Skriftlig årsberetning og revideret regnskab for Danske Kirkers Råd 2006

Transkript

1 Skriftlig årsberetning og revideret regnskab for Danske Kirkers Råd 2006

2 Skriftlig beretning 2006 Indhold Generel indledning Side 2 Årets gang i Danske Kirkers Råd Side 5 Medlemsliste Side 6 Beretninger fra udvalg - Danske Kirkedage 2007 Side 7 - Projektgruppen om unge og økumeni Side 8 - Projektgruppen om kristen spiritualitet Side 9 - Projektgruppen om menneskerettigheder Side 10 - Arbejdsgruppen om frihed og lige vilkår Side 10 Regnskab Side 11

3 Generel indledning Af Peter Lodberg, formand 2006 vil gå over i Danmarkshistorien som det år, karikaturtegningerne for alvor satte fokus på religionernes offentlige rolle og betydning for sammenhængskraften i Danmark. En række af Danske Kirkers Råds aktiviteter hænger sammen med karikaturkrisen, og der kan derfor være god grund til at se nærmere på dens betydning i et lidt større nationalt og globalt perspektiv. En række af Danske Kirkers Råds aktiviteter hænger sammen med karikaturkrisen, og der kan derfor være god grund til at se nærmere på dens betydning i et lidt større nationalt og globalt perspektiv. Karikaturtegninger Den såkaldte profetaffære begynder med Morgenavisen Jyllands-Postens offentliggørelse d. 30. september 2005 af 12 tegninger, der viser forskellige tolkninger af profeten Muhammed. Et par af tegningerne spiller på, at islam er en verdensreligion, der dyrkes af ca. 1,2 milliarder muslimer heraf ca. 20 % i Mellemøsten. Andre tegninger beskriver profeten som kvindeundertrykkende, og i ét tilfælde fremstår Muhammed med en turban, hvor der ikke falder en appelsin, men en bombe ned i. Tegningen, der øjensynligt spiller på 1001-nats eventyr, bliver af sine kritikere opfattet som et udtryk for, at islam er en voldelig og terroristisk religion. Det er især denne tegning, der sætter sindene i kog både herhjemme og rundt omkring i verden, hvad enten man har set den eller ej. Uskyldens tid i Danmark er ovre Den politiske krise spidser til i slutningen af 2005 og i begyndelsen af De arabiske udenrigsministre kritiserer d. 29. december 2005 den danske regering for at optræde arrogant, fordi statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke vil mødes med de elleve ambassadører fra de muslimske stater. Kritikken falder sammen med begyndelsen på valfarten til Mekka og fremstår som de arabiske staters forsvar for islam over for Vesten. Den saudiarabiske ambassadør i Danmark deltager i valfarten til Mekka og vender ikke tilbage til Danmark. Formelt kaldes ambassadøren hjem til Saudi Arabien d. 26. januar Det sker d. 25. januar 2006, dagen efter, at der er blevet afholdt valg i de palæstinensiske selvstyreområder. Hamas vinder over Fatah, og det bliver i den interne magtkamp mellem de politiske partier i Palæstina vigtigt at kunne fremstå som islams beskytter. Igen bliver karikaturtegningerne i Danmark en kærkommen lejlighed til at demonstrere muslimsk solidaritet og loyalitet. Det kommer til flagafbrændinger af Dannebrog i både Palæstina og Irak og billeder af statsminister Anders Fogh Rasmussen, ofte i selskab med den amerikanske præsident Bush. Uskyldens tid er forbi for Danmark, og mange danskere følger med overraskelse, væmmelse og afsky begivenhederne på fjernsynsskærmene, mens der i Udenrigsministeriet og det danske diplomati arbejdes på højtryk for at mindske skaderne. Behov for dialog Boykotten af danske firmaer begynder at virke. Mejeriselskabet Arla mister ti millioner kroner om dagen, og det diplomatiske pres på Danmark øges, da flere ambassadører fra de muslimske lande kaldes hjem i slutningen af januar I Danmark går både Jyllands-Posten, statsministeren og Arla i offensiven. Avisen beklager d. 31. januar 2006, hvis karikaturtegningerne har såret muslimernes følelser, og Anders Fogh Rasmussen lader sig d. 2. februar interviewe til TV-kanalen i Dubai al- Arabiyya. Hans budskab er, at det danske folk respekterer alle religioner og ikke ønsker at krænke muslimers religiøse tro eller følelser. Arla lægger i en stor annoncekampagne i Saudi Arabien afstand til Jyllands-Postens karikaturtegninger. Statsministeren holder møde med alle udenlandske ambassadører i Danmark d. 3. februar. Her kritiserer den amerikanske ambassadør Jyllands-Posten for at offentliggøre profettegningerne. Udenrigsminister Per Stig Møller betoner i sin tale til ambassadørerne, at der har været flere misforståelser i denne sag, og at Danmark støtter en lang række initiativer, der skal fremme dialogen og samarbejdet mellem Danmark og den muslimske verden. Ifølge udenrigsministeren har profetaffæren vist, at der er brug for mere dialog og samarbejde ikke mindre. Vatikanet udtaler sig Vatikanet kommer på banen d. 4. februar 2006 med en udtalelse, der med sans for de diplomatiske spilleregler forholder sig til tre af de principielle spørgsmål, som karikaturkrisen har udviklet sig til at koncentrere sig om. For det første betoner Vatikanet, at ytringsfriheden skal respekteres. Dernæst betones det, at menneskers religiøse følelser ikke må krænkes, og endelig understreges det, at man skal afstå fra anvendelse af vold til løsning af konflikten. Ifølge udenrigsministeren har profetaffæren vist, at der er brug for mere dialog og samarbejde ikke mindre. Angreb mod dansk diplomati Udtalelsen kommer samme dag, hvor ambassadebygningen, der huser både den danske, svenske og chilenske ambassade i Syriens hovedstad Damaskus, sættes i brand. Dagen efter d. 5. februar 2006 bliver det danske generalkonsulat i Libanons hovedstad Beirut angrebet. Det samme sker i Irans hovedstad Teheran d. 6. februar 2006, da den danske ambassade angribes af folkemængden. Dermed er der rørt ved selve grundnerven i det internationale diplomatiske samarbejde mellem stater. Relationen mellem stater bygger siden Westfalia-freden i 1648 på, at selvstændige stater i sikkerhed kan have ambassader hos andre stater uden at frygte for tilsidesættelse eller krænkelse af diplomatisk immunitet. Regeringerne i bl.a. Syrien, Libanon og Iran formåede eller ønskede ikke at beskytte de danske ambassader, men kunne øjensynligt Årsberetning side 2

4 bruge anledningen til at demonstrere enighed med deres egne landes befolkninger over for et lille land, de færreste kender til. Stormagterne udtaler sig Krænkelse af de internationale diplomatiske spilleregler får for alvor stormagterne på banen. Danmark får d. 6. februar 2006 støtte fra Frankrigs præsident Jacques Chirac og Storbritanniens premierminister Tony Blair. EU s udenrigspolitiske koordinator Javier Solana holder d. 13. februar 2006 et møde i Jedda, Saudi Arabien med repræsentanter fra Den islamiske Konference på sin rundrejse i Mellemøsten for at bilægge konflikten. EU s udenrigsministre udtaler sig d. 27. februar 2006 på en måde, der minder meget om Vatikanets udtalelse tidligere på måneden. Udenrigsministrene betoner, at ytringsfrihed er en demokratisk rettighed, men at den skal udøves med respekt. Dansk Kirkedelegation til Cairo Også den danske folkekirke kommer på banen. Udenrigsministeriet arrangerer i samarbejde med Det mellemkirkelige Råd og Danmission en dansk kirkedelegation til Ægyptens hovedstad Cairo, hvor biskop Karsten Nissen, Viborg Stift, under stor medieopmærksomhed får lejlighed til at mødes med stormuftien Muhammad Sayyid Tantawi d. 18. februar De er enige om at tage afstand fra vold, men kan ikke enes om synet på ytringsfrihed, religion og demokrati. Vold mod kristne Desværre bliver opfordringen til at afstå fra voldsanvendelse ikke hørt flere steder. Værst udvikler situationen sig i Nigeria, hvor der i perioden fra d februar 2006 er flere sammenstød mellem kristne og muslimer, der tilhører forskellige stammer. Flere kirker og moskeer bliver brændt af, og antallet af dræbte når 200. Andre steder som f.eks. i Indonesien og Pakistan holder kristne forældre deres børn hjemme fra skole af frygt for, at de skal lide overlast. Kirkernes Verdensråd drøfter konsekvenserne for minoritetskirker i Afrika, Asien og Mellemøsten på generalforsamlingen i Brasilien. Vi har opdaget, at religion og politik bliver formet og anvendt af mennesker, der har tro og interesser på spil. Religion kan bidrage til at skabe sammenhæng i et samfund ikke mindst når de centrale aktører besinder sig og begynder at tale med hinanden. Konsekvenser i Danmark I Danmark kalder karikaturkonflikten moderate og demokratiske muslimer på banen. Foreningen Demokratiske Muslimer bliver dannet og bidrager til en diskussion om forholdet mellem islam og demokrati i det danske samfund. Konflikten om, hvem der skal og kan tale på islam og muslimers vegne i Danmark intensiveres. Det bliver tydeligt, at muslimer deler sig politisk efter anskuelse, og nok tages der initiativ til at danne et muslimsk råd i Danmark, men ikke et muslimsk politisk parti. Religionsdialogen sættes i fastere rammer. Folkekirke og Religionsmøde gennemfører en såkaldt lytterunde i danske muslimske miljøer, hvor danske muslimer slår til lyd for, at der er brug for et bedre samarbejde mellem kristne og muslimer i Danmark. I august afholdes derfor et møde på Hotel Nyborg Strand for muslimske og