Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006"

Transkript

1 Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006 LØRDAG D. 19. AUGUST Velkomst og introduktion ved Biskop Karsten Nissen Biskop Karsten Nissen (KN) understregede i sin velkomst, at der var tale om et historisk møde. For første gang er der blevet etableret en fælles platform, hvor muslimer og kristne kan diskutere religiøse problemstillinger og det endda i en tid, hvor interreligiøs dialog har det vanskeligt i Danmark. En forudsætning for at vi overhovedet kan mødes er, at der siden 1849 har været religionsfrihed og dermed mulighed for at være dansker uden at tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. På denne konference mødes vi som religiøse mennesker. Kristne og muslimer har forskellig tro, men vi lever i det samme land, og det er derfor nødvendigt at tale sammen. Kristne og muslimer bør ikke leve i parallelsamfund. I 1849 fik Danmark demokrati, men den var begrænset til bestemte samfundsgrupper. Først i 1915 fik danske kvinder stemmeret, og så sent som omkring 1960 fik personer på offentlig understøttelse mulighed for at stemme. Det viser, at demokrati ikke er en færdig størrelse, men en proces, der fortsat er under udvikling. Ved denne konference vil vi gerne pege på, at danske muslimer som muslimer - kan medvirke til, at demokratiet udvikles. Hvad er da religionens rolle i et sekulært samfund som det danske? Nogle mener, at der er for meget religion i det offentlige rum, men religion er en så dynamisk faktor i et menneskes liv, at den ikke kan spærres inde bag kirkens, moskéens eller privatsfærens mure. Problemet er ikke, at der er muslimer i Danmark. Problemet er, hvis kristne véd for lidt om islam, og muslimer véd for lidt om kristendom. KN gjorde afslutningsvis opmærksom på den rapport, som Safet Bektovic, Mogens Mogensen og Leif Vestergaard har udarbejdet på baggrund af en lytterunde i danske moskéer og muslimske foreninger. Rapporten og konferencen er kommet i stand på foranledning af Stiftssamarbejdet Folkekirke & Religionsmøde, der har til formål at udruste folkekirkens menigheder til at møde andre religioner. Biskopperne har læst rapporten og vil mødes efter konferencen for at drøfte den og nærværende konference. 1

2 Dr. Ataullah Siddiqui: Religionsamfundenes rolle i samfundet Dr. Ataullah Siddiqui (AS) gjorde rede for religionens til tider problematiske forhold til det sekulære samfund. Det sekulære samfund er et problem for den troende, når vi taler om sekularisme som et verdensbillede, der forsøger at trænge religionen ud af samfundet. Men det sekulære samfund i dag handler mere om at give plads for religiøs pluralitet og skabe lighed mellem trosretninger under loven. Religiøse mennesker behøver derfor ikke være i konflikt med det sekulære samfund. Mellem kristne og muslimer eksisterer der forskellige bekymringer. Muslimer kan frygte, at kristne er allieret med staten om at forsøge at dominere muslimernes levevis. Der er også en frygt for, at dialog blot er en del af en kristen dagsorden om mission. Omvendt frygter kristne, at den vestlige verden vil blive overtaget af muslimer, og at dialogen ikke er islams sande ansigt. Som muslim og som menneske har jeg en forpligtelse til at være i forbindelse med andre troende og ikke-troende og samarbejde med dem om at bygge et samfund. Vi har fælles fremtid. Islam i Europa udvikler sig, men forvent ikke for meget, for europæiske muslimer er psykologisk og teologisk rodløse. AS gjorde til sidst rede for, hvordan den interreligiøse dialog i England har udviklet sig, siden den tog sin begyndelse i 1970 erne. I Leicester har man dannet et interreligiøst samtaleforum, og man har i dette ført dialog med bl.a. pressen og de lokale politikere. I 2000 blev der på nationalt plan iværksat en lytterunde med henblik på at etablere et nationalt religionsråd. Dette råd er nu etableret med fokusområderne: uddannelse, medier, ungdom, familie, samfund og internationale relationer. Plenum: Hvad kan vi samarbejde om? Følgende konkrete emner blev nævnt: - Styrkelse af viden om de to religioner - Dannelse af lokale netværk med henblik på dialoginitiativer og fælles aktion - Udvidelse af eksisterende samarbejder omkring fængsler, hospitaler, udstillinger etc. - Nationalt samtaleforum med fokus på vidensdeling - Fælles læsning af litteratur om hinanden kan vi genkende os selv i den andens beskrivelse? - Teologisk samtale - Mediehåndtering - Krisehåndtering (fx under Muhammed-krisen) - Fokusering på medborgerskab - Konferencer med udenlandske ressourcepersoner - Hævdelse af det religiøse menneskes ret i det offentlige rum 2

3 - Fælles engagement i etiske debatter Eksempel på kristent-muslimsk samarbejde: Omsorgsprojekt på hospitaler i København Lissi Rasmussen (LR), leder af Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) og imam Naveed Baig (NB) gjorde rede for et omsorgsprojekt, der tog sin begyndelse i IKS fik henvendelser fra sygehuspræster, der ikke følte sig klædt på til at være sjælesørgere for muslimer. Med udgangspunkt i en styregruppe bestående bl.a. af sygehuspræster, læger og muslimske lægestuderende blev der i 2004 udbudt et kursus for hospitalspersonale og studerende, der skulle give disse et større kendskab til islam og muslimers syn på sygdom og død. 150 deltog i kurset. Herefter inviterede styregruppen bredt til et kursus over fem aftener, hvor forskellige relevante emner blev gennemgået. Ud af kursets 70 deltagere blev 18 personer udvalgt til et særligt ressourceteam. Disse modtog intensiv undervisning i bl.a. samtaleterapi, psykologi, muslimsk sjælesorg etc. over fem hele lørdage og er nu klar til at rykke ud på henvendelser fra hospitalerne. En gang om måneden er der supervisionsmøde med ressourcepersonerne, hvor oplevelserne på hospitalerne drøftes. Desuden er NB blevet ansat 22 timer om ugen som hospitalsimam. NB fortalte, at omsorgsarbejde tidligere fra islamisk side har været en familieforpligtelse, og derfor kan det aktuelle projekt ses som en teologisk udvikling, hvor man forholder sig bevidst til nye problemstillinger i det moderne samfund. Det fælles teologiske grundlag for omsorgsprojektet har bl.a. udgangspunkt i skabelsen, hvor Gud skaber mennesket og tildeler det værdi. Mennesket er sat i en relation til Gud, men det har også ansvar for sit medmenneske. SØNDAG D. 20. AUGUST Lektor i praktisk teologi, Hans Raun Iversen: Anerkendelse af og mellem religionerne Med udgangspunkt i et udleveret citatpapir diskuterede Hans Raun Iversen (HRI) på den ene side samfundets og statens anerkendelse af religionerne og på den anden side den gensidige anerkendelse religionerne imellem. Han indledte med et citat af Hans Küng: Der kan ikke være fred mellem nationer, uden at der fred mellem religioner. Der kan ikke være fred mellem religioner uden dialog mellem religioner. 90 % af verdens befolkning tilhører en af de etablerede religioner derfor må de tænkes med. HRI gik herefter i dybden med forskellige anvendte udtryk: 3

4 Tolerance betyder at tåle/finde sig i/udholde. Det udtrykker oplysningstidens krav om plads til anderledestænkende efter enevældens intolerance, som ofte førte til voldelig udelukkelse af de andre. Tolerancebegrebet bunder imidlertid i den stærkestes fornuft (Derrida). I bedste fald er tolerance en overvåget gæstfrihed. Respekt kommer af latin og betyder at se tilbage og dermed at tage hensyn og måske at adlyde, hvis det er, hvad den, man ser tilbage på, fordrer. Man kan også tale om dyb respekt, som ikke blot er noget ydre, men nærmere det samme som anerkendelse. Gæstfrihed betyder, at værten indretter sig efter gæsten, så gæsten kan føle sig hjemme. Gæstfriheden over for den inviterede er afgrænset og betinget, mens gæstfriheden over for den fremmede ideelt er uafgrænset og ubetinget. Anerkendelse handler om at tage til sig. Man godkender det anerkendte og lyser det i kuld og køn, som det det er. Dermed forpligter man sig på det anerkendte. Selvom parterne kan være ulige, er det afgørende, at anerkendelsen er gensidig. HRI gik herefter over til at drøfte det indbyrdes forhold mellem islam og kristendom. Kristne og muslimer burde være enige om, at det i den centrale tro på Gud er muligt at anerkende hinanden som ligeværdige skabninger af Gud. Da vi ikke er Gud, men mennesker, kan vi endvidere ikke besidde den endelige sandhed. Troen er en foreløbig sandhed, og det forhindrer os i at blive arrogante og undertrykkende. Plenum: Anerkendelse og samarbejde Følgende temaer blev taget op: - Anerkendelsens gensidighed. Både muslimer og kristne skal respektere den andens tro. Vi må undgå, at den ene part havner i offerrollen - Anerkendelse i mellemmenneskelig forstand. At man føler sig velkommen i en bybus - Anerkendelse i religiøs forstand. Retten til forkyndelse og mission - Anerkendelse i juridisk forstand. Staten skal skabe rammer for gensidig anerkendelse og behandle alle lige for loven - Anerkendelse i politisk forstand. Behov for lovgivning, der udtrykker ligeværdighed mellem religionerne. Hvordan formulerer vi det ind i den tradition, som vi har i Danmark? 4

5 - Symboler på anerkendelse. Moskéer har en vigtig symbolsk betydning og viser, at muslimer har plads i det offentlige rum. Hvis ansvar er det at etablere en moské? - Anerkendelse i medierne. Hvordan skabe et mere nuanceret billede af islam i medierne? - Anerkendelse i historisk perspektiv. Danske minoritetskristne har kæmpet en kamp mod myndighederne endnu før Grundloven. Det er ikke muslimer alene, der føler sig krænket. - Anerkendelse i sociologisk perspektiv. Det er et problem, at muslimerne ikke som samlet gruppe kan anerkendes, fordi de ikke har formået at organisere sig Plenum: Fremtidige perspektiver Der var enighed om, at det ville være ønskeligt at mødes igen til en lignende konference. En arbejdsgruppe blev nedsat med henblik på at forberede en sådan konference i august Arbejdsgruppen består af tre muslimer, Radwan Mansour (Århus), Naveed Baig og Safet Bektovic (København), og tre kristne, Leif Vestergaard, Peter Fischer-Nielsen (Århus) og Mogens Mogensen (Christiansfeld). Man vurderede, at det ikke på nuværende tidspunkt var realistisk at etablere et formaliseret religiøst råd eller samtaleforum, men at tiden måtte vise, om det på et senere tidspunkt lader sig realisere. Der blev udtrykt ønske om, at lytterundens rapport kunne blive oversat til forskellige sprog, så flere etniske grupper i Danmark kunne få glæde af den. Afslutning Et kommuniké til pressen (vedlagt) blev læst op, og enkelte ændringer blev indføjet. Leif Vestergaard afsluttede konferencen med at takke konsulenterne Safet Bektovic og Mogens Mogensen for deres store indsats forud for konferencen. 5

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Safet Bektovic, PhD i filosofi, medarbejder og tidligere næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) og dr.theol. Lissi

Læs mere

Nordisk Religionsdialog Konference - for personer engageret i de nordiske kirkers religionsmøde

Nordisk Religionsdialog Konference - for personer engageret i de nordiske kirkers religionsmøde Nordisk Religionsdialog Konference - for personer engageret i de nordiske kirkers religionsmøde Tid: 28. 30. august 2012 Sted: København, Vartov Tema: Udfordringer og muligheder i det multikulturelle samfund

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Muligheder for gensidig anerkendelse 1

Muligheder for gensidig anerkendelse 1 Muligheder for gensidig anerkendelse 1 af Safet Bektovic, PhD filosof Religiøs og kulturel mangfoldighed som kendetegner de fleste moderne samfund, inklusive det danske, aktualiserer behovet for anerkendelse

Læs mere

Rådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v.

Rådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v. Rådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v. Lissi Rasmussen Baggrund Gennem de senere år er der på en række hospitaler opstået

Læs mere

Anerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen

Anerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen Anerkendelse og mission og folkekirken Theodor Jørgensen I forbindelse med sin 60-års fødselsdag har lektor Hans Raun Iversen fremlagt et digert værk med titlen Grundtvig, folkekirken, mission, Anis, der

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl Vejledning omkring behandling af anmodning om kirkeasyl 2 Udgivet af Peter Skov-Jakobsen, Biskop i København, og Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Kirken som tilflugtssted 3 Menigheder i Københavns Stift

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE - I ET SAMFUND MED FORSKELLIGE RELIGIONER OG LIVSSYN BAGGRUND EN PRÆSTS DANNELSE RUMMER MANGE FACETTER Præster er under stadig dannelse. Man lærer sig færdigheder, får

Læs mere

Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2012-13 v. formanden, Lissi Rasmussen 18.marts 2013

Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2012-13 v. formanden, Lissi Rasmussen 18.marts 2013 Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2012-13 v. formanden, Lissi Rasmussen 18.marts 2013 Islamisk-Kristent Studiecenter har i det forløbne år været uden lokaler.

Læs mere

Muslimsk omsorgsarbejde

Muslimsk omsorgsarbejde Muslimsk omsorgsarbejde Naveed Baig, imam i Vridsløselille Statsfængsel, underviser og supervisor i sjælesorg i IKS Denne artikel indeholder en begyndende refleksion over en muslimsk omsorgsteologi, baseret

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Handlingsplan for Stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde

Handlingsplan for Stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde Handlingsplan 2015 2016 for Stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde Indledning a. Overordnet mål: Handlingsplanen er forankret i: F&R s formålsparagraf: F&R s formål er med udgangspunkt i evangeliets

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Ansatte Naveed Baig har været ansat i 22 t/u siden 1.maj ved hjælp af midler fra Oak Foundation og Socialministeriet.

Ansatte Naveed Baig har været ansat i 22 t/u siden 1.maj ved hjælp af midler fra Oak Foundation og Socialministeriet. Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) Årsberetning 2006-7 v. formanden den 19. marts 2007 Det vil fremgå af denne beretning, at de ændringer, vi bebudede på sidste generalforsamling, så småt er ved at kunne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 2006)

Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 2006) Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 00) Ugens Gallup, nr. 7, 00 Side / Q: Mener du, at det var rigtigt eller forkert af s-posten at offentliggøre de satiriske tegninger af profeten Muhammed?

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Hans Raun Iversen Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Spørgsmålet om islams og kristendommens stilling som trossamfund i Danmark er et teologisk, etisk og politisk spørgsmål, akkurat som

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Frihed for Loke saavelsom for Thor

Frihed for Loke saavelsom for Thor Frihed for Loke saavelsom for Thor N.F.S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv Esben Lunde Larsen Erhvervs Ph.d.- afhandling, Afdeling for Systematisk Teologi, Det Teologiske

Læs mere

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken

Læs mere

Indledning. Deltagerne fik en varm velkomst, fine konferencefaciliteter. forplejning

Indledning. Deltagerne fik en varm velkomst, fine konferencefaciliteter. forplejning Indholdsfortegnelse Indledning...4 Deltagere...5 Referat...6 Velkomst...6 Velkomst til Imam Ali Islamisk Center (Ahlul Bait)...6 Åndelig refleksion...8 Kristne-muslimske relationer i den Arabiske Verden

Læs mere

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd. Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes

Læs mere

Dagsorden for møde mandag den 24. marts 2014 kl. 15.30 18 i Sognegårdens konfirmandstue

Dagsorden for møde mandag den 24. marts 2014 kl. 15.30 18 i Sognegårdens konfirmandstue Stiftsudvalget for Økumeni, Mission og Religionsmøde Dagsorden for møde mandag den 24. marts 2014 kl. 15.30 18 i Sognegårdens konfirmandstue Indledning ved Christian Bach Iversen 1. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Leg med kirke - Inspiration til debatter

Leg med kirke - Inspiration til debatter Leg med kirke - Inspiration til debatter Rimer kirkelighed på virkelighed i jeres kirke? Giver jeres kirke mening for folk i området, der hvor de står i livet netop nu? Og hvordan skal fremtidens kirke

Læs mere

Et ord, der er fælles for os og jer

Et ord, der er fælles for os og jer Et ord, der er fælles for os og jer Om det åbne brev fra 138 muslimske ledere og lærde til verdens kirkeledere af Lissi Rasmussen, centerleder I et åbent brev, dateret den 11.oktober 2007, opfordrede 138

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Leg med tro - Inspiration til debatter

Leg med tro - Inspiration til debatter Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Af Katrine Winkel Holm, Tidehverv, 2009, nr. 6, juni, s

Af Katrine Winkel Holm, Tidehverv, 2009, nr. 6, juni, s Af Katrine Winkel Holm, Tidehverv, 2009, nr. 6, juni, s. 117-119. Kristne og muslimer tror ikke på den samme Gud. Med denne overskrift blev Islamkritisk Netværk søsat foråret 2006 få måneder efter Muhammedkrisen.

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet forløb: Foråret

Læs mere

Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2008-9 v. formanden, Lissi Rasmussen, den 16.

Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2008-9 v. formanden, Lissi Rasmussen, den 16. Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2008-9 v. formanden, Lissi Rasmussen, den 16. marts 2009 Islamisk-Kristent Studiecenter flyttede pr. 1.juli sit sekretariat til

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Referat fra møde i Stiftsudvalg for økumeni, mission og religionsmøde Torsdag den 19. september 2013 kl 15.30-19.00 i Bispegården

Referat fra møde i Stiftsudvalg for økumeni, mission og religionsmøde Torsdag den 19. september 2013 kl 15.30-19.00 i Bispegården VIBORG STIFT Stiftsudvalg for økumeni, mission og religionsmøde September 2013 Referat fra møde i Stiftsudvalg for økumeni, mission og religionsmøde Torsdag den 19. september 2013 kl 15.30-19.00 i Bispegården

Læs mere

Folkekirken og Porvoo

Folkekirken og Porvoo Folkekirken og Porvoo Den 3. oktober 2010 tilslutter Den danske Folkekirke sig Porvoo Fællesskabet. Porvoo Fællesskabet består af lutherske og anglikanske kirker i Norden, Baltikum samt Storbritannien

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Kristendom. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

Kristendom. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 Kristendom & Islam Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Kristendom & Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Sandheder udelukker ikke hinanden Konfliktarbejder: Hvorfor

Læs mere

Fra sekretariatet: Søren Dalsgaard, Susanne Bak Knudsen (punkt 4), Birger Nygaard, Thorsten Rørbæk og Rebekka Højmark Svenningsen.

Fra sekretariatet: Søren Dalsgaard, Susanne Bak Knudsen (punkt 4), Birger Nygaard, Thorsten Rørbæk og Rebekka Højmark Svenningsen. Peter Bangs Vej 1 DK-2000 Frederiksberg T: +45 33 11 44 88 interchurch@interchurch.dk www.interchurch.dk Frederiksberg, den 28. april 2016 J.nr. 013 BN/rhs Protokol fra møde i Folkekirkens mellemkirkelige

Læs mere

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende Klasse: 9.årgang Fag: Kristendom År: 2016/2017 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Referat DropIN Aarhus

Referat DropIN Aarhus Referat DropIN Aarhus Velkomst v/ René Bidstrup Ordstyrer: Cecilie Kuhr Introduktion og regler v/ Cecilie Kuhr Paneldebat og resultater af workshops Mig og min kirke SITUATION: Kirken er en bygning og

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Det mellemkirkelige Råd PROTOKOL 3/08

Det mellemkirkelige Råd PROTOKOL 3/08 Det mellemkirkelige Råd Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark Frederiksberg, d. 23.april, 2008 J.nr. 013 JSS/ka MKR 3/08 Protokol fra møde i Det mellemkirkelige

Læs mere

Rapport fra lytterunde blandt muslimske organisationer og moskeer

Rapport fra lytterunde blandt muslimske organisationer og moskeer Rapport fra lytterunde blandt muslimske organisationer og moskeer Udarbejdet af Leif Vestergaard, Safet Bektovic og Mogens S. Mogensen juni 2006 Stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde Det Teologiske

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

FOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD. Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark

FOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD. Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark FOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark Frederiksberg, den 3. december 2014 J.nr. 013 JSS/-- Protokol fra møde i Folkekirkens mellemkirkelige

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2009-10 v. formanden, Lissi Rasmussen

Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2009-10 v. formanden, Lissi Rasmussen Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2009-10 v. formanden, Lissi Rasmussen den 15. marts 2010 Det sidste år har vi primært arbejdet med eksisterende projekter og

Læs mere

Ledersamtalen. - en del af lederplanen

Ledersamtalen. - en del af lederplanen Ledersamtalen - en del af lederplanen Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen 3 2.1 Hvem deltager i samtalen? 3 2.2 Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole

med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole Til alle frimenigheder i Luthersk Mission Velkommen til frimenighedskonference i Børkop lørdag

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være

Læs mere

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15.

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Salmer: På det sted, hvor de tre første evangelier fortæller om nadveren, fortæller Johannes, at Jesus vaskede disciplenes fødder. Men ikke et ord, fortæller

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn marts til maj 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen, Teglparken

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere