Målet er gennem omtanke at skabe en bæredygtig udvikling af naturen og landskabet. Kommunens målsætninger er derfor, at:

Transkript

1 Landskab og natur

2 Redegørelse - Landskab og natur Store Vejleådalen og Strandparken er de væsentlige landskabstræk i Vallensbæk. Det er landskaber og naturområder, der både skal beskyttes og benyttes, og som gør Vallensbæk til en attraktiv kommune at bosætte sig i. Målet er gennem omtanke at skabe en bæredygtig udvikling af naturen og landskabet. ns målsætninger er derfor, at: værdifulde naturområder skal udpeges og beskyttes, pleje af naturområder primært skal ske ved græsning af kvæg, som skal sikre det åbne landskab og bidrage til oplevelser og viden om dyr, grænsen til det åbne land skal være tydelig og harmonisk, f.eks. omkring landsbyen og ned mod Strandparken, der som udgangspunkt skal være god tilgængelighed for offentligheden til kommunens grønne områder, skabe sammenhæng såvel landskabeligt som oplevelsesmæssigt i naturen, ved at forbedre dyr og planters spredningsmuligheder, og samtidig bevare og forbedre borgernes muligheder, for at opleve landskabets skiftende natur- og kulturhistoriske værdier fra nord til syd. forbedre livsvilkårene for landskabets beskyttede arter og naturtyper og dermed sikre at nationale og internationale forpligtelser på naturbeskyttelsesområdet overholdes, bevare og genskabe kulturelementer i landskabet. nen har gennem dialog med nabokommunerne sikret samarbejde og, at der ikke er uoverensstemmelser i grænselandet. Staten arbejder endvidere på udarbejdelsen af statslige vand- og fokus på vandmiljø og vandkvalitet i planen. Til dette afsnit er der tilknyttet retningslinjer for landskab og natur, som er overført fra regionplan Retningslinjerne er juridisk bindende og beskrevet i afsnittet: Retningslinjer. Regionplan 2005 I de særlige værdifulde landskaber skal de bevaringsværdige naturværdier beskyttes og udvikles. Den Grønne Kile, Store Vejleådalen, og Køge Bugt Strandpark er særlige værdifulde landskaber i Vallensbæk. Særlige værdifulde og oplevelsesrige landskaber, er udpeget i Regionplan 2005, og videreføres hermed til kommuneplanen i henhold til lovgivningen. Det gælder de regionale udpegninger af beskyttelsesinteresser vedr. biologi, landskab, lavbundsarealer og kulturhistorie. Biologiske interesser knytter sig til områder, hvor der er levesteder eller spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv. Det kaldes kerneområder og spredningskorridorer. I Vallensbæk er Tueholmsøen, Vallensbæk sø og Vallensbæk Mose udpeget som kerneområde og spredningskorridor som en del af forbindelsen mellem Vestskoven og Porsemosen i nord og Strandparken i syd. Landskabsinteresser knytter sig til træk, der er synlige og umiddelbart kan opleves som iøjnefaldende eller karakteristiske bestanddele af landskabsbilledet. Det er f.eks. dyrket landbrugsland, skovbevoksede områder, åbent hav, store søer, ådale og andre markante terrænformer. I Vallensbæk er Tuehomsøen, Vallensbæk sø, Vallensbæk Mose og Strandparken udpeget pga. af landskabsinteresser. 55

3 Vallensbæk Redegørelse - Landskab og natur Lavbundsarealer knytter sig til tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og tidligere fjordarme, som nu i vidt omfang er opdyrket landbrugsmæssigt. I Vallensbæk er hele Store Vejleådalen udpeget til øvrigt lavbundsareal i Regionplan 2005, og ligger i samme område som kerneområder og spredningskorridorer der er udpeget ud fra de biologiske interesser. Kulturhistoriske interesser knytter sig først og fremmest til synlige spor, der viser tidligere tiders bosætning, erhverv, levevilkår og deres sammenhæng med naturgrundlaget, men også til områder med kendte jorddækkede spor, hvor der er stor sandsynlighed for at gøre fund. Det er f.eks. bopladser, gravhøje, landsbyer, gamle driftsformer, vejstrækninger, gårde og kirker. I Vallensbæk er Vallensbæk Mose udpeget pga. kulturhistoriske og arkæologiske interesser. Med afsæt i de ovenfor nævnte udpegninger i Regionplan 2005 samt udpegning af De Grønne Kiler i Fingerplan 2007 beskrives nedenfor landskabet og naturen i Vallensbæk. Den Grønne Kile Den grønne kile er en del af de regionale landskabs- og friluftsområder som er fastlagt i Fingerplan Den grønne Kile skal, i henhold til Fingerplanen, anvendes til overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. De grønne Kiler er resultatet af en langsigtet planlægning, der har sikret storbyregionen dens åbne og grønne karakter. Den regionale planlægning af de grønne kiler går helt tilbage til tiden før 2. verdenskrig. Fingerbystrukturen har sikret grønne kiler, som strækker sig langt ind i storbyens tætte byområder. Friluftslandskaberne er således blevet udviklet i takt med byudviklingen. Den klare adskillelse mellem by og land er en kvalitet, som fastholdes i Fingerplan Den oprindelige Fingerplan fra 1947 er udpeget i Kulturministeriet kanon over arkitekturværker, der ifølge Kulturministeriets kanonudvalg kan betragtes som uomgængelige, når man skal karakterisere og fremhæve markante eksempler på dansk kulturarv. Ballerup Herlev Egedal Roskilde Glostrup Rødovre Københavns Albertslund Brøndby Høje-Taastrup Hvidovre Ishøj Vallensbæk Greve Områder med kulturhistoriske værdier Kulturmiljøer Kirkeomgivelser Særlige landsbyer Øvrige landsbyer 56

4 Roskilde Redegørelse - Landskab og natur Den grønne Kile i Vallensbæk, er et slettelandskab med svage fald mod de to åløb Bækrenden og Store Vejleå. Den vestlige del af den grønne kile i Vallensbæk består af Store Vejleådalen og den østlige del består af golf- og idrætsområder samt arealer til landbrug og gartneri. På kanten mellem eng og ager ligger Vallensbæk Landsby med sin fritliggende middelalderkirke omgivet af gamle trægrupper. Skovrejsning er uønsket i Vallensbæk, da man ønsker at sikre det åbne slettelandskab samt sikre kirkernes synlighed i landskabet. Således danner Den Grønne Kile rammerne for gode rekreative områder, i et smukt og varieret landskab, mellem Vallensbæks byområder i syd og nord. Vallensbæk Landsby Vallensbæk Landsby er den ældste bydannelse i Vallensbæk. Bebyggelsen er samlet omkring vandløbet Bækrenden. Landsbyen er kommunens hjerte og en væsentlig del af kommunens identitet. Der er ikke planer om nybyggeri i landsbyen, men for at fastholde og udvikle landsbyens historiske og byarkitektoniske miljø, og den særlige identitet som landsby. Landsbyen og dens nære omgivelser er i dag omfattet af den bevarende Lokalplan nr. 73 for Vallensbæk Landsby. Bækrenden Bækrenden er et vandløb, der fører vand fra den nordlige del af Vallensbæk og en del af Brøndby til Store Vejleå. Anvendelsen af Bækrendens opland er stærkt præget af bymæssig bebyggelse og kun i ringe grad landbrugsmæssig udnyttelse, mens rekreativ udnyttelse har nogen betydning. Den er registreret som et beskyttet vandløb i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Bækrenden er omfattet af et vandløbsregulativ. Store Vejleådalen Store Vejleådalen strækker sig fra Risby i nord til udløbet i Køge Bugt mod syd. Den del af Store Vejleådalen, der løber gennem Vallensbæk omfatter Tueholmsøen og Vallensbæk sø, Vallensbæk Mose samt Strandparken. Ballerup Herlev Egedal Vestskoven Rødovre Københavns Glostrup Store Vejleådalen Albertslund Brøndby Høje-Taastrup Den Grønne Kile Hvidovre Ishøj Vallensbæk Kystkilen Greve Områder med biologiske værdier - spredningskorridorer og kerneområder Områder med landskabelige værdier 57

5 Vallensbæk Redegørelse - Landskab og natur Store Vejleådalen er dannet som en tunneldal under isens smeltning efter sidste istid ca f. Kr. Isen trak sig konstant og jævnt til- I Jægerstenalderens sidste periode f. Kr. var Store Vejleådal en fjordarm, der fra Køge Bugt, strakte sig helt op til den nordlige bred af den nuværende Tueholmsøen. Det var denne lavvandede fjord Vejlen, der har givet ophav til ådalens navn. I Vallensbæk Mose fremstår ådalen med åen og de åbne afgræssede engarealer, spredte vandhuller og mosepartier, de mere tørre græssletter og længst mod syd afgræssede strandenge. Der har boet mennesker i Store Vejleådalen i årtusinder, og ådalen er rig på arkæologisk og kulturhistoriske fund, der fortæller historie fra jægerstenalder over vikingetid til landsbyfællesskabets tid. Ådalens kulturhistorie formidles af Kroppedal Museum i Tåstrup, der danner rammen om udstillinger indenfor kulturhistorie og arkæologi. Store Vejleådalen rummer, fra Vallensbæk Mose i Nord til Vallensbæk havn i syd, en lang række muligheder for rekreativ udfoldelser for turinteresserede besøger ådalen for at slappe af og opleve områdets dyre- og planteliv. De rekreative muligheder er nærmere beskrevet i kapitlet Kultur, fritid og sundhed. Store Vejleå Gennem ådalen løber Store Vejleå. Den har sit udspring i Porsemosen ved Vestskoven og har et 11 km langt forløb inden den når Køge Bugt. I Vallensbæk passere Store Vejle Å de kunstigt anlagte søer Tueholmsøen og Vallensbæk Sø og fortsætter videre i et kanallignende forløb bag dæmning vest om de store drænede lavbundsarealer i Vallensbæk Mose. Kort før sit udløb i Køge Bugt løber den gennem et attraktivt, afgræsset strandengsområde med et varieret fugle- og planteliv. På trods af, at ådalen er kraftigt påvirket af både eksisterende og planlagt infrastruktur og byudvikling, er Store Vejleå og den tilhørende ådal vestegnens vigtigste vådområde og spredningskorridor for dyr og vilde planter. Ballerup Herlev Egedal Vestskoven Roskilde Rødovre Københavns Glostrup Store Vejleådalen Albertslund Brøndby Høje-Taastrup Den Grønne Kile Hvidovre Vallensbæk Ishøj Kystkilen Greve Skovrejsning uønsket SFL-områder - særligt følsomme landbrugsområder 58

6 Redegørelse - Landskab og natur Store Vejleå er, ligesom Bækrenden, omfattet af et vandløbsregulativ og af en beskyttelseslinje i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Tueholmsøen og Vallensbæk Sø Tueholmsøen og Vallensbæk Sø er kunstigt anlagte i begyndelsen af 1970erne. De er anlagt som regnvandstekniske anlæg for at sikre Store Vejleås nærområder mod oversvømmelse. Foruden denne funktion er søerne i dag værdifulde rekreative områder, der anvendes til mange former for friluftsaktiviteter. Søerne er kommunalt ejet og forvaltes af I/S Vallensbæk Mose, som drives af de 4 Store Vejleå kommuner i fællesskab. Tueholmsøen, har i modsætning til Vallensbæk Sø bugtede bredder og en betydelig bredzonebevoksning. Sydfra skyder den skovklædte halvø Tueholmen sig ud i søen. I såvel Tueholmsøen som Vallensbæk sø er anlagt enkelte øer, bl.a. af hensyn til områdets fugleliv. Generelt er driften af området ekstensiv, hvilket arealerne bærer præg af. Bortset fra de egentlige opholdsarealer, har de åbne arealer naturpræg med mange blomstrende urter og græsser, heriblandt enkelte sjældne arter. I begyndelsen af 1980erne var søerne en af Vestegnens mest interessante fuglelokaliteter med adskillige arter af sjældne ynglende og rastende fugle. Disse er i dag forsvundet, først og fremmest på grund af den intensive rekreative udnyttelse af området. Søerne rummer dog fortsat små bestande af ynglende vandfugle ligesom Tueholmsøen i vinterhalvåret huser mange rastende andefugle og gæs. Med sin beliggenhed midt i en tæt befolket bydel er området med tiden blevet et særdeles vigtigt rekreativt areal med en række udfoldelsesmuligheder af betydning for borgernes trivsel og sundhed. Det rekreative pres på området er stort, men områdets eksisterende forekomster af følsom natur vurderes at være beskeden. Søerne har tidligere rummet større naturværdier end tilfældet er i dag. Sjældne fuglearter er for længst forsvundet fra søerne, hvilket skyldes et bevidst valg om at vægte de rekreative udfoldelses muligheder højt. 59

7 Vallensbæk Redegørelse - Landskab og natur Skal tidligere tiders fugleliv reetableres, kræves betydelige begræns- - aktiviteter er af så stor rekreativ værdi, at der ikke bør ske begrænsninger i dem, og at naturforbedrende tiltag hovedsageligt skal ske uden, at de sætter begrænsninger i de rekreative udfoldelsesmuligheder. Vallensbæk Mose Vallensbæk Mose omfatter lavbundsarealer, agerjord og landsby mellem Vallensbæk Sø i nord og Køge Bugt Motorvejen i syd. Naturmæssigt hører området til Store Vejleådalens vigtigste og området rummer også en række kulturhistoriske og rekreative interesser. Området ligger som en åben og let sænkning i landskabet med afgræssede enge og mindre spredte skovbevoksninger og krat. Fra cykelstien langs den nu udsigt over engene, moserne og de dyrkede marker på de højere liggende partier. Allerede i 1856 blev det nedre åløb af Store Vejleå reguleret for at udnytte de nærliggende engarealer til mere intensiv landbrugsdrift. Vandtilførslen i mosen er gennem årene blevet reguleret af Pumpelauget så mosen kunne bruges til agerbrug. Gennem de senere år er der arbejdet med et naturgenopretningsprojekt for mosen og det er nu mere end 15 år siden det sidste kornbrug forsvandt. I dag er en del af det rekreative område et engareal der bruges til afgræsning af heste eller køer. Disse engarelaer i Vallensbæk Mose er udpeget som særligt følsomt landbrugsområde. Området er udpeget på baggrund af hensyn til beskyttelse af grundvand, vandmiljø og naturinteresser. Midt gennem mosen går en afvandingsgrøft, som ligger i Store Vejleås gamle løb. Med års mellemrum løber vandet over diget og oversvømmer de tilstødende mosearealer. En række almindelige eng og kratfugle er tilknyttet Vallensbæk Mose. Mosen var endvidere tidligere en berømt botanisk lokalitet. De mange års opdyrkning og dræning har imidlertid betydet, at mosen i dag er uden væsentlige botaniske interesser og generelt har en mere artsfattig vegetation. Der er anlagt såvel cykel som løberuter i området og området anven- af den planlagte København Ringsted togforbindelse, men er i dag bemærkelsesværdigt stille og fri for højspændingsmaster mv. Området er blandt de vigtigste i Store Vejleådalen hvad angår såvel natur som kulturhistoriske interesser. Der forventes en uændret arealanvendelse til græsning af kvæg i stort set hele mosen. Dette indebærer en fortsat afvanding med en pumpestation, der er i stand til at sænke vandstanden i området til under terrænniveau med hjælp af de På længere sigt må det forventes, at der sker hyppigere overskyl af åvand over diget mellem mosen og Store Vejleå. Åvandet løber ind i mosens laveste dele og skal efterfølgende pumpes ud som det også blev i sommeren Dette kan dog modvirkes ved højere diger mellem åen og mosen, men løser ikke problemerne med de oversvømmelsestruede områder længere nedstrøms. Ønsket om rekreative udfoldelser til gavn for befolkningens sundhed 60

8 Redegørelse - Landskab og natur bør ske på naturens præmisser. Naturen og egentlige naturoplevelser bør prioriteres højt i området, og området bør i rekreativ henseende friholdes til de mere stilfærdige former for aktiviteter, såsom gåture, cykling og ridning, dvs. at beskyttelse bør veje tungere end benyttelse. Strandparken De åbne afgræssede strandengsarealer umiddelbart før Store Vejleås udløb i Køge Bugt, udgør et værdifuldt naturområde for dyr og planter. På engene ved Store Vejleå er bevaret rester af ældre naturtyper, dvs. strandvolde, strandrørsump og strandeng, og vegetationen rummer indslag af en række strandengsplanter. En lang række eng- og småfugle er registreret i området, hovedparten af dem er dog ganske almindelige trækfugle, der passerer området forår og efterår. Dog forekommer der af og til viber og andre vadefugle i pæne antal. Den oprindelige strandengskyst mod Køge Bugt er hævet havbund fra Litorinahavet; den blev reguleret med en fremskudt kystlinje og kunstigt anlagt strandsø, badestrand og lystbådehavn som hermed blev til en del af Køge Bugt Strandpark. Grænsen til Ishøj dannes af Store Vejleå. Rekreativt er området vigtigt med boldbaner og stiforbindelse til Strandparken. Strandparken ved Køge Bugt er et 7 km langt strandområde med masser af hvidt sand og badevand kun 15 km fra Københavns centrum. Her er skabt et landskab med klitter, søer og strandenge og der er etableret 4 lystbådehavne, heriblandt Vallensbæk havn. Strandparken er, som ovenfor nævnt, et kunstigt skabt natur- og friluftsområde, som samtidig fungerer som beskyttelse mod oversvømmelse fra havet af de lavtliggende byområder tæt på kysten. Strandparken blev indviet i 1980 og fremtræder i dag som et sammenhængende naturområde, hvor dyre- og plantelivet trives side om side med en lang række friluftsaktiviteter. 61