kristne ledere. Danske Kirkers Råd deltager i mødet, der vil blive fulgt op i Den teologiske debat i Folkekirken bliver præget af oprettelsen af Islamkritisk Netværk. Debatten om islam og indvandring skærpes i Danmark. Et politisk parti sammenligner muslimer med ugræs, der er føget ind over hegnet, og der tages politisk initiativ til at begrænse imamers indrejse i Danmark. Det fremlagte lovforslag får tilsyneladende den helt utilsigtede virkning, at den vil gøre det meget mere besværligt for den katolske kirke og frikirkerne i Danmark at få udenlandske præster, forkyndere og øvrige medarbejdere til landet. Et samlet dansk samfund Er det danske samfund mere splittet eller samlet efter karikaturkrisen? Mit bud vil være, at det er mere samlet. Vi har opdaget, hvad vi vidste i forvejen fra andre lande, at religion og politik ikke er éntydige størrelser. De bliver formet og anvendt af mennesker, der har tro og interesser på spil. Religion i det offentlige rum kan skabe konflikt og dermed opfylde den liberale påstand om, at for megen religion ødelægger samfundets sammenhængskraft. Men religion kan også bidrage til at skabe sammenhæng i et samfund ikke mindst når de centrale aktører besinder sig og begynder at tale med hinanden, fordi de selv er blevet bange for, at de har sat kræfter i gang, som de ikke selv kan styre. At det sker, ser vi mange steder i det danske samfund i disse år, fordi vi har erfaret, at vi er mere sårbare som folk, nation, borgere og individer, end vi troede. Fortaler for samtale og dialog Danske Kirkers Råd har støttet ethvert initiativ til at fremme samtalen mellem kristendommen og islam, hvor det har været muligt. Men vi er også stærkt kritiske over for politiske initiativer, der går ud over de kristne kirker som et resultat af karikaturkrisen. Det gælder den såkaldte imamlov og de tendenser, der er til at gøre det offentlige rum for kirkeligt arbejde mindre. Det er alarmerende, at gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner i stigende grad udelukker kirkelige organisationer fra at deltage i undervisning eller komme på gymnasier og skoler har været en brydningstid for det danske samfund, hvor religion og politik på ny er blevet sat til debat. Danske Kirkers Råd ønsker at deltage i denne debat på en konstruktiv og fremadrettet måde har været en brydningstid for det danske samfund, hvor religion og politik på ny er blevet sat til debat. Danske Kirkers Råd ønsker at deltage i denne debat på en konstruktiv og fremadrettet måde. Årsberetning side 3

5 Årets gang i Danske Kirkers Råd 2006 har bevist behovet for Danske Kirkers Råd som samler, samlingspunkt og formidler af det nødvendige møde kirkerne og organisationerne imellem og deres forpligtende samtale og dialog. Af Hanna Smidt, fungerende generalsekretær Økumeni er mødet mellem kirkerne: mødet mellem det kendte og ukendte, det gamle og det nye. Mellem tradition og fornyelse. Mødet giver mulighed for at arbejde sammen om det, der er fælles, og være i dialog om det der skiller, som der står i formålsparagrafferne i Danske Kirkers Råds vedtægter. Mødet mellem kirker og kirkelige organisationer er formålet og eksistensgrundlaget for Danske Kirkers Råd. Forpligtelse, relationer og ny inspiration Økumeni er en varig proces, der kræver forpligtelse, relationer og ny inspiration. Forpligtelsen til økumeni er en realitet. Kirker og organisationer insisterer gennem Danske Kirkers Råd på dialog og samarbejde. Danske Kirkers Råd holdt 10. marts 2006 sit andet årsmøde, hvor syv nye medlemmer blev budt velkomne. I løbet af 2006 er tre yderligere medlemmer kommet til, nemlig Pinsekirken, KFUKs Sociale Arbejde og Lolland-Falsters mellemkirkelige stiftsudvalg. Danske Kirkers Råd tæller således nu 14 kirker og 37 organisationer og vokser sig stærkt som det bredeste og største økumeniske netværk i Danmark. Danske Kirkers Råd er ikke det eneste sted økumenien i Danmark foregår. Tværtimod. Danske Kirkedage er et væsentligt samlingssted for kirker og organisationer i Danmark og der er grund til at sige Kirkedagsudvalget stor tak for det store forberedelsesarbejde i forbindelse med planlægning af Danske Kirkedage i Haderslev d maj Både Danske Kirkers Råd og Danske Kirkedage er med til at afspejle, bekræfte og facilitere den mangfoldige økumeniske aktivitet, der allerede foregår i Danmark. De er begge steder, som fremmer erfaringsdeling og netværk mellem de mange aktører i Danmark, der ønsker og allerede praktiserer dialog og samarbejde. Økumeni er en varig proces, der kræver forpligtelse, relationer og ny inspiration. Relationer