Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006
|
|
- Pia Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006 LØRDAG D. 19. AUGUST Velkomst og introduktion ved Biskop Karsten Nissen Biskop Karsten Nissen (KN) understregede i sin velkomst, at der var tale om et historisk møde. For første gang er der blevet etableret en fælles platform, hvor muslimer og kristne kan diskutere religiøse problemstillinger og det endda i en tid, hvor interreligiøs dialog har det vanskeligt i Danmark. En forudsætning for at vi overhovedet kan mødes er, at der siden 1849 har været religionsfrihed og dermed mulighed for at være dansker uden at tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. På denne konference mødes vi som religiøse mennesker. Kristne og muslimer har forskellig tro, men vi lever i det samme land, og det er derfor nødvendigt at tale sammen. Kristne og muslimer bør ikke leve i parallelsamfund. I 1849 fik Danmark demokrati, men den var begrænset til bestemte samfundsgrupper. Først i 1915 fik danske kvinder stemmeret, og så sent som omkring 1960 fik personer på offentlig understøttelse mulighed for at stemme. Det viser, at demokrati ikke er en færdig størrelse, men en proces, der fortsat er under udvikling. Ved denne konference vil vi gerne pege på, at danske muslimer som muslimer - kan medvirke til, at demokratiet udvikles. Hvad er da religionens rolle i et sekulært samfund som det danske? Nogle mener, at der er for meget religion i det offentlige rum, men religion er en så dynamisk faktor i et menneskes liv, at den ikke kan spærres inde bag kirkens, moskéens eller privatsfærens mure. Problemet er ikke, at der er muslimer i Danmark. Problemet er, hvis kristne véd for lidt om islam, og muslimer véd for lidt om kristendom. KN gjorde afslutningsvis opmærksom på den rapport, som Safet Bektovic, Mogens Mogensen og Leif Vestergaard har udarbejdet på baggrund af en lytterunde i danske moskéer og muslimske foreninger. Rapporten og konferencen er kommet i stand på foranledning af Stiftssamarbejdet Folkekirke & Religionsmøde, der har til formål at udruste folkekirkens menigheder til at møde andre religioner. Biskopperne har læst rapporten og vil mødes efter konferencen for at drøfte den og nærværende konference. 1
2 Dr. Ataullah Siddiqui: Religionsamfundenes rolle i samfundet Dr. Ataullah Siddiqui (AS) gjorde rede for religionens til tider problematiske forhold til det sekulære samfund. Det sekulære samfund er et problem for den troende, når vi taler om sekularisme som et verdensbillede, der forsøger at trænge religionen ud af samfundet. Men det sekulære samfund i dag handler mere om at give plads for religiøs pluralitet og skabe lighed mellem trosretninger under loven. Religiøse mennesker behøver derfor ikke være i konflikt med det sekulære samfund. Mellem kristne og muslimer eksisterer der forskellige bekymringer. Muslimer kan frygte, at kristne er allieret med staten om at forsøge at dominere muslimernes levevis. Der er også en frygt for, at dialog blot er en del af en kristen dagsorden om mission. Omvendt frygter kristne, at den vestlige verden vil blive overtaget af muslimer, og at dialogen ikke er islams sande ansigt. Som muslim og som menneske har jeg en forpligtelse til at være i forbindelse med andre troende og ikke-troende og samarbejde med dem om at bygge et samfund. Vi har fælles fremtid. Islam i Europa udvikler sig, men forvent ikke for meget, for europæiske muslimer er psykologisk og teologisk rodløse. AS gjorde til sidst rede for, hvordan den interreligiøse dialog i England har udviklet sig, siden den tog sin begyndelse i 1970 erne. I Leicester har man dannet et interreligiøst samtaleforum, og man har i dette ført dialog med bl.a. pressen og de lokale politikere. I 2000 blev der på nationalt plan iværksat en lytterunde med henblik på at etablere et nationalt religionsråd. Dette råd er nu etableret med fokusområderne: uddannelse, medier, ungdom, familie, samfund