Er der mening med galskaben? - sammenhæng og struktur på bacheloruddannelsen i Jordbrugsøkonomi

Transkript

1 Er der mening med galskaben? - sammenhæng og struktur på bacheloruddannelsen i Jordbrugsøkonomi

2 Indledning... 3 Formål og profil... 3 Centrale pointer fra studieordningen:... 4 Struktur og sammenhæng... 5 Uddannelsens opbygning... 6 Mikro, makro og metode... 6 De enkelte fag og uddannelsen kompetenceprofil... 9 Økonomi og økonomiske modeller Hvorfor skal du have matematik? Hvorfor skal du have International økonomi og fødevarepolitik? Hvorfor skal du have Mikroøkonomi? Hvorfor skal du have International Økonomi? Hvorfor skal du have Samfundsøkonomi? Hvorfor skal du have Produktionsøkonomi? Hvorfor skal du have Udviklingsøkonomi? Hvorfor skal du have Statistik Dataanalyse? Hvorfor skal du have Investering og Finansiering? Hvorfor skal du have Makroøkonomi og konjunkturer? Hvorfor skal du have Welfare Economics and Policy? Hvorfor skal du have Tema: Anvendt økonomisk analyse? Hvorfor skal du have et Jurafag? Hvorfor skal du have Videnskabsteori? Afsluttende kommentarer

3 Indledning Mange studerende, der lige er begyndt på en uddannelse glæder sig til at komme i gang med det, der forhåbentligt er drømmestudiet. For langt de fleste viser det sig også at være drømmestudiet enten med det samme eller efter noget tid. Andre er mere i tvivl, om det nu er den rigtige uddannelse. Man har måske vaklet mellem forskellige alternativer. Man kan blive frustreret og ikke nødvendigvis se meningen med de fag, man har. Eller se, at det fører hen til det, som man troede, man havde valgt sig ind på. Det er helt naturlige reaktioner, og er genkendelige problemer, som en del studerende har i begyndelsen af studiet. Derfor kan det jo godt for den enkelte være frustrerende og forundrende. Heldigvis finder de fleste ud af, at de har valgt det rigtige studium meget hurtigt, andre efter lidt længere tid og atter andre vælger at skifte studium eller helt droppe en lang videregående uddannelse. Det at skifte studium kan være rigtigt fornuftigt, hvis man virkelig er begyndt på det forkerte studium. Men det er dumt, hvis det blot skyldes, at man ikke kan se meningen med galskaben på den uddannelse, man lige er begyndt på. Denne pjece har til formål at give meningen med galskaben ved at beskrive, hvad uddannelsens formål og profil er, hvordan uddannelsen er opbygget, og ikke mindst prøver den at forklare, hvorfor uddannelsen er opbygget, som den er og dermed, hvorfor de forskellige fag på grundpakken og fagpakken indgår. Pjecen skulle derfor gerne afhjælpe nogle af de frustrationer og den forundring, som kan opstå over, hvorfor man nu skal have det og det fag, og hvad det er for noget med alle de (matematiske) modeller økonomer opstiller. Formål og profil Lad os begynde med at se på, hvad der står i studieordningen for uddannelsen (studieordningen beskriver alle de ministerielt fastsatte regler for lange videregående uddannelser og de regler, som studienævnet for uddannelsen selv har fastlagt). Hele studieordningen kan ses her: Uddannelsens formål Formålet med bacheloruddannelsen i Jordbrugsøkonomi er på baggrund af anvendelsen af økonomisk, matematisk, juridisk samt statistisk metode, at give de studerende en viden om problemstillinger af generel økonomisk karakter hvori jordbruget har en betydende rolle. Jordbruget omfatter i denne sammenhæng internationale økonomiske relationer og udvikling samt fødevarepolitik og - økonomi. Det internationale område dækker bl.a. over handel, handelspolitik, udvikling og bistand og det fødevare politiske og -økonomiske område dækker bl.a. produktion, forbrug, organisering og regulering. 1.2 Uddannelsens overordnede profil Bacheloruddannelsen i Jordbrugsøkonomis overordnede profil skabes gennem grundog fagpakken, der er obligatoriske for uddannelsen. Grundpakken og fagpakken består af fag inden for matematik, statistik, generel økonomi, fødevarepolitik og -økonomi og jura. Den fælles profil præges yderligere af, at alle studerende skal gennem introducerende kurser i international økonomi, udviklingsøkonomi og fødevarepolitik og -økonomi. 3

4 Bacheloruddannelsen i Jordbrugsøkonomi er en samfundsvidenskabelig uddannelse, hvor man fra starten beskæftiger sig med uddannelsens centrale teorigrundlag inden for generel økonomi, international økonomi, fødevarepolitik og -økonomi og jura, og dennes anvendelse inden for handel, fødevarer og udvikling. Gennem uddannelsen fokuseres der dybere og dybere på uddannelsens problemstillinger. Centrale pointer fra studieordningen: Jordbrugsøkonomi er en økonomisk uddannelse. Derfor skal du beherske de metoder, som økonomer anvender. Disse er primært økonomiske, matematiske og statistiske. Du skal have en viden af generel økonomisk karakter. Derfor skal du beherske de metoder, som økonomer anvender. Disse er primært økonomiske, matematiske og statistiske. Jordbruget skal forstås bredt og ikke snævert. Jordbrug på uddannelsen i Jordbrugsøkonomi dækker over både internationale økonomiske relationer, udvikling i ulande og fødevareøkonomi og politik. Vi beskæftiger os med problemstillinger, hvor jordbruget, bredt defineret, spiller en central rolle. Det primære landbrug spiller en mindre og mindre rolle i Danmark og andre industrialiserede lande. Men nok har det primære landbrug mistet betydning, imidlertid er forarbejdningen af fødevarerne og hele kæden fra jord til bord stadig betydningsfuld og får større og større opmærksomhed i industrialiserede lande. Derfor er det stadig vigtigt at studere de basale produktions-, forbrugs- og industriøkonomiske sammenhænge. I ulande er det modsat. Landbruget spiller en meget betydende rolle. Skal man derfor have en chance for at forstå, hvordan man skaber økonomisk udvikling, er det derfor i særligt grad vigtigt at forstå, hvordan produktionen i, organiseringen af og reguleringen af fødevaresektoren fungerer. Ud over, at det primære landbrug udgør en meget stor andel af ulandes økonomi, udgør handelen med fødevarer på verdensplan en betragtelig del af al verdenshandel. Desuden spiller jordbruget en endog særdeles central rolle i de diskussioner, der foregår i verdenshandelsorganisation WTO om en liberalisering af verdenshandelen, lige som halvdelen af EU s budget går til støtteordninger til landbruget. Derfor er forståelsen af international økonomisk handel og handelspolitik vigtig. Endelig udgør udviklingsøkonomi i sig selv en disciplin på Jordbrugsøkonomi-uddannelsen, da jordbruget som nævnt er af afgørende betydning for ulande økonomi. Gennem uddannelsen fokuseres der dybere og dybere på uddannelsens problemstillinger. Økonomi som videnskab er dybest set en metode til at analysere problemstillinger ud fra en økonomisk synsvinkel. I begyndelsen af studiet lærer du om nogle af de 4

5 essentielle begreber, emner og økonomiske discipliner. Disse vender vi tilbage til igen og igen. Mange af emnerne vil i overskriftsform gå igen i efterfølgende fag. Men hver gang kommer vi et spadestik dybere i takt med at nye metoder tillæres. Men det er ikke nødvendigvis sådan, at der kommer en masse nye emner til hen over de senere studieår. Du bliver bare bedre og bedre til at se sammenhænge og også teoriernes begrænsninger; og dermed til at finde ud af, hvornår du skal anvende den ene eller anden teori og/eller metode på en problemstilling. Struktur og sammenhæng Det er endnu engang vigtigt at understrege, at en bacheloruddannelse i Jordbrugsøkonomi, er en økonomiuddannelse, hvor vi beskæftiger os med problemstillinger, hvor jordbruget, bredt defineret, spiller en central rolle. Vi definerer jordbrug til at omfatte både internationale økonomiske relationer, udvikling i ulande og fødevareøkonomi og politik. Uddannelsen har således to retninger: en international økonomisk og en fødevareøkonomisk og politisk (denne kalder vi også ofte for agri-business i mangel af et bedre dansk ord). Disse retninger er nok forskellige, men der er også mange sammenfald. De grundlæggende metoder man benytter sig af er ens. Derfor er grund- og fagpakken ligeledes ens, og det er én samlet bacheloruddannelse i Jordbrugsøkonomi. Det er derfor også vigtigt at slå fast, at du som jordbrugsøkonom ikke udelukkende beskæftiger dig med internationale forhold, lige som du ikke udelukkende beskæftiger dig med produktion, organisering og forbrug i agri-businessdelen. Du beskæftiger dig med begge dele. Det er der flere grunde til. For det første kan man vanskeligt beskæftige sig med agri-business og kæden fra jord til bord uden at have internationale aspekter for øje, da dansk jordbrug og jordbrug i industrialiserede lande er endog meget internationalt orienteret og eksporten og importen i erhvervet er ganske betydelig. For det andet kan man ikke beskæftige sig med internationale forhold og herunder især udviklingsøkonomi, hvis man ikke samtidig har en viden om og forståelse af de særlige produktions-, forbrugs- og organiseringsforhold, der gælder for jordbruget. Det er immervæk ca. 50% af beskæftigelsen i de mindst udviklede lande, der findes i jordbruget. For det tredje findes der nogle rammevilkår på nationalt og internationalt plan, der har betydning både for de nationale og internationale økonomiske forhold, og dermed er et fælles grundlag for den ene eller anden retning. Disse rammevilkår kan f.eks. være makroøkonomiske forhold som konjunkturudviklingen, penge- og valutapolitikken. Det kan også være med politiske vilkår så som betingelser for den fælles europæiske landbrugspolitik og dermed landbrugsstøtte, eller betingelser i Verdenshandelsorganisationen WTO. Endelig er en væsentlig grund, at det metodiske grundlag for enten agri-business eller internationale økonomiske forhold er fælles. Det bygger på de klassiske økonomiske discipliner: mikroøkonomi, makroøkonomi, økonometri og metodefag i matematik og statistik. Uddannelsens opbygning Tabel 1 viser, i hvilken rækkefølge du skal have de obligatoriske kurser på grund og fagpakken. De hvide felter kan du selv bestemme over. Du kan tage valgfag på LIFE, fra 5

6 Økonomisk Institut på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, fra CBS eller du kan tage på et udlandsophold og læse et halvt år. Det kan varmt anbefales at tage ud at læse. Enten i blok 1 og 2 på 3. år eller på kandidatstudiet. Det giver en masse nye impulser og giver dig helt sikkert et bredere perspektiv på din uddannelse og udvikler dig personligt. Hvis du gerne vil til udlandet at læse, skal du begynde forberedelserne i god tid. Studenterservice og Internationalt kontor på LIFE kan hjælpe dig i gang og give dig meget mere information. Tabel 1: Uddannelsens opbygning Blok 1 Matematik og databehandling International Økonomi og fødevarepolitik År 1 Blok 2 Mikroøkonomi Blok 3 International Economics Samfundsøkonomi Blok 4 Development Economics Produktionsøkonomi Blok 1 Statistisk Dataanalyse Investering og Finansiering År 2 Blok 2 Makroøkonomi og konjunkturer Jurafag* Blok 3 Welafere Economics and Policy Tema: Anvendt økonomisk analyse Blok 4 Blok 1 År 3 Blok 2 Blok 3 Videnskabsteori Blok 4 Bachelorprojekt Anmærkning: Hvert felt udgør 7,5 ECTS. De lysegrå felter udgør den obligatoriske grundpakke. De mørkegrå felter udgør den obligatoriske fagpakke. Der skal vælges ét jurafag på fagpakken, der er tre at vælge imellem med forskellig blokplacering. De hvide felter er valgfrie fag. Mikro, makro og metode Økonomi som videnskab siges traditionelt at bestå af tre underliggende fagområder: Mikroøkonomi, makroøkonomi, kvantitative metoder. De mikroøkonomiske kurser betragter typisk den enkelte agent (forbruger, virksomhed og nogle gange staten). De makroøkonomiske kurser betragter de samlede eller aggregerede økonomiske forhold. Mens kvantitative metoder består af statistik og økonometri. Desuden er matematik et væsentligt metodefag for alle tre fagområder. De tre fagområder er ikke skarpt adskilte og afgrænsningen mellem dem bliver stadig mere udvisket. Især på de metoder, der anvendes inden for områderne mikro- og makroøkonomi. Forskellen består mere i de spørgsmål der stilles, hvor de spørgsmål, der handler om de enkelte aktører som forbrugere og virksomheder vil være mikroøkonomiske spørgsmål, vil spørgsmål der handler om noget mere overordnet samfundsøkonomisk være makroøkonomiske spørgsmål. Desuden kan man vanskeligt forestille sig, at man kan have 6