skal plejes Relationer mellem kirker og organisationer skal bygges op, værnes om og plejes. Derfor kan møder være et mål i sig selv. I 2006 mødtes Rådet fire gange og Mellemkirkeligt Arbejdsforum én gang hver for sig. Rådet og Mellemkirkeligt Arbejdsforum mødtes desuden to gange sammen ved fællesmøder til årsmødet og igen i november efter Økumenisk Efterårsmøde. Her tog man hul på drøftelser om næste arbejdsplan Traditionen fra sidste års møder fortsatte med et oplæg til inspiration og debat med efterfølgende forretningsmøde. Også Rådets og Mellemkirkeligt Arbejdsforums arbejds- og projektgrupper mødtes. Som det fremgår af deres rapporter (se s. 7-10) er der stor forskel på arbejds- og aktivitetsformer. Denne forskellighed og bredde er én af Danske Kirkers Råds forcer og udfordringer. Danske Kirkers Råd bæres af sine medlemmer og deres forskellige kontekster, indsats, historie og baggrund, formål, behov og længsler. Udenlandske relationer Relationer til økumeniske organisationer i udlandet er også en del af Danske Kirkers Råds forpligtelser. Generalsekretær Lene Suh Nicolaisen deltog i Kirkernes Verdensråds 9. generalforsamling februar 2006 i den danske delegation. De danske deltagere tog initiativ til en udtalelse om Gensidig respekt, ansvar og dialog med mennesker af anden tro i lyset af Muhammed-krisen. Udtalelsen og rapporten fra de danske deltagere kan rekvireres via Danske Kirkers Råd var d. 30. oktober 2006 vært ved en frokost, hvor Prins Hassan bin Tallal af Jordan mødtes med danske kirkeledere og andre religiøse ledere, deriblandt jødisk overrabbiner Bent Lexner og imam Radwan Mansour. Efter frokosten, afholdtes et velbesøgt dialogseminar i samarbejde med Københavns teologiske Fakultet og Det mellemkirkelige Råd, hvor Prinsen holdt et oplæg om forholdet mellem kristendom og islam. Prins Hassan opfordrede kirkerne og religionerne i Danmark til at spille en aktiv rolle i forsøget på at bygge bro over de religiøse forskelle, der bliver Økumenisk Efterårsmøde Møder i Rådet og Mellemkirkeligt Arbejdsforum kan være et mål i sig selv. Årsberetning side 4

6 brugt af ekstremister til at skabe had og konflikt mellem mennesker og nationer. Mødet med det ukendte skal faciliteres Møder skal ikke forstås kun som indkaldte med dagsordner, referater og afstemninger om end disse også er særdeles vigtige i Danske Kirkers Råd. Også uformelle træf, samtaler og læringsfyldte møder med det ukendte, er vigtige for plejen, men også dannelsen af nye relationer. I Danske Kirkers Råd er det vigtigt, at nye mennesker får økumeniske oplevelser, som kan udvide og udvikle det økumeniske samarbejde. Sådanne møder med det ukendte, faciliterer DKR også, bl.a. ved hjælp af delegationsrejser og studieture. I 2006 rejste 12 personer på en delegationsrejse til Israel og Palæstina for at lære om de kristnes vilkår i denne konfliktzone og at yde moralsk støtte til kirkerne og de kristne i den ekstremt vanskelige situation, de lever i. Rejsen blev arrangeret i samarbejde med Det mellemkirkelige Råd og Folkekirkens Nødhjælp. Rapporten fra rejsen kan downloades på I samarbejde med studentermenigheden i Århus afholdt Danske Kirkers Råd en studietur til Sydafrika, hvor 19 personer rejste til Sydafrika for at lære om forsoning. Sydafrika er bl.a. en kontekst, hvor økumeniske relationer mellem nordiske og sydafrikanske kirkeråd historisk har spillet en stor rolle såvel som gennem Kirkernes Verdensråds Raceprogram. Også i 2006 drog 18 personer til Bossey for at lære om kirkernes internationale relationer og diakonale arbejde i verden og den økumeniske bevægelse. Bosseyturen er efterhånden fast inventar i Danske Kirkers Råds aktiviteter. Den arrangeredes sammen med KFUM og KFUK og Folkekirkens Nødhjælp. Disse studieture og delegationsbesøg giver deltagere en oplevelse af at være forbundne med kristne og kirker i andre lande på tværs af forskelle. Deltagerne kommer mærkede og forandrede hjem og mange går ind i eller fortsætter økumenisk engageret arbejde derefter. Desuden er disse rejser eksempler på økumenisk samarbejde mellem kirker og organisationer også i Danmark. De gode erfaringer med samarbejdet om tematiske studieture bekræfter, at Danske Kirkers Råd har en særlig opgave, forpligtelse og platform til at arrangere studieture, der formidler historie, information og inspiration til dansk økumeni. Prins Hassan opfordrede kirkerne og religionerne i Danmark til at spille en aktiv rolle i forsøget på at bygge bro over de religiøse forskelle, der bliver brugt af ekstremister til at skabe had og konflikt mellem