Idrætsfaciliteter. i Gentofte Kommune 2002

Transkript

1 Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002 en status- og analyserapport af nuværende idrætsfaciliteters anvendelse og potentielle faciliteters udformning og placering

2 Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002 en status- og analyserapport af nuværende idrætsfaciliteters anvendelse og potentielle faciliteters udformning og placering Institut for Idræt Københavns Universitet

3 Projekt Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002 Laura Munch, Institut for Idræt, Københavns Universitet 2002 Design & layout: Allis Skovbjerg Jepsen Fotos: Henrik Holst for Fritidsafdelingen, Gentofte Kommune Institut for Idræt, Københavns Universitet Nørre Allé Copenhagen N Telefon: Telefax: IFI@ifi.ku.dk Hjemmeside: Projektet er rekvireret af Kultur- og Fritidsudvalget i Gentofte Kommune og gennemført i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund og Institut for Idræt, Københavns Universitet Projektet er udarbejdet af stud.scient. Laura Munch, Institut for Idræt, Københavns Universitet

4 Indhold INDHOLD...3 RESUMÉ...5 INDLEDNING...13 I. Baggrund 13 II. Styregruppen 14 III. Undersøgelsens formål 14 IV. Undersøgelsens metode 16 V. Rapportens opbygning 18 KARAKTERISTIK AF GENTOFTE KOMMUNE Fakta om Gentofte Kommune Sammenligning med Gladsaxe Kommune Idræts- og bevægelsesfaciliteter 29 i Gentofte Kommune 29 IDRÆTTEN NU OG I FREMTIDEN DEL I. KVALITATIV DEL DET NORDØSTLIGE GENTOFTE Beskrivelse af det nordøstlige Gentofte Brugergrupper, faciliteter og behov Dialogmødet som udviklingsproces Fremtidige krav Forslag til udviklingsmuligheder Forslag til fremtidige handlinger Perspektivering 71 GENTOFTE STADION Beskrivelse af Gentofte Stadion Brugergrupper, faciliteter og behov Dialogmødet som udviklingsproces Fremtidige krav Forslag til udviklingsmuligheder Forslag til fremtidige handlinger Perspektivering 107 3

5 Indhold DEL II. KVANTITATIV DEL IDRÆTSANLÆG I GENTOFTE KOMMUNE Den geografiske fordeling af idrætsfaciliteterne Idrætsbyggeriets 3 perioder Sammenligning af facilitetsstatus 121 SAMLET VURDERING OG PERSPEKTIVERING OPGØRELSE OVER IDRÆTSANLÆG I GENTOFTE KOMMUNE LITTERATUR TABEL- OG FIGURLISTE BILAG 1: INTERVIEWPERSONER BILAG 2: DELTAGERE I DIALOGMØDER

6 Resumé Formål Undersøgelsen, Idrætsfaciliteter i Gentofte Kommune 2002, er gennemført i et samarbejde mellem Institut for Idræt ved Københavns Universitet, Danmarks Idræts-Forbund og Fritidsafdelingen ved Børne-, Skole- og Fritidsforvaltningen i Gentofte Kommune. Udmøntet i en status- og analyserapport over nuværende idrætsfaciliteters anvendelse og potentielle faciliteters udformning og placering, er formålet at: < Undersøgelsen skal indgå som en del af det politiske beslutningsgrundlag vedrørende investeringer i nuværende og fremtidige idrætsanlæg. < Undersøgelsen skal medvirke til at styrke dialogen i kommunen om fremtidens idrætsfaciliteter. < Undersøgelsen skal medvirke til, at der skabes et udgangspunkt for en fremtidig strategi for udviklingen af idrætsområdet i Gentofte Kommune. Udgangspunktet for undersøgelsen har været, at udviklingen af kommunens idrætsog bevægelsesfaciliteter skal ske i dialog med borgerne. Men for overhovedet at kunne indlede en dialog, har det været nødvendigt at tage afsæt i selve Gentofte Kommune. Byen Beliggende nord for København, dækker Gentofte over et areal på 26 km 2. Kommunen afgrænses mod øst af Øresund og besidder således kyststrækning fra Tuborg Havn i syd til Bellevue Strandbad i nord, ligesom den er rig på parker, søer, skov og moseområder. Helsingørmotorvejen gennemløber den vestlige del af kommunen, og tre S-togsnet passerer ligeledes gennem kommunen. Byens kultur- og fritidsliv byder på mange muligheder. Man kan gå på et af kommunens 6 biblioteker, i Gentofte Kino, i Bellevue Teater eller på Øregård Museum m.m. En ungdomsskole, en musikskole og en drama- og billedskole tilbyder frivillig undervisning til børn og unge, mens godt voksne borgere i 2001 deltog på undervisningshold under 16 forskellige oplysningsforbund i Gentofte Kommune. Folkeskolerne i Gentofte Kommune er dels som følge af stigende befolkningstal, og dels som følge af en generel nedslidning, i disse år genstand for et større udviklingsprojekt, SKUB (SkoleUdBygning). Projektet tager sigte på, at udbygge skolerne og forbedre de fysiske rammer, med det formål at opnå et fremsynet skolevæsen, der har børnene i centrum og skaber et bedre læringsmiljø. I forbindelse med projektet, er der blevet opført en ny skole, Hellerup Skole, således at der nu ligger 11 folkeskoler i kommunen. 5

7 Resumé Borgerne Med sine indbyggere pr. km 2, er Gentofte en af de tættest befolkede kommuner i Danmark. Over en 10-årig periode, vil befolkningstallet i kommunen øges med 6,5%, fra indbyggere i 2002 til indbyggere i Befolkningsprognoser viser, at stigningen særligt vil gøre sig gældende i aldersgrupperne 6-24 år og år. Gentofte vil således i løbet af de næste 10 år, blive en kommune med: 1. 20% flere børn i aldersgruppen 6-15 år % flere unge i aldersgruppen år % flere voksne i aldersgruppen år % flere ældre i aldersgruppen år. I Gentofte finder man landets 3. største udskrivningsgrundlag pr. indbygger, samt landets 7. laveste beskatningsniveau. Da 36% af borgerne har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens det i Københavns Amt kun er 17% af borgerne som har tilsvarende uddannelsesniveau, vil befolkningssammensætningen i løbet af de næste 10 år, være karakteriseret ved at bestå af mange børn og unge, og mange veluddannede og velhavende ældre. Idrætten I 2001 var der i Gentofte Kommune, 56 idrætsforeninger med et samlet medlemstal på , hvoraf var under 19 år. Således er godt 90% af kommunens 6-19-årige borgere, medlem af en idrætsforening. 1 Den foreningsorganiserede idrætsdeltagelse i Gentofte Kommune, adskiller sig med hensyn til aktivitetsvalg fra resten af landet. Således dyrker 15% af de foreningsaktive under 19 år tennis, som dermed er den næst mest foretrukne idrætsgren, mens aktiviteten end ikke indgår i en top-7 på landsbasis. Blandt gruppen over 19 år, er der ca. 26% som spiller tennis, hvilket gør tennis til den mest foretrukne foreningsorganiserede idrætsaktivitet blandt voksne i Gentofte. På landsbasis figurerer aktiviteten end ikke i en top-10 over de mest foretrukne aktiviteter (dog såvel foreningsorganiserede som selvorganiserede aktiviteter) blandt voksne. Endvidere adskiller særligt ridesport og sejl-/rosport sig fra aktivitetsbilledet på landsplan. Således er ridesport og sejlads henholdsvis den 3. og 7. mest foretrukne idrætsgren blandt de foreningsaktive under 19 år, mens ridesport, rosport og sejlads blandt de foreningsaktive over 19 år, indtager henholdsvis en 2., 4. og 5. plads over de mest foretrukne aktiviteter i kommunen. Den foreningsorganiserede idrætsdeltagelse er således karakteriseret ved valg af de såkaldte livsstilsidrætter. Men mængden og typen af idrætsfaciliteter i kommunen, afspejler selvfølgelig også aktivitetsvalget. 1 Man skal være opmærksom på, at der her ikke er taget højde for dobbeltregistrering i forbindelse med enkeltpersoners samtidige medlemsskab af flere idrætsforenigner. 6