og internationale relationer. Plenum: Hvad kan vi samarbejde om? Følgende konkrete emner blev nævnt: - Styrkelse af viden om de to religioner - Dannelse af lokale netværk med henblik på dialoginitiativer og fælles aktion - Udvidelse af eksisterende samarbejder omkring fængsler, hospitaler, udstillinger etc. - Nationalt samtaleforum med fokus på vidensdeling - Fælles læsning af litteratur om hinanden kan vi genkende os selv i den andens beskrivelse? - Teologisk samtale - Mediehåndtering - Krisehåndtering (fx under Muhammed-krisen) - Fokusering på medborgerskab - Konferencer med udenlandske ressourcepersoner - Hævdelse af det religiøse menneskes ret i det offentlige rum 2
3 - Fælles engagement i etiske debatter Eksempel på kristent-muslimsk samarbejde: Omsorgsprojekt på hospitaler i København Lissi Rasmussen (LR), leder af Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) og imam Naveed Baig (NB) gjorde rede for et omsorgsprojekt, der tog sin begyndelse i IKS fik henvendelser fra sygehuspræster, der ikke følte sig klædt på til at være sjælesørgere for muslimer. Med udgangspunkt i en styregruppe bestående bl.a. af sygehuspræster, læger og muslimske lægestuderende blev der i 2004 udbudt et kursus for hospitalspersonale og studerende, der skulle give disse et større kendskab til islam og muslimers syn på sygdom og død. 150 deltog i kurset. Herefter inviterede styregruppen bredt til et kursus over fem aftener, hvor forskellige relevante emner blev gennemgået. Ud af kursets 70 deltagere blev 18 personer udvalgt til et særligt ressourceteam. Disse modtog intensiv undervisning i bl.a. samtaleterapi, psykologi, muslimsk sjælesorg etc. over fem hele lørdage og er nu klar til at rykke ud på henvendelser fra hospitalerne. En gang om måneden er der supervisionsmøde med ressourcepersonerne, hvor oplevelserne på hospitalerne drøftes. Desuden er NB blevet ansat 22 timer om ugen som hospitalsimam. NB fortalte, at omsorgsarbejde tidligere fra islamisk side har været en familieforpligtelse, og derfor kan det aktuelle projekt ses som en teologisk udvikling, hvor man forholder sig bevidst til nye problemstillinger i det moderne samfund. Det fælles teologiske grundlag for omsorgsprojektet har bl.a. udgangspunkt i skabelsen, hvor Gud skaber mennesket og tildeler det værdi. Mennesket er sat i en relation til Gud, men det har også ansvar for sit medmenneske. SØNDAG D. 20. AUGUST Lektor i praktisk teologi, Hans Raun Iversen: Anerkendelse af og mellem religionerne Med udgangspunkt i et udleveret citatpapir diskuterede Hans Raun Iversen (HRI) på den ene side samfundets og statens anerkendelse af religionerne og på den anden side den gensidige anerkendelse religionerne imellem. Han indledte med et citat af Hans Küng: Der kan ikke være fred mellem nationer, uden at der fred mellem religioner. Der kan ikke være fred mellem religioner uden dialog mellem religioner. 90 % af verdens befolkning tilhører en af de etablerede religioner derfor må de tænkes med. HRI gik herefter i dybden med forskellige anvendte udtryk: 3
4 Tolerance betyder at tåle/finde sig i/udholde. Det udtrykker oplysningstidens krav om plads til anderledestænkende efter enevældens intolerance, som ofte førte til voldelig udelukkelse af de andre. Tolerancebegrebet bunder imidlertid i den stærkestes fornuft (Derrida). I bedste fald er tolerance en overvåget gæstfrihed. Respekt kommer af latin og betyder at se tilbage og dermed at tage hensyn og måske at adlyde, hvis det er, hvad den, man ser tilbage på, fordrer. Man kan også tale om dyb respekt, som ikke blot er noget ydre, men nærmere det samme som anerkendelse. Gæstfrihed betyder, at værten indretter sig efter gæsten, så gæsten kan føle sig hjemme. Gæstfriheden over for den inviterede er afgrænset og betinget, mens gæstfriheden over for den fremmede ideelt er uafgrænset og ubetinget. Anerkendelse handler om at tage til sig. Man godkender det anerkendte og lyser det i kuld og køn, som det det er. Dermed forpligter man sig på det anerkendte. Selvom parterne kan være ulige, er det afgørende, at anerkendelsen er gensidig. HRI gik herefter over til at drøfte det indbyrdes forhold mellem islam og kristendom. Kristne og muslimer burde være enige om, at det i den centrale tro på Gud er muligt at anerkende hinanden som ligeværdige skabninger af Gud. Da vi ikke er Gud, men mennesker, kan vi endvidere ikke besidde den endelige sandhed. Troen er en foreløbig sandhed, og det forhindrer os i at blive arrogante og undertrykkende. Plenum: Anerkendelse og samarbejde Følgende temaer blev taget op: - Anerkendelsens gensidighed. Både muslimer og kristne skal respektere den andens tro. Vi må undgå, at den ene part havner i offerrollen - Anerkendelse i mellemmenneskelig forstand. At man føler sig velkommen i en bybus - Anerkendelse i religiøs forstand. Retten til forkyndelse og mission - Anerkendelse i juridisk forstand. Staten skal skabe rammer for gensidig anerkendelse og behandle alle lige for loven - Anerkendelse i politisk forstand. Behov for lovgivning, der udtrykker ligeværdighed mellem religionerne. Hvordan formulerer vi det ind i den tradition, som vi har i Danmark? 4
5 - Symboler på anerkendelse. Moskéer har en vigtig symbolsk betydning og viser, at muslimer har plads i det offentlige rum. Hvis ansvar er det at etablere en moské? - Anerkendelse i medierne. Hvordan skabe et mere nuanceret billede af islam i medierne? - Anerkendelse i historisk perspektiv. Danske minoritetskristne har kæmpet en kamp mod myndighederne endnu før Grundloven. Det er ikke muslimer alene, der føler sig krænket. - Anerkendelse i sociologisk perspektiv. Det er et problem, at muslimerne ikke som samlet gruppe kan anerkendes, fordi de ikke har formået at organisere sig Plenum: Fremtidige perspektiver Der var enighed om, at det ville være ønskeligt at mødes igen til en lignende konference. En arbejdsgruppe blev nedsat med henblik på at forberede en sådan konference i august Arbejdsgruppen består af tre muslimer, Radwan Mansour (Århus), Naveed Baig og Safet Bektovic (København), og tre kristne, Leif Vestergaard, Peter Fischer-Nielsen (Århus) og Mogens Mogensen (Christiansfeld). Man vurderede, at det ikke på nuværende tidspunkt var realistisk at etablere et formaliseret religiøst råd eller samtaleforum, men at tiden måtte vise, om det på et senere tidspunkt lader sig realisere. Der blev udtrykt ønske om, at lytterundens rapport kunne blive oversat til forskellige sprog, så flere etniske grupper i Danmark kunne få glæde af den. Afslutning Et kommuniké til pressen (vedlagt) blev læst op, og enkelte ændringer blev indføjet. Leif Vestergaard afsluttede konferencen med at takke konsulenterne Safet Bektovic og Mogens Mogensen for deres store indsats forud for konferencen. 5
Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mereGuide til konfirmandprojekt
Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om
Læs mereKronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter
Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Safet Bektovic, PhD i filosofi, medarbejder og tidligere næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) og dr.theol. Lissi
Læs mereTro, omsorg og interkultur
Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren
Læs mereMuligheder for gensidig anerkendelse 1
Muligheder for gensidig anerkendelse 1 af Safet Bektovic, PhD filosof Religiøs og kulturel mangfoldighed som kendetegner de fleste moderne samfund, inklusive det danske, aktualiserer behovet for anerkendelse
Læs mereNordisk Religionsdialog Konference - for personer engageret i de nordiske kirkers religionsmøde
Nordisk Religionsdialog Konference - for personer engageret i de nordiske kirkers religionsmøde Tid: 28. 30. august 2012 Sted: København, Vartov Tema: Udfordringer og muligheder i det multikulturelle samfund
Læs mereRådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v.
Rådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v. Lissi Rasmussen Baggrund Gennem de senere år er der på en række hospitaler opstået
Læs mereÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring
Læs mereMenighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Forår 2019 Fire moduler Uddannelsen består af en række fag, som kan tages enkeltvis eller som et samlet
Læs mereAnerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen
Anerkendelse og mission og folkekirken Theodor Jørgensen I forbindelse med sin 60-års fødselsdag har lektor Hans Raun Iversen fremlagt et digert værk med titlen Grundtvig, folkekirken, mission, Anis, der
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET
Læs mereKristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Læs mereI det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en
Læs mereSAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE
SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE - I ET SAMFUND MED FORSKELLIGE RELIGIONER OG LIVSSYN BAGGRUND EN PRÆSTS DANNELSE RUMMER MANGE FACETTER Præster er under stadig dannelse. Man lærer sig færdigheder, får
Læs mereMuslimsk omsorgsarbejde
Muslimsk omsorgsarbejde Naveed Baig, imam i Vridsløselille Statsfængsel, underviser og supervisor i sjælesorg i IKS Denne artikel indeholder en begyndende refleksion over en muslimsk omsorgsteologi, baseret
Læs mereDet hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Program Baggrund for studiet Studiedesign og informanter Sjælesorgens
Læs mereVejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl
Vejledning omkring behandling af anmodning om kirkeasyl 2 Udgivet af Peter Skov-Jakobsen, Biskop i København, og Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Kirken som tilflugtssted 3 Menigheder i Københavns Stift
Læs mereTPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema USH4 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger / Eleven
Læs mereFra årsplan til emneudtrækning
Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereVi elsker alle muslimer. En kort guide til Mahabba. En kort guide til Mahabba
En kort guide til Mahabba At hjælpe lokale kirker med at ruste deres medlemmer til at forkynde det kristne budskab for muslimer. For mere information, kontakt: Vi elsker alle muslimer En kort guide til
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Læs mereMenighedsrådenes arbejde med folkekirkens lokale legitimitet. Torben V. Lauridsen, sekretariatschef
Menighedsrådenes arbejde med folkekirkens lokale legitimitet Torben V. Lauridsen, sekretariatschef 1 Legitimitet Det bliver udøvet: både med en bevidsthed fra myndighedernes side om at de har ret til at
Læs mereTeologiprofessor: Jeg bliver i folkekirken, selvom jeg savner plads til mennesket
https://k.dk/s/gxu2 Tro&tvivl Teologiprofessor: Jeg bliver i folkekirken, selvom jeg savner plads til mennesket Professor i teologi Anders-Christian Jacobsen bruger en stor del af sin arbejdstid på at
Læs mereLørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1
Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereIslamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2012-13 v. formanden, Lissi Rasmussen 18.marts 2013
Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2012-13 v. formanden, Lissi Rasmussen 18.marts 2013 Islamisk-Kristent Studiecenter har i det forløbne år været uden lokaler.
Læs mereÅrsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020
Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereHandlingsplan for Stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde
Handlingsplan 2015 2016 for Stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde Indledning a. Overordnet mål: Handlingsplanen er forankret i: F&R s formålsparagraf: F&R s formål er med udgangspunkt i evangeliets
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereNETVÆRK. på og læs mere om alle MOSAIK s kirker.
MOSAIK MOSAIK er et netværk af frikirker med rødder i pinsekirkerne Danmark. Vi har skiftet navn og profil, da vi ønsker at åbne netværket, for alle kirker, som kan se sig selv i netværkets teologi, vision
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereNår frivillige leder professionelle
Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.
Læs mereArbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.
Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs mereAnsatte Naveed Baig har været ansat i 22 t/u siden 1.maj ved hjælp af midler fra Oak Foundation og Socialministeriet.
Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) Årsberetning 2006-7 v. formanden den 19. marts 2007 Det vil fremgå af denne beretning, at de ændringer, vi bebudede på sidste generalforsamling, så småt er ved at kunne
Læs mereReligion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib
Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at
Læs mereKIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE
MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken
Læs mereGrindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereINVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR
KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen
Læs mereMuhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 2006)
Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 00) Ugens Gallup, nr. 7, 00 Side / Q: Mener du, at det var rigtigt eller forkert af s-posten at offentliggøre de satiriske tegninger af profeten Muhammed?
Læs mereOpgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.
Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af
Læs mereBibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.
Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse
Læs mereaktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.
Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes
Læs mereEksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge
Eksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvorfor inddrage tro i samtale med læge eller psykolog? 2. På hvilken måde er det anderledes
Læs mereLæseplan for Gug skole. Den internationale dimension
Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af
Læs mereBruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.
Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.
Læs mereFÆLLES OM ALBERTSLUND
FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereFrihed for Loke saavelsom for Thor
Frihed for Loke saavelsom for Thor N.F.S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv Esben Lunde Larsen Erhvervs Ph.d.- afhandling, Afdeling for Systematisk Teologi, Det Teologiske
Læs mereFolket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark
Hans Raun Iversen Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Spørgsmålet om islams og kristendommens stilling som trossamfund i Danmark er et teologisk, etisk og politisk spørgsmål, akkurat som
Læs mereLæseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.
02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se
Læs mereÅrsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018
Årsplan for, og i 9. klasse 2017/2018 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagenes forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. I 2016 lavede man et forsøg med en fælles eksamen med fagene historie,
Læs mereÅrsplan 2-3. klasse 2018/2019
Årsplan 2-3. klasse 2018/2019 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs mereDagsorden for møde mandag den 24. marts 2014 kl. 15.30 18 i Sognegårdens konfirmandstue
Stiftsudvalget for Økumeni, Mission og Religionsmøde Dagsorden for møde mandag den 24. marts 2014 kl. 15.30 18 i Sognegårdens konfirmandstue Indledning ved Christian Bach Iversen 1. Godkendelse af dagsorden
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Skoleår: 2016-2017 Livsoplysning/Religion Uge/måned August-oktober efterårsferien Troens folk Folkekirken i Dag Buddhisme Hinduisme Livsfilosofi og etik til religiøse dimensions indhold
Læs mereFolkekirken og Porvoo
Folkekirken og Porvoo Den 3. oktober 2010 tilslutter Den danske Folkekirke sig Porvoo Fællesskabet. Porvoo Fællesskabet består af lutherske og anglikanske kirker i Norden, Baltikum samt Storbritannien
Læs mereUndervisningsforløb KORSTOG
Undervisningsforløb KORSTOG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereLeg med kirke - Inspiration til debatter
Leg med kirke - Inspiration til debatter Rimer kirkelighed på virkelighed i jeres kirke? Giver jeres kirke mening for folk i området, der hvor de står i livet netop nu? Og hvordan skal fremtidens kirke
Læs mereEt ord, der er fælles for os og jer
Et ord, der er fælles for os og jer Om det åbne brev fra 138 muslimske ledere og lærde til verdens kirkeledere af Lissi Rasmussen, centerleder I et åbent brev, dateret den 11.oktober 2007, opfordrede 138
Læs mereMenighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Efterår 2019 Fire moduler Uddannelsen består af en række fag, som kan tages enkeltvis eller som et
Læs mereIndledning. Deltagerne fik en varm velkomst, fine konferencefaciliteter. forplejning
Indholdsfortegnelse Indledning...4 Deltagere...5 Referat...6 Velkomst...6 Velkomst til Imam Ali Islamisk Center (Ahlul Bait)...6 Åndelig refleksion...8 Kristne-muslimske relationer i den Arabiske Verden
Læs merePrædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697
Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse
Læs mereTiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s
Klasse: 8.årgang Fag: Kristendom År: 2019/2020 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger
Læs mereVestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle
Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.
