IN TRYK. Stop tyven! Klar til SARS. Brev til et barn. Andepolitik. Revyens. fotoalbum SKEJBY SYGEHUS. personaleblad 12. årgang nr.

Transkript

1 IN TRYK SKEJBY SYGEHUS Stop tyven! 4 Klar til SARS 9 Brev til et barn 10 Andepolitik 12 Revyens 13 fotoalbum personaleblad 12. årgang nr. 3 juni 2003

2 IN TRYK IN-TRYK er Skejby Sygehus personaleblad Bladet udkommer 6 gange årligt i et oplag på stk. Redaktion Ansvarshavende redaktør: Villy Helleskov, Sygehusdirektør Bodil Krüger, sekretær, Administrationen (5004) Lars Elgård Pedersen, informationschef, Inf.afd. (5040) John Høck, portør, Portørcentralen (8978) Jette Mikkelsen, sekretær, Fysioterapien (5571) Gitte Skovgård Jensen, grafiker, Inf.afd. (5043) Tonny Foghmar, fotograf, Inf.afd. (5045) Frederikke Donslund Jensen, Informationsmedarbejder, Inf.afd. (5039) Layout Informationsafdelingen, Skejby Sygehus Illustration og foto Informationsafdelingen med flere Sats og tryk Århus Amts Trykkeri Indlæg til IN-TRYK Tekst til IN-TRYK skrives i Word og es til: bkr@sks.aaa.dk (Bodil Krüger) Ved eventuelle spørgsmål rettes ligeledes henvendelse til Bodil Krüger DEADLINE for indlevering af materiale til næste nummer er den første i ulige måneder. Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse Bestyrelsen John Vium Nielsen, formand, (5041), jvn@sks.aaa.dk, Informationsafdelingen Hanne Ulsø, kasserer, (5571), hul@sks.aaa.dk, Fysioterapien Lilian Karlsson Dorte Fløjgaard, (8569), It-Afdelingen Kirsten Pedersen, (6148) B-amb. Dorrit Holten Pind, suppleant, (5570) Fys. Syd Anne Marie Eriksen, suppleant, (6602) Føde Afd. Månedens kunstner (se bagsiden) Aktivitets-klub Skejby Sygehus Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorridoren i kælderen ved tværgang 6), tlf. lokal 6296 Mandag kl (indmeldelse/udmeldelse/nøgler) Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby Sygehus Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse Forsiden: Infektionsmedicinsk Afdeling har lavet procedurer for håndtering af patienter med SARS. Læs mere side 13. Foto: Tonny Foghmar 2

3 VI HAR EN VISION! Vi vil gerne kunne lede sygehuset på en balanceret måde, hvor vi som ledere ikke kun har fokus på økonomi (ressourcer) men også på arbejdsgange (organisation), handlinger (ydelser), resultater (effekt) og hvad vi vil være kendt for (omdømme). Men for at kunne se tingene i en sammenhæng har vi brug for en fælles ledestjerne, som fortæller, hvad vi overordnet stræber efter. Derfor har vi formuleret denne vision: Skejby Sygehus Et professionelt og veldrevet universitetshospital med høje mål og i fortsat udvikling Er man sygeplejerske, kunne man måske ønske sig, at visionen går mere på plejen og patienterne. Andre vil have noget med om arbejdsmiljø, it eller forskning. Men efter at have drøftet visionen med afdelingsledelserne, mener vi, at formuleringen alt i alt indeholder, hvad der er absolut vigtigst for Skejby Sygehus: Vi er et sygehus. Her er både universitetshospitalets lands- og landsdelsfunktioner og basisbehandlingen for borgerne i Århus. Professionelt går på et personale, som kan udføre de undersøgelser og behandlinger, der er behov for, og har den viden og ekspertise, der skal til. Veldrevet handler om, at patientforløbene hænger sammen, og at blandt andet ledelse, information, økonomi og organisering er i orden. At vi er et universitetshospital fortæller, at forskning, udvikling og uddannelse er integreret i huset. De høje mål skal sikre, at vi til stadighed er blandt de bedste, når det gælder kvalitet og service. Men også at vi tør have visioner og gå nye veje. Med fortsat udvikling mener vi blandt andet, at vi fornyr os, kvalitetsudvikler, tager ny teknologi op og satser på uddannelse. Venlig hilsen Børge H. Jensen Villy Helleskov Vibeke Krøll Cheflæge Sygehusdirektør Chefsygeplejerske 3

4 - For tyven er det meget simpelt: Er der låst, er det svært. Er der åbent, er det let, siger Lars Birk. Foto: Tonny Foghmar

5 Det Kriminalpræventive Råd: HERTIL OG IKKE LÆNGERE - Den vigtigste årsag til tyverier fra sygehuse og andre offentlige institutioner er, at rammerne er for upræcise og for lette at overskride siger politiassistent Lars Birk fra Det Kriminalpræventive Råds tekniske konsulenttjeneste. Det er alt for let at gå ind på et sygehus og se sig om, forsyne sig og smutte igen uden at blive antastet. - Man skal have en holdning til tyveri. Ellers kan man ligeså godt stille tingene udenfor i en papkasse, og vente på at nogen kommer og henter dem, siger Lars Birk. Vurder risikoen Han anbefaler, at de enkelte afsnit finder ud af, hvor de har lokaler og effekter, der kan være attraktive for en tyv. Man kalder det rum med tyvetække". Det kan være lokaler med edb-udstyr, som ikke bliver benyttet efter klokken 16. Men det kan også være apparatur. Silkeborg Centralsygehus fik i 2001 stjålet en ultralydsskanner til kroner. Man kan ikke hegne et helt sygehus ind, men man kan opnå meget ved at sørge for, at rum, der ikke er offentlig adgang til, er aflåste, når de ikke bliver benyttet. Sørg for at dørene smækker, og i sommerperioden handler det også om at huske at lukke vinduer. Hvis man gør det besværligt for tyven, opgiver han måske på forhånd, eller også tager indbruddet så lang tid og laver så meget støj, at det opgives undervejs. - For tyven er det meget simpelt: Er der låst, er det svært. Er der åbent, er det let, siger Lars Birk. - Nogle typer kan man kende på lang afstand, men i princippet kan det være alle typer, og tyven kan være klædt ud som håndværker eller ligefrem have taget kittel på, siger Lars Birk. Sæt grænser Det nytter ikke noget at overlade til den enkelte medarbejdere at sætte grænserne for, hvor besøgende må færdes, og hvor de ikke må opholde sig. Det enkelte afsnit må have faste grænser for, hvor patienter, pårørende og andre gæster må gå hen, og grænserne skal være fast etablerede, rimelige, velkendte og fælles for alle, så den enkelte medarbejder ikke skal vurdere fra situation til situation. Det er ikke altid, man kan se på folk, om de har til hensigt at stjæle. - Nogle typer kan man kende på lang afstand, men i princippet kan det være alle typer, og tyven kan være klædt ud som håndværker eller ligefrem have taget kittel på, siger Lars Birk. Signaler at her er styr på tingene Kontakt og vær hjælpsom overfor fremmede. På den måde signalerer man, at her tager man vare på hinanden og på tingene. Med en lille arbejdsindsats kan man forebygge meget kriminalitet. - Spørg fremmede: Hvad laver du her? Er du gået forkert? Kan vi hjælpe dig med noget? Husk også at informere patienterne om, at de ikke skal lade værdigenstande ligge fremme. Det giver også et signal om, at I har en holdning til tyveri, siger Lars Birk. - Kan I holde fremmede væk fra områder, hvor de ikke har noget at gøre, kan I måske nedsætte tyverierne med 50%, og så har I opnået meget. Af Lars Elgård Pedersen, informationschef 5

6 PORTØRER OG EUROPARK giver gerne en hånd Service- og forsyningschef Bent Graugaard har registreret, at tyverierne fra sygehuset i den senere tid er blevet frækkere og frækkere. - Vi har haft mange indbrud i garderobeskabe, opbrudte taskeskabe og tyverier af edb i den sidste tid, siger Bent Graugaard. - Samtidig render portørerne hele tiden og låser de samme døre efter personale, der glemmer at låse, når de går. Også Claus Buch, der er driftsleder ved EuroPark, undrer sig over, at ansatte på Skejby Sygehus ikke har mere fokus på risikoen for tyveri. - Selvfølgelig skal huset være åbent, men man kan godt være mere opmærksom på, om folk har et ærinde eller ej, og på hvad de tager med sig ud, siger han. - Skejby Sygehus mangler en stillingtagen og holdning til sikkerhed generelt. Vi kunne gøre meget, også for små midler. Låste døre og alarmer om natten vil kunne få indbruddene til at falde betragteligt. Under alle omstændigheder er det godt, vi får debatten. Tilkald hjælp hvis du er utryg Begge anbefaler, at man kontakter folk, hvis man er i tvivl om, hvad de skal på stedet. - Det er en god service at kontakte fremmede og spørge, hvad de skal, siger Bent Graugaard. - Man skal ikke indlade sig på en diskussion, hvis man føler sig utryg. Tilkald i stedet en portør eller EuroPark. Bent Graugaard erkender, at portørerne ikke er uddannet til at løse vagtopgaver og konfliktsituationer. Derfor takler portørerne den slags situatio- Forebyg tyveri og hærværk Sørg for at aflåse ubenyttede lokaler, biler, cykler m.v. Undgå at opbevare større værdier, medicinskabsnøgler, kaffe kasser osv. i taske- og garderobeskabe. Vejled patienter og pårørende om opbevaring af ejendele og værdigenstande. Vær opmærksom på fremmede i områder, hvor de tilsyneladende ikke har noget at gøre, og spørg venligt og vejledende om deres ærinde. Meddel uregelmæssigheder ved at tilkalde portør eller EuroPark. 6

7 Opbrudte taskeskabe. De seneste måneder har der været mange indbrud i personalets taskeskabe på afdelingerne. ner meget forskelligt. Men han ser gerne, at portørerne får en mere aktiv rolle i overvågning og skabe tryghed på sygehuset. - Det kræver, at de bliver rustet til blandt andet konflikthåndtering gennem en vagtuddannelse, siger han. EuroPark er også indstillet på at blive tilkaldt for at forhindre kriminalitet inde i huset om natten mellem klokken 23 og klokken 7, hvor EuroPark altid har to vagtuniformerede medarbejdere på arbejde. - Vores medarbejdere er forskellige, men de skal gøre noget. Det kan være at skabe tryghed, observere og tilkalde politiet, siger Claus Buch. EuroPark er et autoriseret vagtselskab, og alt EuroParks personale på Skejby Sygehus har gennemgået AMUs vagtuddannelse og har et ID-kort udstedt af Rigspolitichefen. Af Lars Elgård Pedersen, informationschef Foto: John kristensen Hvor bliver babydynerne af? Antal indkøbte babydyner på Skejby Sygehus pr. år: 1997 : 202 stk : 100 stk : 96 stk : 192 stk : 100 stk : 200 stk halvår 100 stk.

8 Fire forslag til MASTERPLAN Udflyt den nedre mave-tarmkirurgi, hud- og kønssygdomme samt blodsygdomme og patologi til Skejby og flyt resten af specialerne på Århus Amtssygehus til Århus Kommunehospital. Det anbefaler en arbejdsgruppe, som netop har sendt sit oplæg til en ny fordeling af specialer efter fusionen af Århus Amtssygehus og Århus Kommunehospital til høring. Pris: 1,8 mia. kr. Desuden foreslår arbejdsgruppen, at Amtssygehusets afdelinger for hjertemedicin, geriatri, ortopædkirurgi og intern medicin samt sektionen for mamma-endokrinkirurgi flyttes til Kommunehospitalet. Planen skønnes at koste ca. 1,8 mia. kr. til nybyggeri og ombygninger, heraf 1,2 mia. kr. på Århus Kommunehospital og 600 mio. kr. på Skejby Sygehus. Til gengæld gætter arbejdsgruppen på, at Århus Amtssygehus vil kunne sælges for ca. 700 mio. kr., så den samlede byggeudgift vil kunne holdes på ca. 1,1 mia. kr. Arbejdsgruppen har også kigget på, om man kan flytte de akutte funktioner fra Århus Amtssygehus til Århus Kommunehospital og bevare Århus Amtssygehus som et ikke-akut sygehus, men vurderingen er, at det ikke bliver meget billigere. Muligheden for at flytte både Århus Kommunehospital og Århus Amtssygehus til Skejby har også været overvejet, men arbejdsgruppen tvivler på, at amtet har råd til den løsning. Endelig har arbejdsgruppen overvejet muligheden for at nybyggeriet i forbindelse med flytningen af funktionerne fra Århus Amtssygehus sker i Skejby, og at hovedparten af funktionerne på Århus Kommunehospital over en længere periode også udflyttes til Skejby. Arbejdsgruppen anbefaler, at der foretages en nærmere udredning af denne model inden der træffes endelig beslutning om masterplanen. Af Lars Elgård Pedersen, informationschef STORE TV-DAG PÅ AFD. T3 Foto: Privat Afdeling T3 havde pyntet op til en hyggelig reception med snack s og vin den 5. marts. Anledningen var at patientforeningen Kræfter til Kræft havde skænket 8 stk. TV/video til sengestuerne. Den officielle overrækkelse fandt sted ved denne reception, hvor afdelingen også fik overrakt et litografi. Kontakten til patientforeningen blev formidlet af en indlagt patient og sygehjælperen Michael. Patienten havde set behovet for, at der var TV på sengestuerne, da patienterne på afdeling T3 ofte er bundet til sengestuen og ikke kan komme i opholdsstuen. Patienten og Michael arbejdede videre med sagen og fik en god kontakt til patientforeningen Kræfter til Kræft. De 8 TV/video blev hængt op i forbindelse med T2- og T3- rokaden, hvor de to afdelinger byttede plads i efteråret. Denne TV-gave er til stor glæde for afdeling T3 og for afdelingens patienter, hvilket der også blev givet udtryk for ved receptionen. En stor tak fra Afdeling T3 til patientforeningen Kræfter til Kræft. Af John Høck, portør 8

9 KLAR TIL SARS Siden de første tilfælde af SARS (svært akut respirationsvejssyndrom) dukkede op i Sydøst-asien i februar har Infektionsmedicinsk Afdeling forberedt sig på, at der kan blive indlagt patienter med SARS på Skejby Sygehus. Der er blevet udarbejdet en stribe procedurer for indlæggelse, undersøgelse og behandling af SARS-patienter i afdelingen. Infektionsmedicinsk Sengeafsnit Q1 har allerede haft et dusin patienter indlagt til observation for SARS, og derfor er procedurerne blevet prøvet af mange gange i løbet af de seneste måneder. Isolationsstuerne på Q1 er vigtige for at undgå, at smitte fra en SARS-patient spreder sig til personale eller andre patienter, som det er set andre steder i verden. Derfor har grafiker Lars Bennedsen i Informationsafdelingen lavet denne grafik, der viser, hvordan en SARS-patient kan modtages på Q1. Af Lars Elgård Pedersen, informationschef Skejby Sygehus er klar til at modtage patienter med sygdommen SARS På Infektionsmedicinsk Afdeling Q er man forberedt til at modtage patienter med lungesygdommen SARS. Er der mistanke om at patienten skulle have SARS, vil der blive hængt et rødt isolationsskilt op, og dørene til stuen ville blive låst. Patientstue 2 Patienten bærer mundbind, når der er andre personer på stuen. På patientstuen er der tv/radio, telefon mm. Der er også kørt et røntgenapperat ind på stuen. Inden man går ud fra stuen, anbringes kitlen i vasketøjssækken, huen, masken og hanskerne smides ud. Brillerne genbruges efter korrekt afvaskning med klorholdigt rengøringsmiddel. Man åbner ud til slusen og træder over i eget fodtøj og lader træskoene forblive inde på stuen. På et rullebord, står håndsprit, klorholdigt rengøringsmiddel, vaskeklude, plastposer og beholdere til blodprøver. 1 Sluserum I slusen er der placeret rene engangs-huer, træsko, mundbind osv. Slusen fungerer som et lille lager. Når man træder ind i patientstuen fra slusen, sørger man for at skabe undertryk i patientstuen, så der ikke slipper luft fra stuen og ind i slusen. Alle som skal ind til patienten skal ifører sig: 1 2 Ambulancen får oplyst hvilke modtagelsesstue den skal køre til. Der vil være personale til at modtage patienten. Engangshue Beskyttelsesbriller Mundbind Hansker Kittel Træsko 3 Bad / toilet Patienten bliver informeret om god håndhygiejne. Hvis der bliver behov for at skille sig af med vasketøj og/eller affald bliver det forsvarlig pakket ind i plastposer og stillet ind i et aflukket skab, der kan tømmes udefra. 3

10 Den Reception På A4 i anledningen af udgivelsen af ET BREV TIL ET BARN MED KRÆFT Når man som barn oplever at miste en som man elsker højt, ved man - ved jeg - hvor vigtigt det er at få billeder, ord og tanker på det at miste. Som lille pige mistede jeg en, som jeg elskede højt. Det at have mistet så tidligt i livet har lært mig, at et barn ikke må lades alene med sine forestillinger, når liv og død er på spil. Barnet skal mødes med billeder og ord. Og her er det, at den lille bog Et brev til et barn med kræft kan bygge bro mellem den voksens og barnets tanker og forestillinger. For mange år siden stillede en 9-årig dreng den schweiziske læge Elisabeth Kübler Ross spørgsmålet: - Hvad er livet? Hvad er døden? Hvorfor skal børn dø? Og hun svarer ham med et brev, som hun skriver i hånden og laver tegninger til. Drengen bliver meget glad for brevet og giver Elisabeth Kübler Ross lov til at udgive det - for at andre børn også kan få glæde af det. Jeg tror, at i dette sorgens rum, som barnet befinder sig i, der har barnet og den voksne brug for en vifte af forskellige tilbud for at kunne komme til at tale om det, som det er så svært at tale om. Astrid Lindgrens bud er bogen Brødrene Løvehjerte, Jostein Gaarder I et spejl, i en gåde, Eyvind Skeie Sommerengen. Det dejlige og livsbekræftende ved børn er deres nysgerrighed og indsigt på mange planer. Det kan vi lære meget af, hvis vi lytter. Fra en sygeplejerske har jeg denne historie om en storebror, der lige havde mistet sin lillebror. Da han så forældrene græde, sagde han: Hvorfor græder I? Han er jo lige oppe i himlen. Måske er disse bøger til børn i virkeligheden skrevet til os voksne, der har glemt at være børn. En anden sygeplejerske, hvis mor læste Et brev til et barn med kræft sagde: Den vil jeg gerne have læst højt, når jeg skal dø. 10

11 Jeg håber fra mit hjertes dyb, at den lille bog kan være med til at hjælpe børn og voksne til at dele tanker og følelser. Det er takket være en god veninde, at denne bog kom i mine hænder. Hun hed Anne Vibeke Bendix og døde af kræft i Hun havde på et tidspunkt mødt Elisabeth Kübler Ross i Schweiz og fået Et brev til et barn med kræft af hende. Anne Vibeke Bendix var et altfavnende og engageret menneske og havde evnen til at begejstres. Når der var noget, der ramte hende i hjertekulen, skulle det gode budskab ud til så mange som muligt. Det er ikke til at vide, hvorfor den lille bog skulle havne hos mig, men jeg vil gerne tro, at det har været hendes håb, at jeg en dag skulle stå med den lige præcis her på A 4 - for at den kan komme videre til alle dem, - der kan have glæde af den. Elisabeth Kübler Ross bruger sommerfuglen som symbol på den forvandling vi gennemgår når vi dør. Anne Vibeke boede nogle år med sin mand i Indonesien hvor jeg besøgte hende sammen med min mor. En varm solrig morgen råbte hun til os ude fra terrassen til bjerg huset: Kom skynd jer og se den smukkeste store sommerfugl. Vi løb, men da vi nåede frem, var den borte. Her kunne Anne Vibeke så beskrive de vidunderlige farver, som vi ikke nåede at se. Nogle måneder senere dør Anne Vibeke i bjerghuset, der hvor hun så den skønne sommerfugl. Siden 1996 hvor jeg blev ansat på A4 har det været mit store ønske at danske børn også skulle få glæde af Et brev til et barn med kræft. Det blev muligt, fordi afdelingssygeplejerske Laila von der Maase har været med på ideen lige fra starten. Vi kontaktede Forældre foreningen Børn og Unge med Kræft i 2000 og spurgte om de ville finansiere udgivelsen. Det ville de heldigvis meget gerne. Fra da af begyndte den danske udgave at tage form. Kirsten Mellor har oversat den, Karen Sønderby skrevet brevet med sin smukke håndskrift, Niels Clausen har fortalt om Elisabeth Kübler Roos, Ann Rønnerman har stået for layout og opsætning og Forældreforeningen Børn og Unge med Kræft ved Kurt Hansen har stået for udgivelsen. Jeg selv har tegnet. I kulissen står mange flere der har været behjælpelige. Mine ønsker og håb for bogens fremtid er, at rigtig mange børn og voksne kan dele deres tanker ud fra dette brevs historie. Afdeling A Pædagog Helle Tholstrup 11

12 ANDE POLITIK på Skejby sygehus Efter overtagelsen af opgaverne vedr. udendørsarealerne efter Svend Erik Nielsen har jeg også fået opgaven "andepolitik på Skejby Sygehus", hvilket har vist sig at være forbundet med et hav af henvendelser fra velmenende ansatte, der hver især har en mening om, hvordan man skal håndtere ænderne og deres store familie. Efter samtaler med diverse eksperter, blandt andet Vildtforvaltningen på Kalø, Dyrenes Beskyttelse samt Falck, er jeg blevet lidt klogere og også klar over at der ikke er nogen facitliste på, hvad der rigtigt og hvad der er forkert. Men alle er enige om, at sygehusets indretning med lukkede gårdhaver, de fleste med vand i, er et ideelt sted at give ællingerne en tryg barndom. Det synes ænderne åbenbart også, for det lader til at flere og flere finder til Skejby Sygehus. Visitering af fødende er åbenbart noget ænderne ser stort på. Flere har forelået, at man kunne fjerne æggene, så var problemet løst. Det er ulovligt, og derfor ikke nogen løsning. Dyrenes Beskyttelse betaler Falck for at rykke ud, når dyr er kommet til skade eller dyr er i nød. Når ænder får ællinger i lukkede gårde, kommer de ind under betegnelsen dyr i nød, og derfor skal Falck rykke ud til blandt andet ænderne på Skejby Sygehus. Dette var også tilfældet i år, hvor en Falckmedarbejder ankom med hele udstyret, net og bur, til indfangne ællinger. Det var nu meget småt med fangsten, det gav nok mere anledning til frustrationer hos både ansatte og ikke mindst den ansatte hos Falck. Han forlod sygehuset, tydeligt irriteret over en opgave, som han på forhånd vidste var håbløs at løse tilfredstillende. Jeg har snakket med flere ansatte og patienter som giver udtryk for, det er sjovt at følge andefamilierne i den korte periode, de trods alt har ophold på sygehuset. Vi må konstatere, at også ænder har sans for kvalitet, det er ikke tilfældigt at de også har valgt Danmarks bedste sygehus til at føde og opfostre deres afkom på. Konklusionen må være, at ænderne på Skejby Sygehus er kommet for at blive, og det syntes jeg, de skal have lov til. Så lad og tage fornøjelserne og besværet som en del af sygehusets hverdag. De kommer og føder deres "børn" og forlader os lige så stille igen, og så får vi nok fjernet deres efterladenskaber efterfølgende. Flere ansatte vil gerne have ulejlighed med at give ændene vand og foder. Foder (rigtigt andefoder) kan rekvireres hos undertegnede. Dette indlæg er ikke en and, men en historie om, hvor alsidigt mit job som Service- og Forsyningschef kan være. Med venlig hilsen Bent Graugaard 12

13 Fotos: Private REVY fotoalbum 2003 Lykkelig elektriker i Teknisk Afdeling I Teknisk Afdeling har vi det så godt Aflyste hjerteklap-patienter på stribe Overlæge Sputnik ved Skej-High-By Gynækologisk slips og den søde kløe 13

14 TILLYKKE Kommende jubilæer 25 år i Århus Amt 2. juni Sygeplejerske Pia Balslev, A5 24. juni Overlæge Lars Romer Krusell Afdeling B Den 1. april fejrede Anne Marie Larsen, sosu-assistent, Afd. I, gr års jubilæum Den 1. april fejrede Karen Mølhave Svensson, afd.spl, Afd. I, gr års jubilæum Afskedsreception den 11. april for Teknisk chef Sv. Aage Schnack Pedersen, der gik på Pension. FESTSANGE Personlige og sjove og de rimer, kan jeg love. Er det en tale, du vil have kan jeg også en sådan lave. Din mor arbejder ikke her Læser du dette, så giv mig et ring, så jeg hurtigt kan komme i sving. Rengøringspersonalet har svært ved at komme til i nogle omklædningsrum, fordi vasketøj bliver efterladt på gulvet. Pris 225 kr. excl. opsætning Max. 14 dages leveringstid Jytte Halborg Tlf. privat Arb. jyh@udd.aaa.dk Brug de vogne, der er stillet op på gangene i kælderen. Rejsegilde på Forskerparken Skejby, den 27. marts. 14

15 Billigere bilforsikring Karlavej Odense N Tlf Bonuscheck på 13,14% af bilpræmien til medlemmerne af Forsikringsklubben Hospital og Sundhed JYSKE BANK Kundegruppe Erhverv Mageløs 8 DK-5100 Odense C - og penge tilbage fra Forsikringsklubben Hospital og Sundhed Fornuftige bilister i hospital- og sundhedssektoren kan lige nu glæde sig over en 1 mio. kr. i overskud på deres bilforsikringer. I Forsikringsklubben Hospital og Sundhed tilbyder vi dig en af markedets absolut billigste bilforsikringer ud fra et enkelt princip: Jo færre skader på bilerne, jo billigere bliver det for dig. GF-FORSIKRING er ikke for alle og enhver. Men er du en fornuftig bilist og kører i en bil, der ikke koster over , kan du temmelig sikkert slippe billigere ved at skifte til os. Ring og hør, hvordan du får en billigere bilforsikring med overskudsdeling. Ring eller besøg -Ikke for alle og enhver Forsikringsklubben Hospital og Sundhed Vestre Strandalle Risskov Tlf

16