ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER
|
|
- Magnus Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NJF Kongressen 1999, Sammenligning av ulike produksjonssystem, onsdag 30. juli kl ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER Niels Halberg, Karen Refsgaard & Tommy Dalgaard Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer, Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele. Tlf Niels.Halberg[a]agrsci.dk Abstract Energiforbruget i jordbrugsproduktionen er interessant både fra et ressource synspunkt og fordi udledningen af CO2 fra forbrænding af fossil energi bidrager til drivhuseffekten. Både i målsætningerne for den danske Landsforening for økologisk jordbrug (LØJ) og i landboorganisationernes oplæg til Godt landmandsskab år 2000 indgår desuden indgår mål om at reducere forbruget af fossil energi og få den bedst mulige energiudnyttelse. Ved en kombination af studier i økologiske og konventionelle kvægbrug og brug af standardværdier for dieselforbrug til de enkelte markoperationer er der opstillet modeller for energiforbruget i mark og stald. I energiregnskaberne indgår både det direkte (diesel + el) og det indirekte energiforbrug (f.eks. energi medgået til produktion af den anvendte gødning). Modellerne viste at dieselforbruget per ha er næsten ens i økologisk og konventionel produktion. Det ekstra dieselforbrug til ukrudtsharvning i de økologiske afgrøder opvejes stort set af dieselforbrug til udkørsel af handelsgødning og pesticider i de konventionelle afgrøder. I konventionel produktion udgjorde gødningsforbruget en stor del af energiforbruget, hvorfor energiforbruget per kg korn var henholdsvis 6, 15 og 18% lavere i økologisk produktion på vandet sandjord, lerjord og uvandet sandjord. Energiforbruget per FE græs var tilsvarende 41, 66 og 68 % lavere i økologisk produktion på de tre jordtyper. Udbytterne i økologisk produktion var 15-30% lavere, hvorfor denne produktionsform beslaglægger et større areal til produktion af en given mængde korn og mælk. Dette forhold bør tages i betragtning ved vurdering af energieffektiviteten i de to produktionssystemer, f.eks. ved at modregne den potentielle nettoenergiproduktion på det overskydende areal i konventionel produktion. Jordbrugets samlede udledning af drivhusgasser ville formentlig kunne reduceres med op til 13% regnet i CO 2 ækvivalenter ved omlægning til økologisk produktion med fastholdelse af den nuværende animalske produktion. Indledning Det moderne landbrug bruger store mængder fossil energi, og den store stigning i arbejdsproduktivitet, der skete igennem et par generationer, er bl.a. muliggjort ved indførelsen af energiintensive produktionsmetoder. Energien bruges både direkte i produktionen i form af el og diesel og indirekte i form af hjælpestoffer som gødning og kraftfoder. Landbrugets direkte energiforbrug i form af el og brændstof i selve primærproduktionen udgjorde i ca. 4% af Danmarks
2 samlede bruttoenergiforbrug. Hertil bør imidlertid tillægges energi brugt til fremstilling og transport af hjælpestoffer såsom foderstoffer, kalk, handelsgødning og pesticider samt forbruget af energi til udenlandsk produktion og forarbejdning af fodermidler. I 1982/83 blev det indirekte energiforbrug beregnet til at udgøre 68% af det totale energiforbrug i primærproduktionen, dvs. over dobbelt så stort som det direkte forbrug. Samlet set er landbrugets energiforbrug og den medfølgende CO 2 frigivelse derfor af en vis betydning. Energiforbruget i jordbrugsproduktionen er interessant både fra et ressource synspunkt og fordi udledningen af CO 2 fra forbrænding af fossil energi bidrager til drivhuseffekten. Dertil kommer, at jordbruget i princippet kunne være selvforsynende med energi gennem binding af solens energiindstråling i biomasse, konsekvenserne ville imidlertid være en betydelig reduceret produktion. Både i målsætningerne for den danske Landsforening for økologisk jordbrug (LØJ) og i landboorganisationernes oplæg til Godt landmandsskab år 2000 indgår desuden mål om at reducere forbruget af fossil energi og få den bedst mulige energiudnyttelse. Det har derfor været diskuteret, hvorvidt økologisk jordbrug reelt er mindre energikrævende end konventionelt eller om den øgede brug af f.eks. mekanisk ukrudtskontrol forøger energiforbruget sammenlignet med konventionelt jordbrug. Uanset hvilket motiv man måtte have for at interessere sig for jordbrugets energiforbrug er det imidlertid nødvendigt at afgrænse sig med hensyn til hvilke indirekte energiposter, som skal medregnes i energiforbruget. Problemstillingen for analysen er afgørende for, hvad som skal inkluderes, og hvad energiforbruget skal sættes i forhold til. Vil man f.eks. udtrykke det i MJ per ha, per produceret enhed eller per MJ metabolisk energi som i en input-output balance? I det følgende gennemgås nogle sammenlignende analyser af energiforbruget per kg korn og mælk m.m. i konventionelt og økologisk jordbrug baseret på empiri og modelsimuleringer. Derefter diskuteres de principielle overvejelser og grundlaget for forskellige opgørelsesmetoder især ved sammenlignende analyser. Forskellenes størrelse perspektiveres ved sammenligning af CO2 udslip i forskellige produktionssystemer. Energiforbrug i afgrødeproduktionen Refsgaard et al. (1998) modellerede energiforbruget i afgrøderne på 31 kvægbedrifter ved en statistisk behandling af indsats og udbytter i I tabel 1 og 2 er vist de modellerede energiomkostninger i MJ per kg korn og per FE græs under økologisk og konventionel drift på tre jordtyper. Detaljer vedr. standardværdier for energi pr. kg gødning og foder samt for maskiner, bygninger og inventar fremgår af Refsgaard et al. (1998) og Dalgaard et al. (1998), hvortil der også henvises for referencer til den internationale litteratur. Det forventede dieselforbrug blev beregnet ud fra en kombination af foventede og registrerede markoperationer og standardværdier for hver operation fundet i eksperimentelle undersøgelser. Det totale forventede årlige dieselforbrug per bedrift blev sammenlignet med det registrerede dieselforbrug -fratrukket evt. privatforbrug mm. I gennemsnit var bedrifternes dieselforbrug 47% højere end forventet ud fra standardværdierne og der var ingen systematisk forskel på størrelsen af denne uforklarede rest mellem jordtyper eller produktionssystemer. Derfor blev det forventede dieselforbrug i de forskellige afgrøder korrigeret med en fælles faktor for at kunne tilsvare det totale registrerede dieselforbrug ( Diesel, uforklaret i Tabel 1 og 2). Mulige forklaringer på at dieselforbruget var højere end forventet fra standardværdier er at jordbehandling i praksis ikke altid udføres på optimale tidspunkter pga. tids- og arbejdspres. At maskinerne ikke er lige så godt vedligeholdt på kvægbrugene som de maskiner, der er indgået estimeringen af standardværdier. Endelig at dieselforbruget til håndtering af foder og halm i siloanlæg og stalde er underestimeret i modellerne.
3 TABEL 1. ENERGIFORBRUG (MJ/HA) I ØKOLOGISK OG KONVENTIONEL VÅRSÆD SANDJORD VANDET SAND LERJORD ØKO KONV ØKO KONV ØKO KONV EL, VANDING OG TØRRING DIESEL, HUSDYRGØDNING ETABLERING OG PLANTEBESKYTTELSE HØST OG TRANSPORT DIESEL, UFORKLARET SUM, DIREKTE ENERGI UDSÆD HANDELSGØDNING PESTICIDER KALK OG UDSPREDNING AFSKRIVNING MASKINER SUM, INDIREKTE ENERGI ENERGIFORBRUG IALT UDBYTTE, KG ENERGIPRIS, MJ/KG 2,4 3,0 2,6 2,7 2,0 2,4 FORSKEL I % For begge afgrøder var energiforbruget pr. kg hhv. FE lavest i det økologiske system, mens forskellen mellem systemerne var mindst i korn. Forskellen i dieselforbrug til etablering og plantebeskyttelse er relativt lille i modellerne. Forskellene i antal overkørsler med hhv. ukrudtsharve og gødningsspreder/sprøjte imellem de to systemer giver kun ubetydelige forskelle i dieselforbrug per ha. Dieselforbruget til ukrudtsharvning er ifølge standardtal kun 2-4 l/ha per overkørsel, mens en gødningsspredning koster 1,5-2 l diesel/ha og en pløjning l/ha. Forskellen i energiforbrug per kg hhv. FE var mindst på vandet sandjord i begge afgrøder, idet energiforbruget ved vanding var det samme i begge systemer. Effekten af vanding på udbyttet er større for korn end for græs, hvilket kan have sammenhæng med, at græs har kompensatorisk vækst. For de konventionelle afgrøder er handelsgødningen en væsentlig energiomkostning, som imidlertid relativt let vil kunne reduceres, hvorved forskellen mellem systemerne bliver mindre.
4 TABEL 2. ENERGIFORBRUG (MJ/HA) I ØKOLOGISK OG KONVENTIONEL KLØVERGRÆS (51% UDB. HØSTET/ENSILERET) SANDJORD VANDET SAND LERJORD ØKO KONV ØKO KONV ØKO KONV EL, VANDING DIESEL, HUSDYRGØDNING ETABLERING HØST OG TRANSPORT DIESEL, UFORKLARET SUM, DIREKTE ENERGI UDSÆD HANDELSGØDNING PESTICIDER KALK OG UDSPREDNING AFSKRIVNING MASKINER SUM, INDIREKTE ENERGI ENERGIFORBRUG IALT UDBYTTE, FE ENERGIPRIS, MJ/FE 0,7 2,3 1,7 2,9 0,7 2,0 FORSKEL I % Følsomhedsanalyser vist i Refsgaard et al. (1998) antyder således, at der især på vandet sandjord vil kunne findes kornafgrøder med tilførsel af en mindre mængde handelsgødning, som vil have en højere energieffektivitet end de her viste systemer. Formentlig gælder dette ikke for korn på lerjord eller i grovfoderafgrøderne, hvor forskellene i energieffektivitet mellem konventionel og økologisk produktion var større. Energiforbrug i mælkeproduktionen De viste afgrødemodeller blev i Refsgaard et al. (1998) suppleret med modeller for sædskifte og fodring i økologisk og konventionel mælkeproduktion og anvendt til simulering af energiforbruget per kg mælk. Ifølge disse modeller var energiforbruget henholdsvis 2,7 og 3.3 MJ per kg mælk i økologisk og konventionel produktion på vandet sandjord ved antagelser om sædskifte og foderforbrug som i økologisk produktion. På lerjord og uvandet sandjord var den forventede forskel mellem økologisk og konventionel mælkeproduktion større end på vandet sandjord. Ved en for konventionelle gårde mere typisk foderration og sædskifte (mere kraftfoder og mindre græs end på økologiske) var forskellen større (2.7 vs. 3.6 MJ/kg mælk på vandet sandjord), hvilket stemmer overens med nyere tal beregnet for 15 kvægbedrifter over tre år (Halberg, 1999). Halberg (1999) fandt desuden at energiforbruget per kg mælk varierede mere mellem bedrifterne end mellem år på den samme bedrift. Derimod var der en stor årsvariation
5 indenfor samme bedrift i energiforbruget per kg korn som følge af forskelle i vandingsbehov i de tre sæsoner. Eftersom afgrødemodellerne i Refsgaard et al. (1998) blev brugt til beregning af energiforbruget på kvægbrug hvor de fleste afgrøder opfodres, var det ikke afgørende for resultaterne, at den uforklarede rest blev fordelt proportionalt mellem afgrøderne. Imidlertid er det sandsynligt at dieselforbruget herved blev overvurderet i kornafgrøder, såfremt en betydelig del af den uforklarede rest skyldes håndtering af grovfoder mv. Derfor er der behov for bedre modeller til sammenligning af energieffektiviteten i salgsafgrøder, og til brug ved evaluering af forskellige sædskifter og foderplaner på kvægbrug. Energiforbrug og CO 2 udslip Dalgaard et al. (1999) opstillede på baggrund af yderligere undersøgelser en forbedret model for dieselforbruget i mark og stald til brug for beregning af det samlede energiforbrug og CO 2 