Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Transkript

1 Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion I takt med den forventede udbygning af produktionen af biogas i Danmark opstår der formentlig et marked for salg af majshelsæd til danske biogasanlæg. Dyrkning af majs til biogas skal typisk konkurrere økonomisk med dyrkning af vårbyg. Majs er mest konkurrencedygtig på lettere jord i områder med et mildt klima. Udbytteforholdet mellem korn og majs samt kornprisen er afgørende for, hvad majsen mindst skal koste for at være økonomisk interessant. Såning og høst af majs kræver andre maskiner end almindelig korndyrkning. Derfor er det også vigtigt, at den enkelte bedrift kan tilpasse maskinog arbejdsomkostningerne med majs i sædskiftet. Endelig er afstanden fra majsmark eller ensilagestak til biogasanlægget af stor betydning, da omkostningerne til transport er høje. Produktionen af biogas skal ifølge regeringens plan for Grøn Vækst udbygges meget dramatisk i de kommende 10 år. Der skal bygges mindst 6 store biogas fællesanlæg om året for at nå målet. Den primære råvare for biogasproduktionen bliver husdyrgødning, men for at øge produktionskapaciteten på anlæggene er det ønskeligt at tilsætte en råvare med et højere tørstof- og energiindhold end almindelig husdyrgødning. Det kan være fiberfraktionen fra separeret husdyrgødning, en afgrøde eller en afgrøderest. Beregninger har vist, at majshelsæd er en relevant afgrøde at anvende. Majs er den dominerende råvare i mange tyske biogasanlæg. I denne artikel præsente- 30

2 Tabel 1. Sammenhæng mellem udbytte i majs til biogas i ton råvare, ton tørstof og i antal foderenheder. Udbytte i majs til biogas pr. ha ved 32 pct. ts 9,6 11,2 12,8 14,4 16,0 17,6 FE, antal ved 1,17 kg ts pr. FE Tabel 2. Stykomkostninger ved dyrkning af vårbyg og majs på sandjord, kr. pr. ha. Budgetkalkuler 2010, april 2010, Videncentret for Landbrug. Vårbyg Majs Udsæd Gødning Planteværn Stykomkostninger i alt res beregninger af, hvad majs til biogas mindst skal koste, for at det er interessant at dyrke afgrøden. Dyrkning af majs til biogas svarer til dyrkning af majshelsæd til kvægfoder. Dog kan sortsvalget være anderledes afhængigt af afregningsvilkårene. Ved produktion af majshelsæd til tyske biogasanlæg vælges sort normalt efter det størst mulige tørstofudbytte, da der typisk afregnes efter tørstofudbytte. Basis kan være pct. tørstof med tillæg eller fradrag, hvis tørstofprocenten er højere eller lavere. Det er vigtigt, at sorten på den aktuelle lokalitet kan opnå et tørstofindhold på mindst 30 pct. inden midten af oktober, så ensileringen kan ske uden saftafløb. Dyrkning af majs til biogas bør ske på kontrakt, så afsætningen er sikret og afregningsvilkårene er kendte. Udbytteniveauet i majs varierer betydeligt afhængig af bonitet, lokalt klima, vandingsmulighed og management. Udbyttemæssigt konkurrerer majs bedre med korn på sandjord end på lerjord. Majs til biogas vil derfor først og fremmest være et alternativ til vårbyg på lettere jordtyper. Det er vigtigt at foretage en realistisk vurdering af udbyttepotentialet, før man går i gang med at dyrke majs til biogas. Udbytte af majs til biogas kan angives i forskellige enheder: ton frisk majs ab mark, ton majsensilage ab stak, ton tørstof ab mark, ton tørstof ab stak eller i foderenheder. Især kvægbrugere kan bedst forholde sig til en udbytteopgørelse i foderenheder. I tabel 1 vises sammenhængen mellem ton råvare, ton tørstof og antal foderenheder. Dyrkningsomkostninger I tabel 2 ses de typiske stykomkostninger ved dyrkning af vårbyg og majs. Der er taget udgangspunkt i vandet sandjord. Omkostningerne til P- og K-gødning er beregnet ud fra bortførslen med afgrøden og er dermed udbytteafhængig. I vårbyg er der regnet med et udbytte på 50 hkg kerne pr. ha plus 3 ton halm. I majs er der regnet med 12,8 ton tørstof svarende til 40 ton råvare med 32 pct. tørstof. Omkostningerne til gødning i tabel 2 er beregnet ud fra, at hele gødningsforbruget prissættes som handelsgødning. I tabel 3 er vist omkostningerne til handelsgødning, når der også anvendes husdyrgødning. Selv om man i praksis vil tilføre vårbyg og majs forskellige mængder husdyrgødning, bør man i en økonomisk sammenligning regne med samme mængde husdyrgødning for at få et retvisende resultat. Prisen på næringsstofferne i husdyrgødningen er sat til 0 kr. Tilførsel af svinegylle ændrer ikke væsentligt på forskellen i stykomkostninger mellem vårbyg og majs. Med kvæggylle 31

3 Tabel 3. Omkostninger til handelsgødning til vårbyg og majs med og uden husdyrgødning ved udbytter på 50 hkg kerne i vårbyg og 12,8 ton tørstof i majs svarende til 40 ton råvare, kr. pr. ha. Gødningsomkostning, kr. pr. ha Vårbyg Majs Forskel Ingen husdyrgødning Husdyrgødning fra 1,4 DE svin Husdyrgødning fra 1,4 DE kvæg Tabel 4. Bortførsel af P og K med afgrøden for vårbyg og majs ved forskellige udbytter, kg pr. ha, og værdi af de bortførte næringsstoffer, kr. pr. ha. Gødningsværdi: P: 9 kr. pr. kg, K: 6 kr. pr. kg Vårbyg Majs 40 hkg pr. ha 60 hkg pr. ha 30 ton pr. ha 50 ton pr. ha P-bortførsel med afgrøden, kg pr. ha K-bortførsel med afgrøden, kg pr. ha Værdi af bortførte næringsstoffer, kr. pr. ha Tabel 5. Maskin- og arbejdsomkostninger for vårbyg, majs ab mark og majs ab stak på sandjord ved udbytte på henholdsvis 50 hkg kerne i vårbyg og 40 ton i majs pr. ha og ved fuld omkostningstilpasning, kr. pr. ha. Vårbyg Majs på roden Majs ab stak Pløjning Harvning Gødningsspredning Såning 350 1) 470 2) 470 2) Sprøjtning (2x) Mejetærskning og tørring Halmbjærgning 770 Snitning og ensilering i markstak I alt Kombiharvesåning 2. Enkornssåning med gødningsplacering bliver forskellen i omkostninger til gødning mere end halveret. Kvæggylle giver en lavere udgift til supplerende handelsgødning end svinegylle, fordi kvæggyllens højere indhold af kalium bedre matcher majsens store bortførsel af kalium, jvf. tabel 4. Maskiner og arbejde Majs til biogas bliver i mange tilfælde solgt på roden ved salg til tyske biogasanlæg, så det er biogasanlægget, der står for høst, transport og lagring. Men der kan også være tale om, at majsen sælges ab stak, så det er landmanden, der står for høst og ensilering samt eventuelt også transporten fra lager til biogasanlæg. Hvad der bliver mest almindeligt ved salg til danske biogasanlæg vides endnu ikke. I tabel 5 er vist arbejdsog maskinomkostninger for vårbyg og for majs solgt henholdsvis på roden og ab stak efter ensilering. Beregningerne er baseret på Budgetkalkuler 2010 fra april Ud over de omkostninger, der er vist i tabel 2 og tabel 5, kom- 32

4 Tabel 6. Maskin- og arbejdsomkostninger for vårbyg, majs ab mark og majs ab stak på sandjord ved udbytte på henholdsvis 50 hkg kerne i vårbyg og 40 ton råvare i majs pr. ha (12,8 ton tørstof) med egne maskiner til korndyrkning og maskinstation til såning og høst af majs, kr. pr. ha. Vårbyg Majs ab mark Majs ab stak I alt ved fuld tilpasning af omkostninger (fra tabel 5) Forrentning og afskrivning af egne maskiner til kornsåning, mejetærskning og halmbjærgning (selv om de ikke anvendes i majs) I alt inkl. forrentning og afskrivning af egne maskiner Tabel 7. Ligevægtspris for majs til biogas solgt henholdsvis ab mark (på roden) afhængig af kornudbytte, kornpris og udbytte i majs, kr. pr. ton råvare og pr. ton tørstof. Ved 50 hkg vårbyg pr. ha som alternativ 30 ton , ton , ton , ton , Ved 60 hkg vårbyg pr. ha som alternativ 30 ton , ton , ton , ton , *Tillægget angiver den nødvendige merpris i forhold til den angivne ligevægtspris, hvis man har egne maskiner til kornsåning, mejetærskning og halmbjærgning, der anvendes mindre på grund af majsdyrkningen, samtidig med at der anvendes maskinstation til såning og høst af majs. mer eventuelle omkostninger til markvanding. Som gennemsnit over en årrække kan man regne med samme vandingsbehov i vårbyg og majs. Ligevægtspriserne i tabel 7 og 8 er beregnet ud fra, at de eventuelle omkostninger til markvanding er ens i vårbyg og majs. Da majs typisk har behov for markvanding på et senere tidspunkt end kornafgrøder, vil dyrkning af majs på mange bedrifter betyde, at vandingsanlægget kan udnyttes bedre. Egne maskiner kontra maskinstation De omkostninger til maskiner og arbejde, der er vist i tabel 5, forudsætter fuld omkostningstilpasning, hvilket ofte ikke er tilfældet i praksis. Egne maskiner skal forrentes og afskrives med samme beløb, selv om de eventuelt anvendes mindre end tidligere. Hvis majssåning, finsnitning af majs og hjemkørsel udføres af maskinstation samtidig med, at ens egne maskiner til kornsåning, meje- tærskning og eventuelt halmbjærgning anvendes mindre, så er kalkulen i tabel 5 ikke retvisende. Man skal i det tilfælde fortsat medregne forrentning og afskrivning af egne maskiner i kalkulen for majs, selv om de ikke anvendes i majsafgrøden. Som tommelfingerregel kan man regne med, at forrentning og afskrivning udgør 40 pct. af de maskin- og arbejdsomkostninger, der regnes med i budgetkalkuler. I tabel 6 vises, hvad det betyder for de sam- 33

5 Tabel 8. Ligevægtspris for majs til biogas solgt ab stak (ekskl. levering) afhængig af alternativt kornudbytte, kornpris og udbytte i majs, kr. pr. ton råvare og pr. ton tørstof. Vær opmærksom på, at udbyttet ab stak typisk er 7-10 pct. lavere end ab mark pga. lagertab. Ved 50 hkg vårbyg pr. ha som alternativ 30 ton , ton , ton , ton , Ved 60 hkg vårbyg pr. ha som alternativ 30 ton , ton , ton , ton , *Tillægget angiver den nødvendige merpris i forhold til den angivne ligevægtspris, hvis man har egne maskiner til kornsåning, mejetærskning og halmbjærgning, der anvendes mindre på grund af majsdyrkningen, samtidig med at der anvendes maskinstation til såning og høst af majs. lede maskin- og arbejdsomkostningerne. Nogle bedrifter har lettere end andre ved at foretage fuld tilpasning af dyrkningsomkostningerne. Følgende bedrifter vil ofte kunne foretage fuld eller næsten fuld tilpasning: Bedrifter, der anvender maskinstation, eller dyrker jorden med pasningsaftaler. Kvægbrug, der i forvejen dyrker både korn og majs. Bedrifter, der ekspanderer, så egne maskiner fortsat kan blive udnyttet fuldt ud. Følgende bedrifter vil have svært ved at tilpasse omkostningerne: Bedrifter, der i udgangspositionen ikke dyrker majs og har tilstrækkelig maskinkapacitet til dyrkning af korn, raps og frø på hele arealet - og som ikke ekspanderer. Ved salg af majs på roden skal man også være opmærksom på, at der er færre arbejdstimer til aflønning af bedriftens egen arbejdskraft. Ligevægtspris for majs til biogas I tabel 7 og 8 er præsenteret ligevægtspriser for majs til biogas. Ligevægtsprisen er den pris, majsen skal have, for at det økonomiske resultat lige netop er det samme som ved dyrkning af vårbyg under de forudsætninger, der er angivet i tabel 2 og 5. I praksis bør prisen være højere, da der jo ellers ikke er noget økonomisk incitament til at dyrke en ny afgrøde, der ofte også vil være forbundet med en større risiko. Ved salg ab stak efter ensilering skal man være opmærksom på, at der typisk er et ensilerings- og lagertab på 7-10 pct. i forhold til udbyttet ab mark. Dette tab er ikke indregnet i tabel 8. Hvis man forventer et udbytte på 40 ton råvare ab mark svarende til 12,8 ton tørstof ved et tørstofindhold på 32 pct., kan man kun forvente et udbytte på 11,5-11,9 ton tørstof ab stak. 34

6 Tabel 9. Transportomkostninger pr. ton majs til biogas afhængig af transportafstand til biogasanlæg, kr. pr. ton og kr. pr. ha. Forudsætninger: 600 kr. pr. time, 30 min. til læsning og aflæsning, gns. kørehastighed på 60 km pr. time og 25 ton majs pr. læs. Transportafstand Tidsforbrug inkl. læsning tur/retur Omkostning kr. pr. ton majs Omkostning kr. pr. ha ved 40 ton pr. ha 10 km 50 min km 1 time 20 min km 2 timer 10 min km 3 timer 50 min Transportomkostninger Transport af majs til biogas vil typisk foregå pr. lastbil, hvis der er tale om afstande ud over nogle få kilometer. På lastbil kan der transporteres op til ton pr. læs. Vognmanden skal ofte afregnes i forhold til tidsforbruget. Prisniveauet er typisk kr. pr. time. De transportomkostninger, der er vist i tabel 9, er beregnet ud fra, at læsning og aflæsning tilsammen tager 30 min., at den gennemsnitlige kørehastighed er 60 km pr. time, at timeprisen er 600 kr. pr. time og der er 25 ton på læsset. Ligevægtsprisen for majs leveret ved biogasanlægget kan beregnes ud fra ligevægtspriserne på roden eller ab stak i tabel 7 og 8 og transportomkostninger pr. ton majs i tabel 9. Det fremgår af tabel 9, at afstanden til biogasanlægget er meget afgørende for de samlede omkostninger og dermed for ligevægtsprisen. Det er også årsagen til, at produktion af majs til biogasanlæg i Tyskland er langt mest interessant og udbredt tæt på den dansk-tyske grænse. De høje transportomkostninger betyder, at placeringen af nye biogasanlæg i Danmark får stor betydning for på hvilke bedrifter, det bliver økonomisk interessant at dyrke majs til biogas. Eksempel En bedrift, der har øget det dyrkede areal, vil gerne dyrke majs til biogas på en del af det nye areal, fordi bedriftens maskinpark så fortsat er tilstrækkelig til dyrkning af bedriftens kornareal. På det areal, hvor der skal dyrkes majs til biogas, kan der normalt forventes et udbytte i vårbyg på ca. 50 hkg pr. ha. Arealets bonitet og klima er velegnet til majs og ud fra nabobedrifters udbytter i majshelsæd vurderes det, at der kan opnås et udbytte på 40 ton råvare ab mark med et tørstofindhold på 32 pct. svarende til 12,8 ton tørstof pr. ha. Der skal tegnes en flerårig kontrakt med biogasanlægget. Landmanden skønner, at salgsprisen på korn vil ligge i niveauet 110 kr. pr. hkg i kontraktperioden. Hvis majsen sælges til biogasanlægget på roden, skal majsen jf. tabel 7 mindst koste 180 kr. pr. ton råvare eller 563 kr. pr. ton tørstof, for at dyrkningen er økonomisk attraktiv. Landmanden kan også vælge at sælge majsen ab stak. Landmanden skal så selv stå for høst og ensilering. Landmanden kalkulerer med et ensilerings- og lagertab på 10 pct. af tørstofudbyttet. Det salgbare udbytte bliver da ca. 11,5 ton tørstof pr. ha. Majsen skal så jf. tabel 8 mindst koste ca. 260 kr. pr. ton råvare eller ca. 810 kr. pr. ton tørstof. Der er 25 km til biogasanlægget. Hvis landmanden skal levere majsen, skal der regnes med et tillæg til prisen på ca. 32 kr. pr. ton råvare, jf. tabel 9. Til de nævnte priser skal lægges den merpris, som landmanden mindst vil have, for at det er attraktivt at gå i gang med en ny afgrøde. Hvad biogasanlægget kan og vil betale afhænger af energipriserne og en række andre forhold, der ikke behandles i denne artikel. 35