mennesker og nationer. Økonomi Økumeni er også økonomi.forretningsudvalget har bestræbt sig på at opbygge en egenkapital, der som minimum dækker lønudgiften til de ansatte medarbejdere i min. 3 måneder. Danske Kirkers Råd har en god økonomi ved udgangen af 2006, hvilket skyldes rettidige kontingentbetalinger, effektiv fundraising, fondsmidler og de givere, der støtter Danske Kirkers Råds arbejde. Danske Kirkers Råd har en række gode faste givere, som trofast har bidraget også økonomisk til arbejdet. Der er sat initiativer i gang i 2006, der skal pleje relationerne til de faste givere og hjælpe til at øge deres antal. F.eks. vil alle faste givere modtager bogen om den økumeniske bevægelses historie siden 1989, som udkommer i Danske Kirkers Råd modtog i 2006 kr ,36 fra Tips- og Lottomidlerne, som er anvendt i overensstemmelse med Danske Kirkers Råds formål. Informationsarbejdet Kommunikation og information er endnu én af de vigtige måder Danske Kirkers Råd faciliterer økomenisk samarbejde og plejer og styrker relationer til baglandet og interesserede. Fire gange om året udsendes et trykt nyhedsbrev, hvor man i løbet af året informerer om aktiviteter og begivenheder i Danske Kirkers Råd og det øvrige økumeniske landskab. Man kan i nyhedsbrevene fra 2006 læse mere detaljeret om de møder, rejser og besøg, der står beskrevet i denne beretning. er hjemmesiden, som informerer mest opdateret om arbejdet i Danske Kirkers Råd. Her kan man læse og downloade artikler og rapporter fra rejser, referater af møder og følge med i kalenderen. Der er i 2006 arbejdet på at udvikle et nyt format for hjemmesiden, som lanceres i Via hjemmesiden kan man tilmelde sig en elektronisk nyhedsmail, der sendes ud 1-2 gange om måneden. Danske Kirkers Råd har forestået oversættelsen og udgivelsen af materialet til Den økumeniske Bedeuge Sekretariatet Nikolaj Ottosen-Støtt holdt op som informationsmedarbejder i januar 2006 og i stedet blev Hanna Smidt ansat på fuld tid som administrations- og Prins Hassan opfordrede danske religiøse ledere til religionsdialog. Temaet ved generalforsamlingen var Gud i din nåde, forny verden. Årsberetning side 5

7 informationsmedarbejder fra 1. maj. I forbindelse med generalsekretær Lene Suh Nicolaisens sygeorlov bad forretningsudvalget Hanna Smidt om at indtræde som fungerende generalsekretær. Nana Holm Green startede som praktikant i november for at hjælpe med informationsarbejdet frem til Danske Kirkers Råds kollektdag Palmesøndag. Preben Brohus holdt regnskaberne på frivillig basis. Karen Vibeke Klausen og Birthe Willumsen kommer en gang om ugen og hjælper frivilligt på sekretariatet. Karen Vibeke arkiverer den megen materiale, der er overladt fra tiden i Det økumeniske Fællesråd og Birthe Willumsen hjælper til med forefaldende arbejde på sekretariatet. Det er en stor hjælp at have frivillige på kontoret. Så selvom sekretariatet er lille og der er travlt, er der god dynamik og fællesskab. Også samarbejdet og fællesskabet med en række andre kirkelige organisationer, der også lejer sig ind på Diakonissestiftelsen er en glæde og inspiration for det daglige arbejde i Danske Kirkers Råds sekretariat. Fremtiden Fusionen mellem Danske Kirkers Samråd og Det økumeniske fællessråd er en realitet og nu kan konsolideringstiden for alvor tage fat. Henning Bjerno og Peter Lodberg har været de to konstanter i opstartsfasen, der har bygget bro fra de to tidligere råd til det nye samlede Danske Kirkers Råd. Henning og Peter blev valgt som henholdsvis næstformand og formand i 2004 og går nu af efter tre års inspireret og hårdt arbejde. Der skal hermed lyde en enorm tak til dem begge, for deres ledelse, vision og kærlighed til det økumeniske arbejde. Nu er det konsolideringstid. Danske Kirkers Råd arbejder stadigt og stædigt videre på arbejdet og arbejdsformen så den faciliterer en åben, ærlig og engagerende dialog mellem forpligtede økumeniske parter i Danmark. Deltagere i studierejser og delegationsbesøg kommer mærkede og forandrede hjem. Foto: Lene Suh Nicolaisen Medlemmer af Danske Kirkers Råd pr Rådet - Apostolsk Kirke - Baptistkirken i Danmark - Brødremenigheden - Den Anglikanske Kirke - Den Koptisk-Ortodokse Kirke - Det Danske Missionsforbund - Den Reformerte Synode - Den Romersk-Katolske Kirke - Folkekirkens Mellemkirkelige Råd - Frelsens Hær - International Church of Copenhagen - Metodistkirken i Danmark - Pinsekirken i København - Svenska Gustafskyrkan - 5 Valgte fra Mellemkirkeligt Arbejdsforum Mellemkirkeligt Arbejdsforum - Assisikredsen - Baptistkirkernes Børne- og Ungdomsforbund - Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse - Danmarks Unge Katolikker - Danmarks Økumeniske Kvindekomite - Danske Baptisters Kvindeforbund - De grønne Pigespejdere - Det danske Bibelselskab - Det mellemkirkelige Råd - Det Økumeniske Center i Århus - Dialogcentret - FDF - Folkekirkens Nødhjælp - Haderslev stifts mellemkirkelige udvalg - Helsingør stifts mellemkirkelige udvalg - IKON-Danmark - KFUKs Sociale Arbejde - KFUM og KFUK i Danmark - KFUM-spejderne i Danmark - Kirkefondet - Kirkeligt Centrum - Kirkernes Integrations Tjeneste - Københavns stifts mellemkirkelige udvalg - Lolland-Falsters stifts mellemkirkelige udvalg - Mellemkirkeligt stiftsudvalg Århus - Metodistkirkens Børne- og Ungdomsudvalg - Metodistkirkens Kvindeforbund - Ribe stifts mellemkirkelige udvalg - Roskilde stifts mellemkirkelige udvalg - Stiftsrådet for Fyn - Studentermenigheden i Århus - Sudanmissionen - Unge Hjem-bevægelsen - Viborg stifts mellemkirkelige udvalg - Økumenisk Ungdom - Ålborg stifts mellemkirkelige udvalg - Århus Kirkernes Fællesråd Årsberetning side 6

8 Danske Kirkedage 2007 Af Kirsten Münster, sekretær Gennem 2006 har Kirkedagspræsidiet, -komiteen og -udvalg arbejdet intenst med tilrettelæggelsen af Danske Kirkedage Præsidiet har været samlet til to møder, hvor medlemmerne inspirerede og støttede den fortløbende planlægning. Komiteen er mødtes ti gange i Haderslev stift. Komiteen træffer de overordnede beslutninger og koordinerer de ni udvalg (program, gudstjeneste, musik, børn, unge, lokal, bureau, PR, økonomi), som også har haft en række møder. I september måned skiftede komiteen formand, idet Torben Larsen af arbejdsmæssige årsager stoppede. Kirkens Korshær fulgte heldigvis op ved at lade sin udviklingschef Helle Christiansen forsætte arbejdet. Kirke over grænser I årets første måneder blev tema og struktur for Danske Kirkedage 2007 fastlagt og de første praktiske aftaler truffet. Temaet er Kirke over grænser og udspringer af kirkedagenes placering i gammelt grænseland, som også præger tilrettelæggelsen med inddragelse af mindretal både nord og syd for grænsen. Grænser har mange dimensioner. På kirkedagene bliver grænserne til muligheder og mødesteder. Her reflekterer vi over økumeniske grænser, aldersgrænser, grænsen mellem himmel og jord som Kristi Himmelfartshøjtiden omhandler etniske grænser, nationale grænser, religiøse grænser, sociale og mellem menneskelige grænser. Som logo har vi udformet en luftballon, som symbol på at vi på kirkedagene løfter os op over vores daglige grænser og tilhørsforhold og udforsker vore sammenhænge lidt fra oven. Kirkedagenes struktur Strukturen på dagene er tilrettelagt, således, at kirkedagene indrammes af to store gudstjenester, torsdag og søndag. Derimellem ligger tre aftenprogrammer og to dagsprogrammer. Fredag og lørdag indledes med fælles morgensamling, og derefter er dagen opdelt i tre portalsessioner. Der er 4 portaler: Blå portal Danmark i verden/verden i Danmark, orange portal Grænser for religion?, rød portal Fordybelse og spiritualitet og grøn portal Mellem mennesker. Deltagerne kan frit bevæge sig mellem de forskellige portaler. Inden for hver portal er der hver dag et stort programpunkt og otte-ti mindre programmer. En del mindre programpunkter fra fredag gentages lørdag. Desuden er der arbejdet med formen for Mulighedernes Marked, aftenprogram, lejr for unge, børneprogram og kunstprojekter. Mht. de praktiske rammer er der arbejdet med lokaler, bespisning, overnatning m.m. i godt samarbejde med kommune, skoler, centerledelse m.m. Fundraising og PR Hen over sommeren blev mange kræfter lagt i at træffe aftaler. Samtidig begyndte fundraising og PR- arbejdet at tage form. Ved årsskiftet kunne vi konstatere, at en så stor del af de ansøgte fondsmidler ud af det samlede budget på kr var blevet skænket, at det økonomiske grundlag for gennemførelsen af arrangementet var sikret. To elektroniske nyhedsbreve er sendt ud tillige med en kirkedagsavis, som er finansieret via bidrag fra kirker og kirkelige organisationer. Kirkedagsavisen lå færdigtrykt primo november, hvor også logistik vedr. tilmelding var på plads. Herefter forestod indsatsen med landsdækkende distribution af avisen, samt modtagelse af tilmeldinger. Arbejdet har ikke altid været strømlinet, hvilket bl.a. skyldes, at det 100% er båret af frivillige kræfter. Men der er i komite og udvalg gejst, vedholdenhed og humør til arbejdet, også trods begrænsninger og forhindringer. Der lægges nu energi i de sidste forberedelser og vi ser frem mod at fejre kirkefestival i Haderslev. Medlemmer af komiteen - Helle Christiansen, Kirkens Korshær, formand - Sabine Hofmeister, Den reformerte Synode, næstformand - Kirsten Münster, folkekirken, sekretær - Bodil Jakobsen, folkekirken, formand for økonomiudv. - Mogens Mogensen, folkekirken, formand for programudv. - Tine Illum, folkekirke, formand for gudstjenesteudvalget - Astrid Thomsen, folkekirken, formand for musikudvalget - Alex Bjergbæk, Økumenisk Ungdom, formand for ungdomsudvalget - Raymond Marquardt, pinsekirken, formand for børneudv. - Thorkild Sørensen, folkekirken, formand for lokaludvalget - Henning Wehner, folkekirken, formand for bureauudv. - Jens Christian Bach Iversen, folkekirken, formand for PRudvalget Årsberetning side 7

9 Projektgruppen om unge og økumeni Af Berit Berg, formand 2006 har været et utroligt interessant år, og vi er blevet rigere på mange måder. Vi har fået nye kontakter i det danske kirkeliv, i og med, at vi har mødt mennesker, der gerne vil arbejde med at gøre vores projekter til virkelighed. Det har været svært at skaffe deltagere til spilenrolle -weekenden, men der har været folk nok, der ønskede at hjælpe med afviklingen: både med det praktiske og med det teoretiske som at skrive drejebogen til spille og lave gudstjenesten. Rollespillet er nu taget af vores eget program, men i stedet for sat på programmet på Kirkedage. Også andre steder i dansk kirkeliv er der mere interesse for rollespil nu end der var før vi gik i gang. Det skyldes nok ikke os alene, men udtryk for at gruppen fungerede godt. Det er været overraskende let at fundraise penge til projektet. Integrationsprojekt Vores lille idé om et debatoplæg om integration mangedobledes og endte som et virkeligt velbeskrevet projekt, der bl.a. søgte satspuljemidler. Projektet skulle indsamle alle de konkrete integrationserfaringer, der ligger rundt om i de forskellige kirker og kirkelige organisationer i Danmark, og sørge for at de kan komme andre til gavn. Ligeledes skulle projektet hjælpe med at kaste lys over nogle af de fejl, der bliver begået i integrationsdialogen selv med de bedste intentioner. Satspuljen blev dog forvaltet anderledes i år, og pengene ligger nu i mindre puljer. Vi har endnu ikke helt overblik over, hvordan søgeforløbet bliver herefter. Projektet har allerede modtaget anden støtte, men der skal både mere arbejde og flere penge til, før vi kan gå rigtigt i gang. Generelle erfaringer Fremover skal investere mere i at skabe netværk og opmærksomhed omkring nogle af de mange spændende ting, der allerede foregår i det danske kirkeliv i stedet for selv at skabe projekterne fra bunden. Vi kan nok gøre mere gavn ved at hjælpe andre med vækst og hjælp til at søge støtte, end ved selv at producere. Det er dog ikke utænkeligt, at vi indimellem prøver at sælge en god idé eller to til andre. Unge og Økumenigruppen fik ideen til en rollespilsweekend Berig Berg aflægger rapport om Unge og Økumenigruppens arbejde Foto: Hanna Smidt Medlemmer af gruppen - Berit Berg, KFUM-spejderne - Elisabet Løvland, Danmarks Unge Katolikker - Elisabeth Krarup de Madeiros, Økumenisk Undgom/Kirkernes Integrationstjeneste - Lene Suh Nicolaisen, Danske Kirkers Råd - Hanna Smidt, Danske Kirkers Råd Årsberetning side 8

10 Projektgruppen om kristen spiritualitet Af Tine Gjessø Projektgruppen om kristen spiritualitet har i 2006 i høj grad fungeret som et samtaleforum, hvor tanker, ideer og konkrete tiltag med relevans for kristen spiritualitet er blevet drøftet. Gruppen debatterer løbende, hvordan man skal forstå kristen spiritualitet. Der har været en tendens til, at samtalen om kristen spiritualitet bliver begrænset til kontemplative aktiviteter som f.eks. pilgrimsvandringer og retræter. Men også gospelsang er et udtryk for spiritualitet, der i lige så høj grad lever i kirkelige sammenhænge i Danmark. Gruppen drager inspiration til samtalen gennem medlemmernes forskellige erfaringer og ikke mindst fra en samtale med Gerhard Petersen i efteråret Gruppen er på nuværende tidspunkt i gang med at formulere de mange facetter kristen spiritualitet kan have. Ønsket er at producere en artikel. Drøftelser i 2006 Gruppen har drøftet eventuelle tiltag i forbindelse med den økumeniske bedeuge, inklusiv muligheden for at slå den økumeniske bedeuge sammen med evangelisk alliances bedeuge. Desuden arbejder gruppen med ideen til en folder med introduktion til kristen spiritualitet, der kunne ligge i kirkerne. Målgruppen skulle være de mennesker, der kommer i kirkerne uden for gudstjenestetiden. Spørgsmålet har været, om der skulle være et informerende eller instruktivt formål med folderen. Da der allerede produceres meget forskelligt materiale rundt omkring, f.eks. i forbindelse med natkirketiltag flere steder, er det dog usikkert hvor stort behovet for en sådan folder er. Gruppen drøfter muligheden for en netportal om kristen spiritualitet. Ideen er nævnt overfor Aeropagos. Netværksdag om spiritualitet I 2006 arbejdede udvalget med ved afholdelse af en dag om spiritualitet d. 9. oktober, arrangeret af Aeropagos. Her var en lang række forskellige hovedaktører omkring kristen spiritualitet inviteret til oplæg med Anna Marie Aagaard og til samtale om behov inden for området. Det var en spændende dag med deltagelse fra mange forskellige sammenhænge, som også gav et indtryk af behov og ønsker inden for dette felt Udvalget har i det kommende år stadig brug for at definere sig selv og sin opgave; især i forhold til den nye konstellation af medlemmer. Anna Marie Aagaard holdt et spændende oplæg ved Inspirationsdagen, der er tilgængeligt på Foto Lene Suh Nicolaisen Nye medlemmer For at få så bred en diskussion om spiritualitet som muligt, har gruppen ønsket at inddrage nye medlemmer fra flere kirkesammenhænge. Udvalget gennemgik i 2006 nogle personudskiftninger, så det pt. ser således ud: - Mette Ladefoged, folkekirken - Mette Tranekær, folkekirken - Allan Ibsen, Baptistkirken - Lene Suh Nicolaisen, Danske Kirkers Råd - Tine Gjessø, Metodistkirken Årsberetning side 9

11 Projektgruppen om menneskerettigheder Af Flemming Kramp, formand Menneskerettighedsgruppen knyttede til ved FNs flygtningedag d. 20. juni 2006, og lagde en del liturgiforslag og andet materiale ud på nettet, hvor det kunne downloades til brug ved gudstjenester i den pågældende uge. Kendskab til materialet blev meddelt i Præsteforeningens Blad. Vi ved, at det er blevet benyttet, men ikke i hvor høj grad. Gruppens medlemmer følger og deltager i den hjemlige flygtningedebat, som man for tiden anser for den mest væsentlige og et område, hvor den kirkelige vinkling på emnet er presserende. Medlemmer af projektgruppen - Flemming Kramp, Kirkeligt Centrum - Benedikte Jeppesen, Økumenisk Ungdom - Hanna Smidt, Danske Kirkers Råd Menneskerettighedsgruppern opfordrer kirker til at markere flytningedagen. Arbejdsgruppe om frihed og lige vilkår Af Bent Hylleberg, formand I 2006 afholdt arbejdsgruppen fire møder, mens ét måtte aflyses pga. sygdom. På møderne har vi arbejdet med vort kommissorium: Arbejdsgruppen skal afdække, hvad det vil sige at kirkerne i Danmark kan have lige vilkår. For det andet skal gruppen dokumentere på hvilke områder, der ikke hersker lige vilkår i dag. For det tredje skal arbejdsgruppen komme med forslag til, hvordan en situation kan se ud, hvor der eksisterer lige vilkår mellem kirkerne i Danmark. Arbejdsgruppen forstår kommissoriet således, at det er vores opgave at skabe klarhed over og i den forbindelse lave en udredning på de områder, hvor der ikke hersker lige vilkår for kirkerne. Arbejdet er således et identifikations- og dokumentationsarbejde. Arbejdsgruppen har i processen søgt at afdække lovgivningen, ligesom vi har været problemopsøgende, når det gælder den virkelighed, som kirkerne møder i hverdagens forvaltning af vedtagne love. Vi har inddraget relevant litteratur og fulgt den løbende debat, hvor den afspejler ulige vilkår for kirkerne i virkelighedens danske samfund. At arbejde aktuelt med kirkernes ulige vilkår lader sig ikke gøre uden kendskab til en kompliceret historisk udvikling, når det gælder anerkendelse og/eller godkendelse af trossamfund. Det er primært i dette lys, at vi forstår de problemfelter, hvor vi i dag erfarer ulige vilkår. Felterne er mange, heriblandt grundregistrering, SU til videregående uddannelser, private skoler, opholdstilladelser for forkyndere og skattelovgivningen. Undertiden er vi i arbejdet blevet overhalet indenom af ny lovgivning på de nævnte felter en lovgivning, der ikke altid repræsenterer et fremskridt set i lyset af vort kommissorium. For at få inspiration til, hvordan virkeligheden kan blive anderledes afspejle en situation, hvor der eksisterer lige vilkår mellem kirkerne - har vi læst os ind på de ændringer, som sker i Sverige og Norge og fulgt udviklingen i EU. Arbejdet fortsætter. Det afsluttes med en rapport til medlemskirkerne. Medlemmer - Torben Hjul Andersen, Folkekirken, Det mellemkirkelige Råd - Czeslaw Kozon og Erling Tiedemann, Den Katolske Kirke - Lars Lydholm, Frelsens Hær - Lisbet Christoffersen, kommitteret medlem - Lene Suh Nicolaisen, Danske Kirkers Råd - Bent Hylleberg, Baptistkirken Årsberetning side 10