Bilagsrapport. Skolemadssatsningen i KBH EAT Københavns Madhus Bastbygningen

Transkript

1 Bilagsrapport Skolemadssatsningen i KBH EAT Københavns Madhus Bastbygningen

2 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 2 Indhold Kapitel 1: side 03 Interview Kapitel 2: side 19 Faddermanifestet Kapitel 3: side 20 Branding Kapitel 4: side 24 Menuplaner Kapitel 5: side 37 Ernæring baggrund og beregninger Kapitel 6: side 56 Hvad koster EAT økonomien i og bag maden Kapitel 7: side 59 Fotomateriale Kapitel 8: side 72 EAT i tal Kapitel 9: side 76 Tilskud til skolemad Kapitel 10: side 84 Maddannelse Kapitel 11: side 89 Samling af andres undersøgelser Kapitel 12: side 112 Links og andet vedr. EAT Forsidefoto: skolemadskonferencen. Fremtidens skolemad, meget mere end mad. Fællessalen på Christiansborg d. 24. september 2009

3 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 3 Kapitel 1 bilag 1 Gustav Wasa-skibet eller EAT? Interview med BUF I Børne- og Ungeforvaltningen (BUF) i Københavns Kommune gav EAT søvnløse nætter og lange arbejdsdage. En krævende samarbejdspartner og en meget stram udrulningsplan, var nogle af ingredienserne. Nu, knap to år efter at EAT gik i luften, kan man uden at rødme sige, at driften er stabil. Det er imponerende, at det ikke endte som Wasa-skibet siger chef i BUF s Sundhed & Indkøbskontor Kristina Koch Sloth og griner. Kristinas kollega Specialkonsulent Lina Johnsson er enig: Vi satte et meget stort skib i søen uden at have testet det tilstrækkeligt, det skulle alt sammen gå meget stærkt. BUF havde ellers masser af erfaringer med skolemad fra det tidligere Københavnske skolemadsprojekt KØSS. KØSS startede som et lille bydelsprojekt på Nørrebro til de børn, der ikke fik ordentlig mad og som ikke havde madpakke med hjemmefra. Det ønskede man så at overføre til resten af byen, fortæller Lina Johnson. I KØSS skete udbredelsen i et roligt tempo. Man startede med én bydel og lod så projektet køre på få skoler i et godt stykke tid, før man tog fat på nye skoler. Fem interview med aktører involveret i udviklingen af EAT lavet ultimo Interviewene er fortaget for at give nogle af de involverede aktører mulighed for at fortælle om deres deltagelse i og oplevelse af at være en del af det store udviklingsprojekt. Citater fra interviewene indgår i hovedrapporten. Dét tempo blev der vendt op og ned på, da Ritt Bjerregaard blev Overborgmester i København, og Københavns Madhus oprettet. Madhusets første opgave blev at evaluere netop KØSS, den eksisterende skolemadsordning i København. En ernæringsmæssig katastrofe Hovedpunktet i evalueringen var jo, at maden var en ernæringsmæssig katastrofe. Husker Lina, og Kristina supplerer Ja, og at der ikke var en eneste skolemadsordning i Danmark, der levede op til Fødevarestyrelsens anbefalinger. Samtidig viste evalueringen, at der ikke var private aktører, der kunne løfte opgaven på en måde, som man kunne sige var et bedre tilbud. Ambitionerne skulle være højere Både Kristina og Lina mener, at konklusionerne i forhold til det ernæringsmæssige var for hårdt trukket op, og at evalueringen havde en bagside: Retorikken, redegørelsen og pressearbejdet, der blev brugt i forbindelse med evalueringen betød samtidig, at man kritiserede sine kommende samarbejdspartnere voldsomt. siger Kristina Koch Sloth. En svær start Københavns Madhus kritik af den daværende skolemad og kommende samarbejdspartnere, gav en del startvanskeligheder i samarbejdet omkring EAT. Vi havde jo rigtigt, rigtigt meget lyst til at være med og bruge erfaringerne fra KØSS. Jeg synes jo, at vi skulle have bygget videre på erfaringerne med KØSS, selvom at KØSS var en hel anden ordning med et meget mindre råvarebudget. Men det blev ikke tilfældet. Det blev i høj grad Københavns Madhus vision om en ny skolemad, selvom at oplægget var et samarbejde. Siger Lina Johnsson.

4 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 4 Kapitel 1 bilag 1 Kristina Koch Sloth uddyber: Jeg tror, at Københavns Madhus så det som deres projekt og grundopfattelsen har været, at de skulle presse Kommunen så langt som overhovedet muligt, og at det er godt. Det er det på den ene side også, men på den anden side, så kan vi godt, selvom vi godt ved at vi er et tungt system, sidde med følelsen af, også at have været prøvested for Københavns Madhus erfaringer. Så fulgte en tid med møde på møde og koordinering af den megen kommunikation. Styregruppe og kommissorium blev nedsat og for BUF blev det klart, at Københavns Madhus er et innovativt idéhus, der ikke har fokus på udvikling af administrative systemer. Mange af opgaverne burde have ligget hos os fra starten, IT-systemet og udbuddene er gode eksempler. Vi er jo vant til at løfte den slags opgaver og har forbindelsen til de eksisterende systemer. siger Kristina Koch Sloth. Vi lavede den strammeste udrulningsplan, 4 dage pr. skole, 4-5 skoler af gangen. Fortæller Kristina Koch Sloth og fortsætter: Markedsføringsmæssigt og kommunikativt var det godt, men praktisk og i forhold til at sikre, at man laver det rigtige tilbud var det for voldsomt. I takt med at sommeren og åbningsdagen nærmede sig, blev arbejdsdagene længere og de søvnløse nætter flere. Disse blev ikke færre, da udrulningsplanen for den store satsning lå klar. Vi lavede den strammeste udrulningsplan, 4 dage pr. skole, 4-5 skoler af gangen. Fortæller Kristina Koch Sloth og fortsætter: Markedsføringsmæssigt og kommunikativt var det godt, men praktisk og i forhold til at sikre, at man laver det rigtige tilbud var det for voldsomt. Stabil drift At EAT ikke endte med at synke i havnen som Wasa-skibet, skyldtes ifølge Lina Johnsson, at en hel masse mennesker i forvaltningen, i Københavns Madhus, på skolerne og andre samarbejdspartnere arbejdede som små heste for at blive nogenlunde klar til tiden, og hele tiden rette fejl og mangler. Hvis man skulle gøre det en gang til, så ville man jo gøre det anderledes. Vi er alle blevet klogere på at samarbejde via EAT-projektet, siger Kristina Koch Sloth. Den hårde proces til trods, står BUF nu med et produkt, der er nyskabende på sit felt. Men det er et produkt, der kræver konstant overvågning i driften. Der er selvfølgeligt en lang række fordele og ulemper ved konceptet. Siger Kristina Koch Sloth og uddyber: Eksempelvis kræver det mange ressourcer at ernæringsberegne og løbende udvikle retter. På den anden side har vi vel den eneste skolemadsordning i landet, der lever op til Fødevarestyrelsens ernæringsanbefalinger, og børnene får oven i købet forskellig mad hver dag af høj kulinarisk kvalitet. En anden åbenlys sårbarhed er skolernes indstilling. Det er alfa og omega, at skolen ser EAT som en af dens kerneydelser. Det er naturligvis en ubekendt, at maden ikke bare sælger sig selv, men at både vi og skolen hele tiden skal være opmærksomme på en fortløbende salgsindsats. Men omvendt så ser vi, at når EAT bliver en succes på en skole, så bidrager det også til et kvalitetsløft af skolen, siger Kristina Koch Sloth.

5 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 5 Kapitel 1 bilag 1 EAT er nu, to år efter den store åbningsdag, gået i stabil drift. Køkkenet fungerer, og det gør IT-systemet og arbejdsgangene også. Det er et år senere end håbet, men det slår ikke skår i tilfredsheden hos Kristina Koch Sloth: Det ser rigtigt godt ud nu siger hun, men reserverer alligevel en portion skepsis overfor fremtiden: Hvis ikke EAT rammer 20 % salg i næste skoleår, så tvivler jeg på, at det nuværende salg er nok til at skabe politisk ro omkring EAT. Men indtil da kører EAT dag efter dag i den københavnske folkeskole-virkelighed. Og i den virkelighed er der ingen der tænker på startvanskelighederne.

6 Bilag 1 side 6 Kapitel 1 bilag 2 Man tager et halvt ton rodfrugter... Interview med centralkøkkenet I det store, gamle industrikøkken i De Gamles By på Nørrebro, bliver der ikke lavet mad til en intim middag for to. Her skal ingredienserne ganges med 1000, men stadig smage som mors mad. Sådan har det været i mange år, men alligevel medførte mødet med EAT en omvæltning for køkkenpersonalet. En omvæltning, der til tider har været lidt for stor. I trappeopgangen på vej op til Centralkøkkenet i De Gamles By hænger et væld af sort/hvide fotos i rammer. Fotos der alle viser, hvordan der er blevet produceret mad her på Edith Rodes vej siden 1930 erne. Og mad bliver der stadig produceret, både til byens ældre og byens skolebørn. Hver dag arbejder ni mand med at producere de københavnske skolebørns EAT-mad helt fra bunden. Det bliver dagligt til 3000 portioner, så når der skal laves kødboller, som den dag jeg havde sat Produktionsleder på skolemaden Jannie Svendsen og køkkenassistent Mia Røpche stævne, så får man vabler på hænderne. Hver dag arbejder ni mand med at producere de københavnske skolebørns EAT-mad helt fra bunden. Det bliver dagligt til 3000 portioner, så når der skal laves kødboller...så får man vabler på hænderne. Hård kritik Allerede under byens tidligere skolemadsordning, KØSS, producerede køkkenet i De Gamles By maden til byens børn og unge, det var derfor nærliggende, at EAT-maden også skulle produceres der. Men inden det kom så langt, skulle KØSS evalueres af Københavns Madhus, og den fik en hård medfart. Jannie Svendsen husker tilbage: Det var ikke rart at få den kritik, som vi fik. Vi havde jo lagt utroligt meget arbejde i det og følte faktisk, at KØSS var en succes ude på skolerne. Mia Røpche kan også sagtens huske den tid: Det gik ud over den faglige stolthed, vi kunne ikke rigtigt forstå det. Det var en usikker tid, hvor medarbejderne i køkkenet ikke vidste, om de var købt eller solgt, og om der stadig skulle produceres skolemad i De Gamles By, eller om de skulle ud og søge efter arbejde andre steder. Så galt gik det dog ikke. Ret hurtigt stod det klart, at det gav god mening at fortsætte med skolemaden i det gamle køkken på Nørrebro. Hvirvelvinde Københavns Madhus sendte et hold af Faddere, bestående af højt profilerede kokke og kulinariske kapaciteter som Nikolaj Kirk, Mikkel Maarbjerg og Pernille Skjødt i køkkenet med køkkenassistenterne i De Gamles By, og det gik ikke stille af sig. Jeg oplevede dem som en hvirvelvind. Siger Mia Røpche og fortsætter: Alle deres principper og kokketing. Vi skulle til at pille hvidløgene selv, skrælle rodfrugter og lave kødboller i hænderne. Det var en stor omvæltning, men nu kan det jo godt lade sig gøre. Den megen indblanding fra kokkene og Madhusets side var svær for folkene i køkkenet, der ofte følte, at de stod midt i en loyalitetskon-

7 Kapitel 1 Man tager et halvt ton rodfrugter side 7 Kapitel 1 bilag 2 flikt: Man føler sig nogen gange lidt som et skilsmissebarn. Hvis jeg står med en opskrift, som Jannie har udviklet og talt igennem med os på gulvet, så kommer kokkene og stiller en masse spørgsmål og har en masse kommentarer, og vil lave en hel masse om, og så kan man godt føle sig en smule klemt. Det var også svært for ledelsen ikke at føle sig en smule trådt over tæerne af alle de nye principper og den megen kritik: Jeg kunne have ønsket, at der var blevet lyttet lidt mere til os. Vi fik jo besked på at glemme alt hvad der havde med KØSS at gøre, men det var jo stadig os der stod med erfaringen med storkøkkenet. Den kunne man med fordel have bygget lidt mere på. siger Jannie Svendsen. Jeg ville have meget svært ved at skulle arbejde et andet sted med en anden mad. Her har vi jo været med i hele processen og sat vores præg på maden, det betyder meget. Smag på maden Men det har bestemt ikke kun været skidt at få fadderne og Madhusets kulinariske medarbejder ind over. Arbejdsgangene har ændret sig og det har maden også. Råvarerne er friske, og der er ingen halvfabrikata længere. Personligt lærte jeg en hel masse, siger Mia Røpche og fortsætter: Det er jo sjovere at lave mad på den måde vi gør nu, det er hårdere, men også sjovere. Jeg har også lært en masse om sensorik og om, hvad der passer sammen hvornår. Om surt, sødt og salt. Mødet med fadderne og Madhuset har også betydet, at samtlige køkkenansatte i De Gamles By og ikke kun de ni, der arbejder med skolemaden, har været en tur på sensorik-kursus, det har smittet af på hele huset. Ældremaden og kantinedriften har også nydt godt af udviklingen. For eksempel bruger hele køkkenet nu kun friske krydderurter, og ikke frosne eller tørrede, og der er naturligvis en kæmpe forskel. Siger Jannie Svendsen. Og når man spørger om EAT-maden er hverken Jannie Svendsen eller Mia Røpche i tvivl om kvaliteten: Vi er rigtigt tilfredse og stolte over den. Både over produktet og det store stykke arbejde vi har lagt i det, vi synes bestemt, at vi lever op til de høje forventninger, der er til maden. Mia Røpche tilføjer: Jeg ville have meget svært ved at skulle arbejde et andet sted med en anden mad. Her har vi jo været med i hele processen og sat vores præg på maden, det betyder meget. Behov for input For Mia Røpche og Jannie Svendsen har den svære start åbenbart alligevel været det hele værd. Og der er da heller ikke noget der tyder på, at de to er trætte af at producere EAT-maden: Der er jo hele tiden nye udfordringer, og nye spændende retter, der kommer til. Der er også ting vi skal blive bedre til at bruge, for eksempel lam og etniske retter. Det er jo bare om at suge input til sig fra det område vi bor i. Siger Jannie Svendsen.

8 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 8 Kapitel 1 bilag 2 Det er ikke spor kedeligt, for selv om, at man i perioder laver de samme retter, så skifter menuerne og sæsonerne jo hele tiden, så nye retter og råvarer kommer til. Siger Mia Røpche inden hun skynder sig ned i køkkenet igen. Der skal laves agurkesalat. Af 150 kilo agurker...

9 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 9 Kapitel 1 bilag 3 Ingen talende gulerødder! Interview med e-types Som et af landets mest succesrige strategiske designbureauer, var e-types en oplagt samarbejdspartner til udviklingen af brandet EAT. Bureauet kastede sig da også over opgaven med stor begejstring, om end den meget brede målgruppe og de mange interne og eksterne interessenter gang på gang udfordrede de garvede designere. På e-types var Brand Strategist Camilla Frederiksen ikke i tvivl, da hun første gang hørte om EAT: Det var virkeligt en af de situationer, hvor der træder et projekt ind af døren og man tænker: FEDT! Det her er bare så god en sag, det vil jeg virkeligt gerne arbejde for. Da Camilla Frederiksen året efter så skolepigerne på Vesterbrogade med EAT-badges på rygsækkene, vidste hun, at e-types havde ramt rigtigt, men processen var lang, hård og spændende. Jeg husker, at der ankom en større delegation af utroligt talende mennesker. Vi blev blæst fuldstændigt omkuld, for de havde så mange ambitioner og bare sådan et super fedt projekt. Det ramte os fagligt men jo også personligt... Selvom e-types er vant til lidt af hvert fra deres kunder, kom mødet med EAT og Københavns Madhus i nogen grad bag på dem. Jeg husker, at der ankom en større delegation af utroligt talende mennesker. Vi blev blæst fuldstændigt omkuld, for de havde så mange ambitioner og bare sådan et super fedt projekt. Det ramte os fagligt men jo også personligt, for både Jess Andersen, der var hoveddesigner på projektet og jeg selv, havde børn i den københavnske folkeskole. Vi var meget begejstrede fra starten siger Camilla Frederiksen. Designerne fra e-types fandt hurtigt ud af, at dette var et stort projekt med mange potentielle interessenter, både internt i Københavns Madhus, men også eksternt, da der lå en ambitiøs politisk beslutning bag skolemadssatsningen. Københavnske børn skulle have landets bedste skolemad. Samtidig blev det fra politisk hold forventet, at projektet skulle være rentabelt og altså have en kommerciel værdi, som var atypisk for en kommune at give sig i kast med. For e-types var det derfor vigtigt at få talt med samtlige involverede, få lavet workshops og interviews med både Københavns Madhus og de københavnske skoleelever. I øjenhøjde Efter samtalerne stod det klart, at en af e-types fornemmeste opgaver var at styre uden om alt, der udtrykte økologi, Fairtrade, bambus og talende gulerødder. Med al respekt for økologi og bæredygtighed, så står det altså ikke øverst på børnenes agenda. Vi skulle lave noget, der var fedt i deres øjne, som skabte begejstring hos en utrolig bred målgruppe, og det er altså ikke nødvendigvis dét, som voksne forstår ved børnevenligt. Siger Camilla Frederiksen. For at have en chance for at ramme den utroligt brede målgruppe bestående af børn i alderen 6-16 år, var det vigtigt at få udviklet et designsystem så fleksibelt, at man kunne skrue op og ned for genkendelige virkemidler alt afhængig af, hvem den enkelte ting skulle appellere til. Men der var også andre end bare målgruppen, der skulle tilfredsstilles.

10 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 10 Kapitel 1 bilag 3 Ud over, at der er en verden til forskel på om man er 6 eller man er 16, så havde vi også alle lærerne, som vi blev nødt til at gøre det pædagogisk overfor. Vi havde alle forældrene, som vi blev nødt til at gøre det sundt og fornuftigt overfor. Vi havde hele forvaltningsdelen, som vi blev nødt til at gøre det håndgribeligt overfor, og til sidst havde vi så Københavns Madhus, som var en flok ildsjæle med stor energi, lyst og viden, men uden den strammeste projektorganisation på det tidspunkt. New Skool Power Efter at have været i kontakt med alle disse aktører i projektet, kom e- types herefter frem med en kort, slagkraftig sætning, som skulle være retningsskabende for hele projektet og som alle aktiviteter, design, maden, lounges etc. skulle måles op i mod: New Skool Power. Camilla Frederiksen uddyber: New Skool Power, som blev vores brandessens, er jo i opposition til Old school. Det var med til at fjerne projektet fra alt, der var fodformet og fornuftigt. New Skool Power var urbant, Københavnsk og cool. Det handlede ikke så meget om mad, sundhed, økologi og ernæring, men mere om at give børnene noget power. Om at få dem til at føle, at de både var i stand til at gå i skole, som nogle stærke og gode elever, men også havde kræfter til at lege og energi til livet. Samtidig opstod den overvejelse, om at bruge det engelske sprog og udvikle det navn, der endte som EAT. New Skool Power, som blev vores brandessens, er jo i opposition til Old school. Det var med til at fjerne projektet fra alt, der var fodformet og fornuftigt. New Skool Power var urbant, Københavnsk og cool. Normalt når e-types sidder omkring det store mødebord og brainstormer i en navneproces, ender det med flere forslag til kunden. En masse mere eller mindre kvalificerede forslag ryger på bordet, og så bliver hvert enkelt ratet efter, hvor godt det lever op til de parametre, som brandessensen har udstukket. Men da ordet EAT kom på bordet skete der noget. Et omstridt navn Vi kunne fornemme, at EAT kunne en masse både med det engelske og det danske sprog, som jo også er børnenes egen sammenblanding, deres eget sprog og deres verden. Kort fortalt troede vi så meget på det, at vi kaldte projektgruppen sammen og præsenterede det. Vi var meget nervøse. Der var da også ganske stille om bordet, da præsentationen var overstået. Men pludseligt begyndte de tilstedeværende at finde på deres egne kombinationer, og komme med forslag til de enkelte målgrupper. Camilla Frederiksen smiler: Så vidste vi, at den var hjemme. EAT this og EAT that, alle havde et forslag, og de havde det ligesom os med EAT. Man kunne skrue op og ned alt efter modtager, så her havde vi løsningen på den ultrabrede målgruppe. Og så kørte vi bare derudaf med designet. Ikke alle var dog lige begejstrede for navnet. Camilla Frederiksen husker tilbage til den dag, det skulle præsenteres for daværende Overborgmester og primus motor bag skolemadssatsningen, Ritt Bjerregaard.

11 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 11 Kapitel 1 bilag 3 Ritt kunne ikke lide navnet... Hun kunne ikke acceptere et engelsk navn til så højprofileret en satsning. Jeg forstod jo godt hendes sprogpolitiske indvendinger, men det ændrede jo ikke på, at vi blev nødt til at gå med på børnenes præmisser. Altså, vi skulle jo lave noget de gad klistre på deres Fjällräv. Havde vi kaldt det for Øko-Fairtradespisepausen, så var det aldrig kommet på den rygsæk. Så vi holdt fast i EAT. Fremtiden for EAT Adspurgt om fremtiden for EAT er Camilla Frederiksen ikke i tvivl: EAT bør have meget mere fokus på involvering og dialog. Der skal åbnes mere op for, at børnene også kan få indflydelse på, hvordan det skal se ud. Det kan være via en iphone app, hvor man selv kan designe sine egne EAT-plakater eller konkurrencer om nye slogans eller undervisningsmateriale. Der skal laves flere kampagner, som ikke behøver være dyre, EAT-universet kan jo sagtens printes ud på en A4-printer. Jo mere EAT kan blive ved med at væve sig sammen med skoler og børn, jo stærkere står EATs fremtid. EAT er i følge Camilla Frederiksen og e-types et godt eksempel på, hvor langt man kan komme med at gøre ting attraktive. Ved at skabe en energi og et engagement man har lyst til at være en del af. Design i sig selv redder jo ikke verden, men hvis der sidder en gruppe ildsjæle med et godt projekt og de rigtige intentioner, så kan design være den løftestang, der skaber det engagement og den følelsesmæssige appel, som får intentionerne ud over rampen. Og badges på rygsækken.

12 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 12 Kapitel 1 bilag 4 Hajakvarier og Bling-bling Interview med indretningsteamet I et hjørne af Københavns Madhus har lounge-teamet igennem et par år haft rygende travlt med at designe og færdiggøre de mange flotte EAT-lounges på de Københavnske folkeskoler. Alt sammen for at give de ældste elever et alternativ til shawarmabaren og pizzamanden. For lounge-teamet blev kodeordet: Elevinddragelse. Leder af Lounge-teamet Gitte Tange ser helt træt ud ved tanken om, hvordan det hele startede. Men så begynder hun at smile: Altså, min direktør spurgte mig, om ikke bare, jeg kunne begynde at besøge nogle skoler... Det kunne jeg da godt, men hvad skulle jeg sige til dem? Gitte Tange beskriver, hvordan virkeligheden så ud, da Københavns Kommune havde truffet beslutningen om, at byens børn skulle have landets bedste skolemad, men før nogen var blevet ansat til det eller der var indgået aftaler med forvaltningen. Det var i efteråret 2007 og Gitte Tange begyndte helt fra bunden. Det var svært at lave en stor og fin plan i begyndelsen, det kørte lidt håndholdt, men nogen gange må man jo bare kaste sig ud i det, hvis man vil have tingene til at ske. Ingen på skolerne anede hvad Københavns Madhus var for noget, vi var jo lige opstået. Det var totalt undercover! Intet var sat i system. Men jeg tog rundt og registrerede mulighederne for at skabe et rum til spisning på de enkelte skoler, og jeg tænkte: Her er masser af muligheder, hvis man vil og kan og har penge nok. Med tiden kom bemandingen og budgetter på plads, og så begyndte et samarbejde mellem Københavns Madhus, BUF, håndværkere og elever, som skulle blive til en enestående renovering og udbygning af de Københavnske folkeskolers spiseområder. En vanskelig fødsel Det var svært at lave en stor og fin plan i begyndelsen, det kørte lidt håndholdt, men nogen gange må man jo bare kaste sig ud i det, hvis man vil have tingene til at ske. husker Gitte Tange og fortsætter: Et af problemerne var, at maden slet ikke var udviklet endnu, men de hårde hvidevarer skulle jo i udbud et år før åbningen, så alt kunne være klart. Skulle køkkenerne have en fryser eller ej? Hvor mange køleskabe skulle der være? Tingene skiftede konstant, men vi lænede os op af erfaringer fra andre steder i landet, og jeg er da stolt over at sige, at vi stort set ikke havde budgetoverskridelser, det passede virkeligt godt. Ude på skolerne var der også vanskeligheder at slås med. Det stod hurtigt klart, at skulle projekterne på de enkelte skoler blive til en succes, skulle den enkelte skoleledelse være positivt stemt. Gitte Tange siger: Der var meget forhandling med de enkelte skoleledelser. Var de villige til at flytte et rengøringsrum? Var de villige til at flytte et pedelrum eller måske sløjfe en gymnastiksal? De skoler der tog projektet til sig med det samme, var typisk dem der kunne se, at en ombygning også løste nogle andre af skolens problemer, både plads- og logistikmæssigt, men også af mere personlig karakter. Gitte Tange uddyber: Af alle de skoler vi var ude på, var der

13 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 13 Kapitel 1 bilag 4 vist kun to, der havde et decideret samlingssted for udskolingseleverne. Indskolingen havde et, mellemskolen havde et, men hvad de store elever lavede i pauserne, hvor de gik hen og hvad de smed af skrald, der hvor de var, ville man ikke rigtigt vide. Orv! Må vi få alt det? Gitte Tange og resten af loungeteamet var klar over, at et andet vigtigt kriterium for succes var elevinddragelse. Gittes kollega, arkitekt Naomi Sattrup fortæller: Vi lavede en firetrins-raket for at sikre os, at eleverne følte, at loungen var deres egen. Vi satte et hold på hver skole på elever fra klasse. Både drenge og piger. De var så præsidenter på projektet ude i deres klasser. I første trin fik de papir og farver, og så var det ellers bare om at begynde at drømme. Nogle var rigtigt gode til det, andre skulle inspireres til at vise, hvorfor de eksempelvis synes, det var rart at være på deres værelser eller på shawarmabaren. Alle oplæggene tog Lounge-teamet med hjem og så igennem, inden de mødte eleverne igen til en improviseret møbeludstilling, som de havde lavet på Ellebjergskolen. Der kunne eleverne se, hvilke møbler de kunne vælge imellem. Derefter skulle eleverne hjem og lave en ansøgning sammen med en lærer. Ansøgningen ville loungeteamet i Københavns Madhus så bedømme og finde ud af, hvor mange penge der skulle bruges på. I gennemsnit var der kr ,- pr. lounge. Der var stor forskel på ansøgningerne, og hvad eleverne kunne tænke sig. Alt fra haj-akvarium og bling-bling til Hollywood Boulevard. Siger Naomi Sattrup og griner. Nogle af skolerne kom også forbi Madhuset og præsenterede deres ansøgninger, og det var helt vildt fedt. De var virkeligt op at køre over det, for de er ikke vant til at samarbejde over tre klassetrin om et projekt. Og de er heller ikke vant til at få noget, for når vi præsenterede de endelige muligheder for dem, så var reaktionen tit: Orv, må vi få alt det? Siger Gitte Tange. Ind imellem var der dog skuffede miner når Lounge-teamet, på 3. Workshop, præsenterede det endelige projekt for eleverne på baggrund af alle de skøre, herlige og opfindsomme input de havde fået: Der skulle jo hugges en hæl og klippes en tå siger Naomi og fortsætter: Men på en eller anden måde fik vi alligevel vist dem hvor fedt, det så kunne blive på 4. Trin, som var selve indretningen. Institutionsmøbler forbudt En af EAT-teamets kongstanker med EAT-loungen var, at møblerne ikke skulle ligne noget, der bare mindede det mindste om institutionsmøbler. Men de skulle kunne holde til det samme. Selve grundsortimentet udvalgte vi sammen med eleverne på 4 pilotskoler. De fik en masse valgmuligheder, og så satte de ring om det de kunne lide eller et stort fedt kryds over det, som de ikke kunne lide, og på den måde kom vi et skridt videre fortæller Naomi Sattrup.

14 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 14 Kapitel 1 bilag 4 Men det var ikke nok bare at gå på møbeljagt i leverandørernes sædvanlige kataloger. Tingene skulle appellere til målgruppen og måtte derfor under ingen omstændigheder blive for Sølvbryllups-agtige eller skolede. Jeg tog kontakt til flere leverandører som eksempelvis Kinnarps, SIS og Kartell. Specielt SIS havde vi et godt samarbejde med, selvom de ting de havde i kataloget var for kedelige til at starte med. Men de ville gerne spille med og for eksempel designede vi selv cafébænken, og fik den produceret sammen med dem. Siger Gitte Tange. Fantastisk opbakning At EAT-loungene på de Københavnske folkeskoler er blevet noget helt specielt med hver deres identitet, er i høj grad Gitte og Naomis og resten af Lounge-teamets fortjeneste. Men der har været forrygende travlt; fra eleverne første gang tegnede deres drømme på et papir, til der stod en færdig EAT-lounge gik der sædvanligvis kun 3 måneder. Specielt SIS havde vi et godt samarbejde med, selvom de ting de havde i kataloget var for kedelige til at starte med. Men de ville gerne spille med og for eksempel designede vi selv cafébænken, og fik den produceret sammen med dem. Det har været sindssygt hårdt, specielt til sidst. Siger Naomi Sattrup, mens Gitte Tange nikker. Vi havde workshops hver dag, og der skulle laves flere nye planer over nye lounges hver dag samtidig med, at der løbende skulle koordineres håndværkere. Men der er en klar identitet i EAT-loungene samtidig med, at de har hver deres individuelle præg, og så hører vi jo, at eleverne er glade for den og passer på den. Samarbejdet med skolerne, forvaltningen og håndværkerne har generelt været rigtigt godt. Men både Gitte Tange og Naomi Sattrup smiler især ved tanken om, at hver skole, med det økonomiske og pædagogiske pres de er underlagt, har brugt 20 undervisningstimer på at udvikle hver deres lounge. Gitte Tange er ikke i tvivl om betydningen: Skolernes opbakning har været helt fantastisk, og det har gjort det hele til en rigtig god proces. En proces, der takket være elevinddragelse, har ført til stolthed over og ejerskab for EAT hos de store elever på over 40 Københavnske folkeskoler.

15 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 15 Kapitel 1 bilag 5 Liv og Sjæl Interview med to af fadderne til EAT Vi har desværre været nødsaget til at tage interviewet ud af denne version af bilagsrapporten, da Nikolaj Kirk ikke ønsker interviewet med ham som EAT-fadder offentliggjort.

16 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 16 Kapitel 2 bilag 1 Faddermanifestet Faddergruppen finder tiden inde til at skabe et nyt og stærkere mad tilbud til Københavns folkeskoler. Vores forudsætning for at kunne stå fadder er: 1. Maden skal vare frisk, enkel og bestå af minimum 75 pct. økologiske råvarer Fadderne for den københavnske skolemad udformede i 2007 et manifest med krav i forhold til indhold og kvalitet af den kommende skolemad. 2. Kød, fisk og fjerkræ skal have høj dyrevelfærd og trivsel, gerne økologi 3. Københavns skolemad skal afspejle Danmarks skiftende årstider 4. Gastronomisk skal maden være velsmagende, maddannende, varieret, tidssvarende og tage hensyn til Københavns forskellige kulturer 5. Maden skal forene kravet om velsmag med moderne viden om folkesundhed og trivsel 6. Maden skal være af ernæringsmæssig høj kvalitet 7. Det er en forudsætning, at personalet i det produktionskøkken, der skal producere maden, kommer igennem et forløb, der skærper forståelsen for god madkvalitet, og hvordan en sådan fremstilles 8. Designet af konceptet udtrykt i madpakker, meals, bentobox, folder og pjecer skal være tidssvarende og med et helhedsindtryk, ligesom det kendes fra førende brands 9. Skoleboderne skal have et løft og suppleres med et spisemiljø. Eleverne skal selv gøre lokalet til deres og til et sted, hvor de kan føle sig hjemme og med glæde indtage et måltid mad 10. Der skal udvikles et pointsystem, der giver eleverne øko nomisk motivation og lyst til at sælge skolemaden til deres kammerater Pernille Schiødt, Nikolaj Kirk, Ole Poulsen, Helle Brønnum Carlsen og Mikkel Maarbjerg, juli 2007

17 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 17 Kapitel 3 bilag 1 Branding e-types Identitet, arkitektur & branding Brandplatform Egenskaber Personlighed Værdier DEN STORE IDÉ Ideen bag EAT-udtrykket og brand blev formuleret inden for universet New skool power. Dette bilag er bureauet e-types præsentationsmateriale for dette univers og vejen frem mod navnet EAT. Se endvidere interview med e-types i kapitel 1, bilag 3. e-types Identitet, arkitektur & branding Egenskaber Økologisk Sund Velsmagende Kommerciel e-types Identitet, arkitektur & branding Værdier Fællesskab Integritet Mod / Madmod Ansvar

18 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 18 Kapitel 3 bilag 1 e-types Identitet, arkitektur & branding Personlighed Engagerende Rebelsk I børnehøjde Crazy / uhøjtidelig Modig mad Engageret fællesskab

19 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 19 Kapitel 3 bilag 1 Oprør i børnehøjde Kommerciel kvalitet e-types Identitet, arkitektur & branding Den store idé Modig mad Engageret fællesskab New Skool Power Oprør i børnehøjde Kommerciel kvalitet

20 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 20 Kapitel 3 bilag 1 Jeg laver syg sex på dig efter jeg har spist min skolemad EAT

21 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 21 Kapitel 3 bilag 1 EAT MORE LET S EAT TOGETHER EAT THIS / EAT THAT / EAT ME / EAT THE RICH / EAT ALL / EAT IT! / I EAT YOU / EAT YOUR HOMEWORK / EAT YOUR IDOLS / ALL YOU CAN EAT / EAT YOUR MAKE-UP / LET S EAT / EAT SKOOL / EAT MORE / EAT LESS / EAT SHIT / EAT MY SHORTS / EAT LOVE / EAT OUT / EAT UP / EAT LED / DON T EAT / EAT LIFE / PLAY, EAT, LAUGH / EAT OR DIE / EAT WHATEVER / EAT BETTER / POP WILL EAT ITSELF / WE EAT.

22 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 22 Kapitel 3 bilag 1 EAT YOUR MAKE UP EAT PINK EAT SWEET BEAT EAT THIS EAT ME EAT BETTER JOIN THE EAT EAT LOVE EAT LOVE EAT NOW EAT NICE EAT 4 LIFE EAT OR DIE EAT THE TEACHER EAT SHIT EAT MAD EAT SWEET BEAT EAT BRICKS EAT AND DESTROY

23 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 23 Kapitel 4 bilag 1 Menuplaner Udvalgte eksempler på menuerne. Da EAT gik i luften var der menuer til indskoling, mellemtrinet og udskoling (se efterår 2009). Disse ændres efter et lille år, til kun at bestå af to mulige menuvalg - medium og large, samt dagens sandwich, som alle kan vælge imellem. I dette kapitel er vist mange, men ikke alle, menuer fra efteråret 2009 til forår Enhver med særlige ønsker om at se de øvrige menuer er velkommen til at henvende sig til Københavns Madhus.

24 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 24 Kapitel 4 bilag 1 Efterår 2009, for de små - den allerførste menuplan spis eat for de små Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Oksekrebinetter med coleslaw Ost Gulerod Rugbrød og bolle Røget makrel med æg og rygeostcreme Cherrytomat og radiser Rosiner Rugbrød Roastbeef med kartoffelsalat Æggesalat Tomat og salat Rugbrød og bolle Oksespegepølse, paté og rødbeder Tomat Dadler Rugbrød Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Lammefrikadelle og humus Quinoasalat med abrikoser, nødder og gulerødder Bolle Røget pebermakrel med æg og rejer Dildmayonnaise Radiser, salat og gulerod Rugbrød Oksekrebinetter Oksespegepølse Bulgursalat med tomat og krydderurter Agurk, ærter og æble Bolle Hønsesalat Pakora Figenpålæg Agurk og gulerod Rugbrød Fredag Mandag Tirsdag Onsdag Kalveleverpostej Urtefrikadelle Yoghurtdip Agurk Panna Cotta med rabarber Rugbrød Varmrøget laks Oksebryst Rødbedesalat Blomkål Muffin Rugbrød Oksespegepølse, paté og rødbeder Tomat Dadler Rugbrød Lammefrikadelle og bulgursalat Agurk og peberfrugt Bolle Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Fiskefrikadeller med citron og grøntsagsremoulade Råkost med appelsin og græskarkerner Rugbrød Lammekølle Kyllingebryst og humus Pastasalat med græskar Ost Agurk og vindruer Bolle Kalveleverpostej og frikadelle Kartoffelsalat Agurk, ærter og gulerod Rugbrød Rullepølse Kalveleverpostej Agurk og peberfrugt Vindruer Honningkage Rugbrød Onsdag Torsdag Fredag Mandag Bresaola og humus Pastinak med persillemarinade Gulerod og tomat Bolle Hønsesalat Pakora Figenpålæg Agurk og gulerod Rugbrød Wokret og bagt laks Bolle Kyllingebryst, humus og pastasalat Ost Agurk Vindruer Rugbrød og bolle Bestil eat på: køb et abonnement og spar penge

25 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 25 Kapitel 4 bilag 1 Efterår 2009, for de mellemste - den allerførste menuplan spis eat for de mellemste Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Bagt laks med ærtepuré Salat af tomat og hvide bønner Stegte kartofler Boller i karry med ris Salat af bladselleri, æble og sesam Pita med falafel Salat, agurk og persille Tomatsalsa Feta Yoghurtdip Kalvefrikadeller med kartoffelsalat Salat og radiser Rugbrødsbolle Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Kylling i karry med ris Salat af bladselleri, æble og sesam Æblemuffin Gris i grøn karry med ris (alternativ med kylling) Ananas med mynte og yoghurt Pasta bolognaise Gulerodssalat med citron, basilikum og parmesan Urtefrikadeller Råkost med appelsin og græskarkerner Yoghurtdip Pitabrød Fredag Mandag Tirsdag Onsdag Bagt laks salat af perlebyg, pære og fennikel Abrikoser og rosiner Bolle Pasta med tomatsauce og persille Blommemuffin Fiskefrikadeller med grøntsagsremoulade Gulerod Rugbrød Stegt gris med peber og agurk (alternativ med kylling) med ris Kinesisk marinerede gulerødder Pitabrød Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Lammefrikadeller med tabouleh Tomatsalsa Yoghurtdip Pitabrød Kyllingelår med ratatouille Stegte kartofler Foccacia Gratineret fisk med spinat Pastinak med persillemarinade Bolle Spinattærte Råkost med appelsin og græskarkerner Stegte kartofler Yoghurtdip Onsdag Torsdag Fredag Mandag Lasagne med bønnesalat Bolle Chili con carne med crème fraiche og persille Bønnesalat med fennikel Bolle Nudelsalat med kylling og sesam Bønner Kage med banan, chokolade og kokos Oksekrebinetter med coleslaw Stegte kartofler Bolle Uge Uge Uge Uge Sandwich med kalveculotte og rødbedesalat med æble og peberrod Sandwich med skinke og ost Sandwich med oksetyndsteg, humus og sprødt grønt Sandwich med paté og syltede agurker Bestil eat på: køb et abonnement og spar penge

26 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 26 Kapitel 4 bilag 1 Efterår 2009, for de store - den allerførste menuplan spis eat for de store Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nudelsalat med sprøde grøntsager og jordnødder Oksekrebinetter med coleslaw Stegte kartofler Bolle Fiskefrikadeller med spidskålssalat Stegte kartofler Gulerod Rugbrødsbolle Kyllingelår med ratatouille Foccacia Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Rødspættefilet med grøntsagsremoulade og stegte kartofler Råkost Rugbrød Tagine af lam med mandler og sesamfrø Bulgur Løgsalat Pitabrød Nudelsalat med and og sesam Tomatsuppe med pastaskruer og creme fraiche Gulerodsmuffin med kardemomme Bolle Fredag Mandag Tirsdag Onsdag Lasagne med bønnesalat Bolle Urtefrikadeller Råkost med appelsin og græskarkerner Yoghurtdip Pitabrød Kylling i østerssauce med ris Grøntboks Kage med banan, chokolade og kokos Bagt laks med ærtepuré Salat af tomat og hvide bønner Stegte kartofler Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Boller i karry med ris Salat af bladselleri, æble og sesam Chili con carne med crème fraiche og persille Bønnesalat med fennikel Bolle Kylling i karry med ris Salat af bladselleri, æble og sesam Marokkansk gulerodssuppe med ristede sesamfrø Sandwich med humus, grillet grønt og sprødt grønt Onsdag Torsdag Fredag Mandag Kalvefrikadeller med stegte kartofler Rødbedesalat med æble og peberrod Paneret fisk med bagte rodfrugter og citron Pesto med kastanje Bolle Persisk lam med ris Gulerodssalat med spidskommen Lam i krydret tomatsauce med bønnesalat og sesamris Pitabrød Uge Uge Uge Uge Sandwich med kalve culotte og rødbedesalat med æble og peberrod Sandwich med kylling, karrydressing og marineret pastinak Sandwich med skinke og ost Sandwich med falafel og grillede grøntsager Sandwich med oksetyndsteg, humus og sprødt grønt Sandwich med chorizo, romesco og grønt Sandwich med paté og syltede agurker Sandwich med røget laks og agurkeraita Bestil eat på: køb et abonnement og spar penge

27 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 27 Kapitel 4 bilag 1 Vinter , for de mindste eat for de mindste uge mandag tirsdag onsdag nyheder, bestilling m.m. på eat.kk.dk køb et abonnement og spar penge torsdag fredag tandoori kylling med bulgursalat, tomat & krydderurter humus gulerod rosin- & tranebærmix rugbrød, 1 skive fiskefrikadeller med citron & grøntsagsremoulade råkost med appelsin & græskarkerner dagens frugt rugbrød, 2 skiver kyllingelår & pastasalat tomatsalsa agurk gulerodskage fuldkornsbolle røget fisk, krydrede grøntsagsfrikadeller & tzatziki gulerod chokolade dagens frugt rugbrød, 1 skive oksekrebinetter, salat af hvedekerner, selleri & æble agurk, peberfrugt & ost dagens frugt fuldkornsbolle rugbrød, 1 skive uge mandag tirsdag onsdag torsdag fredag spinattærte, marineret kalkunbryst & frugtpålæg agurk & peberfrugt dagens frugt rugbrød, 1 skive hønsesalat & stegt kalvekød pastinak med persillemarinade tomat rosiner og dagens frugt rugbrød, 2 skiver kartoffeltortilla med fyld røget fisk gulerod tzatziki dagens frugt fuldkornsbolle lammefrikadeller & humus quinoasalat med rosiner, nødder & gulerødder agurk dagens frugt fuldkornsbolle stegt oksekød & kalveleverpostej salat af rødbeder & syltede rødløg agurk dagens frugt & honningkage rugbrød, 2 skiver uge mandag tirsdag onsdag torsdag fredag røget fisk & krydrede grøntsagsfrikadeller pastinak med persillemarinade gulerod & cherrytomat dagens frugt rugbrød, 2 skiver hønsesalat, oksespegepølse & frugtpålæg agurk & gulerod dagens frugt rugbrød, 2 skiver urtedelle & roastbeef med grøntsagsremoulade coleslaw & blomkålsbuketter gulerod æblemuffin med abrikos rugbrød, 2 skiver varmrøget fisk & kalvesteg rødbedesalat hvedekernesalat tomat dagens frugt rugbrød, 2 skiver lammefrikadeller hvidkålssalat gulerod agurk & yoghurtdip dagens frugt pitabrød uge mandag tirsdag onsdag torsdag fredag kyllingepaté & laks spicy hvidkålssalat med kokos chutney mandler & nødder dagens frugt fuldkornsbolle rugbrød, 1 skive stegt kylling & fiskefrikadelle med grøntsagsremoulade pastasalat & gulerod chokolade rosin- & tranebærmix rugbrød, 1 skive kalvefrikadelle & roastbeef salat af kartofler med mayo blomkålsalat gulerod dagens frugt rugbrød, 1 skive falafel salat, tomat & tzatziki gulerodskage med kardemomme dagens frugt pitabrød, groft spinattærte & røget fisk råkost med appelsin & græskarkerner rosin- & tranebærmix dagens frugt

28 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 28 Kapitel 4 bilag 1 Vinter , for de mellemste eat for de mellemste uge mandag tirsdag onsdag torsdag nyheder, bestilling m.m. på eat.kk.dk køb et abonnement og spar penge fredag sandwich kylling i karry med ris spicy hvidkålssalat med kokos paneret fisk salat af pastinak, pærer & peberbacon stegte kartofler & kastanjepesto dagens frugt pita med falafel salat, agurk, persille, tomatsalsa, feta & yoghurtdip dagens frugt quiche med kartoffel & skinke rødbede-gulerodssalat med wasabi dagens frugt pasta & krydrede oksekødboller i tomatsauce gulerod sandwich med kylling karrydressing & salat uge mandag tirsdag onsdag torsdag fredag sandwich bagt fisk & bønnesalat persillemarinade & bagte rodfrugter dagens frugt pasta bolognaise gulerodssalat med citron, basilikum & parmesan rosin- & valnøddeblanding krydrede kalvefrikassé grøntsagsfrikadeller med gulerod, selleri, salat af grønkål persille & kartofler & æble fuldkornsbolle gulerodssalat med dagens frugt spidskommen pitabrød & yoghurtdip stegt kyllingelår quinoasalat med abrikos, nødder & gulerødder fuldkornsbolle dagens frugt sandwich med falafel romesco & grillede grøntsager uge mandag tirsdag onsdag torsdag fredag sandwich chili con carne creme fraiche, persille & groft brød dagens frugt fiskefrikadeller rugbrød, råkostsalat med appelsin & græskarkerner stegte kartofler moussaka med salat af hvide & grønne bønner fuldkornsbolle nudler med kalkun cashewnødder & grønne bønner dagens frugt chokolade gris i grøn karry ris, ananas med mynte & yoghurtdip dagens frugt sandwich med humus salat & marinerede grøntsager uge mandag tirsdag onsdag torsdag fredag sandwich varmrøget laks med kartoffeltortilla salat med savoykål, jordskokker & æbler fuldkornsbolle boller i karry med ris, salat af grønne bønner med persillemarinade dagens frugt grøntsagslasagne med spicy hvidkålssalat fuldkornsbolle pita med kebab agurkeraita & tabouleh dagens frugt ungarsk gullash med ris marokkansk mandelkage dagens frugt sandwich med lakse rilette & sprødt grønt

29 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 29 Kapitel 4 bilag 1 Vinter , for de største eat for de største nyheder, bestilling m.m. på eat.kk.dk køb et abonnement og spar penge uge mandag tirsdag onsdag torsdag fredag sandwich krydret lam med mandler, rosiner & ris grøntsager tamarinddip fiskefrikadeller & rugbrød råkostsalat med appelsin & græskarkerner stegte kartofler chokolade kylling i karry & ris spicy hvidkålssalat med kokos dagens frugt tomatsuppe med pasta & creme fraiche fuldkornsbolle gulerodsmuffin med kardemomme krydrede sandwich med kylling grøntsagsfrikadeller karrydressing & salat salat af grønkål & æble gulerodssalat med spidskommen pitabrød & yoghurtdip uge mandag tirsdag onsdag torsdag fredag sandwich pasta bolognaise gulerodssalat med basilikum & spidskommen rosin- & valnøddeblanding moussaka salat af hvide & grønne bønner fuldkornsbolle dagens frugt ungarsk gullashsuppe & creme fraiche fuldkornsbolle mørk chokolade dagens frugt nudler med kalkun, cashewnødder & grønne bønner friske grøntsager chokoladebar paneret fisk salat af pastinak, pærer & peberbacon stegte kartofler & kastanjepesto dagens frugt sandwich med falafel romesco & grillede grøntsager uge mandag tirsdag onsdag torsdag fredag sandwich varmrøget laks & kartoffeltortilla salat med savoykål, jordskokker & æbler fuldkornsbolle tomatsuppe med pasta & creme fraiche fuldkornsbolle gulerodsmuffin med kardemomme spicy kyllingevinger med stegte løg, cashewnødder & grønne bønner stegte kartofler dagens frugt ungarsk gullash & ris marokkansk mandelkage dagens frugt grøntsagslasagne & spicy hvidkålssalat fuldkornsbolle dagens frugt sandwich med humus salat & marinerede grøntsager uge mandag tirsdag onsdag torsdag fredag sandwich kalvefrikassé med gulerod, selleri, persille & kartofler fuldkornsbolle dagens frugt quiche med kartoffel & skinke rødbede-gulerodssalat med wasabi dagens frugt stegt kyllingelår quinoasalat med abrikos, nødder & gulerødder fuldkornsbolle dagens frugt marokkansk gulerodssuppe med sesamdrys sandwich med humus & grillede grøntsager pasta med krydrede oksekødboller i tomatsauce gulerod chokolade sandwich med lakse rilette & sprødt grønt

30 Bilagsrapport Skolemadssatsningen Københavns Madhus side 30 Kapitel 4 bilag 1 Vinter Medium & large eat medium Der tages forbehold for ændringer. Se evt. ændringer, nyheder, bestilling m.m. på eat.kk.dk Menuen er gældende i perioderne: 22.november november 3. januar - 7. januar 21. januar - 4. februar 7. marts marts mandag sms 328 tirsdag sms 111 onsdag sms 329 torsdag sms 330 fredag sms 331 ugens sandwich Vintermenu 2010/11 Kylling i karry med ris, Spicy hvidkålssalat med kokos. Mandler Ungarsk gullash med ris, creme fraiche, squashkage og dagens frugt Fiskefrikadeller, hvedesalat med pastinak og abrikos. Gulerodsråkost med græskarkerner. Rugbrød og grønsagsremoulade Kødboller i tomatsauce med pasta og en gulerod Pitabrød med falafel, grønt, feta, dip og dagens frugt Sandwich med lakserilette, salat og agurk sms 366 Menuen er gældende i perioderne: 29. november - 3. december 10. januar januar 7. februar februar 14. marts marts mandag sms 332 tirsdag sms 333 onsdag sms 334 torsdag sms 335 fredag sms 336 ugens sandwich Bagt hvid fisk med stegte kartofler, rødbedesalat, yoghurt dip og dagens frugt Kalvefrikassé med gulerod og selleri, kartofler, fuldkornsbolle og dagens frugt Stegt kylling og quinoa-salat med nødder, abrikos og gulerødder. Blomkålssalat og dagens frugt Grøntsagslasagne med spicy hvidkålssalat og en fuldkornsbolle Boller i karry (kalvekød) med ris. Salat af æblebåde, appelsin og fennikel. En hel gulerod Sandwich med skinke og ost, salat og romesco sms 367 Menuen er gældende i perioderne: 6. december december 17. januar januar 21. februar februar 21. marts marts mandag sms 337 tirsdag sms 338 onsdag sms 339 torsdag sms 340 fredag sms 336 ugens sandwich Chili con carne med creme fraiche, to fuldkornsboller og dagens frugt Fiskefrikadeller med stegte kartofler, gulerodsråkost, rugbrød og remoulade Tomatsuppe, creme fraiche og pizzasandwich med tomat Nudler med kalkun, cashewnødder og grønne bønner. Chokolade og dagens frugt Gris i grøn karry med ris, salat af æble, appelsin og fennikel. En hel gulerod Sandwich med falafel, grillede grøntsager, romesco og salat sms 368 Menuen er gældende i perioderne: 13. december december 24. januar januar 28. februar - 4. marts 28. marts - 1. april mandag sms 341 tirsdag sms 342 onsdag sms 343 torsdag sms 344 fredag sms 345 ugens sandwich Fiskefilet med kartoffelbåde og kastaniepesto. Broocolisalat med tranebær og æble. Pasta med kødsovs, gulerodssalat og rosin/valnøddeblanding Mousaka Salat af hvidkål med jordnødder og abrikoser og en fuldkornsbolle Pitabrød med kebab, bulgursalat med tomat og krydderurter, tzatziki og dagens frugt Tærte med kartoffel og skinke, rødbede/ gulerodssalat med wasabi, græskarkerner og dagens frugt Sandwich med kylling og kalvebacon, karrydressing, salat og mangochutney sms 369 eat large Der tages forbehold for ændringer. Se evt. ændringer, nyheder, bestilling m.m. på eat.kk.dk Menuen er gældende i perioderne: 22.november november 3. januar - 7. januar 21. januar - 4. februar 7. marts marts mandag sms 346 tirsdag sms 347 onsdag sms 348 torsdag sms 349 fredag sms 350 ugens sandwich Vintermenu 2010/11 Lam med mandler og rosiner, basmati-ris, tamarindip og grøntbox Varm pastaret med kalvebacon og grønt, kold bagt laks og dagens frugt Spicy kyllingevinger med stegte kartofler, spicy kålsalat med kokos, grønkålssalat og dagens frugt Kartoffelsuppe og pizzasandwich med kartoffel/pesto og dagens frugt Braiseret svinekød med rodfrugter, kartofler og rødkålssalat med tranebær. Crumble med æble Sandwich med lakserilette, salat og agurk sms 366 Menuen er gældende i perioderne: 29. november - 3. december 10. januar januar 7. februar februar 14. marts marts mandag sms 351 tirsdag sms 352 onsdag sms 353 torsdag sms 354 fredag sms 355 ugens sandwich Ungarsk gullash med ris, creme fraiche, squashkage og dagens frugt Tomatsuppe med pasta, creme fraiche og pizzasandwich med tomat Pasta med kødsovs, gulerodsråkost med basilikum. Rosin- og valnøddeblanding Nudler med kalkun, cashewnødder & grønne bønner. Grøntbox og muffin m. banan, chokolade & kokos Bagt hvid fisk med rødbedesalat, kastanjepesto, to fuldkornsboller og dagens frugt Sandwich med skinke og ost, salat og romesco sms 367 Menuen er gældende i perioderne: 6. december december 17. januar januar 21. februar februar 21. marts marts mandag sms 356 tirsdag sms 357 onsdag sms 358 torsdag sms 359 fredag sms 360 ugens sandwich Bagt hvid fisk med rodfrugter og kokosdrys. Stegte kartofler, spicy kålsalat og dagens frugt Mousaka Salat af hvidkål med jordnødder og abrikoser, fuldkornsbolle og dagens frugt Kylling i karry med ris, gulerødder med koriander, mandler og dagens frugt Gullash suppe med creme fraiche, 2 fuldkornsboller og dagens frugt Grøntsagslasagne, broccolisalat med æbler og tranebær, fuldkornsbolle og dagens frugt Sandwich med falafel, grillede grøntsager, romesco og salat sms 368 Menuen er gældende i perioderne: 13. december december 24. januar januar 28. februar - 4. marts 28. marts - 1. april mandag sms 361 tirsdag sms 362 onsdag sms 363 torsdag sms 364 fredag sms 365 ugens sandwich Kødboller i tomatsauce med pasta, gulerod og sesambar Stegt kylling og quinoasalat med nødder, abrikos og gulerødder. Blomkålssalat, fuldkornsbolle og dagens frugt Kalvefrikassé med gulerod og selleri, kartofler, fuldkornsbolle og dagens frugt Tomatsuppe med pasta, creme fraiche og pizzasandwich med tomat Burger med coleslaw, kartoffelbåde, ketchup og dagens frugt Sandwich med kylling og kalvebacon, karrydressing, salat og mangochutney sms 369