udledning før og efter en 100% omlægning til økologisk jordbrug. I denne forbindelse beregnedes et forventet totalt dieselforbrug for dansk landbrug før og efter omlægning ved at multiplicere afgrødemodellerne med arealfordelingen efter Mikkelsen et al. (1999). Det forventede dieselforbrug i nuscenariet var i god overensstemmelse med Danmarks Statistiks opgørelser af landbrugets dieselforbrug, hvorfor det antages at modellerne repræsenterer gennemsnitlig praksis. Dalgaard et al. s modeller inkluderer forbrug af hjælpestoffer ifølge Mikkelsen et al. (1999) hvilket er lidt lavere end i Refsgaard et al. (1998), hvilket bl.a. afspejler en ændret driftspraksis fra 1992 til Modellerne i Dalgaard et al. (1999) viser imidlertid også et lavere energiforbrug per kg korn og per FE grovfoder i de økologiske afgrøder sammenlignet med de konventionelle. I et arealkorrigeret gennemsnit over de dominerende danske jordtyper er det modellerede energiforbrug i økologisk dyrket kløvergræs, korn og foderroer henholdsvis 35, 50 og 65% af forbruget i de konventionelle afgrøder. Dieselforbruget per ha er ifølge modellerne omtrent ens i de to systemer. I et scenarie hvor den nuværende animalske produktion opretholdes men som 100% økologisk vil energiforbruget mindskes med mellem 9 og 16% og CO 2 udledningen vil mindskes tilsvarende. Dertil kommer et fald i udledningen af lattergas og metan således at den samlede reduktion i CO 2 ækvivalenter antages at være i størrelsesordenen 8-13%. I scenarier, hvor den animalske produktion mindskes samtidigt med omlægning til økologisk produktion, er det beregnede fald i udledningen af drivhusgasser fra jordbruget på op til 34% regnet i CO 2 ækvivalenter. CO 2 udgør både i det konventionelle og det økologiske scenarier ca. 1/3 af udledningen af drivhusgasser. Reduktioner i jordbrugets udledning af drivhusgasser af mindst samme størrelsesorden som de nævnte kunne formentlig også opnås ved fortsat konventionel drift gennem øget brug af halm og andre afgrøder til energiproduktion. Problemer ved sammenligning af energiforbruget i jordbrugssystemer Det er i princippet lige meget, hvor den fossile energi afbrændes, hvis den i sidste ende bruges for at producere et kilo agurker, korn, mælk eller kød. Derfor bør opgørelsen af det samlede energiforbrug inkludere både det direkte (diesel + el) og det indirekte energiforbrug (f.eks. energi medgået til produktion af den anvendte gødning). Summen af disse poster er en målestok for produktionens afhængighed af ikke fornyelige energikilder. Dette giver et afgrænsningsproblem, idet man altid vil kunne gå et trin tilbage i en produktionsproces og spørge: Hvilken energi blev brugt til at fremstille de maskiner, som blev brugt til at fremstille en anden maskine, som bruges til at producere et hjælpemiddel, der i sidste ende forbruges på en gård?
6 Imidlertid vil over 90% af energiforbruget ved fremstilling af de fleste hjælpestoffer til landbruget (inkl. transport mv.) sandsynligvis ligge i de to sidste led af produktionsprocessen, hvorfor den uendelige regress stoppes ét trin tilbage fra gården. Derfor medregnes energi til fremstilling af handelsgødning og traktorer men ikke energi til fremstilling af fabriksinventaret på gødnings- og maskinfabrikkerne. Energiforbruget kan i princippet enten sættes i forhold til produkternes omsættelige energi for mennesker (energiforholdet) eller opgøres pr. produceret enhed (energiintensitet, energieffektivitet). Ud fra en stringent energimæssig betragtning, hvor målet kunne være at producere en givet mængde omsættelig energi til mennesker med den mindst mulige tæring på ikke-fornyelige ressourcer, ville en beregning af energiforholdet være den mest relevante. F.eks. kunne den enkelte forbruger spare energi ved at erstatte forbruget af kød, som har et højt energiforbrug pr. MJ omsættelig energi med andre proteinkilder såsom tørrede bønner med et bedre energiforhold. Hele fundamentet for moderne fødevareproduktion i den rige del af verden bygger imidlertid på rige og frie menneskers efterspørgsel efter varer, som kan dække en bred vifte af præferencer og ikke blot nogle ernæringsmæssige behov. Dette gælder i særdeleshed den intensive danske husdyrproduktion, som delvist bygger på import af energi- og proteinrige fodermidler. Det kan derfor være af interesse at kunne sammenligne energiforbruget til den samme vare under forskellige produktionsformer. Derfor er det her valgt at vise energiforbruget pr. produceret enhed. Dette udelukker imidlertid ikke, at produkternes energiindhold kan sættes i forhold til forbruget af fossil energi, hvis dette er interessant i andre situationer. Ved sammenligning af økologiske og konventionelle produktionssystemer og deres eksternaliteter er det imidlertid et velkendt problem, at der ofte er forskel både i sammensætningen af produkter og i udbytterne per ha og dyr. Derfor er en simpel sammenligning af f.eks. energiforbruget i de enkelte produktionsgrene ikke tilstrækkelig. Energieffektiviteten i afgrøde- og husdyrproduktionen må derfor bestemmes ud fra en helhedsbetragtning på bedriftsniveau og både det indirekte og det direkte energiforbrug skal tælles med. Dette er forsøgt illustreret med eksempler fra mælkeproduktion. Den samme tankegang kan imidlertid give anledning til at vurdere energieffektiviteten i primærproduktionen på et højere niveau, f.eks. regionalt eller nationalt. Her er det især vigtigt at gøre sig klart, at land er den begrænsende faktor i bestræbelserne på at fastholde mest mulig solenergi via fotosyntesen i planterne. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvor store udbytter der høstes på et givet areal. I eksemplet ovenfor blev det vist at energiforbruget pr. foderenhed og pr kg mælk var lavere under økologisk produktion end under konventionel. Men udbytterne i marken var også lavere, hvorfor der skal et større areal til at producere en given mælkemængde i det økologiske system. Foreløbige beregninger antyder således, at hvis denne forskel i arealkrav blev indregnet som energiafgrøder, der modregnes i de konventionelle bedrifters energiforbrug, ville dette opveje forskellen i energiforbruget ved en given mælkemængde (Dalgaard et al. in prep.). Der er dog vanskeligheder med at indregne forskellen i indkøbt kraftfoder i de to systemer, hvorfor der er behov for yderligere overvejelser og beregninger. I beregningerne af CO2 belastningen fra økologisk vs. konventionel produktion på nationalt plan er forskellen i udbytte per ha forsøgt indregnet ved at modregne en korneksport i det konventionelle scenarie i energiforbruget til importeret foder. Der er mere principielt behov for at foretage scenariestudier over muligheden for at kombinere energiafgrøder med anden landbrugsproduktion for bl.a. at kunne vurdere mulighederne for at øge selvforsyningsgraden med energi i landbruget set på regionalt eller nationalt plan.
7 Konklusion Dieselforbruget per ha til en given afgrøde er af samme størrelsesorden i konventionel og økologisk produktion. Indsatsen af handelsgødning i de konventionelle afgrøder udgør mellem x og 60 % af det samlede energiforbrug per ha og er hovedårsagen til det højere energiforbrug per kg korn og per FE i forhold til økologisk dyrkede afgrøder. Forskellen er mindst på vandet sandjord hvor energiforbruget til vanding belaster de økologiske afgrøders energieffektivitet relativt mere end i de konventionelle pga. det lavere udbytte. Modellering af energiforbruget i forhold til indsatsen af hjælpestoffer tyder på at konventionelle kornafgrøder med en lav indsats af handelsgødning vil kunne være mere energi-effektive end de nuværende konventionelle og økologiske afgrøder især på vandet sandjord. Referencer Dalgaard, T. et al. 1998: Forbrug af fossil energi og udledning af drifhusgasser. Delrapport A.3.2 om Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af 100% omlægning til økologisk jordbrug i Danmark. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. 55 pp. Halberg, N. 1999: Indicators of resource use and environmental impact to be used in an ethical account for a livestock farm. Agriculture, Ecosystems & Environmental. Accepted. Mikkelsen, G. et al. 1998: Sædskiftemodeller som grundlag for vurdering af produktion af økonomi ved nuværende og ingen anvendelse af pesticider. Rapport til Bicheludvalget. DJF. Refsgaard, K. et al. 1998: Energy utilisation in crop production on organic and conventional livestock farms. Agricultural Systems (57)
Energiforbrug på økologiske og konventionelle landbrug
Markbrug nr. 260 Juli 2002 Energiforbrug på økologiske og konventionelle landbrug Tommy Dalgaard, Randi Dalgaard & Anders Højlund Nielsen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereHvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereForskningscenter for Økologisk Jordbrug
Archived at http://orgprints.org/00003031 Simulering af fossilt energiforbrug og emission af drivhusgasser Tre scenarier for omlægning til 100% økologisk jordbrug i Danmark Tommy Dalgaard, Niels Halberg
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereKlimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)
Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds
Læs mereFodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum
Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Projekt Bæredygtig Foder Formålet med denne fodermiddeltabel er, at
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereKlimahandlingsplan 2012
Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Læs mereØkologerne tager fat om den varme kartoffel
Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske
Læs mereØkologisk svineproduktion
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereGødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl
Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl Anton Rasmussen, Økologi konsulent, Økologisk Landsforening ØRD; Next step, 9 og 10 januar 2019 Projektet Næringsstoffer for fremtidens
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereBiogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereIntroduktion kortfattet vejledning til MarKo
Introduktion kortfattet vejledning til MarKo MarKo En kort introduktion til regnearket MarKo. Af: Peter Hvid Laursen, Videncentret Kvæg og Erik Maegaard, Videncentret Planteproduktion Videncentret for
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereKlimahandlingsplan 2016
Klimahandlingsplan 2016 Helgård og Røjlegård Esben Ingerslev Kæderupvej 8 3200 Helsinge Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...
Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereNordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT: RAPSOLIE
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereNOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd
NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mereDen danske biomasse ressource opgørelse og fremtid
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereKLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019
KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Læs mere4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5
BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereKonsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed
Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER
Læs mereØkologi uden konventionel gødning og halm
Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereBarritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER
Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereNotat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005
Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereKvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion
Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling
Læs mereKap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug
Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Randi Dalgaard & Niels Halberg, Afdelingen for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Som vist i de foregående kapitler
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereDrivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre
Læs mereBioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion
Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereForskningscenter for Økologisk Jordbrug
Simulering af fossilt energiforbrug og emission af drivhusgasser Tre scenarier for omlægning til 100% økologisk jordbrug i Danmark Tommy Dalgaard, Niels Halberg og Jes Fenger FØJO Forskningscenter for
Læs mereTema. Hvad skal majs til biogas koste?
Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereDet økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Læs mereBiogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereDet store regnestykke
Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget
Læs mereJacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE
Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN
Læs mereVersion 24. januar 2003 FØJO-rapport: Energi i økologisk jordbrug
Version 24. januar 2003 FØJO-rapport: Energi i økologisk jordbrug 1. Baggrund, formål og metode (Uffe Jørgensen, Frede Hvelplund, Morten Gylling) Formål: At beskrive rationalet for vidensyntesen, de valgte
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereDel af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.
Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereType 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle
1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mereHvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik
Læs mereFoderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Kvæg (Konventionel/Økologisk) en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Peter Hvid Laursen, VFL. Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS
Læs mereØkonomiNyt nr. 3,1-2007
ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Læs mereNaturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke
Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje
Læs mereFoderplanlægning Svin - et modul i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret
Læs mere