årsberetning

Transkript

1 årsberetning 2011

2 Dansk Fjernvarmes ISSN UDGIVER: Dansk Fjernvarme Merkurvej Kolding Tlf Fax mail@danskfjernvarme.dk DESIGN OG TRYK: Datagraf OPLAG: FOTOS OG ILLUSTRATIONER: Forside: Jesper Voldgaard. Side 5: FIF Marketing. Side 6-7: Steen Brogaard. Side 16-17: Evi Wilmus. Side 18-19: Lars Havn Eriksen. Side 20-21: Averhoff Energi Anlæg A/S. Side 28, 35: Nils Rosenvold. Side 32-33: Lars Holm/Baghuset. Øvrige fotos og illustrationer: Dansk Fjernvarme.

3 forord Fjernvarme helt tæt på Fjernvarme er den energiteknologi, der favner det hele. Sol, vind, geotermi, overskudsvarme, kraftvarme, affald, biomasse osv. Danmark er et fjernvarmeland. Her er mere end seks ud af ti husstande koblet på ledningsnettet. Tilmed er danske virksomheder internationalt førende inden for fjernvarme. Det forpligter. At være en så central spiller i energi forsyningen medfører, at såvel Dansk Fjernvarme som foreningens medlemmer aktivt tager del i debatten og i samfundsudviklingen. Dette er Dansk Fjernvarmes korte version af årsberet ningen for Alle emner er yderligere belyst på 3

4 Indhold 5 Varmens dag på årets koldeste dag 7 Kim Mortensen ny direktør i Dansk Fjernvarme procent VE i Barmarksværkerne skal vristes fri af høje priser 12 Skal hvile-i-sig-selv-princippet gælde i fremtiden 14 Forskning, udvikling og demonstration i mere faste rammer 16 Internationalt er øjnene åbnet for fjernvarme 19 Halmen regnet væk 20 Fjernvarmen gemmer på lagerkapacitet svarende til elbiler 22 Solvarme nok til at forsyne husstandes årsforbrug 24 Fjernvarmen leverede 131 procent energibesparelser billigst 26 Selvevaluering en revisor skal tjekke revisors arbejde 29 Kalkulationsrenten fik et nøk nedad 31 Grøde i geotermien 32 Gang i fjernvarmen 34 Årsregnskab for Sekretariatet 39 Bestyrelsen

5 februar Varmens dag på årets koldeste dag D et var tilfældigt, men alligevel perfekt timet. Varmens Dag den 5. februar blev holdt på årets koldeste dag, der rundede 25,6 graddage. Netop den dag blev der slået rekorder i fjernvarmeproduktion adskillige steder landet over. Det var første gang, der blev holdt Var mens Dag, hvor Regnar Regnorm og Mulle Muldvarp tog børnene med på opdagelse i fjernvarmens forunderlige verden. Interessen for at kigge indenfor på fjernvarmeværkerne var stor. Såle des måtte man i Esbjerg konstatere, at den til lejligheden opstillede pølsevogn blev tømt. Pølseman den skulle fremskaffe fire gange så mange pølser som forventet. I alt fik de deltagende værker besøg af næsten 5000 gæster, og der arbejdes på en endnu bredere opbakning til arrangementet i

6 6

7 september Kim Mortensen ny direktør i Dansk Fjernvarme D ansk Fjernvarme fik den 1. sep tember ny direktør. Forhenvæ rende folketingsmedlem Kim Mor tensen tog over efter Jørgen G. Jørgensen. Dansk Fjernvarme satte samtidig gang i en strategiproces, som skal målrette foreningen til fremtidens udfordringer og opgaver. Den solide faglige forankring skal videreudvikles, mens der bliver ar bejdet endnu tættere med de energipoli tiske opgaver, som eksempelvis de ener gipolitiske forhandlinger medfører. 7

8 hele året 100 procent VE i 2035 E nergipolitikerne har talt sam men, har holdt pause og har forhandlet intenst. Den nye energipolitiske aftale skulle have været på plads inden udgangen af 2011, men dette skete ikke. Alle, såvel politikere som interes senter fra energibranchen, har talt meget for en bred politisk aftale, da aftalen skal sikre rammerne for store fremtidige investeringer i energi- infrastrukturen. Der tegner sig dog et billede af nye 8 elementer. Af regeringsgrundlaget fremgår, at el- og opvarmningssekto rerne fra 2035 skal være 100 procent baseret på vedvarende energi. Altså farvel til kul, olie og naturgas. Et andet element er den nye forsy ningssikkerhedsafgift, som skal sikre penge i statskassen i stedet for de afgifter fra fossile brændsler, som for svinder. Forsyningssikkerhedsafgiften kommer til at ramme en almindelig fjernvarmehusstand med ca kr. årligt.

9 rmi bølgeenergi ermi bølgeenergi kompromis genergi solenergi kompromis solenergi bæred arb bæredygtig energi grøn renovering FJERNVARME VORES ENERGI energi renoveri JERNVARME VORES ENERGI arbejdspla varme grønne jobs nergisystemvarmepumper klim ng energisystem rigtig brændsel irigtig brændsel CO2-frit Danmark CO2-frit Danmark vindvind sse se grøn omstilling grøn omstilling klima langs farv farvel til ol sol sol vindm energibesparels energ farbare løsninger

10 10

11 hele året Barmarksværkerne skal vristes fri af høje priser V ejen ud af den onde spiral med dyre varmepriser, sure forbru gere og massiv negativ omtale for landets ca. 30 dyreste barmarks værker er solvarme og biomasse. Dertil kommer en fokuseret indsats med at nedbringe omkostningerne ved driften af de små barmarksværker. Det er konklusionerne på rappor ten Redningsplan små dyre natur gasfyrede fjernvarmeværker, som Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker fik udarbej det i Rapporten er udarbejdet af Rambøll. De dyre barmarksværker er generelt kendetegnet ved at have relativt lange ledningsnet per forbruger, forholdsvis få forbrugere, forholdsvis højt led ningstab og naturgas som brændsel Første skridt er konsulentbesøg hos de berørte værker for at få udarbejdet handlingsplaner for de enkelte bar marksværker. 11

12 hele året Skal hvile-i-sig-selv-princi H vordan skal fjernvarme reguleres i fremtiden? Det nuværende princip om hvile-sig-selv bliver ofte udfordret fra forskellige sider. Ea Energianalyse har udarbejdet en analyse af mulig hederne for regulering. 12

13 ppet gælde i fremtiden? Spørgsmålene er dermed rejst, om hele fjernvarmesektoren skal regu leres efter samme principper, når de grundlæggende forudsætninger er meget forskellige. Og hvad er de politiske krav? Dansk Fjernvarme ind går gerne i debatten. De nuværende regler efter Varmeforsyningsloven rummer en stor grad af forbruger beskyttelse, som Dansk Fjernvarme ikke ønsker at gå på kompromis med. Men kan der findes bedre regule ringsprincipper, så er foreningen klar til at være med. 13

14 hele året Forskning, udvikling og demonstration i mere faste rammer F orskning, udvikling og demon stration inden for fjernvarme har endnu aldrig fået tildelt øremær kede midler. Alligevel har fjernvarmens aktører formået at udvikle, teste og videreudvikle produkter, som ikke blot gør varmen for de 1,6 millioner danske husstande med fjernvarme billig, men også grøn. Det har også udviklet sig til 14 en markant industri. Danmark er netop inden for fjenvarmeindustrien interna tionalt førende. Et af de projekter, som i år har fået støtte fra Dansk Fjernvarmes F&Ukonto er Fjernvarmens Udviklingscen ters Strategi for forskning, udvikling og demonstration (FUD) inden for fjernvarme.

15 15

16 generelt Internationalt er øjnene åbnet for fjernvarme D er kan ganske let skæres drastisk ned på CO2-udledningen og energiforbru get i EU. Ved at gå over til kraftvarme og fjernvarme ville medlemslandene kunne skære en betydelig del af primærenergiforbru get væk. Den forståelse har hidtil manglet internatio nalt og især i EU. Men nu er skuden vendt. Såvel EU som det Internationale Energiagentur (IEA) peger lige netop på kraftvarme og fjernvarme som de midler, medlemslandene kan bruge til hurtigt at skære ned i energiforbruget. 37 procent af de efterspurgte energitjene ster er varme. Kun 21 procent er el. Varme er det, der reelt efterspørges mest. 16

17 17

18 generelt Halmen regnet væk 18

19 R egn, regn og atter regn i høsttiden. Kun 60 procent af den normale halmmængde blev bjærget i høsten Dette har skabt en kæmpe udfordring for de cirka 50 halmvarmeværker landet over. Omfordeling og ombyg ning af anlæg har været nødven dige tiltag for at sikre forsynings sikkerheden. Halmleverandørerne har erkendt, at landmændene skal påtage sig opgaven med at opbygge bufferlagre som sikkerhed. 19

20 generelt Fjernvarmen gemmer på lagerkapacitet svarende til elbiler V indmølleskoven vokser og vokser. I 2011 udgjorde vindmøllestrøm 28,2 pro cent af den samlede elproduktion. Men en tredjedel af denne strøm gik til eksport. Typisk falder elprisen, når det blæser meget. Vindmøller produ cerer el, når det blæser, og ikke, når der er behov. Derfor mangler energisystemet lagerkapacitet. 20 Den kapacitet findes faktisk i fjern varmen. Alene de decentrale kraft varmeværker rummer en lagerka pacitet svarende til elbilers batterier. Altså kan man gemme vindmøllernes overskudsstrøm fra blæsevejr og udnytte den til fjern varme, når der er behov. Indregner man de centrale værkers kapacitet, så svarer det til mere end elbilers batterier.

21 21

22 generelt Solvarme nok til at forsyne husstandes årsforbrug 22

23 N år solen skinner, luner det i Danmark. Det er i dag en sandhed, der kommer rigtigt mange fjern varmeforbrugere til gavn. Med udgangen af 2011 var der i alt 25 anlæg med kvadrat meter solpaneler i drift. Det tal mere end fordobles i 2012, så der cirka vil blive produceret, hvad der svarer til husstandes årlige forbrug. Det svarer til for bruget i en by som Varde. Sol er ren vedvarende energi. Når solen skinner, kan fjernvar meværket skrue ned for brænd selsforbruget. Flere steder arbejdes der med forsøgsprojekter med at lagre solenergien fra sommer til vinter. De mange solvarmeanlæg har ført en helt ny medarbejder skare ind i fjernvarmebranchen. Det er nemlig får, der afgræsser arealerne mellem solpanelerne. 23

24 generelt Fjernvarmen leverede 131 procent energibesparelser billigst I 2010 skulle samtlige fjernvarme værker for første gang levere ener gibesparelser. Samlet set skal fjern varmen årligt spare, hvad der svarer til årsforbruget i Randers. Men alt i alt leverede værkerne 131 procent af de krævede besparelser i Ikke nok med, at værkerne leve rede mere, end myndighederne for langer, det skete også til den billigste pris sammenlignet med de øvrige 24 energiformer som gas, olie og el resultatet er pt. ved at blive gjort op. Alt tyder på, at fjernvarmen igen op fylder kravene endda med ny rekord på procent. Energibesparelser er en disciplin, der er kommet for at blive. Energibesparelser indgår i energipolitiske sammenhænge, hvor målsætningen er at nedbringe brænd selsforbruget og gøre el- og opvarm ningssektorerne fossilfrie.

25 Energi besparelser 25

26 generelt Selvevaluering en revisor skal tjekke revisors arbejde D et sker kun en enkelt gang. Men fjernvarmeværkerne skal have en ekstern revisor til at tjekke, om værkets sædvanlige revi sor har udført sit arbejde ordentligt. Det er konsekvensen af den såkaldte selvevaluering, som er en afledt effekt af Energitilsynets gennemgang af vær kernes regnskabsaflæggelse i Region Midtjylland. 26 Fra myndighedernes side konsta terede man, at mange værker ikke overholdt varmeforsyningslovens regn skabsbestemmelser. Derfor blev der strammet op på kontrollerne af værker nes regnskabsaflæggelse. Og en afledt effekt er, at der skal en ekstern revisor til at kontrollere den sædvanlige revi sors arbejde. Dog kun en enkelt gang.

27 27

28 28

29 generelt Kalkulationsrenten fik et nøk nedad F lere års massivt pres bar frugt. Det lykkedes at få Finansministe riet til at gå med til en sænkning af den såkaldte kalkulationsrente. En rente, der skal benyttes ved samfunds økonomiske beregninger af et fjern varmeprojekt. Renten var før 6 procent, men blev sænket til 5 procent. Det er langt fra de rentesatser, som samfundet reelt opererer med. Men alligevel viste sænkningen sin effekt aldeles omgå ende. To solvarmeanlæg i henholdsvis Helsinge og Vejby-Tisvilde blev således godkendt. Naturgasselskabet trak sine klager tilbage som direkte følge af ren tesænkningen. Dansk Fjernvarme arbejder stadig for at sænke rentesatsen yderligere, så den kan komme ned på 3-3,5 procent. 29

30 30

31 fremtiden Grøde i geotermien D ybt nede i jorden gemmer sig en enorm ressource. Geotermisk varme har hidtil kun været i brug i mindre skala, men nu har Ener gistyrelsen givet hele ni tilladelser til at foretage boringer dybt ned i under grunden for at finde ud af, hvor meget brugbart varmt vand, der kan pumpes op og udnyttes til fjernvarme. I Sønderborg forventes fuldskala anlægget taget i brug i Prøvebo ringerne er godt i gang i Viborg, mens Skive og Tønder står for tur. Op til 20 procent af den samlede fjernvarme kan i fremtiden komme fra geotermi. Men stadig er der en barriere, der sinker det helt store gennembrud. En statslig garantiordning er en nød vendighed, før fjernvarmeværkerne kan gå i gang med prøveboringerne. 31

32 generelt Gang i fjernvarmen D ansk Fjernvarmes landsmøde 2011 slog igen-igen rekord med hele 1915 deltagere. Fjernvarmeprisen 2011 gik til Region Midtjylland, som arbejder målrettet for en fossilfri fremtid og heri inddrager fjernvarme som et af de væsentligste redskaber. Der var 4500 kursister, mødedel tagere med mere på besøg i Fjern varmes Hus i

33 33

34 generelt Årsregnskab for 2011 F oreningens regnskab udviser i 2011 et mindre underskud på kr. Underskuddet skyldes primært ekstraudgifter på nyt IT-udstyr og EDB-administrations systemer i Fjernvarmens Hus samt ekstraomkostninger i forbindelse med analyser og projekter. Budgettet for 2012 udviser et under skud på 1,045 mio. kr. Dette skal ses i forhold til et behov for fremadrettet at styrke konsolideringen af foreningens 34 økonomi, herunder styrkelse af egen kapitalen. Herudover skal foreningen fra 2015 forberede begyndende afdrag på bygningen samt evt. ændring af bygningens afskrivningsprofil. Udover konsolideringen forventer foreningen i 2012 og 2013 at udvide aktiviteterne med en ny analyseenhed og foreslår derfor en samlet kontin gentstigning på ca. 15 % udover den normale inflationsregulering.

35 35

36 årets tal Årsregnskab for 2011 Resultatopgørelse t.dkk 2011 t.dkk 2010 Nettoomsætning Andre eksterne omkostninger Bruttofortjeneste Personaleomkostninger Af- og nedskrivninger af anlægsaktiver Resultat før finansielle poster Finansielle poster, netto Ordinært resultat, der overføres til næste år 36

37 Balance 31. december t.dkk 2011 t.dkk 2010 Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Tilgodehavender Likvide beholdninger Egenkapital Hensættelser Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt

38 sekretariatet D irektør Kim Mortensen, Inter national chef Birger Lauersen, ErhvervsPhD-stipendiat Lars Grubbe Dietrichson, Afdelingsleder Søren Schmidt Thomsen, Juridisk kon sulent Karen Marie Nygaard, Teknisk konsulent Henrik Andersen, Økonomisk konsulent Birgitte V. Faaborg, Øko nomisk konsulent Anders Jespersen, Teknisk konsulent Mogens H. Nielsen, Teknisk konsulent Hans Jørgen Ras mussen, Teknisk konsulent John Tang, Afdelingsleder Mette Hansen, Uddan nelseskonsulent Gunhild Seested, Kursuskoordinator Jette Drud, Chefse 38 kretær Inger Gai, Direktionsassistent Brit Kjærsgaard, Informationssekretær Jytte Hensen, Webansvarlig Mette Klit gaard, Journalist Flemming Rasmussen, Redaktør Lone Völcker, Pressechef Torben Sørensen, Regnskabschef Lars Busk, Regnskabsassistent Dianna Wichmann, Administrativ gruppeleder Henny Thomsen, Administrativ medar bejder Gunnar Esbensen, Administrativ medarbejder Tove Just, Administrativ medarbejder Elna Kjærsgaard. Find kontaktoplysninger på med arbejderne i sekretariatet på www. danskfjernvarme.dk.

39 bestyrelsen F ormand Uffe Bro, Løgstør Fjernvarmeværk, politisk næstformand Lars Chr. Lilleholt, Fjernvarme Fyn, teknisk næstformand Inga Thorup Madsen, CTR, Steen Dahlstrøm, TRE -FOR, Torkild Kjærsgaard, Skanderborg Fjernvarme, Steffen Agger, Forsyning Helsingør - Varme, Søren Edlefsen, Assens Fjernvarme, Christian Hagelskjær, Energi Viborg, Bjarne Munk Jensen, Af faldvarme Århus, Freddie H. Madsen, Esbjerg For syning, Albert Pedersen, Nyborg Forsyning og Ser vice, Thomas Lykke Pedersen, Nordforbrænding, Kim Selch, Billund Varmeværk, Lars Therkildsen, KE Varme, Per Sørensen, Hjørring Varmeforsyning. Dansk Fjernvarmes medlemmer kan følge be styrelsens arbejde på 39

40 Fjernvarmen kostede i 2011 Fjernvarme kroner for et standardhus med et forbrug på 18,1 MWh. kort og godt 1,6 mio. husstande har fjernvarme, har varmepumper, har træpillefyr. Der er nu brændeovne i Danmark. En undersøgelse hos Hobro Varmeværk viste, at huse med fjernvarme og brændeovne havde et større forbrug af fjernvarme på hele 39 procent. Uhensigtsmæssig adfærd er hovedårsagen, viser undersøgelsen. Fjernvarmen er 46 % VE.