ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER"

Transkript

1 NJF Kongressen 1999, Sammenligning av ulike produksjonssystem, onsdag 30. juli kl ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER Niels Halberg, Karen Refsgaard & Tommy Dalgaard Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer, Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele. Tlf Niels.Halberg[a]agrsci.dk Abstract Energiforbruget i jordbrugsproduktionen er interessant både fra et ressource synspunkt og fordi udledningen af CO2 fra forbrænding af fossil energi bidrager til drivhuseffekten. Både i målsætningerne for den danske Landsforening for økologisk jordbrug (LØJ) og i landboorganisationernes oplæg til Godt landmandsskab år 2000 indgår desuden indgår mål om at reducere forbruget af fossil energi og få den bedst mulige energiudnyttelse. Ved en kombination af studier i økologiske og konventionelle kvægbrug og brug af standardværdier for dieselforbrug til de enkelte markoperationer er der opstillet modeller for energiforbruget i mark og stald. I energiregnskaberne indgår både det direkte (diesel + el) og det indirekte energiforbrug (f.eks. energi medgået til produktion af den anvendte gødning). Modellerne viste at dieselforbruget per ha er næsten ens i økologisk og konventionel produktion. Det ekstra dieselforbrug til ukrudtsharvning i de økologiske afgrøder opvejes stort set af dieselforbrug til udkørsel af handelsgødning og pesticider i de konventionelle afgrøder. I konventionel produktion udgjorde gødningsforbruget en stor del af energiforbruget, hvorfor energiforbruget per kg korn var henholdsvis 6, 15 og 18% lavere i økologisk produktion på vandet sandjord, lerjord og uvandet sandjord. Energiforbruget per FE græs var tilsvarende 41, 66 og 68 % lavere i økologisk produktion på de tre jordtyper. Udbytterne i økologisk produktion var 15-30% lavere, hvorfor denne produktionsform beslaglægger et større areal til produktion af en given mængde korn og mælk. Dette forhold bør tages i betragtning ved vurdering af energieffektiviteten i de to produktionssystemer, f.eks. ved at modregne den potentielle nettoenergiproduktion på det overskydende areal i konventionel produktion. Jordbrugets samlede udledning af drivhusgasser ville formentlig kunne reduceres med op til 13% regnet i CO 2 ækvivalenter ved omlægning til økologisk produktion med fastholdelse af den nuværende animalske produktion. Indledning Det moderne landbrug bruger store mængder fossil energi, og den store stigning i arbejdsproduktivitet, der skete igennem et par generationer, er bl.a. muliggjort ved indførelsen af energiintensive produktionsmetoder. Energien bruges både direkte i produktionen i form af el og diesel og indirekte i form af hjælpestoffer som gødning og kraftfoder. Landbrugets direkte energiforbrug i form af el og brændstof i selve primærproduktionen udgjorde i ca. 4% af Danmarks

2 samlede bruttoenergiforbrug. Hertil bør imidlertid tillægges energi brugt til fremstilling og transport af hjælpestoffer såsom foderstoffer, kalk, handelsgødning og pesticider samt forbruget af energi til udenlandsk produktion og forarbejdning af fodermidler. I 1982/83 blev det indirekte energiforbrug beregnet til at udgøre 68% af det totale energiforbrug i primærproduktionen, dvs. over dobbelt så stort som det direkte forbrug. Samlet set er landbrugets energiforbrug og den medfølgende CO 2 frigivelse derfor af en vis betydning. Energiforbruget i jordbrugsproduktionen er interessant både fra et ressource synspunkt og fordi udledningen af CO 2 fra forbrænding af fossil energi bidrager til drivhuseffekten. Dertil kommer, at jordbruget i princippet kunne være selvforsynende med energi gennem binding af solens energiindstråling i biomasse, konsekvenserne ville imidlertid være en betydelig reduceret produktion. Både i målsætningerne for den danske Landsforening for økologisk jordbrug (LØJ) og i landboorganisationernes oplæg til Godt landmandsskab år 2000 indgår desuden mål om at reducere forbruget af fossil energi og få den bedst mulige energiudnyttelse. Det har derfor været diskuteret, hvorvidt økologisk jordbrug reelt er mindre energikrævende end konventionelt eller om den øgede brug af f.eks. mekanisk ukrudtskontrol forøger energiforbruget sammenlignet med konventionelt jordbrug. Uanset hvilket motiv man måtte have for at interessere sig for jordbrugets energiforbrug er det imidlertid nødvendigt at afgrænse sig med hensyn til hvilke indirekte energiposter, som skal medregnes i energiforbruget. Problemstillingen for analysen er afgørende for, hvad som skal inkluderes, og hvad energiforbruget skal sættes i forhold til. Vil man f.eks. udtrykke det i MJ per ha, per produceret enhed eller per MJ metabolisk energi som i en input-output balance? I det følgende gennemgås nogle sammenlignende analyser af energiforbruget per kg korn og mælk m.m. i konventionelt og økologisk jordbrug baseret på empiri og modelsimuleringer. Derefter diskuteres de principielle overvejelser og grundlaget for forskellige opgørelsesmetoder især ved sammenlignende analyser. Forskellenes størrelse perspektiveres ved sammenligning af CO2 udslip i forskellige produktionssystemer. Energiforbrug i afgrødeproduktionen Refsgaard et al. (1998) modellerede energiforbruget i afgrøderne på 31 kvægbedrifter ved en statistisk behandling af indsats og udbytter i I tabel 1 og 2 er vist de modellerede energiomkostninger i MJ per kg korn og per FE græs under økologisk og konventionel drift på tre jordtyper. Detaljer vedr. standardværdier for energi pr. kg gødning og foder samt for maskiner, bygninger og inventar fremgår af Refsgaard et al. (1998) og Dalgaard et al. (1998), hvortil der også henvises for referencer til den internationale litteratur. Det forventede dieselforbrug blev beregnet ud fra en kombination af foventede og registrerede markoperationer og standardværdier for hver operation fundet i eksperimentelle undersøgelser. Det totale forventede årlige dieselforbrug per bedrift blev sammenlignet med det registrerede dieselforbrug -fratrukket evt. privatforbrug mm. I gennemsnit var bedrifternes dieselforbrug 47% højere end forventet ud fra standardværdierne og der var ingen systematisk forskel på størrelsen af denne uforklarede rest mellem jordtyper eller produktionssystemer. Derfor blev det forventede dieselforbrug i de forskellige afgrøder korrigeret med en fælles faktor for at kunne tilsvare det totale registrerede dieselforbrug ( Diesel, uforklaret i Tabel 1 og 2). Mulige forklaringer på at dieselforbruget var højere end forventet fra standardværdier er at jordbehandling i praksis ikke altid udføres på optimale tidspunkter pga. tids- og arbejdspres. At maskinerne ikke er lige så godt vedligeholdt på kvægbrugene som de maskiner, der er indgået estimeringen af standardværdier. Endelig at dieselforbruget til håndtering af foder og halm i siloanlæg og stalde er underestimeret i modellerne.

3 TABEL 1. ENERGIFORBRUG (MJ/HA) I ØKOLOGISK OG KONVENTIONEL VÅRSÆD SANDJORD VANDET SAND LERJORD ØKO KONV ØKO KONV ØKO KONV EL, VANDING OG TØRRING DIESEL, HUSDYRGØDNING ETABLERING OG PLANTEBESKYTTELSE HØST OG TRANSPORT DIESEL, UFORKLARET SUM, DIREKTE ENERGI UDSÆD HANDELSGØDNING PESTICIDER KALK OG UDSPREDNING AFSKRIVNING MASKINER SUM, INDIREKTE ENERGI ENERGIFORBRUG IALT UDBYTTE, KG ENERGIPRIS, MJ/KG 2,4 3,0 2,6 2,7 2,0 2,4 FORSKEL I % For begge afgrøder var energiforbruget pr. kg hhv. FE lavest i det økologiske system, mens forskellen mellem systemerne var mindst i korn. Forskellen i dieselforbrug til etablering og plantebeskyttelse er relativt lille i modellerne. Forskellene i antal overkørsler med hhv. ukrudtsharve og gødningsspreder/sprøjte imellem de to systemer giver kun ubetydelige forskelle i dieselforbrug per ha. Dieselforbruget til ukrudtsharvning er ifølge standardtal kun 2-4 l/ha per overkørsel, mens en gødningsspredning koster 1,5-2 l diesel/ha og en pløjning l/ha. Forskellen i energiforbrug per kg hhv. FE var mindst på vandet sandjord i begge afgrøder, idet energiforbruget ved vanding var det samme i begge systemer. Effekten af vanding på udbyttet er større for korn end for græs, hvilket kan have sammenhæng med, at græs har kompensatorisk vækst. For de konventionelle afgrøder er handelsgødningen en væsentlig energiomkostning, som imidlertid relativt let vil kunne reduceres, hvorved forskellen mellem systemerne bliver mindre.

4 TABEL 2. ENERGIFORBRUG (MJ/HA) I ØKOLOGISK OG KONVENTIONEL KLØVERGRÆS (51% UDB. HØSTET/ENSILERET) SANDJORD VANDET SAND LERJORD ØKO KONV ØKO KONV ØKO KONV EL, VANDING DIESEL, HUSDYRGØDNING ETABLERING HØST OG TRANSPORT DIESEL, UFORKLARET SUM, DIREKTE ENERGI UDSÆD HANDELSGØDNING PESTICIDER KALK OG UDSPREDNING AFSKRIVNING MASKINER SUM, INDIREKTE ENERGI ENERGIFORBRUG IALT UDBYTTE, FE ENERGIPRIS, MJ/FE 0,7 2,3 1,7 2,9 0,7 2,0 FORSKEL I % Følsomhedsanalyser vist i Refsgaard et al. (1998) antyder således, at der især på vandet sandjord vil kunne findes kornafgrøder med tilførsel af en mindre mængde handelsgødning, som vil have en højere energieffektivitet end de her viste systemer. Formentlig gælder dette ikke for korn på lerjord eller i grovfoderafgrøderne, hvor forskellene i energieffektivitet mellem konventionel og økologisk produktion var større. Energiforbrug i mælkeproduktionen De viste afgrødemodeller blev i Refsgaard et al. (1998) suppleret med modeller for sædskifte og fodring i økologisk og konventionel mælkeproduktion og anvendt til simulering af energiforbruget per kg mælk. Ifølge disse modeller var energiforbruget henholdsvis 2,7 og 3.3 MJ per kg mælk i økologisk og konventionel produktion på vandet sandjord ved antagelser om sædskifte og foderforbrug som i økologisk produktion. På lerjord og uvandet sandjord var den forventede forskel mellem økologisk og konventionel mælkeproduktion større end på vandet sandjord. Ved en for konventionelle gårde mere typisk foderration og sædskifte (mere kraftfoder og mindre græs end på økologiske) var forskellen større (2.7 vs. 3.6 MJ/kg mælk på vandet sandjord), hvilket stemmer overens med nyere tal beregnet for 15 kvægbedrifter over tre år (Halberg, 1999). Halberg (1999) fandt desuden at energiforbruget per kg mælk varierede mere mellem bedrifterne end mellem år på den samme bedrift. Derimod var der en stor årsvariation

5 indenfor samme bedrift i energiforbruget per kg korn som følge af forskelle i vandingsbehov i de tre sæsoner. Eftersom afgrødemodellerne i Refsgaard et al. (1998) blev brugt til beregning af energiforbruget på kvægbrug hvor de fleste afgrøder opfodres, var det ikke afgørende for resultaterne, at den uforklarede rest blev fordelt proportionalt mellem afgrøderne. Imidlertid er det sandsynligt at dieselforbruget herved blev overvurderet i kornafgrøder, såfremt en betydelig del af den uforklarede rest skyldes håndtering af grovfoder mv. Derfor er der behov for bedre modeller til sammenligning af energieffektiviteten i salgsafgrøder, og til brug ved evaluering af forskellige sædskifter og foderplaner på kvægbrug. Energiforbrug og CO 2 udslip Dalgaard et al. (1999) opstillede på baggrund af yderligere undersøgelser en forbedret model for dieselforbruget i mark og stald til brug for beregning af det samlede energiforbrug og CO 2 udledning før og efter en 100% omlægning til økologisk jordbrug. I denne forbindelse beregnedes et forventet totalt dieselforbrug for dansk landbrug før og efter omlægning ved at multiplicere afgrødemodellerne med arealfordelingen efter Mikkelsen et al. (1999). Det forventede dieselforbrug i nuscenariet var i god overensstemmelse med Danmarks Statistiks opgørelser af landbrugets dieselforbrug, hvorfor det antages at modellerne repræsenterer gennemsnitlig praksis. Dalgaard et al. s modeller inkluderer forbrug af hjælpestoffer ifølge Mikkelsen et al. (1999) hvilket er lidt lavere end i Refsgaard et al. (1998), hvilket bl.a. afspejler en ændret driftspraksis fra 1992 til Modellerne i Dalgaard et al. (1999) viser imidlertid også et lavere energiforbrug per kg korn og per FE grovfoder i de økologiske afgrøder sammenlignet med de konventionelle. I et arealkorrigeret gennemsnit over de dominerende danske jordtyper er det modellerede energiforbrug i økologisk dyrket kløvergræs, korn og foderroer henholdsvis 35, 50 og 65% af forbruget i de konventionelle afgrøder. Dieselforbruget per ha er ifølge modellerne omtrent ens i de to systemer. I et scenarie hvor den nuværende animalske produktion opretholdes men som 100% økologisk vil energiforbruget mindskes med mellem 9 og 16% og CO 2 udledningen vil mindskes tilsvarende. Dertil kommer et fald i udledningen af lattergas og metan således at den samlede reduktion i CO 2 ækvivalenter antages at være i størrelsesordenen 8-13%. I scenarier, hvor den animalske produktion mindskes samtidigt med omlægning til økologisk produktion, er det beregnede fald i udledningen af drivhusgasser fra jordbruget på op til 34% regnet i CO 2 ækvivalenter. CO 2 udgør både i det konventionelle og det økologiske scenarier ca. 1/3 af udledningen af drivhusgasser. Reduktioner i jordbrugets udledning af drivhusgasser af mindst samme størrelsesorden som de nævnte kunne formentlig også opnås ved fortsat konventionel drift gennem øget brug af halm og andre afgrøder til energiproduktion. Problemer ved sammenligning af energiforbruget i jordbrugssystemer Det er i princippet lige meget, hvor den fossile energi afbrændes, hvis den i sidste ende bruges for at producere et kilo agurker, korn, mælk eller kød. Derfor bør opgørelsen af det samlede energiforbrug inkludere både det direkte (diesel + el) og det indirekte energiforbrug (f.eks. energi medgået til produktion af den anvendte gødning). Summen af disse poster er en målestok for produktionens afhængighed af ikke fornyelige energikilder. Dette giver et afgrænsningsproblem, idet man altid vil kunne gå et trin tilbage i en produktionsproces og spørge: Hvilken energi blev brugt til at fremstille de maskiner, som blev brugt til at fremstille en anden maskine, som bruges til at producere et hjælpemiddel, der i sidste ende forbruges på en gård?

6 Imidlertid vil over 90% af energiforbruget ved fremstilling af de fleste hjælpestoffer til landbruget (inkl. transport mv.) sandsynligvis ligge i de to sidste led af produktionsprocessen, hvorfor den uendelige regress stoppes ét trin tilbage fra gården. Derfor medregnes energi til fremstilling af handelsgødning og traktorer men ikke energi til fremstilling af fabriksinventaret på gødnings- og maskinfabrikkerne. Energiforbruget kan i princippet enten sættes i forhold til produkternes omsættelige energi for mennesker (energiforholdet) eller opgøres pr. produceret enhed (energiintensitet, energieffektivitet). Ud fra en stringent energimæssig betragtning, hvor målet kunne være at producere en givet mængde omsættelig energi til mennesker med den mindst mulige tæring på ikke-fornyelige ressourcer, ville en beregning af energiforholdet være den mest relevante. F.eks. kunne den enkelte forbruger spare energi ved at erstatte forbruget af kød, som har et højt energiforbrug pr. MJ omsættelig energi med andre proteinkilder såsom tørrede bønner med et bedre energiforhold. Hele fundamentet for moderne fødevareproduktion i den rige del af verden bygger imidlertid på rige og frie menneskers efterspørgsel efter varer, som kan dække en bred vifte af præferencer og ikke blot nogle ernæringsmæssige behov. Dette gælder i særdeleshed den intensive danske husdyrproduktion, som delvist bygger på import af energi- og proteinrige fodermidler. Det kan derfor være af interesse at kunne sammenligne energiforbruget til den samme vare under forskellige produktionsformer. Derfor er det her valgt at vise energiforbruget pr. produceret enhed. Dette udelukker imidlertid ikke, at produkternes energiindhold kan sættes i forhold til forbruget af fossil energi, hvis dette er interessant i andre situationer. Ved sammenligning af økologiske og konventionelle produktionssystemer og deres eksternaliteter er det imidlertid et velkendt problem, at der ofte er forskel både i sammensætningen af produkter og i udbytterne per ha og dyr. Derfor er en simpel sammenligning af f.eks. energiforbruget i de enkelte produktionsgrene ikke tilstrækkelig. Energieffektiviteten i afgrøde- og husdyrproduktionen må derfor bestemmes ud fra en helhedsbetragtning på bedriftsniveau og både det indirekte og det direkte energiforbrug skal tælles med. Dette er forsøgt illustreret med eksempler fra mælkeproduktion. Den samme tankegang kan imidlertid give anledning til at vurdere energieffektiviteten i primærproduktionen på et højere niveau, f.eks. regionalt eller nationalt. Her er det især vigtigt at gøre sig klart, at land er den begrænsende faktor i bestræbelserne på at fastholde mest mulig solenergi via fotosyntesen i planterne. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvor store udbytter der høstes på et givet areal. I eksemplet ovenfor blev det vist at energiforbruget pr. foderenhed og pr kg mælk var lavere under økologisk produktion end under konventionel. Men udbytterne i marken var også lavere, hvorfor der skal et større areal til at producere en given mælkemængde i det økologiske system. Foreløbige beregninger antyder således, at hvis denne forskel i arealkrav blev indregnet som energiafgrøder, der modregnes i de konventionelle bedrifters energiforbrug, ville dette opveje forskellen i energiforbruget ved en given mælkemængde (Dalgaard et al. in prep.). Der er dog vanskeligheder med at indregne forskellen i indkøbt kraftfoder i de to systemer, hvorfor der er behov for yderligere overvejelser og beregninger. I beregningerne af CO2 belastningen fra økologisk vs. konventionel produktion på nationalt plan er forskellen i udbytte per ha forsøgt indregnet ved at modregne en korneksport i det konventionelle scenarie i energiforbruget til importeret foder. Der er mere principielt behov for at foretage scenariestudier over muligheden for at kombinere energiafgrøder med anden landbrugsproduktion for bl.a. at kunne vurdere mulighederne for at øge selvforsyningsgraden med energi i landbruget set på regionalt eller nationalt plan.

7 Konklusion Dieselforbruget per ha til en given afgrøde er af samme størrelsesorden i konventionel og økologisk produktion. Indsatsen af handelsgødning i de konventionelle afgrøder udgør mellem x og 60 % af det samlede energiforbrug per ha og er hovedårsagen til det højere energiforbrug per kg korn og per FE i forhold til økologisk dyrkede afgrøder. Forskellen er mindst på vandet sandjord hvor energiforbruget til vanding belaster de økologiske afgrøders energieffektivitet relativt mere end i de konventionelle pga. det lavere udbytte. Modellering af energiforbruget i forhold til indsatsen af hjælpestoffer tyder på at konventionelle kornafgrøder med en lav indsats af handelsgødning vil kunne være mere energi-effektive end de nuværende konventionelle og økologiske afgrøder især på vandet sandjord. Referencer Dalgaard, T. et al. 1998: Forbrug af fossil energi og udledning af drifhusgasser. Delrapport A.3.2 om Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af 100% omlægning til økologisk jordbrug i Danmark. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. 55 pp. Halberg, N. 1999: Indicators of resource use and environmental impact to be used in an ethical account for a livestock farm. Agriculture, Ecosystems & Environmental. Accepted. Mikkelsen, G. et al. 1998: Sædskiftemodeller som grundlag for vurdering af produktion af økonomi ved nuværende og ingen anvendelse af pesticider. Rapport til Bicheludvalget. DJF. Refsgaard, K. et al. 1998: Energy utilisation in crop production on organic and conventional livestock farms. Agricultural Systems (57)

Energiforbrug på økologiske og konventionelle landbrug

Energiforbrug på økologiske og konventionelle landbrug Markbrug nr. 260 Juli 2002 Energiforbrug på økologiske og konventionelle landbrug Tommy Dalgaard, Randi Dalgaard & Anders Højlund Nielsen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Archived at http://orgprints.org/00003031 Simulering af fossilt energiforbrug og emission af drivhusgasser Tre scenarier for omlægning til 100% økologisk jordbrug i Danmark Tommy Dalgaard, Niels Halberg

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5 BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT: RAPSOLIE

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Randi Dalgaard & Niels Halberg, Afdelingen for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Som vist i de foregående kapitler

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Simulering af fossilt energiforbrug og emission af drivhusgasser Tre scenarier for omlægning til 100% økologisk jordbrug i Danmark Tommy Dalgaard, Niels Halberg og Jes Fenger FØJO Forskningscenter for

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS En introduktion til Foderplanlægning Kvæg (Konventionel/Økologisk) en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Peter Hvid Laursen, VFL. Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN

Læs mere

Version 24. januar 2003 FØJO-rapport: Energi i økologisk jordbrug

Version 24. januar 2003 FØJO-rapport: Energi i økologisk jordbrug Version 24. januar 2003 FØJO-rapport: Energi i økologisk jordbrug 1. Baggrund, formål og metode (Uffe Jørgensen, Frede Hvelplund, Morten Gylling) Formål: At beskrive rationalet for vidensyntesen, de valgte

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer

Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer af Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund Ved gruppen for Bedriftsudvikling

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere