Anbefalinger fra en masterplanarbejdsgruppe vedrørende billeddiagnostik i Masterplanen
|
|
- Marianne Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anbefalinger fra en masterplanarbejdsgruppe vedrørende billeddiagnostik i Masterplanen Oktober 26 1
2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé og anbefalinger Indledning og arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppens sammensætning Lidt forklaring om billeddiagnostiske skannere og deres funktion Billeder i flere dimensioner (Computer Tomografi, CT) Røntgenundersøgelser og CT-skanning Nuklearmedicinske undersøgelser med SPECT- og PET-skanning Magnetisk resonans undersøgelser med MR-skanner Ultralydsskanning Kombinerede skannere: SPECT/CT, PET/CT, PET/MR mv Organisering af de Billeddiagnostiske afdelinger i dag på henholdsvis Århus Sygehus og Skejby Sygehus Radiologisk afdeling, Århus Sygehus Neuroradiologisk Afdeling, Århus Sygehus Billeddiagnostisk afdeling, Skejby Sygehus Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Århus Sygehus og Skejby Sygehus PET-centret, Århus Sygehus Placering af billeddiagnostisk udstyr excl. nuklearmedicinsk udstyr/pet i forbindelse med Masterplanen Behov for billeddiagnostiske undersøgelser Akut blok Kvinde-Barn blok Hjerte-Lunge-Kar blok Inflammations blok Hoved-Neuro blok Abdominal blok Onkologisk blok Praksishus Opsummering Fordelingen af radiologiske undersøgelser udført af ikke-radiologer på de kliniske afdelinger fordelt på de 7 foreslåede blokke Placering af nuklearmedicinsk udstyr, incl. PET i forbindelse med Masterplanen Oversigt over nuklearmedicinske undersøgelser på de 7 foreslåede faglige fællesskaber/blokke + undersøgelser henvist fra almen praksis opsummering Forskning og udvikling Konklusion og anbefalinger Skitse med forslag til placeringen af billeddiagnostikken i masterplanen Bilag
3 1. Resumé og anbefalinger Det principielle udgangspunkt i forhold til konceptet om faglige fællesskaber er, at der placeres tværgående kliniske funktioner i hver af de faglige fællesskaber/blokke, evt. i fælleszonen mellem 2 blokke. Arbejdsgruppen har derfor kortlagt behovene for billediagnostiske undersøgelser og dimensionering af antal undersøgelsesrum i de enkelte blokke udfra aktuelle (25) undersøgelser pr. blok, forventede ændringer i undersøgelsesmodalitet og antal baseret på rundspørge blandt kliniske brugere og billeddiagnostiske afdelinger, billeddiagnostisk udstyr til klinik-nær forskning, baseret på rundspørge til billeddiagnostiske afdelinger og forskningsafsnit Af hensyn til optimale patientforløb sammenholdt med en bæredygtig udnyttelse af apparatur anbefaler arbejdsgruppen en hensigtsmæssig decentralisering af flere billeddiagnostiske funktioner i de kliniske blokke, som f.eks. digital radiologi, CT, ultralyd og MR, som kan udføres decentralt samt beskrives centralt via PACS. Udover at optimere patientforløbene vil en decentral placering af billeddiagnostikken i blokkene kunne fremme samarbejdet mellem radiologer og klinikere. Specielt de billeddiagnostisk baserede invasive procedurer vil kunne foregå i et tæt samarbejde. Nærværet af radiologiske specialister vil kunne sikre kvaliteten af de mange billeddiagnostiske undersøgelser, specielt ultralydsundersøgelser, der foretages decentralt af klinikere Et centralt billeddiagnostisk ekspert afsnit er nødvendigt med henblik på at tage sig af særligt komplicerede patientundersøgelser og behandlinger fra samtlige blokke. Der findes ikke grundlag for at decentralisere de nuklearmedicinske undersøgelser herunder PET. Dog kan det overvejes at placere koronarscintigrafiske undersøgelser i det billeddiagnostiske afsnit i hjerte-lungeblokken. Derudover kan det overvejes at placere nuklearmedicinske undersøgelser i kvinde-barn klinikken på grund af de særlige behov og hensyn, der skal tages til børn, selvom apparaturet ikke kan udnyttes optimalt på grund af et lavt undersøgelsesbehov. Det anbefales derfor, at der etableres et større billeddiagnostisk afsnit/center, der huser de decentrale funktioner for onkologiblokken og neuroblokken tilsammen, det centrale ekspert afsnit samt nuklearmedicinsk/pet afsnit. I intim sammenhæng med dette afsnit/center anbefales det, at der etableres core facilities med henblik på forskning og udvikling af functional imaging apparatur og teknikker samt dyreeksperimentel forskning. Det findes hensigtsmæssigt at etablere en "Diagnostisk Enhed for Almen Praksis", hvor praktiserende læger og speciallæger i dagtiden hurtigt kan få udført billeddiagnostik for at undgå ventelister og dermed bekymring og arbejdstab for patienterne. Der er ikke taget endelig stilling til den ledelsesmæssige organisation af det billeddiagnostiske område. Dog peges der på af hensyn til opretholdelse af et optimalt fagligt miljø for de decentrale funktioner, der betjenes af få radiologiske speciallæger, en mere fleksibel koordination af lægebemandingen i samtlige afsnit samt en hensigtsmæssig planlægning af uddannelsen af læger og radiografer. Derfor anbefales det, at de enkelte billeddiagnostiske afsnit i blokkene samles organisatorisk/ledelsesmæssigt i få større enheder. 3
4 2. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium Masterplanstyregruppen har i forbindelse med den overordnede planlægning af samlingen af Århussygehusene i Skejby nedsat en arbejdsgruppe 1.1/1.2 vedr. organisering af specialerne og den interne struktur. Som følge heraf blev der i efteråret 25 afholdt en inspirationsrunde, hvor bl.a. de kliniske afdelinger har svaret på, hvilke specialer de helst ville indgå i et fagligt fællesskab med. Inspirationsrunden dannede baggrund for, at afdelingerne blev opdelt i 7 faglige fællesskaber/blokke. I foråret 26 blev der afholdt en høringsrunde primært i forhold til opdelingen i 7 faglige fællesskaber, og på baggrund af denne høringsrunde vedtog Masterplanstyregruppen i juni 26 at fastholde, at der arbejdes videre med en opdeling af sygehuset i 7 faglige fællesskaber/blokke jvf. nedenstående oversigt. Fagligt fællesskab/ blok: Afdelinger: Akut-blok - Geriatrisk afd. G, Kvinde-barn-blok ÅS- Ortopædkirurgisk afd. E, ÅS - Medicinsk-Endokrinologisk afd. C og M, ÅS - Børneafdeling A, SKS - Gynækologisk-Obstetrik afd. Y, SKS Hjerte-lunge-kar-blok Inflammations-blok Hoved-Neuro-blok Abdominal-blok Onkologi-blok - Hjerte-lunge-karkir.afd. T, SKS - Hjertemedicinsk afd. B, SKS - Lungemedicinsk afd. B, ÅS - Medicinsk Kardiologisk afd. A, (THG), ÅS - Hæmatologisk afd. R (THG), ÅS - Infektionsmedicinsk afd. Q, SKS - Dermatologis afd. S, ÅS - Reumatologisk afd. U, ÅS - Lever-tarm medicinsk afd. V, ÅS - Neurologisk F/Neurokirurgisk NK, ÅS - Øre-næse-halsafd. H, ÅS - Øjenafd. J, ÅS - Kæbekirurgisk afd. O - Kirurgisk afd., L/P, THG, ÅS - Gastroenerologisk afd. L, NBG, ÅS - Urinvejsskirurgisk afd. K, SKS - Nyremedicinsk afd. C, SKS - Plastikkir afd. Z, ÅS - Onkologisk afd. D, ÅS 4
5 Næste fase i Masterplanarbejdet omhandler placering og organisering af de tværgående kliniske afdelinger (anæstesi/intensiv, billeddiagnostik, laboratorium-fag samt fys/ergo) i forhold til de 7 faglige fællesskaber/blokke. Det principielle udgangspunkt i forhold til konceptet om faglige fællesskaber er, at der placeres tværgående kliniske funktioner i hver af de faglige fællesskaber blokke, evt. I fælleszonen mellem 2 blokke. Arbejdsgruppe 1.1/1.2 har i marts 26 afholdt et indledende møde med repræsentanter fra de billeddiagnostiske afdelinger på henholdsvis Århus Sygehus og Skejby Sygehus, hvor der indledningsvis blev drøftet input til det fælles kommissorium for de tværgående kliniske afdelinger. Hovedkonklusionerne fra dette møde var følgende: Både centrale og decentrale funktioner Yderligere integration mellem radiologi og klinisk fysiologi og nuklearmedicin Flydende grænser mellem diagnostik og behandling Af det fælles kommissorium for de tværgående kliniske afdelinger fremgår, at arbejdsgruppen skal besvare følgende spørgsmål: Hvilke funktioner placeres hensigtsmæssigt centralt og hvilke funktioner placeres hensigtsmæssigt decentralt i blokkene (evt. i fælleszonen mellem 2 blokke)? Hvilke parametre skal der tages højde for i forhold til bæredygtig størrelse og hvad er en bæredygtig størrelse? Der tages udgangspunkt i følgende parametre: Faglige betragtninger/kvalitetsmæssige betragtninger Sammenhængende patientforløb Driftsmæssige/driftsøkonomiske betragtninger (vagtdækning, rekruttering, apparatur m.m.) Forskning, uddannelse og udvikling Særlige afdelingsspecifikke forhold Hvis der både etableres decentrale og centrale funktioner hvordan binder man dem så ordentlig sammen? Hver af de tværgående kliniske arbejdsgrupper skal således efter analyse af ovenstående svare på følgende: I hvilke blokke (evt. i fælleszonen mellem 2 blokke) er der underlag for at have anæstesi/intensiv/op-funktioner, billeddiagnostiske funktioner, laboratorium-funktioner samt fys-ergo-genoptræningsfunktioner? Hver af de 4 arbejdsgrupper skal forholde sig til etablering af et diagnostisk hus hvor praktiserende læger har mulighed for hurtig adgang til diagnostiske undersøgelser. Herunder skal der beskrives fordele/ulemper ved et sådan diagnostisk hus Arbejdsgruppens sammensætning En arbejdsgruppe med repræsentanter fra dels de billeddiagnostiske afdelinger og dels udvalgte kliniske afdelinger på henholdsvis Århus Sygehus og Skejby Sygehus blev sammensat. Derudover har praksissektoren og Masterplansekretariatet været repræsenteret i arbejdsgruppen. Formandskabet er blevet varetaget af cheflæge Kristjar Skajaa på Skejby Sygehus. Konkret blev arbejdsgruppen sammensat med følgende repræsentanter: 5
6 Cheflæge Kristjar Skajaa, Skejby Sygehus (formand) Ledende overlæge Thomas Christiansen, Radiologisk afdeling, Århus Sygehus Overlæge Lars Bolvig, Radiologisk afdeling, Århus Sygehus (formand for specialerådet) Oversygeplejerske Nina Hjort, Radiologisk afdeling, Århus Sygehus Ledende overlæge Marianne Egeblad, Billeddiagnostisk afdeling, Skejby Sygehus Oversygeplejerske Caroline Dalgaard, Billeddiagnostisk afdeling, Skejby Sygehus Ledende overlæge Michael Rehling, Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Skejby Sygehus Professor Jørgen Frøkiær, Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Skejby Sygehus Professor, ledende overlæge Carsten Gyldensted, Neuroradiologisk afdeling, Århus Sygehus Oversygeplejerske Mona Bundgaard, Neuroradiologisk afdeling, Århus Sygehus Professor Leif Østergaard, Neuroradiologisk Forskningsafsnit, Århus Sygehus Professor, ledende overlæge Albert Gjedde, PET centret, Århus Sygehus Overlæge Thomas Hahn, Reumatologisk afdeling, Århus Sygehus Overlæge Einar Pahle, Kirurgisk Gastroenterologisk afd. L, Århus Sygehus Overlæge Jesper Laustsen, Hjerte, - Lunge, - Karkirurgisk afdeling, Skejby Sygehus Overlæge Peter Steen Hansen, Hjertemedicinsk afdeling, Skejby Sygehus Praksiskoordinator Steen Ardest, Skejby Sygehus Projektchef Morten Weise Olesen, Masterplansekretariatet, Århus Amt AC-fuldmægtig Lisbeth Trøllund Andersen, Masterplansekretariatet, Århus Amt AC-fuldmægtig Tine Rosenmeier, Strategi- og Udviklingsafdeling, Skejby Sygehus (sekr.) 2.2 Arbejdsgruppens arbejde Målet for arbejdsgruppen er at komme med anbefalinger til, hvordan Billeddiagnostikken bedst muligt placeres i forholdt til de 7 blokke/faglige fællesskaber med udgangspunkt i det gode og sammenhængende patientforløb. Anbefalingerne fra arbejdsgruppen vedr. Billeddiagnostikken skal sammen med anbefalingerne fra de øvrige tværgående kliniske arbejdsgrupper danne grundlag for, at Masterplanstyregruppen kan træffe beslutning om hvordan de kliniske serviceafdelinger organiseres og placeres fysisk i det kommende nye sygehus. Arbejdsgruppen skal ikke beskæftige sig med modeller for ledelse i forhold til det Billeddiagnostiske område. Byggeriet i Masterplanen skal generelt være robust overfor fremtidige ændringer af organisatoriske forhold. Arbejdsgruppen har afholdt 5 møder i perioden 22. maj september Lidt forklaring om billeddiagnostiske skannere og deres funktion 3.1 Billeder i flere dimensioner (Computer Tomografi, CT). Almindelige billeder er i to dimensioner, idet dybden kun fornemmes ved aftagende størrelse og ved dannelse af skygger. I den medicinske verden overvindes denne begrænsning ved at tage billeder af 6
7 patienten fra mange sider. Billederne gemmes i en computer, som efterfølgende udnytter hele den opsamlede information til at konstruere rumlige billeder. Lægen gennemser ikke blot de rumlige billeder, men også billeder i forskellige snitplaner. Teknikken betegnes tomografi ud fra det græske ord tomos, som betyder snit og grafein som betyder at skrive. Forkortelsen CT eller blot T i betegnelserne CT, SPECT eller PET står således for (computer) tomografi. MR billeder er også 3-dimensionale, men her anvendes forkortelsen CT eller T ikke. 3.2 Røntgenundersøgelser og CT-skanning Det fysiske princip Røntgenstråling kan anskues som meget gennemtrængende lys. Røntgenstråling giver som lys anledning til skygger, idet strålingen bremses under sin vej gennem patienten, jo tungere væv desto mere bremses strålingen. Derved dannes skyggebilleder af kroppens indre. Kontrasten i billedet skyldes forskelle i tyngde også kaldet massefylde. Visse strukturer, som eksempelvis kar eller tarm, kan fremhæves ved at indgive et tungt kontraststof i karret eller ved at patienten drikker kontrasten. CT-skanning CT-skanning står for Computer Tomografi, idet det er underforstået, at det drejer sig om en røntgenundersøgelse. Ved CT-skanning optages detaljerede, rumlige, tomografiske billeder. Disse viser først og fremmest kroppens anatomiske strukturer. Fordele og ulemper Teknikken har været anvendt i mange år og er derfor gennemprøvet. Billederne optages hurtigt og de har høj opløsning. Røntgenundersøgelser anvender stråling, som er skadelig i større doser. Røntgenundersøgelser bør derfor kun anvendes, når der ikke findes ligeværdige alternativer. De anvendte kontrastmidler tåles ikke af alle patienter. 3.3 Nuklearmedicinske undersøgelser med SPECT- og PET-skanning. Det fysiske princip. Ved nuklearmedicinske undersøgelser anvendes sporstoffer til bestemmelse af biologiske processer. Der indgives et stof specifikt for den proces man ønsker at undersøge. Stoffet er mærket med en radioaktiv isotop, dvs. et ustabilt grundstof som udsender stråling. Stoffets opførsel inde i kroppen kan derfor afbildes ved at registrere fordelingen af radioaktivitet i kroppen. Dette gøres med gammakamera, SPECT-skanner eller PET-skanner. Apparaturet udsender således ingen stråling, men består af et stort antal avanceret detektor. SPECT- og PET-skanning SPECT og PT står henholdsvis for Single Photon Emissions Computer Tomografi og Positron Emissions Tomografi. Ordet emission angiver, at der udsendes stråling fra patienten og Single Photon og Positron angiver noget om de anvendte radioaktive isotoper. Ved SPECT- og PETskanning optages rumlige, tomografiske billeder. Disse afspejler fysiologiske og biokemiske processer i den levende organisme. Fordele og ulemper 7
8 SPECT- og PET-billeder indeholder værdifuld information, som ikke kan erhverves på anden måde. De anvendte sporstoffer giver yderst sjældent anledning til bivirkninger. Der indgives sporstoffer som udsender stråling, som er skadelig i større doser. Nuklearmedicinske undersøgelser bør derfor kun anvendes, når der ikke findes ligeværdige alternativer. En skanning tager forholdsvis lang tid. Ikke alle patienter kan ligge stille så længe. PET-skanning fordrer nærhed til en cyclotron, som producerer de meget kortlivede isotoper. PET-skanning er relativ kostbar. 3.4 Magnetisk resonans undersøgelser med MR-skanner. Det fysiske princip Ved billeddannelse med magnetisk resonans lægges patienten i et stærkt magnetfelt. Dette gør, at et radiosignal som sendes ind i kroppen reflekteres på forskellig vis fra forskellige væv. Herved dannes billeder som afspejler kroppes sammensætning - specielt indhold af vand. Signalet kan modificeres ved anvendelse af kontraststoffer. MR-skanning. Ved MR-skanning (Magnetisk Resonans) optages rumlige, tomografiske billeder. Disse kan afspejle anatomiske, fyisologiske og biokemiske processer. Fordele og ulemper. MR-billeder indeholder værdifuld information om såvel anatomi som funktion. Teknikken er under stadig udvikling og den er uskadelig. Patienter med indopererede magnetiske materialer, f.eks. hjertepacemaker, kan ikke undersøges. Enkelte patienter oplever nogen grad af klaustrofobi ved undersøgelsen, men mere åbne skannere er under udvikling. 3.5 Ultralydsskanning Det fysiske princip. Ved en ultralydsundersøgelse registreres ekko fra højfrekvente lydbølger som sendes ind i patienten. Væv reflekterer lydbølgerne forskelligt, hvorved der dannes billeder af kroppens strukturer. Med supplerende Dopplerteknik kan opnås fysiologisk information så som strømning i blodkar. Der anvendes oftest 2-dimensionale snitbilleder. Ultralydsskanning. Ultralydsapparatur adskiller sig markant fra de tidligere omtalte skannere ved at være små, lette enheder som kan anvendes på en sengestue eller et almindeligt undersøgelsesrum. Apparaturet er sædvanligvis specialiseret til et bestemt formål og de findes i stort tal på mange afdelinger. Fordele og ulemper. Ultralydsskanning er en enkel og relativ billig undersøgelse, som hurtigt kan give information om mange forhold. Teknikken er ufarlig. Lydbølger bevæger sig langsommere i luft end i fast væv, hvorfor luft begrænser indsynet og dermed anvendeligheden. 8
9 3.6 Kombinerede skannere: SPECT/CT, PET/CT, PET/MR mv. De omtalte skannere leverer forskellig information om kroppens indre. Det har derfor været nærliggende at udvikle kombinerede skannere, som anvender 2 teknikker samtidigt. Herved får vi ikke blot information fra hver undersøgelse for sig, men det kombinerede billede fortæller eksempelvis eksakt hvor biokemiske og fysiologiske processer finder sted i organismen. Der opnås synergi mellem metoderne. Udvikling af kombinerede skannere forventes at accelerere. 4. Organisering af de Billeddiagnostiske afdelinger i dag på henholdsvis Århus Sygehus og Skejby Sygehus Det Billeddiagnostiske område på Århus Universitetshospital er i dag organiseret med afdelinger på både Århus Sygehus og Skejby Sygehus. På Århus Sygehus er Billeddiagnostikken fordelt på Radiologisk afd., Neuroradiologisk afdeling, PET-centret og afdeling for klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin. På Skejby Sygehus er Billeddiagnostikken fordelt på henholdsvis Billeddiagnostisk afdeling og afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin. I følgende afsnit, beskrives de enkelte afdelinger kort med fokus på undersøgelsestyper og apparatur/rum Radiologisk afdeling, Århus Sygehus Radiologisk Afdeling er en service- og behandlingsafdeling, som primært varetager den billeddiagnostiske service for Århus Sygehus kliniske afdelinger og ambulatorier samt for de praktiserende læger og speciallæger i sygehusets optageområde. Herudover modtages patienter fra inden- og udenamtssygehuse til specialdiagnostik og - behandling. Radiologisk afdeling er placeret på fire forskellige matrikler - Nørrebrogade, Tage-Hansens Gade, Odder og Samsø Årligt undersøges ca. 13. patienter svarende til ca. 19. undersøgelser. Fysisk er Radiologisk afdeling opbygget og bestykket på følgende vis: Rum Alm. røntgenundersøgelser af knogler, hjerter og lunger Antal Hjerte- og lungeundersøgelser 2 Gennemlysning og intervention 5 Ultralydsundersøgelser ekskl. us. af mamma 9 CT-scanning (5 MD CT) 5 MR-scanning 2 Mammografi 2 Mamma ultralyd 1 Fixrum (beskriverrum
10 Ialt rum 43 Hertil kommer mobile røntgen- og ultralydsapparater Neuroradiologisk Afdeling, Århus Sygehus Neuroradiologisk Afdeling modtager patienter til undersøgelse og diagnosticering af lidelser i hoved, hals og ryg. Patienterne henvises primært til afdelingen fra Århus Sygehus' kliniske afdelinger og ambulatorier, men henvises også fra andre amter, idet afdelingen varetager lands- og landsdelsfunktioner. Desuden henvises patienter fra speciallæger i Århus Amt. Afdelingen udfører forskellige former for specialundersøgelser. Bl.a. MR- og CT-skanning (computerstyrede billeddannelser af hjerne, kranie, ansigtsskelet, ryghvirvler og marv), ultralydsskanning, myelografi (undersøgelse af rygmarvskanalen med kontraststof) samt arteriografi (undersøgelse af blodkarrene i hoved og hals). Herudover udføres en lang række almindelige røntgenundersøgelser af kranie, kæbe/tænder, bihuler, hjerte og lunger samt knogler. Neuroradiologisk afdeling udfører årligt ca. 23. undersøgelser fordelt på ca. 19. patienter På Neuroradiologisk Afd. er der i år 26 følgende udstyr og rumkapacitet: Rum antal 1,5 Tesla MR-scanner 1 CT scanner 1 Angiografier 1 Røntgenundersøgelser 1 Gennemlysning/myelografi 1 Ultralyd 1 I alt rum Billeddiagnostisk afdeling, Skejby Sygehus Billeddiagnostisk Afdeling, Skejby Sygehus består af to fysisk adskilte afsnit: Røntgenafsnittet og MR afsnittet. Billeddiagnostisk afdeling foretager primært undersøgelser for de kliniske afdelinger og ambulatorier på Skejby Sygehus, men også for speciallæger i sygehusets optagerområde. Herudover modtages patienter fra inden- og udenamtssygehuse til undersøgelse og behandling. Afdelingen er udstyret med digitaliseret undersøgelsesapparatur. Der arbejdes derfor filmløst, hvilket betyder, at alle billeder (undersøgelser) diagnosticeres på computerarbejdsstationer og arkiveres elektronisk. 1
11 Afdelingen er en universitetsafdeling og deltager i studenterundervisning/uddannelse til speciallæge i Diagnostisk Radiologi i samarbejde med de øvrige radiologiske afdelinger ved Århus Universitetshospital. Afdelingen varetager årligt 45. undersøgelser omfattende konventionel røntgen, CT og ultralyd, samt 685 MR undersøgelser (excl forskningsundersøgelser). Apparaturmæssigt er Billeddiagnostisk afdeling i 26 opbygget og bestykket på følgende vis: Rum Antal Alm. røntgenundersøgelse af knogler 1 Hjerte- og lungeundersøgelse 2 Gennemlysning og intervension 4 Ultralydsundersøgelser 3 CT-skanning 1 MR-skanning 3 Fixrum (beskriver rum) (Røntgen og MR) 7 I alt rum 21 Derudover er der mobile røntgen- og ultralydsapparater Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Århus Sygehus og Skejby Sygehus Afdelingen for Klinisk fysiologi og Nuklearmedicin er én fælles afdeling men som fysisk er placeret på både Århus Sygehus og Skejby Sygehus. Afdelingen udfører diagnostiske funktionsundersøgelser. Hertil anvendes måling af stråling fra indgivne radioaktive lægemidle, ikke-invasiv måling af tryk, diffusion og volumen. Desuden udføres behandling med radioaktive lægemidler. Afdelingen udfører undersøgelser på både Århus Sygehus og Skejby Sygehus og i 25 blev der i alt udført undersøgelser på afdelingen. Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin er i 26 udstyret med følgende apparatur og rumkapacitet: Udstyr Antal rum 7 gammakameraer (heraf 2 med PET option) 7 1 gammakamera specielt til dyreeksperimeltielle undersøgelser 2 technegas-generatorer 2 1 enkeltdetektor system
12 5 gammatællere 5 4 dosiskalibratorer 4 I alt rum 2 Derudover har afdelingen diverse hånd- og lommedosimetre PET-centret, Århus Sygehus PET-centret på Århus Kommunehospital blev grundlagt i 1993 da Karen Elise Jensens Fond skænkede 21 mio. kr. til en PET-skanner og en cyklotron i forbindelse med hospitalets 1 års jubilæum. PET-skanneren er et avanceret instrument til udforskning og undersøgelse af den levende organisme. PET-skanning står for positron-emissions-tomografisk billeddannelse med forskellige radioaktive sporstoffer af bl.a. hjerne, hjerte, lever, knogler og kræftknuder. De radioaktive stoffer produceres på stedet ved hjælp af cyklotronen, der er en accelerator anbragt i et stort skab i et isoleret rum. PET-skanning giver mulighed for at udforske sygdomme, som man ved skyldes biologiske forstyrrelser i hjernen, hvilket betyder et gennembrud for diagnosen af neurologisk og psykiske sygdomme. Den avancerede teknologi kan f.eks bruges til at skelne mellem depression og en begyndende demens i de første stadier. Den bruges ved udforskning af f.eks. taleforstyrrelser og andre problemer, der er opstået som følge af læsioner i hjernen. PET anvendes i stigende omfang ved kræftsygdomme. Kræftknuder optager mere af sukkerstoffet FDG end normalt væv, og kræftknuden kan derfor ses som lysende pletter. PET anvendes ved diagnose af kræftsygdom og ved vurdering af behandlingseffekt. Endvidere bruges skanneren til forskning i hjerte- og leversygdomme Forholdet mellem den forskningsmæssige og kliniske aktivitet i PET-centret er 4:1. Centret samarbejder med laboratorier i Danmark, Tyskland, Canada, Australien, USA og Japan. På PET-centret er der i år 26 følgende udstyr og rumkapacitet: Udstyr Antal rum 1 PET-scanner 1 1 Hjernescanner 1 1 PET/CT scanner 1 1 Mikro PET-scanner 1 I alt 4 5. Placering af billeddiagnostisk udstyr excl. nuklearmedicinsk udstyr/pet i forbindelse med Masterplanen Som nævnt i indledningen er det principielle udgangspunkt i forhold til konceptet om faglige fællesskaber er, at der placeres tværgående kliniske funktioner i hver af de faglige fællesskaber/blokke, evt. i fælleszonen mellem 2 blokke. Derfor er behovene for billediagnostiske undersøgelser i de enkelte blokke kortlagt udfra følgende: Nuværende undersøgelser pr. blok (Undersøgelsestal for 25, bilag 1) 12
13 Forventede ændringer i undersøgelsesmodalitet og antal baseret på rundspørge blandt kliniske brugere og billeddiagnostiske afdelinger (bilag 2). Billeddiagnostisk udstyr til klinik-nær forskning, baseret på rundspørge til billeddiagnostiske afdelinger og forskningsafsnit (bilag 3) Efterfølgende er talmaterialet vurderet i forhold til Dimensionering: Hvor mange undersøgelsesrum/skannere svarer undersøgelsesantallet til? Patientflow versus bæredygtig størrelse: Er der et tilstrækkeligt antal undersøgelser til en decentral funktion eller placeres funktionen bedre centralt? Placeringsmæssige bindinger: Er der andre forhold som kræver decentral, hhv. central placering (fx undersøgelse af intensivpatienter, som ikke kan transporteres) 5.1. Behov for billeddiagnostiske undersøgelser I henhold til ovenstående udgør tallene for behov i de enkelte blokke for undersøgelser og apparatur et estimat, der indeholder såvel aktuelle undersøgelsestal som et fremtidigt forventet behov. Under hver tabel er der angivet en forklaring på den underliggende fremskrivning af behovet Akut blok Undersøgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd + intervention Forventet aktivitet Antal enheder 1 stue 3 stuer, 1 mobil.1 stue 3 skannere 1,6 skanner 12 knoglestuer 2 UL rum, 2 mobile UL Forskning,3 skanner Enheder i alt 1 stue centralt 3 stuer, 1 mobil abdominal 3 skannere 2 skannere 12 knoglestuer 2 UL rum, 2 mobile UL 1. Vækst i undersøgelser, som er inkorporeret i ovenstående tal 3 ortopædkirurgiske MR skanninger (25 hjemtages fra andre hospitaler, 5 fra skadestue, specielt skulder-us.) 2. Særlige hensyn Knoglerøntgen på børn (17.5 us. på børn under 18 år) placeres optimalt i nærheden af Ortopædkirurgisk Afd. Ca. 4 multi-traumer og årligt kræver dedikeret CT skanner Ca. 1 CT skanninger af intensiv pt. årligt Kvinde-Barn blok Undersøgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax CT MR Ultralyd Forventet aktivitet Antal enheder 1 stue 1 stue, 1 mobil,2 skanner,8 skanner 1 UL rum, 2 mobile UL Forskning,2 skanner Enheder i alt 1 stue central fkt. 1 stue, 1 mobil central fkt. 1 skanner 1 UL rum, 2 mobile UL 1. Vækst i undersøgelser 3 MR-skanninger pr. år (Central cancer behandling) Føtal MR (5 længerevarende us.) Fibrom embolisering: Øget rgt. intervention, ca. 4 MR us. 13
14 2. Særlige hensyn Afdeling Y foretager selv yderligere UL undersøgelser pr. år Hjerte-Lunge-Kar blok Undersøgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd + intervention Forventet us Antal enheder 1 stue 2 stuer 2 stuer, 1 mobil 1 skanner,4 skanner 1 UL rum, 1 mobil UL Forskning,6 skanner Enheder i alt 1 stue 2 stuer 2 stuer, 1 mobil abdominal 1 skanner 1 skanner Akut blok 1 UL rum, 1 mobil UL 1. Vækst i undersøgelser 6 MR af koronarkar årligt 2. Særlige hensyn Ca. 4 intensiv patienter årligt Inflammations blok Undersøgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd Forventet us Antal enheder.3 rum.1 stue 1 stue, 1 mobil 1,2 skanner,6 skanner 2 knoglestuer 2 UL rum, 1 mobil UL Forskning,1 skanner Enheder i alt centralt centralt 1 stue, 1 mobil abdominal 1 skanner 1 skanner 2 knoglestuer 2 UL rum, 1 mobil UL 1. Vækst i undersøgelser 1 PET/CT skanninger (lymfom pt.) erstatter 1 CT skanninger PET/CT (lavmaligne lymfomer) PET/CT skanninger af høj (CT) kvalitet kan reducere CT behov drastisk 2. Særlige hensyn RF-ablation behandling udløser behov for ekstra UL stue Reumatologisk afdeling U foretager selv yderligere 5 UL-undersøgelser pr. år Hoved-Neuro blok Undersøgelse Gennemlysning Intervention Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Ultralyd Forventet us Antal enheder 1 rum 1 stue se intervent. 1 stue, 1 mobil 1,5 skanner 2 skannere 1 UL rum Forskning 2 skannere Enheder i alt 1 rum 1 stue 1 stue, 1 mobil abdominal 2 skannere 4 skannere 1 UL rum 1. Vækst i undersøgelser 14 MR el. CT før trombolyse i 9 timers vindue (Region) 8 subakutte CT skanninger 1 MR af intensiv patienter 2. Særlige hensyn Gennemlysning omfatter tidskrævende myelografier 14
15 Behov for akut MR eller CT hos apopleksipatienter kræver en vis ekstra MR og CT kapacitet i lighed med multitraume us. Fysisk placering tæt på apopleksienhed (få meter) Abdominal blok Undersøgelse Gennemlysning Intervention Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Knogle-rgt Ultralyd Forventet us Antal enheder 2 rum 1 stue m. UL se intervent. 1 stue, 1 mobil 3 stuer 2 skannere,8 skanner 3 UL-rum, 2 mobile Forskning Enheder i alt 2 rum 1 stue m. UL 1 stue, 1 mobil 3 stuer 2 skannere 1 skanner akut blok 3 UL-rum, 2 mobile 1. Vækst i undersøgelser Prostatacancer incidens voksende (5% over 1 år) 5 gennemlysninger (stents, nasojejunale sonder) Fordobling af CT/MR -skanninger pga. centralisering af kræftbehandling 3-5 PET/CT skanninger til kræftudredning 3-5 MRCP 4-6 MR af tyndtarm Evt. intraoperativ CT ved levertumorop. 2. Særlige hensyn Akutberedskab f. coiling af blødende kar, PTC v. galdelidelser Behov for gennemlysning v. ureterstenter, CVK, perkutan stenkirurgi Ca. 4 CT skanninger af intensiv pt. årligt Ca. 4 interventionsprocedurer i anæstesi pr. år Onkologisk blok Undersøgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd + intervention Forventet us Antal enheder 1 rum 1 stue, 1 mobil 3 skannere,6 skanner,8 knoglestue 2 UL rum, 1 mobil UL Forskning,4 skanner Enheder i alt 1 rum centralt 1 stue, 1 mobil praksis hus 3 skannere 2 skanner 1 knoglestue 2 UL rum, 1 mobil UL 1. Vækst i undersøgelser Fordobling af undersøgelsestallet for MR og CT inden Særlige hensyn Tæt samarbejde med diagnsotisk enhed (behandlingsplanlægning m.v.) Praksishus Undersøgelse Gennemlysning Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd + intervention Forventet aktivitet Antal enheder 1 stue 2 mammomater,8 skanner 2 knoglestuer 2 UL rum Forskning Enheder i alt decentralt 1 stue 2 stuer 1 skanner decentralt 2 knoglestuer 2 UL rum 15
16 1. Vækst i undersøgelser Mammografiscreeninger medfører øget antal kliniske i undersøgelsestal. 2. Særlige hensyn Gennemlysninger udgøres af HSG (udføres i Kvinde-Barn blok) og tyndtarms-us. (udføres abdominal blok) Ad praksishus Der henvises årligt omkring 17. personer svarende til omkring 26. undersøgelser til en billeddiagnostisk undersøgelse direkte fra praksissektoren til de radiologisk afdelinger i Århus. Tabellen ovenfor angiver fordelingen af disse undersøgelser på modalitet. Antallet af CT-skanninger direkte fra praksis er behæftet med en del usikkerhed, idet der i tallene gemmer sig henvisninger fra urologisk afdeling Skejby Sygehus. I nær fremtid påbegyndes en generel mamografiscreening, og det er beregnet at der i Århus skal foretages cirka 2. screeningsundersøgelser årligt. Alt i alt skal der således foretages cirka 46. billeddiagnostiske undersøgelser årligt svarende til 166 personer dagligt som en direkte betjening af praksissektoren. Der kan med fordel etableres en særlig billediagnostisk enhed/afsnit, som udelukkende foretager undersøgelser af de nævnte typer. Det vil være en god løsning for at skabe et diagnostisk og behandlingsmæssigt effektivt forløb for patienter henvist fra praksissektoren. Med egne røntgendiagnostiske modaliteter og personale vil man sikre: Acceptable ventetider Hurtige svartider Hurtigere forløb ved evt. viderevisitering Hurtig billeddiagnostisk udredning, hvis det er nødvendigt at benytte flere modaliteter tryghed for patienten (rolige omgivelser, ingen dårlige patienter mv.) Omkring 4 af undersøgelserne foretages akut. En del af disses patienter viderehenvises direkte til skademodtagelsen eller medicinsk visitationsafsnit. Det kan derfor være en fordel at placere enheden/afsnittet i nær til knytning til akutblokken. 16
17 5.2. Opsummering De enkelte blokkes behov for billeddiagnostisk udstyr er således fordelt som følger: Blok /Enhed Akut Kvinde-Barn Hjerte-Lunge-Kar Inflammation Hoved-Neuro Abdominal Onkologisk blok Praksis Hus Central diagnostisk enhed (mhp at udnytte apparatur) Udstyr 1 gennemlysningsrum 3 thoraxstuer + 1 mobil rgt. 3 CT skannere 2 MR skannere 12 knoglestuer 2 UL stuer + 2 mobile UL 1 gennemlysningsrum 1 thoraxstue + 1 mobil rgt. 1 MR skanner 1 UL stue + 2 mobile UL 1 gennemlysningsrum 2 angiografistuer 2 thoraxstuer + 1 mobil rgt. 1 CT skanner 1 MR skanner 1 UL stue + 1 mobil UL 1 thoraxstue+ 1 mobil rgt. 1 CT skanner 1 MR skanner 2 knoglestuer 2 UL stuer + 1 mobil UL 1 gennemlysningsstuer 1 angiografi/interventionsstue 1 thoraxstue + 1 mobil rgt. 2 CT skannere 4 MR skannere (heraf 2 til forskning) 1 UL rum 1 MEG skanner (2 % klinisk brug) 2 gennemlysningsrum 1 angiografi/interventionsstue m. UL 1 thoraxstue + 1 mobil rgt. 2 CT skannere 1 MR skanner 3 UL rum + 1 mobil UL 3 mamma biopsirum (UL) 3 mammografi stuer 1 gennemlysningsrum 1 thoraxstue + 1 mobil rgt. 2 CT skannere 1 MR skanner 1 knoglestue 2 UL rum + 1 mobil UL 1 thoraxstue 1 CT skanner 2 knoglestuer 2 mammografistuer 2 UL rum 1 gennemlysningsrum (inflammation + Praksis Hus) 2 angiografistuer (Akut+Kvinde-Barn+inflammation+Onkologisk) 1 CT skanner (kvinde-barn) 17
18 6. Fordelingen af radiologiske undersøgelser udført af ikkeradiologer på de kliniske afdelinger fordelt på de 7 foreslåede blokke Klinikerne (dvs. ikke-radiologer) i blokkene foretager selv billediagnostiske undersøgelser i det daglige kliniske arbejde. Det drejer sig først og fremmest om diagnostiske ultralydsundersøgelser, men der foretages også en del røntgengennemlysningsundersøgelser, f.eks i forbindelse med koronararteriografi og invasive procedurer på koronarkar. Det forudses, at ultralydsundersøgelser og dertil knyttede invasive procedurer som biopsitagning, kateterbaserede behandlinger etc. fortsat og i stigende grad vil blive foretaget af klinikerne selv. Akut-blok Kvinde-barnblok Hjerte-lungekar-blok Inflammationsblok Hoved-Neuroblok Abdominalblok Afdelinger UL Konventionel - Geriatrisk Afd. G, ÅS - Ortopædkir. Afd. E, ÅS - Med.. Afd.C, ÅS - Med. Afd. M, ÅS Børneafdelingen. SKS Obstetrik/gynækologi, SKS - Hjerte-lunge-karkir. afd.,sks - Lungemedicinsk Afd. B, ÅS - Med.Kard. Afd. B,SKS - Med.Kard. Afd. A THG - Hæmatologi Afd. R, ÅS - Dermatologisk Afd. S, ÅS - Reumatologisk, Afd. U, ÅS - Infektionsmed. afd. Q, SKS - Med. afd. V, ÅS - Neurologisk afd. F, ÅS - Neurokir. NK, ÅS - Øre-Næse-Hals Afd. H, ÅS - Øjenafdeling. J, ÅS - Kæbekir. Afd. O, ÅS - Kirurgisk Afd. L, ÅS - Kirurgisk Afd. P, THG - Urologisk. Afd., SKS - Plastikkir. Afd. Z, ÅS - Nyremed. afd, C, SKS? Mange EKKO 25(5) Få ved ikke 1 Mange 36 En del 33 5 Rtg/gennemlysning Mange 4514 KAG 12 ved ikke (ERCP) Onkologi blok - Onkologisk Afd. D, ÅS 26 Intensivafdelingerne EKKO, UL Rtg af Thorax CT ved ikke 18
19 7. Placering af nuklearmedicinsk udstyr, incl. PET i forbindelse med Masterplanen Nuklearmedicinske undersøgelser er unikke ved på skånsom vis at afbilde biokemiske og fysiologiske processer i den levende organisme. Information som ikke kan opnås ved andre teknikker. Patienten får indgivet en meget lille mængde af en kemisk forbindelse mærket med en isotop som udsender radioaktivstråling. Stoffets fordeling i kroppen afbildes med et traditionelt gammakamera, en SPECT skanner eller PET skanner. Foruden diagnostiske undersøgelser udføres der også behandling af sygdomme i specialet, eksempelvis for forhøjet stofskifte, kræft i skjoldbruskkirtlen, lymfekræft mm. I takt med udvikling af specifikke stoffer, som retter sig mod en bestemt celletype vil stadigt flere sygdomme kunne behandles skånsomt med stoffer mærkede med radioaktive isotoper. 7.1 Oversigt over nuklearmedicinske undersøgelser på de 7 foreslåede faglige fællesskaber/blokke + undersøgelser henvist fra almen praksis. Nuklearmedicinske undersøgelser Klinisk afd. Ambulatorium Case-mix Akut-blok Kvinde-barn-blok Hjerte-lunge-karblok Inflammationsblok Lungeskintigrafi, Knogleskintigrafi, DBT, Leukocytskintigrafi, Thyreoidea, Parathyreoidea, I-131 terapi Renografier, GFR, Cystografier, Knogleskintigrafi, MIBG I 123, Lungeskintigrafi, Lymfeskintigrafi Myocardiescintigrafi, LFU, Lungescintigrafi PET, Leukocytscintigrafi, DBT,Renografi Captopril GFR, Knogleskintigrafi, Leukocytskintigrafi Lungeskintigrafi, DBT, Somatostatin, Galdesyrescintigrafi, Isotopkardiologi Hoved-Neuro-blok Renografier Abdominalblok Knogleskintigrafi, Galdevejsskintigrafi Renografi, lymfeskintigrafi, Lungeskintigrafi GFR, leukocytskintigrafi, DBT, Captopril Onkologisk blok PET 1338 GFR, Isotopkardiografi, Thyreoidea, Renografi,I 131 optagelse og terapidoser, Lungeskintigrafi, Leukocytskintigrafi Praktiserende læger 3227 Thyreoidea, I 131 optagelse, Knogleskintigrafi Parathyreoidea, Lungeskintigrafi, Leukocytskintigrafi, I 123 MIBG 7.2. opsummering En analyse af disse tal samt den kendsgerning, at placeringen af cyklotroner til produktion af radioisotoper, anvendelsen af radiofarmaci til såvel PET som SPECT undersøgelser samt 19
20 anvendelsen af PET skannere, hvor der anvendes kortlivede isotoper, nødvendigvis må centraliseres tillader følgende konklusion vedrørende den nuklearmedicinske aktivitet i masterplanen: Akut-blok: Der er ikke grundlag for decentral funktion. Kvinde-barn blok: Undersøgelsestallet er lille, men stigende. Børnene og deres forældre fordrer mere tid og plads og specialtrænet personale. En decentral enhed kan overvejes for derved at få en optimal behandling af børn. Hjerte-lunge-kar blok: Der er grundlag for en decentral enhed baseret på aktiviteten i 25. Dette baserer sig imidlertid helt overvejende på én undersøgelse (myokardiscintigrafi). Behovet er derfor meget følsomt for ændringer i klinisk strategi. Der udføres p.t. kredsløbsundersøgelser på såvel afdeling T som på Nuklearmedicinsk Afdeling. Det er ønskeligt at sammenlægge disse funktioner. Det kan således anbefales at afsætte lokaler til klinisk fysiologi og nuklearmedicin og detailplanlægge senere. Inflammations-blok: Der er ikke grundlag for decentral funktion Hoved-neuro-blok: Der udføres omfattende og vægtig forskning med anvendelse af PET skanning. Det kliniske behov er endnu begrænset, men må forventes at stige. Der er behov for PET undersøgelser med kortlivede isotoper, hvorfor der må være kort afstand til radiofarmacienheden og PET skannere. Abdominal blok: Der er ikke grundlag for decentral funktion Onkologisk blok: Stort behov for nuklearmedicin såvel i forbindelse med diagnostik, sygdomskontrol og behandling herunder dosisplanlægning. Behovet er stærkt stigende, især er der et udækket behov for PET undersøgelser (jf. rapport fra Sundhedsstyrelsen, 1. juni 26 "Anbefalinger for udbygning af PET og FDG produktion". Skal placeres i tæt relation til radiofarmacienheden. Praksissektoren samt andre sygehuse: Patienter fra andre sygehuse bør henvises til den enhed som har den aktuelle ekspertise. Der henvises for få patienter fra praksis til at danne grundlag for en decentral funktion. 8. Forskning og udvikling I fremskrivningen af behovet for billeddiagnostisk udstyr og fysiske rum er der taget hensyn til behov til den klinik-nære forskning. Der foregår i dag en omfattende forskning i relation til de eksisterende billeddiagnostiske afdelinger, som selvfølgelig skal videreføres. Bygningen af det fremtidige universitetshospital indebærer derudover en unik mulighed for at løfte forskning og udvikling indenfor det billeddiagnostiske felt op i international særklasse. Udviklingen af nye skannere karakteriseret af teknologisk kvantespring vil indebære at hastighed og opløselighed for billeddannelse nærmer sig det grænseløse og som kombineret med udvikling af dedikerede sporstoffer (radioaktive og ikke-radioaktive) får den konsekvens, at der opstår et voldsomt stigende behov for at teste, udvikle og validere nye metoder til at karakterisere styrker og svagheder ved de enkelte functional imaging teknikker. Functional imaging bliver formentlig en helt afgørende teknologi til at undersøge patofysiologiske mekanismer hos patienter og validere nye behandlingsmuligheder på et lang mere rationelt grundlag end tidligere. En række af disse teknikker kræver massive støttefunktioner i form af teknisk og medico-teknisk back-up, back-up indenfor matematik og fysisk, etablering af cyklotroner og radioaktiv lægemiddelproduktion i nær tilslutning til PET og SPECT for at nævne nogle. Med den stigende identifikation af genetiske polymorfier vil der opstå et stort behov for specifik molekylær billeddannelse ved anvendelse af metoder som allerede på nuværende tidspunkt kan påvise mangeartede processer (forskellige organfunktioner, 2
21 metabolisme, apoptose, cellulær trafik og differentiering, mængde af receptorer og genekspressioner). Dette felt kommer til at arbejde meget tæt sammen med tilgrænsende videnskabelige fyrtårne indenfor NANO teknologi og en række molekylærmedicinske/biologisk discipliner. For at sikre maksimal synergi mellem klinik, forskning og videnskabelig udvikling af metoder og apparatur til functional imaging er det derfor afgørende, at der etableres en core facility, hvor de teknologiske platforme til klinisk og eksperimentel brug naturligt spejles omkring fællesfunktioner som cyklotron, radiofarmaci/kemi, proteinkemi, fysisk samt ingeniør og IT support. Etablering af en sådan core facility åbner også store muligheder for industrielle samarbejdsaftaler, der kan indebære opstilling af prototyper af billeddannende skannere/apparatur, og som kan tiltrække teknologiske landvindinger med en accelereret udvikling af ny teknologi til følge. 9. Konklusion og anbefalinger Af hensyn til optimale patientforløb sammenholdt med en bæredygtig udnyttelse af apparatur anbefaler arbejdsgruppen en hensigtsmæssig decentralisering af flere billeddiagnostiske funktioner i de kliniske blokke, som f.eks. digital radiologi, CT, ultralyd og MR, som kan udføres decentralt samt beskrives centralt via PACS. Udover at optimere patientforløbene vil en decentral placering af billeddiagnostikken i blokkene kunne fremme samarbejdet mellem radiologer og klinikere. Specielt de billeddiagnostisk baserede invasive procedurer vil kunne foregå i et tæt samarbejde. Nærværet af radiologiske specialister vil kunne sikre kvaliteten af de mange billeddiagnostiske undersøgelser, specielt ultralydsundersøgelser, der foretages decentralt af klinikere. Et centralt billeddiagnostisk ekspert afsnit er nødvendigt med henblik på at tage sig af særligt komplicerede patientundersøgelser og behandlinger fra samtlige blokke, dvs. apparaturtunge undersøgelser som f.eks. whole body/højfelts MR (3 Tesla 4,7 Tesla) og den kommende molekylære imaging, dvs. målstyret subcellulær cancerbehandling. Afsnittet skal også have avanceret angio- og biplansudstyr til intervention i kar, abdomen, ekstremiteter, leverindgreb, embolisering, RF/termoablation og avancerede ultralydsundersøgelser med biopsi og drænage. Der findes ikke grundlag for at decentralisere de nuklearmedicinske undersøgelser herunder PET. Dog kan det overvejes at placere koronarscintigrafiske (SPECT) undersøgelser i det billeddiagnostiske afsnit i hjerte-lungeblokken. Derudover kan det overvejes at placere nuklearmedicinske undersøgelser sammen med det billeddiagnostiske afsnit i kvinde-barn klinikken på grund af de særlige behov og hensyn, der skal tages til børn, selvom apparaturet ikke kan udnyttes optimalt på grund af et lavt undersøgelsesbehov. Det anbefales derfor, at der etableres et større billeddiagnostisk afsnit/center, der huser de decentrale funktioner for onkologiblokken og neuroblokken tilsammen, det centrale ekspert afsnit samt nuklearmedicinsk/pet afsnit. Såvel onkologiblokken som neuroblokken anvender i stigende grad kliniske PET undersøgelser, radiofarmaci etc og er således sammen med nuklearmedicinsk afsnit afhængig af nærhed til radiofarmaci produktion og produktionen af kortlivede isotoper. I intim sammenhæng med dette afsnit/center anbefales det, at der etableres core facilities med henblik på forskning og udvikling af functional imaging apparatur og teknikker samt dyreeksperimentel forskning. Selvom både abdominalblokken og inflammationsblokkens behov for billeddiagnostiske undersøgelser kan begrunde en decentral funktion i begge blokke kan det afhængig af det samlede byggeri alternativt overvejes at de to blokke deler et billeddiagnostisk afsnit. Der er behov for decentral rtg.-gennemlysninger i relation til endoskopiske procedurer. Der er aktuelt et samarbejde på tværs af inflammationsblokken og abdominalblokken med fokus på invasiv diagnostik og 21
22 terapeutisk radiologi (TIPS, ERCP, coiling og emboliseringer). Der forventes stigende aktivitet og udvikling på dette område. Det findes hensigtsmæssigt at etablere en "Diagnostisk Enhed for Almen Praksis", hvor praktiserende læger og speciallæger i dagtiden hurtigt kan få udført billeddiagnostik for at undgå ventelister og dermed bekymring og arbejdstab for patienterne. Udstyret i et sådant praksisdiagnostisk hus skal omfatte ultralydsrum, digitale thoraxrum, digitale knoglerum, CT- og MR rum, rum til mammografiscreening samt udvidelsesmuligheder til andre kommende former for billeddiagnostisk screening. Der er ikke taget endelig stilling til retningslinjer for visitation til et sådant afsnit, men fra almen praksis side peges der på, at almen praksis med tiden, på baggrund af fastlagte retningslinier for enkelte specialer/sygdomme, eksempelvis via vejledninger i "Klinisk Info", bør få åbnet op for mulighed for direkte henvisning til såvel CT- som MR-scanninger. Dette dels som en konsekvens af undersøgelsernes tiltagende "almindelighed" i det diagnostiske arbejde, dels som en påkrævet nødvendighed for at sikre et hensigtsmæssigt patientforløb. Dette vil have afledte positive økonomiske konsekvenser, ikke blot samfundsøkonomisk i relation til den enkelte patient, men også inden for sygehusvæsenet i form af sparede ambulante (for)undersøgelser. Der er ikke taget endelig stilling til den ledelsesmæssige organisation af det billeddiagnostiske område. Dog peges der på af hensyn til opretholdelse af et optimalt fagligt miljø for de decentrale funktioner, der betjenes af få radiologiske speciallæger, en mere fleksibel koordination af lægebemandingen i samtlige afsnit samt en hensigtsmæssig planlægning af uddannelsen af læger og radiografer. Derfor anbefales det, at de enkelte billeddiagnostiske afsnit i blokkene samles organisatorisk/ledelsesmæssigt i få større enheder. Der er ikke taget stilling til i hvilken grad de billeddiagnostiske afsnit/funktioners skal være døgnbetjente. 22
23 1. Skitse med forslag til placeringen af billeddiagnostikken i masterplanen Onkologisk Blok Billeddiagnostik Nuklearmedicinsk Center. Hoved-neuroblok Inflammations blok Billeddiagnostik Akut blok Billeddiagnostik Billeddiagnostik Nuklearmedicin Abdominal blok Hjerte-lunge-kar blok Billeddiagnostik Nuklearmedicin Kvinde-barn blok 23
24 Bilag
25 Bilag 1 Undersøgelsesdata 25 Aktivitet fordelt på rekvirenttyp, rekvirent og modalitet 25 - Excl. aflyste, fremmede billeder og genophæng Rekvirent type: Ambulatorier Rekvirent Øvrige Gennemlysn Intervention Mammografi Rtg. af Angiografi CT MR rtg. af knogler UL I alt Patie Under Patie Under Patie Under Patie Under Patie Under Patie Under Patie Under Patie Under Patient Unders. Patien Unders Patient Unders. nt s. nt s. nt s. nt s. nt s. nt s. nt s. nt s. t. I alt Akut Blok Intensiv afd N Neuroradiologisk afd. Radiologisk afd NBG Rheumat. afd U Medicinsk afd M Lungemed afd B Neurokir. afd NK Neurolog. afd F Øjenafd J Ortopædkir. afd E Øreafd. H Plastikkir afd Z Onkologisk afd D Kirurgisk afd L kæbekir. afd O Arb.med. klinik Medicinsk afd V Pet centret Radiologisk afd THG Medicinsk afd. A Hæmatologisk afd R Medicinsk afd C Kirurgisk afd P Dermat./venerol S Geriatrisk afd G Smerteklinikken Radiologisk dagklinik Kirurgisk dagklinik Med./Kir. afd Radiologisk klinik Retsmed. Inst Aktiviteten omfatter alle undersøgelser fra Samsø, Odder, NBG, THG og Neuroradiologisk afd. 25
Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)
1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
j.nr. 7-203-01-90/12 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereUdredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus
A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Specialevejledning for Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Region/privat udbyder: Region Syddanmark/OUH Dato: 08-01-2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation
Læs mereStørstedelen af aktiviteten inden for klinisk fysiologi og nuklearmedicin er elektiv og kun i begrænset omfang akut/subakut.
!"#"$$% & '' ( & '' ' )( Størstedelen af aktiviteten inden for klinisk fysiologi og nuklearmedicin er elektiv og kun i begrænset omfang akut/subakut. Hospitaler med fælles akutmodtagelse varetager behandlingen
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Læs mereSpecialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet
Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet Vejledning [Forside] [Bund] [Næste side] [Forrige side] [Indhold] Diagnostisk radiologi Beskrivelse Specialet diagnostisk radiologi
Læs mereBilag til svar på henvendelse vedr. MR-skanning
Bilag til svar på henvendelse vedr. MR-skanning Gennemsnitlig ventetid til MR-skanning Data er trukket i historiske ventetider på www.mitsygehusvalg.dk (tidligere www.venteinfo.dk). Hvis der ud for en
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi. Dato: Maj 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi Dato: Maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Diagnostisk radiologi 1 1 Generelle overvejelser
Læs mereNuklearmedicinsk Afdeling OUH. Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH
PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel af det eksterne billede for at beskytte dine personlige oplysninger. Klik på Indstillinger på meddelelseslinjen for at overføre og vise billedet, og klik
Læs mereBygning klar J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D
Side 1 af 6 Hjertemedicinsk, etape 2 HJ 2014.10 Flytning af resterende del af Hjerteafdeling, THG til SKS Børneafdeling - etape 1 HJ 2014.12 Eksisterende Børneafdeling samles i bygning L, mens ombygning
Læs mereMR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed
MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet
Læs mereInterventionel Radiologi Patientinformation
Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi I løbet af de sidste tyve år har interventionel radiologi re - volutioneret mange tidligere kirurgiske
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 13. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation
Læs mereTil Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark
Til Region Syddanmark Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Region Syddanmark har i brev af 7. maj 2010 til forespurgt om en række forhold i forbindelse med etablering af et hjertecenter samt
Læs mereRøntgenstråling - er der en risiko?
Mange mennesker er utrygge ved røntgenstråling Denne patientinformation fortæller dig om, hvad risikoen er ved den røntgenstråling, som anvendes hér på røntgenafdelingen. Risiko Vi udsættes daglig for
Læs mereBilleddiagnostisk afdeling. Velkommen
Billeddiagnostisk afdeling Velkommen Røntgen- og skanningsafdeling Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Røntgen Opgang 4A, stuen & 1. sal Telefon 3977 3705 Nuklearmedicin Opgang 4, 1.
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereRADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX
RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com
Læs mereUddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved. Gentofte Hospital. Region Hovedstaden
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Gentofte Hospital Region Hovedstaden 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet i diagnostisk radiologi,
Læs mereMR-Skanning - hurtig og sikker diagnose
MR-Skanning - hurtig og sikker diagnose MR = undersøgelse med Magnetisk Resonans MR står for magnetisk resonans. Man foretager en MR-undersøgelse i en MR-skanner. En MR-skanner er opbygget omkring en elektromagnet,
Læs mereRationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis
Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering
Læs mereUdvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Århus Sygehus 2006
Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Århus Sygehus 2006 Med denne patientundersøgelse er der nu fire gange gennemført detaljerede tilfredshedsundersøgelser på hele Århus Sygehus.
Læs mereSe det, som ingen andre ser
Se det, som ingen andre ser Radiografuddannelsen et godt bud på din karrierevej, hvis teknologi, menneskelighed, attraktive jobmuligheder, samarbejde, tryghed, personlig og faglig udvikling betyder noget
Læs mereTilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.
!!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet
Læs mereDansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017
Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Svaret er udarbejdet Dansk Radiologisk Selskabs UddannelsesRåd, hvor medlemmerne
Læs mereAntal journaler med kontaktpers on tildelt senest 72 t/3. besøg
Kontaktpersonordningen, Region Midtjylland 2. halvår 2012 Hospital Afdeling SKS-kode Antal journaler gennemgået ved audit Antal journaler med kontaktpers on tildelt senest 72 t/3. besøg Målopfyldelse Antal
Læs mereFortegnelse over sygehusafdelinger i Region Nordjylland der kan modtage elektroniske henvisninger marts 2015. Vigtig information:
Fortegnelse over sygehusafdelinger i Region Nordjylland der kan modtage elektroniske henvisninger marts 2015 Vigtig information: Dette er den nyeste opdatering af lokationsnumre i Region Nordjylland, som
Læs mereAarhus universitetshospital - Region Midtjylland
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Aarhus universitetshospital - Region Midtjylland Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 Patientinvolvering - spørgsmål 9, 10,
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereOversigt over udgiftsbehov til ny dyr medicin og nye behandlinger i 2009 (som opstartes første gang i løbet af 2009)
Oversigt over udgiftsbehov til ny dyr medicin og nye behandlinger i (som opstartes første gang i løbet af ) Ny medicin Nye behandlinger I alt Århus 25,359 35,51 60,870 Vest 4,100 0,000 4,100 Skejby 9,450
Læs mereUddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Læs mereIntroduktionsuddannelsen
Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereCenter of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mere(Indlagte) B1 & B2 20 20 100 % 12 12 100 % M1, M2, & M3 21 21 100 % 10 10 100 % Himmerland i alt: 41 41 100 % 22 22 100 %
(Indlagte) Skema for indberetning af ordningen efter ny opgørelsesmetode Indlagte patienter Andel af patienter med på 3. dagen Andel af patienter med særlige aktions- eller bidiagnoser tidligere end 48
Læs mereBilag A: Implementering af FMK (dec. 2014)
Bilag A: Implementering af FMK (dec. 2014) Fælles Medicinkort Fælles Medicinkort skal bidrage til, at borgere i Danmark får en korrekt og sikker behandling med lægemidler. For at opnå dette får alle borgere
Læs mereFastsættelse af aktivitetsmål 2012
Fastsættelse af aktivitetsmål 2012 1 Fastsættelse af aktivitetsmål 2012 Sammenfatning Fastsættelsen af aktivitetsmål for 2012 er anderledes end tidligere år. Målfastsættelsen sker på baggrund af de enkelte
Læs mereMistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )
Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen
Læs mereStillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup
1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar
Læs mereNotat. Forslag til øget kapacitet og bedre kapacitetsudnyttelse på MR-området
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8741 0000 sunspl@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Notat Forslag til øget kapacitet og bedre kapacitetsudnyttelse
Læs mereUddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi
Side 1 af 8 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Radiologisk afdeling, Herlev Hospital Region Hovedstaden Udfærdiget 2010 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde
Læs mereInformationer fra røntgenafdelingen mv.
Informationer fra røntgenafdelingen mv. Åbningstider Åben ambulatorium kl. 9-14. Max. 2 undersøgelser pr. patient. Patienter skal være selvhjulpne og ingen børn. (grænse 12 år) Akutte patienter alle matrikler.
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereCenter for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke
Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første
Læs mereRegion Midtjylland, 15. marts Bilag: Imødekommelse af Sundhedsstyrelsens krav til akutmodtagelse på hovedfunktionsniveau
Region Midtjylland, 15. marts 2007 Bilag: Imødekommelse af Sundhedsstyrelsens krav til akutmodtagelse på hovedfunktionsniveau Bilaget indeholder en aktuel status for antal specialer for alle matrikler
Læs mereBelægningssituationen Region Midtjylland
Kvartalsrapporten pr. 30. juni 2013 Belægningssituationen Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 0. INDLEDNING... 3 1. SUNDHEDSOMRÅDET... 3 Regionshospitalet Randers... 3 Hospitalsenheden Vest... 3 Hospitalsenhed
Læs mereAarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital Patientens behov kommer først Vi skaber resultater gennem samarbejde Fremtidens sundhedsvæsen i Region Midt Skive Lemvig Holstebro Gødstrup Struer Ringkøbing- Skjern Herning
Læs mere1 Arbejdsgruppens sammensætning
Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.
Læs mereBesluttet i budget 2019 Konsekvens
Besluttet i budget 2019 Konsekvens Lukning af urologisk Med forslaget nedlægges urologisk afdeling på (urinvejskirurgisk) afdeling på Regionshospitalet Viborg Regionshospitalet Viborg, og aktiviteten flyttes
Læs mereProfiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007.
NOTAT Dato: 9. maj 2007 Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007. En gennemførelse af de principper og sigtelinjer, der er indeholdt i sygehusplan
Læs mereTil patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast
Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Vælg farve Vælg billede Røntgenstråler - hvad er risikoen? Radiologisk Afdeling Henvisning fra læge Når du skal have foretaget en undersøgelse
Læs mereRøntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med
Læs mereBilag 2 Profiler for sygehusene i Region Sjælland
Bilag 2 Profiler for sygehusene i Region Sjælland 2009 2012 En gennemførelse af de principper og sigtelinjer, der er indeholdt i sygehusplan 2009, vil for perioden 2009 2012 resultere i en række profiler
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereKompetencekort for vurdering af Specialets metoder
Hoveduddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Redegøre for tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af PET-kameraet Redegøre for statistisk usikkerhed ved bestemmelse af
Læs mereDiagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen
Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Program Diagnostisk Center, HE Midt hvad er det? Hvorfor er det svært at måle
Læs mereRøntgen afdelingen, Næstved Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Læs mereRegistreringsvejledning
14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1 / 14 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereNotat. Vedr. : Sengeflow dimensionering af sengevask og depot. Sag: Drift og Forsyning. Dato : Udarbejdet af: jk
Notat Vedr. : Sengeflow dimensionering af sengevask og depot Sag: Drift og Forsyning Dato : 12.12.2011 Udarbejdet af: jk Nærværede notat beskriver dimensionering af sengevask på DNU. Der tages udgangspunkt
Læs mereNordsjællands Hospital Kvalitets- og Udviklingsafdelingen Ny hospitalsplan i Region H - Nordsjællands Hospital
Ny hospitalsplan i Region H - Nordsjællands Hospital Bente Ourø Rørth Hospitalsdirektør Nordsjællands Hospital 1 En del af Region Hovedstaden Politisk ledelse: Regionsråd med 41 folkevalgte politikere
Læs mereModul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet
Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.
Læs mereDanske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Læs mereLægelig visitation. biografi: thomas gjørups adresse:
Thomas Gjørup & Jan Værnet DEN GODE AFDELING 985 Lægelig visitation Tættere samarbejde imellem praktiserende læger og hospital om akutte medicinske patienter I Medicinsk Center, H:S Amager Hospital, er
Læs mereHøringssvar fra Specialerådet for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin - Indeholder separate høringssvar fra hhv. Klinisk Fysiologisk Klinik i
Høringssvar fra Specialerådet for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin - Indeholder separate høringssvar fra hhv. Klinisk Fysiologisk Klinik i Randers, Nuklearmedicinsk afdeling på AUH, Klinisk Fysiologisk
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg
Læs mereNavngivningsprincipper for klinik, specialer og afsnit
KKOM Oktober 2013 TSJ Navngivningsprincipper for klinik, specialer og afsnit Baggrund Det kan være en udfordring for patienter og pårørende at forstå sundhedsfaglige eller latinske navne og betegnelser
Læs mereRapport Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.13 Intensivafdelinger Version 1
Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.13 Intensivafdelinger Version 1 09.01.2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium... 1 2. Definition af intensivbehandling...
Læs mereEvaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser Skottenborg 26 DK-8800
Læs mereRøntgen og MR scanning Patientvejledning
Røntgen og MR scanning Patientvejledning 004 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereFremtidig organisering i Sygehus Sønderjylland
Fremtidig organisering i Sygehus Sønderjylland Præsentations indhold Baggrund for centerdannelse Centre ved Sygehus Sønderjylland Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb Akut- og Forløbspakker Det videre
Læs mere'("!("$ " - "."'(" $$1 "!(!"(0" $ 2$ 5(" $ &'("6 %0#$ 1/"%3 %!( " "1""!("!" Heraf vakante stillinger besat med en person fra en anden faggruppe: !
!"#$%$ &'(")*+, & '("!("$ " - "."'(" /"("0""!1 $ &"/'% +"'")*+,-"/2!.#$% "!("3'40""!('("'3'3 "0"$ 0"0", ""1$""'"0 "#$1"%'0#$ $!&"( $ " "%"'0!!$"0"( $$1 "!(!"(0" '"!!/'' "!(!"(0" $ 2$ 5(" $ &'("6 7"""0#$,"/
Læs mereStrålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft
Patientinformation Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft "Dosis-eskaleret strålebehandling vejledt af funktionel billeddannelse
Læs mereFremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel
Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At revidere tidligere estimater (2005, 2007 og 2009) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer,
Læs mereBilag til Høringsgrundlag vedr. sundhedsplanlægning i Region Syddanmark, overordnet planlægning af fremtidens sygehuse
Bilag til Høringsgrundlag vedr. sundhedsplanlægning i Region Syddanmark, overordnet planlægning af fremtidens sygehuse En del af nedenstående notater er udarbejdet på foranledning af sundhedsstaben som
Læs mereBilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark
Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk I høring 25. juni - 3. september 2007 Region Syddanmark Sundhedsstaben Planlægnings- og udviklingsafdelingen Damhaven 12. 7100
Læs mereAnvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009
Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været
Læs mereRegistreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning
Læs mereMR-SCANNING AF BUGHULEN
MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,
Læs mereIndberetning af kontaktpersonordningen Region Nordjylland uge 21, Indberetning af kontaktpersonordningen Region Nordjylland uge 21, 2013
1. Sygehus Himmerland Indberetning af ordningen Region Nordjylland uge 21, 2013 Andel af patienter med på 3. dagen trukne Far. Medicinsk Afdeling 8005 031 15 15 100% 15 Hob. Medicinsk Afdeling 8005 032
Læs mereProtokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.
Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels
Læs mereFortegnelse over sygehusafdelinger i Region Nordjylland der kan modtage elektroniske henvisninger juni 2012. Vigtig information:
Fortegnelse over sygehusafdelinger i Region Nordjylland der kan modtage elektroniske henvisninger juni 2012 www.praksisinformation.rn.dk/konsulenterogudvalg/datakonsulent/vejl edninger/lokationsnummer.htm
Læs mereModulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik
Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT
Læs mereSkema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode
Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Region: Syddanmark Indlagte patienter Ambulante Andel af patienter med kontaktperson på 3. dagen Andel af patienter tildelt Andel
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Radiologi
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Radiologi Region/privat udbyder: Region Syddanmark Dato: 14.01.2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber,
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst. For stillingen
Side 1 af 12 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst For stillingen Hvidovre Hospital, Røntgenafdelingen, 1 år Glostrup Hospital, Røntgenafdelingen 1 år Herlev Hospital,
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet
Region Midtjylland Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet Bilag til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr. 14 Regionshuset Viborg
Læs mereNotat vedr. udeblivelser og aflysninger
Patientforløb Planlægning AC Fuldmægtig Maj-Britt Madsen Direkte +4521169444 majbritt.madsen@rn.dk 04.05.2017 Notat vedr. udeblivelser og aflysninger 1. Indledning I forlængelse af orienteringen til Regionsrådet
Læs merePatientvejledning. CT-scanning
Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme
Læs mereUddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved. Hillerød Region Hovedstaden 2012
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Hillerød Region Hovedstaden 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet i diagnostisk radiologi,
Læs mereIndberetning af kontaktpersonordningen Region Nordjylland uge 48, 2012
1. Sygehus Himmerland Far. Medicinsk Afdeling 8005 031 20 5 25 20 5 25 Hob. Medicinsk Afdeling 8005 032 21 14 67 8 6 75 Far. Palliationsafsnit 8005 261 20 20 100 - - - Himmerland i alt: 61 39 64 28 11
Læs mereRadiografuddannelsens 50 års jubilæum, Stephanie Lose, 1. september 2018.
Radiografuddannelsens 50 års jubilæum, Stephanie Lose, 1. september 2018. Tillykke med jubilæet og mange tak for invitationen! Det er et stort privilegium at få lov til at holde festtale for jer på sådan
Læs mere