LIVTAG. JEG FRYGTER FREMTIDEN side 10. Nye medlemsfordele side 22. Jeg skulle bare lige nå over. side 28

Transkript

1 Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE # JEG FRYGTER FREMTIDEN side 10 Nye medlemsfordele side 22 Jeg skulle bare lige nå over side 28 LIVTAG #

2 Her er feriehuset hvor man føler sig velkommen med kørestol Samsø, Limfjorden, Falster og Sjællands Odde 4 huse i Trend ved Limfjorden. 2 huse på Samsø - Sælvig og Nordby. 6 huse i Marielyst på Falster. 3 huse i Vig ved Sjællands Odde. Her er tale om rigtig nybyggerstil, indrettet med tidens krav til luksus, og det meget rustikke materiale skaber en helt speciel atmosfære både ude og inde. Feriehusene er m m2 overdækket terrasse. Plads til 6-12 personer, heraf 2-6 kørestolsbrugere. Husene i Vig er 170 m2 med sovepladser. Godkendt af Dansk Handicap Forbund Priser fra kr /uge Cimbria Ferie Linåvej 59 Linå 8600 Silkeborg Tlf Mobil

3 I INDHOLD Book et feriehus 46 Mit liv med polio 9 PTU udgiver en bog om livet med polio 28 Jeg frygter fremtiden 10 Det er dyrt at blive folkepensionist Regeringen har fleksjob og førtidspension i kikkerten 18 Tilmeld dig kursus for whiplashskadede og pårørende 20 Små øvelser stor effekt 21 Få flere fordele som medlem af PTU 22 Psykologisk rådgivning og bistand fra en revisor er blandt de nye tilbud Nye regler om parkeringskort Jeg skulle bare lige nå over 28 Richardt Bay Jensen er trafikambassadør Brug din ulykke 30 Der skal to til tango 34 Caroline Cecilie Nielsen er afhængig af at ride Nu er registreringen til polio konferencen åben 37 Hvert nummer Leder 5 Medlem til medlem 15 Opgavesiden 16 Brevkasse 24 Kredsnyt 40 Om PTU 44

4 Når ulykken er ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på Gitte Møller Iversen Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain - Kirk Larsen - Ascanius Esbjerg. Herning. Skjern Tlf Rikke Lenette Omme PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING - når skaden er sket Elmer & Partnere har 75 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor modparten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på Brug en advokat, der har viden og erfaring. Henvendelse til Karsten Høj pr. kh@elmer-adv.dk. ADVOKATAKTIESELSKAB STORE KONGENSGADE 23 BAGHUSET KBH K ELMER & ADVOKATER PARTNERE TELEFON TELEFAX Erstatning og forsikring Erstatning for personskade Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os - vi i: kan hjælpe dig Erstatningskrav ved ulykker Ulykkesforsikringer Vi er specialiserede indenfor: Kontakt Karina Kellmer, Personforsikringer arbejdsskader Henrik Uhrenholdt, Vi har tilknyttet egen Marianne speciallæge. Fruensgaard, fritidsulykker Bo Hansen, Christina Sørensen kader Tal med Karina Kellmer, Lingsie eller Jensen, Anker Henrik Laden-Andersen Uhrenholdt, pensionsforsikringer Marianne Fruensgaard, John på tlf. Arne Dalby eller Anker Laden-Andersen. HjulmandKaptain er Nordjyllands største advokatfirma med 110 ansatte, heraf 24 i vores Aalborg højt specialiserede Hjørring Sæby afdeling Frederikshavn for erstatnings- Skagen og forsikringsret. Læs mere om os Tlf. på mail@ dk HjulmandKaptain 32 års erfaring GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder. Vi yder kun bistand til skadelidte. Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association. Sankt Annæ Plads 7, st København K. Telefon Fax Mød os på hjemmesiden: gp@grove-partnere.dk

