Lockouttale på Tapeten, onsdag den 24. april

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lockouttale på Tapeten, onsdag den 24. april"

Transkript

1 Lockouttale på Tapeten, onsdag den 24. april Kære kolleger, overenskomstansatte og tjenestemænd medlemmer af Danmarks Lærerforening Det er første gang vi mødes her sammen. Det er en dejlig følelse at se alle medlemmer forenet, uanset ansættelsesforhold. Men jeg vil samtidig sige, at jeg håber, det bliver sidste gang under lockouten forstås! Dage er blevet til uger, ugerne er blevet til flere og nu nærmer vi os en måned. Arbejdskampen har allerede varet længere end nogen arbejdsmarkedsforskere, politiske kommentatorer eller andre spåmænd havde ventet. Hvornår og hvordan den slutter, er fortsat uvist, og det er svært at håndtere for de fleste af os. Det er også svært at håndtere den situation, at nogen af os kæmper en slidsom kamp, mens andre er forpligtet til at passe deres arbejde. Vi har dog det fælles udgangspunkt, at vi er lockoutet vi overenskomstansatte på folkeskolerne er udelukket af arbejdsgiveren, mens tjenestemænd og specialskolelærere føler sig udelukket fra en konflikt, som de har lige så mange aktier i som os andre. Det er en vanskelig og udfordrende situation for vores forening, og den bør vi rette vores opmærksomhed endnu mere mod i takt med, at konflikten trækker ud. Jeg har efterhånden stået mange gange her på talerstolen, men det forekommer mig, at konfliktens temaer kan analyseres, vurderes og perspektiveres i det uendelige. Vi beskæftiger os i sandhed med et særdeles komplekst område, og jo mere man dykker ned i materien, jo flere overvejelser og problemfelter åbner der sig. Det er fascinerende og på én gang både energiopbyggende og energinedbrydende. Af og til tænker jeg; havde jeg dog bare et arbejde, som ingen interesserede sig for, som sjældent var i vælten og som ikke havde så pokkers stor samfundsbevågenhed og -betydning. Så kunne jeg passe mit arbejde og min familie og holde fri, når jeg havde fri. Men der er vel en grund til, at jeg har truffet det valg at beskæftige mig med verdens vigtigste hverv; at arbejde på at give børn forudsætninger for at få et godt liv i nuet og i fremtiden! Det valg har I også truffet, og det er på mange måder et omdrejningspunkt for det, vi står i. Vi har truffet et valg om at gøre en forskel for andre mennesker. Floskler er trættende, men de kommer som regel af en sandhed. Og lærerarbejdet er og skal fortsat være et kald i god gammeldags forstand. Men vi er ikke håbløse tåber, og derfor ønsker vi betingelser for vores arbejde, som faktisk gør det muligt at gøre en forskel for eleverne. Ikke bare i dag og i morgen. Nej, også i næste uge, til næste år måske indtil den dag, hvor kræfterne ikke rækker længere, og vi mætte trækker os tilbage. Skal vi kunne holde til det og være vores arbejde bekendt, så skal vi have tilstrækkelig tid og ordentlige vilkår anerkendelse, tillid og respekt. Og hvad er det så, vi er oppe imod? Jeg må indrømme, at jeg på det seneste har haft mange dystre stunder. Jeg er helt opmærksom på, at konflikter altid skaber tungsind og bekym- 1

2 ringer, men jeg synes, noget stikker endog meget dybt i denne konflikt. Jeg kan gå med den følelse, at jeg er fuldstændig ude af takt med virkeligheden og det samfund, som jeg er en del af. Hvorfor kan ingen andre end os lærere forstå tingenes sammenhæng? Jeg er bange for, at vi nu for alvor taler ind i individualiseringens og mistillidens højkonjunktur, hvor enhver er sin egen lykkes smed, og ingen længere regner fællesskab, ordentlighed, ligeværd og medmenneskelighed for grundlæggende værdier. Taler vi i virkeligheden for døve ører i både økonomisk og menneskelig forstand? Taler vi overhovedet samme sprog som dem, vi skal skabe skole sammen med? Den glorificering af moderne ledelse og begrebet ledelsesret, som vi i øjeblikket oplever, har allerede affødt særdeles problematiske ledelsesmønstre på mange forsknings- og uddannelsesinstitutioner, tag Metropol som det mest kendte eksempel. Det er mønstre, som har skabt en tåge af nysprog, management og detaljerede kontraktsystemer, der ødelægger ledernes dømmekraft, som lukker alt for mange munde, og som stækker den frie folkelige mening og aktivitet. Den slags bureaukratisk enevælde kalder man for New Public Management eller ny-liberalisme, og den rokker i øjeblikket i fortvivlende grad ved vores demokratiske fundament. Jeg har længe haft den overbevisning, at konflikten måtte komme. Vi lever i et samfund, hvor undervisningssektoren industrialiseres mere for hver dag, der går. Og det på trods af, at vi lever i et informationssamfund. Ret beset handler konflikten alene om at opnå en umiddelbar økonomisk effektivisering på undervisningsområdet særligt i Folkeskolen. En kortsigtet økonomisk gevinst! Regeringens og KL s argumenter har fuldstændig mistet deres fodfæste i viden, men bekender sig nu alene til tro. Vi ser det hos både Erik Nielsen og Christine Antorini, som de mest fremtrædende eksempler. De synes en pokkers masse om noget, de ikke har skyggen af indsigt i. Sat ind i en politisk kontekst bliver troen omformuleret til ideologi. Den såkaldte ideologi bliver nu, at skolen skal levere flere produktionsparate elever for færre penge. Lærerne skal undervise mere, producere mere meget mere. Ideologien er belejligt pakket ind i heldagsskoletanken, så det er umuligt at gennemskue for menigmand. Men ideologien er et levn fra industrisamfundets tankegang. Som John Hattie, én af de helt store evidenskanoner på skoleområdet, udtalte i forbindelse med sit Danmarksbesøg i sidste uge: Det er irrelevant, om skoledagen er kort eller lang. Der findes intet bevis for, at det virker. Hvis Danmark går den vej, kan man komme til at spilde en masse ressourcer, som en helhedsskole jo koster. Det er en absurd måde at forandre skolesystemet på, hvis man ikke tilsvarende forbedrer lærerne og deres effekt. Men de, som fører taktstokken i øjeblikket har ingen pædagogisk eller didaktisk ballast eller forståelse måske de slet ikke har nogen reel kobling til den verden, vi bilder os ind at leve i. Som Niels Christian Sauer fra Hovestyrelsen så malerisk har beskrevet det: Moderniseringsstyrelsens regneark har ingen rubrikker for tillid, tryghed og ansvarsfølelse, kort sagt social kapital. I konkurrencestatens maskinrum er mistillid et ledelsesinstrument, ulighed en motivationsfaktor og egoisme en personlig styrke. Nu skal humlebien, det dan- 2

3 ske velfærdssamfund, der gennem et par menneskealdre har vist den undrende omverden, at den kan flyve, åbenbart have vingerne pillet af. Vi bliver nødt til at gøre os klart, at vi står over for folk med holdninger, som adskiller sig overordentlig meget fra vores egne. De synes stort set ligeglade med skolen og kerer sig i det hele taget ikke meget om de værdier, vores samfund indtil nu har bygget på. Jeg kan nogle gange få den tanke, at de simpelthen ikke kender dem. Derfor ryster de heller ikke på hånden over at knægte aftaleretten og om nødvendigt smadre fagbevægelsen. I deres tænkning er fagforeninger et unødvendigt onde og demokratiet et besværligt vilkår. Som lærer og tilhænger af sociale og demokratiske værdier tror jeg ikke på økonomernes forestillinger. Vi arbejder ikke med plastikdimser, men med levende individer. Vi skal ikke sætte systemer over mennesker og skabe en produktionsstat med primærfokus på bundlinjen. Jeg vil komme med den påstand, at vi i Danmark gennem de sidste mange år har udviklet en mængde af uproduktive funktioner, hvis virke retfærdiggøres af deres evne til at måle andre menneskers præstation, mens de selv sjældent gør egentlig nytte. Mennesker, som bestrider den type funktioner, ser sig selv som essentielle for, at samfundet og virksomhederne kan fungere. Det er selvfølgelig nødvendigt, at vi til stadighed stiller os selv det spørgsmål, om vi gør det smart nok. Men den forherligelse af effektivisering, som hersker, er et billede på et sygt og menneskefremmed samfund. I staten og kommunerne bruges oceaner af ressourcer på at sørge for at begrænse de økonomiske udgifter mest muligt. Denne nye uproduktive og mistillidsskabende elite burde udrenses fra det offentlige, da det er den, som står for det meste af forøgelsen i det offentlige forbrug, uden at befolkningen mærker en forøget service. I et forsøg på at strømline den offentlige sektor har man drevet dens medarbejdere ud i et talhysteri, som har til formål at bevise, at der bliver lavet noget for skattekronerne. Problemet er blot, at kravene til dokumentation er drevet så langt ud, at der før eller siden må komme enten et opgør eller et sammenbrud. Et andet alvorligt problem er, at løsningen på samfundsudfordringer nu primært synes at være blevet en kommunikativ opgave. Som Peter Ibsen, formand for Politiforbundet, så præcist udtrykker det: Fokus er flyttet fra, hvordan vi løser selve opgaven, til, hvordan vi taler uden om den, så virkeligheden ikke fremstår helt så grim. Der laves statistikker, som skal berolige befolkningen og få den ansvarlige minister til at fremstå handlekraftig og på forkant. New public management er styreformen og ledelsesteorien, som har ætset sig ind i toppen af alle ministerier. Den er indbygget i samtlige resultatkontrakter for danske topledere og er et succesparameter for den offentlige service. Vi mærker det i øjeblikket så tydeligt på vores egen krop, jævnfør aflønningsmodellen for de mørke mænd i Moderniseringsstyrelsen. Det betyder også, at vi i dag bruger mange flere ressourcer på at kommunikere håbløse budskaber end på at handle. Måske er det der- 3

4 for, vi oplever, at ministre bliver stadigt svagere og fjernere på deres ressortområder. De skal blot beroliges med tal og have ryggen fri. Resten tager embedsværket sig af. Et ofte konsulentforelsket embedsværk, der intet kender til virkeligheden og ikke har nogen faglig tilgang til at løse folks problemer, opbygge tillid eller skabe tryghed. Det er en bekymrende udvikling. Det danske samfund er historisk set bygget op med varme hænder, men i disse dage piskes de varme hænder til blods og erstattes af selvtilfredse aristokrater. Vel skal vi udvikle velfærdsstaten version 2, men er vi på rette spor? Vi er i konkurrence med hverandre, det må vi erkende, men valgte vi rigtigt, da vi stod ved krydsvejen, og den økonomiske krise tårnede sig op omkring os? For økonomi er politik og ikke en eksakt videnskab, som man ellers hurtig kan komme til at tro i disse tider. Kan vi alene vælge mellem en blå, borgerlig, konservativ, nyliberal eller højreorienteret økonomisk politik? Det er i så fald mere skræmmende, end jeg bryder mig om at tænke på. Vi havde en blå regering, vi har en blå regering og vi vil få en blå regering igen. Det er altså op ad bakke! Når KL og regeringen tager den højtidelige mine på og taler om betydningen af den højt besungne danske model, så er det kvalmende. De ser helt bort fra, at den model er designet til det private arbejdsmarked, hvor der er tale om en konflikt mellem to ligeværdige parter. Det er ikke tilfældet, når talen er på det offentlige arbejdsmarked. Her er arbejdsgiverparten nemlig samtidig lovgiver, ligesom arbejdsgiverparten tjener tykt på såvel en strejke som en lockout. Der er ikke tale om en reel og fair arbejdskamp, fordi den ene part kan skalte og valte, som de vil. Og problemet er, at det gør KL desværre også. Ledelsen i KL er ikke i besiddelse af den fornødne etiske sans til værdigt og ansvarligt at forvalte det folkelige tillidshverv, den bestrider. KL agerer på en måde, der viser, at der er tale om en stat i staten, der styres af små mennesker, som misbruger deres magt. Jeg er meget opmærksom på, at jeg ikke ligefrem maler skønmaleri i øjeblikket, og der er vist ingen, der kan påstå, at jeg ligefrem virker synderlig optimistisk. Det er også langt hen ad vejen rigtigt. Den her konflikt bevæger sig nu for alvor ind i en fase, hvor vi skal holde hjertet varmt og hovedet koldt. Mod overmagten kæmper alle forgæves. Den erkendelse må vi have med os. Og man kan desværre ikke få den enfoldige til at forstå det komplicerede. Så hvad er perspektivet, som det tegner sig for nuværende? Vi har hele tiden haft den forventning, at regeringen i løbet af ganske kort tid ville gribe ind med et lovindgreb. Det lader stadig vente på sig, og det store fokus på aftalt spil har haft en dobbeltvirkning. På den ene side står det nu soleklart for alle, at der foreligger en aftale mellem Finansministeriet og KL om at føre kravene igennem, koste hvad det vil. På den anden side har beskyldningerne gjort regeringen mere end handlingslammet, og udsigten til et lovindgreb kan på den baggrund forekomme noget fjern. Og hvad vil det lovindgreb, vi alle går og venter på, realistisk set komme til at indeholde? Sikkert stort set det, som KL 4