8 Resumé I Gentofte Kommune er der ca. 30 idrætsanlæg, hvoraf de 18 er kommunale anlæg med selvforvaltning. Ser man nærmere på typen af idrætsanlæg, er kommunen særligt karakteriseret ved at have 6 rideanlæg, 6 tennisanlæg (i alt 45 baner) og 17 klubhuse, hvoraf hele 13 benyttes af søsportsforeninger. Endvidere råder kommunen over 1 atletikanlæg, 3 badmintonhaller, 27 fodboldbaner, 1 cricketanlæg, 1 frilufts- og søbad, 1 fægtesal, 18 gymnastiksale, 6 idrætshaller og -sale, 1 ishal, 2 lystbådehavne, 1 multibane, 6 petanqueanlæg, 2 rullehockeybaner, 1 skateranlæg, et skydeanlæg, 1 softballanlæg og en svømmehal. Undersøgelsen Undersøgelsen er delt op i en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del består af en opgørelse og vurdering af de kommunale og private idrætsanlægs tilstand og anvendelse, hvor data primært er indsamlet af Fritidsafdelingen i Børne-, Skoleog Fritidsforvaltningen i Gentofte Kommune. Den kvalitative del, består af en analyse af fremtidige facilitetsudviklingsmuligheder i det nordøstlige Gentofte, med udgangspunkt i Skovshoved, samt på Gentofte Stadion. Data til den kvalitative analyse er indhentet dels ved informantinterviews med en række nøglepersoner fra relevante brugergrupper, og dels ved afholdelse af dialogmøder med en række af undersøgelsesområdernes interessenter som aktører. Den kvantitative del En opdeling af Gentofte Kommune i 4 distrikter, skaber et billede af idrætsfaciliteternes geografiske fordeling i kommunen. Opdelingen svarer til distriktsinddelingen for kommunens skoler og småbørnsinstitutioner. En opdeling der er valgt, dels fordi den skaber et overblik over kommunen der er særlig relevant set i forhold til hvor børnene i kommunen færdes, og dels i forhold til et fremtidigt øget samarbejde mellem skole, institutioner og foreningsliv, med henblik på en optimeret udnyttelse af kommunens idrætsfaciliteter. Af denne opdeling fremgår det, at distrikt 4, der strækker sig fra Mariebjerg Kirkegård i nord til Emdrup Sø i syd og afgrænses af kommunegrænsen mod vest og Lyngbyvejen/Bernstorffsvej mod øst, huser betydeligt færre idrætsfaciliteter end de øvrige 3 distrikter og dermed det øvrige Gentofte. Trods det faktum, at distriktet der har Vangede som centrum, huser 3 kommuneskoler med i alt elever i skoleåret 2001/2002, er der i distriktet kun adgang til 9 fodboldbaner, 1 idrætshal og 6 gymnastiksale fordelt på de tre skoler. (I distriktet ligger endvidere en multibane på B1903 s anlæg. Men denne benyttes alene af Idrætsfritidsklubben Olympia, som har til huse samme sted.) Gentofte Stadion ligger dog forholdsvis tæt på, men på den anden side af Lyngbyvej i lighed med distriktets ene hal og 4 fodboldbaner, hvilket kan have betydning for børns adgang til idrætsaktiviteterne der. Således er det klart begrænset, hvad man kan dyrke af idrætsaktiviteter i det pågæl- 7

9 Resumé dende område. Da distriktet endvidere har en høj koncentration af forskellige boligformer og dagcentre for ældre, foreslås det at aktivitetsbehovet i området nærmere undersøges, og at eventuelle nyetableringer og ombygninger især tager sigte på småbørn, skolebørn og ældre. I den kvantitative del, er idrætsfaciliteterne endvidere blevet fordelt i forhold til opførelsesår. Af denne fordeling fremgår det, at knap halvdelen af idrætsfaciliteterne i Gentofte Kommune er opført i perioden , og heraf langt de fleste i 1930 erne og 1940 erne. Udover at det medfører et tiltagende øget renoveringsbehov, har det også betydning for mulighederne for aktivitetsudvikling. Hvor faciliteterne i 1930 erne og 40 erne alene blev bygget med henblik på at skulle kunne rumme en enkelt aktivitet, som eksempelvis badmintonhallen, er der med det øgede kapacitetspres behov for at faciliteterne kan udnyttes til flere idrætslige formål. Endvidere rummer nutidens samfund et stigende krav til en kobling mellem arbejds-, familieog fritidsliv. Det medfører, at man ikke alene skal kunne spille badminton på faciliteten. Men man skal måske også have mulighed for at lave sociale aktiviteter og have adgang til computer, således at forældrene f.eks. kan løse arbejdsopgaver mens de venter på at børnene blive færdige med træningen. Det betyder ikke at faciliteterne skal udbygges, men det betyder at man med fordel kan afsætte midler til ombygning af eksisterende anlæg, således at man opnår fleksible og forandringsparate anlæg, anlæg der kan give rum til mange forskellige og til tider flygtige aktiviteter. Et allerede eksisterende eksempel på dette, er Gentofte Badminton Klubs badmintonhal, der ved etablering af rekvisitter til basketball, volleyball og håndbold m.m., er blevet gjort anvendelig til blandt andet skolebrug. En anden mulighed, er omlægning af nogle af skolernes græsboldbaner, til kunstgræsbaner. Kunstgræsbaner kan benyttes året rundt og udsættes trods øget brug, for mindre slidtage end almindelige græsbaner. Udover mindsket driftsomkostninger vil en sådan omlægning medføre at flere brugergrupper vil kunne benytte skolebanerne, uden at være til gene for banernes kernebrugere, skolerne. Den kvalitative del Informantinterviewene og dialogmøderne har været omdrejningspunktet i de kvalitative analyser. Udover at få klarlagt de forskellige brugergruppers behov, har hensigten med dialogmøderne været at få etableret et dialogforum, der skal være startskuddet til den dialog der i de kommende år skal foregå mellem forvaltning, politikere og brugere med henblik på udvikling af idræts- og bevægelsesfaciliteter i Gentofte Kommune. De forskellige brugergruppers samtidige tilstedeværelse ved dialogmøderne, skaber en genvej til gensidig forståelse for hinandens behov og til en forståelse af nødvendigheden af at finde frem til fælles løsninger på områdernes facilitetsproblemer. Ved på denne måde tidligt at inddrage de forskellige interessenter i udviklingsprocessen, opnår man at flere funktioner bliver sat i spil og bragt ind i de enkelte faciliteter. Herved opnås en bredere lokal opbakning til at få faciliteterne til 8