5 LEDER // LIVTAG # DISKRIMINATION OG FATTIGDOM LI 5 Hvad handler det om? PTU ønsker at sætte fokus på diskrimination og fattigdom her i den sidste måned af EU s fattigdomsår. Men hvordan hænger de to begreber sammen? Er det diskrimination, der fører til fattigdom, eller er det fattigdommen, der skaber diskrimination? Begge dele er rigtigt. Bliver man diskrimineret ved at blive udsat for usaglig, negativ forskelsbehandling, og mister man mulighed for uddannelse, job, efteruddannelse, forfremmelse eller lønforhøjelse eller bliver man fyret af usaglige grunde, bliver man fattig. Er man omvendt fattig, afskæres man fra tilbud og muligheder, som ens medborgere nyder godt af. Fattigdommen diskriminerer dermed i forhold til bl.a. bolig, tøj, oplevelser, ferie, gaver med meget mere. I PTU kender vi kun alt for godt virkningerne af såvel diskrimination som fattigdom og den forstærkende virkning af disse to fænomener, når forbindelsen mellem dem skyldes funktionsnedsættelse. Hvem er så fattige? PTU glæder sig over, at regeringen har erkendt, at der også er fattigdom her i landet og over, at der er enighed om, at fattigdom bør begrænses mest muligt og helst udryddes. Hertil kræves handlingsplaner, men dem kniber det desværre med at få lagt og gennemført. Fattigdom er et relativt begreb, der bygger på sammenligning med andres forhold her og nu. Det er ingen trøst, at forholdene var meget værre for det store flertal her i landet for 100 år siden eller i udviklingslandende i dag. Det er naturligvis vore naboer, vi sammenligner os med. Uden en officiel fattigdomsgrænse kan man imidlertid ikke måle, om det går frem eller tilbage. Om vi vælger EU s grænse for risiko for fattigdom under 60% af medianindkomsten eller OECD s under 50% af medianindkomsten er mindre væsentligt. Men en grænse er nødvendig. En selvstændig dansk fattigdomsgrænse er en dårlig idé, for så kan vi ikke sammenligne udviklingen i Danmark med forholdene i andre lande, hverken i Norden eller i EU. Regeringens idé om ikke at vælge en rent økonomisk grænse og i stedet benytte kriterier som tab af bolig, sindslidelse, misbrug, mere end et år på lave sociale ydelser m.fl., er egnede som tillægskriterier, men de er ikke gode operative kriterier, og deres indbyrdes vægtning er også helt uafklaret. En klar fattigdomsgrænse er altid mere fristende for oppositionen end for regeringen, og det fremgår da også klart af det, regeringen vil vælge. Uden en fælles europæisk fattigdomsgrænse får vi aldrig at vide hvem, der er fattige, hvor mange der er, og om det bliver bedre eller værre over tid her i landet. Hvad skal man gøre ved fattigdom og diskrimination? Medens diskrimination kan og bør forbydes ved lov, er fattigdom et socialt problem, og den form for problemer kan man ikke lovgive sig ud af. Dertil kræves handlingsplaner. PTU ønsker, at såvel diskrimination som fattigdom bekæmpes ved at gennemføre Handicapkonventionen. Et generelt diskriminationsforbud på grund af handicap, fremme af social sikkerhed ved at afskaffe alle ydelsesbegrænsninger, som er knyttet til aldersgrænser som 65 år og fortsatte velfærdsforbedringer i takt med resten af befolkningen, det er vore julegaveønsker. En 12fattig jomfru sad i løn en enlig mor, som var diskrimineret og fattig i et besat land drevet af sted for at blive skrevet i mandtal med et barn, hvis faderskab med jordiske øjne var tvivlsomt, minder os om, at det er på høje tid nu godt 2000 år senere at få afskaffet både diskrimination og fattigdom. Glædelig jul og godt nytår. H. Kallehauge Formand Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: fhv. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: fax: adresse: livtag@ptu.dk. Hjemmeside: Annoncetegning: DG Media A/S, Gammeltorv 18,1455 København K. tlf , fax , epost@dgmedia.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen På forsiden: Rigmor Lovring Fotograf: Niels Åge Skovbo Oplag: ISSN nr EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer Deadline: Redaktion Annoncer

