Forårsdigt. Januar 2011 skolebladet. Nummer 2. Skolebladet udgives. til nuværende elevers

Transkript

1 Januar 2011 skolebladet Skolebladet udgives af Hårslev Efterskole og sendes til nuværende elevers forældre, medlemmer af skolekredsen og de, der abonnerer på bladet. Vi vil i løbet af skoleåret udkomme 3-4 gange. Alle med interesse for Hårslev Efterskole kan her komme til orde. De i bladet udtrykte meninger og holdninger er ikke nødvendigvis skolens. Forårsdigt Små erantis for mit blik vækker håb om snarlig sommer vinteren så langsomt gik den varme tid nu end'lig kommer Jeg kunne lægge kinden mod den bare jord ånde dybt op imod vinden nyde blomstens forårsflor Husker pluds'li bøgens blade over søens blanke vand og de mange børn så glade der tumler sig i strandens sand Rikke Mai Pohl Nummer 2 1

2 udgives af: Hårslev Efterskole Hårslevvej Sandved Redaktion: Kristine Biørn, Birthe Nielsen Bladet kan også hentes som PDF på vores hjemmeside: Velkommen til et nyt år! Redaktionen af Skolebladet byder hjertelig velkommen til nye såvel som gamle læsere af bladet. I vil kunne læse om livet på skolen og også elevers og medarbejderes tanker om stort og småt. Her vil vi også, som tidligere år, opfordre læserne til at komme med indlæg, såfremt man har noget på hjerte, som man vil dele med andre. Kære alle Allerførst håber vi, at alle I med tilknytning til skolen har haft en god jul og er kommet godt ind i det nye år. Med taknemmeligheden for jeres opbakning ønskes I et godt og lykkebringende nytår. Siden sidst har Sofie Ø. og hendes forældre valgt at starte hos os, og herfra skal lyde et stort velkommen til jer. Med den netop overståede juleferie, hvor vi har fået ladet batterierne op til resten af vinteren og foråret, er vi tilbage på skolen. Juleferien var et velfortjent pusterum til alle, og tilbage på skolen her i det nye år oplever vi en flok dejlige, positive og energiske unge mennesker, der virker parate til, at tage hul på månederne, der kommer. Mange elever indser i juleferien, at tiden går hurtigt, så de kommer tilbage i det nye år med rigtig gode intentioner for resten af vinteren og foråret, og har lyst til at få det allerbedste ud af opholdet. Vi på skolen glæder os til at være sammen med eleverne også i næste halvår, og vi glæder os til sammen med eleverne og sammen med de voksne, der er omkring dem, at løse de opgaver, begivenheder og udfordringer, som vi vil møde i det halve år, der ligger foran os. Som alle over det ganske land, var også vi privilegerede med den mest fantastiske kulisse at tage på juleferie i. Alt var dækket af sne, sneboldene fløj om ørene på os, og mange elever oplevede også den årlige vasker, alt sammen med respekt for de, som ikke ønskede at være en del heraf. Det er med meget stor glæde, at vi kunne sige velkommen tilbage på skolen til samtlige elever her efter juleferien. Det betyder at vi fortsat har 82 elever på skolen ligeligt fordelt mellem piger og drenge. Suzanne valgte i ferien at opsige sin stilling på skolen, og med dette er der sket nogle ændringer, som I med børn på skolen er orienterede om. Det er altid forbundet med vemod, når nogle af den ene eller anden grund forlader skolen, men samtidig har det været overordentligt glædeligt, at de opståede udfordringer forbundet hermed er blevet løst hurtigt og endog på en meget tilfredsstillende måde for både elever og medarbejdere på skolen. Vores teaterprojekt i efteråret blev igen i år en stor succes, og mange tilskuere har været generøse med roser. Det er dejligt når publikum ser det arbejde eleverne har lagt for dagen, for at få samarbejdet til at fungere og for at stable sådan en stor forestilling på benene. Derudover har 10.- klasserne været i brobygning til ungdomsuddannelserne. Nogle elever har været begejstrede herfor, mens andre har været mere forbeholdne. 2

3 9. klasserne har afviklet emnedage og der har været flere fællesaftener på skolen. Om aftenen har der været, og vil der fortsat være forskellige aktiviteter som eleverne er velkomne til at deltage i. Ind i mellem alt dette er der jo en masse hverdage, med skolegang og andre pligter som fx køkkentjans, rengøring og stilletid. Også disse dage er det af afgørende betydning, at man er aktiv, yder en indsats og bidrager til fællesskabet, hvis man vil have det allerbedste ud af sit efterskoleophold. Det er heldigvis gældende for langt størsteparten af eleverne, at ovenstående bliver husket, men der er også enkelte elever, der fx ikke kommer op om morgenen, ikke laver lektier, er uoplagte i timerne. Vi gør, hvad vi kan for at holde hjemmene orienterede herom, men prøver dog først og fremmest at klare problemerne hos os. Brobygning på Krop og stil i Næstved, uge 48 Den kolde vintervind nev os i kinderne, da alle os piger fra 10. årgang mandag morgen stod og ventede på bus 832. Uge 48 var startet og dermed også vores brobygning. Sådan stod vi hver morgen og ventede i evigheder på bussen, som ville transportere os til Fuglebjerg, hvor vi derefter skulle tage en ny bus mod Næstved. Da vi, en flok drivvåde og udmattede piger, hver morgen nåede frem til målet, EUC Teknisk Gymnasium i Næstved, var vi en time forsinkede. Heldigvis blev vi hver dag modtaget af to søde damer. I løbet af ugen lærte vi en hel masse om hårvaske, hårstyling, make-up og rensning og hygiejne. Tak for jeres opbakning i årets løb. Tak, om I vil følge med på vores hjemmeside. Og sidst men ikke mindst tak for hver gang, I hjælper til med at fortælle om gode oplevelser, som kan sende nye elever på vores skole. Kristine og Rasmus Biørn Jeg selv glemte altid den irriterende rejse til og fra EUC i løbet af dagen, da vi havde så meget andet at se til og samtidig hyggede vi os gevaldigt. I ugens løb fik vi frit slag til at udfolde os kreativt med hinandens hår og make-up, så det var ikke det værste man kunne få en uge til at gå med. Vi havde dagen lang musik i baggrunden fra frisørlokalets 3

4 radio, og da klokken hver formiddag nærmede sig 12, spiste vi alle vores hjemmebragte frokost i hinandens selskab. Udover at vi hver dag skulle monster tidligt op og den besværlige rejse i vintervejret, var der hver dag god stemning. Der blev snakket og grint en del under opholdet på den tekniske skole, og det er helt klart en sjov oplevelse jeg personligt vil huske. Frisør eller kosmetologuddannelsen er ikke just noget, jeg ville vælge som mit fremtidige arbejde, men jeg taler vist på alles vegne når jeg siger, at ugen på Krop og stil var en lærerig, sjov og anderledes uge. Signe 10.D huske hvornår det egentlig var?! Vi tog en bus et par hundrede meter fra skolen, men da det var rasende snevejr det meste af den uge, så det var ikke altid at bussen gik til tiden. Så måtte vi vade tilbage igennem sneen, sætte os ind i spisesalen og grine af de døsige elever der lige var stået op. Selve brobygningen var superb, vi fik lov til at arbejde både med vores hænder og hjerner. Når ugen var omme skulle vi have skilt en selvvalgt motor ad. Desuden skulle vi samle den igen. Det giver sig selv at det ikke er nok bare at kunne gøre det hvis man gerne vil være mekaniker, så vi skulle selvfølgelig også forstå teorien bag det. Vores mester var hård, men retfærdig. Der var ikke noget med at lave uro i timerne, men kunne man ikke lade være måtte man altid gå ud og tage 5 minutters pause. I ugens løb har jeg lært en masse om motorer og jeg har fundet ud af at mekaniker helt klart er en jobmulighed for mig. Det jeg vil huske ugen mest for er nok hyggen med de andre drenge, som vi gik der og arbejde. Stemningen var i top, for det var noget vi alle var interesseret i. Så tusind tak til HE for at give os den mulighed, det var perfekt! Simon Wittus Skottfelt I brobygning som mekaniker på Bil, fly og andre transportmidler Jeg og 15 andre drenge fra Hårslev Efterskole havde fået det privilegium at komme i brobygning som mekaniker i Slagelse, nærmere bestemt Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse. Det var en fed uge, som jeg vil huske i lang tid. Selvom vi skulle meget tidligt op.. Ja faktisk så tidligt at jeg ikke kan 4

5 solgte ved forestillingerne. Tirsdag. onsdag og torsdag har vi også hjulpet køkkendamerne med at lave mad til hele efterskolen, så alle eleverne selvfølelig blev meget glade over den meget højere standard end normalt. Teaterprojektet Fjeren og Rosen set gennem medieholdets optik Vi startede fredag morgen med en introduktion til de grupper, vi kunne vælge. Vi hørte Fjeren og Rosens handlingsforløb. Fem minutter fik vi til at vælge en gruppe. Arbejdet i grupperne begyndte straks. Planer for den kommende uge blev lagt. I hallen havde teatret allerede sat sit præg. Der var sat en tribune op. Grupperne begyndte for alvor på arbejdet mandag morgen. Teaterprojektet har højnet sammenholdet. Vi får snakket på kryds og tværs. Alle grupperne arbejdede målrettet. Den anderledes undervisning har lært os meget. Vi kan bruge det til en masse. Vi har haft det meget sjovt, men det har også været hårdt. Nu glæder vi os bare til at fremføre det for vores publikum. Medieholdets egen rolle i teaterprojektet Vi har dagligt været rundt på hele skolen for at tage billeder af alt hvad der sker, og har så vist dem i et power point show til alle i samling for at give et indblik i hvad de andre har lavet, imens de selv har syet kostumer, spillet skuespil eller noget helt tredje I løbet af ugen har vi også skrevet artikler og interviewet elever og naboer. Som alt tilsammen har været med til at lave det program, vi Nina Kindler, Alexander Løhr, Mikkel Brenøe, Marcus Seneca, Caroline Passarge og Kamille Villumsen Danmarksindsamlingen på Hårslev Efterskole Nu er Danmarks Indsamling 2011 i gang, og i år samles der ind til Afrikas unge, så de bliver bedre rustet til at skabe et nyt Afrika med en lysere fremtid. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas unge brug for en hjælpende hånd. Det vil Danmarks Indsamling være med til at give dem, så de unge selv kan skabe det nye Afrika. Mere end halvdelen af Afrikas omkring én milliard store befolkning er i dag under 18 år. Knap 200 millioner tilhører allerede gruppen mellem 15 og 24 år, og i modsætning til andre dele af verden vil ungdomsårgangene i Afrika fortsætte med at vokse. Det er stadig sådan i store dele af Afrika, at hvert femte barn dør, før det fylder fem år. Næsten hvert tredje kommer ikke i skole og syd for Sahara er hver fjerde unge arbejdsløs. Men mange afrikanere ser generelt lysere på fremtiden og kontinentet oplever vækst. Afrika i dag er langt mere end sult og fattigdom, og de unge er klar til at løfte deres lande ind i en bedre fremtid. Men unge afrikanere står også over for massive udfordringer, og her vil 5

6 Danmarksindsamlingen kunne bidrage en lille smule til at løse disse. På Hårslev Efterskole er det vigtigt, at vores bidrag er en naturlig del af et udpluk af undervisningen. Derfor var det oplagt for os til vores teaterforestilling at lave et program, som blev solgt blandt publikum. Målet var at lave et flot program som ikke måtte være for dyrt. Frem for selv at kopiere, ville kvaliteten og det endelige layout blive flottere ved at lade et trykkeri stå herfor. Dette indebar nogle udgifter for skolen, men når regnestykket gøres op har det vist sig, at der alligevel bliver lidt til Danmarksindsamlingen. Vi vil til næste år forsøge, om vi kan få trykkeriet af programmerne sponsoreret, hvilket vil betyde et endnu større bidrag fra Hårslev Efterskole. Tak til jer, der købte program til teaterforestillingen. Marcus mor, der i praksis gav eleverne et indblik i journalistik. En IT-konsulent fortalte og forklarede om sit erhverv i samling. Dette var nogle af de erhverv, som var repræsenteret på Hårslev Efterskole. Efter evalueringen med eleverne på Hårslev Efterskole var det tydeligt, at de fleste havde haft en god dag, hvor nogle blev bekræftet i deres fremtidige erhvervsdrøm, andre blev afkræftet og nogle blev nysgerrige i erhverv, som de aldrig havde tænkt på før. Vores mål og ide om at give eleverne en større mulighed for at undersøge og udvide deres horisont i forhold til fremtidige erhverv lykkedes. Det var en spændende dag, hvor klasseværelserne osede af nysgerrighed og interesse. Erhvervsemnedag på Hårslev Efterskole Af Lene Petersen Torsdag den 13. januar, stod det i erhvervenes tegn på Hårslev Efterskole. Lokalerne var booket med forskellige workshops repræsenteret af fagfolk, der ville hjælpe eleverne med at få et indblik i deres fagområde. I fysiklokalet underviste to sygeplejersker eleverne i at stikke kanyler i appelsiner. Samt vise hvor mange bakterier, der er tilbage når man har vasket hænder. Nogle elever var på Antvorskov kaserne, hvor de blev fysisk udfordret af repræsentanter fra forsvaret. I kreativ fik Jonathan Wrights mor, der er billedkunstner, elevernes kreative evner frem. I køkkenet fik eleverne en større viden om sund kost af vores to skønne køkkendamer Mette og Charlotte. I blå sad eleverne og skrev artikler, samt interviewede hinanden. Det var Karen Seneca, Friluftstur, det en kold sag Af Rasmus Fredriksmose Det var tirsdag morgen, og os der havde friluftliv var klar på, at vi nu skulle dø. For vi skulle med Carsten, den lille men farlige friluftlivs, klippeklatrende og totalt hardcore vildmand, ud på kanotur på Susåen. Der var en lidt nedtursagtig stemning i spisesalen på grund af, at der var omkring 20 mennesker, der skulle af sted og nogle ville blive savnet en del. Men maden kom indenbords, og så skulle vi ellers pakke. Der skulle helt vildt meget mad med og så ellers telte og noget andet. Det var lidt småkoldt med alt det sne, men for mit vedkommende skulle det blive 6

7 meget koldere. Men altså, vi kom af sted, og det gik fint nok med at få sat alle kanoerne ud og lastet dem. Men så da vi skulle have sat dem i vand var jeg sammen med en af de andre elever, der ikke kunne finde ud af at skubbe en kano ned på overfladen af vandet. Næ nej, han skulle sjovt nok lige også få den lidt under vandet så den væltede, mens jeg sad i. Så det endte med, at jeg fik mig en dukkert i åen. Og lad mig forklare det på en måde så de fleste vil forstå det. Det var så koldt at selv en pingvin ville sige: Det der gør jeg ikke. Men altså, jeg sagde goddag til åen via en dukkert og vådt tøj. Så jeg skulle altså hjem. Hvad der videre skete første dag kender jeg ikke noget til. Den anden dag skulle jeg så tilbage til de andre efter at have fået tørret mit tøj. Og det viste sig at være sjovere, end man skulle tro. For den nat havde jeg sovet i en dejlig varm seng, i et dejlig varmt værelse, med dejlig morgenmad i en dejlig varm spisesal og dejlig varmt tøj. De andre havde sovet koldt, haft koldt og/eller vådt tøj, haft besvær med morgenmaden og alt muligt andet koldt. Så da jeg kom, kunne jeg rigtig more mig med at sige: Ihh hvor har jeg dog sovet varmt og dejligt i nat, og så alt det morgenmad der bare stod klar til at blive taget, det var rart. Da jeg sagde det kunne man så se at de andre var blevet noget der minder en del om dyr. Min ene roomie prøvede endda at nedlægge mig med en oplukker mens en anden bare kiggede ondt på mig. Men det var nu meget sjovt. Kanoturen var nu egentlig lidt hård med min vandskræk. Og så det faktum, at når jeg sejlede den ene vej sejlede ham jeg sejlede med den anden vej. Vi var nærmest som Gøg og Gokke. To kegler i en båd. Idiot et og idiot basker, som der var andre der sagde, (jeg havde en elefant hue på så det er derfra basker kommer). Jeg tror nu, at Carsten og Esben (den anden af lærerne der var med), morede sig meget over os. Det tror jeg, for jeg for den skyld også de andre gjorde da vi var så keglet at det nærmest gjorde ondt. Og den dag skulle så også vise sig at bringe en del fejltrin fra båd 1 med sig. Da vi kom til en dæmningslignende ting skulle vi sejle ind til bredden, for ellers ville vi vælte og falde i vandet. Det gjorde vi ikke. Vi prøvede at komme ind til land for tidligt så vi fortsatte. Der var heldigvis en træting i vandet der skulle forhindre kegler som os i at sejle ud i den hårde strøm Men den sejlede vi over så jeg var nød til at gribe fat om den så mine vanter blev grønlænderkolde. Og så skulle vi ellers hales ind, og det failed også for os. Men vi kom i land efter en del besvær og det var trods alt det vigtigste. Da vi så kom hen til der, hvor vores lejr skulle være, skulle vi så lave mad over et lille blus der ikke engang kunne gøre solen varm. Ja, det den kunne var nærmere at bruge gas uden noget andet. Så min aftensmad stod på rå sojapølser og frossen falafel. De andre brugte 2 timer eller sådan noget på at varme noget kalkun op. 3. dag gik med at vi skulle hjem. Alle var glade for at komme hjem, jeg savnede dog en dag ekstra, men det var sikkert også kun fordi at jeg manglede en dag. De sidste ca. 10 km var fyldt med masser af strøm og blæst. 7

8 Der var også nogle svaner som der fulgte os halvvejs, det var meget sjovt. På et tidspunkt stoppede vi ved en bro og skulle holde pause. Der fandt vi så på at kaste snebolde på de langsomme. Efter broen var der kun en enkelt eller halv kilometer tilbage vi tog på ingen tid. Jeg var glad for at se land og de andre var sikkert glade for at vide, at de nu havde gennemført turen. Vi skulle så have taget kanoerne op af vandet, fjernet bagage, gjort kanoerne rene og så ellers vente på bussen som der kom en times tid efter. Det var altså sådan nogenlunde sådan turen foregik. Meget sjov, hvis I spørger mig, men andre har sikkert andre meninger. Integrationselever på skolen På Hårslev Efterskole reserverer vi årligt fire pladser til integrationselever. Vi har gennem de sidste år haft fine erfaringer med elever som er bosat i Danmark, og som via et efterskoleophold vil forsøge at blive endnu bedre til dansk og til at navigere i det danske samfund og i de danske ungdomsuddannelser. Derudover kommer der også grønlandske elever på skolen tit med det formål at blive bedre til dansk og at ruste sig til en ungdomsuddannelse i Grønland. På Hårslev Efterskole undervises integrationseleverne i dansk som 2. sprog. I det følgende vil Jokum og Kevin præsentere sig Jokum Jeg hedder Jokum Brandt, jeg er 16 år, og bor i Grønland. Byen hedder Tasiilaq men mine forældre er flyttet til Kullorsuaq. Min familie består af min mor, som hedder Martha, min far hedder Joel, min lillebror Mikael, min lillesøster hedder Ulla Maria og min lillesøster Line. Jeg elsker at kører hundeslæde. Jeg kører til Tiniteqilaq det er 65 km og tager ca. 4 timer og tilbage til Tasiilaq er også 65 km og ca. 4 timer. Frem og tilbage er 130 km. Jeg sejler også meget på Grønland. Jeg har en selv båd, den er lille, og min far har selv en båd. Den er stor. Jeg fanger sæler, fisk og fugle. Mens jeg er i Danmark bor jeg hos min Bedstefar han hedder Flemming og bor i Flakkebjerg. Jeg er i Danmark et år og til juli skal jeg tilbage til Grønland. 8

9 Kevin I Congo er jeg født den 2 /4/1994. Jeg boede i Congo sammen med hele min familie og alle mine søskende. Jeg har tre søstre og en storebror og den gang var jeg tre-fire år. En dag kom nogen soldater i vores hus. De kom efter min far og de tog af sted med ham. Nogen tid efter kom min mor hjem og spurgte efter min far, men han var ikke hjemme og så hørte man igen at min far var blevet fange i et fængsel. Senere hørte man igen, at han slap væk fra fængslet, og så kom der soldater hos os og spurgte efter min far. Min mor sagde, at det var længe siden han havde været hos os så tog de os med i fængslet. En dag efter slap de os ud, og vi flyttede ind hos min mors venner. Der boede vi et år. En aften hvor vi sad og spiste (den gang var min mor gravid og jeg skulle have en lillebror) så hørte vi en masse larm. Det var soldater det angreb vores by. Min far var der og så tog han mig og de andre i familien og vi gemte os. Vi så en bombe der sprang vores hus i stykker. Vi havde mistet alle vores ting og vi havde ikke penge nok til transport. Så vi var nødt til at gå nogle kilometer. Så tog vi bussen til Cameroun. Der var lidt mere frit i Cameroun men vi kom ikke alle sammen til Cameroun. Alle mine tre storesøstre blev i Congo. De boede hos min mormor i to år derefter. I Cameroun var min mor gravid og hun skulle føde en pige i Cameroun, så jeg skulle også have en lillesøster. I Cameroun boede jeg med min far fordi vi ikke havde nok penge til at bo sammen. Vi boede langt væk fra vores mor tror jeg, og vi så ikke vores mor så meget, men så nogen måneder senere fandt min far et hus hvor vi alle kunne bo i. Huset var ikke ret stort vi var tre børn min mor var også gravid. Vi kom ikke med de tre andre børn, fordi min far havde ikke så mange penge til af vi alle kunne være sammen så de tre andre blev i Congo. Men den dag kom hvor min mor skulle føde. Vi havde ikke nogen penge til transport, men min far havde nogle gode venner som kunne låne ham penge til transport. Men han skulle først finde en telefon for at ringe til dem for at låne nogen penge. Mig og min storebror blev hjemme alene kl. var 23:00 og vi var 6 og 8 år og min lille bror var 3 år gammel. Efter tre år i Cameroun blev min storebror kørt ned af en bil. Min mor sad inde i huset og så kom der nogen over til min bror. Så fik min mor et chok hvor hun gik i panik og vidste ikke hvad hun skulle gøre. Så kom min hjem fra arbejde og fik besked om at sin son var på hospitalet men i hospitalet skulle man betale penge for at blive opereret, men vi havde ikke nogen penge til det. Men min far fik nogen penge af sine venner og sine kammerater og så blev min storebror opereret. Efter 6 år skulle vi rejse til Danmark, hvor der mere frihed. Nu går jeg på efterskole og det er jeg glad for. 9

10 Henrik Kobbelgaard Bjældager Mit navn er Henrik, er 24 år og ny lærer på HE. Jeg underviser i matematik, fysik, sammenspil og på musiklinjen. 1. februar flytter jeg ind på Hårslevvej 35, som er en af skolens lærerboliger, sammen med min kone, Lene. Hun er lige blevet færdig som sygeplejerske og skal til at søge arbejde. Jeg har selv gået på efterskole i Tommerup på Fyn, hvilke var en meget stor oplevelse for mig og en vigtig del af mit liv. Det var som efterskoleelev jeg fandt ud af, at jeg selv ville være lærer og gerne på en efterskole. Det var derfor med stor interesse, at jeg læste om stillingen her på skolen og er rigtig glad for at være startet. Jeg håber at jeg kan være med til at give eleverne en ligeså stor oplevelse, som jeg selv fik da jeg var på efterskole. Fællesaftener på Hårslev Af Rikke Belling Poulsen I løbet af skoleåret afholder vi en række fællesaftener for eleverne, hvor inviterede udefra kommer og fortæller om forskellige emner. Det kan både være om emner som relaterer til undervisningen eller om helt andre ting. Aftenerne er obligatoriske for eleverne, og de skal deltage. Disse aftener kan nemlig netop give mulighed for at berøre emner, som vi ikke får tid til i den daglige undervisning. Vi mener blandt andet derfor, at det fremmer fællesskabet. I efteråret har vi haft besøg af en række forskellige foredragsholdere. I uge 40 havde vi besøg af en trafikinformatør, som fortalte om, hvordan hendes liv havde ændret sig brat, da hun var involveret i en trafikulykke sammen med sin kæreste. Det var tydeligt for enhver, da hun ankom i en kørestol, hvilke fysiske skrammer det havde givet hende, men efter halvanden times enetale, havde vi også fået et indblik i hvilke tanker man gør sig før, under og efter sådan en oplevelse. I uge 44 skulle vi i fællesskab indtage en uretfærdig middag. Oplysningscenter for den tredje verden stod for arrangementet og alle kunne efterfølgende skrive under på at det blev uretfærdigt! Eleverne blev delt op i kontinenter og fik uddelt henholdsvis mad, udstyr og møbler alt efter hvor i verden de kom fra. Det blev hurtigt tydeligt, hvor privilegerede vi er i den vestlige verden hvor meget mere af alt vi har, end så mange andre. Godt var det, at køkkenet havde sørget for rugbrød og pålæg til aftenteen, så ingen gik sultne i seng. I slutningen af året, i uge 47, besøgte sexualisterne os. De fik eleverne på egen hånd i hele to timer, hvor de informerede om sex, samliv, prævention osv. Mest populære var deres personlige historier og oplevelser, hvilke de voksne desværre ikke fik at høre. Ideen bag sexualisterne er ung til ung - kommunikation, så lærerne blev som det første bedt om at forlade lokalet, inden de gik i gang. Eleverne var efterfølgende meget begejstrede for arrangementet og de besøgende roste lige såvel vores elever og takkede dem for en god aften. I foråret kommer også til at være en række fællesaftener. Hvilke det bliver, er stadig på planlægningsstadiet. 10

11 OSO og projektopgaven på Hårslev Efterskole I det følgende ridses ganske kort op, det arbejde som eleverne netop har påbegyndt, det arbejde som færdiggøres i uge 4, og det arbejde som munder ud i en præsentation og en fremlæggelse i forbindelse med forældresamtalerne i slutningen af uge 4. OSO - Obligatorisk Selvvalgt Opgave På 10. klassetrin udarbejder eleverne en obligatorisk selvvalgt opgave. Den selvvalgte opgave vil ligesom projektopgaven blive bedømt med en skriftlig udtalelse og, hvis eleven ønsker det, med en karakter. Den obligatoriske selvvalgte opgave skal vise, at eleverne kan arbejde selvstændigt med et givent emne, og at der ved løsningen af opgaven anvendes varierede arbejdsmetoder og udtryksformer. Den selvvalgte opgave skal resultere i et konkret produkt, hvor udtryksformen vælges af eleven. Den obligatoriske selvvalgte opgave skal have sammenhæng med uddannelsesplanen, perspektivere elevens uddannelsesønsker og dermed pege frem mod den efterfølgende ungdomsuddannelse. Til forskel fra projektopgaven er arbejdet med den obligatoriske selvvalgte opgave i princippet individuel, hvilket dog ikke forhindrer flere elever i at kunne arbejde sammen. Eleverne kan således aflevere en samlet opgave, hvis det fremgår, hvordan arbejdet har været fordelt imellem dem. Den obligatoriske selvvalgte opgave er en opgave, alle elever skal udarbejde som en del af undervisningen. Projektopgaven i 9. klasse Projektopgaven er en tværfaglig opgave, hvor eleverne bruger forskellige fags indhold og metoder. Eleverne skal bruge de fag, der kan være med til at gøre projektet bedre. På den måde kan eleverne også vise, hvad de ved, og hvad de kan inden for fag, som ikke findes på deres daglige skema. Fag er ikke isolerede fra hinanden, og ved at bruge metoder fra forskellige fag sammen, kan eleverne opnå større viden og et bedre resultat. For projektopgaven stilles der bl.a. krav om et overordnet emne, som er fælles for hele klassen eller klassetrinnet. For eleverne i 9. klasse på Hårslev Efterskole er det overordnede emne Ungdomskultur. Når arbejdet er slut skal skolen give både en skriftlig vurdering og en karakter. Her efter de første to opstartsdage kan vi heldigvis konstatere, at næsten alle elever er kommet godt fra start. Enkelte har fortsat brug for vejledning og hjælp, men mon ikke også disse sidste, når ugen er slut, er fortrøstningsfulde i forhold til hav uge 4 indebærer af udfordringer i forhold til at løse deres opgaver. 11

12 Skolekredsen på Hårslev Efterskole En forudsætning for at drive efterskole er, at der med tilknytning til skolen eksisterer en skolekreds, som står bag skolens oprettelse og virksomhed. Det er blandt skolekredsens medlemmer, at der vælges medlemmer til bestyrelsen, som er skolens øverste ledelse. I det daglige arbejde betyder det meget for skolens medarbejdere at have vished om, at der er mennesker, som interesserer sig for, hvad der sker på skolen, og som bakker op omkring hele skolens virke. Hvis du synes, Hårslev Efterskole er et godt tilbud til unge mennesker, og hvis du har lyst til at videregive livsværdier, fællesskaber, oplevelser og kundskaber for unge mennesker, er det muligt at blive en del af denne skolekreds og dermed også få mulighed for at øve indflydelse på, hvordan skolen skal være i fremtiden. For at blive taget i betragtning som medlem, skal du rette henvendelse til skolens kontor på telefon , sende en mail til eller indsende nedenstående til skolen, så vil anmodningen om indmeldelse blive bragt videre til bestyrelsen. Det eneste skolen skal vide er dit navn og din adresse. Det koster 40 kr. årligt pr. person Hårslev Efterskoles skolekreds Medlemmer af skolekredsen - får tilbud om at komme til arrangementer på skolen - får tilsendt skoleblad - får stemmeret til generalforsamlingen - kan stemmes ind i skolens bestyrelse Undertegnede ønsker medlemskab af Hårslev Efterskoles skolekreds Aftenaktiviteter på Hårslev Efterskole Det er vigtigt for os voksne omkring eleverne, at vi har en bred vifte af tilbud med aktiviteter på skolen om aftenen til eleverne. De aftener, hvor vi arrangerer fællesaftener eller kontaktgruppeaftener vil der være mødepligt for eleverne, og andre aftenaktiviteter udgår. Derimod vil såkaldte almindelige aftener være kendetegnet ved at eleverne kan vælge om de vil deltage. Aktiviteterne med lærertilstedeværelse om aftenen på skolen spænder vidt. Der vil være aftener, hvor eleverne spiller basket, volley, eller badminton i hallen. Aftener, hvor eleverne kan blive udfordret i klatring, og aftener hvor eleverne kan udfolde deres kreative sider med eksempelvis brochefremstilling eller brevkortfremstilling i kreativ. Desuden vil der ofte være mulighed for at få en lærer med i musik til lidt sammenspil, eller eleverne kan deltage i Zumba med instruktør om torsdagen. Det sker også med jævne mellemrum, at vi åbner op i spisesalen og etablerer en mindre spillehal med diverse brætspil, kortspil og elektroniske spil.. Mulighederne er mange, og ofte vil forslag fra elever også kunne realiseres. Selvom lærer afholder aktiviteter med eleverne, er der jo altid mulighed for at eleverne kan arrangere sideløbende aktiviteter, så en aktivitet udelukker ikke at andet foretages. Det er gerne overordentligt hyggeligt med disse aftenaktiviteter, som mange elever benytter sig af at deltage i. Navn: Adresse: Denne slip afleveres på skolens kontor eller sendes til Hårslev Efterskole, Hårslevvej 33, 4262 Sandved Med venlig hilsen 12