Læs mereMissionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den
Missionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den 21.5. 2017 Beder I faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. At bede i Jesu navn er ikke bare et tomt mantra, det er at bede i troen
Læs mereSom allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt
Læs mereIslamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2008-9 v. formanden, Lissi Rasmussen, den 16.
Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2008-9 v. formanden, Lissi Rasmussen, den 16. marts 2009 Islamisk-Kristent Studiecenter flyttede pr. 1.juli sit sekretariat til
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereKristendomskundskab 9. klasse 19/20
Formålet for faget kristendomskundskab er at få et indblik i den religiøse, filosofiske og etiske dimension af verden. Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner,
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,
side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret
Læs mereMenighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet forløb: Foråret
Læs mereFormandsberetning for Foreningen Agape 2018
Formandsberetning for Foreningen Agape 2018 Køn som social konstruktion og deraf følgende spørgsmål om identitet har fyldt meget i medierne i 2018. Politikkerne i Danmark lader det være op til hver enkelt
Læs mereRelation til Fælles Mål
Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil
Læs mereRapport fra lytterunde blandt muslimske organisationer og moskeer
Rapport fra lytterunde blandt muslimske organisationer og moskeer Udarbejdet af Leif Vestergaard, Safet Bektovic og Mogens S. Mogensen juni 2006 Stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde Det Teologiske
Læs mereÅrsplan for kristendom i 5. klasse 14/15
Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Læs mereLeg med tro - Inspiration til debatter
Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte
Læs mereAf Katrine Winkel Holm, Tidehverv, 2009, nr. 6, juni, s
Af Katrine Winkel Holm, Tidehverv, 2009, nr. 6, juni, s. 117-119. Kristne og muslimer tror ikke på den samme Gud. Med denne overskrift blev Islamkritisk Netværk søsat foråret 2006 få måneder efter Muhammedkrisen.
Læs mereÅrsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015
Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand
Læs mereReferat fra møde i Stiftsudvalg for økumeni, mission og religionsmøde Torsdag den 19. september 2013 kl 15.30-19.00 i Bispegården
VIBORG STIFT Stiftsudvalg for økumeni, mission og religionsmøde September 2013 Referat fra møde i Stiftsudvalg for økumeni, mission og religionsmøde Torsdag den 19. september 2013 kl 15.30-19.00 i Bispegården
Læs mereTPL-skema kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer
Læs mereFra sekretariatet: Søren Dalsgaard, Susanne Bak Knudsen (punkt 4), Birger Nygaard, Thorsten Rørbæk og Rebekka Højmark Svenningsen.
Peter Bangs Vej 1 DK-2000 Frederiksberg T: +45 33 11 44 88 interchurch@interchurch.dk www.interchurch.dk Frederiksberg, den 28. april 2016 J.nr. 013 BN/rhs Protokol fra møde i Folkekirkens mellemkirkelige
Læs mereKristendom. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk
1 Kristendom & Islam Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Kristendom & Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Sandheder udelukker ikke hinanden Konfliktarbejder: Hvorfor
Læs mereKristendomskundskab Fælles Mål
Kristendomskundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Livsfilosofi og etik 8 Bibelske
Læs mereEleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions
Læs mereReligionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag
Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich
Læs mereLedersamtalen. - en del af lederplanen
Ledersamtalen - en del af lederplanen Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen 3 2.1 Hvem deltager i samtalen? 3 2.2 Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereReligion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.
Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereKan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?
Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale
Læs mereMenighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Efterår 2017 Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet
Læs mereKundskab vs. Kendskab
Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereMartin Luther. Et kursus om Martin Luther marts Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse
Folkeuniversitetet Slagelse Martin Luther Et kursus om Martin Luther 24. 26. marts 2017 Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse Liselund Møde-og Kursussted, Slotsalléen
Læs merereflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende
Klasse: 9.årgang Fag: Kristendom År: 2016/2017 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger
Læs mereIslamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2009-10 v. formanden, Lissi Rasmussen
Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2009-10 v. formanden, Lissi Rasmussen den 15. marts 2010 Det sidste år har vi primært arbejdet med eksisterende projekter og
Læs mere