det forstærkede spørgsmål kunne fx komme af, at cyklen ikke er, hvor man forventede at finde den. Måske har den adspurgte bare taget den? Det forstærkede spørgsmål er så svarkrævende, at det nærmer sig en anklage. Spørgsmålstegnet er dermed et eksempel på ikonicitet, dvs. at tegnets udtryksside får direkte forbindelse med en indholdsmæssig dimension. Her er der sammenhæng mellem udtryksmæssig kvantitet og indholdsmæssig intensitet; flere spørgsmålstegn betyder et stærkere spørgsmål. Spørgsmålstegnet og nogle få andre mådetegn kan bruges selvstændigt, som en logograf, ligesom, 7, +, %,, & osv. Det findes fx som ikon i mange computerprogrammer: tryk på spørgsmålstegnet, hvis du er i tvivl. Hvis man venter på sin ægtefælle, som har lovet at komme på et bestemt tidspunkt, og dette tidspunkt for længst er passeret, kan en sms indeholdende et "?" være rigeligt. I så fald er spørgsmålstegnet en selvstændig ytring, noget som ikke alle logografer kan være. Svaret kan fx være Jeg kommer om 10 min. Her betyder spørgsmålstegnet bare 'spørgsmål'; og situationen specificerer så spørgsmålets indhold, "hvornår kommer du?" Brugen af spørgsmålstegn er blevet vanskeligere for mange i det seneste tiår. Det kommer af, at flere ledsætninger har fået spørgende ordstilling som i helsætninger. Tidligere hed det Vi skal se på, hvor skabet skal stå. De var uenige om, hvad der nu skulle ske. I talt sprog hedder det nu også Vi skal se på, hvor skal skabet stå. De var uenige om, hvad skulle der nu ske. Ændringen rammer ledsætninger med indledende om eller spørgeord og gør formelt ledsætningen mere spørgende og tiltrækker derfor spørgsmålstegn. "Vi skal se på, hvor skal skabet stå?" Det giver usikkerhed. Og usikkerheden vender også den anden vej, sådan at almindelige, fremsættende ledsætninger kan få spørgsmålstegn, fx Mens operationerne altså virker, ved forskerne ikke ret meget om, hvorfor det virker? Derfor tager Karen Østergaard inden længe plads i DNC-huset, hvor husets kommende MEG-scanner skal bruges til at undersøge, hvorfor Deep Brain Stimulation virker? En meget ældre usikkerhed kommer af, at nogle spørgsmål er lige så meget udråb som spørgsmål: Hvad fanden har du gang i, Corydon! "Hvad bilder du dig dog ind, din

5 lømmel!" Det er såkaldte udråbsspørgsmål, som man kan sætte både spørgsmålstegn og udråbstegn efter, som man behager. Udråbstegn! Udråbstegn påkalder læserens opmærksomhed. Udråbstegnet markerer en kommando eller et andet påbud, det kan være en advarsel, eller det kan markere stærke følelser hos afsenderen, ønsker, eder og forbandelser. Her! Udråbstegnet kan også gentages med forstærkende effekt ligesom spørgsmålstegnet. I den almindelige kamp om kunders, kollegers og kæresters opmærksomhed betyder det, at udråbstegnene bliver alt for mange. De bliver hurtigt attributter for markedsskrigeri eller tegneseriestil. Det fremmer således ikke troværdigheden hos ejendomsmæglerstanden, når Lokalbolig i Valby i sine annoncer regelmæssigt benytter sig af tre udråbstegn i rap: Nyere badeværelse!!! SKAL OPLEVES!!! Virkemidlerne står i kø med to gange tre udråbstegn og versaler i én linje. Det fremkalder sproglig opmærksomhedsforstoppelse hos læseren, navnlig når anledningen trods alt ikke er så oplagt: Et nyere badeværelse er næppe noget sensationelt; selv et nyt badeværelse burde være en tvivlsom anledning til at fyre en tredobbelt udråbstegnskanonade af. Udråbstegnet er også en logograf (ligesom spørgsmålstegnet): 'vær opmærksom', 'pas på', 'obs.' Udråbstegnet er væsentlig lettere at sætte end spørgsmålstegnet, fordi det ikke er så afhængigt af sætningsformen. Problemet er overforbruget af udråbstegn. Som det vistnok eneste interpunktionstegn har udråbstegnet en konventionel funktion blandt færdselstavlerne. Det gør opmærksom på en fare, der typisk specificeres nedenunder det trekantede skilt. Anførselstegn og gåseøjne Anførselstegn og gåseøjne markerer, at afsenderen ikke er ansvarlig for ordlyden. Det kan være, fordi det er noget, en anden har udtalt. Så kan det være et citat, som er markeret med anførselstegn. Det kan også være, fordi ordet eller udtrykket ikke skal forstås konventionelt, så kan man bruge gåseøjne. Snavs og gulvtæpper skal være i harmoni.