5 har krævet, og som gymnasielærerne alt for hurtigt accepterede; ingen aftaleret på arbejdstiden. Måske kompenseres vi som gymnasielærerne en anelse på lønnen, måske ikke. Måske får vi varslingsbestemmelser, måske ikke. Måske beholder vi aldersreduktionen i en eller anden afskygning, måske ikke. Der synes ikke ligefrem at være basis for store forventninger! Der tales meget om muligheden for et såkaldt balanceret regeringsindgreb. Jeg har svært ved at se, hvordan den balance skal skabes. Enten har man en arbejdstidsaftale, eller også har man ikke. I sin mest ultimative form, er det sådan set ganske enkelt, og vi ved jo godt, hvem lovgiveren sympatiserer med. Og husk hele tiden på, at bundlinjen først og fremmest skal stemme. Det er primærfokus. Hvorfor er det så, vi gerne vil have det regeringsindgreb? Jo, det er selvfølgelig ud fra den tænkning, at det vil være lettere for os som forening at komme videre bagefter, hvis vi ved lov er blevet sat på plads og dermed ikke har måttet sige god for noget, som vi slet ikke kan stå inde for. Det virker på en eller anden måde mere spiseligt at få trukket noget ned over hovedet end selv at skrive under på det. Derfor må vi fortsat stå fast! Kommer regeringsindgrebet i løbet af april, så er det, hvad det være vil. Men går vi ind i maj, og der stadig ikke er sket noget, så er det min faste overbevisning, at vi bliver nødt til at forholde os meget alvorligt til, hvorvidt konflikten tjener et formål, og dermed hvorvidt det er kampen værd. Vi skal også gerne have en forening efter den her konflikt, og jeg kan være ganske urolig for, hvordan den bliver, hvis vi kører linen ud, tømmer Særlig Fond, gældsætter de fleste af medlemmerne og alligevel underlægges den ikke-aftale, vi har kæmpet imod. Vi skal hele tiden huske på, at vi er en forening for alle medlemmer. Det forholder sig formentlig sådan, at en stor del af vores medlemmer kan gå en måned, måske to igennem, uden det betyder mere end som så. Og tilbagebetalingsbyrden efterfølgende ved en låntagning er overskuelig. Men vi har også en stor del, for hvem det er ganske alvorligt. Det er vi nødt til at lytte til, og derfor må vi, når vi træder ind i maj, dagligt overveje, om konflikten har noget formål. Det er næsten uudholdeligt at forestille sig den tanke, at vi kan blive nødt til at skrive under på KL s krav, men det kan vise sig at være den eneste, og måske tilmed klogeste, beslutning, vi kan træffe. I så fald vil vi skrive under med en pistol for panden, og jeg vil, hvis det måtte ende sådan, aldrig kunne se det sådan, at vi har lagt os fladt ned. Vi vil i så fald have kæmpet med alle til rådighed værende midler. Det kan umuligt betragtes som et nederlag, når man bliver kørt over af rå magt. Nederlaget er arbejdsgiverens. Det er dem, som ikke med ordentlige midler har kunnet forandringslede på en respektindgydende og troværdig måde! Det er dem, som har spillet fallit og må tages fra bestillingen ved førstkommende lejlighed! Vi må så for vores del erkende, at vi er slået tilbage til start og fremadrettet skal arbejde stenhårdt på at opdyrke nyt land og erobre nye territorier. 5

6 Mens vi venter, og håber på et regeringsindgreb, skal vi selvfølgelig agere mest hensigtsmæssigt og lægge det størst mulige pres på regeringen. Regeringen er åbenbart ligeglad med lærerne og mener øjensynligt heller ikke, at undervisning er så vigtigt, at en langvarig lockout er et problem. Man kan stille sig selv det polemiske spørgsmål, om vi overhovedet behøver en folkeskole, når den ikke er vigtigere, end at vi som samfund kan acceptere, at den lukkes ned en, to eller flere måneder? Måske kunne lærerne gøre mere gavn i en fabrikshal i det private? Men de, der nu kan gøre en forskel, er forældrene. Vi skal derfor have dem i tale. De skal på barrikaderne og tydeligt udtale deres frustration og utilfredshed med en regering, som har solgt sin anstændighed og ansvarlighed til konkurrenceevne og privatisering. Jeg er helt med på, at man som lærer og forælder står i en lidt svær situation, når man skal råbe politikerne op. Men man er nu engang også forælder og har ret til at konfrontere politikerne med et krav om, at vi ikke kan leve med lukkede skoler længere. Det er forældrepresset, som skal danne grundlag for et regeringsindgreb, og det skal hellere komme i dag end i morgen. Vi har brug for at få lettet låget nu, hvis vores folkeskole skal have bare snært af en mulighed for at komme videre bagefter. Jeg har i en tidligere tale været inde på, at vi i Styrelsen er begyndt at forberede os på det, vi kalder den nye virkelighed. Hvordan skal vi som fagforening agere på den anden side af konflikten, når vi står med en ikke-aftale i den ene eller anden afskygning? Jeg er sommetider stødt på den forståelige bemærkning: hvad skal vi så egentlig bruge vores fagforening til? Det er klart, at rollen vil blive en anden, men jeg ser dog ikke for mig, at vi vil få mindre brug for en forening for vores faglige fællesskab. Måske bliver behovet faktisk større, men helt givet anderledes. Jeg tror, vi skal se for os, at der vil blive behov for et styrket fællesskab på den enkelte skole, og her vil tillidsrepræsentanten få en afgørende rolle. Der vil formentlig ske det, at fagforeningen i endnu højere grad vil blive tvunget væk fra det centrale bord og ud på den enkelte skole. Det er ikke en udvikling, vi er begejstrede for, men den passer desværre som fod i hose med de samfundstendenser, vi ser i disse år - individet hævet over fællesskabet, konkurrenceevnen over samhørigheden. Vi kan sagtens gå hen og få den rolle, at vi skal hjælpe den enkelte lærer med at skabe de mest optimale rammer for sit arbejdsliv, uden at det sker på bekostning af fællesskabet. Hvordan det så ellers skal stykkes sammen. Jeg ville ønske, at billedet så anderledes ud, men det gør det desværre ikke i øjeblikket. Det er af afgørende vigtighed, at I allerede nu, i faglig klub, tager hul på drøftelserne af de ny perspektiver. Vi vil have stor gavn af at være på forkant, og uanset hvordan vi vender og drejer hele det her cirkus, så vil vi som lærere altid være grundstenen i skolens virke. Vores stemme vil aldrig kunne stækkes, og det skal vi selvfølgelig bruge aktivt. Vi ved rigtig meget om, hvad der virker, og hvad der bestemt ikke gør. I øjeblikket er vi i en situation, hvor meget bliver sort og hvidt eller godt og ondt. Vi vil på et tidspunkt vende tilbage til en hver- 6

7 dag, hvor vi skal tale indhold. Hvor vi igen vil skulle forholde os til, hvordan vi kan gøre en positiv forskel for vores elever. Og da skal vi være klar, have en tydelig stemme og ville noget med skolen. Vi er i dag forsamlet til et fællesmøde; overenskomstansatte og tjenestemænd, lockoutede og ikke-lockoutede, yngre og ældre, uerfarne og erfarne. I kan berettiget forvente, at jeg som formand påtager mig rollen at gå forrest og indgyde tro på tingene. Denne tale har på mange måder bevæget sig ud af det dystre spor, men det er jo ofte sådan, at budskaberne trænger tydeligere igennem, når de fremlægges med kant og tyngde. Vi har et fælles ansvar for at analysere situationen og grave rigtig dybt. Vi skal grave dybt med hensyn til fremtidsperspektiverne, men i lige så høj grad skal vi nu grave dybt for at trække energi op af den sorteste muld. Der er meget energi i at handle sammen gerne mange sammen! Derfor skal vi investere vores kræfter her ved at planlægge og deltage i fælles aktioner og aktiviteter. I har allerede vist, at lærere af skabt af noget helt særligt. Hvilken anden faggruppe ville have mødt en tilsvining fra arbejdsgiverside med så meget overskud, entusiasme og sammenhold? Jeg har sagt det før, men gentager det hellere end gerne: jeg er stolt af min profession og stolt over at repræsentere jer. Jeg kan umuligt forestille mig en flottere og mere beundringsværdig indsats end den, I har leveret! Men vi må nok konstatere, at kampen på mange måder først lige er begyndt. Vi har derfor brug for alle kræfter; både fra de lockoutede og ikke-lockoutede. Det er helt nødvendigt, at vi nu rykker endnu tættere sammen og viser, at vi er en stærk forening, som fastholder et fælles fokus og ikke frivilligt giver afkald på kvaliteten i folkeskolen. Tiden er inde til, at vi for alvor tager hinanden i hånden og husker på, at vi er fælles om den virkelighed, vi kommer til at møde bagefter. Vi får brug for et fælles sprog, en fælles forståelse, en fælles bevidsthed og en fælles historiefortælling. Kun sammen kan vi gøre en forskel fortsat rigtig god kamp! 7

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner Tale ved Christiansborg 11. april 2013 Kære venner I dag gør vi status. Vi gør status over de 10 dages faglige kamp, som vi er blevet presset ud i. Vi gør status over 10 dage med et væld af fællesaktiviteter

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005.

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. 1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Da jeg underskrev afgangsbeviserne, blev jeg både stolt, rørt og bekræftet.

Da jeg underskrev afgangsbeviserne, blev jeg både stolt, rørt og bekræftet. Dimissionstalen 2012 Kære afgangselever Da jeg underskrev afgangsbeviserne, blev jeg både stolt, rørt og bekræftet. For at underbygge dette, vil jeg starte med en lille historie fra den tænkte verden,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9

Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9 78 Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9 Det kan ofte være meget svært for os mennesker at erkende, hvad vi har brug for - og at sige det til andre. Jeg ved det fra mig selv. Tidligere i mit liv havde

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."

Jeg har ikke tid. Jeg har ikke pengene. Lad ikke indvendinger skræmme dig. Se dem som en anmodning om hjælp til at se tingene i et nyt lys og din mulighed for at bringe dem ind i dette nye lys. En formel, der passer til alle indvendinger er

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus! Onsdag d. 1. april 2015 Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder Jesus Kristus! Du er midt iblandt os, og dagligdagen er gennemlyst af din kærlighed. Men du kender også vores svigt og vores forvirrede

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende) Årsberetning 2014 Så er endnu et år gået for THK. Som nuværende THK-dreng og med blå/hvidt blod i årene, så var det, at blive formand og træde ind i løvens hule noget, som man måske troede men kendte lidt

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant

Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant Navn: Casper Nellemann Alder: 39 år Skole: Try Efterskole Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant Baggrund: Uddannet

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere