Tema: Billedkunstens Grå Guld. Billedkunstnernes forbund #1 marts 2006

Transkript

1 Tema: Billedkunstens Grå Guld Billedkunstnernes forbund #1 marts 2006 Læs også om: Billedkunsten efter Muhammed-tegningerne Det ny Charlottenborg DRs generaldirektør lover mere kunst og kultur på TV

2 Bkf-bladet Bkf-bladet er organ for Billedkunstnernes Forbund - Danmarks faglige organisation for professionelle billedkunstnere med godt 1200 medlemmer. Forbundets hovedformål er at varetage billedkunstnernes faglige, økonomiske, sociale og juridiske interesser og fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Bkf-bladet udkommer fire gange årligt. Flere oplysninger om Bkf kan findes på Bkf-bladet er støttet af Fagudvalget for billedkunst, Kunststyrelsen indhold Bkf #1 marts 2006 KONTOR Vingårdstræde 21, 1. sal 1070 København K Tlf Fax Mandag til torsdag kl Postgiro: bkf@bkf.dk IT-KONSULENT Bent Majgaard BESTYRELSEN 2005 Formand: Billedkunstner Cai Ulrich von Platen Tlf / Næstformand: Billedhugger/installation Nanna Gro Henningsen Tlf / Kasserer: Billedhugger Poul R. Weile Tlf Billedkunstner Trine Rytter Andersen Tlf Billedkunstner Lotte Tauber Lassen Tlf Billedkunstner Ole Sporring Tlf Billedkunstner Jo Dam Kærgaard Tlf Maler Viggo Lynge Larsen Tlf Billedkunstner Carina Zunino Mobil: Regionerne Fyn Lone V. Petersen, Formand Tlf / København Carsten Rütting Schweitz, Formand Tlf roskilde Eva Carstensen Tlf Midtjylland Ole C. Hansen, Formand Tlf Midtvestjylland Jørgen Lang Petersen, Formand Tlf Nordjylland Jørgen Hedegaard, Formand Tlf Storstrøm Kit Kjærbye, Formand Tlf Sønderjylland Niels Vollertsen, Formand Tlf Vejle Claus Fisker Andersen, Formand Tlf Vestsjælland Carin Larsen, Formand Tlf frederiksborg Jan Holmgaard Tlf SEKRETARIATET Vibeke Rostrup Bøyesen, koordinator Mogens Holbøll, forretningsfører REDAKTION, Bkf-Bladet Bkfs redaktionsudvalg: Cai-Ulrich von Platen Nanna Gro Henningsen Trine Rytter Andersen Poul R. Weile Redaktør: Miriam Katz (DJ) mk@bkf.dk Tlf: / GRAFISK Design Kenneth Schultz kenneth@kennethschultz.dk ISSN deadlines #2 2006, 22.maj 2006 Kontingent Kontingent kr. 550/kvartal Abonnement kr. 300/år TRYK CENTERTRYK ApS FORSIDE Gerda Thune Andersen: Skriften på Væggen. Skulptur, Foto: Poul Anker indhold #1, marts 2006 Tema: Billedkunstens Grå guld 5 19 PLUS: Øvrige PLUS-artikler: 23 Annoncer Annoncer i Bkf-bladet tegnes gennem MediaSpace, Allégade 8F, 2000 Frederiksberg, att. Allan Wiberg, tlf , info@mediaspace.dk, Formater og priser gældende for 2005: 1/1 side 4 farver 210x297 mm bxh kr ,- sort/hvid kr ,- 1/2 side 4 farver 200x141 mm bxh kr ,- sort/hvid kr ,- 1/4 side 4 farver 98x141 mm bxh kr ,- sort/hvid kr ,- 1/8 side 4 farver 98x68,5 mm bxh kr ,- sort/hvid kr ,- 1/16 side 4 farver 47x68,5 mm bxh kr ,- sort/hvid kr ,- Frekvensrabatter: 2 indrykninger 10%, 3 indrykninger 15%, 4 indrykninger 20%. Indrykning af oplysninger til (sæt kryds) Fra medlem til medlem Aktuelt på kunstscenen Kortfattet beskrivelse (brug blokbogstaver!): Dato er / tidsperiode / åbningstider (brug blokbogstaver!): Adresse på arrangementet: Indsendt af: Sted: Gade/nr.: By: Navn: Adresse: Tlf: Gratis medlemssider Medlemmer af Bkf kan gratis benytte nedenstående kupon til meddelelser på siderne Fra medlem til medlem samt Aktuelt på kunstscenen. Fra medlem til medlem rummer rubrikannoncer vedrørende køb og salg mellem medlemmer, værkstedsmuligheder, rejsefællesskab, sommerhus-udlejning m.v. Aktuelt på kunstscenen fungerer som opslagstavle for begivenheder på kunstscenen: Seminarer, møder, udstillinger, publikationer m.v. Udfyld kuponen omhyggeligt. Materiale til medlemssiderne skal være på Bkfs sekretariat senest 22. maj Det næste Bkf-blad, #2/2006, udkommer 12. juni Vedlæg gerne illustration med tydelig navn på: Jeg sender billeder (Sæt kryds!) Via CD-rom Original Papirfoto Dias Billeder og oplysninger kan sendes digitalt til mk@bkf.dk (Højtopløselige billeder i 300dpi i formaterne TIFF, JPG eller EPS) Billeder returneres såfremt adressen tydeligt står på materialet. Deadline for indsendelse er den 22. maj 2006 Indrykningen er GRATIS for Bkfs medlemmer - Send kuponen til: Bkf, Vingårdstræde 21, 1., 1070 Kbh K, Att. Bkf-bladet Kunst i alle aldre Leder af Cai Ulrich v. Platen Fremtidens kunstnerboliger på tegnebrættet De gamle vilde Nutidskunst skabes ikke kun af unge Håb om kunstnerpension Politikere sætter pension på dagsorden Efterløn gav bagslag Billedhugger på ufrivillig arbejdspause Pas på kunstnerøkonomiens faldgruber Ældre kunstnere kommer ofte i SKATs søgelys Af Mogens Holbøll Billedkrig eller øjenåbner? Billedkunsten efter Muhammedkonflikten Kunstnerrådets dilemma Inden Muhammed-sagen udviklede sig til global krise, gav den ballade i Dansk Kunstnerråd Modbilleder Muhammed-tegningerne har skabt forskelle og fjendebilleder, ikke forståelse og selvindsigt Af Cai Ulrich v. Platen Bkf ere og Muhammed-sagen Krisen mellem Danmark og Mellemøsten giver efterdønninger Kunstdialog kuldsejlet Interview med billedkunstner Dorte Dahlin og SUPERFLEX Kunst skal kaste lys over blinde punkter Interview med billedkunstner Khaled Ramadan Kunst redder ikke verden Interview med billedkunstner Jens Haaning Det ny Charlottenborg Udstillingsbygningen går store forandringer i møde Af Ulrikke Moustgaard Ønskedrømmen Interview med DRs generaldirektør Kenneth Plummer KOMMENTAR Kunsten at piske en død hest Om Kulturministerens Kulturkanon Af Nanna Gro Henningsen KORT NYT Nyt fra sekretariatet. Fonde, legater, gæsteatelierer mm. Presseklip. Billedkunst og kulturpolitik i medierne Opslagstavlen, med bl.a. Aktuelt på Kunstscenen og Fra Medlem til Medlem

3 leder Tema: Billedkunstens Grå Guld Kunst i alle aldre Af Cai Ulrich v. Platen, formand for Billedkunstnernes Forbund I modsætning til mange andre brancher er billedkunst som bekendt ikke et erhverv, man holder op med at udøve, når man når pensionsalderen. Tværtimod er det ofte først med alderen, at den enkelte kunstner får opbygget det personlige netværk, der skal til, for at etablere sin kunstneriske virksomhed og for alvor få fast grund under fødderne. Derfor er det bekymrende at nærlæse tallene i Bkfs seneste indtægtsundersøgelse blandt medlemmerne. Den viser, som det fremgår af en af artiklerne i dette nummer af Bkf-bladet, at danske billedkunstnere bliver fattigere, jo ældre de bliver. Forbundets fattigste gruppe er medlemmer på 60 år og ældre. Det bekræfter (igen) det synspunkt, Bkf og andre kunstnerorganisationer i mange år har forfægtet. Nemlig, at der er brug for en pensionsordning for kunstnere. Den gode nyhed er, at oppositionen med Socialdemokratiets kulturordfører Mogens Jensen i spidsen nu har forpligtet sig på at arbejde for at etablere en sådan ordning. Det arbejde vil Bkf holde et vågent øje med i den kommende tid. Et andet tiltag, der kunne tilgodese denne gruppes behov, er at indføre et visningsvederlag, eller som svenskerne kalder det tittapenge. Vederlaget udløses af værker, der er opsat i det offentlige rum og som kunstnerne i dag efter en engangsbetaling stiller gratis til rådighed år efter år for beskuerne. En sådan ordning er allerede indført i Sverige, netop ud fra en erkendelse af, at et kunstnerliv har forskellige faser. Kunstnere, der i én fase af deres liv arbejder intenst med f.eks. at udføre skulpturer til offentlige myndigheder, kan måske i en senere fase ikke oparbejde samme indtægtsniveau som tidligere i karrieren. Hvorfor skal disse billedkunstnere ikke løbende aflønnes for deres bidrag til samfundet, ligesom komponister f.eks. bliver det, når deres musik spilles i radioen eller genudgives? Midt i snakken om dårlig økonomi og usikre sociale vilkår er det dog vigtigt at understrege, hvor forskelligartet en gruppe, billedkunstnere over 60 år udgør. Ældre billedkunstnere er ikke kun det lille mindretal, der har tilkæmpet sig en position i kunstlivet, og som nu måske kan siges at udgøre fagets establishment. Det er også og ikke mindst - alle de andre almindelige billedkunstnere, der år efter år trodser alle forhindringer. Dem, der vedholdende og nysgerrigt undersøger verden omkring sig, og konstant eksperimenterer med form og udtryk. Det er lokale ildsjæle og organisatorer. Og enere, der rager op og viser nye veje for yngre generationer af billedkunstnere. Tilsammen udgør denne brogede flok en guldgrube af viden, erfaring og kunstnerisk drive, som fortjener større synlighed. Tema-artiklerne i denne udgave af Bkf-bladet er et forsøg på at skabe netop det: Synlighed, både om denne gruppes ressourcer, og om deres særlige vilkår. Så vi ikke går glip af alt det, de har at tilbyde. Fremtidens kunstnerboliger på tegnebrættet Mange billedkunstnere, både ældre og unge, har svært ved at finde værksteder, der kan betales. Men måske er nutidens atelierer fremtidens kunstnerboliger? Bkf arbejder for at få lempet reglerne, så man kan bo i sit værksted, og idéen får nu politisk medvind. Kunstnerne gør det i Paris, New York og Berlin: Bor i deres værksted. Og internationale boligmagasiner, trendspottere og byplanlæggere er vilde med værkstedsboligerne, som skaber liv i døde bydele og viser nye veje for arkitektur, boligindretning og design. Herhjemme forbyder loven om erhvervslejemål, at kunstnere bor i deres værksted. Huslejepriserne er som bekendt skyhøje i de store byer, hvilket presser mange billedkunstnere ud af byområder, der ellers har brug for kreativt liv. Samtidig kan det give store problemer at etablere værksted på bopælen. Strikse regler i skattelovgivningen for indretning og placering af værksted/kontor på bopælen betyder, at det er vanskeligt at få lov at trække dele af huslejen fra. Som artikler i denne udgave af Bkf-bladet viser, så får danske billedkunstnere endnu større vanskeligheder i en forvejen trængt økonomi, efterhånden som de bliver ældre. Derfor arbejder Bkf for at få lempet reglerne, så man kan bo i sit værksted. Og nu er der måske håb forude: Københavns kulturborgmester Martin Geertsen har bedt rådhusets jurister om at udarbejde et forslag til erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen, der fritager kunstnere for visse bestemmelser i lovgivningen om erhvervslejemål. Der er brug for nytænkning på det her område, fordi mange af de små iværksætter-ildsjæle, heriblandt kunstnere, risikerer at komme i klemme, når bydelene ændrer karakter og de billige lejemål forsvinder, siger Martin Geertsen (V) til Bkf-bladet. Hans forslag bunder selvsagt i et ønske om at forbedre de københavnske forhold, men hvis hans idé får grønt lys i Erhvervsministeriet, vil det få betydning for kunstnere i hele landet. Det vil skabe nye muligheder for kunstnere og andre kreative iværksættere mange steder i Danmark. For Københavns vedkommende ville det styrke byens brand og vise, at hovedstaden er en kreativ metropol. Og der er et klart økonomisk rationale i, at byen tiltrækker de kreative iværksættere, siger Martin Geertsen. Svaret fra Økonomiministeriet ventes i løbet af foråret. De gamle vilde Samtidskunst skabes også af folk over 60 år. Men i en mediekultur, der dyrker ungdom, overses mange af de ældre billedkunstnere, der går nye veje, er nøglefigurer i kunstneriske netværk, eller på anden vis er vitale for samtidskunsten. Her fortæller et par stykker af dem om deres vej ind i faget. Om, hvad de vil med deres kunst. Og om den betydning, alder har eller ikke har i et kunstnerliv. Med sine kun 49 år kvalificerer Lisbeth Hermansen sig endnu ikke til kategorien ældre billedkunstner. Til gengæld er billedkunstneren, der også er direktør for landets mindste museum for eksperimenterende kunst, Hygum Kunstmuseum ved Lemvig, erklæret tilhænger af den erfaring, som alderen giver - og hun er meget opmærksom på de særlige kvaliteter, ældre billedkunstnere ofte besidder. Det kan måske se ud som om, alt det nye kommer fra de unge i starten af tyverne. Men det gør det langt fra altid. I de helt unge år skal det ofte larme og fylde rent fysisk. Ofte er der tale om skitser til noget, der kommer senere. Det, der ligner en revolution i øjeblikket, kan vise sig at være et lille sandkorn, der er flyttet lidt, når man ser sig tilbage. De Unge Vilde i 1980ernes billedkunstmiljø, som jeg selv var en del af, bragte f.eks. i virkeligheden ikke meget nyt på banen. Og hvor kommer den nye, banebrydende kunst fra i dag? Ikke nødvendigvis fra de helt unge, konstaterer Lisbeth Hermansen. Mange danske kunstnere topper rent produktionsmæssigt, når de er i midten af trediverne og står midt i livet. Men kunst handler jo ikke mindst om at fortælle, og fortællingen er ikke så lang og dyb, når man er 18 år, som når man er halvtreds eller halvfems, påpeger Lisbeth Hermansen. Selvom man kan være klog i alle aldre, er livserfaring jo ikke noget, du kan få på forskud. Desuden er det kun ganske få kunstnere, der rent faktisk bliver gamle i branchen. Et par år efter afgangen fra Akademiet går det op for de fleste, hvor svært det i virkeligheden er. Og når de ganske få nyuddannede er udvalgt af den kunstneriske magtelite her i landet, så bliver det for alvor svært for de andre. De fleste opgiver. Og der er faktisk ikke mange tilbage i min alder særligt ikke kvinder, siger Lisbeth Hermansen. Vi vender tilbage til museumsdirektøren sidst i denne artikel, men inden da giver vi billedet til et lille udsnit af de vidt forskellige ældre kunstnere, der udgør en sprællevende del af den hjemlige kunstscene. På kanten Tag f.eks. Fritse Rinds (f. 1935). Hendes installationer og skulpturer tager udgangspunkt i minimalisme og land-art, og undersøger formen og lysets rumskabende kræfter. Fritse Rinds udstiller både indendørs og ude i landskabet, hvor de store formater og materialer som bobleplast, lysstofrør og drænslanger fra samtidens industrisamfund forvandles til monumentale skulpturer. Der skulle gå hele 30 år fra Fritse Rinds debut på Påskeudstillingen som 14-årig i 1951, til hun igen trådte ind i kunstlivet i begyndelsen af 1980erne. Og historien er siger hun, der i dag er en efterspurgt udstiller både herhjemme og i udlandet nærmest banal: Jeg kom fra en pæn borgerlig familie, der ikke ønskede, at deres datter skulle være kunstner. Det var ikke en levevej for kvinder. Så jeg blev sendt til København for at uddanne mig til tresproglig korrespondent. Dér mødte jeg en mand, der var maler, som jeg forelskede mig i. Og hurtigt blev det sådan, at det var ham, der var kunstneren i familien. Vi fik to børn sammen, og det var først, da de blev store, og jeg var skilt fra min mand, at jeg begyndte at tegne igen. Jeg meldte mig til tegnekursus på Kvindegalleriet og siden kom jeg på Billedskolen København. Det var sundt for mig, fordi jeg blev konfronteret med min drøm om Det Store Oliemaleri og fandt ud af, at det i virkeligheden var skulptør, jeg var. Jeg begyndte ret hurtigt at udstille, og var både > Fritse Rinds: 'Pyramid / 4 Pillars'. 1990