6 Det er ikke en sædvanlig musikalsk eller emotionel harmoni, men en mere usædvanlig overensstemmelse her. Meningen er, at gulvtæpper skal kunne tåle den slags snavs, de bliver udsat for. Det er helt almindeligt at sætte normal i gåseøjne, såkaldt normal, når det drejer sig om mennesker. De færreste har lyst til åbent at definere, hvad der er normalt og dermed sætte rammer for andre. Og det er åbenbart heller ikke så let at komme på bedre ord i en fart, selv om de findes og er helt normale, fx upåfaldende, sædvanlig, eller ikkeopmærksomhedskrævende. Retskrivningen har ingen snævre rammer for (eller klar støtte til) brugen af anførselstegn og gåseøjne. De kan være enkelte eller dobbelte, sidde for oven eller forneden og vende den ene eller den anden vej. Politiken anvender fx i to forskellige artikeloverskrifter om det samme tema på samme side henholdsvis Kasi -Jesper og Jesper Kasi Nielsen. Ortografien er vel heller ikke rigtig til at misforstå her. Gåseøjne kan også sættes i talt sprog ved at markere to anførselstegn i luften med fingrene. Både i skrevet og talt sprog er det anvendelsen af gåseøjne, ikke formen på dem, der giver udfordringer. Ord og betydning Gåseøjne bruges i praksis til en forfærdelig masse. Ud over at angive citat og betydningsdistance bruges gåseøjne også ofte til omtale af ord, fx det engelske ord grape betyder "drue". Det er nok et levn fra håndskriftens og skrivemaskinernes dage, at det samme tegn skal kunne så meget forskelligt. Ordbøgerne bruger nu som standard at henvise til ord i sig selv med kursiv, ordet grape, og betydningsangivelser med enkelte citationstegn, betyder drue. Smiley Da jeg så, at du havde lånt cyklen, blev jeg rigtig vred. Det er netop her, hvor ordene ikke altid vil gå lige i den retning, man gerne ville udtrykke sig, at smileys kan være en nem løsning. Man kan nemlig skrive ordet eller udsagnet med den forkerte værdiladning, og så justere med en smiley bagefter. Rigtig vred ;-) Det er sproglig amatørisme; men hvor der er en sproglig vilje, findes der nok en smiley. Smileys hører ikke med til den officielle ortografi, og de er ikke almindelige blandt midaldrende og ældre sprogbrugere; men de er med her i artiklen, fordi de er oplagte mådetegn, og fordi de faktisk er overordentlig udbredte i forholdsvis uformelle sammenhænge. I grundformen eller :-) er en smiley bare et smilende ansigt. Tegnet betyder ganske enkelt, at det skrevne er sendt med et smil. Smilet kan modificere det skrevne, sådan at modtageren ikke skal tage alt for tungt på noget, der fx kunne lyde anklagende. Smilet kan således signalere ironi, dvs. at det skrevne har en anden værdiladning end den udtrykte. Et mere specifikt tegn for ironi eller anden distance er ;-) Så er det foregående skrevet med et blink med det ene øje, et glimt i øjet. Der findes et hav af andre smiley-varianter. Nogle af de almindelige er tegn for overraskelse, beklagelse, og vrede. De kan være praktiske, hvis meddelelsen er kort, og hvis den skrivende og/eller den læsende ikke er så øvede sprogbrugere.

7 (Parentes) tankestreg fodnote Parenteser og tankestreger markerer indskud. Indholdet i parenteser kan være nok så vigtigt. Men det kan tages ud af fremstillingen, uden at den bliver ugrammatisk. Så parenteserne og tankestregerne er en læserservice, der hjælper med at skabe sprogligt overblik. Nogle rigtig dygtige prosaister bruger nødigt parenteser. De har afklaret, hvad der hører til teksten, og hvad der ikke gør. Og så kan de formulere det hele i klare og velformede sætninger. Når parentesindholdet er omfattende og mindre væsentligt, kan det sættes i en fodnote. Fodnote er således også en form for mådetegn. Den fortæller læseren, at her er der stof, som er mindre væsentligt, men som fx kan være nyttig dokumentation. "Det med småt" hedder det også. Her misbruger nogle firmaer oplagt læsernes tillid til, at fodnoterne er mindre væsentlige ved fx at placere den sammenlignelige pris eller afgørende betingelser i fodnoten. I mundtlige annoncer kan man høre den lovpligtige fodnotetekst udtalt som en form for indskud, med meget hurtig, lav, monoton stemme. Her er en mundtlig udtryksmåde, som er afledt af en skriftmåde. Det er ikke almindeligt. Udeladelsesprikker... Resten er tavshed. Eller er resten... tavshed? Udeladelsesprikkerne markerer, at noget er udeladt. Det er ikke i sig selv et mådetegn. Men det kan blive det, hvis udeladelsesprikkerne markerer, at tavsheden bør være talende i læserens hoved. Så bliver udeladelsesprikkerne en direkte opfordring til, at læseren kommer frem til et uudsagt budskab ved hjælp af videre ræsonnement. I så fald skal læseren lige tænke en ekstra gang over den relevante del af teksten: her står der faktisk mere, end hvad der er direkte formuleret. Hvad er resten, hvis ikke tavshed? Udeladelsesprikkerne fungerer også mundtligt, hvad der ikke er så almindeligt for interpunktion. Man kan sige prik, prik, prik og dermed antyde, at der er noget vigtigt udeladt. Faren er naturligvis, at det ikke lykkes læseren eller lytteren at regne det uudsagte ud. Og faren er, at signalet om den dybere tanke bliver sendt, hvor der ikke er noget at regne ud. På den måde kan udeladelsesprikker være for sprogbrugen, hvad fartstriber er for biler. Påpasselige stilister undgår da også helst udeladelsesprikker efter en sætning; deres tekst skulle nødigt blive opfattet som petitjournalistik. [udtale] #morfemer# Selv om denne oversigt over mådetegn ikke gør krav på at være komplet, så er det umuligt for sprogfolk at skive om dem uden lige at nævne et par fra deres egen verden: ['udtrøg&], fonetiske udtaleangivelser står mellem kantede parenteser, #ud#trykk#et#, betydningsenheder (morfemer) står mellem nummertegn. Eksemplerne her skal bare markere, at der er masser af mådetegn i forskellige fag, dvs. tegn som markerer, at den relevante tekst skal forstås på en særlig måde.

8 I det hele taget er der givetvis mange mådetegn i brug, som ikke er omtalt her. Det er en oplagt mulighed at gå på jagt efter flere. Mådetegn og skriftbrugere Tegnsætning er et senere fænomen end skriften. De første interpunktionstegn dukkede op for ca år siden, i den såkaldte Mescha-stele, der indeholder prikker mellem ord og vandrette streger mellem større meningsbærende enheder. De første skriftlige vidnesbyrd er væsentligt ældre. Tilsvarende er der prikker mellem ordene på nogle runeindskrifter, men slet ikke på dem alle. Andre har nemlig hverken tegn eller mellemrum. Mådetegnene er endnu nyere end mellemrummene og de andre skilletegn. Mådetegnene var slet ikke nødvendige, da kun en meget lille skriftelite kunne skrive og læse. Men efterhånden som læse- og skrivefærdigheder blev mere udbredte og læsning overvejende mundtlig blev der mere brug for hjælp til at læse tekster op og forstå dem. Derfor blev mådetegnene almindeligt udbredt efter middelalderen. I disse år, hvor elektroniske skriftmedier for alvor gør alle til afsendere af skriftlige meddelelser, er behovet for hjælp til fortolkningen øget tilsvarende dramatisk. Derfor dukker der smileys op, og derfor bliver der et voksende behov for hjælp til at bruge disse og andre mådetegn med fornuft og indlevelse. Carsten Elbro professor i anvendt sprogvidenskab Københavns Universitet Ken Farø lektor i tysk sprog, ph.d. Københavns Universitet

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. »Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan

Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Sprogets univers 2003 Alinea, København Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Forlagsredaktion: Sven Jeppesen og Claus Sylvest Konsulent: Lone Raadam Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

"Deutsch er blevet übergeil igen"; onlineudgave: "Tysk er blevet cool blandt storbyens intellektuelle". Farø, Ken Joensen

Deutsch er blevet übergeil igen; onlineudgave: Tysk er blevet cool blandt storbyens intellektuelle. Farø, Ken Joensen university of copenhagen Københavns Universitet "Deutsch er blevet übergeil igen"; onlineudgave: "Tysk er blevet cool blandt storbyens intellektuelle". Farø, Ken Joensen Published in: Dagbladet Politiken

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Dette kursus hjælper dig til at strukturere og effektivisere dine sætninger, så du får styr på kommaerne og alle de andre tegn én gang for alle!

Dette kursus hjælper dig til at strukturere og effektivisere dine sætninger, så du får styr på kommaerne og alle de andre tegn én gang for alle! Dette kursus hjælper dig til at strukturere og effektivisere dine sætninger, så du får styr på kommaerne og alle de andre tegn én gang for alle! Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Meget godt er halvt skidt. Ret skrivning på rette sted? Tegn med måde. En hæslig jager og 9 andre lydlove

Meget godt er halvt skidt. Ret skrivning på rette sted? Tegn med måde. En hæslig jager og 9 andre lydlove 35. årgang, september 2013 Meget godt er halvt skidt Men hvorfor er det sådan? Erik Hansen udreder paradokset side 6. Ret skrivning på rette sted? Hvad er nyt og godt ved den nye rigtige retskrivningsordbog,

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Fagformål for faget tysk

Fagformål for faget tysk Fagformål for faget tysk Formålet med faget tysk er, at eleverne skal erhverve sig viden, kompetencer og redskaber, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både skriftligt og mundtligt i et klart

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber.

Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber. Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår at sætte sig ind i andre virksomheder

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med perioder og periodelængde. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære,

I dette forløb arbejder eleverne med perioder og periodelængde. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære, Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. 1 Jeg kan forstå hovedindholdet af talt tysk om personbeskrivelser.

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. 1 Jeg kan forstå hovedindholdet af talt tysk om personbeskrivelser. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Lytning (Fase 2) Eleven kan forstå enkle budskaber om nære emner / Eleven har viden om forhold mellem mimik, gestik og indhold i situationer.

Læs mere

Eksempel på undervisningsplan i tysk 8. klasse

Eksempel på undervisningsplan i tysk 8. klasse Eksempel på undervisningsplan i tysk 8. klasse Tysk 8. klasse Tema: Reisen Opstart: august 2013 Indhold: at opleve verden Mål: Fokus vil ligge på udtale og sætningsopbygning. En del af det, at kunne begå

Læs mere

Det talte sprogs særlige kendetegn

Det talte sprogs særlige kendetegn Det talte sprogs særlige kendetegn Det talte sprog har nogle særlige kendetegn, som vi ikke tænker så meget over, når vi taler med hinanden. Ser man derimod en mundtlig tekst skrevet ned, vil det blive

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION version opd/prt 2011-11-30 Kommaet i teori og praksis et essay af Hans Götzsche

Læs mere

Tysk (2. fremmedsprog)

Tysk (2. fremmedsprog) Tysk ( fremmed) Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur og samfund Eleverne kan kommunikere mundtligt om nære i et meget

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Manual til opsætning af Jit-klient version 1.0. Opsætning. Copyright Jit-Danmark Aps 2006. Find mere information på www.jitbesked.

Manual til opsætning af Jit-klient version 1.0. Opsætning. Copyright Jit-Danmark Aps 2006. Find mere information på www.jitbesked. Opsætning Indholdsfortegnelse Sådan finder du indstillingerne...3 Muligheder og begrænsninger...6 Hvilke søgeord skal jeg bruge?...6 Ting man skal passe på...6 Tilføjning/nedlægning af søgeord...6 Ændring

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Mål for forløb Lasst uns Schlittschuh laufen

Mål for forløb Lasst uns Schlittschuh laufen Tysk 5.-6. klasse Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Mundtlig Lytning Eleverne kan forstå enkle ord, udtryk og budskaber ud fra situation, gestik og mimik Eleverne har viden om det tyske

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Doros nemme guide til: Sms-beskeder. En begynderguide til at skrive, sende og læse sms-beskeder

Doros nemme guide til: Sms-beskeder. En begynderguide til at skrive, sende og læse sms-beskeder Doros nemme guide til: Sms-beskeder En begynderguide til at skrive, sende og læse sms-beskeder Introduktion Velkommen til Doros nemme guide til at skrive sms-beskeder. Det er en let basisguide til dig,

Læs mere

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual Frydenlunds redaktions- og forfattermanual 2 Denne manual gælder for Frydenlunds ansatte samt tilknyttede forfattere, korrekturlæsere m.m. Den følger som hovedregel Retskrivningsordbogen (RO) (Se også

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Årsplan tysk 6. klasse

Årsplan tysk 6. klasse Årsplan tysk 6. klasse Årsplan 1. forløb Mundtlig kommunikation Ferienaktivitäten Samtale kan stille og besvare enkle spørgsmål om nære emner har viden om relevante spørgeord og svarstrategier Lytning

Læs mere

Der Sprung! 1 Neue Ausgabe, 6. Klasse Kapitel 1 Neu in der Klasse

Der Sprung! 1 Neue Ausgabe, 6. Klasse Kapitel 1 Neu in der Klasse Kapitel 1 Neu in der Klasse Samtale (f 2) Eleven kan stille og besvare enkle spørgsmål om nære emner. relevante spørgeord og svarstrategier. Fokus- læringsmål Samtale Eleverne kan fortælle om sig selv

Læs mere

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. ITinddragelse (ordbøger).

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. ITinddragelse (ordbøger). Fag:Tysk 31-36 Hold: 9 Lærer: Malene Clante Undervisningsmål 9/10 klasse Arbejde med at lytte til tysk, som det tales i og uden for de tysktalende lande. Arbejde med at læse og bearbejde forskellige teksttyper

Læs mere

Den lille bog om at præsentere forskning. Niels Holmark Andersen Specialeansvarlig overlæge, dr.med., ph.d. Aalborg Universitetshospital

Den lille bog om at præsentere forskning. Niels Holmark Andersen Specialeansvarlig overlæge, dr.med., ph.d. Aalborg Universitetshospital Den lille bog om at præsentere forskning Niels Holmark Andersen Specialeansvarlig overlæge, dr.med., ph.d. Aalborg Universitetshospital Med få tricks og mange forsøg kan du lære at lave en præsentation,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand Introduktion til undervisningsmaterialet Min far og Vrede mand 1 Undervisningsmateriale til Min Far og Vrede Mand Kære lærer. Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen i indskolingen.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du

Læs mere

University of Copenhagen. Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars. Publication date: 2007

University of Copenhagen. Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars. Publication date: 2007 university of copenhagen University of Copenhagen Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

SÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad.

SÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad. SÅDAN AFHOLDER I statusmøder Samarbejde Dialog Samhørighed Kommunikation Fælles mål Forståelse Evaluering Behov Afholdelse af statusmøder Det er så vigtigt at sætte tid af til at gøre status, ikke mindst

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster Formål: Formål for faget: Citat fra Fælles Mål Dansk faghæfte 1 anno 2003 Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Årsplan for 3. klasse (dansk) Årsplan for 3. klasse (dansk) Målene indenfor det talte og det skrevne sprog og i sprog, litteratur og kommunikation er trinmål efter 4. klasse. Det forventes derfor ikke at eleverne kan opfylde disse

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift AVU101-DSAsp/G Tirsdag den 7. december

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vokal Command v.1 manual

Indholdsfortegnelse. Vokal Command v.1 manual Indholdsfortegnelse Installation... 2 Første gang programmet startes...7 Konfiguration... 7 Hvad er en kommando... 8 Fonetisk forskel... 8 Gemme dine indstillinger...9 Træning af kommando... 9 Avanceret

Læs mere

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Ved skoleårets start udleveres en detaljeret læseplan for årets timer, med

Læs mere

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Faglige trinmål for faget fra 5.-6. klasse: Det talte sprog - bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse

Læs mere

University of Copenhagen. Anonym nyredonation Gjerris, Mickey; Pøhler, Jesper. Published in: Nyrenyt. Publication date: 2016

University of Copenhagen. Anonym nyredonation Gjerris, Mickey; Pøhler, Jesper. Published in: Nyrenyt. Publication date: 2016 university of copenhagen University of Copenhagen Anonym nyredonation Gjerris, Mickey; Pøhler, Jesper Published in: Nyrenyt Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Årsplan for 3. klasse dansk

Årsplan for 3. klasse dansk Årsplan for 3. klasse dansk På følgende sider er min oversigt over danskundervisningen i 3. klasse i skoleåret 2013/2014. Da jeg anser det for vigtigt, at der er plads til elevernes interesse, samt pludselige

Læs mere

Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav.

Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav. Engelsk Folketinget har d. 18. maj 2005 vedtaget en lov (nr. 336 af 18. maj 2005), der vedrører friskoler. I loven står der, at friskolerne skal opstille delmål og slutmål for undervisningen, og at opstillingen

Læs mere

1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE

1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE 1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE I SKAL BRUGE: 2 blyanter Se på en blyant, som du holder op foran øjnene Luk ét øje ad gangen, så det ser ud som om blyanten hopper til siden. Hopper blyanten til venstre eller

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Tips til at lave en ansøgning

Tips til at lave en ansøgning Tips til at lave en ansøgning Det er ikke nemt at skrive en god ansøgning. Det kræver forberedelse og tålmodighed, hvis du skal opnå et godt resultat. Virksomheden kender dig som udgangspunkt ikke og du

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes?

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes? Sprogtip 2007 Indholdsfortegnelse Ét eller flere ord? 4 Hvad kan man bruge semikolon til? 6 Gennem eller igennem? 8 Hvordan bruger man parentes? 10 Mellemrum i forbindelse med tegn 12 Hvordan skal man

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere