Den sårbare sundhed...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den sårbare sundhed..."

Transkript

1 Rapport fra New Zealand: Verdens største privatiseringsforsøg og de fatale følger. Den sårbare sundhed...

2 Anita Yorke medvirker i filmen, Den sårbare sundhed. Det er noget, der kendetegner maori-kulturen. Familien og gruppen kommer før den enkelte. Hvis nogen er i nød, træder de heldigere stillede til. Indhold Forord Den sårbare sundhed Medvirkende i filmen Sygehuse skulle drives som benhård business Efter 1999 fik New Zealand en ny dagsorden Den sårbare sundhed. Udgivet af Kvindeligt arbejderforbund i Danmark (KAD) og Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD). August Redaktion: Kai Vangskjær, Hans Kragh-Jacobsen, Lennart Weber. Lay-out: Open design/advertising. Varenr.: 9027

3 Forord Den sårbare sundhed. Det er katastrofalt, hvis vi ikke forstår at lære af andres fejl. Det er en af de centrale grunde til, at KAD og SiD igen sætter fokus på New Zealand. Vi gør det, fordi vi føler, at netop den skandinaviske samfundsmodel kan lære så utroligt meget af New Zealand, der i gennemførte verdens hidtil største privatiseringsforsøg. Stærke liberale kræfter fik i den periode held til at sælge ud af velfærden, foretage udlicitering i bundter og gennemføre privatisering. Projektet forandrede fundamentalt det newzealandske samfund, og New Zealand er derfor på godt og ondt et nærmere studium værd. Fra at være et velfungerende velfærdssamfund, der på mange måder ligner den nordeuropæiske samfundsform, blev New Zealand på kort tid omdannet til et samfund præget af social nød og stærkt stigende afstand mellem rig og fattig. Til SiD s kongres i 2001 udarbejdede vi to rapporter om det newzealandske eksperiment. I 2002 producerede vi den første film, som er blevet set af titusinder af vores medlemmer og tillidsrepræsentanter, mange politikere og folk med interesse i den danske samfundsmodel. Ja, selv fra udlandet har der været stor interesse for at se filmen og høre mere til problemerne i New Zealand. DEN SÅRBARE SUNDHED 3 Igen og igen har vi hørt bemærkningen: Jamen det her er jo forfærdeligt I må da gøre noget mere for at forklare danskerne, hvor galt det kan gå! Derfor besluttede SiD og KAD, at vi i forbindelse med vores kongres i efteråret 2004, hvor vi stifter Fagligt Fælles Forbund 3F, på ny ville sætte fokus på New Zealand. Vi gør det med specielt fokus på sundhedssektoren. Det er der flere grunde til: Erfaringer fra New Zealand viser, at det er utroligt svært at genskabe et velfærdssamfund, hvis først centrale dele er nedbrudt, som tilfældet var på New Zealand. Netop i Danmark er der grund til at være særlig opmærksom på dette område. Den borgerlige regering har med strukturreformen ændret fundamentalt på styringen af vores sundhedssektor. Nu er det ikke længere 14 amter, der styrer sundhedsområdet nu er det blot fem regioner. Bag forandringerne i Danmark ligger der et borgerligt ønske om at markedsgøre og privatisere sundhedsområdet. Derfor er det så utroligt vigtigt, at vi lærer af andres fejl. Se Hans Kragh-Jacobsens nye film og læs videre her i dette hæfte, der giver et supplerende indblik i filmens baggrund. Lillian Knudsen KAD Poul Erik Skov Christensen SiD

4 Vi talte med mange mennesker, der havde deltaget i den håbløse karruseltur omkring privatiseringen af hospitalerne. Fælles for dem alle var en åbenhed og villighed til at fortælle om deres kamp og frustrationer.

5 Allerede første gang jeg var i New Zealand i 2002, blev jeg hurtigt klar over, at der var nogen, der havde hevet bundproppen ud af det tidligere velfærdssamfund. Markedsvarylerne havde haft frit spil. Det skræmte mig at opleve, hvor nemt det er at flå et samfund, der tager hensyn til de svageste, op i sømmene. Den sårbare sundhed New Zealand På New Zealand havde de solgt godt og grundigt ud af arvesølvet, og der var kun ganske få, der havde fået glæde af rovet. Mange af de nye ejere af de nu privatiserede skove, jernbaner, energiselskaber og så videre bor ikke engang på New Zealand. Af dem forventes der ikke særlige hensyn over for befolkningen. Det eneste offentlige område, det aldrig lykkedes at privatisere, var sundhedssektoren. I New Zealand Eksperimentet, den første film, jeg lavede for SiD fra down under, siger en møbelhandler, der opgav sit job som hospitalsleder, fordi han ikke kunne forlige sig med businessideologien: Den fejltagelse har kostet millioner, og nu er vi nået full circle." Det vil sige, at newzealænderne nu er tilbage, hvor de begyndte i erkendelse af, at det er en offentlig, social opgave at varetage befolkningens helbred. Det vidste de fleste af de mennesker, der havde helbredelse som profession, godt i forvejen, men de pengetænkende politikere ville ikke lytte til dem. Først da det viste sig, at markedsvejen hverken førte til bedre service eller kortere ventelister - tværtimod - måtte de give sig og indse, at et humant sundhedssystem skal betales over skattebilletten. Den negative erfaring kan vi danskere godt være foruden. Men hvordan fortæller man om noget, der er gået skævt, uden at det virker bedrevidende eller forhenværende? Jeg besluttede at kontakte mennesker, der havde forholdene tæt inde på livet. Folk, der har noget personligt i klemme, er altid mere levende på film end folk, der har en overordnet indsigt. Jeg valgte desuden at vende tilbage til to af de personer, der var med i New Zealand Eksperimentet. Den første var manden med hatten Cliff Robinson. Da vi for to år siden filmede omkring den skrottede jernbanefabrik, havde vi hele tiden hans to voksne, mentalt handicappede børn, Marita og John, med bag kameraet. De er begge to født med for små hjerner og kan aldrig være alene. Cliff er altid hos dem. Da jeg nu skulle lave en film om at tage sig af de svageste, var det indlysende at høre Cliffs mere personlige historie. For mig er det er vigtigt, at dokumentarfilm ikke blot rummer facts. Vi skal ind på livet af mennesker, der har deres egen, særlige historie. Det sker bedst ved at folk befinder sig i situationer, de er trygge ved. Cliff og hans voksne børn tog mig med ned til havet, hvor de fiskede nogle aflange, grønlige muslinger, som Cliff senere dampede. De smagte himmelsk. Skrønen om at folk, der anskuer samfundet fra en social vinkel, tit er nogle indædte og halsstarrige starutter, bliver klart dementeret af Cliff. Midt i sin indignation har han en varme og et overskud, der virker smittende. Den anden genganger, vi besøger, er maorikvinden Anita Yorke. Selv om filmen beskæftiger sig med mennesker, der har haft afsavn og smerte inde på livet, så er det vigtigt, at sammenhængene vises uden jammer og selvmedlidenhed. I lighed med Cliff betragter Anita ikke sin tilværelse med bitterhed. Selv om hun er ramt af alskens ulykker fra knogleskørhed til en skizofren datter, hvis tre børn hun tager sig af, er hun meget nøgtern og beskeden i beskrivelsen af sin virkelighed. I de to år, der er gået, siden jeg så hende sidst, er Anita blevet mindst ti år ældre at se på. Hun har mistet alle tænderne, men er stadig lige lattermild. Desuden er hun taknemlig over, at den nye regering har gjort det gratis for børn at gå til lægen. Trods sine handicap har hun i mellemtiden været aktiv med at oprette en lokal lægeklinik i det område af Whangerei, hvor hun bor. Det gamle udsagn om, at hvor der er hjerterum, er der husrum, er noget Anita efterlever rent bogstaveligt. Fra at de var fire, der boede i hendes hus, er beboernes antal for tiden oppe på 15. Det er noget, der kendetegner maorikulturen. Familien og gruppen kommer før den enkelte. Hvis nogen er i nød, træder de heldigere stillede til. Derfor finder man ikke mange maorier, der støttede de DEN SÅRBARE SUNDHED 5

6 Brian en patient. 6 DEN SÅRBARE SUNDHED superindividualistiske bestræbelser, der fandt sted i 1990 erne. I Den Sårbare Sundhed medvirker to danskere, Anne og Ove Kjær. Jeg havde hørt om dem ad omveje. De har deres Bed and Breakfast Totaranui lige uden for byen Whangerei, hvor Anita bor. Fra deres hus ser man ud over bugten mod havet. Neden for skrænten løber en bæk gennem vildnisset. Høns går frit ud og ind i stuerne i Totaranui. Græshopperne filer skævt døgnet rundt, og blomster og planter er bag net, for at den vilde, altædende possum ikke skal fortære dem. Det er en pungræv, der blev importeret fra Australien med pelsavl for øje. Nu er der cirka 90 millioner af dem, og det er nærmest blevet en nationalsport at køre possumer over, fordi de er så grådige. Som gamle ulandsfrivillige havde Ove og Anne svært ved at vende tilbage til det velfriserede Danmark. Ove havde et pædagogjob, hvor han blev stukket ned med kniv af en junkie. Så besluttede de at flytte teltpælene til New Zealand. Ove og Anne beskriver landet som en blanding af vestlig eller britisk kultur og noget 3. Verden-agtigt. Mange newzealændere oplever stadig sig selv som en slags pionerer og tager afstand fra statens regler og indblanding. Ikke desto mindre var der almindelig chokerethed over, hvor mange ting, de havde taget som en selvfølge, der forsvandt, efter man gik over til at betale langt mindre i skat. For sagen er, at New Zealand oprindeligt hørte til et af foregangslandene, når det gælder demokrati og social velfærd. Eksempelvis var New Zealand det første land i verden, der indførte valgret for kvinder. I lighed med mange newzealændere må Anne og Ove have flere job for at få det til at løbe rundt. De er udpræget overlevere, der er vant til at klare sig for små midler. Der er ikke meget klynk med dem, men derfor kan det godt gibbe i deres danske velfærdsbevidsthed, når de oplevet, hvor vigtigt overskuddet er for de kommercielle behandlere, de arbejder for. Selv om New Zealand kun har knap 4 millioner indbyggere, så er landet syv-otte gange så stort som Danmark. Afstandene er lange, og vi fløj både til hovedstaden Wellington nederst på Nordøen og til Christchurch på Sydøen. Vi talte med mange mennesker, der havde deltaget i den håbløse karruseltur omkring privatiseringen af hospitalerne. Fælles for dem alle var en åbenhed og villighed til at fortælle om deres kamp og frustrationer. Nogle af dem gav ligefrem udtryk for taknemlighed over, at vi på den anden side af kloden ville høre om deres forhold. Så kunne jeg fortælle dem, at der er en pæn portion egeninteresse fra vores side, fordi vores danske højreregering rumsterer med planer om at markedsgøre vores sundhedssektor. Deres forfærdelse var ægte og uforstilt. Advarslerne var klare og utvetydige. Nok har vores to lande Danmark og New Zealand i tidens løb sammenlignet sig med hinanden, men der er ingen grund til, at vi begge begår de samme fejltagelser. Selv om vi de fleste steder blev mødt med velvilje, så er det ikke et uproblematisk område at beskæftige sig med. Vores største problem var at komme ind og filme på de offentlige hospitaler. Alle på billederne skal spørges først. Mange ønsker forståeligt nok ikke at blive gengivet i deres elendighed. Det hospital, der var nemmest at komme ind og filme på, var privathospitalet St. George i Christchurch. Dels var de meget stolte af deres nye smagfulde indretning, dels var der næsten ingen patienter at spørge om tilladelse. Så vi fik herlighederne vist frem af bestyrelsesformanden. Selvfølgelig er det mere luksus at blive indlagt på et sted som St. George, men hvis man kommer akut til skade, så er det mondæne hospital ikke meget bevendt. Ofre for biluheld kommer for eksempel altid på de offentlige hospitaler, hvor lægerne er i beredskab. De private hospitaler er mere indrettet på ting, der kan planlægges. Hofteoperationer, bypass, fødsler og så videre kan man få ordnet, hvis den dyre forsikring er i orden, eller hvis man har råd til det. Bestyrelsesformanden Cilla Glasson påstod, at alle på New Zealand havde råd til at komme på privathospital, blot familien skillingede sammen. Selv er hun gift med en velhavende forretningsmand og var ikke helt klar over, hvor meget familiens forsikring koster. De patienter, vi talte med uden for Christchurchs offentlige hospital, havde en anden mening. For virkeligheden er den, at New Zealand i dag er det land i verden, hvor forskellen mellem rig og fattig vokser hurtigst. Det er noget, der kan mærkes, hvis man befinder sig nederst i samfundets pyramide. Vi må her i Danmark holde fast ved, at velfærd koster. Hvis vi går med på den galej af et kræmmersamfund, der er i støbeskeen lige nu, så vil vi kunne gøre uoprettelig skade på noget, som det har taget generationer at bygge op. Så vil vores sundhed for alvor blive sårbar. Hans Kragh-Jacobsen Filminstruktør

7 Hans Kragh-Jacobsen, filminstruktør. Vi må her i Danmark holde fast ved, at velfærd koster. Hvis vi går med på den galej af et kræmmersamfund, der er i støbeskeen lige nu, så vil vi kunne gøre uoprettelig skade på noget, som det har taget generationer at bygge op.

8 New Zealand - Den sårbare sundhed 8 DEN SÅRBARE SUNDHED Medvirkende i filmen Cliff Robinson er i dag 67 år og pensionist. Han blev som ung uddannet som maskinarbejder på den store lokomotivfabrik Otahuhu Railroad Works i det sydlige Auckland. I Hans Kragh-Jacobsens første New Zealand-film "New Zealand Eksperimentet" viste han os rundt i ruinerne af sin gamle læreplads. Her kunne vi se, hvordan en af de arbejdspladser, der uddannede folk inden for alskens håndværk, var blevet til skrot, efter at jernbanerne var blevet privatiseret og for det meste nedlagt. Cliff sejlede som ung i mange år på New Zealands handelsskibe. Da hans irske kone forlod ham, påtog han sig at passe sine to mentalt handicappede børn. Det har dog ikke forhindret Cliff i at være politisk aktiv.

9 New Zealand - Den sårbare sundhed DEN SÅRBARE SUNDHED 9 Medvirkende i filmen Jane O'Malley er uddannet sygeplejerske. Hun har med årene specialiseret sig i den pskykiatriske del af sygeplejen og har opnået en PhD-grad, så hun i dag forelæser om det i Christchurch på Sydøen, hvor hun bor. Jane har siden 2001 været leder af NZNO, New Zealand Nurses Organisation, sygeplejerskernes fagforening, hvor hun har været med til at kæmpe imod de økonomisk baserede beslutninger på sundhedsområdet. Sammen med sine kolleger har hun i årevis opponeret imod den opsplitning af sygeplejerskerne, der fandt sted under den neoliberalistiske reform. NZNO-kampagnen hedder Fair Pay, og det tegner til, at den har båret frugt, så at der nu efter mange års ulighed atter bliver ligeløn blandt sygeplejersker, uanset hvilket hospital de er ansat på.

10 New Zealand - Den sårbare sundhed 10 DEN SÅRBARE SUNDHED Medvirkende i filmen Jan Dobson er først uddannet som sygeplejerske og blev derpå jordemor, hvilket hun stadig fungerer som på kvindehospitalet i Christchurch. Hun har siden 1970'erne været fagligt aktiv i NZNO og har således taget hele turen med, da sundhedsreformen i starten af 1990'erne forsøgte at tvinge alle, der arbejdede inden for sundhedsvæsnet til at tænke i markedsmæssige baner. Hun har bekæmpet tendenserne med næb og kløer og har siddet i forskellige udvalg og bestyrelser. Jan har i flere omgange siddet med ved bordet, når der skulle forhandles løn og vilkår for de ansatte på hospitalerne.

11 New Zealand - Den sårbare sundhed DEN SÅRBARE SUNDHED 11 Medvirkende i filmen Barry Gribben er uddannet læge. Han arbejdede i 15 år i Fagforbundets Helsecenter i Otahuhu i det sydlige Auckland. Et halvt år var han assistent for Helen Clarke, New Zealands nuværende premierminister, der tidligere var New Zealands sundhedsminister. Barry var i fem år formand for sammenslutningen af New Zealands praktiserende læger. I de sidste fem år har han ledet sit eget firma, der arbejder med helbredsstatistikker og foretager research og evaluering af sundhedstilstanden hos New Zealands forskellige befolkningsgrupper.

12 New Zealand - Den sårbare sundhed 12 DEN SÅRBARE SUNDHED Medvirkende i filmen Sue Radford er sygeplejerske med speciale inden for børne- og familieplejen. Hun leder i Auckland en afdeling af Plunket, der er en helseorganisation med klinikker over hele New Zealand. Egentlig er Plunket privat og sponsorstøttet, men staten yder gradvist organisationen mere og mere tilskud til, at Plunket-folkene med deres rullende klinikker kan opsøge de dårligst stillede. Det drejer sig i høj grad om maorier - New Zealands oprindelige befolkning - og tilflyttere fra stillehavsøerne Fiji, Samoa og Tonga. Mange af dem er børnerige og har ingen tradition for at opsøge lægehjælp. Den markedsgjorte boligpolitik medførte, at mange familier måtte flytte sammen. Resultatet var, at ellers sjældne sygdomme som meningitis, engelsk syge og tuberkulose begyndte at florere. Plunket har i de seneste år ændret policy fra at være en middelklasseorienteret organisation til at opsøge de mindrebemidlede for at forhindre, at eventuelle sygdomme hos børn kan blive til større skader. Plunket ansætter gerne indvandrere som for eksempel ægypteren Nagiba Mohamed, der i "New Zealand - Den Sårbare Sundhed" er chauffør og medhjælper, fordi hun har erfaring med børnepleje.

13 New Zealand - Den sårbare sundhed DEN SÅRBARE SUNDHED 13 Medvirkende i filmen Anita Yorke er genganger fra "New Zealand Eksperimentet." Denne varme, favnende maorikvinde påtog sig at passe sin skizofrene datters tre børn. Hun bor i Whangerei et par timers kørsel nord for Auckland. I mellemtiden har Anita været med til at oprette en lokal klinik i et område, hvor fattigdom gjorde det umuligt for de børnerige familier at betale for lægehjælp. Skønt Anita lider af knogleskørhed, klager hun aldrig, men har åbnet sit beskedne hjem for kusinen, hendes mand og børn, sådan at der for tiden bor 15 mennesker i hendes hus og garage.

14 New Zealand - Den sårbare sundhed 14 DEN SÅRBARE SUNDHED Medvirkende i filmen Lajla Harré arbejder som organisator i NZNO og er en af de ledende drivkræfter for at skaffe ligeløn for sygeplejersker samt organisere det plejepersonale, der arbejder i den privatiserede sektor - især inden for ældreplejen. Hun er sagfører af uddannelse og sad fra 1996 til 2002 i det newzealandske parlament, dels som minister for kvinde- og ungdomsanliggender, hvor hun var med til at gennemføre 12 ugers barselsorlov og var med til at hæve mindstelønnen betragteligt. Lajla var også med til at ændre den forhadte Employment Contracts Act, hvor arbejdsgiveren dikterede betingelserne til den mere lempelige Employment Relations Act.

15 New Zealand - Den sårbare sundhed DEN SÅRBARE SUNDHED 15 Medvirkende i filmen Phil Bagshaw er professor i mave- og tarmkirurgi. Skønt han er en af New Zealands førende specialister inden for området, har han til forskel fra de fleste af sine kolleger aldrig opereret på et privathospital. Som en af "sundhedsreformens" skarpeste kritikere har han i årenes løb markeret sig gennem sin kompromisløse påpegning af markedstænkningens sociale slagsider. Phils modstandere har aldrig kunnet sætte en finger på hans kompetence. Dels har han en imponerende uddannelse bag sig, blandt andet i England, dels har han udgivet en mængde litteratur om sit område. Phil underviser stadig og er i flere omgange af de studerende valgt som årets bedste lærer i kirurgi. Hans ubestikkelighed blev i 1999 belønnet med, at han blev valgt til Årets newzealænder som en af dem der gjorde en forskel."

16 New Zealand - Den sårbare sundhed 16 DEN SÅRBARE SUNDHED Medvirkende i filmen Cilla Glasson er bestyrelsesformand for privathospitalet St. George i Christchurch. Hun er oprindelig uddannet skolelærer, men har ikke undervist i mange år. Cilla er svoren tilhænger af privathospitaler og påstår, at alle newzealændere har råd, hvis familien blot skillinger sammen. Hun er gift med en velhavende forretningsmand og var ikke helt klar over, hvor meget hendes familie betalte for deres sygeforsikring.

17 New Zealand - Den sårbare sundhed DEN SÅRBARE SUNDHED 17 Medvirkende i filmen Anne og Ove Kjær slog sig ned på New Zealand i 2000, da de købte et penisonatet Totaranui, en såkaldt Bed and Breakfast lige uden for Whangerei på Nordøen. De har kendt hinanden, siden de var børn på Mols og har tilbragt cirka ti år i Afrika som ulandsfrivillige for Mellemfolkeligt Samvirke, hvor de har opholdt sig i Zambia, Tanzania og Lesotho. Efter nogle år tilbage i Danmark fik de lyst til at prøve noget nyt. De forsøgte først at slå sig ned i Australien, men var for gamle til at kunne immigrere. New Zealand havde en mere åben indvandringspolitik, så det blev dér, de slog sig ned. Udover at drive deres pensionat arbejder de med genoptræning af hjerneskadede, der skal lære det, der kaldes for social skills. Det vil sige evnen til at foretage sig så almindelige ting som for eksempel at gå igennem en dør og lignende, som det var den beskadigede del af hjernen, der dirigerede. Så skal den tilskadekomne lære at bruge raske dele af hjernen for at klare de daglige færdigheder. Ove og Anne har på New Zealand haft den forretningsorienterede del af patientbehandlingen inde på livet, hvor der skal tages større hensyn til overskud end til den enkelte klient.

18 Sygehuse skulle drives 18 DEN SÅRBARE SUNDHED

19 Fra 1993 blev der gennemført en omfattende reform af sundhedssektoren i New Zealand, som introducerede et kontraktbaseret marked. Sundhedssektoren skulle markedsgøres for at skabe konkurrence mellem de, der producerer sundhedsydelser, (hospitaler) og de, der efterspørger sundhedsydelser. som benhård business Sygehuse skulle drives som benhård business... Der skulle altså etableres et marked for sundhedsydelser, og hver ydelse skulle prisfastsættes. Indførelse af et sundhedsmarked ville medføre, at sektoren blev mere effektiv og kvaliteten bedre det var påstanden. Sygehusene, der hver fik en bestyrelse med personer fra erhvervslivet, skulle drives som enhver anden forretning, hvor målet er overskud. Labour, som genvandt regeringsmagten i 1999, afskaffede køber-sælgermodellen, men de private aktører har fastholdt den øgede indflydelse. Der er stadig en væsentlig offentlig finansiering af sundhedssektoren, selv om andelen er faldet fra godt 86 procent i 1989 til knap 78 procent i Til gengæld er brugerbetaling og private forsikringer steget i andel af de samlede sundhedsudgifter. DEN SÅRBARE SUNDHED 19 Sygehusene blev omdannet til aktieselskaber, ejet af staten, med henblik på en egentlig privatisering. Konkurrencen mellem sygehusene medførte, at samarbejde mellem sygehusene om forbedrede behandlingsmetoder skulle ophøre. Forbedringer i et sygehus skulle forblive en forretningshemmelighed, der ikke skulle komme andre til gode, da målet var at tjene penge. De oprindelige forventninger om besparelser på procent - senere modereret til 11 procent - som følge af markedsgørelsen og den heraf følgende forventede effektivisering, blev aldrig indfriet. Tværtimod blev det dyrere, samtidig med at ventelisterne blev længere. Sundhedsreformen, som indebar - markedsgørelse og fri prisfastsættelse og introduktion af køber-sælger modellen, - forøgelse af de administrative byrder, på grund af omfattende afrapporteringer og ny regnskabspraksis, - at erhvervslivets ledelsesstil medførte et kultursammenstød med det sundhedsfaglige personale ernes radikale nyliberale sundhedsreformer kostede det newzealandske samfund dyrt sundhedssektoren er fortsat præget heraf. Eksperiment med samfundet New Zealand oplevede det mest omfattende liberalistiske samfundseksperiment som endnu er set blandt de udviklede lande. Ross Wilson, LO-formand i New Zealand formulerede det i et interview den 1. marts 2004: Det, der skete i New Zealand, er formodentlig det mest ekstreme liberalistiske eksperiment i verden, i den finansielle sektor, i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet. Disse elementer har modvirket fornyelse og større effektivitet. I stedet skabte det kaotiske tilstande.

20 En ny Labourledet regering blev valgt i november Den politiske dagsorden blev ændret som en følge af, at de nyliberale reformer de foregående 15 år ikke havde givet en stærkere økonomi eller forbedret arbejdsproduktiviteten, men i stedet for havde skabt alvorlige uligheder og et ringere fungerende samfund. Sammenhængskraften forsvandt. Som Margaret Thatcher engang formulerede det: Samfundet eksisterer ikke. Der er kun individer. Efter 1999 fik New Zealand en ny dagsorden Efter 1999 fik New Zea 20 DEN SÅRBARE SUNDHED Det nyliberale eksperiments massive deregulering slog fejl. Den nye regering handlede hurtigt efter valget ved at forbedre folkepensionen, nedsætte huslejen i de sociale boliger, øge midlerne til udvalgte operationer og nedsætte renten på lån til studerende. Senere - også efter valgsejren i juli har regeringen igen nationaliseret ulykkesforsikringen, som blev privatiseret i Der er genindført begrænsede engangsudbetalinger i forbindelse med arbejdsulykker. Der er gennemført ny lovgivning vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladserne, som fremmer arbejdernes og fagforeningernes indflydelse. Regeringen har gennemført en bedre ferielovgivning, forhøjet mindstelønnen og forbedret ungarbejdernes lønforhold. Den har gennemført en lov om lige løn for lige arbejde, forbedret betalt forældreorlov, jernbanerne er overtaget af et statsligt selskab og er igen underlagt det offentlige, med videre. Og den har afskaffet den forhadte ECA-lov, som gjorde op med de kollektive forhandlinger, og indført en anden lov om forholdet mellem arbejdsgivere og ansatte, som overholder ILO-normerne. Der er således gennemført mange forbedringer af Labour-regeringen. Men der resterer mange og store problemer, som skal løses. Vigtigst er de meget store indkomstforskelle og den fortsatte tyngende fattigdom i visse sektorer. En løsning her vil tage meget lang tid. I perioden steg de 20 procent, rigestes indkomster med 26 procent, som kan sammenlignes med, at de 20 procent fattigste kun havde en stigning på 3 procent. Hertil kommer store udfordringer i relation til den fysiske infrastruktur, som blev slidt helt ned i 1990 erne. - det voksende finansielle pres i relation til især sundhed og uddannelse. - ordblindhed og mangel på talforståelse hos mange. New Zealand oplever fortsat lav vækst, lave reallønninger, et investeringsunderskud og mange borgere udvandrer til Australien. Det er et problem, at det især er den uddannede arbejdskraft, der forlader New Zealand. Der er ingen tvivl om, at regeringen har forkastet den tidligere borgerlige regerings deregulerings politik og i stedet for har tilrettelagt en langsigtet investeringsstrategi hvor statens rolle er vital og central. Der satses på en aktiv erhvervspolitik i samarbejde med erhvervene og efter pres fra de faglige organisationer også med de ansatte og fagforeningerne. Men i praksis kniber det med forståelsen i erhvervslivet om at de faglige organisationer skal medvirke i dette samarbejde. Fra regeringens og fagbevægelsens side prioriteres uddannelse meget højt, herunder genindførsel af

21 land en ny dagsorden DEN SÅRBARE SUNDHED 21

22 lærlingeuddannelser. Bedre uddannet arbejdsstyrke og mere videnbaseret produktion er forudsætningen for, at New Zealands økonomi kommer op på et højere niveau. Men efter år, hvor markedsideologien herskede, skal mange holdninger overvindes. Ikke mindst erhvervslivets liberale ideologer har svært ved at se det fornuftige i at samarbejde med såvel regeringen som fagbevægelsen. Og uagtet de mange forbedringer, der er gennemført, så vil det tage mange år at restituere samfundet efter de ødelæggende virkninger, som den ekstreme nyliberalisme medførte. Velfærdssamfundet kan hurtigt brydes ned. Når det er brudt ned, så tager det til gengæld meget lang tid at opbygge et nyt. 22 DEN SÅRBARE SUNDHED Fra socialstat til minimalstat Ved udgangen af 1990 erne var det newzealandske velfærdssamfund forsvundet og erstattet af en minimalstat. Det konservative regeringsparti i 1990 erne havde gennemført en liberalistisk revolution. Et velfærdssamfund kan hurtigt rives ned, men det vil tage mange årtier at genopbygge et nyt. I november 1999 vandt Labour regeringsmagten og blev yderligere styrket ved valget i juli Den lange vej til en genopbygning af et velfærdssamfund er begyndt. Ross Wilson: Genopbygning med en socialdemokratisk dagsorden, som omfatter gode boligforhold, god sundhedsservice, gode uddannelsesmuligheder med videre, som er hovedbidragydere til økonomisk vækst og bedre leveforhold, vil tage lang tid og bliver betragtet selv med moderate fremskridt som meget vidtgående, fordi den gamle dagsorden var så ekstremt højreorienteret. Der er lang vej tilbage Der er ingen tvivl om, at valget af den Labourledede regering i 1999 virkelig løftede en tung byrde fra newzealændernes skuldre. Det betød et stærkt ønsket løft i optimismen, som i sig selv medførte positive effekter. Labour-regeringen har regelmæssigt forhøjet mindstelønnen for arbejdere. I 1990 erne blev mindstelønningerne ikke reguleret. Jeg tror ikke, at der på noget tidspunkt er blevet sagt, at det vil blive nemt at genintroducere en socialdemokratisk dagsorden, efter 1990 ernes nyliberale eksperiment. Jeg tror, de fleste af os føler, at det går endnu langsommere og er endnu hårdere, end hvad vi forventede. Det vil tage lang tid.

23 Skattelettelser til de rige Markedsgørelse, privatiseringer, skattelettelser til de rigeste, dramatiske nedskæringer i det sociale niveau og indgreb på arbejdsmarkedet, som gjorde det muligt for arbejdsgiverne at undgå kollektive aftaler, blev katastrofale for et stort flertal af befolkningen. Ross Wilson: Deregulering betyder, at man overlader beslutninger til markedet. For de ansatte i virksomhederne betød deregulering, at chefen fik al magt. Bossen kunne ensidigt bestemme løn- og arbejdsbetingelser. I New Zealand har vi haft den kraftigste vækst i ulighed i 1990 erne, når vi sammenligner med alle andre lande. Den borgerlige regerings prioritering af skattelettelser til de rige betød, at der var færre skatteindtægter til finansiering af sundhed og uddannelse.

24

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Enhedslistens Folketingssekretariat, September 2008. Velfærdssamfundets udhuling

Enhedslistens Folketingssekretariat, September 2008. Velfærdssamfundets udhuling Velfærdssamfundets udhuling Indhold 3 Baggrund 3 Forbruget 5 Udhuling af velfærdssamfundet 5 Hvad er det offentlige forbrug? 6 Nyliberalismen 7 Hospitalerne som eksempel 10 Konklusion Baggrund Regeringen

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

1. Årsprøve Morten Munkholm Artikler 0209-0907

1. Årsprøve Morten Munkholm Artikler 0209-0907 5 10 15 Unge voksne undgår tandlægebesøg Mens danskernes tandsundhed er blevet bedre og bedre, viser undersøgelser, at næsten hver tredje person mellem 18 og 29 år går sjældnere til regelmæssigt tandlægebesøg

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Frit valg øger ulighed og koster det offentlige dyrt

Frit valg øger ulighed og koster det offentlige dyrt LO s nyhedsbrev nr. 22/2001 Indhold Frit valg koster dyrt......... 1 Frit valg af sygehus og børnepasning vil belaste de offentlige budgetter, trække tusindvis af personer ud af arbejdsstyrken, skade ligestilling

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Vedtaget på HK/Danmarks 30. ordinære kongres Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforbund og arbejdspladsens foretrukne

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F TRANSPORTGRUPPEN CHAUFFØRERNES FAGFORENING Indhold Rettigheder er ikke en gave fra himlen... side 5 Indviklet puslespil... side 6 Oversigt...

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

SiD-politik i forhold til New Zealandprojektet. Fremtid i velfærd. kongres

SiD-politik i forhold til New Zealandprojektet. Fremtid i velfærd. kongres SiD-politik i forhold til New Zealandprojektet Fremtid i velfærd kongres 2 FREMTID I VELFÆRD Indhold Det socialdemokratiske velfærdssamfund...4-7 Den danske velfærdsmodel...8-11 Kort resume: New Zealand

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende påstande: - Jeg har stor forståelse for lægernes utilfredshed

Hvor enig eller uenig er du i følgende påstande: - Jeg har stor forståelse for lægernes utilfredshed Rundspørge til landets medlemmer af regionsrådene i de fem regioner 121 ud af 204 har gennemført hele rundspørgen Hvor positiv eller negativ er du over for lovforslaget? Meget positiv 51,1% Delvist positiv

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Et godt kandidathold er sat og SF i Region Nordjylland er klar til valg

Et godt kandidathold er sat og SF i Region Nordjylland er klar til valg Et godt kandidathold er sat og SF i Region Nordjylland er klar til valg SF i Nordjylland har i indeværende periode taget medansvar for løsning af alle opgaver i regionen. Den psykiatriske skadestue er

Læs mere

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen 1 Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen En af de danskere, der voksede op her på Bornholm, er arbejderforfatteren Martin Andersen Nexø. Og øen danner også rammen om første del

Læs mere

REJSEBREV FRA ENGLAND

REJSEBREV FRA ENGLAND REJSEBREV FRA ENGLAND UDVEKSLINGSPERIODE PERIODE: August november/2010 NAVN: Mette Alsted Christensen HJEM INSTITUTION: VIA University College, Randers sygeplejeskole HOLD NUMMER: F08 VÆRTSINSTITUTION/UNIVERSITET:

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati I flere år har meningsdannere forsøgt at få alle til at tro, at det største problem i Danmark er, at den offentlige

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Kommunernes Landsforening Erhvervskonference, 24. august 2015 Formål og

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Velkommen til Redans Generalforsamling 2015 Siden sidste års generalforsamling har vi kun fået 1 ny skatteminister i Danmark. Benny Engelbrecht blev udnævnt til skatteminister

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor

PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor Baggrund Kinas ældrebefolkning er i voldsom vækst. I dag er der ca. 180 mio. kinesere over 60 år svarende til 13,3 pct.

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Fremtidens organisationer og inddragende innovation

Fremtidens organisationer og inddragende innovation Fremtidens organisationer og inddragende innovation Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Ny optimisme 2014-2020 Vi ser lys forude -

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere