KYNDBY INDSATSOMRÅDE. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse NOVEMBER 2003 DALBY HUSE STRANDS VANDVÆRK DALBY VANDVÆRK KYNDBYVÆRKETS VANDVÆRK

Transkript

1 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse KYNDBY INDSATSOMRÅDE NOVEMBER 2003 DALBY VANDVÆRK DALBY HUSE STRANDS VANDVÆRK KYNDBYVÆRKETS VANDVÆRK NY KROGSTRUP VANDVÆRK

2 Titel: Udgiver: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Kyndby Indsatsområde Frederiksborg Amt Udgivelsesår: 2003 Rapport: Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Arvid Malmgren, Dalby Huse Strand Vandværk Mogens Hansen, Dalby Vandværk Ove Sørensen, Kyndbyværkets Vandværk Kiell-Erik Demuth-Iversen, Ny Krogstrup Vandværk Jægerspris Kommune Frederiksborg Amt Hedeselskabet, Miljø & Energi as Grafik: Forside: Tryk: Copyright: Købes hos: Frederiksborg Amt og Hedeselskabet, Miljø & Energi as Illustration af indsatsområdet med tilhørende vandværker Hedeselskabet, Miljø & Energi as Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Kort & Matrikelstyrelsen 1992/KD Frederiksborg Amt Teknik og Miljø Miljøafdelingen Kongens Vænge Hillerød Tlf.: Pris: 100 kr.

3 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Forord Denne indsatsplan omfatter Dalby Huse Strand Vandværk, Dalby Vandværk (Jægerspris kommunale vandforsyning), Kyndbyværkets Vandværk, og Ny Krogstrup Vandværk. Planen er udarbejdet i et samarbejde mellem ovennævnte vandværker, Jægerspris Kommune og Frederiksborg Amt. I henhold til vandforsyningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 130 af 26/02/1999. Bekendtgørelse om lov om vandforsyning m.v.) skal amtsrådet udarbejde og vedtage en indsatsplan for hvert af de indsatsområder der er udpeget i regionplan Amtsrådet skal følge den prioritering der er fastlagt i regionplanen. Miljø- og Energiministeriet har udsendt en bekendtgørelse om indsatsplaner (Bekendtgørelse nr. 494 af 28/05/2000. Bekendtgørelse om indsatsplaner). I denne bekendtgørelse er der fastsat krav til indholdet i en indsatsplan. Forud for indsatsplanens udarbejdelse skal der tilvejebringes et beslutningsgrundlag. Til brug herfor har Miljøstyrelsen udsendt en vejledning til zonering (Vejledning nr. 3, Zonering). Indsatsplanen fremlægges for Grundvandsrådet til drøftelse inden den sendes i høring. Efter høring skal det reviderede forslag til indsatsplan forelægges Grundvandsrådet til orientering inden det vedtages i amtsrådet. I Frederiksborg Amt har amtsrådet vedtaget at overdrage den politiske behandling af indsatsplanen til udvalget for Teknik og Miljø. Baggrundsmateriale og data er opdateret til september Denne indsatsplan er behandlet på Grundvandsrådets møde den 11/11/2003 og skal behandles i udvalget for Teknik og Miljø den 16/12/2003. Side 3 af 41

4 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Side 4 af 41

5 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Frederiksborg Amt Kyndby Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse November 2003 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 9 2 INDSATSOMRÅDET 13 3 INDSATSER 15 4 LANDSKAB OG GEOLOGI 17 5 AREALANVENDELSE 19 6 FORURENINGSKILDER OG VIRKSOMHEDER 21 7 HYDROLOGI 23 8 VANDFORSYNING DALBY HUSE STRANDS VANDVÆRK DALBY VANDVÆRK KYNDBYVÆRKETS VANDVÆRK NY KROGSTRUP VANDVÆRK 33 9 OVERVÅGNING FREMTIDIGE UDFORDRINGER BAGGRUNDSMATERIALE BILAGSFORTEGNELSE 41 BILAG ORDFORKLARING Side 5 af 41

6 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Side 6 af 41

7 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Resumè Frederiksborg Amt har udarbejdet en indsatsplan for den sydlige del af Jægerspris Kommune, Kyndby Indsatsområde. Indenfor indsatsområdet findes der 4 selvstændige vandværker som indvinder relativt små vandmængder. Kyndbyværkets Vandværk har dog en ret stor indvindingstilladelse, som dog ikke udnyttes i øjeblikket. Grundvandsdannelsen i området er meget større end den nuværende vandindvinding og der er således en rigelig grundvandsressource indenfor indsatsområdet. Indsatsplanen har til hensigt at sikre, at den decentrale indvinding i området kan opretholdes og til at sikre beskyttelsen af grundvandet. Indsatsområde Kyndby er beliggende i Hornsherred i et område, der i Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt, er udpeget som et område med drikkevandsinteresser. Indsatsområdet er præget af landbrugsaktiviteter og er relativt tyndt befolket. Der findes kun få virksomheder med grundvandstruende aktiviteter indenfor indsatsområdet. Det primære grundvandsmagasin findes i kalklag afsat før istiden. Over kalkmagasinet findes vekslende lag af sand, grus og ler. Dette magasin er sårbart over for nedsivende forurening, da den naturlige beskyttelse er mindre god. Der er aftalt en række indsatser mellem de involverede parter, der skal tilsikre at grundvandsressourcen beskyttes overfor nedsivende forurening, idet magasinet er forholdsvist sårbart. Derudover er der beskrevet en række fremtidige udfordringer, der kan overvejes af de involverede parter og som der på nuværende tidspunkt ikke er truffet aftale om, for eksempel etablering af et kontaktudvalg, hvor erfaringer om vandværksdriften kan deles mellem vandværkerne. Side 7 af 41

8 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Side 8 af 41

9 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby 1 Indledning Vandforsyningsloven Grundvandet Amtets opgaver Indsatsplaner I 1998 blev der vedtaget en ny vandforsyningslov (lov nr. 130 af 26/02/1999). Baggrunden herfor var det stigende antal fund af miljøfremmede stoffer i drikkevandet. I Danmark baserer vi vores drikkevand på rent grundvand, der bliver dannet fra nedsivende regnvand. Der kan gå mange år fra en regndråbe lander på jordens overflade, og til den bliver pumpet op i en vandværksboring. Risikoen for forurening af grundvandet er øget med den tiltagende og mere intensive udnyttelse af jorden til landbrug, boliger og erhverv. Derfor er det nødvendigt med en langsigtet planlægning for at sikre drikkevandsforsyningen med rent grundvand. Som et led i dette har amterne indhentet oplysninger om grundvandets beliggenhed og kvalitet samt oplysninger om geologien og arealanvendelsen i de områder, der har interesse for drikkevandsforsyningen. Amtet kan (jævnfør vandforsyningsloven) fastsætte et gebyr for hver kubikmeter vand der er tilladelse til at indvinde hos vandværker, erhverv og landbrug, og for disse midler udføre ovennævnte opgaver. Når amtet har indsamlet tilstrækkeligt med oplysninger om grundvandet og de trusler der eksisterer overfor grundvandet, skal der udarbejdes en indsatsplan, der beskriver hvilke tiltag der er nødvendige for at sikre kvaliteten af ressourcen. Ifølge bekendtgørelse om indsatsplaner (Bekendtgørelse nr. 494 af 28/05/2000) skal en indsatsplan mindst indeholde en angivelse af: arealanvendelsen i området, kildepladser, kildepladszoner og grundvandsdannende oplande, en vurdering af alle kendte forureningskilder, herunder flade-, linie-, og punktkilder, alle de områder, der er kortlagt som særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening, med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, det pågældende område er sårbart over for, de områder hvor en indsats skal gennemføres, de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinier for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen, og opgørelse over hvem og i hvilket omfang der skal gennemføres en overvågning. Revision af indsatsplan Planen skal være dynamisk således at de omskiftelige forhold der eksisterer i indsatsområdet kan indarbejdes så snart behovet herfor opstår. Denne indsatsplan tages op til revision i Som det fremgår af de planlagte indsatser lægges der op til at der årligt holdes et møde mellem vandværkerne, kommunen og amtet, således at der løbende kan følges op på problemer det måtte opstå. Side 9 af 41

10 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Side 10 af 41

11 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Godkendelse af indsatsplan Baggrundsmateriale Indsatsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem vandværkerne i området, kommunen og amtet. Indsatsplanen skal efterfølgende fremlægges og behandles i grundvandsrådet og politisk godkendes i amtet. Indsatsplanen skal inden endelig godkendelse i offentlig høring. Bagerst i indsatsplanen findes en oversigt over det materiale der har været anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanen. Materialet er opdateret til september Side 11 af 41

12 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Dalby Huse Strands vandværk Kyndbyværket Kilometer Dalby vandværk Ny Krogstrup vandværk Indsatsområde Indvindingsopland Indvindingsboring Vandværk Kildepladszone Figur 1. Indsatsområdet Kyndby Side 12 af 41

13 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby 2 Indsatsområdet Indsatsområdet Drikkevandsinteresser Denne indsatsplan omfatter Indsatsområde Kyndby, der er vist i figur 1. Arealet af området er 18,2 km 2 og omfatter indvindingsoplandene til følgende vandværker: Kyndbyværket, Dalby Huse Strand, Dalby og Ny Krogstrup. Indsatsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem vandværkerne, Jægerspris Kommune og Frederiksborg Amt. Området er i regionplanen udpeget som et område med drikkevandsinteresser. Sårbart grundvand Baggrunden for at udpege området som indsatsområde er, at der, som det ses i figur 1, er mange mindre vandværker i området. Selve grundvandsressourcen findes i kalken, der ligger under sedimenter afsat under istiden. Der findes også grundvand i sandlag over kalken. Ofte er disse sammenhængende med kalken i området, da kalken ofte er beliggende umiddelbart under de sandlag, som der indvindes fra. F.eks. ved Kyndby ses en ret tyk pakke af sand og grus ovenpå kalken. Visse steder er sandmagasinet tydeligt adskilt fra kalken ved mellemliggende lag af moræneler eller smeltevandsler. Geofysiske undersøgelser Modelberegninger Vandindvinding Rigeligt med vand Vandforsyningsplan Der er udført geofysiske undersøgelser i dele af området. Amtet har opstillet en regional vandbalance og en hydrogeologisk strømningsmodel for hele Hornsherred. Ved hjælp af modellen har Frederiksborg Amt ændret indvindingsoplandene til de enkelte vandforsyninger. Frederiksborg Amt har administrativt fastsat kildepladszoner omkring boringerne. I området indvindes m 3 vand årligt (2002 niveau) af almene vandforsyninger. Til sammenligning dannes der årligt ca. 1,8 millioner m 3 årligt. I alt forsynes ca. 460 helårsbeboelser og ca. 600 sommerhuse. Vandværkerne havde i 2002 tilladelse til at indvinde i alt m 3 årligt. Heraf havde Kyndbyværkets Vandværk tilladelse til at oppumpe i alt m 3 /år. Som det fremgår dannes der meget mere grundvand end der indvindes i indsatsområdet. Samtidig er der hidtil ikke fundet pesticider eller rester af pesticider i grundvandet på de fire vandværker. Der er således rigeligt med grundvand af god kvalitet til forsyning af området, der også er begunstiget med meget få grundvandstruende virksomheder inden for indvindingsoplandene. Indsatsområde Kyndby ligger i Jægerspris kommune, der har udarbejdet en vandforsyningsplan for perioden 1990 til Det er i planen beskrevet, at det er hensigten at opretholde den decentrale vandforsyningsstruktur i området, såfremt kapacitet og vandkvalitet kan overholde gældende krav. Side 13 af 41

14 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Side 14 af 41

15 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby 3 Indsatser I nedenstående tabel er de grundvandsbeskyttende tiltag sammenfattet, som vandværkerne, kommunen og amtet har besluttet at gennemføre i den kommende årrække Dalby Huse Strands Vandværk Information til forbrugerne X X X X X X Dalby Vandværk Information til forbrugerne X X X X X X Kyndbyværkets Vandværk Tilpasse kapacitet til aktuelt forbrug X (X) Information til forbrugerne X X X X X X Ny Krogstrup Vandværk Information til forbrugere i indvindingsoplandet X X X X X X Jægerspris Kommune Fastlægge strategi for opsporing og sløjfning af private boringer, som ikke er sløjfet korrekt (X) (X) Frederiksborg Amt Undersøge om nitrat kan være et problem X Undersøgelse af muligt grundvandstruende forureninger X Vandværker, amt og kommune Statusmøde vedrørende de gennemførte indsatser og den generelle status af indsatsområdet Revidering af indsatsplan X X X X X X X Side 15 af 41

16 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Profil 1 Vest Øst 40 - Dalby Vandværk Meter over DNN Profil 2 2 Nord Nord 40 - Ferslev Ferslev Vandværk Vandværk Syd Syd Meter over DNN meter 1 km Profil 1 Profil 2 Smeltevandssand Moræneler Indvindingsboring Kalk Figur 2. Geologiske profiler Side 16 af 41

17 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby 4 Landskab og geologi Landskabet Grundvandsinteresser Kvartæret Kalken Varieret landskab Vandindvinding Landskabet i indsatsområdet er dannet i forbindelse med sidste istids isoverskridelser og efterfølgende afsmeltninger. I området er der fundet spor af flere forskellige isstrømme fra forskellige retninger. Landskabet fremstår afvekslende. Da området i flere omgange har været dækket af is, findes der vekslende lag af moræneler og sand. I kalken findes grundvand i rigelige mængder og i god kvalitet. Derfor er det især i kalken, der er grundvandsinteresser. Et enkelt vandværk indvinder fra et sand magasin. Tykkelsen af de kvartære aflejringer varierer noget indenfor området. Kalkoverfladen har generelt topkote i ca. -10 til -15 meter. Sydøst for Kyndbyværket findes dog et mindre område hvor kalken findes i kote -30 til -40 meter. Overordnet set er den kvartære lagpakke ca. 30 til 40 meter tyk, og generelt faldende fra syd mod nord indenfor området. Geologien kan ses i figur 2. Kalken i området er aflejret i havvand. Som følge af skiftende isfremstød er den øverste del af kalken ofte stærkt opsprækket, med god vandgennemstrømning til følge. Det er i den øvre del af kalken de største grundvandsinteresser findes. Den dybereliggende kalk er mere kompakt og ofte er grundvandet salt. Generelt kan det siges at landskabet på Hornsherred og i indsatsområde Kyndby er varieret, og derfor bevaringsværdigt. Dette medfører, at der i store områder ikke ønskes skovrejsning, der ellers ofte benyttes til beskyttelse af grundvandet. De fleste vandværker indenfor indsatsområdet indvinder vand fra kalkmagasinet fra boringer filtersat i kalk. Ny Krogstrup Vandværk indvinder dog fra et sandlag beliggende over kalken. Det er muligt at grundvandet i sandlaget er sammenhængende med grundvandet fra kalkmagasinet. Side 17 af 41

18 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Kyndbyværket Kilometer Dalby Huse Strands vandværk Dalby vandværk Ny Krogstrup vandværk Indsatsområde Indvindingsopland Vandværk Indvindingsboring Vej (3-6 meter) Vandløb Lav bebyggelse Sø Teknisk anlæg Græsareal Landbrug Åben Industri bebyggelse Åben bebyggelse Mose Skov Overdrev Strandeng Sportsanlæg Gartneri Rekreativt område Eng Råstofområde Figur 3. Arealanvendelse Side 18 af 41

19 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby 5 Arealanvendelse Området Skovrejsning Boligområder Sommerhusområder Råstoffer Dyrehold Overordnet set består indsatsområdet af landbrugsjord. Der findes enkelte mindre skove i området f.eks. ved Kyndby Huse og Dalby Huse Strand. Derudover findes der et skovområde ved Svanholm Gods. Arealanvendelsen ses i figur 3. Af hensyn til landskabet er der generelt ikke ønsker om yderligere skovrejsning. Store dele af indsatsområdet er i regionplanen for Frederiksborg Amt udlagt som områder, hvor skovrejsning er uønsket (se bilag 5). Beboelsen i området er karakteriseret af mindre landsbyer i landzonen. Der regnes i kommuneplanen ikke med at større områder i landsbyerne skal laves til boligområder. I Dalby er der planlagt 2 nye boligområder inden for Dalby Vandværks indvindingsområde. Ud over landsbyerne er der et enkelt sommerhusområde beliggende indenfor indsatsområdet. Det drejer sig om Dalby Huse med ca. 650 sommerhuse. I vandforsyningsplanen er der angivet et mindre antal sommerhuse tilsluttet vandværket i Dalby. Der findes et råstofområde mellem Kyndby og Kyndby Huse som delvist ligger indenfor indsatsområdet. Der indvindes sand og grus. Der findes i alt 14 landbrug med dyrehold i eller umiddelbart uden for indsatsområdet som Jægerspris eller Skibby Kommune fører tilsyn med (bilag 6). Der er vist de bedrifter, hvor antallet af dyreenheder er ca. 20 og derover. Indenfor indsatsområdet findes der 5 landbrug med husdyrhold. Det er valgt også at vise de landbrug med dyr som ligger umiddelbart uden for indsatsområdet, da det må formodes at disse i en vis udstrækning har arealer indenfor indsatsområdet, som derfor belastes med nitrat. Side 19 af 41

20 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby E E E E Kyndbyværket E E Kilometer E E E E E Dalby vandværk Dalby Huse Strands vandværk E E E E Ny Krogstrup vandværk E Indsatsområde Indvindingsopland Indvindingsboring Vandværk Virksomhed hvor amtet/kommunen fører tilsyn Forurenet grund Muligt forurenet grund E Figur 4. Forureningskilder og virksomheder Side 20 af 41

21 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby 6 Forureningskilder og virksomheder Grundvandsforurening Fladekilder Liniekilder Punktkilder I nogle tilfælde sker det, at grundvandet forurenes således, at det ikke længere kan anvendes som drikkevand. Dette skyldes ofte menneskelig aktivitet på jordoverfladen. Forurening på jordoverfladen kan vaskes ned i jorden af regnvand og siden nedsive til grundvandet. Hvorvidt forureningen vil nå grundvandet afhænger af forskellige faktorer såsom, hvilken type forurening det er (olie, pesticid, spildevand mm.), geologien, iltforhold i jorden, drænforhold i området mm. Kilderne til forurening deles ind i tre typer: Flade-, linie- og punktkilder. I det følgende er en række af disse gennemgået. I figur 4 ses forureningskilderne i området og virksomheder hvor enten amtet eller kommunen fører miljømæssigt tilsyn. Fladekilder omfatter større sammenhængende arealer, typisk landbrugsjord der tilføres sprøjtemidler, slam eller belastes med kunst- eller husdyrgødning. Nitrat er et stof som kan stamme fra en fladebelastning. Nitrat kan dog nedbrydes gennem naturlige processer. Såfremt der f.eks. er pyrit i dæklagene kan nitrat reduceres til frit nitrogen og sulfat. Liniekilder er som oftest transportveje. Det kan være større veje eller jernbaner. Langs de almindelige veje kan der ske uheld med udslip af eksempelvis brændstof, men også brug af vejsalt kan påvirke grundvandet. Langs jernbaner er der traditionelt benyttet pesticider til renholdelse for ukrudt. I indsatsområdet findes der en del mindre veje, men der findes ingen jernbaner. Kloakledninger kan, hvis der er utætheder, også skabe problemer. Punktkilder er typisk gamle industrigrunde, renserier, tankstationer og andre steder hvor der har været anvendt benzin og olieprodukter. Herudover gamle lossepladser og mergelgrave som er blevet fyldt op med forskelligt affald. Frederiksborg Amt har kortlagt 3 grunde på baggrund af historiske oplysninger, som indikerer, at der kan være forurenet på stedet. Oliebranchens Miljøpulje har undersøgt en lokalitet uden at finde forurening. Samme lokalitet er dog stadig kortlagt af Frederiksborg Amt pga. aktiviteter som ikke kan henregnes til olie/benzin salg. På nuværende tidspunkt haves der kendskab til fire lokaliteter, hvor der er konstateret forurening af enten jord eller grundvand. På figurerne 8.1 til 8.4 er placeringen af de omtalte arealer vist sammen med indvindingsboringerne. I bilag 2 findes en kort beskrivelse af lokaliteterne. I figur 4 ses punktkilderne afbilledet. BAM Det stof der oftest udgør et problem i drikkevandsboringer er BAM. BAM er et nedbrydningsprodukt fra stoffet diclorbenil som er aktivstoffet i ukrudtsbekæmpelsesmidlerne Casoron G og Prefix. Disse midler har været bredt anvendt både hos offentlige myndigheder og privatpersoner. Typiske anvendelsessteder i byerne er i parker, langs stier, haver og på sportsanlæg mm. I landzonen har stofferne været anvendt på gårdspladser. Erfaringer fra andre steder i landet viser at der på gårdspladserne ofte findes brønde eller boringer som kan fungere som en hurtig transportvej til dybereliggende grundvandsmagasiner. En af grundene til at BAM er så stort et problem er at stoffet er meget letopløselig i vand og nedbrydes meget langsomt eller slet ikke. Hverken under iltede eller reducerende forhold. Side 21 af 41