7 mikro- eller makroøkonomiske teorier, uden at de testes og afprøves på data. Dette sidste beskæftiger de kvantitative metoder sig med. Figur 1 opstiller sammenhængen mellem de obligatoriske kurser ud fra denne opdeling. Nogle kurser tilhører mere end et område, som det kan ses af figuren på næste side, præcist på grund af, at det nogle gange kan være vanskeligt at adskille fagområderne. 7

8 Figur 1: Opdeling i mikro, makro og metode MIKRO Bacheloruddannelsen i Jordbrugsøkonomi Investering og Finansiering MAKRO Produktionsøkonomi Mikroøkonomi International Økonomi og Fødevarepolitik International Economics Welfare Economics and Policy Development Economics TEMA: Anvendt Økonomisk Analyse Samfundsøkonomi Makroøkonomi og konjunkturer Statistisk databehandling Jura Matematik og databehandling Videnskabsteori METODE 8

9 De enkelte kurser og uddannelsen kompetenceprofil For hver enkelt uddannelse skal der være en såkaldt kompetenceprofil, der beskriver den viden, de færdigheder og de kompetencer en studerende forventes at kunne opnå, når han/hun er færdig med uddannelsen. Kompetencebeskrivelsen findes i sin fulde form i Studieordningen. For bacheloruddannelsen i Jordbrugsøkonomi kan man sammenfatte kompetenceprofilen som i tabel 2. Tabel 2: Kompetenceprofil for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi Viden 1 Formulere grundlæggende viden om mikro-, makro- og international økonomi, fødevareøkonomi, økonomisk politik og politisk økonomi, juridiske og statistiske metoder 2 Forstå og reflektere over økonomiens agenter og grundlaget for deres handlinger, herunder betydningen af nationale og internationale institutioner 3 Forstå og reflektere over samspillet mellem økonomiske agenter og betydningen heraf 4 Beskrive relevant lovgivning og institutioner 5 Identificere relevante faglige informationskilder Færdigheder 1 Formulere spørgsmål, der er karakteristiske for økonomi 2 Skitsere en løsning på økonomiske problemer ud fra mindst en af følgende synsvinkler: teoretisk, statistisk eller deskriptiv 3 Ræsonnere økonomisk for at begrunde økonomiske påstande 4 Vurdere og forholde sig til fødevare-, internationale og udviklingsøkonomiske spørgsmål og hertil relaterede beslutningsprocesser 5 Vurdere og forholde sig til økonomisk metodologi og de grundlæggende antagelser bag økonomisk teori 6 Analysere tværdisciplinære økonomiske problemstillinger inden for det internationale område eller inden fro det fødevarepolitiske område 7 Anvende IT i alle relevante arbejdsprocesser 8 Formidle faglige problemstillinger og løsninger både på skrift og i tale og til både fagfæller, ikke-specialister og den brede offentlighed Kompetencer 1 Følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkirng fødevarepolitiske og internationale økonomiske spørgsmål 2 Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde i studie- og arbejdssammenhænge 3 Diskutere løsninger og finde konsensus 4 Respektere andres arbejde, viden, holdninger og kultur 5 Arbejde selvstændigt og tage ansvar for egen videnskabelig og faglig praksis 6 Tilegne sig ny viden og reflektere over egen læring 7 Reflektere over og diskutere fagets videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger I den følgende tabel, kan du se, hvordan de enkelte fag på grund- og fagpakken bidrager til at opnå den ovenfor beskrevne kompetenceprofil. Tabellen skulle gerne vise, at der rent faktisk er mening med galskaben. 9

10 Tabel 3: Kompetencematrix for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi: obligatoriske fagelementers bidrag til kompetenceprofilen Kompetenceprofil Viden Færdigheder Kompetencer Kursus Matematik og x x x x databehandling Statistisk x x x x x x dataanalyse 1 International x x x x x x x x x økonomi og fødevarepolitik Mikroøkonomi x x x x x x x x x x x x x x International x x x x x x x x x x x x x x economics Development x x x x x x x x x x x x x x economics Samfunds-økonomi x x x x x x x x x x x x x x Produktionsøkonomi x x x x x x x x x x x x x x Investering og x x x x x x x x x x x x x x finansiering Makroøkonomi og x x x x x x x x x x x x x x x x konjunkturer Welfare economics x x x x x x x x x x x x x x x x and policy Tema: Anvendt x x x x x x x x økonomisk analyse Miljø- og x x planlovgivning EU-ret x x Skatteret x x Fagets x x x x x x videnskabsteori Bachelorprojekt x x x x x x x x De næste afsnit vil fortælle mere om de enkelte kurser, der indgår på udannelsen og hvorfor de indgår. Først vil vi dog kort fortælle lidt om brugen af økonomiske modeller, og hvorfor vi arbejder med økonomiske modeller på den måde, vi gør. Økonomi og økonomiske modeller Nogle synes, at økonomer er nogle mærkelige virkelighedsfjerne typer, fordi vi opstiller modeller, typisk matematiske eller grafiske, over menneskers adfærd. Men vi er ikke virkelighedsfjerne, da de problemstillinger vi forsøger at belyse, berører virkelige mennesker og udspringer af en interesse for at forstå det samfund vi lever i. Vi er jo også en del af samfundsvidenskaberne (hvorunder også hører jura, statskundskab, sociologi, antropologi og psykologi), så det er jo ikke så underligt. Men de problemstillinger, vi forsøger at analysere, er i sagens natur ofte ret komplicerede. Hvis problemstillingen f.eks. er, hvorvidt EU skal lægge en told på bestemte tekstiler importeret fra Kina, og hvilken effekt det vil have på EU s 10

11 økonomi, Kinas økonomi, producenterne af tekstil i både EU og Kina, og de afledte effekter på verdenshandelen for tekstiler, er det klart, at denne sag involverer mange elementer. Og alle involverer rigtige menneskers adfærd på mange forskellige niveauer: EU, de enkelte medlemslandes politikere, politikere, der også gerne vil (gen)vælges, den kinesiske stat, en masse tekstilproducenter, en masse bomuldsproducenter, en masse forbrugere. For at kunne håndtere en sådan problemstilling ud fra en økonomisk synsvinkel bliver man nødt til at opstille nogle modeller. Vi skal have modeller, der siger noget om forbrugernes adfærd. Vi skal have modeller, der siger noget om producenternes adfærd. Vi skal have modeller, der siger noget om prisdannelsen på varer (her tekstil) når der er afgifter/skatter (her en told). Vi skal have en model, der siger noget om international handel. Men international handel hænger jo også sammen med forbrugerne og producenterne, for der er jo ingen handel, hvis ingen vil købe varerne, og nogen skal jo også producere varerne. Vi skal også have modeller, der siger noget om, hvordan Kina kunne finde på at reagere, hvis EU indfører en told. Faktisk er det ret kompliceret. Vi kan ikke (nødvendigvis) tage højde for det hele på én gang. Selv det at analysere, hvordan forbrugernes adfærd er, er særdeles kompliceret. Derfor bliver vi nødt til at gøre os nogle antagelser og dermed gøre vores modeller mere simple, så vi kan håndtere dem. Vi laver en forsimpling. Det er vi nødt til. Det er klart, at vi så mister noget information, men det er lidt lige som med et vejkort. Der er heller ikke meget ved et vejkort i skala 1:1! Vi forsimpler verden og laver måske et kort i skala 1: Men hvis vi skal finde vej fra København til Berlin, virker det. Her kan vi være ligeglade med, om der på dét og dét gadehjørne står et lindetræ, og et andet sted ligger en frisør. På samme måde med økonomiske modeller. Vi mister noget information, men så længe vi kan sige noget om den problemstilling, vi gerne vil analysere, gør det ikke helt så meget. Bare vi ved, hvilke antagelser, vi har gjort, og hvordan disse antagelser påvirker resultatet. Hvorfor skal du have matematik? Som ovenfor beskrevet arbejder vi ofte med modeller. Sådanne modeller kan tage forskellige former. Typisk siger vi, at økonomi har tre sprog: det verbale, det grafiske og det matematiske. Et eksempel herpå er, når man skal forklare, hvordan en øgning af de offentlige udgifter påvirker økonomiens samlede indkomst, og man skal forklare effekten af at have et pengemarked og dermed en effekt på renten af øgede offentlige udgifter. Nedenfor kan du se, hvordan dette eksempel på en problemstilling kan beskrives med de tre sprog. Sprog 1: Det verbale (skrevne) En finanspolitisk ekspansion, dvs. en forøgelse af de offentlige udgifter ved f.eks. øget personale på plejehjem eller universiteter eller ved en skattelettelse, øger økonomiens direkte produktionen og dermed indkomsten i økonomien. Den forøgede indkomst fører til øget privat forbrug, der gennem en multiplikatoreffekt igen øger indkomsten således, at indkomstvirkningen er større end den umiddelbare forøgelse af de offentlige udgifter. 11

12 Den øgede indkomst får pengeefterspørgselen til at stige. Såfremt pengeudbuddet er fast, må prisen på penge stige, altså renten. Når renten stiger, bliver det mindre attraktivt at foretage investeringer, hvilket får indkomsten til at falde. Noget af indkomstforøgelsen fra den ekspansive finanspolitik bliver altså fortrængt, og den ekspansive virkning er mindre, når pengemarkedet inddrages. Den såkaldte fortrængningseffekt (crowding-out). Sprog 2: Det grafiske Finanspolitisk ekspansion i (rente) LM i 1 E 1 i 0 E 0 E 0 IS 0 IS 1 Y 0 Y 1 Y 0 Y (indkomst) Sprog 3: Det matematiske 12

13 Som det umiddelbart kan ses er det matematiske meget kort og meget præcist. Men det er muligvis for det utrænede øje også mere kompliceret. Men netop fordi matematikken giver mulighed for præcision og for at følge nogle matematiske principper, er det meget anvendt til økonomisk modelbygning. Man kan ganske enkelt regne på det. Det betyder ikke, at matematik er et mål i sig selv. Det er et middel til at analysere økonomiske problemstillinger som de andre økonomiske sprog. Vi kan bare være mere præcise med matematikken. Derfor skal du lære matematik, så du kan blive bedre til at analysere økonomiske problemstillinger. Rigtig megen økonomi handler om at finde noget, der er optimalt eller størst muligt. F.eks. regner vi med, at virksomheder vil have størst mulig profit, og at forbrugerne vil have størst mulig glæde ved deres forbrug, det vi kalder nytte. Det kan være vanskeligt at finde optimum (maksimum) uden at have en matematisk funktion. Har vi derimod en matematisk funktion, er det let at finde maksimum. Det kan vi gøre ved at differentiere funktionen og sætte den første ordens afledte lig med nul og løse. Det har du lært i gymnasiet, hvis funktionen havde én variabel. I økonomi er det sjældent, at vi tror, det hele kan beskrives ved hjælp af én variabel. Derfor skal du lære at optimere funktioner med flere variable. Økonomi bruges altså til at finde den rette funktion, og finde ud af, hvilke variable, der skal indgå. Matematik bruges til at hjælpe os økonomer med at finde et maksimum, hvor virksomhederne tjener størst mulig profit, og forbrugerne har mest mulig nytte. Derfor er en væsentlig ingrediens i matematikkurset funktioner og differentialligninger. Hvorfor skal du have International økonomi og fødevarepolitik? Dette kursus er det indledende kursus til hele uddannelsen og strækker sig over to blokke. Det består basalt set af tre dele: 1) Introduktion til nogle af de temaer, der arbejdes med på hele uddannelsen. Temaerne er ikke udtømmende. Det er kun nogle af de relevante temaer. Du vil også komme til at arbejde med andre temaer i løbet af uddannelsen, men de temaer, der er valgt, er nogle, der er karakteristiske for uddannelsen. Det siger sig selv, at det kun kan være en overordnet diskussion, da du mangler rigtigt mange økonomiske metoder til at analysere temaet i dybden. Disse metoder vil du løbende få gennem de andre efterfølgende kursus. Du skulle dog gerne få en appetitvækker til nogle af de problemstillinger, som du senere vil kunne komme til at arbejde med. Og samtidig få en forståelse af, hvad jordbrugsøkonomi er. 2) Introduktion til mikroøkonomi. Mikroøkonomi beskæftiger sig generelt set med at forstå de bagvedliggende mekanismer for udbud og efterspørgsel på et eller flere markeder samtidig. Hvor kommer virksomhedernes udbud fra? Hvordan og hvor meget skal virksomheden producere? Hvordan afhænger produktionen af omkostningerne og af virksomhedens teknologi? Hvordan afhænger produktionen af de konkurrenceforhold, 13

14 der gælder på markedet? Hvilken rolle spiller det, om der er mange virksomheder, der producerer det samme produkt, eller der kun er få? Hvor meget skal forbrugerne efterspørge af en bestemt vare? Hvordan afhænger efterspørgselen efter en bestemt vare af en række faktorer som varens pris, priserne på beslægtede varer, forbrugernes indkomst og andre faktorer? Mikroøkonomi beskæftiger sig desuden med opbygning af incitamenter for forbrugere, virksomheder og stat. Det er vigtigt at understrege, at mikroøkonomi typisk ligger noget fra den opfattelse, man som ny studerende har af økonomi. Sædvanligvis vil man tro, at økonomi handler om de store sammenhænge i samfundet. Sådan noget med arbejdsløshed, inflation, rente, betalingsbalance, finanspolitik, konjunkturudsving. Det er også økonomi, men denne del af økonomien kaldes samfundsøkonomi (eller makroøkonomi). Det kommer du også til at høre om, men først på blok 3. Mikroøkonomi er hele grundlaget for økonomi som videnskab, også for fagområdet samfundsøkonomi. Det er en metode, man skal lære sig. Det kan være ret abstrakt til at begynde med, og mange kan have vanskeligt ved at se, hvad de antagelser vi gør, og de modeller, vi bygger op, har med de problemer at gøre, som vi skal analysere. Der er en klar sammenhæng, og den skulle gerne opstå i løbet af kurset. For vi forsøger i højeste grad at analysere virkeligheden. Men vi gør det ved hjælp af nogle grundantagelser om, hvordan forbrugere og virksomheder agerer, som lige kræver lidt tid at få ind under huden. Men det skal nok komme. 3) Metode og projektarbejde. Et tredje væsentligt formål med kurset er at introducere dig til at arbejde projektorienteret og problemorienteret. Det sker med udgangspunkt i, at du skriver om et selvvalgt økonomisk emne. Det vigtige er ikke i sig selv det økonomiske indhold, men den metode du bruger til at arbejde efter. Du vil lære at arbejde med et projekt og et problem, skrive en akademisk opgave og arbejde i grupper. Hvorfor skal du have Mikroøkonomi? Dette kursus går et skridt videre og dybere med mikroøkonomien end det, du allerede har lært i kurset International Økonomi og fødevarepolitik. Som skrevet ovenfor er mikroøkonomien grundlaget for økonomi som videnskab, og er derfor helt essentielt for din økonomiske uddannelse uanset hvilket emne inden for (jordbrugs)økonomi, du skal beskæftige dig med. Du vil komme igennem mange af de samme emner som i kurset International Økonomi og fødevarepolitik. Denne gang vil vi blot gøre mere ud af det formelle modelmæssige og en matematisk formulering af modellerne. Derfor vil det umiddelbart virke som om, du skal have de samme emner igen. Men tingene bliver altså mere komplekse. Ikke bare matematisk, men også i forhold til de problemer du kan analysere, og der kommer mange flere nuancer på. Det er i dette kursus, at grundlaget for rigtigt mange af de kommende kurser lægges. Det primære fokus vil være på forbrugersiden af økonomien, da virksomhederne eller producenterne er hovedfokus i kurset Produktionsøkonomi, der kommer på blok 4. Der gælder naturligvis de samme bemærkninger omkring det abstrakte i mikroøkonomi, som der stod beskrevet i kurset International Økonomi og fødevarepolitik. Men du skulle heldigvis være bedre rustet til at få mikroøkonomi på et lidt mere komplekst plan, da du allerede har stiftet bekendtskab med mikroøkonomi i det foregående kursus.hvorfor skal du have International Økonomi? 14

15 Man kan vanskeligt beskæftige sig med jordbrugsøkonomi uden at inddrage internationale aspekter, da dansk jordbrug og jordbrug i industrialiserede lande er endog meget internationalt orienteret og eksporten fra erhvervet er ganske betydelig. Desuden har alle lande - uanset, hvor udviklede de er - en større eller mindre grad af import og eksport af fødevarer og er derfor afhængige af velfungerende internationale markeder. Både hvad angår handlen med varer, og hvad angår de internationale finansielle markeder. Derfor vil du i kurset komme ind på teorier for international handel med varer, om frihandel er fordelagtigt for alle eller for nogle. Du vil lære om handelspolitik; altså om brug af f.eks. importtold, eksportsubsidier, kvotaer og andre instrumenter, og hvorfor handelspolitik er godt eller skidt. Du vil også lære om forskellige valutakurssystemer. F.eks. har Danmark fast kurs over for Euro, men Euroen flyder frit uden indgriben fra nationalbanker over for blandt andet dollaren. Den svenske krone er frit flydende. Hvilke forskelle kan disse valutakurssystemer have i forhold til samfundsøkonomien? Kurset er derfor relevant uanset om du interesserer dig for internationale forhold og udvikling eller mere er optaget af agri-business. Kurset bygger både på mikroøkonomiske og makroøkonomiske metoder. Hvorfor skal du have Samfundsøkonomi? Samfundsøkonomi eller makroøkonomi, som det også kaldes, handler om de aggregerede sammenhænge i økonomien. Sammenhængene mellem arbejdsløshed, inflation, rente, bruttonationalproduktet. Det handler om finans-, penge-, og valutakurspolitik. Det handler derfor også om konjunktursvingninger (op- og nedgange i økonomien). Ingen kan blive økonom uden at kende til de makroøkonomiske forhold, da de så at sige sætter rammerne for den individuelles økonomiske ageren. Makroøkonomi er i sin tilgang anderledes end mikroøkonomi, selv om makroøkonomi jo i princippet er summen af alle virksomheders og forbrugeres adfærd. Man stiller nogle andre spørgsmål, og i dette kursus benytter vi også en anden teoriramme end den mikroøkonomiske. De modeller vi her benytter er ikke på samme måde som i mikroøkonomi baseret på, at forbrugerne maksimerer deres nytte (glæde ved udnyttelse af forbrugsmuligheder) eller at virksomhederne maksimerer deres profit. I stedet postuleres nogle sammenhænge, for forbrugerne og virksomhederne som helhed. Disse sammenhænge gør os i stand til at analysere, hvordan f.eks. en finanspolitisk ekspansion (øgede offentlige investeringer i f.eks. bygning af jernbaner, ansættelse af flere hjemmehjælpere, skolelærere eller højere hospitalsudgifter, nedsættelse af indkomstskatten) påvirker bruttonationalproduktet og dermed arbejdsløsheden, men også inflationen. Kurset tager meget udgangspunkt i Danmark og EU og behandler også aktuelle samfundsøkonomiske problemstillinger. Hvorfor skal du have Produktionsøkonomi? Produktionsøkonomi er en underdisciplin af mikroøkonomi. Kurset koncentrerer sig især om virksomhedernes optimale produktion. Du lærer om principper for en optimal udnyttelse af de inputs som virksomheden skal bruge i sin produktion, om hvordan virksomheden kan minimere sine omkostninger og dermed også en betingelse for, hvordan den kan maksimere sin profit. Desuden får du indblik i de helt særlige produktionsvilkår, der gælder for jordbruget, hvor der ved visse produktionsformer går lang tid fra produktionsprocessen påbegyndes, til man får et 15

16 output (der går tid fra man sår til man høster). I den mellemliggende periode kan helt tilfældige begivenheder som vejr, insektangreb mv. påvirke udbyttet betragteligt. Lige som kurset mikroøkonomi vil dette kursus være bygget op om en matematisk formulering af teorier og modeller for virksomhedens produktion. Kurset er relevant uanset om du skal beskæftige sig med udviklingslande eller industrialiserede lande. For også i ulande gælder det på samme måde om at optimere sin produktion under de teknologiske forhold der her er gældende og de inputs, der her er til rådighed. Kurset giver altså nogle generelle økonomiske metoder til at analysere en hvilken som helst virksomheds optimale produktion. Hvorfor skal du have Udviklingsøkonomi? Ulande, er de lande i Verden, hvor jordbruget er en væsentlig økonomisk sektor. Ulande har imidlertid nogle andre forhold og rammevilkår end et typisk iland som Danmark. Det er derfor vigtigt at beskæftige sig med de særlige forhold, der gør sig gældende i ulande. Særlige forhold, som du kommer til at lære om ud fra en primært økonomisk synsvinkel. Men andre synsvinkler spiller også en rolle, da der er så mange forhold at tage hensyn til, at man ikke kan nøjes med kun at betragte de særlige økonomiske forhold, når man for første gang på studiet skal lære specifikt om ulande. Du vil derfor nok opleve, at du ikke trækker så meget på de økonomiske metoder, du har lært i de foregående kurser, når du sammenligner med, hvordan du har trukket på det mikroøkonomi, du har lært, da du f.eks. havde kurset International Økonomi. Men det skyldes altså, at Udviklingsøkonomi bevidst dækker et bredere spektrum end lige økonomiske forhold og metoder. Udviklingsøkonomi handler ikke kun om Afrika. Danmark eller England eller et andet iland, har også engang været et udviklingsland. Det er derfor også relevant at se på, hvordan nuværende ilande er gået fra at være ulande til at være ilande, og dermed undersøge om der er nogle fællestræk i den udvikling, som kan overføres til de nuværende ulande. Kurset udviklingsøkonomi undervises på engelsk, og er et kursus, der tiltrækker rigtigt mange internationale studerende, der læser på LIFE. Det gør det, fordi kurset selvfølgelig er spændende og appellerende. Desuden er kurset det anvendte økonomifag, vi udbyder på engelsk, hvor der kræves færrest fagøkonomiske forudsætninger. Det betyder, at der sidder rigtigt mange studerende (op til ), der ikke har samme kendskab til mikro- eller makroøkonomi, som du har. Det kan naturligvis være irriterende, men omvendt kan du prøve at betragte disse internationale studerende som en ressource, du kan lære rigtigt meget af. Mange kommer selv fra ulande og har derfor et førstehåndskendskab til, hvordan det er at leve i et bestemt uland. Et kendskab du måske ikke har. Det kan give nogle helt andre dimensioner i gruppearbejdet og diskussionerne i kurset, som du kan udnytte. Både i forbindelse med selve undervisningen og uden for den almindelige undervisning. Som en inspirationskilde til bedre at forstå problemstillingerne, du beskæftiger dig med i kurset. Hvorfor skal du have Statistik Dataanalyse? Ud over teorier for forbrugernes, virksomhedernes og statens adfærd og for den mest hensigtsmæssige fordeling af knappe ressourcer, handler rigtig meget økonomi om data og 16

17 analyse af data. Ordet statistik kender de fleste fra gymnasiet eller handelsskolen. Men der er en særlig afart af statistik, som økonomer arbejder med. Den hedder økonometri. Økonometri er en sammenblanding af økonomi og metrik. Metrik betyder mål. Økonometri er altså en måde at måle økonomi på. Eller sagt med andre ord en analyse af økonomiske data og økonomisk forhold. Et eksempel kunne være sammenhængen mellem handel og vækst. Her kan man tage en stikprøve af lande i et givet år og finde ud af, om der er en sammenhæng mellem hvor åbent et land er, forstået som hvor meget landet handler med omverdenen og så landenes vækst. Man vil teste, om der er en positiv eller negativ eller ingen sammenhæng. Flere studier finder, at der er en positiv sammenhæng. Dette er selvfølgelig rart at vide. Men vi økonomer vil gerne gå et skridt videre. For skyldes den højere vækst, at landene handler meget med hinanden, eller handler landene meget med hinanden, fordi der er en høj vækst i landene? Altså, vi vil gerne finde ud af årsag og sammenhæng. Det er bare ikke så let at adskille tingene, for mange af de faktorer, teorierne siger, skulle påvirke væksten, er de samme faktorer som også påvirker handel. Så vi skal have fundet ud af at identificere de forskellige faktorers betydning. Identifikationsproblemet kunne vi også kalde det. Det er blandt andet noget af det, som økonometri beskæftiger sig med. Økonometri som sådan støder du først på i kurset Tema: Anvendt økonomisk analyse i blok 3 og 4. Før du når så langt, skal du have noget grundlæggende statistik, der gør dig i stand til at arbejde med stikprøver og data og teste forskellige resultater. Det lærer du i Statistisk Dataanalyse. Statistik og økonometri er derfor fuldstændig basalt, hvis du vil kunne sige noget som helst om størrelsesordenen på forskellige økonomiske sammenhænge, og hvis du vil teste om de forudsigelser, der kommer ud af de økonomiske teorier, holder stik. Centralt i statistik og økonometri er den del af matematikken, der handler om matricer. Derfor skal du også lære om matricer i matematikkurset. Hvorfor skal du have Investering og Finansiering? Uanset om du er en stor international virksomhed som Mærsk, eller du er en lille gårdejer, har du behov for at foretage investeringer i diverse udstyr for at kunne gennemføre en produktion. Der skal ganske enkelt finansiel kapital til. Men det er naturligvis ikke ligegyldigt, hvordan denne finansielle kapital fremskaffes, og hvordan og hvornår der investeres. Derfor vil du i kurset opnå indblik i investeringsplanlægning, rentabilitetsberegninger og centrale parametre ved valg af finansiering. Virksomheder eller private forbrugere kan have behov for at placerede et overskud eller opsparing i diverse finansielle aktiver. Men modsat konen med æggene er det ikke klogt at lægge alle æggene i en kurv. Risikoen bliver ganske enkelt for høj. Derfor vil du lære om at sprede dine aktiver og danne en såkaldt portefølje, der er egentlig betyder en mappe, hvor du samler forskellige ting i (her finansielle aktiver). Kurset er relevant uanset om du skal ud at arbejde i en bank, som rådgiver eller konsulent, i et ministerium eller for f.eks. Ngo er. Investerings- og finansieringsbeslutninger er centrale for næsten alle facetter i det økonomiske kredsløb. 17

18 Hvorfor skal du have Makroøkonomi og konjunkturer? Kurset er en videreudbygning af Samfundsøkonomi. Det handler altså om makroøkonomien. Makroøkonomi er vigtigt af de årsager, der stod beskrevet under kurset Samfundsøkonomi. Du vil komme igennem mange af de samme emner som i kurset Samfundsøkonomi. Nu går vi blot et spadestik dybere. Vi vil gøre mere ud af det formelle modelmæssige og en matematisk formulering af modellerne. Tingene bliver altså mere komplekse. Ikke bare matematisk, men også i forhold til de problemer du kan analysere, og der kommer mange flere nuancer på. Når du har haft dette kursus, vil du ideelt set være i stand til at kunne diskutere de aktuelle samfundsøkonomiske tendenser med overvismanden. Hvorfor skal du have Welfare Economics and Policy? Rigtigt mange markeder er i en eller anden form påvirket af politisk regulering. Helt oplagt gælder det den fælles europæiske landbrugspolitik, hvor der bliver givet tilskud til landmænd og til produktion. De europæiske markeder bliver beskyttet, og er dermed reguleret, af høje toldsatser, der begrænser importen af fødevarer produceret uden for EU. Vi kender også til rigtigt mange former for regulering inden for miljøområdet, og til fælles standarder for produkter mv. Andre velkendte eksempler på regulering er indkomstskatter, afgifter, fradrag, SU, børnetilskud osv. osv. Det er umuligt at finde økonomier, hvor staten ikke på en eller anden måde griber ind i de frie markedskræfter. Hvis man derfor overhovedet skal kunne analysere økonomiske problemstillinger er det afgørende at have kendskab til, hvordan offentlig regulering påvirker markederne, hvilke instrumenter man kan bruge, hvilke instrumenter der forvrider mindst mulig, og et kendskab til hvordan den politiske proces fungerer og hvordan lobbyister kan eller ikke kan påvirke denne proces. Kurset bygger især på mikroøkonomisk teori. Også i dette kursus er der fokus på det formelle modelmæssige og en matematisk formulering af modellerne krydret med masser af eksempler. Der vil især blive fokuseret på eksempler fra landbrugspolitikken, da landbruget er et af de mest regulerede markeder. Landbrugspolitikken er derudover genstand for de genvordigheder, der for øjeblikket forhindrer nye aftaler i verdenshandelsorganisationen, og den er som altid et stort stridsspørgsmål i diskussionen om fordelingen og størrelsen af EU s budget, hvor den fælles landbrugspolitik tegner sig for ca. halvdelen af EU s budget. Hvorfor skal du have Tema: Anvendt økonomisk analyse? I dette kursus skal du for alvor videreudvikle den statistik, du har lært i Statistisk Dataanalyse. Det tematiske består i, du lærer at gennemføre en økonomisk analyse, hvor du anvender data. Altså anvendt økonomisk analyse. Det er i modsætning til teoretisk økonomisk analyse, hvor du ikke har data ind over, og derfor ikke kan sig noget om størrelsesordenen på de forudsigelser modellerne kommer med; kun noget om retningen eller tendenserne. Sådanne modeller kalder vi kvalitative modeller. Temaet her handler om kvantitative modeller, hvor vi arbejder med data og derfor kan sætte størrelsesorden på, og vi kan teste, om forudsigelserne fra de kvalitative modeller holder. Kernen i temaet er brugen af kvantitative metoder og modeller til at analysere en given samfundsøkonomisk problemstilling. Temaets to dele behandler to forskellige tilgange til 18

19 kvantitative analyser: Statistiske/økonometriske modeller og teoretisk baserede simulationsmodeller. De to tilgange har fået hver sin blok. Det kan gøre, at kurset ikke virker som et samlet tema. Men idéen er, at du foretager en anvendt økonomisk analyse. Der er bare flere forskellige måder, hvorpå man kan gøre dette og flere metoder. Du lærer om to af disse forskellige metoder i temaet og foretager en dermed en anvendt økonomisk analyse. Kurset her bygger stort set på det meste af det, du har lært i de mikro- og makroøkonomiske kurser og så selvfølgelig statistik. Du får altså her samlet nogle af trådene op fra de forskellige kurser, du har haft hidtil, da du jo kun kan lave en anvendt økonomisk analyse, hvis du også kan lave en teoretisk økonomisk analyse. Anvendt økonomisk analyse og teoretisk økonomisk analyse går altså hånd i hånd. Med dette kursus bliver du for alvor i stand til selv at foretage en anvendt økonomisk analyse. Kurset lægger derfor også op til arbejdet med dit bachelorprojekt. Hvorfor skal du have et Jurafag? Jordbrugsøkonomi beskæftiger sig med økonomiske problemstillinger, hvori jordbruget spiller en central rolle. Mange af disse problemstillinger er så brede og omfattende, at økonomisk analyse alene ikke kan give os alle svarene. Det kan give os nogle af svarene og andre videnskaber kan give andre. Især juridiske spørgsmål er ofte også tæt forbundet med økonomiske. Det gælder især inden for områder, hvor der foregår en eller anden form for offentlig regulering. Derfor giver det selvfølgelig også mening at se på, hvad juraen har at sige om disse emner. Jura benytter naturligvis en anden metode og tilgang til at analysere en given problemstilling end økonomi. Derfor får du et bredere metodisk grundlag, når du også stifter bekendtskab med den juridiske tilgangsvinkel. Hvorfor skal du have Videnskabsteori? Økonomi er én slags videnskab, der behandler problemstillinger på en bestemt måde - udviklet og forfinet over årene - inden for fagets egen videnskabelige tradition. Fysik f.eks. er en anden slags videnskab, der har sin videnskabelige tradition, der er meget forskellig fra økonomis. Sådan har de forskellige videnskaber deres egen tradition for, hvordan fagets videnskab dyrkes. Alligevel er der nogle fællestræk og nogle overvejelser, man som en del af en videnskab må gøre sig, når man dyrker videnskab. Blandt andet indgår der også en del etiske aspekter. Etik, vil derfor også udgøre en del af dette kursus. Det er vigtigt at få et bredt perspektiv på sin egen videnskab og kunne sætte det ind i en større ramme, sådan at du opnår en forståelse af videnskabens samfundsmæssige roller, og du bliver i stand til kritisk at diskutere de muligheder og begrænsninger som videnskaben rummer. Dermed bliver du også i stand til at forstå din egen faglighed, og du bliver i stand til at kvalificere den samfundsmæssige diskussion om de etiske og videnskabsteoretiske problemstillinger, som dit fag rejser. 19

20 Kurset er derfor ikke et økonomisk kursus eller et juridisk kursus eller et andet samfundsvidenskabeligt kursus. Det er et kursus, der gør dig i stand til at reflektere over, hvad videnskab og etik egentlig er ud fra en mere humanistisk videnskabelig synsvinkel. Kurset ligger sidst på studiet, netop så du har en fornemmelse for dit eget fags metode og faglighed. Afsluttende kommentarer Det er vores håb, at denne pjece har givet dig nyttig information om sammenhænge og strukturen i din uddannelse til Jordbrugsøkonom; at du kan se alle de muligheder som studiet rummer. Det er ligeledes håbet, at du ved at læse denne pjece har fået en klar forventning om, hvad studiet er og ikke mindst ikke er. Der vil helt sikkert stadig være en masse uafklarede spørgsmål og ting, du undres over, eller som du ikke synes, giver mening. Så skal du ikke tøve med at gå til Studenterservice eller til din studieleder. Kun gennem konstruktiv kritik kan vi gøre studiet endnu bedre. Det kræver blot, at du selv siger noget. For vi er ikke tankelæsere. Siger du noget, er der til gengæld basis for stor indflydelse på dit studium. Rigtig god fornøjelse med studiet. 20