Skole adens. mange muligheder. Mad- og måltidsguide til EAT-skoler

Transkript

1 Skole adens mange muligheder Mad- og måltidsguide til EAT-skoler

2

3 Mad- og måltidsguide til EAT-skoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også en unik mulighed for at fremme elevernes maddannelse, ernæringsforståelse og råvarekendskab, udvikle deres smagssans og give dem mulighed for at opnå sundere og mere varierede madvaner - nu og på sigt. Skolemadsteamet i Københavns Madhus har i samarbejde med dagligdagens eksperter fra EAT skoler i København udviklet denne mad- og måltidsguide til EAT-skoler. Guiden opfordrer til refleksion og handling ved at stille spørgsmål til skolens arbejde med maden og måltiderne. EAT er i dag en naturlig og integreret del af skolens hverdag på mange skoler i København. Denne guide er udviklet, fordi mange skoler er klar til at løfte deres arbejde med skolemaden og arbejde videre med de mange muligheder, der ligger i at have skolemad på skolen. Skolens arbejde med mad og måltider kan knyttes til skolens skolemad, men arbejdet med mad og måltider kan række langt ud over skolemaden, hvis man tænker det ind i skolens fag og temauger og inddrager eleverne i arbejdet. Guidens opbygning Guiden er inddelt i emnerne Ansvar og arbejdsglæde, Arbejdsrutiner og elevinddragelse, Madens kvalitet, Respekt for måltidet og Mad på skemaet. Under hvert emne, er der formuleret en række spørgsmål, der er tænkt som inspiration til dialog om jeres praksis. Svarene skal I selv finde. Spørgsmålene henvender sig til enten til madudvalget eller til den køkkenansvarlige. Alle spørgsmålene kan med fordel også tages op i forbindelse med andre begivenheder; lærermøder, temamøder eller på et skolebestyrelsesmøde. God fornøjelse med skolemadens mange muligheder! Skolemadsteamet, Københavns Madhus 3

4 1. Ansvar og arbejdsglæde EAT konceptet ligger i høj grad op til, at EAT-skolerne skal tage ansvar og ejerskab for skolemaden. EAT konceptet er udviklet som en ramme for et skolemadstilbud, hvor skolen driver EAT som en naturlig og integreret del af skolens hverdag, og hvor elever deltager aktivt i processen og gør skolemaden til deres egen. For at det skal lykkes må ledelse, lærere, elever og køkkenpersonale arbejde sammen i en fair og klar rollefordeling, hvor alle tager ansvar og ejerskab for skolemaden og udnytter det potentiale, der ligger i at være EAT-skole. Vi anbefaler, at I laver et madudvalg, hvor repræsentanter fra køkkenet, lærergruppen, ledelsen og eleverne deltager. Et tværfagligt madudvalg kan være med til at skabe fælles fodslag og understøtte respekten for jeres forskellige fagligheder og respekten for elevernes holdninger. Elever såvel som køkkenpersonale, lærere og ledelse motiveres i højere grad til arbejdet med mad og måltider, når de er repræsenteret i et sådan udvalg. Det kan være madudvalgets første opgave at vælge, om I ønsker at arbejde med alle emner i dette materiale eller om I vil prioritere rækkefølgen. Det en god idé at tage afsæt i det, der allerede fungerer godt hos jer, og finde frem til, hvilke områder I gerne vil udvikle. 4

5 Spørgsmål til madudvalget Fælles fodslag Hvad vil vi gerne med EAT på skolen? Hvordan taler vi om EAT på skolen? Hvilke mål har vi for madudvalgets arbejde? Er skolens måltider undervisning eller pause? Er det skolens ansvar, at eleverne spiser frokost? Hvilke områder indenfor skolemad fungerer godt hos os, og hvilke områder vil vi gerne styrke? Samarbejde på tværs Hvordan informerer og kommunikerer vi om madudvalgets arbejde og beslutninger på skolen og overfor forældre? Deltager den køkkenansvarlige på skolens fælles personalemøder og hvor ofte? Hvordan er rollefordelingen blandt personalet i forbindelse med EAT? (fx hvem kan fastsætte buffer/loft, hvem beslutter, hvor mange elever, der skal være med i EATtimen osv.) Hvordan gives feedback på maden til den køkkenansvarlige? Hvordan kan ledelsen være med til at prioritere den tid, hvor der arbejdes med mad og måltider? Kan madudvalget indgå i skolens budgetramme som en tværfaglig indsats, særlig indsats eller et særligt tema? Kompetenceudvikling Hvilke kompetencer kunne vi tænke os at prioritere og få tilført for at udvikle vores måltidskultur og for at nå vores mål? Hvordan prioriterer vi den køkkenansvarliges og madudvalgets deltagelse på kurser? Hvilke andre værktøjer kan vi drage nytte af for at kvalificere vores måltidspædagogiske tilgang fx kollegial sparring, besøg i EAT centralkøkkenet eller på andre skoler? 5

6 2. Arbejdsrutiner og elevinddragelse I nogle EAT-boder pakker den køkkenansvarlige tilbehørsposerne og i andre EAT-boder gør eleverne det. Det er meget forskelligt fra EAT-bod til EAT-bod, hvordan arbejdsrutinerne fungerer mest hensigtsmæssigt, og på hvilken måde eleverne inddrages i arbejdet. Den køkkenansvarlige i hver EAT-bod skal derfor sammen med madudvalget tage stilling til, hvad der fungerer bedst i lige netop jeres EAT-bod, så arbejdsdagen i EATboden bliver så god og overskuelig som muligt for alle involverede. Arbejdsopgaverne skal vurderes i forhold til den køkkenansvarliges tidsramme, hvilket udbytte eleverne skal have af at være med i EAT-boden, og samtidig skal dagen planlægges, så maden har den bedst mulige kulinariske kvalitet ved servering. Forudsætningen for en god arbejdsdag i EAT-boden er, at ansvar og roller er fordelt således, så alle kan tage ejerskab og ansvar for deres opgaver og bidrage positivt til at løse en fælles opgave. 6

7 Spørgsmål til den køkkenansvarlige Hvilke opgaver er der i løbet af dagen i EAT-boden? Hvilke opgaver egner sig bedst til, at du klarer dem selvstændigt? Hvilke opgaver egner sig bedst eleverne? Hvorfor giver det mening at inddrage eleverne? Hvor mange elever er passende at have med i EAT-timen i forhold til opgaver? Hvordan sikrer du i din planlægning, at madens kvalitet er så god som mulig ved servering? Spørgsmål til madudvalget Hvad er det læringsmæssige mål for EAT-timen? Hvilke opgaver skal eleverne have ansvaret for? Hvilke roller har den køkkenansvarlige og EAT læreren i EAT-timen? Hvordan startes EAT-timen? Går eleverne bare i gang med deres opgaver, skal de briefes, hvem briefer? Hvordan afsluttes EAT-timen? Hvordan fordeles elevernes opgaver i EAT-timen? Må eleverne selv vælge, kører I turnusordning? Hvordan motiveres eleverne bedst til deres opgaver? Hvad er en god arbejdsdag i EAT- boden for både køkkenansvarlig, EAT- lærer og elever? 7

8 3. Madens kvalitet om råvarer, ernæring og kulinarisk kvalitet EAT er sund, økologisk og velsmagende mad, der passer til de børn, der skal spise den. Det centrale EATkøkken har ansvaret for den gode råvarekvalitet, den rette ernæring og økologiprocenten. Men madens endelige kulinariske kvalitet afhænger af, hvordan maden bliver opvarmet og anrettet i EAT-boderne, så den både dufter, smager og taler til øjet. At arbejde med EAT s kulinariske kvalitet med eleverne handler om at lade eleverne sætte ord på madens smag, duft, konsistens og udseende og inddrage dem i vurdering af tilberedningsmetoder og i anretningen af maden. Man kan tale om de 5 grundsmage, om konsistens og farvespil. I forhold til madens ernæringsmæssige kvalitet kan man fx tale om mængden af mad og madens indhold af næringsstoffer. Eller man kan tale om råvarer, økologi og sæson fx med udgangspunkt i enkelte råvarer - hvor kommer appelsiner fra, hvorfor smager tomater bedst om sommeren og hvad betyder det, at en kylling er økologisk. 8

9 Spørgsmål til den køkkenansvarlige Hvordan kan du arbejde med madens kulinariske kvalitet i opvarmningen af maden og gøre maden så velsmagende som muligt? Hvordan kan du inddrage eleverne i forhold til madens kulinarisk kvalitet? (fx tilsmagning, vurdering af tilberedningen, anretning) Hvordan har du fokus på en indbydende anretning af maden? Hvordan kan du som køkkenansvarlig opnå kendskab til de råvarer, der serveres i EAT? Hvordan kan du formidle de overvejelser, der ligger bag valget af råvarer i maden? Hvordan kan du formidle de overvejelser, der ligger bag mængden af mad og fordelingen af maden? Hvordan kan du arbejde med, at eleverne i boden opnår en forståelse for kulinarisk kvalitet, råvarer og ernæring? Spørgsmål til madudvalget Hvilke mål for elevernes læring ønsker vi, at arbejdet med madens kvalitet skal bidrage med ift. børnenes maddannelse, lyst og mod til at smage nyt? Hvordan kan vi være med til at sikre, at eleverne udvikler sig smagsmæssigt? Hvordan arbejder vi for, at eleverne lærer at smage, og sætte ord på det de smager? Hvordan kan vi, som spiser sammen med eleverne være med til at sikre, at børnene spiser tilstrækkeligt og varieret? Hvordan kan vi som lærere støtte op, når børnene introduceres for nye retter eller råvarer? Hvordan kan eleverne møde historier om de råvarer, der anvendes i EAT? Hvordan arbejder vi med at lade eleverne se, røre og smage på forskellige råvarer? Hvordan sikrer vi, at den køkkenansvarlige og lærere er klædt på til at tale om råvarekvalitet med eleverne, og hvordan foregår det? Hvordan sikrer vi, at den køkkenansvarlige og lærere er klædt på til at tale om ernæring med eleverne, og hvordan foregår det? 9