22 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Luftfyldte porer Vandfyldte porer Fordampning Nedbør Grundvandsspejl Indvindingsopland Vandløb Boring Sandlag Lerlag Grundvandets strømningsretning Boring Sø / Havet Kalklag Figur 5. Grundvandets strømningsveje/hydrogeologisk kredsløb Når der falder nedbør vil en del af regnvandet afstrømme til søer, vandløb samt havet, og del af regnvandet vil nedsive til grundvandet. Grundvandsspejlet angiver overgangen mellem den mættede zone og den umættede zone. I den mættede zone er alle porerne mellem eksempelvis sandkorn fyldt med vand (grundvandet). I den umættede zone er der ligeledes mellemrum, der er fyldt med luft. I et sandlag er grundvandet det vand, der ligger i porerne mellem sandkornene. Grundvandet strømmer ned ad bakke, og ved at bestemme beliggenheden af grundvandsspejlet kan man derfor bestemme grundvandets strømningsretning. Et indvindingsopland svarer til det område, hvorfra en boring indvinder grundvand. Indvindingsoplandets areal afhænger således af, i hvilken retning (og hvor hurtigt) grundvandet strømmer samt infiltrationen. Side 22 af 41

23 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby 7 Hydrologi Vandindvinding Kalkmagasinet er det dybest liggende magasin i området. I de kvartære aflejringer findes der et eller to magasiner. Det nederste af disse to ligger ofte umiddelbart oven på kalken. Grundvandets strømning Hornsherred er en halvø og grundvandet har et karakteristisk strømningsmønster, fra midten og ud mod det omkringliggende hav. Generelt er vandstrømmen nedadrettet i de centrale del af Hornsherred, men i de kystnære områder strømmer grundvandet opad og ud i havet. Det samme gør sig gældende langs visse vandløb og ved vådområder, typisk hvor der er dale og kløfter. Hydrogeologisk strømningsmodel Som nævnt tidligere er der udført geofysiske målinger i dele af området, og der er opstillet en hydrologisk strømningsmodel. Input til modellen er den regn der falder over landskabet. Det er dog kun en mindre del af regnen der bliver til grundvand, da der både strømmer vand af i vandløb og andet forsvinder gennem fordampning. Grundvandsdannelse Grundvandsdannelsen er bestemt til ca. 100 mm pr år. Dette overstiger langt de mængder der oppumpes i området, således er der et væsentligt overskud af vand i området. Vandværkerne har tilladelse til at oppumpe i alt m 3 /år primært som følge af Kyndbyværkets Vandværk, der har en tilladelse til at oppumpe m 3 /år. Denne indvindingstilladelse forventes reduceret til omkring m 3 /år. Reelt indvindes der m 3 /år (2002 niveau) i indsatsområdet. I det væsentlige dannes grundvandet til kalkmagasinet i den centrale del af Hornsherred. I lavtliggende områder sker der ingen grundvandsdannelse og i de kystnære områder strømmer vandet i de kvartære magasiner til havet. En stiliseret skitse af processerne i det hydrologiske kredsløb ses i figur 5. Beskyttede områder Af hensyn til vandløb og vådområder er der udpeget områder, der er beskyttet mod vandvindvinding. Baggrunden herfor er at det vand der pumpes op tages fra vandløbet med en mindre vandføring eller udtørring til følge. Sårbare magasiner Generelt er magasinerne sårbare over for nedsivende forurening. I figur 7 ses de særligt sårbare områder mht. nitrat, sammen med områder med stor grundvandsdannelse i figur 6. Ses der på det øvre grundvandsmagasin er hele området sårbart over for nitrat, mens det nedre kalkmagasin, som anvendes af de fleste vandværker, er mindre sårbart. Side 23 af 41

24 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Dalby Huse Strands vandværk Kilometer Kyndbyværket Dalby vandværk Ny Krogstrup vandværk Indsatsområde Indvindingsopland Indvindingsboring Vandværk Område med stor grundvandsdannelse Figur 6. Områder med stor grundvandsdannelse Dalby Huse Strands vandværk Kyndbyværket Kilometer Dalby vandværk Figur 7. Nitratfølsomme områder Ny Krogstrup vandværk Indsatsområde Indvindingsopland Indvindingsboring Vandværk Nitratfølsomt område Område med stor grundvandsdannelse Side 24 af 41

25 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby 8 Vandforsyning Vandværkerne Ansvarsfordeling I indsatsområdet findes der i alt 4 almene vandværker, hvoraf 3 er privat ejede. Dalby Vandværk ejes og drives af Jægerspris Kommune. Vandværkerne indvinder samlet m 3 /år (2002 niveau). Størst indvinding i 2002 havde Kyndbyværket og Dalby Vandværk med hhv og m 3. I Jægerspris Kommunes vandforsyningsplan for er det hensigten at vandforsyningen i området fortsat skal varetages af de eksisterende vandværker, såfremt kapacitet og drikkevandskvalitet lever op til forbrugernes krav og overholder den gældende lovgivning. Overordnet set er drikkevandsforsyningen i Danmark delt mellem tre instanser nemlig amt, kommune og vandværk. Amtet er ressourcemyndighed med ansvar for planlægning af vandindvinding, kortlægning og beskyttelse på regionalt niveau. Kommunerne har ansvar for vandforsyningsplanlægningen, tilsyn med vandværker osv. Kommunerne tilser gennem godkendelse af takstblade at driften sker på et solidt grundlag. Vandværkerne har til ansvar at drive vandværkerne på en forsvarlig måde. Det gælder både økonomisk og hygiejnisk. Vandværkerne skal blandt andet sørge for at udtage det antal kontrolprøver af vandværket der er fastsat i bekendtgørelsen. Vandværkerne skal også sørge for at resultaterne bliver gjort offentligt tilgængelige for forbrugerne. Dårlig vandkvalitet Grundvandsbeskyttelsen Vandkvalitet Jern Nitrat I tilfælde af at en eller flere parametre overstiger de fastsatte kvalitetskriterier kan kommunen udstede påbud om at forholdene skal bringes i orden, eller, efter udtalelse fra embedslægen, give dispensation i en nærmere defineret periode. Eventuelle sikkerhedsforanstaltninger (f.eks. kogning hvis problemet er bakterier) påbydes også af kommunen. Grundvandet i indsatsområdet må betegnes som sårbart. Ud fra kendskabet til geologien i området, baseret på boringer og geofysiske målinger er det generelle indtryk at der de fleste steder findes beskyttende dæklag af moræneler af beskeden tykkelse over de magasiner der indvindes fra. Som regel findes morænelerslag af 10 til 15 meters tykkelse, hvilket giver en begrænset beskyttelse mod nedsivende forurening. Dalby og Dalby Huse Strand Vandværk har analyseret deres drikkevand for indhold af pesticider og der er ikke påvist noget indhold af miljøfremmede stoffer. Ny Krogstrup og Kyndbyværkets Vandværk har ikke foretaget analyser for indhold af miljøfremmede stoffer i deres drikkevand. I området kan jernindholdet i drikkevandet ofte give problemer, hvilket skyldes at der generelt er et højt naturligt indhold af jern i grundvandet. Samtidig er grænseværdien for indhold af jern i drikkevandet sænket fra 0,2 til 0,1 mg/l ved den seneste revision af kvalitetskravene. Ud fra den kemiske sammensætning af grundvandet antages det at der i det nedsivende regnvand findes et indhold af nitrat, som dog reduceres inden det når vandværkets boringer. Side 25 af 41

26 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Dalby Vandværk Svanholm Gods Kilometer Indvindingsopland Indsatsområde Vandværk Indvindingsboring Sportsanlæg Kirkegård Fremtidig byzone Muligt forurenet grund Punkt Nedsivningsanlæg Gårdsplads Landbrugsejendom med dyrehold Figur 8.1. Dalby Vandværk Side 26 af 41

27 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby 8.1 Dalby Vandværk Vandværket Indvindingsoplandet Indvinding Grundvandet Jern Vandkvalitet Dyrehold Gårdspladser Spildevand Kortlagte arealer Overvågning Dalby Vandværk er et kommunalt ejet vandværk opført i Vandværket råder over to boringer der blev etableret samtidig med vandværket. Boringerne er placeret tæt ved vandværket i den sydlige del af Dalby. Indvindingsoplandet strækker sig mod syd i retning af Svanholm Gods. Selve indvindingsoplandet består i kildepladszonen af en sportsplads. Det øvrige indvindingsopland består dels af skov dels af landbrugsjord. Dalby Vandværk har tilladelse til indvinding af i alt m 3 vand årligt. I 2002 indvandt vandværket m 3 vand. Vandværket forsyner i alt ca. 250 husstande i bl.a. Kyndby og Krogstrup med vand. Grundvandet der indvindes er svagt reduceret uden indhold af ilt og nitrat. Indholdet af jern er relativt højt og sulfat udviser, for den ene borings vedkommende, en stigende tendens. Dette kan skyldes at nitratholdigt regnvand siver ned mod grundvandet. Undervejs reduceres nitrat, hvilket medfører stigende sulfatindhold. Til trods for det relativt høje jernindhold er der i den seneste analyse ikke problemer med at overholde gældende kvalitetskrav i det rene vand der pumpes ud til forbrugerne. Vandværket har flere gange analyseret for pesticider i både drikkevand og råvandet. Der er ikke fundet spor efter pesticider i vandet. I indvindingsområdet findes der ingen ejendomme med dyrehold. Der findes én landejendom indenfor indvindingsoplandet. Dalby er kloakeret og der findes ingen nedsivningsanlæg indenfor indvindingsoplandet. Der findes ingen kortlagte arealer eller virksomheder under amtsligt eller kommunalt tilsyn indenfor indvindingsoplandet. Der er ikke planlagt undersøgelses- eller overvågningsboringer inden for indvindingsoplandet til Dalby Vandværk. Side 27 af 41

28 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Dalby Huse Strands Vandværk Lyngerup Dalby Kyndby E Sportsanlæg Kirkegård Vandværk Fremtidig byzone Industriområde Gårdsplads Landbrugsejendom med dyrehold Indvindingsboring Kommunalt rensningsanlæg Forurenet grund Nedsivningsanlæg Indvindingsopland Indsatsområde Muligt forurenet grund E Virksomhed hvor amtet/kommunen fører tilsyn Figur 8.2. Dalby Huse Strands Vandværk Side 28 af 41

29 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby 8.2 Dalby Huse Strands Vandværk Vandværket Indvindingsoplandet Indvinding Grundvandet Vandkvalitet Vandbehandling Dyrehold Gårdspladser Spildevand Kortlagte arealer Overvågning Dalby Huse Strands Vandværk er etableret i 1960 og råder over to boringer som ligger med ca. 1,3 km afstand. Den ene boring blev udført samtidig med at værket blev etableret. Den anden boring blev udført i 1968 og ligger i det åbne land øst for sommerhusområdet. Den ældste boring har i en periode været ude af drift men blev taget i brug igen i Indvindingsoplandene til de to boringer ligger parallelt i sydlig retning. Boringen ved vandværket har et indvindingsopland som i kildepladszonen består af sommerhusområdet. Hovedparten af indvindingsoplandet består af landbrugsjord. Boringen øst for sommerhusområdet har et indvindingsopland som udelukkende består af landbrugsjord. Dalby Huse Strands Vandværk har tilladelse til at oppumpe i alt m 3 årligt men indvandt i 2002 kun m 3. På grund af det store antal sommerhuse er forbruget ujævnt fordelt over året. Kvaliteten af grundvandet er god. Grundvandet er af en reduceret til svagt reduceret type uden indhold af ilt og nitrat men med relativt højt indhold af jern. Der ses problemer med at fjerne jern, mangan og ammonium i filtreringsprocessen. Umiddelbart vurderes magasinet ikke truet af eksempelvis nitrat, om end det må formodes at der sker en nedsivning af nitratholdigt regnvand indenfor indvindingsoplandet. Dalby Huse Strands Vandværk har i 2002 analyseret råvandet fra boringen øst for sommerhusområdet (DGU nr ) for pesticider. Ved denne lejlighed blev der ikke konstateret indhold af pesticider. I 2003 blev råvandet fra DGU nr analyseret for pesticider uden af finde indhold. Drikkevandet blev analyseret i 2003 analyseret for både klorerede og organiske opløsningsmidler samt pesticider uden at finde indhold af de undersøgte stoffer. Der er i øjeblikket problemer med vandbehandlingen på vandværket. Ved sidste analyse for almindelige parametre var der overskridelse på mangan. I indvindingsoplandet findes der ingen ejendomme med dyrehold. Der findes 3 landejendomme indenfor indvindingsoplandet. Dalby Huse er kloakeret og der findes 3 nedsivningsanlæg indenfor indvindingsoplandet. Syd for indvindingsboringen i det østlige indvindingsopland ligger der en ejendom, hvor der er påvist olieforurenet jord. På denne ejendom er der endvidere påvist forurening af det terrænnære grundvand med BAM. Der findes ingen virksomheder under amtsligt eller kommunalt tilsyn indenfor indvindingsoplandet. Der er ikke planlagt undersøgelses- eller overvågningsboringer inden for indvindingsoplandet til Dalby Huse Strands Vandværk. Side 29 af 41

30 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby 1 EE E E E Kilometer E E Kyndbyværkets Vandværk E E Dalby Huse E E E E E E Venslev E E Indsatsområde Sportsanlæg Kirkegård Indvindingsopland Vandværk Indvindingsboring Spildevandsanlæg Nedsivningsanlæg Muligt forurenet grund Forurenet grund Industriområde E Fremtidig byzone Virksomhed, hvor amtet fører tilsyn Gårdsplads Landbrugsejendom med dyrehold Figur 8.3. Kyndbyværkets Vandværk Side 30 af 41

31 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby 8.3 Kyndbyværkets Vandværk Vandværket Indvinding Boringerne Grundvandet Indvindingsoplandet Dyrehold Gårdspladser Spildevand Kortlagte arealer Kyndbyværket blev opført i 1938 og har tidligere indvundet betydelig mere vand end tilfældet er i dag. Baggrunden herfor er at vandværkets største kunde elværket ikke aftager særligt meget vand mere. Vandværket har tidligere leveret op mod ca m 3 vand årligt (slutningen af 70 erne) og er derfor kraftigt overdimensioneret. I dag leveres der ca m 3 vand til de ca. 170 husstande der er tilsluttet vandværket (2002 niveau). Indvindingstilladelsen er stadig på m 3 /år. En større ombygning er i gang med henblik på at reducere kapaciteten til ca m 3 årligt. Vandværket råder i øjeblikket over 5 boringer. Den ene boring er dog planlagt sløjfet som følge af kort afstand til renseanlægget. De øvrige 4 boringer bruges parvist i turnus. Boringerne indvinder fra kalken og der findes stort set ingen beskyttende lerlag over kalkmagasinet. Grundvandet der indvindes er generelt af en god kvalitet. Vandet er reduceret uden indhold af ilt og nitrat. Sulfatindholdet er også relativt lavt, hvilket viser god beskyttelse mod eksempelvis nedsivende nitrat. Jernindholdet er ret højt og der er problemer med at overholde kvalitetskrav i forhold til især jern. Dette bliver der forhåbentligt rettet op på i forbindelse med ombygningen. Alle 5 boringer er i 2002 analyseret for pesticider uden at finde indhold af pesticider. Boringerne ligger syd for Kyndby Huse og indvindingsoplandet strækker sig mod sydøst i retning af Venslev by. Langs indvindingsoplandets sydvestlige afgrænsning findes der to ejendomme med dyrehold. Der findes ca. 18 landejendomme indenfor indvindingsoplandet. Kyndby Huse er kloakeret og der findes 6 nedsivningsanlæg indenfor indvindingsoplandet. Der er påvist forurening på tre ejendomme indenfor indvindingsoplandet. Den påviste forurening på ejendommen beliggende ved Kyndby, vurderes ikke at påvirke indvindingen pga. afstanden til indvindingen og sammensætningen af forureningskomponenterne, som er knyttet til overfladejorden. På ejendommen beliggende ca. 1 km. øst for Kyndbyværket er der et kendt deponi i en gammel grusgrav, hvor det dog er vurderet, at der ikke optræder nogen forurening af grundvandet. Dernæst er der påvist en benzinforurening i forbindelse med et tidligere benzinsalg på en ejendom beliggende i umiddelbar nærhed af indvindingen. Ejendommen blev undersøgt af Oliebranchens Miljøpulje i 2003 og er indstillet til oprensning i Herefter kan det vurderes om en evt. efterladt restforurening kan udgøre et problem for indvindingen. Amtet eller kommunen fører tilsyn med fem igangværende virksomheder (se bilag 3). Overvågning Der er ikke planlagt undersøgelses- eller overvågningsboringer inden for indvindingsoplandet til Kyndbyværkets Vandværk. Side 31 af 41

32 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Svanholm Gods Ny Krogstrup Vandværk Kilometer Indsatsområde Indvindingsopland Vandværk Indvindingsboring E Kirkegård Nedsivningsanlæg Gårdsplads Landbrugsejendom med dyrehold Muligt forurenet grund Figur 8.4. Ny Krogstrup Vandværk Side 32 af 41

33 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby 8.4 Ny Krogstrup Vandværk Vandværket Indvinding Indvindindingsoplandet Grundvandet Vandkvalitet Dyrehold Gårdspladser Spildevand Kortlagte arealer Nedsivning Overvågning Ny Krogstrup Vandværk blev etableret i Vandværket råder over en boring som også blev etableret i Boringen er ca. 46 meter dyb og indvinder vand fra et sandmagasin. Ny Krogstup Vandværk indvinder ca m 3 /år men har tilladelse til at indvinde i alt 3500 m 3 /år. Vandværket forsyner ca. 16 husstande med drikkevand. Indvindingsoplandet strækker sig mod vest og sydvest i retning mod Ferslev by som ikke er inkluderet i oplandet. Grundvandet der indvindes er generelt af god kvalitet. Grundvandet kan betegnes som svagt reduceret, uden indhold af ilt og nitrat. Indholdet af naturligt jern i grundvandet er let forhøjet, men ikke højere end det fjernes i den almindelige behandling på vandværket. I 2002 fik vandværket analyseret for pesticider og andre miljøfremmede stoffer uden at finde spor af disse. I indvindingsområdet findes der én ejendom, hvorfra der drives en svinebedrift. Ejendommen er beliggende ved den vestlige afgrænsning af indvindingsoplandet og dermed så langt fra indvindingen, at der ikke forventes nogen påvirkning herfra. Der findes 4 landejendomme indenfor indvindingsoplandet. Ny Krogstrup er kloakeret og der findes 4 nedsivningsanlæg indenfor indvindingsoplandet. Der findes ingen kortlagte arealer eller virksomheder under amtsligt eller kommunalt tilsyn indenfor indvindingsoplandet. Oplandet til Ny Krogstrup Vandværk strækker sig ud i det åbne land. Indenfor indvindingsoplandet til Ny Krogstrup Vandværk ligger der 5 ejendomme med nedsivningsanlæg. Disse anlæg ligger i større afstand end de krævede 300 meter i forhold til boringen. Umiddelbart syd for indvindingsoplandet ligger der endnu et anlæg, hvor afstanden kun er ca. 140 meter. Resultaterne fra den hydrogeologiske strømningsmodel indikerer dog at anlægget ligger uden for indvindingsoplandet. Alligevel bør man være opmærksom på problemstillingen. Der er ikke planlagt undersøgelses- eller overvågningsboringer inden for indvindingsoplandet til Ny Krogstrup Vandværk. Side 33 af 41

34 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Side 34 af 41

35 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby 9 Overvågning Som nævnt i det foregående afsnit er der ikke etableret overvågnings- eller undersøgelsesboringer ved nogen af vandværkerne. Ved en nærmere gennemgang af boringerne i de enkelte oplande kan der muligvis findes markvandingsboringer eller private husholdningsboringer, som kan anvendes til overvågning af grundvandsressourcen. Så længe der ikke finder egentlig overvågning af grundvandsressourcen sted i oplandet er den bedste overvågning nøje at overholde analysefrekvensen fastsat i bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 871 af 21/09/2001. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg), og løbende overvåge udviklingen i eksempelvis nitrat og sulfat. Mange af vandværkerne har en aftale med et analyselaboratorium om at laboratoriet udarbejde prøvetagningsprogram ud fra bekendtgørelse nr Side 35 af 41

36 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Side 36 af 41

37 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby 10 Fremtidige udfordringer Som det fremgår af det foregående er grundvandsressourcen i indsatsområdet rigelig stor og kvaliteten af grundvandet er god. Dette afspejler sig i de indsatser der er listet op i afsnit 3. Ud over de anførte indsatser er der en række fremtidige udfordringer, der kan overvejes af de involverede parter. Selvom der i øjeblikket ikke er problemer med pesticider eller andre miljøfremmede stoffer på de nuværende kildepladser, kan der i fremtiden opstå problemer med grundvandskvaliteten grundet den forholdsvis ringe naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinet. Følgende tiltag kan overvejes: De lerlag der beskytter grundvandet mod nedsivende forurening er relativt tynde indenfor indsatsområdet. Et projekt, der har til formål at kortlægge reduktionskapaciteten over for nitrat generelt i området overvejes af Frederiksborg Amt. En strategi for pesticidcheck på landejendomme kan overvejes. Dalby Huse Strands Vandværk kan overveje at undersøge mulighederne for at forbedre vandkvaliteten, herunder forbedret vandbehandling, bedre hygiejne i boringerne og filterskylningsfrekvens. Dalby Vandværk kan undersøge mulighederne for en bedre vandbehandling. Ny Krogstrup Vandværk kan overveje at forbedre konstruktionen af boringsafslutningen ved hævning og tætning af boringsinddækningen. Jægerspris Kommune kan overveje at tage initiativ til dannelsen af et samarbejdsforum og evt. deltage i møderne. Vandværkerne kan overveje behovet for et kontaktudvalg, hvor erfaringer fra eksempelvis den daglige drift kan udveksles. Muligheder for fælles kildepladser kan drøftes indbyrdes mellem vandværkerne. Side 37 af 41

38 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Side 38 af 41

39 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby 11 Baggrundsmateriale Lovbekendtgørelse nr. 130 af 26/02/1999. Bekendtgørelse om lov om vandforsyning m.v. Bekendtgørelse nr. 494 af 28/05/2000. Bekendtgørelse om indsatsplaner. Bekendtgørelse nr. 871 af 21/09/2001. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Jægerspris Kommune Vandforsyningsplan Teknisk rapport udarbejdet af Kemp og Lauritzen. November Grundvandsressourcen på Hornsherred. Teknisk rapport udarbejdet af Frederiksborg Amt, Grundvandssektionen. April Vejledning nr Zonering. Udgivet af Miljøstyrelsen. Supplerende hydrogeologiske undersøgelser Kyndby Losseplads. Teknisk rapport udarbejdet Kemp og Lauritzen. April Geofysisk sårbarhedskortlægning ved Skibby og Kyndby. Teknisk rapport udarbejdet af Carl Bro as. Februar Side 39 af 41

40 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby Side 40 af 41

41 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kyndby 12 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Faktaark for vandværker Bilag 1.1: Bilag 1.2: Bilag 1.3: Bilag 1.4: Faktaark for Dalby Vandværk Faktaark for Dalby Huse Strands Vandværk Faktaark for Kyndbyværkets Vandværk Faktaark for Ny Krogstrup Vandværk Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Forurenede, muligt forurenede og undersøgte grunde Virksomheder, hvor kommunen eller amtet fører tilsyn Områder udpeget under SFL-ordningen eller hvor der foreligger MVJ-aftaler, temakort Skovrejsning, temakort Husdyrhold, temakort Ordforklaring Lertykkelseskort Side 41 af 41

42

43 Bilag 1

44

45 Bilag 1.1

46

47 Dalby Vandværk nr Vandværksboringer Indretning Pumpestrategi Boring DGU Nr. Lokalt nr. Filtersætning [m u.t.] Kote [meter] Bor 1 44,5-55, Bor 2 45,5-57,5 35 Boringerne er udført i henholdsvis 1971 og 1972 som 10 tommer boringer. Vandværket råder over to boringer som anvendes på skift. Boringerne anvendes ca. lige meget. Rentvandsbeholderen indeholder 150 m 3 hvilket svarer til ca. et døgns forbrug. Indvinding år m 3 Indvindingstilladelse m 3 /år Områdebeskrivelse og magasinforhold Dalby Vandværk råder over to boringer, som begge er beliggende syd for byen. Boringerne ligger ved en sportsplads. Indvindingsoplandet strækker sig mod syd og udgør ca. 1 km 2. Begge boringer er ført ned i den underliggende kalk og ifølge borejournalen filtersat i både sandlaget og i kalken. I begge boringer er der henholdsvis 23 og 28 meter beskyttende dæklag i form af moræneler. Dette lag må forventes at have en vis udstrækning og sammenhæng. Der er således middelgod beskyttelse af indvindingsmagasinet. Magasinet der indvindes fra er frit under pumpning, men er muligvis spændt ved rovandspejl. Der er ikke indikationer på at der er adskillelse mellem kalkmagasinet og sandmagasinet. Der er således ikke grund til at tro at der sker en utilsigtet udveksling af vand mellem to magasiner med hver sin vandtype. Vandkemi I bekendtgørelse nr. 871 af 21 september 2001 er der bl.a. fastsat krav om analysefrekvens og forskellige krav til vandkvaliteten. Der er opsat krav for vandet som det forlader vandværket, for vand ved indgang til forbrugerens ejendom og endelig ved forbrugerens taphane. Prøvetagningsfrekvensen afhænger af den mængde vand der distribueres. Dalby Vandværk skal analysere for organiske og uorganiske mikroforureninger hvert år og udføre en normal og en udvidet kontrol hvert år. Koncentrationer er i mg/l i.a. = ikke analyseret Analysedato Ilt Nitrat Mangan Jern Sulfat Ammonium Methan Drikkevand ved afgang vandværk ,3 1,3 <0,005 0, <0,0065 i.a. Kvalitetskrav iht. lovgivning ,02 0, ,05 0,01 Koncentrationer er i mg/l Boring DGU Nr. Lokalt nr. Analysedato Ilt Nitrat Mangan Jern Sulfat Ammonium Methan Grundvandet i de enkelte boringer Bor <0,2 <0,2 0,22 3, ,36 0, Bor ,27 <0,1 0,2 2,9 45 0,38 0,006 Redox zone svagt reduceret svagt reduceret Dalby Vandværk I

48 Koncentrationer af nitrat, ilt, jern og sulfat i de enkelte boringer Dalby Vandværk DGU nr Ilt, jern og nitrat (mg/l) sulfat (mg/l) 0 0 maj 90 jan 93 okt 95 jul 98 apr 01 jan 04 Prøvetagningsdato Nitrat mg/l Jern mg/l Oxygen indhold mg/l Sulfat mg/l Dalby Vandværk DGU nr Ilt, jern og nitrat (mg/l) Sulfat (mg/l) 0 0 maj-90 jan-93 okt-95 jul-98 apr-01 jan-04 Prøvetagningsdato Nitrat mg/l Jern mg/l Oxygen indhold mg/l Sulfat mg/l Vandkvaliteten Der indvindes vand med relativt højt indhold af jernindhold i området. Vandkvaliteten i de to boringer minder meget om hinanden. Boringerne er også ca. lige dybe og står tæt på hinanden. Følgende tendenser ses i udviklingen siden DGU nr Nitrat Stabilt (lavt) Stabilt (lavt) Jern Stabilt (højt) Stabilt (højt) Ilt Stabilt (lavt) Stabilt (lavt) Sulfat Stabilt (moderat) Stigende (moderat) Dalby Vandværk II

49 Redox zonering og sårbarhed Det grundvand der indvindes fra kildepladsen til Dalby Vandværk er af en svagt reduceret type. Der er meget lidt nitrat og ilt i vandet. Sulfatindholdet er moderat, hvorimod der er temmelig meget jern i magasinet. Det indhold af sulfat der er konstateret indikerer at der sker en reduktion af nitrat vha. pyrit. Denne proces frigør sulfat. Der sker en påvirkning af magasinet fra overfladen, men magasinet er ikke specielt truet af nitrat i øjeblikket da det nedsivende nitrat som nævnt reduceres inden det når magasinet. Der er ikke beskrevet farver af de gennemborede jordlag. Det er således ikke muligt at vurdere hvor langt ned redoxfronten er nået. Derfor kan der ikke opstilles en tidshorisont for et evt. nitratgennembrud. Forurenede grunde Virksomheder og landbrug Gårdspladser Renseanlæg Nedsivning Miljøfremmede stoffer Vandværkets tilstand Konklusion Hjemmeside Der findes ingen kortlagte eller forurenede grunde inden for indvindingsoplandet. Der findes ingen virksomheder hvor amt eller kommune fører miljømæssigt tilsyn inden for indvindingsoplandet. Der findes heller ikke landbrug med dyrehold inden for oplandet til Dalby Vandværks boringer. Der findes 3 landejendomme inden for indvindingsoplandet til Dalby Vandværk. Der findes ingen renseanlæg i nærheden. Der findes 3 nedsivningsanlæg inden for indvindingsoplandet til Dalby Vandværk. Dalby Vandværk har ved flere lejligheder fået analyseret grundvandet for pesticider. I 2003 er der udført analyser på drikkevandet for klorerede og organiske opløsningsmidler og pesticider, uden at finde indhold af de nævnte stoffer. Vandværket er etableret i 1972 og bygninger og anlæg fremstår i god stand. Der er ikke sket store ændringer siden vandværket blev etableret. Dalby Vandværk fungerer godt og der er ikke problemer med vandkvaliteten. Vandværket har ingen hjemmeside, men analyseresultater kan ses på Jægerspris Kommunens hjemmeside Dalby Vandværk III

50

51 Bilag 1.2

52

53 Dalby Huse Strand Vandværk nr Vandværksboringer Indretning Boring DGU Nr. Lokalt nr. Filtersætning [m u.t.] Kote [meter] Boring 2 14,7 21 5, Boring Boring er udført i 1963 som 153 mm tørboring og efterfølgende udbygget med 89 mm filter. Ud fra boringsoplysningerne er boringen filtersat i både sand og kalk. Boring er udført i 1968 som tørboring og udbygget med 200 mm forerør. Boringen er ikke filtersat, men indvinder vand fra åbent hul i kalken. Pumpestrategi Vandværket råder over to boringer. Oppumpningen kan ske automatisk eller manuelt. Filtrene skylles en gang pr. uge. Rentvandsbeholderen har et volumen på ca m 3, hvilket rækker til få timers spidsbelastning. Indvinding år m 3 Indvindingstilladelse Områdebeskrivelse og magasinforhold m 3 /år Dalby Huse Strand Vandværks boringer ligger med indbyrdes afstand på 1,3 km. Boring ligger tæt ved vandværket i den nordlige del af sommerhusområdet. Boring ligger i det åbne land ca. 400 meter øst for sommerhusområdet. Indvindingsoplandet til begge boringer strækker sig mod syd. Indvindingsoplandet til boring udgør ca. 1,2 km 2 og består i nærområdet af sommerhusområdet og ellers åbent land. Indvindingsoplandet til boring udgør ca. 1,1 km 2 og består overvejende af landbrugsjord, men strækker sig også delvist ind under Dalby. I begge boringer er der fundet et ca. 5 til 8 meter tykt lerlag som vurderes at være sammenhængende. Der er således kun ringe beskyttelse over for nedsivende forurening. Vandstanden i de to boringer er høj. I boring står vandet 1,3 meter under terræn og i boring står vandet 20 cm over terræn. Magasinet er altså spændt så længe der ikke pumpes. Over kalken, som udgør det primære magasin, findes der ca. 8 til 10 meter smeltevandssand, som formodes at udgøre et sekundært magasin. Trykniveauet i dette magasin kendes ikke. Vandkemi I bekendtgørelse nr. 871 af 21 september 2001 er der bl.a. fastsat krav om analysefrekvens og forskellige krav til vandkvaliteten. Der er opsat krav for vandet som det forlader vandværket, for vand ved indgang til forbrugerens ejendom og endelig ved forbrugerens taphane. Prøvetagningsfrekvensen afhænger af hvor meget vand der distribueres til forbrugerne. Dalby Huse Strand Vandværk skal analysere for almindelige parametre hvert andet år, hvilket opfyldes. Derudover skal der analyseres for uorganiske sporstoffer og organiske mikroforureninger (pesticider og olie/benzin stoffer) hvert andet år. Ved den seneste analyse er der problemer med at overholde kvalitetskriterierne til mangan og nitrit. Problemerne kan hænge sammen med at mangan (og jern) er organisk bundet. Der er relativt højt indhold af organisk stof i råvandet. Derudover har der været problemer med bakterier, som nu er løst. Dalby Huse Strands Vandværk I