4 Tema: Billedkunstens Grå Guld Efterhånden som jeg er blevet ældre, har jeg fået mere mod til at følge det, jeg selv synes, er interessant. Jeg står meget frit Fritse Rinds heldig og hårdarbejdende, så jeg blev inviteret til at udstille mange steder. Alder giver mod Kvindebevægelsen var afgørende for Fritse Rinds genindtræden på kunstscenen. Det var en tid, hvor man holdt sammen. Og det var befriende at opdage, at min historie, som jeg indtil da havde set som et personligt nederlag, egentlig var banal: Det havde altid været svært at være kvindelig kunstner. I dag er det jo stadig sådan, at kvinderne ikke er repræsenteret ligeligt på museerne. Så selvom der er sket meget, tager det tid at ændre det mønster. Selv har Fritse Rinds aldrig følt sig knyttet til sin egen generation af kunstnere. Måske fordi jeg aldrig har haft en bestemt stil, eller været en del af den etablerede kunstliv. Jeg har altid befundet mig ude på kanten, hvor man eksperimenter og laver mærkelige ting. Jeg føler mig mere på bølgelængde med de unge. Mange af mine jævnaldrende kolleger kan alt det, jeg ikke kan: De kan tegne rigtig godt og de har en akademisk baggrund. Til gengæld kan jeg så noget andet. Og efterhånden som jeg er blevet ældre, har jeg fået mere mod til at følge det, jeg selv synes, er interessant. Jeg står meget frit, siger hun, der i år deltager i flere udstillinger og projekter. Bl.a. skal hun skabe en række værker til en gammel svensk herregårdshave. Jeg opdager konstant nye materialer, som jeg vil bruge i mine skulpturer og installationer. De taler til mig, alle de plasticmaterialer, vi omgiver os med til daglig, siger Fritse Rinds, der henter en væsentlig del af sin inspiration i supermarkeder. Under et nyligt besøg hos familie i Sydfrankrig var hun da også på research i det lokale supermarché, og på en skammel hjemme i stuen på Nørrebro troner nu en neongrøn gulvmoppe, et par klare blå isterningebakker og en orange plasticskål. Den der moppe taler ret højt for tiden!, ler hun. Fritse Rinds har stædigt arbejdet videre siden 1996, hvor en hjerneblødning lammede hele hendes venstre side. I dag har hun en assistent, der hjælper med de fysisk krævende sider af det kunstneriske arbejde. For mig handler kunst om at åbne øjnene. At se nye side af virkeligheden. Og det kan jeg stadig. Jeg vil ikke lade sygdommen standse mig. Heldigvis fungerer den del af hjernen, hvor jeg laver kunst, endnu. Gang i gaden Hjernen kører også i højt gear hos maleren Carsten Rütting Schweiz (f. 1929), der ikke har sat tempoet ned efter mange år som engageret ildsjæl i forskellige kunstneriske netværk herhjemme og i udlandet. I dag er han formand for Bkfs Københavns-afdeling, sidder i bestyrelsen for Kunstnere for Fred og er aktiv i den lokale kulturkomité på Østerbro, hvor han bor og arbejder. Og i de første, mørke måneder i år lyste hans farvesprælske palet op på Irma-poser landet over. Hvis der var en ting, min far ikke ville have, så var det, at jeg blev kunstner. Jeg havde tre onkler, som alle var malere, og de kom altid hos os og spiste, fordi de ikke havde nogen penge. Hele huset var fuld af deres billeder, fortæller han. Men Carsten ville være kunstner. Han stak til søs og boede siden i Canada i en årrække, hvor han fik job som indretningsarkitekt og malede lidt ved siden af. Men det var først, da Carsten Rütting flyttede tilbage til Danmark og blev elev hos den daværende formand for Charlottenborg Udstillingsbygning, Jacob Meyer, at maleriet blev seriøst. I malede jeg meget traditionelt á la Hoffmeyer og Kampmann, og den type faldt i folks smag, så jeg havde gang i salget i de år. Men da jeg så Asger Jorns billeder første gang, kunne jeg ikke fortsætte ad den vej. Jeg begyndte at male abstrakt. Så solgte jeg lige pludselig ikke en skid! siger Carsten Rütting Schweiz med et grin. Til gengæld skete der en hel masse andet i de år. Jeg arbejdede som slæberkarl på Charlottenborg, hvor jeg bl.a. hjalp til med at sætte udstillinger op, og der fik jeg mange kontakter til kunstnere. Vi var en flok, der begyndte at arrangere udstillinger, koncerter og happenings på Den Flydende - skibet Skt. Lorentz nede i havnen. Det endte med, at vi dannede sammenslutningen MULT, der bestod af billedkunstnere, digtere, dansere, musikere alle mulige slags kunstnere, der havde det til fælles, at vi gerne ville skabe noget nyt og sjovt og lave gang i gaden. F.eks. havde vi en udstilling, hvor vi lagde papir ud på gulvene, så folk selv kunne klippe og male. Der var ingen rød I dag har jeg det egentlig sjovest med drengerøve på år Carsten Rütting Schweiz Carsten Rütting Schweiz: 'Vi sender vore sønner i krig', 2001 tråd i det og det ønskede vi heller ikke, at der skulle være. Men folk var meget interesserede i vores udstillinger, og aviserne var også med på den, så vi fik meget omtale, fortæller Carsten Rütting Schweiz. Der var mere liv i folk dengang i 1970erne, mener han. Og tager straks et forbehold: Eller også er det bare dem på min egen alder, der er blevet trætte. I dag har jeg det egentlig sjovest med drengerøve på år. At Carsten Rütting Schweiz kunst måske ikke får så meget opmærksomhed i dag, som da han var yngre, rører ham ikke. Selvfølgelig er de unge mere interessante end os gamle røvhuller! Jeg laver det, jeg føler for. Og hvis der er nogen, der kan lide det og gerne vil købe, så er jeg stolt og glad men jeg er ikke afhængig af at skulle sælge. Jeg har aldrig været en vred ung dame, og jeg bliver nok heller aldrig en sur gammel kone Annette Holdensen Selvskabt bagland En nøglefigur andetsteds på den hjemlige samtidskunstscene er fynske Annette Holdensen (f. 1934). Mange kolleger har igennem årene søgt hende for at få råd og vejledning, nogle har boet hos hende i perioder for at arbejde med deres egne ting eller for at assistere ved store projekter. Selv har Anette Holdensen bl.a. været aktiv i organiseringen af de fynske kunsthåndværkere og i etableringen af billedkunstværkstedet på Hollufgård. Jeg er ikke akademiuddannet, men tilhører den generation af kunstnere, der kastede sig ud i arbejdet og uddannede os selv undervejs. Jeg er ikke født med et bagland. Derfor havde jeg stort behov for selv at skabe mig et, fortæller hun, der igennem årene nysgerrigt har eksperimenteret med nye teknikker i vævning, grafik, maleri, land art og installation, og har modtaget flere hæderspriser for sit arbejde. Jeg har altid kastet mig ud i nye, mærkelige ting. Det giver måske kunstnerisk prestige, men økonomisk er det ikke nogen særlig klog strategi. Jeg har dog aldrig fået socialhjælp, selvom der er blevet længere imellem legaterne, efterhånden som jeg er blevet ældre, siger hun, der lever af at sælge sin kunst og stadig underviser med jævne mellemrum, bl.a. på højskoler. Mange kunstnere giver op som 45-årige og finder sig et job, der giver en fast indtægt. Selv har jeg aldrig været særlig aktiv i at søge job, simpelthen fordi jeg har været så enormt optaget af mit kunstneriske arbejde. Jeg kunne sagtens brokke mig over min økonomi, men det gør jeg kun overfor min bankrådgiver! Jeg har aldrig været en vred ung dame, og jeg bliver nok heller Tema: Billedkunstens Grå Guld Annette Holdensen: Bådforme. Del af installation, 1994 aldrig en sur gammel kone, fastslår hun. Men man kommer ikke uden om alderens betydning for kunstnerlivet, mener hun. Jeg kan ikke længere leve på at være ung og lovende. Til gengæld står jeg på skuldrene af det, jeg har lavet igennem årene. Som ældre har man mere erfaring at give af, både kunstnerisk og personligt. Som yngre har man et vældigt behov for - og energi til - at sætte nye ting i gang. Jeg kan huske, hvordan jeg engang i 1980erne sammen med Jane Balsgaard rejste rundt til en række jyske museer og foreslog, at vi lavede en udstillingsserie. Ingen kendte os dengang. Derfor prøvede vi at gøre opmærksomme på vores arbejde på den måde. Og museerne klappede i hænderne og sagde: Hvor er det dejligt, I kommer, vi trænger til noget nyt og spændende her. Det var som om, verden råbte på det vi lavede, siger hun. Kunst eller liv At man ikke nødvendigvis mødes med applaus, når man er over 70 år og kommer anstigende med sine idéer, kan billedhugger Gerda Thune Andersen (f. 1933) skrive under på. Mange tror, at sådan en gammel kone som mig ikke kan arbejde længere. Men jeg har stadig >

5 Tema: Billedkunstens Grå Guld Tema: Billedkunstens Grå Guld Jeg skulle være blevet på Kgs. Nytorv og have siddet og drukket bajere med de rigtige, sådan som de brølende hanaber gjorde. I stedet flyttede jeg til provinsen og fik børn Gerda Thune Andersen masser af energi og nye ideer, jeg vil prøve af. Min forbillede er Louise Bourgeouis, som jo fik sit kunstneriske gennembrud som 82-årig, så der er noget at leve op til, ler hun, der som elev på Kunstakademiet i København i 1950erne måtte lægge øre til professorens hjertesuk: Alle mine bedste elever er piger. Men så bliver de gift, og så er det hele forbi. I Gerda Thune Andersens tilfælde fik professoren dog uret. Hun forlod akademiet med en guldmedalje, blev gift og fik fire børn i rap. Hendes mand var dengang ansat som forstmand i Statsskovbruget, så familien flyttede hurtigt ud af København. Men Gerda Thune Andersen holdt fast i kunsten, og hendes skulpturer kan i dag ses mange steder i landet, ikke mindst i Nordjylland, hvor familien havde base i 28 år, dog afbrudt af flere udlandsophold. Jeg gjorde alt det, man ikke skal gøre, hvis man vil have karriere som kunstner. Jeg skulle være blevet på Kgs. Nytorv og have siddet og drukket bajere med de rigtige, sådan som de brølende hanaber gjorde. I stedet flyttede jeg til provinsen og fik børn. Nogle siger, at man må vælge mellem kunsten og livet. Jeg valgte altså begge dele. Jeg beundrer dem, der kan skabe, selvom de er deprimerede og lever på en pølsepind. Men sådan fungerer jeg ikke. Jeg kan kun arbejde, når jeg er glad og har overskud, siger hun. At det kunne lade sig gøre, skyldes at hun fik 200 procents opbakning fra sin mand, fortæller hun. Når den tid kommer, skal der stå på min mands gravsted: Her hviler en af Danmarks største kunstmæcener. Uden at blinke er han gået med til at pantsætte hus og hjem for at jeg kunne få udført mine skulpturer. Som billedhugger har man jo vanvittigt høje udgifter til materiale og støbning, med mindre man laver små hyggelige ting til kaminhylden, siger Gerda Thune Andersen, hvis seneste værk Skriften på Væggen er en 2,5 meter høj aluminiums skulptur på 4,5 diameter i bredden, som i dag står på Rødding Højskole i Vestjylland (og som vises på forsiden af denne udgave af Bkf-bladet). Skulpturen er som alt Gerda Thune Andersens arbejde inspireret af samtidens politiske klima. Med Skriften på væggen tog hun udgangspunkt i lighederne mellem islam, jødedom og kristendom for at vise muligheden for dialog. Og i et andet nyligt værk, METASTASER, en serie på femten bronzeskulpturer, undersøger hun forskellige stadier af sammenbrud, skabt under indflydelse af bl.a. begivenhederne 11. september Gerda Thune Andersen: Fra skulpturserien METASTASER Foto: Søren Svendsen Jeg er meget påvirket af de politiske strømninger i tiden, og føler mig mest på bølgelængde med yngre kunstnere på mine børns alder, siger hun, der ser klare forskelle mellem de vilkår, unge billedkunstnere har i dag, og vilkårene hun selv stod overfor ved begyndelsen af sit kunstnerliv: I dag er gallerierne helt vilde med de unge kunstnere, og hiver værker ud af dem, før de har taget afgang fra akademierne. Sådan var det ikke for min generation. Vi skulle være ydmyge, holde os til studierne og først efter mange års arbejde kunne vi gøre os håb om anerkendelse. Den opdragelse præger til en vis grad stadig Gerda Thune Andersen. Derfor var hun med egne ord - ved at få et hjertestop forleden: I morgenposten lå et brev, der meddelte, at den flittige billedhugger i år er tildelt Anne Marie Telmanyis prestigefulde Hæderslegat på kr.. Det er et skulderklap, som jeg er meget stolt af. Og pengene betyder da også noget. Min livsindtægt er jo latterlig lav. Men jeg er fuldstændig klar over, at vi er mange i samme båd, konstaterer hun. Eftertænksom inspirator Thomas Bang (f. 1938) regnes blandt kunsthistorikere for en af Danmarks væsentligste billedkunstnere, ligesom mange yngre kolleger ser hans arbejde som en afgørende inspirationskilde. Mit første møde med billedkunst var, da jeg som teenager faldt over en kunstbog og omgående blev dybt fascineret af surrealister som Miro, Ernst, Magritte og ikke mindst - de Chirico, samt Paul Klee, hvis undersøgelser befandt sig indenfor en verden af det fantastiske, fortæller Thomas Bang. Han var 12 år gammel, da familien rejste til Amerika pga. faderens arbejde, og blev uddannet ved forskellige kunstskoler og universiteter i USA. Det inkluderede bl.a. en omvej via studier i industrielt design - et fag, faderen anså som et mere realistisk levebrød end billedkunsten: De første år malede og udstillede jeg ved siden af designstudierne og tænkte, at jeg kunne kombinere de to ting, siger Thomas Bang, der dog valgte side efter et legatophold på General Motors designværksted i slutningen af 1950erne. Selv i den mest attraktive og kreativt eksperimenterende del af designbranchen var arbejdsvilkårene uhyre stramme. Det stod fuldstændig klart for mig, at jeg ikke kunne leve på den måde. Jeg var nødt til at beskæftige mig med maleriet alene. Derfor trodsede unge Bang faderens bekymring og skiftede designuddannelsen ud med kunststudier, først ved Cleveland Institute of Art, siden ved bl.a. University of Southern California. Thomas Bangs maleri var en refleksion over forskellige aspekter af storby-landskabet, et komplekst og abstrakt billed-univers, der lå i et randområde af popkunsten, og hans karriere tog for alvor fart i årene i Californien, hvor han i midten af 1960erne deltog i et stort antal udstillinger på førende amerikanske museer. Men han forlod den lovende karriere som maler efter at have udstillet på biennalen på Whitney Museum of Art i 1967, og begyndte i stedet at arbejde i tre-dimensionelt format. Maleriet var ikke personligt udfordrende længere. Jeg ønskede at arbejde med helt andre idéområder, problematikker og fremstillingsprocesser, siger Thomas Bang og uddyber: Jeg havde et stærkt ønske om at komme totalt væk fra den skulpturtænkning, der dominerede tidligere og før minimalismen, hvor skulptur var noget stort, tungt og isoleret på en sokkel uden nogen som helst interaktion med det rum, de omgivelser, skulpturen befandt sig i. Jeg ville det stik modsatte. Jeg var interesseret i at undersøge betydningsdannelser i forbindelse med værkets interaktion med beskueren og rummet. Jeg ønskede at arbejde med betydningsmæssige og fysiske fragmenteringer og delvis nyopbygninger i værket - og søgte en meget fragil struktur og en sammensætning af materialer, som på det tidspunkt var totalt fremmede for skulpturområdet. Nye former I Bangs tre-dimensionelle installationer eksisterer betydningsdannelsen og værkets fysiske fremtrædelsesform således kun, så længe værket er opstillet eller ophængt. Bagefter kollapser det eller opløses fysisk, og de forskellige dele bliver samlet i en kasse og opbevaret, indtil det igen bliver udstillet. Jeg var meget interesseret i minimalismen, som var den absolut væsentligste og mest udfordrende retning på det tidspunkt sidst i 1960 erne, men jeg var helt klar over, at jeg måtte forbi denne strømning og ud på den anden side, siger han, der havde været optaget af Det Absurde Teater siden begyndelsen af 1960erne. Dramatikere som Beckett, Ionesco, Pinter og Albee arbejdede med strukturer og stemninger, som interesserede mig intenst. Jeg havde ikke umiddelbart noget ønske om, at disse oplevelser skulle påvirke mit maleri, men da jeg begyndte på mine tre-dimensionelle værker sidst i 1960 erne blev tidligere oplevelser fra teaterområdet af idémæssig betydning, fortæller han. Thomas Bang mødte dog ikke umiddelbar anerkendelse, da han i slutningen af 1960erne bevægede sig ud på nyt land med værker af f.eks. gummislanger og gulvtæpper, trådnet og snore, skumgummi og gipsformer, ophængt i installationer på vægge eller placeret tilsyneladende tilfældigt på gulvet. Der var overhovedet ingen respons i Los Angeles. Men en kollega gjorde mig opmærksom på, at en gruppe kunstnere i New York arbejdede med lignende problematikker, så jeg pakkede mine skulpturer ned i en kasse, tog af sted og udstillede dem i en vens loft i New York i en uges tid. Missionen resulterede i en række kontakter til gallerier, kunstnere og kunsthistorikere på Manhattan. Og sidst i 1960erne og i begyndelsen af 1970erne deltog han i en række væsentlige udstillinger, bl.a. de legendariske Soft Art, When Attitudes Become Form og New Materials New Procedures, der introducerede et nyt, dagsordensættende og mangesidigt skulpturbegreb. Danmark tur-retur Op gennem 1970erne og 1980erne levede Thomas Bang et travlt liv som professor på University of Rochester, sideløbende med karrieren som efterspurgt udstiller i og udenfor USA. Men et stadigt stigende antal udstillinger i Danmark førte til, at han i 1991 slog sig ned i fødelandet for good. I årenes løb har han udstillet et væld af steder og modtaget en meget lang række legater og hædersbevisninger, blandt dem Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1994 og Thorvaldsen Medaillen i Hvordan så det danske kunstliv ud, der mødte ham dengang i slutningen af 1970erne og hvordan ser det ud i dag, med den erfaring han har i bagagen? Der var mange fine kunstnere herhjemme dengang, men generelt må jeg sige, at det danske kunstliv virkede indelukket på mig. Jeg studsede over, at der fandtes så meget overfladisk dekorativ kunst, og at der ikke var synderlig interesse for, hvad der foregik i nutidskunsten i udlandet. Som jeg har forstået det, havde man f.eks. selv i 1970erne ingen tradition for at sende akademistuderende til biennale i Venedig eller til Documenta i Kassel. I dag er dansk kunstliv lykkeligvis et helt anderledes internationalt foretagende. Meget af takken for den udvikling skylder vi Center for Dansk Billedkunst, siger han, der indtil 1. maj i år kan opleves på udstillingen SCHATTENSPIEL. Schatten und Licht in der zeitgenössischen Kunst på Landesgallerie am Oberösterreichischen Landesmuseum i Linz. Desuden har han for nylig færdiggjort en større udsmykningsopgave på Syddansk Universitetscenter, Odense. Thomas Bang peger på en anden vigtig faktor i udviklingen af dansk kunstliv: Vi har fået en generation af begavede kunsthistorikere, museumsfolk og kuratorer, der har haft enorm betydning for kunstlivet. Mange kunstnere i min generation opfatter kunsthistorikere som et besværligt mellemled i forhold til udstilling og formidling, men for mig at se er der ingen tvivl om, at kunsthistorikerne har højnet niveauet på den danske kunstscene, siger han, der siden årene i USA altid har haft væsentlige diskussionspartnere blandt kunsthistorikerne. Og det, der er på spil i Bangs arbejde har det ændret sig med alderen? Jeg ved, at karakteren af det narrative rum, der altid har været til stede i værkerne, har ændret sig de senere år. Jeg har haft brug for at skabe, hvad jeg kalder et sprogorienteret rum, som eksisterer parallelt med værket i form af en ret lang titeltekst, forklarer Thomas Bang med henvisning til de nyere værkers titler, der ofte udgør en lille historie i sig selv (se f.eks. titlen til værket fra udstillingen Med Kærlig Hilsen, på næste side, red.). Kunst og alder Har alder overhovedet betydning for den kunst, der skabes? Både ja og nej, mener Thomas Bang: Når afgangselever fra kunstakademierne udstiller, hedder det i pressen, at nu kommer den nye kunst men er det virkelig nyt? Giver det anledning til andre overvejelser, er det mere tankevækkende end det, ældre kunstnere laver? Og nu taler jeg altså om en international kontekst, og ikke om kun dansk kunst. Det er indlysende, at det primært er yngre kunstnere, der afdækker nye måder at betragte og undersøge verden på, men det er lige så evident, at det er et fåtal af disse mange unge, der magter at gøre dette. Og jeg burde måske tilføje, at dette naturligvis er tilfældet uanset alderen. Der er dukket en hel del særdeles spændende yngre og helt unge kunstnere frem i dette land i de senere år, det er herligt, og en del af disse klarer sig rigtig godt i udlandet. Men ung kunst er jo ikke automatisk ensbetydende med væsentlig kunst. Tag kunstnere som Louise Bourgeois, Richard Tuttle, Rebecca Horn, Mona Hatoum og Philip Guston. Sidstnævnte er nu død, men i tresårs-alderen udviklede han et figurativt, teg- >

6 Tema: Billedkunstens Grå Guld Tema: Billedkunstens Grå Guld håb om kunstnerpension Oppositionens kulturordførere har sat en undersøgelse af, hvordan en pensionsordning for kunstnere kan etableres, på dette års finanslov. Først til efteråret ventes Kulturministeriet at have undersøgelsen klar, men aftalen giver håb i de kunstnerorganisationer, der i årevis har arbejdet for sociale sikringsordninger. Flere steder i Europa fungerer de med succes. Thomas Bang: Installation til Jubilæumsudstillingen Med Kærlig Hilsen på Charlottenborg Udstillingsbygning, Foto: Anders Sune Berg. Titel: Man havde gennem længere tid forsøgt at måle sig frem til et resultat, efterhånden som genstandene blev gravet frem. Egnen var fattig, derfor havde adskillige af mændene fremstillet nogle hjemmelavede apparater. Nogle havde venner i de omkringliggende distrikter, som havde været i stand til at bygge anordninger, der var en anelse mere raffinerede, men alt i alt var og blev resultaterne skuffende. Manglen på forestillingsevne var et gennemgående træk hos størstedelen af indbyggerne på egnen, og ikke overraskende stod denne kendsgerning ofte i vejen for et frodigt og positivt samspil med omverdenen. Den ældste pige i den lille familie havde længe undret sig over, at mændene ikke reflekterede over de indbyrdes relationer, der opstod mellem fundene. Muligheden for at etablere en bredere kontekst, i hvilken alle de meget forskelligartede fund kunne indgå, blev overhovedet ikke overvejet. De fleste af de fremgravede genstande blev fjernet, men et større antal jernkugler, nogle meget store og tunge, blev åbenbart betragtet som uinteressante og blev efterladt på de steder, hvor de var blevet gravet frem. Da pigen var vendt hjem efter sin første rejse uden for distriktet, lagde hun en dag mærke til, at nogen åbenbart var begyndt, forsøgsvis, at forbinde de punkter, som kuglerne dannede ved hjælp af smalle, bugtende, banelignende forløb i udskårne træplader. Ved hendes hjemkomst fra følgende rejser viste det sig, at endnu flere forbindelser mellem kugle-punkterne var blevet etableret. Til tider var en af de største kugler blevet rullet en smule væk fra sin oprindelige position. Det tidligere sted var efterfølgende blevet markeret med en mindre kugle, hvilket medførte, at der her og der opstod nye kugle-positioner, som ligeledes blev forbundet. Som tiden gik, opstod der et uregelmæssigt bugtende netværk af sti- eller vejlignende konfigurationer, der fremkaldte umiskendelige kartografiske associationer. Hvor alle kugler tidligere befandt sig i en tilstand af potentiel mobilitet, var de nu i rimelig grad fastlåst ved at være anbragt i fordybninger i en række overskårne banestumper. Det stod efterhånden klart for pigen, at der var tale om en form for kortlægning af vejstrækninger, der i høj grad mindede om dem, hun havde fulgt på sine efterhånden talrige rejser. Folk fra hele egnen kom og stirrede på dette nye netværk af forbindelser og konstruktioner, denne totale forvandling af stedet, hvor så mange ørkesløse målinger var blevet udført tidligere. Beboerne undrede sig såre, men var, ganske enkelt, ude af stand til at formulere nogen spørgsmål i forbindelse med de transformationer, der havde fundet sted, (støbejern, finér, aluminium, snor, bly samt div. andre materialer). neserieorienteret maleri, som havde meget stor betydning for en helt ung generation af malere. Disse kunstnere, jeg har nævnt, er oppe i alderen, men har i mange år figureret som meget væsentlige, og skaber stadig utrolig udfordrende og særpræget kunst. Det skal dog siges, at det er et fåtal af ældre kunstnere, der er i stand til at bevare den intensitet og det høje undersøgelsesniveau, som var til stede, da de var yngre slutter Thomas Bang. Dermed er ringen også sluttet i denne artikel: Selvom de altså udgør et eksklusivt fåtal, spiller visse ældre kunstnere en afgørende rolle for samtidskunsten. Og man går simpelthen glip af de erkendelser, kunsten giver, hvis man tror, at det unge og det nye automatisk er to sider af samme sag. Museumsdirektør Lisbet Hermansen får som Mange kunstnere i min generation opfatter kunsthistorikere som et besværligt mellemled i forhold til udstilling og formidling, men for mig at se er der ingen tvivl om, at kunsthistorikerne har højnet niveauet på den danske kunstscene Thomas Bang lovet det sidste ord - måske kan hendes kommentar være en opfordring til at droppe aldersfikseringen, hvad enten den stirrer sig blind på de unge eller de ældre: Hver tid har sin kunst, hver alder har sin kunst, og man kan ikke sige, at en bestemt tid eller alder er bedst. Alle bliver klogere på livet, når de bliver ældre, men man bliver ikke automatisk vis, når man bliver gammel, hvis man ikke har været klog i livet. Jeg tror ikke på dem, der siger, at gamle ikke ved noget om nutiden, fordi de f.eks. ikke forstår sig på den nye teknik. Livets mysterier og store temaer er jo grundvilkår, der ikke ændrer sig. Og når tiden bliver knap, går man den lige vej og har ikke tid til så mange omveje og misforståelser det er som om, man går lige efter sandheden. Man har ikke så mange magtpositioner og interesser at forsvare, og det giver større frihed. Ofte er ældre mennesker også mindre selvhøjtidelige. Som en dame på 103 år her fra Lemvig engang sagde: Det er som om, man bliver mere pjattet med årene. Billedkunstnere bliver fattigere og fattigere, efterhånden som de bliver ældre. Selvom man måske skulle tro, at billedkunstneres karriere topper i en sen alder, så viser den nyeste indtægtsundersøgelse fra Billedkunstnernes Forbund, at det forholder sig stik modsat: Den samlede gennemsnitlige årsindkomst for billedkunstnere i alderen år er netto kr., mens den for kunstnere over 70 år er nede på symbolske kr.. Dermed udgør ældre billedkunstnere den økonomisk dårligst stillede gruppe i forbundet, hvis medlemmer i forvejen kommer fra nogle af de laveste indkomstgrupper herhjemme. Således tjener en dansk billedkunstner i gennemsnit kr. netto om året, hvilket er et godt stykke under det almindelige dagpengeniveau. At kunstnere som helhed udgør en af de fattigste grupper i samfundet har længe været en kendt sag. Derfor har kunstnerorganisationerne, heriblandt Bkf, i årevis kæmpet for at få etableret sociale sikringsordninger som f.eks. pension. Og nu ser det ud som om, der er lys for enden af tunnelen. Socialdemokratiets kulturordfører Mogens Jensen har gjort kunstnerpension til en af sine mærkesager, og har fået skrevet ind i dette års finanslov, at Kulturministeriet skal undersøge, hvordan en sådan ordning kan skrues sammen. Det er vigtigt, at også kunstnerne får pensionsrettigheder, ligesom man har det på det Ældre billedkunstnere tjener mindst Samlet gennemsnitindkomst efter alder (netto/året) 29 år: kr år: kr år: kr år: kr år: kr. 70 år : kr. Kilde: Bkf indtægstundersøgelse, 2005 ordinære arbejdsmarked. Kunstnerne hører i forvejen til de laveste indkomstgrupper, og det er vigtigt, at også de bliver sikret i alderdommen. Kunstnerne skal selvfølgelig, som alle andre, selv betale til ordningen, men da kunstnerne ikke har en fast arbejdsgiver, er det helt rimeligt at staten bidrager med det normale arbejdsgiverbidrag til pensionen, siger Mogens Jensen til Bkf-bladet. Uden sikkerhedsnet Billedkunstnernes Forbund er ikke alene om at se et akut behov for en kunstnerpension. I DJBFA, Danske Jazz- Beat og Folk Autorer, har sekretariatsleder Poul-Henrik Jensen de seneste år været en af drivkræfterne bag arbejdet for at etablere en social sikringsordning for kunstnere. Han leder en arbejdsgruppe i Dansk Kunstnerråds regi, der har udarbejdet et konkret forslag om kunstnerpension, på grundlag af drøftelser med bl.a. Kunststyrelsen og Danica Pension: Allerede i midten af 1990erne foretog Kulturministeriet en undersøgelse af de sociale forhold blandt skabende kunstnere. Resultatet var rystende. Der er tale om en gruppe, der samlet set har nogle af de ringeste indtægter herhjemme. De er socialt udsatte i forhold til A-kasse og bistandshjælp, pensioner og efterløn. Undersøgelsen viste tydeligt, at skabende kunstnere simpelthen falder igennem det sociale nets huller. Og udviklingen siden dengang er ikke blevet bedre, fortæller Poul-Henrik Jensen. Der er sket stramninger i A-kasse, bistandsog efterlønsregler, og den offentlige pension er blevet udhulet til fordel for mere privat opsparing. Derfor foreslår vi en model med en indbetalingsfordeling på to tredjedele fra staten og en tredjedel fra kunstnerne. Man skal så kunne indbetale mere i særlige gode år eller ved pludselig opståede store indtægter. Et problem har været at afgrænse, hvem der er professionel skabende kunstner, men Poul-Henrik Jensen og arbejdsgruppen foreslår, at man anvender fagorganisationernes optagelsesregler, evt. suppleret af udtalelser fra Statens Kunstfonds tre mands udvalg. I flere europæiske lande har man et meget bedre blik for de skabende kunstneres særlige situation, som jo er, at man arbejder uden garanti for en fast indtægt. Hvis vi kommer igennem med en egentlig kunstnerpension i Danmark, vil vi være et forbillede for andre lande, og helt ærligt: Det har vi da brug for - ikke mindst i disse tider! Kunstnerpension i andre lande: Belgien Alle kunstnere er omfattet af fuldt dækkende social sikringsordning med bl.a. sygesikring, årlig ferie, børnetilskud, syge-arbejdsløshedsdagpenge og pension. Kunstnerne registreres i ordningen som enten lønmodtagere eller selvstændige og bidrager sammen med arbejdsgivere og staten til ordningen. Tyskland Deutsche Künstlerhilfe hjælper ældre med økonomiske problemer. Støtten betragtes som et udtryk for taknemlighed fra samfundets side overfor det kunstneriske arbejde, beløbsmodtageren har udført igennem årene, og kan både gives som en månedlig ydelse eller som et engangsbeløb f.eks. til betaling af medicinsk behandling. Flere og flere kunstnere er dog omfattet af det almene sociale sikringssystem, herunder pensionsordninger, som hovedsageligt finansieres af arbejdsgiverbidrag. For kunstnere som er selvstændigt erhvervsdrivende findes den såkaldte Künstlersozialkasse, som bl.a. omfatter ordninger om pension og ældrepleje. Østrig Siden 1962 har de østrigske billedkunstnere haft en fond, Künstlerhilfefonds, som hver måned betaler halvdelen af pensionsbidraget for billedkunstnere, der arbejder free-lance. Pensionsbidraget udgør op til 12 procent af indkomsten ved kunstnerisk aktivitet. Det er en forudsætning for at få bidrag fra fonden, at billedkunstnerens indkomst ikke er for høj (præcise grænser fastsættes løbende). Kilder: Notat om belgisk kunststøtte, Dansk Kunstnerråd (2004), Statens Offentliga Utredningar, Sverige (SOU, 1997:184)

7 Tema: Billedkunstens Grå Guld Tema: Billedkunstens Grå Guld Efterløn med slagside Tænk Jer om, før i går på efterløn, råder billedkunstner Jan Holger Jerichau. Selv gik han på efterløn for at arbejde fuldtid med sin kunst. Problemet var bare, at der fulgte et forbud mod at sælge og udstille med efterlønnen. Jeg var bundet på hænder og fødder, fortæller han. Efter cirka 25 år som håndværksmaler på Nationalmuseet var Jan Holger Jerichau ved at køre træt. Opgaverne var ikke længere så udfordrende, og hjemme i værkstedet i Hundested stod halvfærdige skulpturer og kaldte på hans koncentrerede arbejdsindsats. Derfor syntes han Jan Holger Jerichau i sit værksted. Foto: Privat selv, at det var en rigtig god idé at gå på efterløn. Året var 1999, og han var da 62 år gammel. Jeg havde været glad for at arbejde som maler på Nationalmuseet, fordi jeg ikke kunne leve af at sælge min kunst. Især Nationalmuseets udstillinger i Brede var spændende at være med til at bygge op. Men jeg har jo altid ønsket at arbejde på fuld tid med skulpturer og grafik, og jeg så efterlønnen som min chance for at gøre netop det, fortæller Jan Holger Jerichau, der gik til sin fagforening, Malernes Fagforening, for at spørge dem til råds, inden han skrev under på efterlønserklæringen. Jeg fortalte fagforeningen, at jeg jo er billedkunstner, og at jeg ønskede at arbejde som sådan, når jeg gik på efterløn. Det er der ingen problemer i, sagde de. Men da jeg havde skrevet under, fik jeg en stik modsat besked: Du må hverken sælge eller udstille, så længe du modtager efterløn. Gør du det alligevel, skal du betale efterlønnen tilbage. Jeg var rystet, for pludselig var jeg bundet på hænder og fødder. Hvis man som kunstner ikke kan vise sine ting offentligt, risikerer man jo hurtigt at blive glemt. Folk tror måske, at man helt er holdt op med at arbejde, siger Jerichau, der derfor tog kampen mod efterlønsreglerne op med assistance fra en advokat. Fri folkepensionist Det førte til en årelang brevveksling med fagforeningen og A-kassen, som ikke førte nogen vegne for den stædige billedkunstner. Heller ikke, da sagen til sidst nåede Ombudsmandens bord. Så opgav jeg. Det tog alt for lang tid, og som min samlever Hanne sagde: Gå dog ud i værkstedet og arbejd, glæd dig over din efterløn, og når du så fylder 67, arrangerer vi nogle store udstillinger med dine værker. Det var måske det bedste råd, han kunne få. Jan Holger Jerichau fik et par gode, koncentrerede arbejdsår, og i dag, hvor han er fyldt 68 år, er billedkunstneren blevet folkepensionst med en travl udstillingskalender. Senest har Jerichau udstillet skulpturer i Skovhuset ved Søndersø (sammen med Anne Marie Mejlholm), men også Silkeborg Kunstmuseum har haft bud efter billedhuggeren. Jeg vil råde andre kunstnere til at tænke sig rigtig godt om, før de går på efterløn, hvis de ønsker at fortsætte deres kunstneriske virke. Man skal ikke overfor myndighederne insistere på, at man er nødt til at sælge og udstille, sådan som jeg gjorde, for så skaffer man bare sig selv problemer på halsen. Jeg er i hvert fald lykkelig for, at tiden på efterløn er overstået, og at jeg nu er fri til at arbejde med min kunst, sådan som jeg altid har ønsket. pas på kunstnerøkonomiens faldgruber Billedkunstnere, der går på folkepension, kommer ofte i søgelyset hos SKAT. Andre oplever, at overgangen til efterløn giver problemer. Læs mere om det her. Hver kunstners situation er dog individuel og beskrivelserne er derfor ikke udtømmende. Kontakt Bkfs sekretariat, hvis du har behov for råd. Lønmodtager eller selvstændig En lønmodtager er en person, der for penge arbejder for en arbejdsgiver efter dennes instruktion/kontrol. En lønmodtager betaler A-skat. En selvstændig erhvervsdrivende arbejder for egen regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte. En selvstændig fremsender faktura til sine kunder og betaler B-skat. Nogle selvstændige betaler moms af deres ydelser, andre gør ikke. Din skattemæssige status afhænger af, hvordan du tilrettelægger dit arbejde og hvordan skatteforvaltningen vurderer dit arbejde. Som lønmodtager har du flere og bedre rettigheder i A-kassen, men til gengæld en økonomisk dårligere stilling over for skattevæsenet. Som selvstændig har du begrænsede rettigheder i A-kassen og i det sociale system, men står generelt økonomisk bedre i forhold til skattevæsenet. Erhvervsmæssig virksomhed SKAT vurderer løbende, hvorvidt den enkelte kunstner driver erhvervsmæssig eller ikke erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Når man driver en virksomhed i skattemæssig henseende, gør man det med økonomisk gevinst for øje og for egen regning og risiko. Det betyder, at man som hovedregel skal præstere et overskud i virksomheden og at chancen for opsving og risikoen for nedgang er ens eget ansvar. Højesteret har i 1994 afsagt en kendelse ( H - Tidsskrift for Skatteret), hvor virksomheden i skattemæssig henseende må anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende. Højesteret anfører to betingelser, der skal være opfyldt for, at virksomheden kan betragtes som erhvervsmæssig. Driften skal være: 1. Teknisk faglig forsvarlig og 2. Tilsigte at opnå et rimeligt driftsresultat Man kan risikere, at SKAT vurderer, at man ikke er erhvervsdrivende, hvis man ikke kan præstere et overskud. Konsekvensen af dette kan være, at man ikke er berettiget til at få fradrag for de udgifter man har haft. Derfor er det vigtigt at præstere et overskud i ens kunstneriske virksomhed. Overskuddet skal naturligvis helst sikres via indtægter, men man kan også sikre et overskud ved at fratrække færre udgifter. Efterløn Du kan tidligst gå på efterløn, når du fylder 60 år. Du skal være opmærksom på, at der gælder særlige regler afhængigt af, hvilken efterlønsordning du er omfattet af. Du skal være medlem af en A-kasse for at få ret til efterløn. Efterløn gør det muligt at trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi det er tilladt at arbejde mod et fradrag i efterlønnen. Grundlæggende passer de eksisterende efterlønsregler ikke til mange billedkunstnere, og de kunstnere, som ønsker at arbejde samtidig med efterlønnen løber ind i vanskeligheder. Arbejdsdirektoratet har ifølge vores oplysninger endnu ikke godkendt en eneste kunstnervirksomhed, som kan drives samtidig med, at kunstneren modtager efterløn. En af forhindringerne er, at det arbejde, som kunstneren udøver, mens vedkommende modtager efterløn, skal være kontrollabelt det vil sige, at man skal kunne sætte tid på arbejdet og dermed værdisætte arbejdstiden. Konsekvensen af forhindringerne er, at flere billedkunstnere enten må fravælge den efterløn, som de ellers har betalt til i god tro eller vælge at neddrosle de kunstneriske aktiviteter i de år, hvor de får efterløn. Mange af de kunstnere, som vælger at neddrosle det kunstneriske arbejde i efterlønsperioden, oplever at blive kontaktet af A-kassen, hvis de deltager i kunstprojekter eller udstillinger i efterlønsperioden. Dette sker, fordi A-kassen er forpligtet til at kontrollere, om efterlønsmodtageren overholder reglerne og fortsat er berettiget til at modtage efterløn. Du kan få flere omlysninger om dine muligheder for efterløn hos din A-kasse og hos arbejdsdirektoratet: Folkepension Flere kunstnere oplever, at de i forbindelse med overgangen til folkepensionen bliver gået efter i sømmene af SKAT. Det, som skattevæsenet fokuserer på, er, at vurdere om folkepensionisten driver en virksomhed i skattemæssig forstand. Og som ovenfor beskrevet under Erhvervsmæssig virksomhed kan man ikke opnå de samme fradrag, hvis SKAT vurderer, at man ikke driver en virksomhed. Vurderingen har intet med ens status som folkepensionist at gøre, men overgangen til pensionisttilværelsen kan være anledning til, at SKAT kigger nærmere på ens virksomhed og skatteberegning. Som folkepensionist er der som sådan ikke nogen regler, der begrænser ens muligheder for at drive virksomhed. Men afhængig af, hvor mange penge man tjener i virksomheden, kan man opleve, at man får færre penge udbetalt i pension og eventuelle personlige tillæg. Såfremt man får mindre udbetalt, skulle det dog gerne betyde, at man har en bedre økonomi end med pensionen alene. Du kan få flere oplysninger om folkepensionen i din kommune eller på: Du er velkommen til at kontakte Bkfs forretningsfører og jurist Mogens Holbøll, hvis du har spørgsmål til økonomi, skat, A-kasse, ophavsret mv. Tlf.: mh@bkf.dk 12 13

8 plus: muhammed-tegningerne Billedkrig eller øjenåbner? At billeder kan være sprængfarlige har de seneste måneders begivenheder i kølvandet på Muhammed-tegningerne med al tydelighed vist. Hvor står kunstnerorganisationer i sagen, og hvad siger nogle af de kunstnere, der undersøger feltet mellem dem og os? Læs deres bud på kunstens rolle efter karrikatur-konflikten. Kunstnerrådets dilemma Inden Muhammed-sagen for alvor udviklede sig til en global krise, gav den ballade i Dansk Kunstnerråd. Bølgerne gik højt i rådsmedlemmernes interne debat, der viste, at også kunstnernes organisationer er uenige om, hvorvidt offentliggørelsen af profet-tegningerne handler om ytringsfrihed eller ej. Årets sidste møde i Dansk Kunstnerråd i 2005 skulle have været business as usual med drøftelser af diverse kunstpolitiske rutinesager. Men i stedet blev der taget hul på en diskussion, der gav højlydte efterdønninger i kunstnerorganisationerne. Udgangspunktet var, at flere af rådets medlemmer ønskede at udsende en erklæring, der fordømte de første dødstrusler mod de 12 avistegnere, der har tegnet profeten Muhammed for Morgenavisen Jyllands-Posten. Og selvom samtlige rådsmedlemmer naturligvis tog afstand fra dødstruslerne, så mente flere, heriblandt formanden Franz Ernst, at det var en dårlig sag at bruge i forhold til at forsvare ytringsfriheden. Derfor ønskede de i første omgang ikke at udsende en erklæring. Jeg mente, at det ville være med til at optrappe konflikten, som allerede var godt i gang på det tidspunkt og som jo siden hen er eskaleret voldsomt, siger Franz Ernst til Bkf-bladet. I den situation mente jeg, at vi skulle stå fast på, at det er kunstnerens rolle at bruge sin intuition og subjektive synsvinkel til at gennemskue, hvad det er for en dagsorden, der er sat, og så derfra vurdere, hvis sag man egentlig tjener ved at deltage i debatten, siger han. Andre medlemmer af Kunstnerrådet var lodret uenige. For eksempel skrev Peter Legård Nielsen, formand for Danske skønlitterære Forfattere i den elektroniske debat, der fulgte efter rådsmødet: Denne korrespondance har været rystende læsning. Hvis jeg skal tage nogle af indlæggene på ordet, så betyder det tilsyneladende, at hvis formålet har været for plat, så skal vi affinde os med mordtruslerne og undlade at gribe ind. Ud fra samme argumentation kunne man sige, at det var i orden, at Theo van Gogh blev myrdet. Kompromis gav fred Søren Bøgh, fra Akademisk Arkitektforening skrev ud fra samme holdning: Det drejer sig jo hverken om Gud, Muhamed, Tor, Odin, Jyllands-Posten eller en fattig forvirret ung pakistaner. Nej - det drejer sig om noget så fundamentalt som ytringsfriheden, en ret vore forfædre har sat deres liv på spil for, og som vor generation nyder godt af nu. Stikker vi hovedet i busken som Strudsen, så ved vi jo godt, hvad der er mest synligt. Hvis ikke danske kunstnere ytrer deres harme i sådan en sag, må det da blive et tungt syn hver morgen i spejlet. Uenigheden var så stor, at der blev indkaldt til ekstraordinært møde i Dansk Kunstnerråd d. 19. december, hvor rådet enedes om følgende fælles udtalelse, som blev udsendt til medierne: Dansk Kunstnerråd tager klart afstand fra dødstrusler og andre former for sanktioner mod kunstnere på grund af deres kunstneriske ytringer, dette uanset deres etniske baggrund. Det gælder også de 12 danske bladtegnere, der er blevet truet på livet. Dansk Kunstnerråd vil i den kommende tid arbejde på at fremme dialogen og forståelsen mellem dansk og muslimsk kultur og dermed være med til at etablere en større gensidig respekt. Efterfølgende har sagen om Muhammed-tegningerne som bekendt udviklet sig til en alvorlig international konflikt, med nedbrænding af danske repræsentationer i Mellemøsten, boykot af danske varer, flagafbrænding og flere trusler til følge. Så hvilken rolle kan kunstnernes organisationer overhovedet spille i denne anspændte og polariserede situation? Franz Ernst understreger, at Dansk Kunstnerråd endnu ikke har besluttet sig for konkrete projekter, men at han svarer for egen regning: Dansk Kunstnerråds rolle har traditionelt været at lægge op til debat ved f.eks. at arrangere åbne møder, og det kan vi også gøre i denne sag. Vi kan give stemme til dem, der ellers ikke bliver hørt, så vi får et mere nuanceret billede af konflikten. Om det kaldes politisk korrekt er ligegyldigt for mig. Det handler om at forstå hvordan andre mennesker i dette tilfælde muslimer tænker og føler, og det er helt afgørende for at kunne tale ordentligt sammen. Formanden foreslår desuden tættere kontakt og samarbejde med herboende kunstnere med anden etnisk baggrund end dansk. Der er masser af eksempler igennem historien på, hvordan udefrakommende kunstnere har haft stor betydning for dansk kunstliv. Vi har brug for inspiration udefra, og i dag er det ikke nemt at etablere sig som udenlandsk kunstner herhjemme. Måske kunne Dansk Kunstnerråd finde nye måder, hvorpå vi kunne støtte de kolleger, der vælger at slå sig ned her i landet. Kunstens kommentar til verdenssituationen: Hotel Pro Formas nye forestilling, Stedets Algebra, tager udgangspunkt i den arabiske verden. Den æstetiske mission giver mening, også i en tid fuld af politisk spænding og trusler. For netop nu er det mere påtrængende at opleve andre billeder af Mellemøsten end dem, medierne leverer, siger Hotel Pro Formas kunstneriske leder Kirsten Delholm i et interview med Bkf-bladet, som kan læses i sin helhed på Foto: Roberto Fortuna Modbilleder Kunstneres rolle er at rokke ved konventionerne, pille ved tabuerne og skabe billeder af verden, der ikke er set før. Men Muhammed-tegningerne har skabt forskelle og fjendebilleder, ikke forståelse og selvindsigt. Af Cai Ulrich v. Platen, formand, Billedkunstnernes Forbund Med Muhamed-tegningerne er Danmark blevet hovedpersonen i en global begivenhed, hvis mediedækning på et tidspunkt næsten har haft dimensioner af et krigsudbrud. Og mediernes billedbombardement både herhjemme og i hele verden cementerer desværre nogle yderpositioner i Vestens opfattelse af islam og omvendt. Det, som gør denne krise så ulykkelig, er at vi nu må begynde helt forfra med arbejdet på at forstå og nuancere vores opfattelser af hinanden. Det er et alvorligt tilbageskridt for integrationen. Konflikten er jo langt mere kompleks end blot et sammenstød imellem vestlig og islamisk tankegang. Det er uhyre vanskeligt at gennemskue, hvilke interesser der ligger bag ønskerne om, at denne konflikt skal eskalere. Men der er i begge lejre klare indenrigspolitiske interesser i at udnytte situationen. Jyllands-Posten har forsøgt at forsvare sit initiativ med, at man ønsker at bekæmpe selvcensur og politisk pres mod pressens ytringsfrihed. Men i denne sag er det umuligt at se bort fra de mange bevidste ydmygelser af muslimer, der ligger forud for tegningerne. Jeg ser - som så mange andre - Jyllands-Postens satiriske initiativ som en del af den årelange politiske kampagne, der med Dansk Folkeparti i spidsen har haft til formål at skabe en dansk, nationalistisk og protektionistisk identitet på bekostning af De Andre navnlig de islamiske medborgere og indvandrere. Det er lykkedes for de nationalsindede at vænne befolkningen til, at der på daglig basis kan tales nedsættende om indvandrere og deres kulturer. Gradvis er der rykket ved grænserne for almindelig god tone i den offentlige debat, og flere gange har der været luftet klare racistiske udtalelser. Set i den kontekst står det efter min opfattelse klart, at Jyllands-Posten først og fremmest har haft en antiislamisk agenda med tegningerne. Brik i et politisk spil Her skilles vandene imellem en kunstnerisk udfordring af ytringsfriheden, og ytringsfriheden brugt som brik i et politisk spil: Kunstneres rolle er at rokke ved konventionerne, pille ved tabuerne og skabe billeder af verden, der ikke er set før. Det kan afstedkomme, plus: muhammed-tegningerne Karin Olesen: Pumpe-engel Foto: Galleri NakkeHage at folk bliver stødt og føler sig forulempet. Men kunst har, vil jeg hævde, først og fremmest til hensigt at give indsigt. Det kan ske via forundring, forfærdelse, vrede osv. osv., men i sidste ende udfordrer kunst din personlige forståelse af dig selv og omverdenen. Jeg vil bestemt ikke udelukke, at nogle af de konkrete tegninger fra Jyllands-Posten kan bibringe folk denne form for forståelse. Men problemet er, at tegnernes eventuelt kunstneriske tilgang til stoffet helt er druknet i avisens politiske agenda. I dag er faktum desværre, at Jyllands- Postens Muhammed-tegninger har skabt forskelle og fjendebilleder, ikke forståelse og selvindsigt. Der er selvklart ikke skyggen af tvivl om, at Vestens demokrati og ytringsfrihed klart er at foretrække frem for de vilkår, lande som Syrien og Saudi Arabien byder sine borgere. Derfor forsvarer vi som kunstnere ytringsfriheden og kæmper aktivt for, at den vinder udbredelse over hele verden. Ligesom vi selvfølgelig tager klart afstand fra at bruge vold eller mord til at lukke munden på folk, der tænker anderledes end et hvilket som helst system eller religion. Dødstruslerne mod bladtegnerne og Jyllands-Posten er fuldstændig uacceptable. Havde det ikke været for været for den fremmedfjendske agenda, der strækker sig fra det yderste højre og langt ind mod midten af det politiske spektrum, ville denne sag have været en konflikt, hvor danskere kunne have stået last og brast mod truslen udefra. Men vi kan ikke se bort fra, at Danmark med sin udlændingepolitik og sin deltagelse i Irak-krigen har valgt at være med i den klub, der insisterer på mellemfolkelig forståelse ved at bruge magtanvendelse og udelukkelse. Det er vi mange, som ikke er stolte af! Og hvad betyder alt dette så for danske billedkunstnere? Det spørgsmål er umuligt at besvare, eftersom alle kunstnere selvfølgelig har hver deres personlige politiske, moralske, filosofiske, æstetiske, og eksistentielle agendaer med deres kunst. Men efter min mening, er vores primære forpligtigelse i det store politiske spil at udnytte de kanaler, der findes (og gerne opfinde nye kanaler), til at viderebringe vores intensioner og refleksioner. Altså: at bidrage med vores kunst. Og i den konkrete krise er det især vigtigt, at disse bidrag bliver modbilleder til de dødsensfarlige, stereotype fjendebilleder, der pt. tegnes i begge lejre. Bkf ere og Muhammed-konflikten Muhammed-sagen giver efterdønninger for danske billedkunstnere både herhjemme og i udlandet. F.eks. er et medlem, der er aktuel på den internationale grafik triennale i Egyptens hovedstad Kairo, blevet afkrævet en skriftlig erklæring af det egyptiske kulturministerium om, hvordan hun forholder sig til Jyllands-Postens tegninger. Med assistance fra Bkfs sekretariat har kunstneren skrevet et brev, der beklager, at tegningerne har såret manges følelser, men som samtidig udtrykker undren over, at hun som individuel billedkunstner, der intet har at gøre med avistegningerne, afkræves en officiel forklaring. Også herhjemme giver konflikten problemer for billedkunstnere: Karin Olesen, Bkf-medlem i Viborg, besluttede i februar at udlodde en af sine skulpturer til en auktion, hvor pengene går ubeskåret til moskébyggeri i København eller Århus. Skulpturen Pumpe-engel indgik i hendes seneste udstilling med titlen Le retour de M på Galleri NakkeHage i København, og i den forbindelse udsendte kunstneren en pressemeddelelse, hvor hun gjorde opmærksom på auktionen og kritiserede regeringens håndtering af konflikten. Det fik flere samarbejdspartnere til vredt at bede om at blive afmeldt kunstnerens mailliste. En enkelt kunde meddelte desuden, at han efter at have læst Karin Olesens kritik ønskede at aflyse en ellers planlagt, større udsmykningsopgave, som hun skulle have udført. Det kom bag på mig, at folk reagerede så voldsomt. Men det skete også lige i de dage, hvor der blev brændt danske flag og repræsentationer af i Mellemøsten, så følelserne sad uden på tøjet hos os alle. Jeg mener bare, at regeringen fra begyndelsen af burde have haft overskud til at vise, at dialog er vejen frem i stedet for arrogant at afvise at tale med dem, man er uenige med, siger Karin Olesen. Bkf tilbyder råd og assistance til medlemmer, der oplever lignende problemer, og som f.eks. har brug for skriftlige udtalelser. Henvendelse til Bkfs sekretariat. /mir 14 15

9 plus: muhammed-tegningerne plus: muhammed-tegningerne Kunstdialog kuldsejlet Et skib lastet med dansk kunst med kurs mod det arabiske Emirat Sharjah måtte vende om og sejle tilbage til Danmark, da Muhammed-krisen bragede løs. De arabiske værter aflyste udstillingen, men forsikrede deres danske kunstnerkolleger om, at de vil fortsætte det syv år lange kunstneriske dialogprojekt Nomad Academy, når bølgerne har lagt sig. Et kunstnerisk netværk, baseret på personlige relationer, der er med til at ændre verden. Sådan ét er Nomad Academy, der tydeligt viser kunstens potentiale som mødested for mennesker med vidt forskellig baggrund. Nu er projektet imidlertid stødt på grund: Nomad Academys nyeste udstilling, som skulle have været åbnet i denne måned i den arabiske emiratstat Sharjah, er foreløbig aflyst pga. den uro, som Jyllands-Postens Muhammed-tegninger har afstedkommet. Lige fra begyndelsen har vores projekt fokuseret på dialog for at fremme forståelsen. Det er sørgeligt, at vores arbejde afbrydes i en situation, hvor der netop er brug for at styrke den gensidige forståelse, siger billedkunstner Dorte Dahlin, der er en af initiativtagerne til det syv år gamle udvekslingsprojekt mellem danske og arabiske kunstnere. Et af vores store fælles projekter er etablering af et arabisk kulturinstitut - eller et bibliotek - i København, som skal formidle arabisk kunst, videnskab og kulturhistorie i en nordisk sammenhæng. Sådan et videnshus ville styrke forbindelserne mellem arabisk og skandinavisk kultur, og det er en vision, som faktisk er blevet endnu mere aktuel i den krise, der nu er opstået. Det, der ophidser sindene nu, kan man udrede ved at få et dybere kendskab til hinandens kultur, siger Dorte Dahlin og tilføjer, at de arabiske samarbejdspartnere i Nomad Academy har erklæret, at de er parate til at genoptage udvekslingen hurtigst muligt. Vores venner og kolleger i Sharjah siger: Hold humøret oppe, vi regner med at I kommer herned lige så snart tingene er faldet til ro, fortæller Dorte Dahlin. Kunst tur-retur Det hele begyndte, da Dorte Dahlin tilbage i 1999 som eneste danske kunstner tog imod invitationen til den fjerde internationale biennale i Sharjah, en af de syv stater i De Forenede Arabiske Emirater. På baggrund af et seminar om det lokale og det globale, som var arrangeret i forbindelse med biennalen, udvikledes hurtigt idéen om et samarbejde mellem danske og arabiske kunstnere. Dette resulterede først i udstillingen (og bogen) Overlaps. North-Southeast, Sharjah Art Museum i 2000, og siden hen i flere udstillinger og seminarer i både København og Sharjah. Det skete som led i en egentlig kulturudvekslingsaftale mellem Danmark og De Forenede Arabiske Emirater, som den tidligere rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademi, Else Marie Bukdahl, og Dorte Dahlin blev bedt om at indgive forslag om til det daværende internationale kultursekretariat under Kultur- og Udenrigsministerierne. Den seneste aktivitet i Nomad Academy skulle have været udstillingen Nomad Academy Goes Public, som var planlagt til at åbne på Sharjah Art Museum 1. marts. Men som nævnt blev udstillingen aflyst, og det skib, som var på vej mod Sharjah med danske værker, måtte vende om ved Gibraltar og sejle tilbage til dansk havn. I skibets last lå bl.a. to store modeller af et arabisk kulturinstitut til København, som gennem studieåret er skabt af Institut for Arkitektur og Æstetik på Aarhus Arkitektskole. En initiativgruppe, blandt andet bestående af deltagere i Nomad Academy arbejder på at få etableret et sådant institut, hvilket der også er interesse for i politiske kredse, såvel i Sharjah som i København. Nomad Academy: Moonlight Garden, 2006 I den nu udsatte udstilling indgik flere andre projekter, bl.a. skulle kunstnergruppen Superflex have præsenteret tre nye værktøjer, Supergas, Supercopy og Supercity. Sidstnævnte er et computerprogram, der gør det muligt for beboere at komme i direkte dialog med byplanlægere og arkitekter og dermed få indflydelse på udviklingen af deres eget kvarter. mix af Al-Jazeera, Fox TV og Kanal København. Vi kom fra meget forskellige udgangspunkter. Men i det universelle rum, som et TV-studie er, var vi alle lige. Det var et åbent rum, hvor alt kunne ske. I et land og en region uden frie medier, var det en helt speciel situation, som blev mulig, fordi konteksten jo var, at det var kunst og kulturudveksling, vi lavede. På den måde fik vi frit spil, og det benyttede vi os så af, siger han. Med aflysningen af Nomad Academy Goes Public er Superflex andet besøg i Sharjah altså udsat på ubestemt tid, og Rasmus Nielsen ser den aktuelle konflikt om de famøse Muhammed-tegninger som en slags Danmarks 11. september : Meget er ødelagt med Muhammed-tegningerne. Idioterne på begge sider er blevet styrket af det her, siger han, der ikke mener, at konflikten handler om ytringsfrihed. Der er jo moralske og juridiske begrænsninger i alle situationer, også når man ytrer sig offentligt. Jeg har svært ved at se, hvad jeg mister ved at undlade at håne andres profet. Idéen om absolut ytringsfrihed giver måske mening i en homogen kultur, men er umulig i en globaliseret verden, hvor mange forskellige værdier er i spil. For mig at se opfører Jyllands- Posten sig infantilt ved at insistere på retten til at trykke de tegninger. Ja, de har ret til at gøre det, men hvad er konsekvensen? Det er som om, visse dele af 68-generationen er besatte af at gøre oprør mod enhver begrænsning af deres egne begær og udfoldelser lige fra Jørgen Leth til Flemming Rose. Højrefløjen er gået i puberteten! Nomad Academy Goes Public vises i oktober på arkitektskolen i Århus. Kunst skal kaste lys over blinde punkter Billedkunstner Khaled Ramadan vil hellere undersøge Vestens selektive ytringsfrihed, end han vil underskrive støtteerklæringer fra kunstens organisationer om ytringsfrihed. For sent og forkert tænkt. Sådan siger billedkunstner Khaled Ramadan, når han hører om Dansk Kunstnerråds udtalelse i sagen om Profet-tegningerne. I udtalelsen, som kan læses andetsteds her på siderne, fordømmer kunstnerrådet dødstruslerne mod de danske avistegnere, og lover samtidig at gå i dialog med muslimsk kultur for at fremme forståelsen mellem kulturerne. Jeg synes, det er en dårlig idé at gå ud med en offentlig erklæring, fordi man institutionaliserer en konflikt, som dybest set handler om, at Jyllands-Posten ønsker at sætte en bestemt dagsorden for at sælge flere aviser, siger den dansk-libanesiske billedkunstner. Personligt mener jeg hverken, at der er noget nyt eller nødvendigt i offentliggørelsen af tegningerne. Det er set mange gange før igennem historien, at man har lagt særlige folkegrupper for had på den måde, f.eks. jøder og japanere. Det er tømt for kunstnerisk betydning. Politisk bringer det heller intet nyt frem, for konsekvenserne af sådan en letkøbt provokation er totalt forudsigelige, siger han og fortsætter: Man kan reagere på tegningerne på to måder: På Ayatollah-måden og på den intellektuelle Kunst som frirum Superflex deltog også i Nomad Academys første projekt i Sharjah, Overlaps, hvor de danske kunstnere oprettede en midlertidig TV-station, Moonchannel, i samarbejde med lokale studerende. Rasmus Nielsen fra kunstnergruppen fortæller En have fuld af måneskin En måneskinshave er et sagnomspundent fænomen i islamisk arkitektur og litteratur et sted, hvor man kunne nyde musik, digtoplæsning og dans om natten, omgivet af lysende blomster og rislende vandløb, der reflekterer månens lys. Billedhugger, professor Mogens Møller har sammen Khaled Ramadan: Anti-colonial design, om erfaringerne: Jeg havde aldrig været i et arabisk land før, og med bl.a. arkitekt Jane Havshøj, arkæolog Dr. der var meget, der kom bag på mig. F.eks. at stå geligt nok valgt den første reaktion, hvor man Al Azzawi og astrofysiker og digter Salim Abdali og forelæse for fuldt tilslørede studerende, som udarbejdet forslaget Moonlight Garden, som fordømmer og truer. Som kunstner vil jeg helst ikke sagde et ord undervejs i undervisningen, men som kom op til mig efter forelæsningen og spurgte til ret avancerede detaljer i vores software programmer på drevent New Yorkeramerikansk. Modsætningerne blev ikke mindre af, at The American University of Sharjah, hvor jeg er et moderne bud på den klassiske islamiske måneskinshave (se modsatte side). Sharjahs leder, Sheik Dr. Sultan bin Mohammed Al Qassimi, er stærkt interesseret i projektet, og i den foreløbigt udsatte udstilling Nomad Academy Goes Public indgår en stor model af måneskinshaven, vælge den intellektuelle reaktion: Hvis jeg skriver om det, eksisterer det, hvis jeg ikke skriver om det, eksisterer det ikke, siger Khaled Ramadan, der hellere vil stille skarpt på de sider af virkeligheden, som Vesten, trods den demokratisk grundfæstede ytringsfrihed, efter hans mening som skal bruges i det videre arbejde med underviste, delvist var finansieret af Osama Bin lukker øjne og ører for. at få realiseret idéen. Ladens far. Det var lidt af en hjernevrider! Mange arabiske kunstneres værker censureres væk fra vestlige kunstinstitutioner, fordi man Se også: Moonchannel var med Rasmus Nielsens ord et måde. Den Arabiske Liga og andre har forudsi- > 16 17

10 plus: muhammed-tegningerne plus: muhammed-tegningerne Vi står midt i en visuel krig, som udkæmpes mellem den arabiske og den vestlige medieindustri. Krigen handler om at tilkæmpe sig seere, men også om, hvordan virkeligheden repræsenteres Khaled Ramadan: Comrade Alfredo Neri. Video, 2006 anser deres budskaber for at være anti-vestlige. Det bekræftes af den kendte amerikanske kurator, Salwa Mikdadi, der er ved at skrive en bog om de arabiske kunstværker, som er blevet udelukket af vestlige kunstinstitutioner. I et interview, jeg lavede med hende under HOME WORKS forum i Beirut sidste år, nævnte hun den palæstinensiske kunstner Emily Jacir, hvis arbejde blev bortcensureret af et amerikansk museum, som eksempel. Salwa Mikdadi har indsamlet en række eksempler på udelukkelse, som foregår uden at nogen - hverken i eller uden for kunstverden - råber op og protesterer, siger Khaled Ramadan. Forbudte billeder Senest oplevede han Vestens selektive syn på ytringsfrihed ved en konference på Odense Universitet, før verden blev opmærksom på den danske karikatur-konflikt. Den tyske forsker Mirjam Glaser fra Middle East Media and Research Institute (MEMRI) fremlagde arabiske avistegninger fra Tunesien, der viste Israels ministerpræsident Ariel Sharon afbildet som en djævel med horn i panden. Mirjam Glaser anførte, at der var tale om en antisemitisk tegning, der burde forbydes. Jeg spurgte hende om, hvorfor det efter hendes mening var tilladt for en dansk kunstner at tegne karikaturer af profeten, mens det ikke var tilladt for en arabisk kunstner at tegne karikaturer af Sharon. Var det ikke en opfordring til censur? Til det svarede Mirjam Glaser, at hun ikke gik ind for censur, men at man ikke skulle angribe andre på baggrund af had, hvilket fik hele salen til at bryde ud i latter. Det lader til, at ytringsfriheden kun går den ene vej i visse tilfælde. Det er vestens egentlige tabu, som bør udfordres, mener Khaled Ramadan, der ved siden af sit kunstneriske virke underviser som ekstern lektor ved Københavns Universitets Institut for Kunst og Kulturvidenskab. Desuden fungerer han som kurator for forskellige projekter, bl.a. i dette års kulturfestival Images of the Middle East. Festivalen er i øvrigt truet af afbud fra flere mellemøstlige kunstnere som følge af Muhammed-konflikten. Dialog-generator Man kan ikke kalde Jyllands-Postens tegninger kunst med stort K. Der er snarere tale om et håndværk, som er blevet brugt strategisk for at opnå et bestemt resultat. Med sådan en tilgang mister tegningerne deres æstetiske relevans. Det er heller ikke et spørgsmål om ytringsfrihed. Tegningerne er et eksempel på mediernes nye, aggressive forsøg på at kontrollere de mindre privilegerede borgeres tanker og følelser - de borgere, som ikke har mulighed for selv at undersøge tingene og drage deres egne konklusioner, og som globalt set udgør majoriteten, siger Khaled Ramadan. Reaktionen på Profet-tegningerne afspejler en mediesituation, hvor kampen om folks opmærksomhed er hårdere og foregår i et hurtigere tempo end nogensinde. I Rushdie-sagen var det kun ayatollaherne, der reagerede med trusler. I dag er protesterne globale og kommer fra større dele af de muslimske befolkninger, pga. den intensiverede informationsstrøm. Den arabiske verden har fået et stort udbud af egne satellit- og Internetbaserede nyhedskilder. Men pga. økonomiske interesser og konkurrence ligner mange af de nye arabiske medier desværre deres vestlige kolleger: De fortæller kun seerne det, de gerne vil høre, siger Khaled Ramadan og peger på, at det netop er dér, samtidskunsten spiller en afgørende rolle. Kunstnere kan undersøge de komplicerede mekanismer i samfundet, som ignoreres i mainstream medierne. Vi kan være dialog-generatorer, der arbejder for at forbedre de samfund, vi lever i. Grundlæggende er Khaled Ramadan altså enig med intentionerne i Dansk Kunstnerråd om, at kunst fremmer forståelse. Men ser hellere individuelle initiativer fra kunstneriske aktivister end institutionelle initiativer i den henseende. Hans eget nyeste bidrag er kunstvideoen Comrade Alfredo Neri, der handler om italienske skinheads og nynazister. I en tid hvor alle taler om islamisk fundamentalisme, drejer jeg kameraet over på Europas egne fundamentalister for at vise, at fænomenet ikke kun er noget, De Andre praktiserer. Fundamentalisme findes stadig i hjertet af de europæiske samfund, selvom det har kostet umådelige lidelser både i og udenfor Europa i de forrige århundreder. Her kan kunsten åbne for refleksioner, som forhåbentlig viser folk, at virkeligheden er fuld af alternative fortolkningsmuligheder til det, vi tror, vi ved. Mange arabiske kunstneres værker censureres væk fra vestlige kunstinstitutioner, fordi man anser deres budskaber for at være anti-vestlige. Det foregår uden at nogen - hverken i eller uden for kunstverden - råber op og protesterer Ramadan læser både dansk og arabisk, hvilket gør ham i stand til at observere og analysere begge samfund, deres mediedækning og politiske engagement. På den baggrund siger han: Jeg vil råde det danske samfund til ikke kun at lytte til de stemmer, der bekræfter dets egne opfattelser og fortæller, hvad det gerne vil høre, fordi det kan lede til øget lukkethed. Medierne må hjælpe befolkningen med at forstå nutidens globale virkelighed. De må evaluere måden hvorpå de har påvirket befolkningen gennem de sidste år og vurdere, om denne mediestrategi har været god eller dårlig. Hvad dette samfund har brug for, er en oprigtig, gensidig dialog. Uden sådan en dialog vil højredrejningen og fanatismen vare ved. Kunst redder ikke verden Billedkunstneren Jens Haaning foregriber i flere tidlige værker det kultursammenstød, som Muhammed-tegningerne har afstedkommet. Han undersøger grænserne for, hvad man kan vise og sige i det offentlige rum, men tror ikke på kunst som afgørende politisk faktor: Kunstneren skal stå udenfor. Kunst er ikke det rigtige sted at føre politik, siger han. Jens Haaning: Arabic Jokes Klichéen om at kunstneren er forud for sin tid har faktisk noget på sig i Jens Haanings tilfælde. Tag f.eks. værker som Tyrkiske Vittigheder (1994) og Arabiske Vittigheder (1996), hvor muslimsk og vestlig kultur støder sammen på overrumplende vis. I dag virker de som forudanelser om de famøse avistegninger, der har været centrum for den optrappede konflikt mellem Mellemøsten og Danmark de seneste måneder. For ikke at tale om det værk, som skulle have været vist som en kommentar til Danmarks deltagelse i krigen i Irak men som han og Superflex ikke fik lov at udstille sidste forår: En tankbil med irakisk olie parkeret foran Statens Museum for Kunst. Men mere om det senere. I Jens Hannings vittigheds-projekter fra midten af 1990erne indgik bl.a. plakatkampagner opklæbet i den Københavnske bydel Vesterbro, hvor arabiske vittigheder var trykt ved siden af en blond pin-up. Sammenstødet mellem de arabiske skrifttegn og den halvt afklædte side 9-pige gav ingen klare svar: Hvem var afsenderen og hvad var egentlig budskabet? Udgangspunktet for Muhammed-tegningerne ligner det, jeg selv har interesseret mig for i mit arbejde: Problemet med at forstå de andres tanker og følelser. Men i tilfældet med profettegningerne har uvidenhed og fordomme ført til, at en kæmpe fornærmelse er blevet smidt ud i verden, hvilket som bekendt har fået voldsomme konsekvenser, siger Jens Haaning, der mener at offentliggørelsen af tegningerne slet ikke handler om at forsvare den kunstneriske og politiske ytringsfrihed. Vi har jo ikke ubegrænset ytringsfrihed herhjemme. Ellers kunne man f.eks. argumentere for at vise børnepornografiske billeder i ytringsfrihedens navn. Ytringsfrihed er ikke retten til at ytre sig på bekostning af etikken, siger kunstneren, der i sit eget arbejde ofte bruger humor men vel og mærke ikke gør nar ad de mennesker, værkerne handler om. Brandfarlig kunst Alligevel er han flere gange stødt ind i grænsen for, hvad der kan siges og vises i det offentlige rum. F.eks. med værket Ma alesh? ( Who Cares?, 2000), et stort neonskilt, der skulle have været sat op på en beboelsesejendom i en fransk indvandrerforstad, men som blev forbudt af den lokale borgmester dagen før indvielsen. Og så er der Haanings seneste værk med tilknytning til det arabiske, nemlig førnævnte tankbil med irakisk olie. Det blev standset af ledelsen på Statens Museum for Kunst med den begrundelse, at værket (som indgik i et samarbejde med kunstnergruppen Superflex) var brandfarligt, og dermed ikke overholdt museets sikkerhedsregler. Spørgsmålet, som efterfølgende ikke lod sig afvise, var dog, om det reelt var værkets politiske brandfarlighed, der var problemet for museet. Jeg har ingen intentioner om at lave politisk kunst. Efter min mening er det kunstnerens rolle at stå udenfor og reflektere over det, han eller hun ser. Men det er jo interessant, at man i kunsten kan se forløbere for de ting, der senere sker Der, hvor kunst bliver interessant, er når den viser, hvor kulturen kollapser. Når kulturens svage punkter blottes i f.eks. reklame, design og politik, siger han. Da jeg lavede plakaterne på arabisk med billederne af side 9-piger, sagde mine danske kunstnervenner: Det er meget interessant, det du laver, men man kan godt se, at du har boet i Tyskland i lang tid, for den slags problemer med indvandrere har vi slet ikke i Danmark er du ikke lidt paranoid? Jens Haaning griner lidt ad ironien og fortsætter: Men jeg er træt af kunstner-jargonen om, at kunst er det rigtige sted at lave politik. Politik føres langt bedre i det egentlige politiske system eller på aktivist-plan. Det, jeg forsøger at gøre som kunstner, er at skabe rammer for en refleksion for dem, som er åbne overfor det. Ikke at redde verden. Jeg spiller bolden videre til andre, der måske kan tænke nogle nye tanker og gøre noget på det politiske niveau, siger han At der i den aktuelle Muhammed-konflikt er udsendt erklæringer til støtte for tolerance, dialog og ytringsfrihed fra bl.a. Dansk Kunstnerråd og Kunstnere for Fred hilser Jens Haaning der i øvrigt selv har en fortid som fagforeningspolitiker i lærlingebevægelsen - velkommen: Det er i kunstens interesse, at kunstnerorganisationerne melder klart ud om, hvad den her sag i virkeligheden drejer sig om. Men kunst bør ikke have som mål at være politisk. Der, hvor kunst bliver interessant, er når den viser, hvor kulturen kollapser. Når kulturens svage punkter blottes, siger Jens Haaning. At det netop er det, de 12 Muhammed-tegninger mere eller mindre uforvarende har gjort, betyder ikke, at de var nødvendige kunstneriske manifestationer til at begynde med, fastholder han: Alt hvad der kunne gå galt, er gået galt i denne her sag. Hvor svært kan det være at sige undskyld? 18 19

11 plus: charlottenborg plus: charlottenborg Det ny Charlottenborg: Talk of the town? Med ny bekendtgørelse, ledelse og struktur venter også en ny fremtid for Charlottenborg Udstillingsbygning. I kunstlivet håber nogle på en fremtid med et helt nyt koncept, andre vil gerne beholde det gamle. Men fælles for de fleste er ønsket om et stærkt kunstnerstyre og frygten for splittelse. Af Ulrikke Moustgaard Skal Charlottenborg være et Kunstnernes Hus med appel til et bredt publikum, skal det være et sted med international format, eller skal det være en billedkunstnerisk forskningsinstitution for nutidig kunst, som leverer skarpe kommentarer i det offentlige rum? Drømme og visioner er der nok af, når det gælder fremtiden for Charlottenborg Udstillingsbygning. Det smukke gamle hus på Nyhavn er nemlig ved at blive genfødt. Med en ny bekendtgørelse fra Kulturministeriet har Charlottenborg fået en ny bestyrelse, der tæller både billedkunstnere, kunsthistorikere, diverse organisationer og erhvervsliv. Dermed er bestyrelsen meget bredere sammensat end før. Bestyrelsen får også en mere overordnet og strategisk rolle i fremtiden. Charlottenborg skal desuden have en kunstfaglig direktør, som skal stå for den daglige ledelse. Og kunstnersammenslutningerne, som hidtil har haft faste udstillingsperioder, skal for fremtiden søge om at få udstillinger. Charlottenborg er med andre ord blevet såvel opgraderet som professionaliseret, og det glæder langt de fleste foreninger, organisationer og institutioner, der er involveret i Charlottenborg. Men ikke nok med det. Charlottenborg skal også have en ny og skarpere profil. Som der står i rapporten fra Kulturministeriets arbejdsudvalg, som ligger til grund for den nye bekendtgørelse: Udstillingsbygningen mangler i dag en klar profil, den mangler et større publikum, den mangler at være talk of the town, et sted, man må besøge, fordi så meget spændende foregår der. Nu er spørgsmålet bare, hvilken profil udstillingsbygningen skal have. Foto: Charlottenborg Udstillingsbygning. Kunsthal eller hus med publikumtække? Står det til et af de nye medlemmer i den nye bestyrelse, skal huset laves markant om. Det skal være et sted, som er så tæt på en kunsthal som muligt. For vi mangler et sted i København med en stærk faglig kunstnerisk ledelse, hvor der vises nutidig kunst, siger Bjørnstjerne Christiansen fra kunstnergruppen Superflex, som repræsenterer Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK) i den nye bestyrelse. Hans håb er, at man med inspiration fra USA og England kan koble Charlottenborg og Kunstakademiet mere sammen, så Charlottenborg vil fungere som både et inspirationsmoment og en forskningsinstitution for nutidig kunst. Derfor kunne f.eks. Danmarks Kunstbibliotek (tidligere Kunstakademiets Bibliotek, red.), linkes sammen med Charlottenborg, så der var mulighed for at fordybe sig. Derudover skal Charlottenborg i Bjørnstjerne Christiansens drømmevision også være en kunstinstitution, der ikke er bange for at blande sig i den offentlige kultur- og kunstdebat. For det er kunstnernes ypperste rolle: at være en konstant kommenterende deltager i det offentlige rum, siger han. Et mekka for nutidig kunst er dog ikke, hvad et andet medlem af den ny bestyrelse forestiller sig. Finn Mickelborg, formand for kunstnersammenslutningen Grønningen og nyt bestyrelsesmedlem for Kunstnersammenslutningernes Samråd, mener, at tidligere erfaringer fra Charlottenborg viser, at nutidig kunst ikke tiltrækker nok publikum. Det gør derimod kunstudstillinger med bredere appel som f.eks. de faste, tilbagevendende udstillinger fra kunstnersammenslutningerne. Det skal ikke være et hus, der appellerer til en snæver elite. Hvis Charlottenborg skal være et levende hus, skal der være udstillinger, der har appel til et stort publikum, siger han. Omkring lagde vejen forbi Charlottenborg sidst, Grønningen udstillede. Set fra Billedkunstnernes Forbunds synsvinkel, skal det ny Charlottenborg placere sig et sted midt imellem, så profilen bliver skarpere men bredden og diversiteten ikke tabes. En profil kan godt være, at her er plads til meget. Profil er ikke nødvendigvis en ensidig satsning, siger Bkfs formand Cai Ulrich von Platen. F.eks. har jeg svært ved at forestille mig, at Charlottenborg bliver stedet, hvor man kan trække de helt store kanoner til - som Louisiana kan. Der er ikke mulighed for store prestigefyldte udstillinger, men man kan hive utroligt gode folk med til næsten hvad som helst, hvis man har de rigtige ambitioner og laver de rigtige betingelser for de medvirkende, siger han. Mange visioner få penge Visioner er der altså nok af på Charlottenborgs vegne. Problemet er bare, at der ikke er fulgt penge med til at indfri de mange gode ideer. Og det ærgrer mange af dem, der ellers har glædet sig over en kommende fornyelse. Bare det at opretholde det ambitionsniveau, som den gamle bestyrelse realiserede, vil kræve en forøget bevilling, siger Ole Sporring, der er tidligere formand for Charlottenborgs bestyrelse, nu bestyrelsesmedlem i Billedkunstnernes Forbund. Han undrer sig over, at Kulturministeriet lægger så store ambitioner for dagen uden at øge bevillingen. Samme undren har man i UKK. Vi er kritiske. Ikke overfor bekendtgørelsen eller evalueringsrapporten, for vi er grundlæggende enige i forslagene om fornyelse. Men det giver sig selv, at de ændringer, der er lagt op til, kræver en langt bedre økonomisk ramme, siger Karin Hindsbo, formand for UKK. Både i Bkf og UKK frygter man, at den skrabede økonomi vil få konsekvenser for kvaliteten af udstillingerne på fremtidens Charlottenborg. F.eks. kan en konsekvens blive, at det bliver sværere at få udenlandsk kunst inden for Charlottenborgs døre, frygter Ole Sporring: Det særlige ved at få en invitation til Charlottenborg er jo, at man med iscenesættelse og forberedelse virkelig burde kunne lave en kraftindsats. Det er jo ikke muligt, når økonomien er mager. Derfor kan resultatet blive, at huset bliver afhængig af sponsorstøtte, mener han. Det er ikke sådan, at man ikke før har haft sponsorstøtte, men den har ikke haft indflydelse på, hvad der foregik i huset. Men jo mere afhængig man bliver, jo mere kan sponsorstøtten komme til at være det, der bliver bestemmende. Og så er det, man må rejse spørgsmålet: Skal det være et sponsorhus eller et kunstnerhus? siger Ole Sporring. Kunstnerstyre bevaret Spørger man Bkf, UKK, Kunstnersammenslutningernes Samråd eller andre aktører på billedkunstscenen, er svaret på dette spørgsmål indlysende. Charlottenborg har næsten altid været en særling, fordi det var et kunstnerhus, hvor kunstnerne bestemte. Og selvom der nu kommer ledelsesmæssige forandringer i huset, er kunstnerstyret bevaret og sådan skulle det gerne fortsætte. Alle har forskellige optikker på kunst, som de arbejder ud fra. Og jeg synes, det er vigtigt, at vi i København har et kunsthus med den skæve optik, som kunstnere har, på hvad der er værd at vise, hvordan man kuraterer, og hvordan man faciliterer udstillinger, siger Nanna Gro Henningsen, næstformand i Bkf. Hvis det fortsat skal være sådan, så skal den nye bestyrelse også virkelig have plads til at kunne gå ind og udvikle nogle visioner på det kunstfaglige område, siger hun. Derfor er det vigtigt, at den nye bestyrelse får tid, rum og arbejdsro til at tale sig ind på feltet og finde frem til en eller anden form for fælles fodslag, påpeger Nanna Gro Henningsen. Men tid, rum og arbejdsro fik bestyrelsen ikke, da stillingen som ny direktør for Charlottenborg skulle besættes. Stillingen blev slået op, inden bestyrelsen var udpeget. For mange af dem, der ellers har støttet ændringerne på Charlottenborg, var netop den begivenhed en stor skuffelse. Nanna Gro Henningsen mener, at Kulturministeriets beslutning om at indrykke jobannonce inden bestyrelsen var nedsat, er uhensigtsmæssig i forhold til respekten om den kommende bestyrelses mandat. Jeg kan godt forstå, man gerne vil handle hurtigt, men det virker ikke rimeligt, at det ikke er bestyrelsen, der har været med til at formulere, hvordan jobopslaget skulle se ud, siger hun. Cai Ulrich von Platen ærgrer sig ligeledes over, at bestyrelsen ikke har fået lov til at udnytte den mulighed for diskussion, der ligger i, sammen at skulle formulere et så væsentligt stillingsopslag. Det rimer meget dårligt med den ånd, der var i både rapporten og i stort set alle høringssvar: Nemlig at der skal satses meget på kunstnerstyret at kunstnerstyret skal bevares og udvikles. Og kunstnerstyret er jo placeret i den ny bestyrelse. Det er dér, man har mulighed for at hævde det princip. Men nu har man fra start frataget dem en væsentlig diskussion. Det synes jeg er synd, siger Cai Ulrich von Platen. Derfor sendte Bkf i februar et brev til Kulturminister Brian Mikkelsen for at udtrykke undren og kritik af ansættelsesproceduren. Brian Mikkelsens svar er kortfattet. Han henviser til den nye bekendtgørelse om Charlottenborg og skriver i øvrigt: Jeg tror ikke, jeg forstår, hvad jeres kritik går ud på. I UKK stiller man sig også undrende over for, at stillingen er blevet slået op, uden at bestyrelsen er taget med på råd. Derudover hæfter man sig ved, at den ikke er blevet slået internationalt op, nu hvor arbejdsgruppen netop har lagt op til, at Charlottenborg skulle skærpe sin profil også internationalt. Det er vigtigt, såfremt man vil opretholde en væsentlig international profil, også allerede i stillingsopslagene at orientere sig internationalt, siger Karin Hindsbo. I Kulturministeriet bekræfter man, at stillingen ikke er slået op internationalt, men ifølge ministeriet skyldes det blot, at det ikke er kutyme, at man slår stillinger op i internationale tidsskrifter. Skulle der komme ansøgere fra udlandet, er de lige så velkomne som danske ansøgere, lyder det. Er kunstnerstyret reelt? Mens mange i billedkunstmiljøet således er glade for, at kunstnerstyret er bevaret på det ny Charlottenborg, peger Ole Sporring på, at kunstnerstyret slet ikke er fremtidssikret i den ny struktur: For mig er det blevet stadig mere klart, at Kulturministeriets hensigt trods erklæringer om det modsatte hele tiden har været at nedtrappe kunstnerindflydelsen. Alle udstillingsbygningens > Det skal ikke være et hus, der appellerer til en snæver elite. Hvis Charlottenborg skal være et levende hus, skal der være udstillinger, der har appel til et stort publikum Foto: Charlottenborg Udstillingsbygning

12 plus: charlottenborg plus: kenneth plummer "Alle udstillingsbygningens problemer er uløste i den ny struktur og pakket ind i klicheer om profil og professionalisering Foto: Charlottenborg Udstillingsbygning. problemer er uløste i den ny struktur og pakket ind i klicheer om profil og professionalisering, siger han. Ole Sporring er ikke alene om sin kritik: Også Akademiraadet har i sit høringssvar udtrykt tvivl om, hvorvidt det kunstnerstyrede princip egentlig vil blive bevaret, og i hvor høj grad bestyrelsen får nogen reel indflydelse på udstillingsprofilen, som rådet formulerede det i sit svar til ministeriet. Når frygten for kunstnerstyrets fremtid på Charlottenborg ikke har bredt sig til det samlede billedkunstmiljø, er årsagen ifølge Ole Sporring for det første det faktum, at kulturministeren håndplukkede to af Charlottenborg-arbejdsgruppens tre medlemmer fra Akademiraadet. På den måde lykkes det i ét træk at lamme Akademiraadet og at afværge, at kunstnerorganisationerne finder en fælles kulturpolitisk holdning til Charlottenborgs formål, siger han. Ole Sporring tilføjer, at den historiske splittelse blandt kunstnerorganisationerne er den anden hovedårsag til, at kunstlivet ikke har fundet sammen i en skarp kritik af Kulturministeriets rolle i sagen. Den kulturpolitiske splittelse, der hidtil har været i Charlottenborgs bestyrelse og som ikke må forveksles med forskelle i kunstsyn - har rod i kunstnernes organisatoriske splittelse. Splittelsen skader Charlottenborgs profil, den skader kunstnerne og den bør ikke forties. Det er naturligvis også kunstnernes eget ansvar at løse kulturpolitiske uenigheder. I den henseende er det tankevækkende, at institutioner med et afklaret kulturpolitisk formål, som f.eks Statens Kunstfond, fungerer godt, selvom kunstnerne i de besluttende udvalg har forskelligt kunstsyn. Dér er der ikke behov for en enevældig direktør, bemærker Ole Sporring. Direktør med frie hænder Men er kunstnerstyre overhovedet at foretrække? Flere forskere og kritikere er bekymrede ved udsigten til kunstnernes indflydelse. En af dem er kunsthistoriker Rune Gade fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Skal Charlottenborg virkelig markere sig og skærpe sin profil, kræver det, at bestyrelsen ikke mænger sig for meget i planlægningen af Charlottenborgs program, så den kommende leder vil få så frie hænder som muligt, mener han. Man skal så og sige turde give en leder det ansvar at tegne en linje og opstille nogle visioner for, hvordan stedet skal være. Uden indblanding. For ellers bliver det kompromisernes holdeplads een gang til, og det afføder kun problemer, siger Rune Gade. Han mener også, at kunstnerstyret har været for enerådigt. Det er gået ud over kvaliteten af udstillingerne, der er blevet kraftigt kritiseret flere steder. Sidst kunstnersammenslutningen Corner udstillede i januar i år, sammenlignede Dagbladet Politiken f.eks. nogle af værkerne med noget, der burde være blevet produceret på en aftenskole. Jeg har stor respekt for mange kunstnere og deres arbejde med at lave udstillinger, formidling osv. Mange af dem er meget indsigtsfulde og kyndige på området, men der altså også nogle store problemer indbygget i det, fordi mange af dem, bl.a. via sammenslutningerne, er parthavere i kunstscenen, siger Rune Gade. Dermed trykker Rune Gade på en af både Charlottenborgs og den øvrige danske kunstverdens ømme tæer: Hvem skal bestemme, hvad der er god kunst og hvilken slags kunst, der skal udstilles? Frygt for splittelse For Finn Mickelborg er der ingen tvivl om hvem, der skal bestemme på Charlottenborg. Huset blev i sin tid bygget til at være et sted, hvor kunstnere viste deres udstillinger. Det skal vi holde fast ved. Hvis vi først mister taget på det, så det er galleri og museumsfolk og kuratorer, der overtager bygningen, så får vi den aldrig igen. Derfor er det vigtigt, at vi kunstnere holder sammen om, at det her er et sted, hvor kunstnere er herre i eget hus, siger han. Og kunstnerstyret er ikke fredet i den ny struktur, advarer Finn Mickelborg. Kommer bestyrelsen til at bestå af folk med deres helt egne dagsordener, går det ikke. Det er jo kun kunstnerstyret i det omfang, at kunstnerne kan stå sammen. Vi har stemmeflertal i bestyrelsen, og hvis kunstnerne stemmer sammen, er det jo fint. Men hvis ikke vi gør det, har kunstnerne ikke længere flertal. Derfor er der lagt op til nogle politiske manøvrer, og det tror jeg ikke, kunstnere er gearede til. Bjørnstjerne Christiansen, frygter også samarbejdsvanskeligheder i bestyrelsen. Mit skrækscenarie er, at der går så meget bureaukrati og demokrati i det igen, som jeg synes, der har været indtil nu, hvor der har skulle være plads til alle. Og den ide med at der skal være plads til alle, tror jeg ikke på som udgangspunkt. Hvis en institution skal have en stærk identitet, er der ikke plads til alle sådan et sted, siger han. Om Charlottenborg i fremtiden bliver forskningsinstitution, international eller publikumsvenlig eller det hele på én gang - kan ingen vide. Det er nu op til den nye bestyrelse at ansætte en direktør og arbejde videre i fællesskab med ham eller hende. Kulturministeriet regner med, at den nye direktør vil kunne starte sit arbejde omkring 1. maj. Hvis alt går vel. Ulrikke Moustgaard er prisbelønnet freelance-journalist. Hun skriver bl.a. for Dagbladet Information Charlottenborgs ny bestyrelse: Billedkunstner Erik Steffensen (formand) Udpeget af kulturministeren Direktør Bera Nordal Udpeget af kulturministeren Direktør Jens Olesen Udpeget af kulturministeren Billedkunstner Bjørnstjerne Reuter Christiansen Udpeget af Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK) Galleriejer Mikael Andersen Udpeget af Dansk Gallerisammenslutning Kunsthistoriker Lene Burkard Udpeget af Foreningen af Kunsthaller i Danmark Billedkunstner Peter Holst Henckel Udpeget af Charlottenborg Fonden Arkitekt Tanja Marie Jordan Udpeget af Akademiraadet Billedkunstner Jørgen Michaelsen Udpeget af Akademiraadet Billedkunstner Finn Mickelborg Udpeget af Kunstnersammenslutningernes Samråd Museumsdirektør Anne Højer Petersen Udpeget af Organisationen Danske Museer Billedkunstner Bodil Sohn Udpeget af Billedkunstnernes Forbund (Bkf) Min personlige definition af kultur er givetvis meget bred, siger Kenneth Plummer. Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR. ønskedrømmen Går udviklingen i DR efter generaldirektør Kenneth Plummers hoved, så har danskerne fået deres eget Kulturnyt på DR TV om fem år, ligesom f.eks. svenskerne har det i dag. Jeg tror, der er et behov for og en forventning om, at kulturstoffet indgår mere direkte i DRs nyhedsdækning, siger han i dette interview med Bkf-bladet. Flytterodet ser ud til at være permanent på generaldirektørens kontor på 12. etage i TV-byen. Det er kun et halvt års tid siden Kenneth Plummer flyttede ind, og 1. maj rykker han sammen med den øvrige ledelse ud til den nye DR-by i Ørestaden på Amager. Det kan ikke rigtig betale sig at pakke ud og indrette sig her, siger generaldirektøren, der glæder sig til at komme på plads i de nye omgivelser med kunst på væggene. Jeg må indrømme, at jeg altid har drømt om at have en Jorn at se på, når jeg er på arbejde. Og så vidt jeg har forstået, kan jeg gå en tur over på Statens Museum for Kunst og låne et maleri til mit nye kontor. Så den mulighed tror jeg, jeg vil benytte mig af, siger han med et begejstret smil. DRs nye generaldirektør samler selv på kunst. Især landskabs- og portrætmaleren Poul Nielsen er han glad for, men også ekspressionisten Atamoa hænger hjemme i villaen i Værløse. Privat er Kenneth Plummer en del af den voksende gruppe af danskere, der interesserer sig for kunst og som søger mere viden og nyheder om emnet. Derfor virker det også logisk, at han som en af sine mål for udviklingen af DR de kommende år har, at kunst- og kulturstoffet skal have mere plads i DR TVs programflade. Det er et af de områder vi ikke har været bevidste nok om at dække. Det er klart, at vi er med, når dansk film får en Sølvbjørn i Berlin, eller når Ørnen vinder en Emmy i New York. Men der er så meget mere dybde i kulturlivet, som jeg tror, der er stor interesse og behov for, at vi dækker med nyheds- og aktualitetsprogrammer, siger Kenneth Plummer. Både norske NRK og Sveriges TV2 sender daglige kulturnyheder. Er de forbilleder for dig? SVT, NRK og BBC er mere bevidste om dette område, end vi traditionelt har været. Det er interessant, at vi har en decideret sportsdækning, mens kulturen ikke dækkes på samme måde. Jeg tror, det handler meget om traditioner. Man har > 22 23

13 plus: kenneth plummer kommentar: om kulturkanonen altid dækket sporten, og sporten fylder også rigtig meget i samfundet i dag, men det gør kultur jo i virkeligheden også. Kultur fylder mere og mere for danskerne i takt med, at vores levestandard bliver bedre og vi får mere fritid. Personligt forestiller jeg mig et decideret formaliseret Kulturnyt, som ikke nødvendigvis skal sendes hver dag, men som sendes i forbindelse med nogle af vores nyhedsudsendelser i løbet af ugen. Nyheder granskes Du taler om et behov for dybde, og nævner samtidig sportsdækningen som et eksempel på, hvordan kulturen kunne dækkes. Hvordan hænger det sammen? Det behøver jo ikke kun at være dybdejournalistisk dækning. Der er også behov for korte nyheder omkring kultur og kunst arrangementer, udstillinger, teaterstykker, designevents osv. Kun kreativiteten sætter grænser for, hvordan man kan formidle det. Vil du så sørge for, at der sættes medarbejdere og ressourcer af til den øgede kulturdækning på TV, som du forestiller dig? Så konkrete er vores planer ikke endnu. Men vi har i DRs udspil til de kommende mediepolitiske forhandlinger specifikt sagt, at vi vil bruge flere ressourcer til at øge og forbedre nyheds- og aktualitetsformidlingen, så det håber jeg naturligvis, at politikerne er lydhøre overfor. Allerede nu er vi i fuld gang med at revurdere, hvordan den generelle nyhedsdækning, især TV-avisen, tilrettelægges, og hvilke kriterier, der ligger til grund for udvælgelse af stoffet. Og dér er det så, at jeg siger, at det bløde stof som kunst og kultur skal ind i mixet og måske vægtes højere end hidtil. I dag er det eneste sted, hvor vi med stor regelmæssighed dækker aktuelt kulturstof, jo Deadline på DR2, hvor vi ofte zoomer ind på kulturbegivenheder og kulturpersonligheder. Når du siger kultur, mener du så også computerspil eller tænker du snævert på de klassiske kunstarter? Min personlige definition af kultur er givetvis meget bred. I den indgår også computerspil og film og anden populærkultur. Jeg vil nødig være smagsdommer og sige, at noget er finere end andet. Men har DR ikke et særligt ansvar for at formidle den smalle og måske ikke så let aflæselige kunst? Jo, helt sikkert, og jeg mener også, at vi prøver at leve op til den forpligtelse på vores forskellige medieplatforme ved både at fokusere på det brede og smalle. Renæssance for billedkunst DR har på radiosiden et vellykket program om billedkunst, nemlig Kunstmagasinet på P2. Kunne man forestille sig en pendant af Kunstmagasinet på TV? Det her stof egner sig jo enormt godt til levende billeder, så ja, det kunne man sagtens forestille sig. Det handler selvfølgelig om at få mixet til at gå op. I en ikke så fjern fremtid har vi Folk går mere på udstilling, og flere vil selv eje original kunst. Så når jeg vil satse mere på kunst og kultur er det simpelthen et spørgsmål om, at DR skal reflektere det samfund, vi er en del af. forhåbentlig flere kanaler end to og dermed flere muligheder for at gå ind i nicheområder. Vil det f.eks. også sige, at vi fremover vil kunne se flere af den slags baggrundsprogrammer om f.eks. kunsthistorie, som BBC er så god til? Personligt synes jeg, det er utroligt spændende TV, og jeg er sikker på, at der er interesse for det ude i befolkningen. Men vi har kun to kanaler, BBC har et væld af kanaler og et meget stort antal seere, hvilket giver flere muligheder for nicheprogrammer. Generelt fylder billedkunst fylder ikke meget i mediebilledet. Området prioriteres ikke højt på avisredaktionerne, hvor kunstanmeldelser og artikler om billedkunst er trængt til side af f.eks. film og musik. Hvad får dig til at tænke i den stik modsatte retning? Jeg oplever det sådan, at der i disse år er en renæssance for billedkunst herhjemme. Der sker enormt meget i relation både i forhold til græsrødder og mindre gallerier, og i forhold til kunstlivets etablerede aktører. Folk går mere på udstilling, og flere vil selv eje original kunst. Så når jeg vil satse mere på kunst og kultur er det simpelthen et spørgsmål om, at DR skal reflektere det samfund, vi er en del af. Så om fem år har danskerne et Kulturnyt på TV? Ja, det er ønskesituationen. Vi kommer i hvert fald til at opleve øget dækning af kunst og kultur i nyheds og aktualitetsdækning på DR TV. Billedkunst på TV er blevet billigere Sidste år indgik DR og Copydan en generel aftale om visning af billedkunst i TV. Hidtil havde klareringen af billedkunst i TV været tung og tidskrævende for begge parter. Den nye aftale giver en forenklet sagsbehandling, mulighed for rabatter og for at DR vil bruge væsentlig mere billedkunst i sine udsendelser. Aftalen bygger hovedsagelig på aftalelicensen og omfatter dermed alle danske og udenlandske rettighedshavere til malerier, tegninger, grafik, mosaikker, relieffer, skulpturer, installationer og kunstfotos. Brugskunst er omfattet af aftalen, når der er tale om unika, mens kunstfotos er defineret som værker af kunstnere, der er fuldt tilmeldt Billedkunsts reproafdeling. Aftalen omfatter ikke andre fotografier, end de nævnte kunstfotos. Med aftalen må DR vise kunst i alle TV-programmer. DR må desuden gengive TV-udsendelser på internettet, hvis de er almentoplysende eller udgør et af DRs ældre arkivprogrammer med kunstværker. Vederlaget for gengivelse af beskyttede kunstværker beregnes som en fast grundpris pr. kunstværk. Hertil kommer et tillæg til prisen, som opgøres ud fra antallet af seere til det pågældende program. For gengivelse på internettet betales en fast pris pr. kvartal. Kilde: Copydan Billedkunst Hvad mener Kenneth Plummer om rettighedsproblematikken? Læs ekstra-uddrag fra Bkf-bladets interview på Sverige: Kulturnyheder på tv Kulturnyheterna på Sveriges Television 2 sendes dagligt kl I Kulturnyheterna indgår anmeldelser, nyheder, undersøgende journalistik, debat og reportage fra aktuelle kulturbegivenheder. Programmet blev lanceret i 2001 og har i dag i gennemsnit seere, inklusive genudsendelsen senere på aftenen. Seertallet overstiger langt de mål, der blev sat fra begyndelsen, fortæller Kulturnyheternas planlægningsredaktør, Åke Brilioth. Da vi startede, var det langt fra ukontroversielt at der skulle satses penge på noget så obskurt som daglige kulturnyheder. Men programmet er blevet modtaget meget mere positivt, end man havde troet, både af seerne, anmelderne og kommentatorer i øvrigt, fortæller Åke Brilioth. Besøg Kulturnyheternas hjemmeside via Danmark: Kulturnyheder på radio Hver eftermiddag fra mandag til fredag sender P2plus tre en halv times kulturradio fra til P2plus fortæller historier fra alle dele af kulturens verden. Der er kulturnyheder på P2plus en gang i timen 13.30, og Billedkunsten har sit eget radioprogram på DR, Kunstmagasinet P2, der sendes søndag kl Kunsten at piske en død hest Af Nanna Gro Henningsen, næstformand, Billedkunstnernes Forbund Debatten om den danske kulturkanon fik knap nok sine fifteen minutes of fame før den måtte vige pladsen for det store drama, udløst af tegningerne af profeten Muhammed. Den seneste tids voldsomme hændelser har rystet den nationale selvforståelse og har givet os en væsentlig erfaring af globaliseringens konsekvens - at ingen ytrer sig i et tomrum. Siden Baudelaire gælder den fundamentale grundregel for kunstproduktion, at alting altid skal forstås i sammenhæng med sin tid og sin historie - i kontekst. Konteksten forrykker sig hele tiden og præger den måde vi ser tidligere værker og udsagn på. Da projektet den danske kulturkanon blev præsenteret i december 2004, var det i bedste fald en forældet nationalromantisk drøm. Gymnasiereformen havde kort forinden reduceret de studerendes mulighed for at få indsigt i de musiske fags historie og praksis, set som almendannende og kulturbærende fag for alle studerende. I det lys virkede en kulturkanon med tilhørende undervisningsmateriale som en tom gestus, som et mediestunt. Da Kulturministeren i september 2005 holdt sin berygtede tale ved de konservatives landsmøde, blev kulturkanonen pludselig et våben i den famøse kulturkamp. Udtalelsen: Midt i vores land - vores eget land - er der ved at udvikle sig et parallelsamfund, hvor minoriteter praktiserer deres middelalderlige normer og udemokratiske tankegange. Det kan og skal vi ikke acceptere. Og det er her, vi har kulturkampens nye front, fik kanonudvalgets formand, m.fl. op af stolene. Kanonudvalgene ønskede ikke at blive misbrugt i et politisk korstog. Selvom Kulturministeren til at begynde med hævdede, at han udtalelser blev fordrejet, har han for nylig gentaget dem overfor dagspressen. Og når man læser dem i kontekst hele talen er let at finde på nettet - så er det svært at komme uden om, at kulturkanonen som projekt for Brian Mikkelsen bliver et led i en forsimplet national islamfjendtlig retorik. Og når man læser dem i lyset af den nuværende krise bliver det endnu mere forstemmende Spørgsmålet er, om den danske kulturkanon overhovedet kan overleve sin nye kontekst. Problemet med kanonprojektet har fra begyndelsen af været, at det er dummere end sit eget indhold. Som at spytte i havet Der er ingen tvivl om at vi som samfund bliver nødt til at tage vores kulturarv og historie alvorligt. Ikke som et musealt udtryk for fordum tiders storhed, men som grundlag for konstante nødvendige refleksioner over tidligere og nuværende forestillinger om verden. Der er heller ikke tvivl om at nutidens internationale underholdningsindustri og det generelle mediebombardement danner et lammende informations overload. Kulturhistorie har aldrig været mere relevant for vores selvforståelse, men kulturhistorie må og skal aktualiseres for at give mening for os som andet og mere end en flugt tilbage til tider, som ikke længere er til. Som underviser og formidler af kulturhistorie og kunstteori ved jeg, at det er muligt at formidle historiske kunstværker i en samtidig kontekst, hvor de kan danne grundlag for aktuelle og vedkommende diskussioner om vores måde at opfatte verden på ( verden og ikke kun Danmark). En dansk kulturkanon som eneste værktøj er som at spytte i havet. Kulturkanonen kan ses som et symptom på det problem den prøver på at løse. Den er selv et mediestunt. En stor gestus på et skrøbeligt fundament. Hvis man ikke har viljen til at værdisætte og facilitere de kulturbærende fag i folkeskolen og på gymnasierne, så har en kanon ingen betydning. Hvis ikke man fører en mediepolitik, hvor kulturstoffet får væsentlig mere tid og flere ressourcer, så har en kanon ingen betydning. Hvis ikke man forstår, at man ikke kan spænde kunstnerne for en bestemt politisk vogn, så får en kanon en meget uheldig betydning. Vi har faktisk den viden og de faglige kapaciteter, der skal til for at formidle vores kulturarv. Det vi mangler er ikke en kanon, men tid og plads til at formidle kulturbærende fag i et uddannelses system, der i dag fokuserer mere på at producere effektiv arbejdskraft end på at producere reflekterende samfundsborgere. Genopliv kulturfagene De fælles værdier som en kulturkanon angiveligt skal udvikle, er ikke sikret ved at trykke eksemplarer af en undervisningsbog om uomgængelige kunstværker. Hvis kulturkanonen skal stå alene, giver den et falsk og forsimplet billede af kulturhistorien og vores fælles identitet. En af de helt store erfaringer som realiseres i kunstproduktionen efter Anden Verdenskrig, er at alle ideologier bærer totalitarismen i sig, og at ingen værdier er absolutte. ( og ingen kunstværker uomgængelige ) Kunstnerne afstår fra at komme med sikre svar, fordi den grundlæggende diskurs i kunstproduktionen er nået frem til, at skråsikre svar oftest er bygget på selvbedrag eller forførelse. Kunstneren stiller spørgsmål, men kommer ikke med svar, der kan omsættes i simple udsagn. Kunstproduktion er kompleks og mangfoldig fordi verden er kompleks og mangfoldig. Den væsentligste kulturhistoriske erfaring i dette øjeblik er, at det sprog som politikeren, videnskabsmanden og økonomen taler, er for begrænset til at rumme verden. Og når man reducerer verden til ideologi, sort-hvide fjendebilleder, eksakt videnskab og økonomisk udbytte, så husker kulturhistorien, hvilke civilisatoriske sammenbrud det kan afstedkomme eksemplarer af den danske kulturkanon vil blive omdelt til skoler og gymnasier i august. Personligt ser jeg mere frem til, at intentionerne bag den realiseres i en rehabilitering af de kulturbærende fag. Nanna Gro Henningsen. Foto: Kennet Havgaard

14 kort nyt nyt fra bkfs sekretariat Nyhedsmail fra Bkf Som noget nyt sender Bkfs nyhedsmail ud til samtlige medlemmer af forbundet 4-6 gange årligt med kunst- og kulturpolitiske nyheder, information om aktuelle drøftelser i Bkfs bestyrelse og nyt fra Bkfs sekretariat. Har du ikke modtaget nyhedsmailen i februar, skyldes det, at den adresse, du har meddelt Bkf, er forældet. Tilmeld dig nyhedsmailen på og send en mail til bkf@bkf.dk med din nye adresse. Medlemsrabatter Sekretariatet prøver at skabe et overblik over, hvor Bkf-medlemmer får rabatter, så denne viden kan komme alle til gode. Vi håber derfor, at I vil fortælle os, i hvilke butikker I får rabatter. Mail din viden om rabatter til bkf@ bkf.dk Meld dig som huskunstner Sekretariatet får med jævne mellemrum henvendelser fra skoler og institutioner, der spørger efter billedkunstnere, som kan indgå i huskunstner-projekter. Derfor har Bkf nu oprettet en liste over professionelle billedkunstnere, der har erfaring med at arbejde med børn og unge, eller som er interesserede i det. Du kan skrive dig på Bkfs huskunstner-liste på - eller kontakt sekretariatet. Når Børnekulturens Netværk, som administrerer huskunstnerordningen, er klar med en database over huskunstnere fra samtlige kunstarter, vil Bkfs liste overgå dertil. Roskildes Bkf ere fremme på banen Hvis de nye kommuner vil have billedkunstråd med tilskud fra Kunstrådet, skal de hurtigt i gang. Rådene skal nemlig være etableret, inden kommunerne søger om tilskud, ellers kan Kunstrådet ikke bedømme handlingsplaner og repræsentanter for fagområdet. Der er kun én årlig frist, og den næste er 20. oktober Den skal nås, hvis man vil undgå at 2007 falder ud økonomisk, og at billedkunsten dermed taber støttepenge regionalt. Derfor er både Bkf-afdelingen og det amstlige billedkunstråd i Roskilde i fuld gang med at informere lokalpolitikere og kulturforvaltere om den ny situation, som er affødt af kommunalreformen. Roskildes billedkunstnere har skrevet nyhedsbreve med information om sagen, klik ind på Nyheder på og læs brevene, der er til fri afbenyttelse og inspiration for det politiske arbejde blandt medlemmerne i Bkfs øvrige regioner. Bkf tilbyder i forsommeren følgende kurser for medlemmer: 2-dages kursus i Photoshop CS for billedkunstnere Kurset giver en grundlæggende forståelse for de basale principper og teknikker inden for elektronisk billedbehandling. Der vil blive brugt undervisningsmateriale på engelsk. Underviser: Billedkunstner Morten Ulf Bøll som tidligere har undervist på bl.a. IT-Universitetet i København. Max. deltagerantal: 16 i København, 12 i Århus Egenbetaling: Pris kr. 500 inkl. undervisningsmateriale og let frokost. Tid og sted: København: 9. og 10. maj 2006 kl (begge dage). Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, 1220 København K Århus: 20. og 21. juni 2006 kl (begge dage). Multimedieværkstedet, Kulturcenter HUSET, Vester Allé 15, 8000 Århus C Kursus i fondsansøgning Kurset giver en introduktion til de private og offentlige fonde, der er relevante for billedkunstnere. Desuden vil der blive gennemgået principper for udarbejdelse af en god fonds-/legatansøgning for både enkeltpersoner og større projekter. Underviser: Kulturjournalist Ole Reitov, tidl. projektrådgiver på Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene. Max. deltagerantal: 20 Egenbetaling: kr. 100 inkl. undervisningsmateriale og formiddagskaffe m. kage. Tid og sted: København: 26. april 2006 kl Copy-Dan, Østerfælled Torv 10, 2100 København Ø Århus: 31. maj 2006 kl Officersbygningen, Vester Allé 3, 8000 Århus C Tilmelding (gælder alle kurserne): Tilmelding foretages skriftligt pr. brev eller til Bkf inden den 18. april Deltagere vil blive registreret efter først-til-mølle princippet. Er man interesseret i at deltage i både Photoshopog Fondsansøgningskurserne, skal man angive en prioritering, da vi ikke regner med at kunne imødekomme alle ønsker. Nye medlemmer pr. 1. marts 2006 Billedkunstner Peter Brandt Billedkunstner Vivi Christensen Billedkunstner Astrid Winsløw Hammer Billedkunstner Lise Honoré Billedkunstner Verner Brems Billedkunstner René Holm Billedkunstner Hanne Knudsdatter Billedkunstner Orsolya Bagala Larsen Billedkunstner Liselotte Pedersen Billedkunstner Kate Skjerning Billedkunstner Ieva Vitola-Lindqvist Billedkunstner Henryka Zaremba Skattevejledning på vej Den ny skattevejledning Kunstnernes Beskatning 2006 er udkommet. Pjecen kan hentes på eller rekvireres fra Bkfs sekretariat. Aktuelle ansøgningsfrister til fonde og legater: Se udførlig beskrivelse af alle relevante fonde og legater på www. bkf.dk, eller kontakt Bkfs sekretariat og få tilsendt udskrift af legatlisten. Mange fonde og legater har løbende ansøgningsfrist. Ebba Celinders Legat Studie- og rejselegater til unge kunstnere fortrinsvis malere. Administrator: Advokat Pernille Bigaard, Plesner Svane Grønborg. Amerika Plads 37, 2100 København Ø. Telefon: Fax: Web: Ansøgningsskema: Nej. Ansøgningsfrist: 16. maj Institutionen San Cataldo Administrator: Institutionen San Cataldo, c/o Det juridiske fakultet, Studiestræde 6, 1455 København K. Telefon: Yderligere info: Ansøgningsskema: Ja. Ansøgningsfrister: 1. april og 1. december Københavns Amts Kulturfond Administrator: Københavns Amts Undervisnings- og Kulturforvaltning, Stationsparken 27, 2600 Glostrup. Telefon: Web: www. kbhamt.dk Ansøgningsskema: Ja. Ansøgningsfrist: 1. februar, 1. maj, 1. august, 1. november. Marie Langhoffs Legat Støtte til yngre bildende, fortrinsvis ubemidlede kunstnere. Administrator: Advokat Aksel Poulsen, Advokaterne i Bymidten, Hovedgaden 26-28, 1. Postboks 18, 2970 Hørsholm. Telefon: Fax: Ansøgningsskema: Nej Ansøgningsfrist: 1. april. Brdr. E., S. og A. Larsens Rejselegat For Bildende Kunstnere Legatet kan iflg. fundatsen tildeles bildende kunstnere bosat på Bornholm, der med en legatportion ønsker at rejse ud i verden, eller til danske kunstnere i øvrigt, der ønsker et ophold på Bornholm. Administrator: Brdr. E., S. og A. Larsens Legat, Dommerkontoret, Damgade 4 A, 3700 Rønne. Ansøgningsfrist: 5. maj 2006 Hannibal Sanders Fond (Margrethe Brinchs Legat) Til bl.a. kunstneriske formål. Administrator: Advokat Niels Kahlke, Købmagergade 3, 1150 København K. Telefon: Fax: Ansøgningsskema: Nej. Ansøgningsfrist: 1. april og 1. oktober. Karl og Dagmar Thyrres Legat Yder økonomisk bistand til unge kunstneres rejse i studie- eller uddannelsesøjemed. Det er en betingelse for at komme i betragtning, at ansøgerens alder anføres. Administrator: König & Partnere Amaliegade 22, København K. Telefon: web: www. danlaw.dk. Ansøgningsskema: Nej. Ansøgningsfrist: 31. marts. Ledige uger i Lille Skiveren Lille Skiveren er beliggende i Aalbæk i det sydvestlige hjørne af Skagens Kommune. I huset er der 11 sengepladser, 2 badeværelser, 2 atelierer, sauna, klaver, stort køkken og 2 stuer. En uges ophold koster kr. Skiftedag er fredag. I 2006 er uge 49 og 50 ledige og kan bookes hos Bkfs koordinator Vibeke Rostrup Bøyesen på vrb@bkf.dk eller kort nyt presseklip Ny bog om kulturkampen I bogen Fornuft og følelse - kulturkampen alvorligt talt undersøger cand. mag. Trine Vendelboe Juul hvilke mekanismer, der er på spil i regeringens kulturkamp. Én af bogens pointer er, at den økonomiske politik og kulturkampen er to sider af samme sag. De politiske reformer, hvad enten de syltes eller gennemføres, er hentet fra kulturkampens drejebog, og omvendt er kulturkampen bestemmende for den politiske dagsorden. Skattestop og indvandrerstop, kulturkanon og samfundskontrakt, skoletest og universitetsreform, startpakke, kontanthjælpsloft og ignoreringen af velfærdskommissionens anbefalinger er alt sammen bidrag til kampen om bestemte værdier og en bestemt kultur i samfundet. Bogen, der er skrevet på baggrund af samtaler med ni kendte forskere og debattører, leverer et tankevækkende bidrag til forståelsen af dansk politik lige nu også selvom den er skrevet før, Muhammed-konflikten bragede løs. Den udkom på Forlaget Klim i januar. Kulturminister på charmeoffensiv Brian Mikkelsen (K) inviterede i marts måned erhvervslivet indenfor på syv museer landet over for at skabe opmærksomhed om regeringens skattefradrag for virksomheders kunstkøb. Fradragsordningen er ikke blevet brugt i det forventede omfang, men kulturministeren mener, at der ligger et stort potentiale i ordningen, hvis flere store og mellemstore virksomheder bliver gjort opmærksom på muligheden for at trække køb af kunst fra i skat. Der er derfor produceret en folder om ordningen, der kan rekvireres fra Kulturministeriet eller hentes på hjemmesiden: Kunsthal i København på tegnebrættet Gallerist Nicolai Wallner og arkitekt Kristoffer Weiss har udarbejdet et forslag til en kunsthal for samtidskunst i København, der bakkes op af både kulturminister Brian Mikkelsen (K) og kulturborgmester Martin Geertsen (V). Kunsthallen skal finansieres af private og offentlige midler. I projektgruppens rådgivende panel sidder bl.a. Karsten Ohrt, Bjørn Nørgaard og Mads Øvlisen. En markedundersøgelse af Rambøll Management viser, at en kunsthal i København ville kunne trække op mod besøgende om året. Indtil projektet realiseres, kan man gå på besøg i den kunsthal, som hovedstaden allerede har, godt nok af minimal størrelse, men alligevel. Kunsthallen, der viser skiftende udstillinger af samtidskunst, udgøres af en glasmontre placeret mellem Steno Apotek og SAS-hotellet overfor Københavns Hovedbanegård. Besøg den på: www. kbhkunsthal.org Første DIVA-kunstnere inviteret Kunstrådets internationale billedkunstudvalg har inviteret de første udenlandske billedkunstnere til Danmark under Kunstrådets nye residency-ordning, DIVA - Danish International Visual Art Exchange Program. Den rumænske billedkunstner Alexandra Croitoru er indstillet af Nikolaj Udstillingsbygning og ankom d 1. marts. Hun følges af japanske Yoshiko Shimada, der er indstillet af Institut for kunst- og kulturvidenskab på Kbh. s Universitet og Det Kgl. Danske Kunstakademi. I løbet af foråret kommer amerikanske Michael Baers, som er indstillet af Det fynske Kunstakademi. Udvalget modtog 11 indstillinger fra det danske kunstliv. Næste deadline er 10. april for ophold i efteråret Danske billedkunstnere på São Paulo Biennalen 2006 Ann Lislegaard og kunstnergruppen Superflex er udvalgt til at deltage på den 27. São Paulo Biennalen, som afholdes i Brasilien fra 7. oktober december Med overskriften How to live together, markerer biennalen et radikalt brud med traditionerne, da man for første gang har valgt at nedlægge de såkaldte nationale repræsentationer, som overlod det til de deltagende nationer at udvælge kunstnere til biennalen. I år er de danske kunstnere således blevet udvalgt af São Paulo Biennalens egne kuratorer. Nordens tabte erindring NIFCA er klar med sit sidste projekt, inden instituttet lukker i 2007 som led i omstruktureringen af det nordiske kultursamarbejde. Tone O. Nielsen og Frederikke Hansen kuraterer det omfattende kunstprojekt med titlen, Rethinking Nordic Colonialism: A Postcolonial Exhibition Project in Five Acts: Den nordiske kolonihistorie er et mørkt kapitel, der synes at være gledet ud af nogle af de nordiske befolkningers hukommelse. Projektet vil kaste lys over dette erindringstab og samtidig påvise, at der kan trækkes tråde fra tidligere tiders kolonisering til de store nordiske landes nuværende problemer med intolerance, tendens til fremmedhad og nationalisme, skriver NIFCA i en pressemeddelelse. Projektet kombinerer udstillinger med workshops, konferencer, høringer og happenings i Island, Grønland, Færøerne og det samiske område i Finland. 56 kunstnere, teoretikere, politikere og græsrodsaktivister fra hele verden deltager i projektet, der løber fra 24. marts 25. november Læs mere på: U-turn vandt international festival for nutidskunst U-Turn en stor mangefacetteret udstillings- og festivalmanifestation - skal stå for den Internationale festival for Nutidskunst, som skal finde sted i Det har Kunstrådet besluttet og har samtidig bevilget knap 6 mio. kroner til formålet. U-turn er skabt af kuratorerne Charlotte Bagger Brandt, Solveig Helweg Ovesen og Judith Schwarzbart - baseret henholdsvis på Charlottenborg Udstillingsbygning i København, Kunsthalle Fridericianum i Kassel og The Fruit Market Gallery i Edingburgh. U-Turn er planlagt til at finde sted på en række store udstillingssteder i København bl.a. Charlottenborg Udstillingsbygning samt i et vidtforgrenet netværk af mindre begivenheder, der strækker sig ud over Danmark og Europa, herunder en række nye og kommende EU-lande. Omkring 80 kunstnere, fra både Danmark og udlandet vil være involveret i festivalen. Kunststyrelsen endnu ikke effektiv nok Rambøll Management afleverede i slutningen af 2005 en evalueringsrapport om Kunststyrelsen. I sammenfatningen hedder det bl.a.: Formålet med oprettelsen af Kunststyrelsen har været at forfølge de politiske mål om sanering af statslige råd og udvalg samt effektivisering af den statslige administration. Redskabet har været at samle de statslige kompetencer i forhold til tilskudsadministration og kulturfaglig ekspertise samt at professionalisere tilskudsadministrationen ved at oprette én styrelse med en større faglig tyngde. Dette formål vurderes at være under opfyldelse. Effektiviseringsgevinsterne er dog endnu ikke realiseret fuldt ud. Konsulenterne tilføjer: Rambøll Management vurderer dog, at styrelsens hidtidige initiativer for at effektivisere administrationen har været tilfredsstillende set i lyset af styrelsens relativt korte levetid. Samtidig vurderes det dog, at der fortsat er potentiale for effektivisering i styrelsen, som enten kan udmøntes i besparelser eller kvalitetsforbedringer (eksempelvis nedsat sagsbehandlingstid, bedre statistikker og information til ansøgere under sagsbehandlingen, bedre opfølgning på bevilgede tilskud). Læs hele rapporten på Kunststyrelsens hjemmeside, Kunsten af flytte og opbevare kunst - 75 års erfaring pladsmangel? "Vognmand Jensen" har løsningen! Hellerup Flytteforretning & kunsttransport Krimsvej 29B Kbh. S Tlf , Fax nr Alt i kunstnerartikler Malermester Ib Arnhem Læssøegade 151, 5230 Odense M tlf Åben man-fre kl Parkvej 3, 5600 Faaborg tlf Åben efter aftale Kurser og uddannelse Århus Kunstakademi

15 kort nyt opslagstavle Bkf/Midtjylland i samarbejde med Højbjerg FotoGrafiske Værksted præsenterer: Billedkunstnernes udgivelser Et endagsseminar med billedkunstneren Jesper Fabricius, Space Poetry. Der tages fat om kunstnernes forskellige udgivelser; katalog, bog eller mindre tryksag, og processen gennemgås fra idé til færdigt produkt. Lørdag d. 6. maj kl i Højbjerg FotoGrafiske Værksted. Tilmeldingsfrist d. 1. maj. Deltagergebyret er 175 kr. Tilmelding og yderligere oplysninger: Højbjerg FotoGrafiske Værksted, Oddervej 80 C, 8270 Højbjerg. Tlf hfv@fk.aarhus. dk. Se også Tilmeldingsfrist: 1. maj 2006 Kursus for kunstnere Kurset henvender sig primært til kunstnere, som vil lave deres egen folder eller lign. Vi vil på kurset gennemgå; layout, billedbehandling, opsætning og klargøring til tryk. Vi skal arbejde med programmerne InDesign og Photoshop. Forudsætninger: Du skal have almen kendskab til brug af computer. Pris: 950 kr. ink. 1 stk. CD ( print betales selv ) Tid: 4 aftner a 3 timer kl , den. 2., 9., 16., og 23. maj Antal: Max. 8 personer. Tilmelding: Anni Graversen / anni. graversen@mail.dk. Sted: Kulturcenter HUSET Multimedivækstedet Vesteralle 15, 8000 Århus C Tilmelding og betaling: Inden d. 18 april Internationale Miniaturebiennale, Czestochowa 2006 maleri, grafik, tegning, fotografi. Yderligere information: php?page=edycja Ansøgningsfrist: 15. maj Internationale Collage Udstilling, Vilnius 2006 Ansøgninsfrist: 1. maj 2006; Yderligere information: Kursus i webdesign for billedkunstnere og designere på KelleR-CEK KelleR-Center for Eksperiementerende Kunst tilbyder et 5-dages kursus i design af hjemmesider, opdatering, uploading og belysning af internettets kunstneriske muligheder. Deltagerne vil få færdigheder i brugen af Adobe Photoshop, Adobe Illustrator, Macromedia Dreamweaver og Macromedia Flash. De vil få mulighed for at udarbejde en færdig hjemmeside og få den fornødne færdighed i at vedligeholde den. Der vil desuden blive sat spot på de netportaler, der formidler netkunst og der vil blive hentet inspiration fra andre hjemmesider. Der er udstyr til rådighed på kurset. Der bliver indkøbt et domæne og et webhotel til kurset, så alle deltagerne løbende kan uploade den side de laver og få erfaring med dette. Kursusleder: Anders Visti Tid: 12. til 16. juni Pris: 1650,- pr. deltager ( kost, logi, materialer) Sted: Keller CEK, Vandværksvej 3 B, Brejning, 7080 Børkop. Tilmelding: Lene Noer, Vandværksvej 1, 7080 Børkop, , Mail: kellercek@mail.tele.dk, senest 1. maj. Hjemmeside: Kurset er støttet af BKFO-fonden Nye ansøgningsfrister for ophold på Klitgården For at opnå større fleksibilitet, når det gælder tildelingen af legater til ophold på Klitgården har Dansk Kunstnerråd besluttet at indføre 6 frister før ansøgninger hvert år: 15. januar, 15. marts, 15. maj, 1. august, 15. september og 15. november. Yderligere information: Kontakt evt. Dansk Kunstnerråd for yderligere oplysninger på tlf eller pr. dkr@danskkunstnerraad.dk Atelier i Dübendorf Byen Dübendorf i Schweiz stiller i perioden 1. september september 2007 et atelier til rådighed for professionelt arbejdende kunstnere, der arbejder med maleri, skulptur og nye medier. Det kommunale atelier kan søges for min. 6 mdr. og maks. 1 år. Opholdet skal afsluttes med en udstilling i det kommunale galleri. Ansøgninger skal skrives på tysk og må ikke være større end A3-format. Den skal indeholde personlig information, CV, udstillingsliste, præsentation af arbejde (CD/video og/eller tryk) og ønske om opholdets varighed. Ansøgningen bedes sendt til: Kulturzentrum der Stadt Dübendorf, Obere Mühle, Künstleratelier, Postfach 447, 8600 Dübendorf Schweiz. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til eller kultur@obermuehle.ch. Ansøgningsfrist: 30. april Gæste-atelier i Reykjavik for billedkunstnere Gæste-atelieret administreres af Islandske Billedkunstneres (SIM) og Reykjavik Kunst Museum. Gæste-atelieret kan søges udenlandske kunstnere og islandske kunstnere, der er bosat i udlandet. To kunstnere tilbydes lejligheden/atelieret for en periode på en måned ad gangen. Der følger intet legat med tilbuddet, men huslejen er relativt lav for islandske forhold, ca. 300 euro. Der åbent for ansøgninger for perioden juli-december Ansøgningsskema og yderligere information findes på SÍMs hjemmeside: Ansøgningsfrist: 1. april 2006 Invitation: Åbningsudstilling på Kulturcentret Assistens Den 1/ åbner Kulturcentret Assistens Rosetten - Udstillingsrum for samtidskunst i det tidligere kapel ved Assistens Kirkegård. Vi inviterer kunstnere til at deltage i en åbningsudstilling, hvor det smukke pulpitur med de unikke omgivelser overlades til det fælles tema Sedimenter. Ansøgningsfrist er d. 18. april Ansøgningsprocedurer o.lign. j.f: Aktuelle ansøgningsfrister i Kunstrådet: Oplysninger om de forskellige tilskudsordninger, ansøgningsregler mm.: eller kontakt Kunststyrelsens Billedkunstcenter, tlf.: april 2006: Paris Legatbolig i Cité International des Arts 10. april 2006: DIVA - Danish International Visual Art Exchange Program 10. april 2006: Billedkunstnere og billedkunstformidleres deltagelse i konferencer o.lign. 10. april 2006: Billedkunstneres udstillinger i udlandet 10. april 2006: Formidling af dansk kunst i udlandet 20. april 2006: Kunstnersammenslutningers og censureredes udstillinger 20. april 2006: Andre billedkunstneriske tiltag - Tilskud i øvrigt 20. april 2006: Billedkunstneres produktioner 20. april 2006: Billedkunstneres udstillinger i Danmark 20. april 2006: Formidlingstilskud til udstillingssteder i Danmark 1. maj 2006: Gæsteprofessorater 15. maj 2006: Børns møde med kunst - huskunstnere og kunstnerbesøg på skolerne Aktuelt på Kunstscenen Udstilling: Kvindelige Kunstneres Samfund, 90- års jubilæum, Portalen i Greve, v. Hundige Station. Udstillingen er åben til 9. april 2006, tirsdag - fredag 14-17, lørdag søndag Lukket d og 15. Marts Udstilling: Tid & Rum. Sonja Bossow Jakobsen. Væver. 21. april-14. maj Officinet, Bredgade 66, København Udstilling og Fernisering: 1. april 2006, Næstved Kunstforening, den gamle Amtsgård, Amtmandsstien 1. Billedvæver Bente Egedorf, keramiker Bent Jørgensen. Udstillingen er åben i april måned, fredage , lørdage og søndage Udstilling: Eric R. Fajardo. Nova Bienal de la Habana marts-27. april Centre de Arte Contemporaneo Wifredo Lam. Plaza de la Catedral. Habana, Cuba. Fra medlem til medlem Sælges: Raderpresse Tofko med løftearm, trykplade 140x80 cem. Pris ,-. Normalpris kr. Tlf.: / Byttes: Langeland, juli eller efter aftale. Pragtfuld skovejendom, 3-længet, stråtag, bindingsværk, garage, brændeovn, oliefyr. Fem minutter til dejlig badestrand. Rigtig godt kunstnermiljø, 191 m2 i Langelands smukkeste natur. Byttes med ca. 100 m2 beboelse, evt. med værksted/atelier. Beliggende i Ribe, Århus eller Rudkøbing. Kontakt: Rudi Lau. Krybskyttevej 2, 5953, Tranekær. Tlf.: rudi. lau@get2net.dk Se flere relevante kurser, gæsteatelierer mm. på Opslagstavlen på - den opdateres løbende med nye tilbud til billedkunstnere 28 Århus Kommune - Kulturforvaltningen Kunstnerværksteder Kunstnerværksteder TILBUD PÅ KVALITETSLÆRRED: BOM./POL.: 10 x 2,10 m: 910 kr. HØR: 10 x 1,50 m: 1052 kr. Århus Kommune - Kulturforvaltningen Professionelle billedkunstnere i Professionelle Århus har mulighed billedkunstnere for at i Århus søge har et mulighed kommunalt kunstnerværksted, der for at bliver søge ledige et kommunalt pr. 1. oktober kunstnerværksted, 2006 der bliver og 1. januar ledige pr. 1. oktober 2006 og 1. januar Lærredet er universalgrunderet MABEF-staffelier til lave priser: 1. oktober 2006: Den Blå 1. oktober Hest, 2006: Oddervej Den Blå 80A, Hest, 8270 Oddervej Højbjerg 80A, 8270 Højbjerg 4 værksteder på ca. 50 m4 2 værksteder - brugerbetaling på ca. 50 m 2 - brugerbetaling 775 kr. mdl kr. forbrug mdl. + forbrug 1 værksted på ca. 60 m1 2 værksted - brugerbetaling på ca. 60 m 2 - brugerbetaling 930 kr. mdl. 930 kr. + mdl. forbrug + forbrug 1 værksted på ca. 100 m 2 - brugerbetaling kr. mdl. + forbrug 1 værksted på ca. 100 m 2 - brugerbetaling kr. mdl. + forbrug 1. januar 2007: Materielgården, Axel Gruhns Vej 1, 8270 Højbjerg 1. januar 2007: Materielgården, 2 værksteder Axel på ca. 27 Gruhns m 2 - brugerbetaling Vej 1, kr. Højbjerg Eks.: mdl. + forbrug 3-benet atelierstaffeli: 515 kr. 2 værksteder på ca. 27 m1 2 værksted - brugerbetaling på ca. 37 m 2 - brugerbetaling 365 kr. mdl. 500 kr. + mdl. forbrug + forbrug : 4-benet atelierstaffeli: 1 værksted 905 kr. på ca. 37 m1 2 værksted - brugerbetaling på ca. 46 m 2 - brugerbetaling 500 kr. mdl. 625 kr. + mdl. forbrug + forbrug 1 værksted på ca. 46 m1 2 værksted - brugerbetaling på ca. 49 m 2 - brugerbetaling 625 kr. mdl. 665 kr. + mdl. forbrug + forbrug Alle priser er inkl. moms. 1 værksted på ca. 49 m3 2 værksteder - brugerbetaling på ca. 54 m 2 - brugerbetaling 665 kr. mdl kr. forbrug mdl. + forbrug 3 værksteder på ca. 54 m3 2 værkstedspladser - brugerbetaling i et fælles værksted 730 kr. (p.t. mdl. tekstilværksted) + forbrug på i alt ca. 185 m 2 med i alt 6 pladser. Brugerbetaling 420 kr. mdl. + forbrug københavns 3 værkstedspladser i et fælles værksted (p.t. tekstilværksted) på i alt ca. 185 m 2 med i alt 6 pladser. Brugerbetaling 420 kr. mdl. + forbrug kunstnerartikler Værkstederne kan søges af professionelle billedkunstnere, der bor i Århus Kommune eller har væsentlig Ryesgade 58, 2100 Værkstederne København Ø. kan søges af professionelle tilknytning til det billedkunstnere, århusianske billedkunstmiljø. der bor i Århus Tlf./Fax: 35 Kommune eller har væsentlig Værkstederne tilknytning til skal det som århusianske hovedregel søges billedkunstmiljø. individuelt Åbningstider: man-fre: Værkstederne & lør: skal som hovedregel og stilles søges til rådighed individuelt i tidsbegrænsede og stilles åremål. til rådighed Værk- i postmaster@kunstnermaterialer.dk tidsbegrænsede åremål. Værkstederne kan ikke søges af af studerende. Værksteder kan tildeles i henholdsvis Værksteder 3 eller kan 5 tildeles år. Der i henholdsvis kan herefter 3 eller genansøges 5 år. Der kan herefter genansøges om forlængelse til max. 8 år. om forlængelse til max. 8 år. Behandling af genansøgninger sker i samme prioritering som nye ansøgninger. Behandling af genansøgninger sker i samme prioritering som nye ansøgninger. Ansøgninger skal indeholde udførlige Ansøgninger oplysninger skal indeholde om ansøgerens udførlige oplysninger kunstneriske om baggrund (CV) samt fotos eller ansøgerens andet billedmateriale kunstneriske baggrund (max.(cv) A4 samt format) fotos med eller eksempler på aktuel produktion. andet Såfremt billedmateriale billedmateriale (max. A4 format) ønskes med retur eksempler vedlægges frankeret og adresseret svarkuvert. på aktuel produktion. Såfremt billedmateriale ønskes retur vedlægges frankeret og adresseret svarkuvert. I ansøgningen skal endvidere anføres, hvor der søges værksted, størrelsen I ansøgningen skal endvidere anføres, hvor der søges samt ønske om åremål (varighed af lejemålet). værksted, størrelsen samt ønske om åremål (varighed af lejemålet). Indstilling om tildeling af værksteder foretages af Århus Kommunes Billedkunstudvalg - et fagligt udvalg Indstilling bestående om af tildeling 3 professionelle af værksteder billedkunstnere foretages af Århus / designere. Kommunes Billedkunstudvalg - et fagligt udvalg bestående af 3 professionelle billedkunstnere / designere. Ansøgere, der tildeles værksted, er pligtige til at indmelde sig i værkstedsforeningen for de pågældende Ansøgere, værksteder, tildeles hvis bestyrelse værksted, er er pligtige brugernes til at indmelde sig i værkstedsforeningen for de pågældende kontaktled til Kulturforvaltningen. værksteder, hvis bestyrelse er brugernes kontaktled til Kulturforvaltningen. Ansøgninger skal indsendes inden den 26. april 2006, og ansøgerne kan forvente svar inden den 1. juli Ansøgninger skal indsendes inden den 26. april 2006, og ansøgerne kan forvente svar inden den 1. juli Evt. yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse på telefon Evt. yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse KULTURFORVALTNINGEN, på Vestergade telefon , Postboks 619, 8100 Århus C Århus Kommune Kulturforvaltningen KULTURFORVALTNINGEN, Kultur og Borgerservice Vestergade 55, Postboks 619, 8100 Århus C Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice

16 Oliefarver Malemidler Spartler Pensler Blindrammer Malerlærred Tegnematerialer Akvarelfarver Papir Dybtrykfarver Højtrykfarver Artifex sj_annonce /03/06 11:17 Side 1 Kunstnerfarver Sønderallé 1, Laurbjerg 8870 Langå Telefon fax Køb dine varer online på: E n a f D a n m a r k s æ l d s t e s p e c i a l b u t i k k e r f o r k u n s t n e r a r t i k l e r Rosensgade 14, 8000 Århus C, Tlf , e: sjoreen@sjoreen.dk Annoncér i BKF Annoncer i Bkf-bladet tegnes gennem MediaSpace, Allégade 8F, 2000 Frederiksberg, att. Allan Wiberg, tlf , info@mediaspace.dk Sommerophold i Paris i smuk universitetspark Det danske Studenterhus i Paris, som ligger i den 40 ha store internationale universitetspark. 10 min. fra centrum, står åben for alle i sommermånederne juli, august og september. Enkeltværelser 580 E / måned, dobbeltværelser 890 E / måned. Reservationer stiles til: La Fondation Danoise 9 bld Jourdan, Paris Tel Fax fondan@wanadoo.fr pj@ljbronce.dk 49 års erfaring med kunst, gør en forskel. Gallerie Rasmus Ny Vestergade Odense C Tlf.: Søndertorv Kolding Tlf.: Hauser Plads København K Tlf.: CIRE-PERDUE FRA DETALJER TIL STORT FORMAT - vi udstøber op til 12m 2 på én gang. BRONCESTØBERIET LEIF JENSEN ApS v/peter Jensen Lærer i maleri Under forudsætning af fornøden tilmelding opslås en stilling til besættelse fra efterårssemestret 2006 i maleri under akademiets kursusafdeling. Ansættelsen sker foreløbig for skoleåret 2006/07 og omfatter i alt 476 lektioner fordelt med 14 timer pr uge i 34 uger. Der undervises to dage om ugen, og akademiet følger folkeskolernes ferier og fridage. Løn i følge Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 353 om løn- og ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved undervisning efter folkeoplysningsloven. Det forventes af ansøgeren, at vedkommende - er medlem af enten BKF, Kunstnersamfundet eller UKK - er aktiv skabende og involveret i dagens kunstscene - har et originalt og selvstændigt kunstnerisk udtryk, og - har en vis pædagogisk erfaring. Ansøgning bilagt cv og dokumentation af kunstnerisk praksis skal være Århus Kunstakademi i hænde senest 18. april. Samtaler holdes mandag den 24. april. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Palle Vinther, telefon Information om Århus Kunstakademis uddannelse og kurser kan fås på hjemmesiden, Århus Kunstakademi Vestergade Århus C info@aarhuskunstakademi.dk Det danske Studenterhus i "La Cité Universitaire" 9, boulevard Jourdan, Paris Kollegium for studerende med mindst to års påbegyndt og videregående uddannelse. Huset omfatter 48 værelser, heraf 2 atelierer for billedkunstnere og 2 atelierer for andre formål. Ansøgning om optagelse i perioden til sker på blanketter, der udleveres af og senest indsendes til sekretariatet for: Komitéen for Det danske Studenterhus i Paris c/o Aage V. Jensens Fonde Sct. Jørgens Hus, Kampmannsgade 1, 1604 København V Telefon hvortil henvendelse om priser m.m. kan rettes. BRDR.E., S. OG A.LARSENS REJSELEGAT FOR BILDENDE KUNSTNERE Legatet kan iflg. Fundatsen tildeles bildende kunstnere bosat på Bornholm, der med en legatportion ønsker at rejse ud i verden, eller til danske kunstnere i øvrigt, der ønsker et ophold på Bornholm for gennem en periode på ikke under 3 måneder, at kunne gennemarbejde et projekt eller hente inspiration og udvikle det kunstneriske udtryk. Det er en betingelse for modtagelsen af legatet, at legatnyderen i perioden udarbejder et værk, som legatet eventuelt kan erhverve til overdragelse til Bornholms Kunstmuseum. Ansøgningen skal ud over C.V. og øvrige relevante oplysninger indeholde en redegørelse for planer om legatets anvendelse. I 2006 vil der være indtil kr ,- til uddeling. Legatet kan alt efter bestyrelsens skøn anvendes til en eller flere legatportioner. Direktøren for Bornholms Kunstmuseum fungerer som ekstern rådgiver for bestyrelsen. Ansøgningen stiles til Brdr. E., S. og A. Larsens Legat, Dommerkontoret, Damgade 4 A, 3700 Rønne, og skal være modtaget senest den 5. maj FLEMMING SCHØNNEMANN FORMAND FOR BESTYRELSEN

17 ID BKF, Vingårdstræde 21, 1070 København K