10 4. Respekt for måltidet Hvad enten eleverne spiser madpakker eller EAT, og om de spiser deres frokost i EAT-loungen eller i klasseværelserne, så spiller omgivelser, stemning og socialt samvær en stor rolle i forhold til oplevelsen af måltidet. Forudsætningen for en god måltidssituation er nogle gode rammer og et værtskab, der skaber tryghed og god stemning omkring måltidet i klasserne og i EAT-loungen. Værtskab handler om alt det, I gør i forbindelse med måltidet, og måden I gør det på. Det gode værtskab er udgangspunktet for at skabe et dejligt måltid og for at være gode rollemodeller for hinanden. Elever kan også sagtens være værter, og værtskabet kan medføre en følelse af medejerskab, der ofte styrker elevernes interesse i maden og for måltidet. Alle voksne og børn har private holdninger og værdier knyttet til det at indgå i et måltid. Derfor er det vigtigt, at I bliver bevidste om, hvad der er jeres personlige holdninger og regler, og hvad der skal være skolens. Nogen synes måske, at det er hyggeligt med høj musik og snak, hvor andre helst vil spise i ro. Det er ikke let at beslutte, men det er vigtigt, at I når frem til en praksis, som kan begrundes pædagogisk, og som alle kan bakke op om. Spørgsmål til den køkkenansvarlige Hvordan skal måltider og ophold foregå i EAT-loungen? Hvilke aftaler vil du gerne have med eleverne og lærere i forhold til EAT-loungen? Hvordan kan du sammen med elever og EAT-lærer bidrage til en hyggelig stemning i EAT-loungen? 10

11 Spørgsmål til madudvalget Værtskab Hvilken læring ønsker vi, at arbejdet med værtskab skal bidrage med i forhold til elevernes sociale kompetencer og dannelse? Hvem er værter for måltidet? (i klassen, i EAT-loungen) Hvad indebærer værtsrollen? Fx borddækning, tænde lys, tømme skrald, udluftning, hente vand? Hvad er lærernes konkrete roller og opgaver ved måltiderne? Hvilke forskelle skal der være på måltidssituationen for de yngste, mellemste og de ældste? Hvornår og hvordan fordeler vi de forskellige ansvarsopgaver omkring dagens måltider? Regler og holdninger Hvordan griber vi arbejdet omkring måltidet an fagligt og professionelt, så vi sikrer, at det ikke er vores egne regler og etik, der gennemsyrer vores arbejde med måltiderne? Hvad er en god og meningsfuld stemning ved måltidet? (i klassen, i EAT-loungen) Hvordan kan vi skabe denne stemning ved måltidet? (i klassen, i EAT-loungen) Hvordan kan vi skabe fællesskab omkring måltidet, når nogen elever spiser madpakker og andre EAT? Hvordan kan vi opfordre eleverne til at smage på maden? (EAT eller madpakke) Hvad gør vi hvis en elev ikke spiser sit EAT-måltid eller sin madpakke? Rammer og omgivelser Hvordan passer tiden til spisesituationen, og hvordan ændrer vi organiseringen, hvis det ønskes? Hvordan gøres der klar til spisesituationen? Hvordan gør I EAT-loungen eller klasseværelser attraktive at spise i? Hvordan gør I EAT-loungen til elevernes egen? Sidder man anderledes i spisesituationen i klasseværelserne, end man gør i undervisningstiden? Hvordan starter måltidet? Hvornår er måltidet færdigt, og hvordan afsluttes det? 11

12 eat large Der tages forbehold for ændringer. Se evt. ændringer, nyheder, bestilling m.m. på eat.kk.dk Menuen er gældende i perioderne: 26. nov nov. 2. jan jan. 28. jan feb. 4. mar mar. mandag sms 636 tirsdag sms 637 onsdag sms 638 torsdag sms 639 fredag sms 640 ugens sandwich V m 2012 Pastaret med kalvebacon, gulerod og savojkål. Dagens frugt Lam med mandler og rosiner, ris, tamarindip og grøntbox Kyllinge tikka marsala med ris samt grønkålssalat med ananas og chili og dagens frugt Kartoffel suppe, pizzasandwich med kartoffel og pesto og dagens frugt Lasagne med cæsarsalat, fuldkornsbolle og dagens frugt Sandwich med laks, agurkeskiver og salat sms 617 Menuen er gældende i perioderne: 3. dec dec. 7. jan jan. 4. feb feb. 11. mar mar. mandag sms 641 tirsdag sms 642 onsdag sms 643 torsdag sms 644 fredag sms 645 ugens sandwich Ungarsk gullasch med ris og creme fraiche, fuldkornsbolle og dagens frugt Tomatsuppe med pasta, pizzasandwich og lille brownie Rødbededelle med stegte kartoffelbåde, yoghurtdip, råkost af gulerod og rosiner og dagens frugt Pasta med kødsovs, gulerodssalat med basilikum og spidskommen, samt rosin- og nøddeblanding med chokolade Bagt laks med bagte rodfrugter og kartofler, kastanjepesto og rødbedesalat med æbler og peberrod. Fuldkornsbolle og dagens frugt Sandwich med ost og skinke (svinekød), salat og rodfrugtcreme med sennep sms 623 Menuen er gældende i perioderne: 10. dec dec. 14. jan jan. 18. feb feb. mandag sms 646 tirsdag sms 647 onsdag sms 648 torsdag sms 649 fredag sms 650 ugens sandwich Bagt hvid fisk med kokos, stegte kartoffelbåde, spicy hvidkålssalat og dagens frugt Mousaka, sprød salat med hvidkål, pærer og enebær. Lille mandelkage og dagens frugt Indisk kylling i karry med ris og salat af appelsin, æble, fennikel og mandler. Dagens frugt Gullasch suppe med cremefraiche og fuldkornsbolle. Lille æblemuffin og dagens frugt Urtedeller med stegte kartoffel-både og chiliketchup. Spicy hvidkålssalat med kokos, samt dagens frugt Sandwich med falafel, salat, marinerede grøntsager og romesco (peberfrugtmandelpesto) sms 629 Menuen er gældende i perioderne: 17. dec dec. 21. jan jan. 25. feb mar. mandag sms 651 tirsdag sms 652 onsdag sms 653 torsdag sms 654 fredag sms 655 ugens sandwich Kalvefrikassé med gulerod og selleri, kogte kartofler, fuldkornsbolle og dagens frugt Burger med stegte kartoffelbåde, coleslaw, chiliketchup, burgerbolle og dagens frugt Braiseret svinekød med rodfrugter, gratineret kartoffelmos med selleri samt rødkålssalat med tranebær Tomatsuppe med pizzasandwich, lille pæremuffin og dagens frugt Stegt kyllingelår, gratinerede kartofler med selleri, samt salat med pastinak, pærer og kalvebacon. Fuldkornsbolle og dagens frugt Sandwich med kylling, kalvebacon, salat og karrydressing sms

13 5. Mad på skemaet Mad kan være mere end bare mad og kan bidrage til målopfyldelse i alle fag i folkeskolen. Mad kan være historiefortælling om traditioner, religioner og kulturer eller være udgangspunktet for debat om samfundets mangfoldighed og sociale vilkår. Man kan lære at regne, skrive, læse eller tale sprog med madopskrifter eller lære kemi med forskellige tilberedningsmetoder. Mad er noget bekendt og konkret for mange børn og giver dem en forståelsesramme, som de kan relatere til. At forstå kulturforskelle eller lave divisionsregnestykker kan være uoverskueligt og abstrakt. Men at tale om, hvorfor nogle spiser svinekød og andre ikke gør eller regne ud, hvor mange stykker tærterne skal skæres ud i, hvis man får 12 gæster og der er 3 tærter, kan måske være vejen til forståelse for mange. Det er derfor en oplagt mulighed at bruge maden som udgangspunkt i undervisningen, i tværfaglige forløb og i temauger på skolen. Spørgsmål til madudvalget I hvilke fag kan det give mening at inddrage mad og måltider som en del af undervisningen? Hvordan kan arbejdet med mad og måltider bidrage til målopfyldelse i skolens fag? Hvordan kan vi inddrage mad og måltider i undervisningen? Hvordan kan der skabes en faglig sammenhæng mellem EAT og hjemkundskab? Hvordan kan vi arbejde med mad og måltider på temadage/uger? Kan I forestille jer andre pædagogiske aktiviteter, som kan bidrage til at udvikle elevernes madmod og madglæde? Hvordan kan vi gøre mad og måltider til en naturlig del af skolens dannelsesprojekt? 13

14 Københavns Madhus Bastbygningen Ingerslevsgade København V t :