10 Resumé at fungere optimalt og til alles tilfredshed, ligesom sammensætningen af mødedeltagernes mange forskellige kompetencer og ressourcer, medvirker til at løfte det endelige resultat op på et højere niveau. Det første undersøgelsesområde, det nordøstlige Gentofte, strækker sig fra Charlottenlund Strandpark i syd til Bellevue Strandpark i nord, og afgrænses mod vest af Skovgårdsvej/Ordruphøjvej. Området er udvalgt med udgangspunkt i Skovshoved, fordi man blandt brugerne der, bliver mødt med stigende krav til kvalitet og kvantitet på anlæggene. Flere af områdets idrætsforeninger og skoler oplever et øget kapacitetspres på idrætsfaciliteterne. Med relativt begrænsede friarealer til rådighed, har Gentofte Kommune således ønsket en række forslag til alternative udviklingsmuligheder af idræts- og bevægelsesfaciliteter i det nordøstlige Gentofte, sammenholdt med at to af områdets skoler, Skovshoved Skole og Skovgårdsskolen skal ombygges/udbygges i På baggrund af afholdte informantinterviews og dialogmøder, er en række af brugergruppernes behov blevet synliggjort. Således har idrætsforeningerne på havnen, behov for at få udvidet omklædningskapaciteten, ligesom presset på klubrumsfaciliteter, møderumsfaciliteter og opbevaringsplads til materiel er udtalt. Skovshoved Skole og Skovgårdsskolen har særligt behov for øget halkapacitet, øget udendørs kapacitet og udvikling af skolegårdene. Endelig har Skovshoved Idrætsforening behov for en kunstgræsbane, samt indendørs og udendørs tennisbaner. Men også de selvorganiserede bruger har behov, ligesom de organiserede brugere med fordel kan anvende mindre faciliteter i undersøgelsesområdets rekreative områder. Således forekommer der at være behov for mindre bevægelsesfaciliteter på små lokale arealer, mødesteder for de unge, en udvikling af Charlottenlund Fort med henblik på at gøre området mere anvendeligt for børn og unge, mulighed for organiseret udnyttelse af skoven, computercafé i forbindelse med Skovshoved Idrætsforening, mobile faciliteter og sidst men ikke mindst, et udtrykt behov for etablering af et formelt/uformelt netværk med henblik på den fremtidige udvikling af områdets idræts- og bevægelsesfaciliteter. Det andet undersøgelsesområde, Gentofte Stadion, indbefatter udover selve Gentofte Stadion også Jægersborg Boldklubs klubhus, Gentofte Badminton Klubs badmintonhal og skaterområdet nord for stadion. Undersøgelsesområdet er udvalgt, fordi behovet for en samlet udviklingsplan er stigende som følge af vækst i brugertal, såvel som en generel nedslidning af en række delområder gør sig gældende. Behovene der her er kommet til syne ved de afholdte informantinterviews og dialogmøder, er blandt andet følgende: De hvide sportsgrene (ishockey, kunstskøjteløb og curling) påpeger behovet for en ekstra ishal. De grønne sportsgrene (de udendørs aktiviteter), påpeger dels behov for klubhusudvidelse i forbindelse med Jægersborg Boldklubs klubhus, ligesom der er behov for en renovering/udvikling/omlægning af opvisningsbanen, der alene udgør et areal på km 2. Skaterområdet mangler adgang til toiletforhold 9

11 Resumé og vand, en opholdsterrasse og belysning af området, støjdæmpende foranstaltninger, samt en generel forskønnelse af området. Børneinstitutionerne fremhæver at mangle opbevaringsplads til materialer på Stadion, en multibane, samt et mobilt gulv til ishallen, så den kan anvendes til andre aktiviteter end skøjteløb. Erhvervslivet ønsker særligt, øget adgang til stadion i morgentimerne og i de sene eftermiddagstimer. Derudover påpeges det på tværs af brugergrupper, at der er behov for øget opbevaringsplads til materialer, at der opføres en opvisningshal med tilhørende møde- og klubrumsfaciliteter, at der opføres et sportshotel, der blandt andet kan benyttes som konferencecenter, at der etableres forældre-/trænerfri områder til børn og unge, at der etableres børne-/forældreaktiveringsmuligheder, at målet med eventuelle nyetableringer og ombygninger bliver multiple anvendelsesmuligheder, og at selve stadion generelt bliver et mere tilgængeligt og åbent område. Idékatalog Undersøgelsens status- og analyserapport påpeger en række udviklingsmuligheder, oplistet i et idékatalog. Der foreslås blandt andet følgende kortsigtede løsninger: < Udarbejdelse af et stamskema til ajourføring af kommunens idrætsanlægs tilstand og anvendelse. < Undersøgelse af aktivitetsbehovet i distrikt 4 (Gentofte Vest/Vangede). < Omlægning af en eller flere skolebaner til kunstgræs. < Etablering af kunstgræsbane på Krøyersvej i Skovshoved. < Udvikling af skolegårdene på Skovshoved Skole og Skovgårdsskolen. < Udvikling af Charlottenlund Fort/Charlottenlund Strandpark til et rekreativt område med øget mulighed for idræts- og bevægelsesaktiviteter, herunder skabe et kvalitativt tilbud til områdets børn og unge. < Forskønnelse og optimering af skaterområdet. < Igangsætning af samarbejde om udnyttelse af eksisterende faciliteter på tværs af skole, forening, institution, erhverv m.m. Endvidere påpeges blandt andet følgende langsigtede løsninger: < Projektering af en helhedsplan for udviklingen af Gentofte Stadion. < Projektering af en helhedsplan for udviklingen af Skovshoved Havn. < Projektering af en indendørs idrætsfacilitet i Skovshoved. < Planlægning og prioritering af fremtidige anlægsinvesteringer. < Formulering af en idrætspolitik for Gentofte Kommune. Idrætspolitik En kommune med en størrelse som Gentofte og et idrætsliv så rigt som det Gentofte frembyder, bør have en idrætspolitik. En idrætspolitik der kan strukturere de frem- 10

12 Resumé tidige prioriteringer og satsningsfelter på idrætsområdet i Gentofte Kommune. En idrætspolitik der kan fungere som styringsredskab for såvel politikere som brugere og forvaltning. Idrætspolitikken er ikke alene en del af kulturpolitikken, den er også en del af andre politikområder. Når idrætten løftes, får det betydning for sundhedspolitikken, for socialpolitikken, for ældrepolitikken for skole-/uddannelsespolitikken osv. Derfor skal idrætten også løftes på tværs af såvel forvaltninger som brugergrupper, ligesom det lokale engagement og de lokale ressourcer skal udnyttes. Sker dette, vil man få en idrætspolitik, der kan virke til fordel for byen, borgerne og idrætten. 11

13 Indledning

14 Indledning Denne rapport handler om idrætslivet i Gentofte Kommune. Den handler om idrætsfaciliteterne, den handler om idrætsaktiviteterne, den handler om brugerne og ikke mindst, så handler den om fremtiden. Stigende befolkningstal, øget idrætsdeltagelse og mange ældre faciliteter, sætter en dagsorden præget af kapacitetspres. Spørgsmålet der uafværgeligt må stilles er: Hvordan kan rammerne om idrætslivet i Gentofte Kommune, bringes på niveau med fremtidige behov? Med udgangspunkt i byen og dens borgere, bidrager rapporten til at tegne et billede af, hvorledes der kan skabes et godt idræts- og bevægelsesliv i Gentofte Kommune. I. Baggrund Projektet er formuleret af og gennemført i et samarbejde mellem Institut for Idræt ved Københavns Universitet, Danmarks Idræts-Forbund og Gentofte Kommunes Børne-, Skole- og Fritidsforvaltning. Baggrunden for projektet skal findes i Kultur- og Fritidsudvalgets visioner for fritidsog idrætsområdet i Gentofte Kommune: Alle borgere, uanset alder, skal have mulighed for at deltage aktivt i et varieret fritidsliv, hvor der er indflydelse på aktivitetsmulighederne, og hvor initiativtagerne i dialog med kommunen til stadighed søger at tilpasse rammer og muligheder efter efterspørgslen. 2 Det er således et overordnet mål for Kultur- og Fritidsudvalgets ressortområde at tilpasse de fysiske rammer i dialog med idrætsforeningernes repræsentanter. I forbindelse med budget 2002 er dette udmøntet i et konkret resultatkrav, der hedder: Der skal udarbejdes en status- og analyserapport over nuværende idrætsfaciliteters anvendelse og potentielle faciliteters udformning og placering. I januar 2002 fik Danmarks Idræts-Forbund, i samarbejde med Institut for Idræt ved Københavns Universitet, således i opdrag at udføre en kvantitativ og kvalitativ analyse af idrætsfaciliteterne i Gentofte Kommune. Opgaven lød, at der skulle udarbejdes dels en facilitetsstatus en opgørelse over de kommunale og private idrætsanlægs tilstand og anvendelse, og dels en kvalitativ 2 Gentofte Kommune, Budgetmappe II 2002, Kultur- og Fritidsudvalget (pkt.7) , afsnit B, s. 50, l

15 Indledning analyse af fremtidige muligheder for facilitetsudvikling i det nordøstlige Gentofte og på Gentofte Stadion. Nærværende rapport vil indgå som en del af det politiske beslutningsgrundlag vedrørende investeringer i nuværende og fremtidige idrætsanlæg. Det har endvidere været et ønske, at processen med at udarbejde rapporten skal medvirke til at styrke dialogen i kommunen om fremtidens idrætsfaciliteter. II. Styregruppen I forbindelse med projektets start blev der nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra projektets tre parter: Niels Henriksen, Fritidschef, Fritidsafdelingen, Børne-, Skole- og Fritidsforvaltningen, Gentofte Kommune. Jan Nielsen, Specialkonsulent, Danmarks Idræts-Forbund. Else Trangbæk, Lektor, Institut for Idræt, Københavns Universitet Styregruppen blev nedsat med det formål løbende at opkvalificere og udvikle undersøgelsen, ligesom styregruppen har fungeret som sparringspartner for projektets medarbejder, stud.scient. Laura Munch, specialestuderende ved Institut for Idræt, Københavns Universitet. III. Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er, at: < Undersøgelsen skal indgå som en del af det politiske beslutningsgrundlag vedrørende investeringer i nuværende og fremtidige idrætsanlæg. < Undersøgelsen skal medvirke til at styrke dialogen i kommunen om fremtidens idrætsfaciliteter. < Undersøgelsen skal medvirke til, at der skabes et udgangspunkt for en fremtidig strategi for udviklingen af idrætsområdet i Gentofte Kommune. Med udgangspunkt i formålet er undersøgelsen delt op i en kvantitativ og en kvalitativ del: Den kvantitative del udgøres af en facilitetsstatus, der har til formål at understøtte 14

16 Indledning beslutningsprocesser vedrørende fremtidige prioriteringer på idrætsfacilitetsområdet i Gentofte Kommune. Med en opgørelse over de kommunale idrætsfaciliteters tilstand og anvendelse, ønsker man således at få skabt et overblik over de mange og forskellige typer idrætsanlæg i kommunen og samtidig få påpeget muligheder og mangler med henblik på en langsigtet planlægning på idrætsområdet. Den kvalitative del udgøres af en analyse af fremtidige muligheder for facilitetsudvikling i det nordøstlige Gentofte og på Gentofte Stadion. Formålet med denne analyse er at give et bud på dels, hvordan man kan få skabt flere idrætsfaciliteter, der passer til fremtidige behov, og dels hvordan anvendelsen af idrætsfaciliteterne kan indtænkes i en større helhed, således at der skabes bedre sammenhæng mellem skole-, forenings- og fritidsliv, så flere vil kunne få gavn af de enkelte faciliteter. Undersøgelsesområderne De to undersøgelsesområder er udvalgt af Fritidsafdelingen i Gentofte Kommune og godkendt i kommunens Kultur- og Fritidsudvalg: Gentofte Stadion: Undersøgelsesområdet omfatter, udover selve Gentofte Stadion, også Jægersborg Boldklubs klubhus, Gentofte Badminton Klubs badmintonhal og skaterområdet nord for stadion. Området er udvalgt fordi, at behovet for en samlet udviklingsplan for området er stigende som følge af vækst i brugertal, såvel som en generel nedslidning af en række delområder gør sig gældende. Det nordøstlige Gentofte: Undersøgelsesområdet strækker sig fra Charlottenlund Strandpark i syd til Bellevue Strandpark i nord, og afgrænses mod vest af Skovgårdsvej/Ordruphøjvej. Området er udvalgt med udgangspunkt i Skovshoved, fordi man blandt brugerne i området bliver mødt med stigende krav til kvalitet og kvantitet på anlæggene. Flere af områdets idrætsforeninger og skoler oplever et øget kapacitetspres på idrætsfaciliteterne. Med relativt begrænsede friarealer til rådighed ønsker Gentofte Kommune en række forslag til alternative udviklingsmuligheder af idræts- og bevægelsesfaciliteter i det nordøstlige Gentofte, sammenholdt med at to af områdets skoler, Skovshoved Skole og Skovgårdsskolen, skal ombygges/udbygges i

17 Indledning IV. Undersøgelsens metode Undersøgelsens metode er udarbejdet i overensstemmelse med de 4-årige mål for udviklingen af kommunens frivillige foreningsliv, opstillet af Kultur- og Fritidsudvalget i Gentofte Kommune: Mål for foreningsområdet: - At Kultur- og Fritidsudvalget i dialog med idræts- og spejderforeningernes repræsentanter søger at tilpasse de fysiske rammer og tilskudskriterier efter behovet. - At styrke samarbejdet mellem idrættens repræsentanter og Kultur- og Fritidsudvalget om ombygning og udvidelse af eksisterende idrætsfaciliteter, om opførelse af nye idrætsfaciliteter samt om skoleudbygningsprojektet. - Indenfor de givne økonomiske rammer at vedligeholde de nuværende og eventuelt kommende idrætsanlæg og spejderhytter på en sådan måde, at de fremstår i en god og velfungerende stand. 3 Undersøgelsen er derfor tilrettelagt med udgangspunkt i, at det på sigt er brugerne, der i samarbejde med kommunens forvaltning og politikere skal udvikle fremtidige idrætsfaciliteter og -aktiviteter i Gentofte Kommune. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten har man således i projektets styregruppe valgt at supplere de kvantitative data med en kvalitativ datamængde, indhentet via en række informantinterviews og via afholdelse af dialogmøder med repræsentanter for udvalgte brugergrupper i henholdsvis i det nordøstlige Gentofte og på Gentofte Stadion. Kvantitative data De kvantitative data er indsamlet af Fritidsafdelingen ved Børne-, Skole- og Fritidsforvaltningen i Gentofte Kommune. Fritidsafdelingen har blandt andet bidraget til undersøgelsen med informationer om antal foreninger, antal medlemmer, antal og type anlæg, vurdering af anlæggenes tilstand, ydede tilskud, budgetter for fritidsområdet m.m. Disse data er dels blevet anvendt til at kortlægge undersøgelsesområdet, og dels anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af rapportens kvantitative del, facilitetsstatusrapporten, Idrætsanlæg i Gentofte Kommune Op.cit., s. 50, spalte 1, l , s. 51, spalte 1, l

18 Indledning Kvalitative data De kvalitative data anvendes i undersøgelsen til at udarbejde en analyse af fremtidige muligheder og behov for facilitetsudvikling i det nordøstlige Gentofte og på Gentofte Stadion. Disse data er dels indhentet ved informantinterviews, og dels ved afholdelse af dialogmøder med en række af undersøgelsesområdernes interessenter som aktører. Der er endvidere indsamlet data i forbindelse med besøg på udvalgte skoler og anlæg. Hensigten med den valgte metode er at påbegynde en udvikling af kommunens idrætsfaciliteter i dialog med nuværende og kommende potentielle brugere. Metoden skulle gerne resultere i en større grad af hensigtsmæssighed ved udvikling af nye faciliteter, en højere udnyttelsesgrad, en optimering af aktivitetsmuligheder og sidst men ikke mindst, en større brugeransvarlighed i forhold til en fremtidig aktivitets- og facilitetsudvikling i kommunen. Informantinterviewet Informantinterviewet er her anvendt med henblik på at få oplysninger om dels de forskellige typer idrætsfaciliteter, og dels udvalgte nuværende og fremtidige potentielle brugergrupper og disse brugergruppers behov og visioner for fremtiden. I samarbejde med Fritidsafdelingen er der blevet udvalgt en række nøglepersoner, der alle har førstehåndskendskab til undersøgelsesområderne. Der er således i alt blevet interviewet 28 personer, fordelt på repræsentanter fra idrætsforeninger, skoler, institutioner, Børne-, Skole- og Fritidsforvaltningen, ansatte ved udvalgte anlæg, kommunalpolitikere og SIG (Sammenslutningen af Idrætsforeninger i Gentofte). 4 Alle interviews har haft en varighed af 1-1½ time. Dialogmødet Dialogmødeformen er anvendt, fordi et af målene med fritidspolitikken i Gentofte Kommune netop er at udvikle fritids-/idrætsfaciliteter i dialog med kommunens brugergrupper. Med henblik på at skabe mulighed for at diskutere behov og udviklingsmuligheder på tværs af brugergrupper og tilhørsforhold, er repræsentanter for nuværende og fremtidige potentielle brugergrupper blevet inviteret til at deltage i et dialogmøde i henholdsvis Skovshoved og på Gentofte Stadion. 5 Dialogmøderne blev struktureret ud fra en antagelse om, at man bliver nødt til at se på livet i kommunen/bydelen, inden man påbegynder planlægningen. Møderne tog således udgangspunkt i relevant materiale om Gentofte Kommune, det kvantitative datamateriale og data indsamlet ved informantinterviewene. Dette skete for at sikre, 4 Liste over interviewpersoner, se bilag 1. 5 Liste over dialogmødedeltagere, se bilag 2. 17

19 Indledning at der inden dialogen om behov og udviklingsmuligheder blev skabt et fælles udgangspunkt, der kunne løfte dialogen ud over særinteresser. Som optakt til dialogen blev mødedeltagerne endvidere præsenteret for nogle forslag til, hvorledes man kan forestille sig et fremtidigt facilitets- og aktivitetsbillede i undersøgelsesområdet. Forslagene tog afsæt i de indsamlede data og blev fremlagt af Steen B. Hansen, konsulent i Danmarks Idræts-Forbund. Hensigten med dialogmøderne var desuden at få afprøvet delfortolkninger midtvejs i projektprocessen. Dialogmøderne, der efter eget ønske var uden deltagelse af Børne-, Skole- og Fritidsforvaltningen, blev ledet af Danmarks Idræts-Forbunds repræsentant i styregruppen, specialkonsulent Jan Nielsen. Af hensyn til projektets begrænsede omfang og tidsmæssige ramme har det ikke været muligt at lade samtlige brugergrupper deltage i undersøgelsen, men udvælgelsen af nøglepersoner er sket under hensyntagen til, at så mange interesser som muligt har været repræsenteret. Det skal dog nævnes, at særligt ældregrupperne kun udgør et afgrænset område i denne undersøgelse, ligesom børne- og fritidsinstitutionerne i Skovshoved ikke er indgået aktivt som brugergruppe i undersøgelsen. V. Rapportens opbygning Efter denne indledning følger de to første kapitler, som danner udgangspunkt for rapportens hovedafsnit der er opdelt i en kvalitativ del og en kvantitativ del, efterfulgt af en samlet vurdering og perspektivering. I rapportens første kapitel beskrives Gentofte Kommune i forhold til geografiske strukturer og befolkningsmæssige karakteristika, ligesom kultur- og fritidsområdet beskrives og der foretages en sammenligning med Gladsaxe Kommune. Kapitlet indeholder endvidere en kort introduktion til idræts- og bevægelsesfaciliteterne i Gentofte Kommune, og der gives et historisk overblik over idrætsbyggeriets udvikling i Danmark. Det andet kapitel handler om idrætten nu og i fremtiden. I dette kapitel gives der, på baggrund af tidligere undersøgelser af idrætsdeltagelsen og på baggrund af teorier om fremtiden, nogle bud på hvad man kan vente sig af fremtidens idrætsbillede, samt hvilke krav der heraf vil stilles til fremtidige idrætsfaciliteter. Del I. kvalitativ del Den kvalitative del består af rapportens kapitel tre og fire, der indeholder en analyse af de to undersøgelsesområder, henholdsvis det nordøstlige Gentofte og Gentofte Stadion. 18

20 Indledning De to kapitler er bygget op således at en beskrivelse af undersøgelsesområderne, faciliteterne, brugergrupperne og deres behov, efterfølges af en præsentation af dialogmøderne, som har været omdrejningspunktet i undersøgelsesprocessen. På baggrund heraf, samt rapportens to første kapitler, præsenteres et bud på fremtidige krav til idræts- og bevægelsesfaciliteter i undersøgelsesområdet. Dette leder frem til en række forslag til udviklingsmuligheder. Hvert kapitel afsluttes med en række forslag til fremtidige handlinger til gavn for udviklingen af idrætsfaciliteterne i det enkelte undersøgelsesområde, efterfulgt af en perspektivering. Del II. Kvantitativ del Den kvantitative del består af et enkelt kapitel, indeholdende en analyse af idrætsanlæggene i Gentofte Kommune. På baggrund af en fortegnelse af idrætsanlæggene i Gentofte Kommune, foretages der i første afsnit en analyse af anlæggenes geografiske spredning i kommunen. I andet afsnit foretages en analyse af anlæggenes alder og betydningen deraf. Derefter følger i tredje afsnit, en sammenligning af facilitetsstatus på udvalgte typer af anlæg i udvalgte kommuner. Undersøgelser af idrætsdeltagelsen i Danmark, sammenlignet med idrætsdeltagelsen i Gentofte Kommune, benyttes til at sætte facilitetssammenligningen i relief og til i slutningen af afsnittet, nærmere at kunne vurdere de fremtidige facilitetsbehov i Gentofte Kommune. På baggrund heraf afsluttes kapitlet med en række anbefalinger til handlinger til gavn for udviklingen af idrætsfaciliteterne i Gentofte Kommune. Samlet vurdering og perspektivering Rapporten afsluttes med en samlet vurdering af facilitetsstatus i Gentofte Kommune, samt en perspektivering i forhold til undersøgelsesprocessen og videre handlinger. Sidst i rapporten, findes en opgørelse over samtlige idrætsanlæg i Gentofte Kommune, oplistet på skemaform. 19

21 Kapitel 1 Karakteristik af Gentofte Kommune For at kunne forstå og udtale sig om behov og udviklingsmuligheder i to afgrænsede områder er det nødvendigt at have et kendskab til kommunen, hvori områderne befinder sig. I det nordøstlige Gentofte og Gentofte Stadion udgør hver især en del af Gentofte Kommune som et samlet hele. Således fortæller kommunens generelle karakteristika os noget om de to områder, ligesom de to områder selvfølgelig udvikles i samspil med den øvrige kommunale udvikling. Endvidere kan en sammenligning med andre kommuner, og amts- og landsgennemsnit, være med til at fortælle noget om Gentofte Kommune. Med henblik på udviklingen af idrætsfaciliteter, er det særlig interessant at se på forholdene i nabokommunerne. På grund af kommunernes geografisk tætte beliggenhed i Københavns Amt, benytter borgere i én kommune ofte faciliteter i en anden kommune. Det være sig både som medlem af en idrætsforening i nabokommunen, eller som gæst ved en betalingsaktivitet (f.eks. brug af nabokommunens svømmehal). Det er desuden særlig interessant at forholde sig til Gentoftes nabokommuner med henblik på en eventuel fremtidig fælles etablering og/eller drift af større specialanlæg med formindskede omkostninger og optimeret udnyttelse for øje. Da Gladsaxe Kommune er nabokommune til Gentofte og samtidig er direkte sammenlignelig i forhold til areal, befolkningstal og -tæthed, er der i dette kapitel et afsnit hvor fakta om henholdsvis Gladsaxe og Gentofte kommuner sammenlignes. 1.1 Fakta om Gentofte Kommune Gentofte Kommune, der er nabokommune til Københavns Kommune, dækker over et areal på godt 26 km², hvoraf 1/6 udgøres af grønne områder eksklusiv villa-/parcelhaver. Gentofte Kommune har ca indbyggere og ca husstande. 6 Dette gør Gentofte Kommune til landets 7. største kommune, og med en befolkningstæthed på borgere pr. km 2 er det samtidig en af de tættest bebyggede kommuner i landet. 7 Gentofte, der ligger nord for København, afgrænses mod øst af Øresund og besidder således kyststrækning fra Tuborg Havn i syd til Bellevue Strandbad i nord, ligesom kommunen er rig på parker, søer, skov og moseområder. Helsingør Motorvejen gennemløber den vestlige del af kommunen, og tre S-togsnet 6 # Kommunen # Historie 7 # Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

22 Kapitel 1 passerer ligeledes gennem området: Fra Hellerup Station i syd, mod nord til Klampenborg Station over Charlottenlund Station og Ordrup Station; fra Hellerup Station mod nordvest til Jægersborg Station over Bernstorffsvej Station og Gentofte Station, samt en S-togslinie, der gennemløber den vestlige del af kommunen fra Dyssegård Station over Vangede Station til Kildebakke Station. Infrastrukturen er således veludbygget, og til trods for kommunens relativt store størrelse er det let at komme rundt. 8 Skole- og uddannelsesområdet At Gentofte er en kommune med mange borgere, kommer bl.a. til udtryk på skole- og uddannelsesområdet. Der ligger 11 folkeskoler i kommunen fordelt på 11 skoledistrikter. Til sammenligning er der i gennemsnit 9 folkeskoler pr. kommune i Københavns Amt. Der ligger desuden 7 frie grundskoler, 4 amtsgymnasier, 1 privatgymnasium, 1 HF og 1 studenterkursus i Gentofte Kommune, og Ungdomsskolen tilbyder undervisning til de årige. Folkeskolerne i Gentofte Kommune er i disse år genstand for et større udviklingsprojekt, SKUB (SKoleUdBygning), der tager sigte på at udbygge skolerne og forbedre deres fysiske rammer med det formål at opnå et fremsynet skolevæsen, der har børnene i centrum og skaber et bedre læringsmiljø. Kultur- og fritidslivet Som borger i Gentofte Kommune har man adgang til et mangfoldigt kultur- og fritidsliv. Man kan således benytte 6 forskellige biblioteker et hovedbibliotek og 5 filialbiblioteker. Man kan gå i biografen i Gentofte Kino, man kan gå på Bellevue Teater, eller man kan vælge at gå på Øregård Museum. Ud over disse tre attraktioner, som Gentofte Kommune har driftsaftaler med, findes der en række private og statslige kulturinstitutioner indenfor kommunens grænser, blandt andet Experimentariet, Danmarks Akvarium og kunstmuseet Ordrupgaard. Kommunen er endvidere vært ved Kultur- og festdagene, ligesom den med Kulturpuljen på ca kr. støtter andre og nye kulturelle arrangementer i Gentofte Kommune. Inden for folkeoplysningsområdet er der i Gentofte Kommune godkendt 16 aftenskoler, hvoraf de 14 modtog tilskud i I 2001 deltog godt borgere på undervisningshold under oplysningsforbundene. Kommunen råder desuden over en drama- og billedskole og en musikskole # Kommunen # Kommunekort 9 Gentofte Kommune, Budgetmappe II 2002, Kultur- og Fritidsudvalget. 21

23 Karakteristik af Gentofte Kommune Det frivillige foreningsarbejde Det frivillige foreningsarbejde i Gentofte Kommune kunne pr. 31. december 2000 opgøres til 59 idrætsforeninger, 26 spejdergrupper, 5 andre foreninger og 4 kredse. I alt 94 foreninger med et samlet medlemstal på Heraf var de medlemmer under 25 år. I år 2000 havde idrætsforeningerne i Gentofte Kommune et samlet medlemsantal på , hvoraf var medlemmer under 19 år. 10 I år 2001 gik andelen af idrætsforeninger ned til 56, mens det samlede medlemstal steg med 5% til i alt , hvoraf var under 19 år. 11 Der findes ca. 30 idrætsanlæg i Gentofte Kommune, hvoraf de 18 er kommunale anlæg med selvforvaltning. Heriblandt er der to havne (henholdsvis Hellerup Havn og Skovshoved Havn) og to store anlæg i form af Kildeskovshallen (inkl. svømmehal) og Gentofte Stadion. Idrætsforeningerne i Gentofte Kommune har en fælles paraplyorganisation som hedder SIG / Sammenslutningen af Idrætsforeninger i Gentofte Kommune. SIG er dannet med henblik på at fungere som foreningernes talerør overfor kommunen og ledes af en bestyrelse, der består af repræsentanter for idrætsforeningerne i Gentofte. SIG har stor indflydelse på prioriteringerne på idrætsområdet, idet de har tre medlemmer i Sportsgruppen, hvor der desuden sidder to repræsentanter fra forvaltningen. Sportsgruppen kommer med indstillinger til Kultur- og Fritidsudvalget og varetager Klubrumspuljen en kommunal støttepulje på 5 mio. kr., som blev oprettet i år 2000 for en 3-årig periode med henblik på at udvikle kommunens idrætsfaciliteter. Sportsgruppen varetager desuden en vedligeholdelsespulje på ca. 1,1 mio. kr. til ekstra bevillinger til ekstraordinært vedligehold. SIG har i indeværende valgperiode desuden to medlemmer i Folkeoplysningsudvalget. 12 Befolkning Gentofte Kommune havde indbyggere i år Ifølge Tabel 1 var af disse (svarende til lidt over en fjerdedel af borgerne i Gentofte Kommune) under 25 år. De (eller halvdelen af borgerne) var mellem 25 og 59 år, mens (svarende til knap en fjerdedel af borgerne) var 60 år og derover. Det fremgår således af Tabel 1, at Gentofte Kommune har en relativ stor andel af ældre borgere. 10 Gentofte Kommunes Fritidsafdelings oversigt over idrætsforeninger hjemhørende i Gentofte Kommune (Medlemstallene kan dog være behæftet med en vis usikkerhed. Bl.a. har 6 idrætsforeninger ikke opgivet deres medlemstal for aktivitetsåret 2000, hvilket evt. kan skyldes, at de pågældende foreninger ikke har haft medlemmer under 25 år, og dermed ikke er berettiget til at modtage medlemsstøtte ifølge Folkeoplysningsloven. Endvidere er det vigtigt at notere sig, at det samlede medlemstal ikke er et udtryk for det samlede antal organiserede idrætsudøvere i Gentofte Kommmune, da flere kan være samtidig medlem af indtil flere forskellige idrætsforeninger). 11 Fritidsafdelingen, Gentofte Kommune, juni Informantinterview med formand, Kjeld Storm og næstformand, Ole Larsen, SIG. Skovshoved Idrætsforening d. 24./

24 Kapitel 1 Alder Indbyggere Tabel 1. Befolkning i Gentofte Kommune fordelt på 0-4 år alder. Pr. 1. januar år år år år år år år år år år år år år år år år år år år 156 I alt Befolkningsprognosen for Gentofte Kommune viser dog en stigning i det samlede befolkningstal på ca. 6,5 % over en 10-årig periode. Med indbyggere i år 2002 svarer det til, at der i 2012 vil være ca indbyggere i Gentofte Kommune. Stigningen vil især gøre sig gældende i aldersgruppen 6-24 år. Det forventes således, at der i den skolepligtige aldersgruppe (6-15 år) vil være en procentvis stigning på 19,5% fra 2002 til 2012 svarende til en faktisk stigning på ca børn, mens der for aldersgruppen år forventes en procentvis stigning på ca. 38% svarende til en faktisk stigning på ca unge. Man forventer samtidig at opleve en stigning i aldersgrupperne år og år over en 6-årig periode frem til Ifølge prognoserne vil der være en procentvis stigning på ca. 18% i aldersgruppen år svarende til en faktisk stigning på ca borgere, mens der i aldersgruppen år forventes en procentvis stigning på ca. 39% svarende til en faktisk stigning på ca borgere Økonomi- og Skatteforvaltningen, Gentofte Kommune: Statistik 2000 Gentofte Kommune, s. 10. (Kilde: Danmarks Statistik). 14 Gentofte Kommunes befolkningsprognose 2000, Statistik 2000, Økonomi- og Skatteforvaltningen, Gentofte Kommune

25 Karakteristik af Gentofte Kommune Tabel 2. Befolkningsprognose 2001, Gentofte Kommune. 15 I en undersøgelse, hvor man skal forholde sig til udviklingen på idrætsområdet, er det interessant at se på følgende aldersgrupperinger: <19 år, år og >25 år. Man vil således dels få et billede af befolkningstallet i den skolepligtige alder, og dels et billede af den gruppe, der ifølge Folkeoplysningsloven er berettiget til medlemsstøtte ved deltagelse i organiseret foreningsaktivitet. Ved en fremskrivning af befolkningstallene for Gentofte Kommune bliver fordelingen i de nævnte grupperinger som angivet i figur # kommune # statistik. 24

26 Kapitel 1 Fremskrivning af befolkningstal i Gentofte Kommune fordelt på alder Befolkningstal <19 år år >25 år Årstal Figur 1. Fremskrivning af befolkningstal i Gentofte Kommune fordelt på alder. 16 Pr. 1. januar 2000 boede der 4015 udenlandske statsborgere i Gentofte Kommune, svarende til knap 6% af det samlede indbyggertal. Af disse kom de 70% (2.817 indbyggere) fra vestlige lande (inkl. Canada og USA), mens 13,5% kom fra Syd- og Mellemamerika; 9% fra Asien og Oceanien og kun 7%, svarende til 0,4% af kommunens samlede befolkning, kom fra Afrika og Tyrkiet. 17 Med et udskrivningsgrundlag på ca kr. pr. skattepligtig borger ved slutligningen 1998, finder man i Gentofte Kommune landets tredje største udskrivningsgrundlag pr. skattepligtig borger. Kommunen har samtidig landets 7. laveste beskatning med en udskrivningsprocent på 19,5% i Ca. 21% af borgerne i Gentofte Kommune er uddannelsessøgende og børn; ca. 52% er i beskæftigelse; ca. 21% er pensionister og efterlønsmodtagere og kun knap 1,5% af borgerne er arbejdsløse. (Dog er ca. 4,5% oplyst som uspecificerede). Borgerne i Gentofte Kommune er i forhold til det amtslige niveau i høj grad veluddannede. 36% af borgerne har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens det i Københavns Amt kun er 17% af borgerne, som har tilsvarende uddannelsesniveau. 18 Gentofte Kommune er således en kommune med et gennemsnitligt meget højt indtægtsgrundlag og med meget få mennesker på overførselsindkomst og i kontanthjælp. Antallet af indbyggere med flygtningestatus ligger ligeledes meget lavt. 16 Tallene i Figur 1, er prognosticeret på baggrund af befolkningstallene i Gentofte Kommune år Gentofte Kommunes befolkningsprognose 2000, Statstik 2000, Gentofte Kommune, s Statistik 2000, Gentofte Kommune, s. 14. Udenlandske statsborgere i Gentofte Kommune pr. 1. januar Ibid., s , Indkomst og skat, Beskæftigelse og erhverv, samt s. 47, Hjælp til familier. 25

27 Karakteristik af Gentofte Kommune Sammenholdt med befolkningsprognoserne fortæller disse fakta, at Gentofte Kommune i løbet af de næste 10 år vil blive en kommune med: 1. 20% flere børn i aldersgruppen 6-15 år % flere unge i aldersgruppen år % flere voksne i aldersgruppen år (allerede i løbet af de næste 6 år) % flere ældre i aldersgruppen år (allerede i løbet af de næste 6 år). Gentofte Kommune vil således i løbet af de næste 10 år have en befolkningssammensætning, der kommer til at bestå af mange børn og unge og mange veluddannede og velhavende ældre. Disse faktorer er meget vigtige, når man skal vurdere hvilke typer af idrætsaktiviteter der sandsynligvis vil blive de mest efterspurgte, og dermed også hvilke typer af faciliteter, der vil blive udsat for øget kapacitetspres. Kommunens administration Gentofte Kommune har en lang tradition for borgerligt styre. Kommunalbestyrelsen består af 17 medlemmer, og efter kommunalvalget den 20. november 2001 er den samlede mandatfordeling i kommunalbestyrelsen således: Det Konservative Folkeparti sidder på flertallet med 10 mandater, Venstre har 2 mandater, Gentofte-listen har ligeledes 2 mandater, mens Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti hver har 1 mandat. De 17 medlemmer af kommunalbestyrelsen besidder alle poster i et eller flere af de 7 kommunalpolitiske udvalg: Økonomiudvalget, Socialudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Byplanudvalget, Bygningsudvalget og Teknisk Udvalg. 19 Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidsområdet har i år 2002 en budgetramme på mio. kr., hvoraf de mio. kr. er berammet til biblioteksvæsnet og kulturel virksomhed, mens fritidsaktiviteter m.v. har en budgetramme på mio. kr. Tabel 3 viser en oversigt over folkeoplysnings- og fritidsaktivitetsområdet i tal: 19 Gentofte Kommune, Bag tallene i Budget 2002, s

28 Kapitel 1 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter (1.000 kr.) Indtægter/ Udgifter Regnskab 2000 Budget 2001 Budgetforslag 2002 Fælles formål, idræt Indtægt Udgift Stadion og idrætsanlæg Indtægt Udgift Idræts- og svømmehal Indtægt Udgift Lystbådehavne m.v. Indtægt Musikskole m.v., arrangementer Fælles formål, fritidsundervisning Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Mindst 5%-puljen Indtægt Udgift Oplysningsforbund mv. Indtægt Foreninger, klubber mv. Indtægt -75 Udgift Udgift Lokaletilskud Indtægt Udgift Fritidsaktiviteter uden Indtægt forfolkeoplysningsloven Udgift Tabel 3. Oversigt over folkeoplysnings- og fritidsområdet i Tal for Gentofte Kommune Gentofte Kommune yder ifølge Folkeoplysningsloven støtte til foreninger med aktiviteter for børn og unge under 25 år. Tilskuddene ydes dels i form af Gentofteordningen, som yder medlemstilskud, og dels i form af lokaletilskud til dækning af drift eller leje af lokaler og anlæg. Derudover yder kommunen tilskud til aftenskolerne til undervisning og foredrag. Pensionister og arbejdsledige er omfattet af en særlig tilskudsordning. 21 I år 2001 blev idrætsforeningerne i henhold til Gentofteordningen tildelt i alt kr. i medlemstilskud, mens det lovpligtige lokaletilskud til idrætsforeningerne, udgjorde kr. 20 Oversigten er udarbejdet på baggrund af tabel i: Gentofte Kommune, Budgetmappe II 2002, Kultur- og Fritidsudvalget (Pkt. 7) , afsnit B, s Gentofte Kommune, Budgetmappe II 2002, Kultur- og Fritidsudvalget (Pkt. 7) , afsnit B, s