6 P PORTRÆT // LIVTAG # Livtag bringer en række medlems portrætter. Dette er nummer fire i serien.

7 Vi vurderer ofte hinanden ud fra fx. profession, handicap og pengepung. Men som mennesker rummer vi hver især meget mere. 7 AF Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne Navn Nagwa Ali Alder 22 år Familie Single bor sammen med sin mor og tre af sine søskende. Bevægelseshandicap Nagwa blev lam i benene efter en operation i forbindelse med sygdommen tuberkulose, der havde sat sig i rygmarven. Har brugt kørestol siden 2002, men har stadig fuld følelse i benene. Uddannelse/job Efter studentereksamen startede hun på multimediedesigneruddannelsen, men fortrød sit valg og stoppede. Nagwa træner nu intensivt i PTU hver dag og dyrker desuden sport to gange om ugen. Det kan ikke blive til helt så meget, efter hun er startet på en ituddannelse, men hun vil holde fast i rugby en, som ligger om aftenen og træne efter skoletid så ofte, hun orker. Interesser Kørestolsrugby og -basketball er Nagwa rigtig glad for, fordi det både giver motion og er socialt. Derudover maler hun, skriver noveller og spiller countryguitar. For tiden er hun meget begejstret for countrymusikeren Brad Paisley. Hvordan oplever du dig selv med dit bevægelseshandicap blandt ikke-handicappede? Når jeg starter på en ny skole, føler jeg mig selvfølgelig lidt anderledes. Men når de andre først har lært mig at kende, er jeg en af dem, og til undervisningen føler jeg mig helt på lige fod med de øvrige. Jeg har masser af venner. Det er ikke noget problem. Hvad har været din største udfordring? At acceptere, at jeg sidder i kørestol. Selv om det måske aldrig bliver virkelighed, så træner jeg for at komme til at gå. Det håb tror jeg aldrig, jeg taber. Hvordan har du forsøgt at løse det? Jeg har fået meget hjælp fra mine ni søskende og mine forældre til at komme igennem det. Især min storesøster og jeg er meget tætte. Derudover har jeg nogle gode veninder fra gymnasiet. Har du nogle idéer, du kan bringe videre? Det er dejligt at have noget at koble af ved. Når jeg maler mine oliebilleder eller skriver noveller, så er jeg i en helt anden verden, og det kan jeg absolut anbefale. Men også det at tage ud og møde andre mennesker både gående og kørestolsbrugere. Vores rugbyhold har fx været ovre og optræde til Health & Rehab Messe i Bella Centret, det var rigtig sjovt. Der skal ske noget, man skal ud og opleve, blive klogere og more sig. Det, tror jeg, er vigtigt, for så har man også mere at give af både til venner og familie men også til de kreative ting, man kan lide at lave.

8 Din virksomhed kan gøre en forskel ERHVERVSPARTNER Som Erhverspartner hjælper din virksomhed PTU med at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med alvorlige skader som følge af en ulykke eller sygdom. Vi ved, at PTU s arbejde nytter og gør en afgørende forskel for rigtig mange mennesker. Vores arbejde omfatter rehabilitering af alle livsforhold lige fra tværfaglig behandling, rådgivning om hjælpemidler, erhvervelse af kørekort og handicapbil, uddannelse, oplysning og fællesskab i foreningslivet. Mange mennesker med alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom nyder godt af vores indsats, og de er alle velkomne. Sådan bliver du ERHVERVSPARTNER Hvis din virksomhed er interesseret i at blive erhvervspartner, bedes du kontakte DG Media, Sandi Keric, der kan oplyse priser og betingelser: tlf , sandi.k@dgmedia.dk Greve Strandvej Greve Tlf Ellebjergvej København SV Tlf Frederiksborggade København K Tlf Omøgade 8, st København Ø Tlf Sct. Clemens Stræde Århus Tlf

9 NY BOG Bogen koster 250 kroner plus porto. Så snart den er færdig, kan du købe den på eller du kan ringe mit liv med polio PTU har gennem lang tid arbejdet på at udgive en bog om livet med polio. Mange medlemmer har bidraget til bogen, der nu er ved at være færdig. AF Kira S. Orloff, journalist Jeg lå helt alene i et værelse. Ingen måtte besøge mig. Kun Ole havde jeg hos mig. Den første tur far og mor kørte i deres bil var til Holbæk. Her kunne de kun stå udenfor og kigge ind til mig gennem et vindue i døren. Alt måtte jeg have hjælp til. At blive vasket, at spise, ingen lemmer lystrede mig. Jeg forstod ikke selv, hvad der var i vejen med mig. Sådan lyder et lille uddrag af Gitte Kolding s fortælling. Hun blev som 9-årig indlagt på Holbæk Sygehus, og hun er et af de mange medlemmer, der har sendt sin fortælling til PTU. Det begyndte i 1995 PTU har to gange, i 1995 og i 2009, opfordret vores polioramte medlemmer til at skrive deres livsberetning og sende den til PTU. Det er der nu kommet en bog ud af med titlen Mit liv med Polio. Bogen er redigeret af journalist Katrine Nielsen og er sammensat af udvalgte afsnit af de i alt 68 polioberetninger, PTU har modtaget. Bogen udgør således en samling af livsberetninger skrevet af mennesker, som er polioramte. Udover at fortælle om livet med polio, er det også fortællinger om danske handicapforhold i de seneste knap 100 år. Beretninger overdrages til Medicinsk Museion Der har desværre ikke været plads til alle beretninger i bogen, så der er foretaget et udvalg, der giver et indtryk af en del af et liv, et øjeblik, en begivenhed eller en livsperiode. Målet med bogen er, at den i sin helhed skal fortælle, hvordan det har været at leve og overleve med en større eller mindre synlig funktionsnedsættelse i Danmark. Hvordan blev man behandlet lægeligt, socialt og menneskeligt fik man støtte og hjælpemidler kom man i arbejde blev man inkluderet, eller var det noget man selv måtte klare? Alle de beretninger, PTU har modtaget gennem tiden vil blive overdraget til Medicinsk Museum (Museion) i Bredgade, der har en af verdens største medicinhistoriske samlinger.

10 10 PTU kæmper for at ophæve aldersdiskrimination Dansk sociallovgivning indeholder desværre regler om tab af handicapkompenserende ydelser, når vi fylder 65 år og derfor overgår fra social førtidspension, evt. med invalidetillæg, til folkepension. Indtægtstabet er betydeligt, og det indtræder, selvom intet bliver bedre, lettere eller billigere, fordi man bliver 65 år. Det kan ikke begrundes sagligt kun finansielt. PTU har, sammen med DH, argumenteret for at ophæve denne aldersdiskrimination i mere end 30 år over skiftende socialministre. Henriette Kjær, socialminister (K), gav os ret, men blev i løbet af få dage banket på plads af finansministeren. "Hvis jeg blev rask af at fylde 65 år, kunne jeg forstå det. Men vi bliver jo ikke raske af at blive pensionister", siger Rigmor Lovring. H. Kallehauge, formand PTU

11 11 AF Dorte Schmidt, journalist FOTO Niels Åge Skovbo Jeg frygter fremtiden Fra 1. januar er den fysisk handicappede Rigmor Lovring ikke længere førtidspensionist, men folkepensionist. Det kommer ikke alene til at koste hende en indtægtsnedgang på mindst kroner om måneden. Hun mister også det tillæg til merudgifter, som hun ellers har fået gennem de seneste seks år som følge af sit handicap. "Jeg bliver jo ikke rask af at fylde 65 år. Så nu aner jeg ikke, hvordan jeg skal få min økonomi til at hænge sammen", siger Rigmor Lovring fra Silkeborg. Hun blev ramt af polio som 7-årig i 1953 og har siden levet med nedsat funktionsevne fra hoften og ned. Hun har aldrig kunnet gå lange ture eller overanstrenge sig, men har alligevel haft et rigt og spændende liv og har i perioder også boet i udlandet. Hun er uddannet kunsthistoriker, men har stort set altid måttet arbejde som freelancer. "Med mine handicaps har jeg ikke haft mulighed for at blive fastansat. Derfor har jeg aldrig haft de store indtægter og heller ikke haft mulighed for at spare op til en pension", forklarer hun. Kan jeg overleve? Siden 2000 er hun blevet yderligere handicappet som følge af post polio. Det bliver langsomt men sikkert værre og værre, og siden 2004, hvor hun ikke længere kunne bevæge sig uden hjælpemidler, har hun fået førtidspension. "Med en førtidspension er der som bekendt ikke meget at rutte med, men jeg har kunnet overleve. Som folkepensionist mister jeg mindst kr. om måneden og må desuden selv klare de merudgifter, der følger med mit handicap. Så nu frygter jeg, at jeg knapt vil kunne overleve", siger Rigmor Lovring. Umyndiggørelse Som handicappet førtidspensionist har Rigmor i 2004 også søgt og fået et tillæg på kroner om måneden. Tillægget gives efter servicelovens 100 til personer med en varigt nedsat funktionsevne til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Rigmor har fået tillægget, så hun kan leve et almindeligt liv som alle andre i samme livssituation. Det betyder, at hun selv kan tilrettelægge, hvordan hun får dagligdagen til at fungere. Ved for eksempel at få hjælp til at købe ind, få båret varerne op og sit affald ned fra lejligheden, få pudset vinduer og desuden komme til genoptræning og behandling to-tre gange om ugen.

12 Forskel på pensioner Når det gælder førtidspensioner, er der forskel på reglerne afhængigt af, om du har fået bevilget pensionen før eller efter Efter den gamle ordning, kan en enlig med højeste førtidspension i alt få kr. om måneden før skat i Derudover kan man søge personligt tillæg, helbredstillæg, boligydelse og et tillæg for dækning af merudgifter. Er førtidspensionen bevilget efter 1. januar 2003, kan en enlig få kr. Derudover kan man søge boligstøtte og et tillæg for dækning af merudgifter. Folkepensionen er væsentligt mindre. Som enlig får man højst om måneden før skat. Hvis man er berettiget til det, kan man desuden få en ældrecheck på op til kr pr. år. Derudover kan der søges om personlige tillæg, helbredstillæg samt boligydelse efter gældende regler Langt de fleste førtidspensionister vil opleve en væsentlig nedgang i indtægten, når de bliver folkepensionister. Mens de fleste andre danskere har haft et arbejdsliv, hvor de har kunnet tage højde for den lave folkepension ved selv at spare op, er det de færreste førtidspensionister, der har haft den mulighed. Men det tillæg bortfalder automatisk, når man bliver folkepensionist. "Efter min mening, er det en nedværdigende og aldersdiskriminerende umyndiggørelse. Med tillægget kan jeg selv bestemme, hvem der skal hjælpe mig, og hvornår jeg har brug for hjælpen. Hvorfor i alverden skal jeg fratages retten til selv at tilrettelægge, hvordan min hverdag skal hænge sammen, bare fordi jeg fylder 65", spørger hun. Penge nok Som folkepensionist kan man søge om et personligt tillæg, der gives til pensionister med særligt vanskelige økonomiske forhold. Og det søgte Rigmor Lovring Silkeborg Kommune om allerede i sommers, men fik afslag i september. Ifølge kommunens beregninger kan Rigmor godt klare sig med en folkepension uden nogen form for ekstra hjælp. Også selv om der nu er mindst kroner mindre om måneden til mad, dagligvarer, tøj, benzin til invalidebilen og andre nødvendigheder. Og også selv om tillægget til merudgifter som følge af handicappet ligeledes forsvinder. I sin afgørelse har kommunen valgt ikke at medregne Rigmors udgifter til Sygesikringen Danmark, internetforbindelse, ulykkesforsikring og kontingent til i alt tre foreninger. Desuden mener kommunen ikke, at der er nogen grund til at få pudset vinduer seks gange om året. Fire gange må være nok. Og det har Rigmor efter kommunens vurdering også fint råd til at betale selv. Efter min mening, er det en nedværdigende og aldersdiskriminerende umyndiggørelse. Har brug for hjælp Kommunens afgørelse har Rigmor naturligvis anket til Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Midtjylland, som endnu ikke har behandlet sagen. "Imens tikker tiden af sted. Så selv om jeg synes, jeg har været i god tid med at forsøge at få styr på mine muligheder som folkepensionist, er det lige pludselig 1. januar, og jeg må så overleve med folkepension og en smule ATP. Som handicappet tør jeg næsten ikke tænke på fremtiden", siger hun. Som fysisk handicappet får Rigmor hjemmehjælp hver tredje uge. Der er afsat ca. tre kvarter til rengøring og ca. tre kvarter til hjælp med tøjvask. Hun har naturligvis spurgt kommunen, om hun så eventuelt kan få yderligere hjælp til at klare det praktiske. "Men visitatoren pointerede, at jeg ikke får yderlige hjælp til håndsrækninger, men at jeg jo kunne søge om at få et per-

13 13 sonligt tillæg. Det har jeg så gjort og fået afslag. Så nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre", siger hun. "For jeg har brug for hjælp. Jeg frygter, at det ender med, at jeg kommer til at sidde alene her i ugevis omgivet af affald og må vente på, at hjemmehjælpen får tid til at komme susende forbi", siger hun. Slut med internet At kommunen anser Rigmors udgifter til internetforbindelse som unødvendige virker helt absurd. Som bekendt er den offentlige sektor i fuld gang med at blive digitaliseret. Målet er, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgere og det offentlige skal kunne foregå digitalt senest i Silkeborg Kommune er langt fremme i processen. Det fremgår både af kommunens egen hjemmeside og af en serie artikler i Midtjyllands Avis. Meningen er at indføre kortere åbningstider i borgerservice og presse borgerne til i stedet at bruge de digitale løsninger. "Jeg har med andre ord i høj grad brug for internettet, når jeg skal i kontakt med kommunen og andre offentlige myndigheder. Hvordan kan kommunen så sige, at det er en unødvendig udgift? Samtidig er jeg som alle andre også afhængig af at bruge netbank, betale regninger og alle de andre ting, der i dag foregår ved hjælp af en computer og en internetforbindelse", siger hun. Mit netværk Heller ikke sine forsikringer, som kommunen også synes er overflødige, vil Rigmor undvære. "Det kan koste dyrt at komme ud for en ulykke eller sygdom uden forsikring", understreger hun. Når det gælder de tre foreninger, som Rigmor er medlem af, er det ikke bare en luksus. "Foreningerne betyder, at jeg kan fastholde og videreudbygge mine kontakter til mit sociale og faglige liv. Når man er enlig og ikke er fysisk mobil, er det vigtigt at have sine netværk på andre måder. Så mine foreninger vil jeg ikke undvære. Så vil jeg hellere undvære et måltid mad", siger hun. Frygter det værste Hvordan det kommer til at gå i fremtiden, er uvist. "For jeg får det jo ikke bedre. Det går kun en vej med mit helbred. Og det er nedad", siger hun. Men hun vil ikke opgive kampen for, at førtidspensionister, der har fået bevilget tillægget for dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse selvfølgelig skal have lov til at beholde det, også når de når pensionsalderen. "Det kan da ikke passe, at man skal straffes og fratages såvel værdighed som livsmod og glæde ved selv at disponere over sin tid og sit liv bare fordi man bliver pensionist", siger hun. Ministeren kan ikke hjælpe I sin kamp for at få ændret på den uretfærdige økonomiske øretæve, der rammer mange førtidspensionister, når de når folkepensionsalderen, har Rigmor Lovring skrevet til Folketingets Socialudvalg og til socialministeren. Under overskriften Hvorfor må man ikke leve efter det fyldte 65. år? foreslår hun blandt andet, at servicelovens 100 om dækning af merudgifter til personer med funktionsnedsættelse også bør gælde, når man bliver folkepensionist. Men socialminister Benedikte Kiær er ikke enig: "Nu er det jo ikke sådan, at borgerne får frataget mulighederne for at få hjælp, når de går på folkepension. Der er i pensionslovgivningen mulighed for at søge om både personligt tillæg og helbredstillæg til dækning af udgifter, som følger af handicappet. Og regeringen har ingen aktuelle planer om at ændre på aldersgrænsen for merudgiftsydelsen", siger hun.

14 VI RINGER TIL VORES PRØVEMEDLEMMER Gennem det seneste halve år har en række af PTU s tidligere medlemmer haft mulighed for ganske uforpligtende at få indblik i alle de nye aktiviteter, PTU har gang i. Der er sket meget i foreningen de senere år, og det mener vi er relevant at vise vores tidligere medlemmer. Derfor er de blevet tilbudt et halvt års gratis medlemskab af foreningen. Håbet er naturligvis, at de synes godt om de tilbud, PTU har, og at de derfor har lyst til at fortsætte som aktive medlemmer af foreningen. Det er en vigtig del af PTU s strategi at få flere medlemmer, fordi flere medlemmer giver mere styrke og gennemslagskraft til gavn for alle medlemmer. I løbet af december måned vil alle 'prøvemedlemmer' blive kontaktet pr. telefon for at høre, om de har været glade for deres medlemskab, og om de har lyst til at fortsætte som aktive medlemmer. Det er virksomheden FinnBjørn Consult, der står for at ringe til alle prøvemedlemmerne, og det er naturligvis helt frivilligt, om de har lyst til at fortsætte som medlem. Hvis du har kommentarer eller holdninger til kampagnen, som du gerne vil dele med os, er du velkommen til at kontakte fundraiser Lars Roskam-Hemmingsen på DET SKAL IKKE VÆRE NOGET HANDICAP AT FÅ NY BIL Specialist i indretning af alle typer handicapbiler Altid mere end 80 nye Minibusser på lager. Leveringstid 2-4 uger. KØBENHAVN ODENSE - ÅRHUS TLF

15 Medlem til medlem Har du noget du søger, eller som du tror andre medlemmer vil have gavn af, må du meget gerne sende en kort tekst til Det er gratis at benytte sig af denne service, men redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale. 15 FRA Ø TIL Ø EN ERINDRINGSBOG Finn Nordentoft har skrevet bogen Fra ø til ø om sit liv med polio. Den er udgivet på forlaget Munk & Syberg i Loftlift sælges Loftlift (Likorall 242) med køremotor, loftskinne og segl sælges. Købt for kr hos A.P.Botved. Sælges nu for kr Liften har jeg i ca. 1 år brugt til at løfte mig mellem kørestol og Minicrosser, men crosseren kan jeg desværre ikke håndtere mere. Henvendelse til Mogens på hemo@kristensen. mail.dk Fast ven søges Jeg er en ældre dame på 64 år, som savner en trofast og hjælpsom ven, der vil med mig ud og opleve lidt. Jeg sidder i el-kørestol og bor i Gørding. Ring til Inge, tlf SPASMAKNUSER KØBES Brugt Spasmaknuser som har samme konstruktion som LEMCO Activ Plus købes. Henvendelse til Mogens på hemo@kristensen. mail.dk Skal klager over Ortopædisk fodtøj behandles af forbrugerklagenævnet? Jeg mener, det er problematisk, at købeloven gælder for køb af ortopædisk fodtøj, og jeg ser et alvorligt ligestillingsproblem mellem handicappede og ikke handicappede i det. Hvis en ikke handicappet køber et par sko til 770 Kr. og i forbrugerklagenævnet får ret i, at skoene er for dårligt fremstillet, får vedkommende sine 770 Kr. igen og kan købe sine sko et andet sted. Hvis en handicappet vinder en lignende sag i forbrugerklagenævnet får vedkommende sin egenbetaling på 770 Kr. tilbage, men kan ikke gå til en anden leverandør og få lavet sine sko. Det forhindrer kommunens leverandøraftale, fordi kommunen ikke vil bevilge sko fremstillet af andre end deres leverandør, uanset hvad forbrugerklagenævnet udtaler. Ifølge ankestyrelsen har "kommunen en forpligtelse til at sikre, at fodtøjet afhjælper ansøgers nedsatte funktionsevne og opfylder almindelige krav om kvalitet, service og garanti.", så kan man håbe, at kommunen lever op til det, men gør de det i alle tilfælde? Problematikken om købelov/forbrugerklagenævn er opstået, fordi Foreningen af Ortopædiske Håndskomagermestre, som havde deres eget ankenævn, er blevet en del af Dansk Industri. I den forbindelse blev klager over ortopædisk fodtøj henvist til forbrugerklagenævnet, hvor en del personer fra det gamle klagenævn nu sidder som eksperter. Hvis man i det gamle ankenævn fik ret i en klage, kunne man uden betaling, vælge en anden skomager til at fremstille et par nye sko. Der var ligestilling mellem afgørelser i branchens ankenævn og afgørelser i forbrugerklagenævnet, altså en reel ligestilling mellem handicappede og ikke handicappede. Det er den ligestilling, der er forsvundet i dag, hvor kommunerne henviser til deres egne leverandøraftaler. Venlig hilsen Otto Køldal Stubberup Byvej Fårevejle GIV OS DIT GODE TIP OG VIND Har du et godt tip, der gør hverdagen lidt nemmere? Så send det til Livtag på kso@ptu.dk sammen med navn og adresse. Livtag belønner det bedste tip med et af PTU s nye flotte indkøbsnet.

16 O OPGAVESIDEN // LIVTAG # VINDERE Vi har trukket lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt krydsordet ind. Vinderne blev: 1. Marianne Bing 2. Jytte Gyldenberg 3. Yvonne Thygesen Vi trækker lod blandt de rigtige løsninger om 1. præmie et PTU indkøbsnet og en PTU T-shirt 2. præmie PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S M L XL XXL Løsningsord: Navn: Gade: Postnr.: By: Telefon: Løsningen indsendes senest den 10. januar Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre eller på mail: ptu@ptu.dk. Indsend ovenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk Safari i Sydafrika marts 2011 Nu rejser vi igen på Safari i Sydafrika, og da denne rejse er meget populær udvider vi nu gruppen til ialt 12 personer inkl. dansk rejseleder. AFREJSE FRA KASTRUP 18. MARTS, KL ANKOMST FRA JOHANNESBURG 19. MARTS, KL HJEMREJSE FRA JOHANNESBURG 28. MARTS, Kl ANKOMST FRA KASTRUP 29. MARTS, KL PRIS PR. PERSON: ,- KR. Plus skatter og afgifter pr. 23/ ,- kr. Vil du med til Sydafrika og få dit livs oplevelse, så skynd dig og kontakt os på Er du usikker på, hvad der venter dig, sender vi gerne vores spændende film, der viser hvilke fantastiske oplevelser der venter dig trods et handicap. Du betaler blot for portoen. Ferie & træning i Ungarn september 2011 Oplev det smukke Ungarn i Héviz og bad i Europas største termiske sø med helbredende varmt vand. Nyd ferien og få træning i Ungarn fra d. 24. september til 8. oktober PRIS PR. PERSON FOR PTU-MEDLEMMER: ,- PRIS PR. PERSON FOR IKKE-MEDLEMMER: ,- SINGLETILLÆG: 1.330,- Priserme er inkl. skatter og afgifter. Tilmeldingsfristen er senest 1. december Der tages forbehold for prisændringer. OBS! Rejsen gennemføres kun ved minimum 32 deltagere. Det 4-stjernede flotte hotel ligger smukt i pagt med naturen og kun fem min fra Héviz-søen, som har nationalcertificeret termisk vand og unikt helbredende mudder. Tilgængeligheden er selvfølgelig helt i top, og der er mulighed for at leje hjælpemidler på hotellet. Ønsker du at flyve helt op til Palaborwa hvor vores lodge ligger skal du regne med et tillæg på ca ,- kr. pr. person. FREDERIKSSUNDSVEJ 116 B DK-2700 BRØNSHØJ TLF: