PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BØRNEHAVEN AMSTERDAMVEJ 40. Gældende for perioden

Transkript

1 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BØRNEHAVEN AMSTERDAMVEJ 40 Gældende for perioden

2 Indhold Principdel/generel del... 3 Forord... 3 Børnehavens grundlæggende værdier og principper... 3 Formål:... 3 Målsætning:... 5 Overordnet målsætning for børn med særlige behov:... 5 Værdier/Kultur:... 6 Pædagogiske principper:... 7 Læringsmiljøperspektivet og forståelse af begrebet læring:... 8 Læreplanens temaer: Alsidig personlig udvikling: Sociale kompetencer: Sproglig udvikling: Natur og naturfænomener: Kulturelle udtryksformer og værdier: Krop og bevægelse: Beskrivelse af børnene og deres forældre: Hverdagen og beskrivelse af læringsprocessen i børnehaven: Grupperne: Konkrete eksempler på hvordan de 6 temaer udmøntes i grupperne: Udviklingsdel/Pædagogiske aktiviteter for perioden: Det pædagogiske arbejde i forrige periode: Periodens fokuspunkt: Hvordan vil vi arbejde med fokuspunktet: Dokumentation og evaluering: Kilder:

3 Principdel/generel del Forord Mere end to år er gået som privat børnehave, og vi er stadig rigtig glade for at vi lod os privatisere. I de to år har inklusionstanken fyldt mere og mere. Vi er blevet endnu mere opmærksomme på relationernes betydning. Helt grundlæggende er det vores overbevisning, at hvis børnene har gode indbyrdes relationer, så udvikles de bedst muligt. Og vi vil gerne gøre vores for at inkludere alle i børnehaven. Alle skal føle sig velkomne, og alle skal føle sig set, hørt og forstået hver dag. Det har vi i dag mulighed for, fordi vi med privatiseringen har kunnet bevare muligheden for at beholde nok hænder i børnehaven til at kunne løfte denne opgave. Der er forskning, der viser at tæt og nær kontakt med stabile voksne spiller en stor rolle for de kompetencer, man får senere i livet. Vi har børnene delt i faste grupper med faste voksne hver dag. I grupperne udvikler børnene bl.a. deres indbyrdes relationer de får deres eget fællesskab, og de bliver ofte særligt tætte med de andre fra gruppen. I grupperne arbejdes også med forskellige aktiviteter det man kalder det fælles tredje. I de kommende to år vil dette fælles tredje bl.a. tage sit udgangspunkt i fokuspunktet: Natur og naturfænomener. Børnehavens grundlæggende værdier og principper Formål: Børnehaven skal i samarbejde med forældrene give børnene omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børnene får en god og tryg opvækst. Børnehaven skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børnene mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Børnehaven skal give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Institutionen skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Børnehaven skal arbejde for, at fremme tolerance og medmenneskelighed. 3

4 Børnehaven skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Institutionen skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. 1 1 Børnehavens Vedtægter samt Dagtilbudsloven 4

5 Målsætning: Rækkefølgen er vilkårlig. at udvikle den sociale forståelse for fællesskabet og hinanden at udvikle evnen til at danne venskaber at udvikle evnen til sprogligt at kunne udtrykke sine behov at udvikle og give lyst til kreativt virke/fantasi at skabe rammer, der giver trygge og glade børn at give mulighed for at prøve sin krop af at give muligheder for at få oplevelser fra "den store verden" (ture) samt lære at behandle omgivelse, natur og miljø med respekt at give muligheder for medbestemmelse - øge ansvarsbevidstheden at give børnene mulighed for at udvikle et godt selvværd, bl.a. ved at tage udgangspunkt i det enkelte barns stærke sider at udvikle sprogforståelsen at udvikle børnenes nysgerrighed og lyst til at lære gennem leg Overordnet målsætning for børn med særlige behov: Børnehaven har gennem nogle år haft en lille gruppe af børn med særlige behov. Disse børn er blevet henvist til os, fordi den pædagogiske konsulent betragter os..som en institution med fast struktur, rummelighed og god størrelse og især faglig ekspertise.. Til nogle af disse børn kan der være tilknyttet et antal støtte timer. Pr. 1. august 2014 er der to børn med særligt behov indskrevet. Målsætning: Gennem støtte at give barnet så høj grad af mulighed for at få de samme oplevelser/deltage i de samme aktiviteter som de øvrige børn. Københavns Kommune formulerede i 2010 i deres Inklusionspolitik følgende definition: Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, 5

6 hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er, at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling. 2 Vi har gennem en årrække haft børn med forskellige særlige behov det være sig ADHD, CV, Aspergers syndrom mv. - indskrevet i børnehaven. I alle tilfælde har vi søgt at få disse børn til at indgå i børnehavens dagligdag og fællesskaber på deres præmisser. Vi har søgt at tilrette set-up et /miljøet omkring barnet på en sådan måde, at barnet har kunnet fungere, bidrage og udvikle sig bedst muligt. En medvirkende årsag til, at vi har kunnet rumme børn med særlige behov har også været at have et udvidet samarbejde med forældrene. Helt overordnet tror vi på, at hvis forældrene føler sig trygge ved os som mennesker og børnehave, så har det en positivt afsmittende effekt på barnet og dermed dets mulighed for at kunne udfolde sig trods sine særlige behov. Værdier/Kultur: Vi vil meget gerne fremstå som en familie og som et samlet hjem for både børn og voksne. Det er vigtigt for os, at huset fremstår mere familieagtigt end institutionsagtigt. Vi vil gerne være en familie, hvor der tages hensyn til alle. En familie, hvor alle bidrager og hvor alle er betydningsfulde. Et hus/et hjem hvor ingen er over eller under i forhold til andre. Således er de voksnes funktioner mere flydende, end deres ansættelsesforhold antyder. Et hus/et hjem hvor alle bliver anerkendt for det, de er og gør. Et hus/et hjem, der bygger på traditioner og historie, der til stadighed får tilføjet nye kapitler. I 2013 valgte vi at få et sponsorbarn gennem Børnefonden. En pige på 5 år, der hedder Rose, og som bor i Benin i Afrika. Vi valgte at gøre dette, da det er med til at understøtte vores værdier og gøre nogle af disse til handling frem for ord. Når dette er sagt, er det vigtigt at pointere, at vi ikke ønsker at gøre børnene bevidste om, hvor godt de har det i forhold til andre, men blot ønsker at gøre dem bevidste om, at der er mange måder at leve på. Dette synspunkt bliver uddybet i artiklen Børn skal lære solidaritet ikke at have dårlig samvittighed: Det er ikke meningen, at børn skal have dårlig samvittighed, men at de skal få viden. Vi arbejder meget med at skabe solidaritet mellem børnene. At påpege, at Børn i Danmark ikke ved, hvor godt de har det eller sige tænk på de sultne bøn i Afrika, når de ikke vil spise deres mad op, er destruktivt. 3 Desuden har vi valgt også at støtte børn i vores lokalområde. Dette gør vi gennem den filantropiske forening, Barnets Glæde. Denne forening hjælper trængende familier med ex. tøj og gaver til jul. 2 Københavns Kommune Inklusion guide 3 Arskog, 2014, s

7 Børnehaven anser det for vigtigt, at børnene bliver mødt af de samme voksne dag efter dag, og at børnene kan regne med, at de voksne er der for dem. Vi tror på, at vi på denne måde skaber de bedste betingelser for, at børnene kan udvikle en grundlæggende tillid til de voksne; en grundlæggende tillid, de kan tage med i deres videre forløb og frem for alt i skolen. Det er for os væsentligt, idet det er vores opfattelse, at god læring bl.a. bygger på gode - og tillidsfulde relationer. Kan vi medvirke til, at børnene gennem deres tid hos os får den oplevelse af tillid til voksne, så har vi givet børnene en væsentlig værdi med i deres livs bagage. For at gøre børnene læringsparate bliver de dagligt udfordret på forskellig vis. Med den grundlæggende tillid børnene har til de voksne, bliver udfordringer som oftest taget op. Børnene får ad den vej hele tiden oplevelsen af at kunne noget nyt. Børnene tror på, de kan klare udfordringen, fordi de har tillid til de voksne. Vi ser også denne lyst til at tage nye udfordringer op, som noget fundamentalt i forhold til børnenes videre (ud)dannelsesliv. For os er værdierne vigtigere end reglerne og vi tillægger brugen af den sunde fornuft stor værdi. I forbindelse med ovenstående er det vigtigt for os at pointere, at mængden af aktiviteter ikke må fylde mest. Relationer og træningen af de sociale kompetencer skal være det primære mål aktiviteterne skal være midlet til at nå disse mål. Pædagogiske principper: Vi tilstræber, at: inddrage børnene i hverdagens beslutninger og samtidig at give børnene en forståelse for, at de voksne har det overordnede ansvar og vil tager det på sig udvikle sproget og fremme dialogen, herunder at løse konflikter via dialog lære børnene at tage hensyn til hinanden og acceptere hinandens forskelligheder understøtte den sociale udvikling hos den enkelte og fremme forståelsen for fællesskabet give mulighed for "fri" leg udvikle den kreative side hos børnene via sang, rytmik, fællesprojekt, klippe, klistre, male, farve m.m. have en genkendelig dagsrytme med muligheder for spontane ændringer at børnene får deres ernæringsmæssige behov dækket i løbet af dagen dele børnene i mindre grupper det meste af året, for at børnene har et fast tilhørsforhold og i højere grad kan komme til udtryk have ture "ud af huset" lære børnene respekt og tolerance overfor omgivelserne/natur og miljø komme udenfor hver dag skabe plads til bevægelse og vildere leg i det hele taget at udfordre kroppen hver dag 7

8 opmuntre børnene til at blive selvhjulpne (ved at lade børnene selv prøve, før de evt. får hjælp) være troværdige voksne i ord og handling tage børnene alvorligt - lytte til og indleve sig i det enkelte barns behov Læringsmiljøperspektivet og forståelse af begrebet læring: I vores beskrivelse af børne- og læringsmiljøet ser vi det som grundlæggende, at børnemiljøet er trygt og tydeligt struktureret for at få det optimale ud af læringsmiljøet. Først og fremmest ser vi læring som en proces. I modsætning hertil står undervisning, der har et præcist pensum. I børnehaven er børnene i en konstant læringsproces, der danner grundlag for på et senere tidspunkt at kunne modtage undervisning i skolen. Undersøgelserne viser, at børns vigtigste kilde til læring ikke er instruktioner i bogstavlære og talterperi, men derimod den eksperimenterende leg i eget tempo. 4 Derfor er det vigtigt for os, at arbejde med den frie og eksperimenterende leg, så vi kan motivere og udvikle børnenes læringslyst. Og vi tror meget på relationernes betydning for læring. Med udgangspunkt i ovenstående citat, er det derfor vores primære mål, at give børnene muligheder for at lære i en social kontekst, hvor der både skal være plads til det store fællesskab og det enkelte individ. Vi lærer alle uafbrudt, hele livet, om vi vil det eller ej 5. Det betyder jo også at børnene lærer, når de leger; at leg og læring er to sider af samme sag. Kvaliteten af det lærte bliver det afgørende for, om barnets lyst til at lære bliver videreudviklet. Børn lærer mest, når de er aktive, nysgerrige, drevet af lysten til at lære 6 og..når de mødes af meningsfulde udfordringer, som der er perspektiv i sammen med mennesker, som de har det godt med 7 For at opnå denne kvalitet i læring, mener vi som skrevet, at et godt børnemiljø er fundamentalt. I vores børnehave er børnemiljøet bygget op omkring strukturering af hverdagen, både i forhold til de voksnes opgaver og børnenes færden og antallet af ansatte. Det mener vi er med til at skabe de rette betingelser for de enkelte aktiviteter og muligheden for at skabe forudsigelighed i børnenes hverdag. På denne baggrund forsøger vi i børnehaven at skabe et læringsmiljø, der bygger på at stille nogle rammer og muligheder op for børnene. Vi er bevidste om, at der skal være balance mellem struktur og frihed, så man ikke kommer til at blokere for læring. Derfor er det vigtigt, at børnene har en oplevelse af, at vi som voksne bestemmer. Vi sætter rammerne op og sørger for at tydeliggøre krav og hjælpe med fastholdelse. Det gør vi for at tage ansvar: På den ene side kan en for stram struktur være med til at gøre det kedeligt at lære. På den anden side føler børn sig mest 4 Larsen, Børn og unge, 2014, s.9 5 Knoop, 2001; 1 6 Bye Jensen, 2004; 1 7 Bye Jensen, 2004; 1 8

9 frie, hvis de også føler sig trygge, og det er i høj grad rammerne, der giver tryghed 8. For børnene betyder det, at de kan bruge deres energi på at udforske verden og få nye oplevelser og dermed læring med hjem hver dag. Vi er samtidig opmærksomme på, at børnene lærer mest, når det foregår under nydelsesfulde omstændigheder. Omstændigheder som er karakteriseret ved ro, genkendelighed og mulighed og evner til at knytte venskaber. Dette betyder, at børnene er så optaget, at de helt glemmer tid og sted. På den måde mener vi at skabe et miljø, hvor børnene også får lyst til at gøre det, der er nødvendigt hjælpe børnene til at finde glæde i de nødvendige gøremål, hvad enten det er for eget eller fællesskabets bedste. En afgørende faktor for børnemiljøet i børnehaven er, at børnene bliver mødt af de samme voksne dag efter dag. Ved at møde de samme voksne hver dag skabes der tillid mellem den voksne og barnet. Denne tillid tror vi på det enkelte barn kan tage med sig videre i livet. Gode, tillidsfulde relationer er fundamental for læring og derfor er det en vigtig del af vores arbejde og pædagogiske virke. Vi er desuden meget opmærksomme på, at vi lærer gennem hele kroppen. Vores børne- og læringsmiljø er derfor også præget af mange forskellige muligheder for kropslig udfordring - og udfoldelse. Dette gør vi blandt andet ved at udfordre børnene ved hele tiden at holde fokus på den enkeltes nærmeste udviklingszone. Børnene udfordres ex. ved at opfordres til at klatre på klatrevæg, klatre i træer eller lignende. Det er vigtigt for os, at det enkelte barn har individuelle mål og at klatring på væggen ikke nødvendigvis er succeskriteriet. Det kan lige så godt være at røre ved væggen, hvis det er barnets nærmeste udviklingszone. Vi holder fokus på det kropslige fordi, vi mener at det er en forudsætning for al læring at motorikken er veludviklet. Vi har igennem mange år arbejdet med og forsøgt at udvikle børne- og læringsmiljøet. Det betyder, at vi har skabt en god, forankret kultur, som vi mener giver et godt afsæt for et godt børne- og senere, voksenliv. Nøgleordene i vores børne- og læringsmiljø bliver derfor: - Tillid - Genkendelighed - Nysgerrighed - kreativitet - kropslig bevægelse og slåskultur - mange forskelligartede udfordringer - skønhed/æstetik - struktur og frihed - venner og fællesskab 8 Bye Jensen, 2004; 2 9

10 Læreplanens temaer: Ifølge Dagtilbudsloven 8, stk. 2 skal børnehavens læreplan indeholde flg. 6 temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Krop og bevægelse Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelse af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov (se tidligere). Børnehaven har flg. foreløbig forståelse af/mål for de 6 temaer: Alsidig personlig udvikling: Udvikling i retning mod at blive et selvstændigt, alsidigt, stærkt og initiativrigt menneske, der kan sige til og fra, og som kan tackle alle de følelser, der opstår i fællesskabet det være sig engagement, venskaber, ligegyldighed, anerkendelse, kærlighed, konkurrence m.m. Eks. på hvordan, der arbejdes med temaet i hverdagen: I alle grupper gælder det, at den, der taler skal have lov til at tale færdig/ blive lyttet til. På den måde får barnet oplevelsen af, at det er betydningsfuldt/ er noget. Sociale kompetencer: Er nøglen til fællesskaber fællesskabet er så væsentligt, fordi det er her børnene oplever styrke og betydning og det er her de bliver anerkendt og giver anerkendelse. Fællesskabet er grundlaget for vores kultur vi lærer af hinanden vi udvikler os sammen vi har noget sammen m.m. Eks. på hvordan, der arbejdes med temaet i hverdagen: Ved at lade børnene være ikkealdersopdelt under fri leg, lærer de små af de store og på den måde bliver børnehavens kultur hele tiden videreført. Sproglig udvikling: Sprog er forudsætning for enhver kommunikation med andre mennesker. Vi betragter sprog som alle mulige former for kommunikation det være sig verbalt eller nonverbalt. Vi er bevidste om, at 10

11 den sproglige udvikling har stor betydning for senere læse- og skrivefærdigheder. Og vi er opmærksom på det enkelte barns sproglige udvikling og ser Sprogpakken som et særdeles brugbart redskab i arbejdet med den sproglige udvikling. Eks. på hvordan, der arbejdes med temaet i hverdagen: Når vi arbejder med en af børnehavens traditioner lanternefesten kommer vi omkring det sproglige udtryk i bred forstand. Børnene øver/lærer sange med lidt gammeldags tekst, der kræver en forklaring. De lærer at lytte efter hinanden, så de følges ad i sangen/får afstemt tonelejet. Videre får de mulighed for at udleve/fremvise deres sproglighed for et familiepublikum. Natur og naturfænomener: Udgangspunktet for forståelsen af verden er også forståelsen af den natur, vi lever i og har ansvar for. Naturen er en fantastisk legeplads for krop og sjæl. Det motoriske og sanseapparatet udvikles ved at være i naturen på alle tider af året i al slags vejr. Eks. på hvordan, der arbejdes med temaet i hverdagen: På alle vores ture gør vi et stort nummer ud af, at rydde op efter os ikke at efterlade affald. Derudover arbejder vi med at få børnene til at spare på naturens ressourcer f.eks. ved at lære dem, at de skal huske at lukke vandet efter sig, når de er færdige med at drikke eller vaske hænder i stedet for at lade det løbe. Kulturelle udtryksformer og værdier: Kultur er udtryk for menneskets forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at vi definerer vores kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Vi har alle brug for inspiration til at stimulere vores fantasi. Nogle gange vil udtryksformerne være pladskrævende og være mere støjende, andre gange mindre pladskrævende og mere fordybende. Eks. på hvordan, der arbejdes med temaet i hverdagen: Tit og ofte særligt, når vi har en optræden i sigte samler vi inden frokost alle børnene til sang. Det kan være sange, der indbyder til bevægelse eks. vaske-hænder-sangen eller sange, der indbyder til stor opmærksomhed eks. kanonsangen, Mester Jacob Krop og bevægelse: Alle former for bevægelse er med til at udfordre, styrke og udvikle det fysiologiske - det at kunne bruge sin krop - hos det enkelte barn. At kunne bevæge sig rundt i sin omverden er en væsentlig forudsætning for læring. Men der er også en sanselig dimension af temaet bevægelse baner også vej for at nyde, at udforske og afprøve. Eks. på hvordan, der arbejdes med temaet i hverdagen: Når vi tager på tur, bruger vi kroppen som transportmiddel for at bringe os til f.eks. en legeplads, hvor nye udfordringer venter. Vi mener endvidere, at man ikke kan tale om krop og bevægelse uden at komme ind på kost, ikke mindst hvad der er sundt/ usundt for kroppen. Se i øvrigt børnehavens kostpolitik på vores hjemmeside. 11

12 Beskrivelse af børnene og deres forældre: Det er vores indtryk, at vores forældre virkelig har ønsket at få os som institution. Vi har gennem de senere år registreret, at langt flere kommer på besøg, inden de får deres barn skrevet op til en plads, og at forældrene på forhånd ved mere om institutionen bl.a. via nettet og mund til mundmetoden. Forældrene stiller flere uddybende spørgsmål under besøgene. Ligeledes oplever vi, at de, der har fået tilbudt plads også er meget interesserede i at undersøge forholdene i børnehaven, inden de siger ja til pladsen. Dette har medført flere fravalg af tilbudt plads end tidligere. Vi betragter dette som noget positivt, idet dem, der så vælger os, virkelig ønsker pladsen. Videre tager vi det som udtryk for, at vi har været tydelig i vores udmelding omkring institutionen og dens holdninger/værdier. Vi oplever en forældregruppe, der er meget interesserede i deres børns trivsel meget gerne vil dialogen omkring barnets udvikling. Dette betragter vi som noget positivt, men også som noget, der kræver mere af os, ikke mindst m.h.t. at finde tid til denne vigtige dialog. Forældrene vil deres børn det bedste men kan have svært ved at forstå, at netop deres barn ikke altid kan komme til, hvilket ovennævnte dialog kan være med til at afhjælpe. Endelig har vi noteret os en stadig stigende tilfredshed fra børnenes-/forældrenes side med os som institution, hvilket bekræfter os i den retning, vi har valgt at arbejde med børnene. Af tendenser i karakteristik af børnene i vores institution har vi set, at: de ofte er meget velstimulerede hjemmefra de har mange kompetencer kan/vil meget selv de er stædige/vedholdende de sprogligt generelt er velfunderede de har få sygedage/fraværsdage Men også at de: er utålmodige er insisterende er mere selvviske end tidligere er mere opmærksomhedskrævende har svært ved at give plads til hinanden kan mangle empati kan mangle forståelse for naturen/respekt for omgivelserne. Da vi oplever at have mange ressourcestærke børn, har vi også en begrundet forventning om, at de kan og skal lære at give mere plads til hinanden. Men også at de kan leve op til de forventninger og krav der bliver stillet til dem fra de voksne i deres liv. Dette være sig både forældre og voksne i børnehaven. Som tidligere nævnt fylder struktureringen af hverdagen meget i vores børnehave, og det er vigtigt 12

13 for os at børnene kender både deres muligheder og grænser. Derfor er det vigtigt, at vi i et samarbejde med forældrene lærer børnene om disse. Problemet er, at vi glemmer, at små børn ikke kan forstå konsekvenserne af deres handlinger. Vi glemmer at spørge os selv: Hvad kan mit barn selv? Og hvad kan han eller hun ikke? Og så tage udgangspunkt i det. Det lyder måske enkelt, men er det langt fra, fordi det handler om at turde tage ansvaret og dermed de konflikter, der følger med. 9 Citatet er taget fra en artikel, hvori Margrethe Brun Hansen pointerer vigtigheden af at give børn ansvar, hvor de kan håndtere det. Dette er noget vi som børnehave arbejder med i hverdagen. Vi ønsker, at børnene ved, at det er de voksne det tager ansvar, sætter rammerne og holder fast. Vores pædagogiske tilgang er sammen med vores værdier i høj grad styret af dette. Hverdagen og beskrivelse af læringsprocessen i børnehaven: Generelt vægtes alle 6 temaer lige fra det øjeblik barnet træder ind i børnehaven, til det forlader den igen. Temaerne er med, når vi lukker op om morgenen og tager imod de første børn vi tilstræber at vågne op i et roligt tempo lade hvert enkelt barn få plads/ tid til at komme i gang med dagen. Temaerne er med, mens børnene leger ( fri leg frem til frokost), er med når grupperne er færdige, og der igen står fri leg på programmet, er med mens vi spiser eftermiddagsmad, og hvor vi har mulighed for at blande børnene på tværs af grupperne og kan sidde og tale med/lytte til hinanden/ falde til ro igen, inden børnene skal hjem. Endelig er temaerne med helt frem til det sidste barn har forladt børnehaven, og vi kan lukke. Vi tilstræber at afslutte dagen i samme rolige tempo, som da vi startede dagen. Men særligt, når vi har børnene delt i grupper, arbejder vi med de 6 temaer fra læreplanen. Generelt er det målet at gøre børnene klar til skiftet til skole/ fritidshjem. Derfor er arbejdet i de små grupper fundamentet for at mellemstuegruppen (før-skole-gruppe) kan gøre børnene skoleklar. Grupperne: Børnene er fordelt i faste grupper. Gruppeopdelingen ophører, når ferieafviklingen (typisk fra medio juni til ultimo august) starter. Når ferien er afviklet, genetableres grupperne. Nye børn placeres i de eksisterende grupper vi kan til enhver tid vælge at ændre sammensætningen af grupperne dette for at sikre, at de enkelte børn fungerer bedst muligt sammen. Der skelnes mellem 2 slags grupper: De 3-4 årige fordeles i 3 små grupper kaldet de små grupper Mellemstuegruppen består af børn, der er fyldt 5 år inden årets udgang og som formodes at skulle starte i skole den følgende sommer. Fra først på året sluses de ældste børn (personaleskøn) gradvis fra de små grupper over i mellemstuegruppen. Dette dels for at gøre plads til de nye børn i de små grupper dels for at lade de nye mellemstuebørn lære af de gamle mellemstuebørn, således at en vis kontinuitet bevares i gruppen/ kulturen fortsætter. 9 Nielsen, 2010, 13

14 De små grupper Børnene fordeles i 3 små grupper, hvortil der er knyttet en fast primærvoksen (Cathe, Louise og Katja). Vi mener, at det giver barnet tryghed at have en fast tilknytning til en gruppe. Vi koordinerer hverdagen således, at børnene så vidt muligt forbliver i deres egen gruppe, også i forbindelse med ferie, sygdom o.l. Herved forsøger vi bl.a. at skabe den struktur og forudsigelighed, som vi mener, er så vigtig for børnenes udvikling. Vi ser det som et meget væsentligt punkt at lære børnene at være sammen i en gruppe. Bl.a. arbejdes på at lære børnene at lytte til hinandens fortællinger, at lære at vente på hinanden og på sin tur (til f.eks. at få voksenhjælp). Har der været et problem om formiddagen (eks. nogen driller), kan dette tages op i grupperne på et "børnemøde", hvor vi kan snakke om, hvorfor det eks. er dumt at drille hinanden. Det er kompetencer som alle skal lede frem til en lettere overgang fra de små grupper til mellemstuegruppen. Det primære mål er at lære børnene at skabe og vedligeholde de sociale relationer gennem leg og læring. Det er altså ikke den specifikke kompetence, som er det primære mål men barnets sociale udvikling. Dette gøres f.eks. ved, at vi i grupperne arbejder med det kreative udtryk. Grupperne og det enkelte barn arbejder ikke nødvendigvis med de samme ting der tages udgangspunkt i børnenes lyst/behov, så alle udfordres i forhold til deres aktuelle kunnen. Dette skal være med til at skabe fordybelse og aktiv interesse fra alle børn. Mellemstuegruppen Holder til i "mellemstuen" og er fordelt ved gruppeborde. Alt afhængig af hvor mange børn, der den efterfølgende sommer skal starte i skole, består gruppen normalt af 9-15 børn. Helen og Jeanette er fast tilknyttet denne gruppe. Børnene bliver sluset ind i gruppen fra starten af foråret og hen til sommerferien, efterhånden som de er klar, og der er pladser ledige. Formålet med at have de ældste samlet er bl.a. at opøve evnen til at modtage en kollektiv besked(er), videregive små beskeder, evnen til at arbejde selvstændigt samt give sig god tid til at fordybe sig i lidt større emner og længere forløb (f.eks. kroppen og kendskab til bogstaver og tal) samt at lytte til længere historier opdelt i kapitler og uden billedillustration. Der arbejdes på at skærpe børnenes evne til at lytte til hinanden og forholde sig undrende til, hvad de andre børn fortæller. Altså arbejder vi med at videreudvikle de kompetencer og evner børnene har med fra de små grupper. Gruppen tager på selvstændige ture uafhængig af resten af børnehaven (eks. teater beregnet for større børn). Gruppen går i svømmehal. Ligeledes tager gruppen på klatrevæg mv. Denne gruppe er generelt længere tid beskæftiget i gruppen end de øvrige børn (større krav til koncentration). Der stilles her større krav til at være selvhjulpen (toiletbesøg, lyne jakker, binde sko dog først sent i forløbet). Vi søger at skærpe børnenes interesse og motivation for læring af det basale stof, som de vil møde, når de kommer i skole. Bl.a. kendskab til bogstaver og disses lyde (kunne læse og skrive sit eget navn have set og måske kunne kende flere eller måske alle bogstaverne) og tal (kunne 14

15 tallene fra 0-10 og kunne tælle til mindst 10) forsøger vi at lege med, så det langsomt men sikkert bliver til en del af børnenes bevidsthed. instruktionspædagogikken, hvor man som 2-3årig bliver instrueret i at bruge tal og bogstaver, resulterer kun i overfladelæring, der preller af med årene 10. Det skal være børnenes lyst og nysgerrighed, der er drivkraften. Børnene stilles generelt overfor mange udfordringer, som alle skal være medvirkende til at opbygge selvværd og give lyst til at kaste sig ud i nye udfordringer. Vi har opnået noget væsentligt, når børnene senere i deres udvikling mødes af udfordringer, de kan genkende fra deres tid i børnehaven, og de kaster sig over dem med troen på, at det kan de klare. Konkrete eksempler på hvordan de 6 temaer udmøntes i grupperne: TEMA DE SMÅ GRUPPER MELLEMSTUEGRUPPEN SPROG KROP OG BEVÆGELSE SOCIALE KOMPETENCER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING NATUR OG NATURFÆNO- MENER KULTURELLE UDTRYKSFOR- - Der arbejdes med at lade en tale af gangen lytte på den, der taler - Rim og remser - Hjemlån fra bogbus - Leg udenfor hver dag - Rytmik - Sundt/ usundt - Kropsbevidsthed - Her ligges basen for udvikling af venskaber og sociale relationer Differentieret krav til de enkelte børn/ tage udgangspunkt i hvad det enkelte barn kan f.eks. klippe med forskellige sværhedsgrader. Eks. arbejde med temaet: Hvor kommer tingene fra eks. mælken. - Sange /sanglege - Kreative udtryksformer, - Højtlæsning af historier med få illustrationer - Snak om / forklaring af svære / nye ord og vendinger. - Stifte bekendtskab med bogstaver og tal - Hjemlån fra børnehavens eget bibliotek - Svømmehal/ klatrevæg - Leg udenfor hver dag - Rulleskøjter - Rytmik - Tage imod kollektiv besked, eks. om opgaveark med årstiderne som tema - Videregive besked - Arbejde i grupper med forskellige opgaver - Arbejde under hensyntagen til de øvrige - f.eks. lege, mens andre gør deres opgave færdig - Barnets egen bog med oplysninger om fødselsdag, adresse(r), og vækst gennem året - Fotos af hjem og familie m.m. - Tema omkring årstiderne med udgangspunkt i, hvornår de enkelte børn har fødselsdag - Lære at kende forskel på de enkelte årstider - Sange /sanglege - Prøve nyt eks. at sy 10 Larsen, Børn og unge nr. 2,

16 TEMA MER OG VÆRDIER DE SMÅ GRUPPER Eks. at male MELLEMSTUEGRUPPEN 16

17 Udviklingsdel/Pædagogiske aktiviteter for perioden: Det pædagogiske arbejde i forrige periode: I 2012/2013 havde børnehaven en stor udskiftning af børn, da henholdsvis 11 og 12 børn skulle videre i skole. På trods af den store udskiftning er både afsked med gamle børn og velkommen til nye børn forløbet på en god og tryg måde. De nye børn er hurtigt faldet til og er blevet en del af kulturen. Vores fokuspunkt i 2012/2013 var sprog og sprogudvikling. Vi har arbejdet ud fra følgende antagelse. Et veludviklet sprog er med til at danne det hele menneske, et veludviklet sprog er med til at øge chancerne for et godt skole- og uddannelsesforløb og et veludviklet sprog giver børnene bedre sociale relationer, i kraft af, at de kan kommunikere på en konstruktiv måde. Det har vi søgt at opnå bl.a. ved at gøre brug af Københavns kommunes Læsepolitik, samt implementeringen af socialministeriets ny sprogpakke 2011 og Vejledning > Dagtilbud og skole sprogvurderingen af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen 2010 Vores målsætning er delt op omkring fire kompetencer, der alle har tilknytning til sproget: Produktivt talesprog: peger frem mod senere læseforståelse bl.a. ordforråd, barnets forståelse af en række ord og begreber og komplekse sætninger Receptivt talesprog: Peger frem mod senere læseforståelse Sprogforståelse Lydlige kompetencer: Peger frem mod senere afkodningsfærdigheder Bl.a. genkendelse og benævnelse af bogstavnavne, bogstavkendskab Kommunikative kompetencer: peger frem mod kommunikative situationer. I 2008 udarbejdede Københavns Kommune en læsepolitik gældende for hele 0-18 års området. Denne læsepolitik falder fint i tråd med vores arbejde med den sproglige udvikling. Formålet med politikken er overordnet: at støtte børn og unge i at tilegne sig sprog og begreber og symboler, så sproget kan bruges til tænkning, planlægning og i kommunikation med andre børn, unge og voksne at styrke såvel fagligt svage som fagligt stærke børn og unges læsefærdigheder at give børn lyst til at læse og skrive og derigennem udforske verden 11 På dagtilbudsområdet (0-6 år) er for målet: at give børn lyst og glæde ved sproglige aktiviteter samt kendskab til sproglige traditioner 11 Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltning, 2008; 5 17

18 at børn tilegner sig viden om verden og opnår optimal sprogudvikling at styrke børns fantasi og kreativitet at bevare og udvikle børns nysgerrighed at fremme børns sociale og kommunikative færdigheder 12 Læsepolitikken indeholder to hovedelementer: Det talte sprog og Skriftsproget. Begge elementer har vi taget højde for i børnehaven. Arbejdet med Det talte sprog kommer i dagligdagen bl.a. til udtryk ved at: - der i grupperne arbejdes med at lade et barn tale ad gangen lytte til det enkelte barn - der er højtlæsning - der er fri adgang til bøger samt mulighed for at låne med hjem ex. fra Bogbussen - der arbejdes med rim/remser i de små grupper - der leges med sproget/leges med fjolleord - der synges i perioder synger børnene i et stort kor ex. ved Lanternefesten - vi har mange bånd/cd er med historier, som børnene kan høre, ex når der spises frokost - vi deltager gerne i arrangementer som biblioteket på Rodosvej laver ex. oplæsning og film. Arbejdet med Skriftsproget kommer i dagligdagen til udtryk ved at: - der er navne på børnenes ting ex garderobe, kurv og skuffe - der er fri adgang til papir, tusser, farveblyanter og andre skriveredskaber - der er mulighed for farvelægning af kopier eller fritegning - børnene på et tidspunkt lærer at skrive eget navn - vi har klodser med bogstaver - vi har puslespil med tal og bogstaver - vi har andre spil, hvor tal og bogstaver indgår - vi har bogstaver og tal hængende i mellemstuen - vi har plakater med bogstaver - vi har et gulvtastatur i mellemstuen - børnene i mellemstuen prøver at skrive tal og bogstaver Aktiviteterne, der har været knyttet til fokuspunktet, har blandt andet været træning af kommunikative kompetencer, (højt)læsning på mange niveauer, rim og remser, børnekoncert i Solvang kirke, sang til lanternefesten og Skæg med bogstaver på Københavns rådhus. I børnehaven går vi meget op i at øve de kommunikative kompetencer. Det har i år været særligt 12 Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltning, 2008; 7 18

19 vigtigt, da det både er en del af børnehavens målsætning at skabe gode sociale relationer, samt en vigtig del af fokuspunktet. Derfor har vi arbejdet med at tale en ad gangen og lære at lytte til den der taler. Det har gjort, at vi kan se, at børnene har lært de sociale spilleregler bedre at kende. Aktiviteterne har været bygget op omkring et mål om at skabe og vedligeholde de sociale relationer mellem børnene. Vi har ønsket at skabe en øget sproglig bevidsthed, samt større ordforråd hos det enkelte barn, idet vi ved, at jo større sproglig bevidsthed børnene har desto bedre er deres muligheder for at skabe og vedligeholde relationerne. Eksempler på hvordan vi har arbejdet med fokuspunket: Højtlæsning af bøger har været præget af differentiering i grupperne, samt de enkelte grupper imellem. Differentieringen er sket på baggrund af gruppens/ børnenes forståelse og evne til at koncentrere sig. Det har været vigtigt, at sværhedsgraden løbende har ændret sig, så børnene hele tiden er blevet udfordret i forhold til deres evner. Vi har brugt meget tid på at snakke om det læste og sørge for at gentage historier og fortællinger flere gange, så vi har været sikre på, at børnenes forståelse har været så god som mulig. Derudover at børnenes ordforråd og forståelse af nye ord og begreber er blevet øget. På den måde har vi også fået implementeret dialogisk læsning, som er en del af sprogpakken.( Den dialogiske læsning består, som ordet angiver, af to aktiviteter: dialog og læsning. Metoden bygger i sin oprindelige form på tre overordnede strategier, som kan bruges under hele læseforløbet 13. Brug teknikker der opmuntrer barnet under oplæsningen (stil spørgsmål til barnet) Giv maksimal informativ feedback under læsningen (fortolk og udvid det barnet siger) Giv støtte der passer til barnets nærmeste udviklingszone. Vi har altid bøger frit tilgængelige for børnene, som de har mulighed for at læse i mens de er i børnehaven eller låne med hjem. I de små grupper kommer bøgerne fra vores bogbus. I mellemstuegruppen laver vi vores eget bibliotek, som indeholder lidt sværere bøger end hos de små grupper. I mellemstuegruppen er bøgerne delt op i forskellige kategorier, så børnene kan gå rundt og vælge alt efter, hvad de interesserer sig for. Vores oplevelse er, at børnene bliver nysgerrige og videbegærlige, når de får læst bøgerne op og det starter som oftest en snak om de ord og begreber, som findes i bøgerne. Derved kan vi både træne ordkendskab og de kommunikative kompetencer Ydermere har vi gjort brug af biblioteket på Rodosvej, når der er blevet tilbudt højtlæsning eller andre arrangementer. Særligt disse tiltag hjælper os til at implementere Københavns kommunes læsepolitik I forhold til arbejdet med rim og remser har vi i de små grupper arbejdet med mange gentagelser og illustrative billeder. Dette har gjort, at børnene har lært mange rim og remser at kende og selv

20 har fået lyst og evne til at lave egne rim. I mellemstuegruppen har vi bl.a. arbejdet med indlæring af remser ved hjælp af billeder. Børnene har fået gentaget remserne adskillige gange, mens de har kigget på billeder der passer til hvert vers. Til sidst har børnene selv været i stand til at huske remsen ved at kigge på billederne. I efteråret 2013 var vi inviteret til at lave en børnekoncert til Solvang kirke. Vi valgte at deltage i dette, da det både var med til at øge selvtilliden, men også fremhæve det fællesskab, som opstår, når man synger sammen i et kor. Derudover fik vi mulighed for at arbejde med gamle ord og vendinger, og dermed øge ordforståelsen hos børnene. Mellemstuen har som hvert år stiftet bekendtskab med både tal og bogstaver. Dette gøres ved hjælp af små opgaver, hvor de bl.a. lærer at skrive deres navn eller tal. Særligt for denne periode var vores tur til Københavns rådhus, hvor vi oplevede Skæg med bogstaver. Her kom Hr. Skæg ind og legede forskellige lege med bogstaver. Dette trænede børnenes lydlige kompetencer og de blev motiverede til at ville lære mere. Omkrig vores fokuspunkt har der været arbejdet ekstra med nogle børn. For at inkludere er arbejdet foregået både på enkeltmandsniveau, men også i små grupper. Traditionen tro afholdte vi massageugen, hvor vi oplevede, at børnene lærte at slappe af og finde ro i nuet. Målet omkring at skabe og vedligeholde de sociale relationer oplevede vi udvikledes og vi så nye venskaber opstå. Ydermere oplevede vi, at de børn, som havde svært ved at slappe af ved berøring blev bedre til dette. Vi har igen i år haft en aftale med fritidshjemmet O.H. Bærentzen om at låne salen hver torsdag i vinterhalvåret De små grupper og mellemstuen skiftedes til at benytte salen hver 14. dag. Salen er blevet brugt til rytmik. Rytmik indeholdte som aktiviteter, som skulle være med til at øge børnenes kropsbevidsthed og motorik og dermed også de sociale kompetencer. Vi oplevede, at børnene har været glade for muligheden for at lave andre aktiviteter end dem vi laver indendørs i børnehaven. Vi har gennem de sidste år oplevet, at børnene i stigende grad har været gode til at opbygge og bevare de sociale relationer efter børnehaven. Børnene besøger hinanden på kryds og tværs og forældrene er gode til at involvere alle der har lyst. Dette er i 2012/2013 blevet til glæde for endnu flere børn. På vores store forældremøde i efteråret opfordrede vi forældregruppen til også at invitere andre børn end de bedste venner med hjem for at sikre, at alle børn føler sig eftertragtet til at blive inviteret med hjem. Vi oplever, at børnene har fået en stadig større lyst til at se hinanden udenfor børnehaven. Dette initiativ fra børnenes side vil vi meget gerne være med til at støtte op om og forædle. Vi ser det som en stor mulighed for inklusion af alle børnene. Et sted vi også oplevede udvikling af de sociale relationer var i vores legetøjsuger i henholdsvis januar og starten af efteråret. Her fik børnene lov at medbringe et stykke legetøj om dagen. Målet 20

21 med dette var i januar at lade børnene vise deres julegaver frem og i efteråret at markere en overgang fra udetid til indetid. Vi oplevede, at børnene var glade for at vise deres legetøj frem og de øver sig kontinuerligt i at dele. Børnene må kun have legetøj med i disse uger. Det er med til at understrege, at det er noget særligt og derfor noget de glæder sig til. I forhold til aktiviteter med børnene har vi benyttet os meget af gratis glæder. Blandt andet filmfremvisning på biblioteket og legepladserne i nærmiljøet. Mellemstuebørnene deltog traditionen tro i arrangementet Idrætssjov på Axel torv. Her var masser af aktiviteter omkring bevægelse og leg. Olympiaden er blevet en fast tradition i børnehaven. Dagen bliver hvert år afholdt i starten af juni. Begge de foregående år har været gode dage, hvor børnene i ugen op til har haft mulighed for at få trænet de discipliner/ aktiviteter, de skal gennemføre på selve dagen. På dagen oplevede vi et læringsmiljø, som opfordrede, inspirerede og motiverede børnene til at bevæge sig. Desuden så vi glade og aktive børn, som støttede og heppede på hinanden på trods af den hårde konkurrence. På den måde blev alle børnene set, hørt og anerkendt af de andre. Vi oplevede desuden, at der blev arbejdet med alle seks elementer fra lærerplanen. Herved oplevede vi, at vores mål og succeskriterier for olympiaden blev opfyldt. I sommerhalvåret bestræbte vi os på at alle børn kom på tur én gang om ugen. Vi delte evt. turene op i to dage, og vi vurderede turens mål og indhold alt efter børnenes alder, behov og kompetencer. I denne periode har vi også været på to store ture: Den ene - en bondegårdstur -, hvor vi inviterede det forriges års mellemstuegruppe med. En tur hvor alle hyggede sig og havde gode oplevelser. Den anden store tur gik til Den blå planet. Begge ture var med til at skabe gode relationer mellem børnene, hvor de store kunne hjælpe de små og begge grupper lære af hinanden. Derudover har turene haft forskelligt indhold som for eksempel legepladser i nærområdet, skovture og teater. Vi kan se, at de nye børn hurtigt lærte af de andre børn, derfor begyndte vi hurtigst muligt at tage på fælles ture, så de små fik mulighed for at lære af de store. Tidligere år har vi oplevet, hvordan de bl.a. lærte, hvordan vi er på tur sammen, og hvordan vi sikkert og hurtigt kan komme ud og ind af metro, bus og tog. Traditionen tro har vi i 2012/2013 afholdt fællesarrangementer, hvor vi en gang om måneden holder forældrekaffe, hvor børnehaven byder på en kop kaffe eller the i forbindelse med afhentning af barnet. I den forbindelse har forældrene bagt på skift. I den forbindelse vil vi gerne sige tak for den store forældreopbakning. Det har i denne periode bl.a. betydet, at vi har kunnet tage på førnævnte bondegårdstur. Den blev sponsoreret af Luffe, som er forældrebestyrelsens egen kasse af frivillige forældrebidrag. Også en stor tak for lån af forskellige børns årskort til Den blå planet. Sidst vil vi gerne takke for forældrebestyrelsens store engagement i forbindelse med sommerfest. Både i 2012 og 2013 blev sommerfesten og den traditionsrige lanternefest afholdt med masser af 21

22 opbakning og engagement fra forældre og forældrebestyrelse. Og vi ser, at tidligere børn (søskende til nuværende børn) meget gerne deltager og bidrager på forskellig vis. Noget vi tolker som, at disse børn har en god relation til deres tidligere børnehave at de har en positiv oplevelse af deres tid i børnehaven. Mellemstuen gik igen Luciaoptog på Peder Lykke-centret til stor glæde for både beboere og personale. For børnene var det igen i denne periode en stor oplevelse og de gjorde det super godt begge gange. Besøget på Peder Lykke-centeret giver børnene en anden oplevelse end de er vant til i samspillet med andre børn. Det er med til at lære dem om en anden form for hensyntagen og respekt, og flytter fokus fra dem selv. I starten af 2013 valgte vi at prøve en ny aktivitet for hele børnehaven. Delt op i to hold (store og små) blev børnene introduceret til tigertræning. Idrætspædagog Lise Steffensen kom på besøg og lærte børnene, hvordan man kan kommunikere, mens man udvikler både sociale kompetencer og grundmotorik. Med særlig fokus på et forløb om kampkultur, fik især vores mange drenge stimuleret deres behov for at lege vildt. Dette gjorde man gennem kampe med sværd, nærkampe med puder og andre kamplege. De lærte samtidig, hvordan man respektere andres grænser og overholder nogle få enkle regler, så ingen kommer til skade. Disse aktiviteter har gjort en stor forskel i børnehavens hverdag. For eksempel har vi i hverdagen implementeret en regel om, at man skal bruge ordet stop, samtidig med man viser sin udadvendte håndflade, hvis man ikke vil kæmpe. Vi kan se, at dette betyder et fald i antallet af konflikter, fordi børnene overfører det til andre situationer, som når man f.eks. bliver drillet eller lignende. For børnene betyder det, at vi nu i dagligdagen f.eks. opmuntrer dem til at klare konflikter selv ved at gå tilbage til det der er sket og sige til eller fra. Vigtigst af alt, kan vi også her se, hvordan det styrker arbejdet med de sociale relationer. Det har givet børnene et redskab til selv at prøve at løse konflikter, frem for at gå til de voksne som det første. På baggrund af de gode resultater, vil disse tiltag fortsat være en del af børnehavens hverdag i næste periode. I denne periode fortsatte vi arbejdet med barnets bog/mappe. Vi har fortsat gjort brug af tegninger, fotografier fra børnehaven og postkort fra ferier og familie, samt udsagn fra den gode stol. Den gode stol har fungeret som et middel til at få det enkelte barn til at føle sig veltilpas ved at være i centrum, samt øge dets selvtillid. Bogen vil følge barnet til det holder op i børnehaven. I tiden op til barnets afslutning bliver bogen taget frem og præsenteret for alle børnene i forbindelse med vores eftermiddagsmad. Ved samme lejlighed lader vi barnet være i den gode stol endnu en gang. Barnet får selv lov at vælge, hvem der skal udtale sig og vi vælger også nogle. Vi er bevidste om, at bogen/mappen kun repræsenterer en lille del af barnets tid i børnehaven. Men, vi ved også fra tilbagemeldinger, at denne bog/mappe er af stor betydning for det enkelte barn. Vi valgte også i 2012/ 2013 at give hvert barn en bog med på vejen i skolen/fritidshjemmet. Kultur og traditioner fylder meget hos os og vi finder det væsentligt, at give børnene noget godt og håndgribeligt kultur med i det videre (ud)dannelsesliv. Og en bog af Astrid Lindgren eller Ole 22

23 Lund Kirkegaard repræsenterer for os god kultur, som vi trods sparetider vil prioritere højt. Desuden har vi i denne periode kunne se en ekstra fordel i dette, da det har haft god sammenhæng med vores fokuspunkt Sprog. I arbejdet med sprog har vi diskuteret muligheden for at medtage digitale medier, som en del af aktiviteterne. Vi har bevidst valgt at udelade denne mulighed. Vi ser de digitale medier, som et godt supplement til andet, men erkender også at det risikerer at fjerne fokus fra et af vores primære mål; nemlig den sociale relation. Derudover er vi klar over, at vores børnegruppe alle stifter bekendtskab med de digitale medier derhjemme, og vi er derfor på nuværende tidspunkt ikke bekymrede for om de mister læring i dette. I personalegruppen har vi i den forgangne periode alle gennemført førstehjælpskursus med særlig fokus på børn, så alle er uddannede førstehjælpere nu. I maj 2013 var vi alle i Politikens hus til foredraget styrk dit barns selvværd, som blev holdt af psykolog Charlotte Diamant. Vi holder os hele tiden opdateret på det pædagogiske område. Vi har selvfølgelig særligt blik for vores aktuelle fokusområde, så tiltag hele tiden kan opdateres og tilføjes, hvis vi finder det relevant og givende. I løbet af sidste halvdel af 2013 er vi kommet med i Netværk for private børnehaver. Dette giver os en øget mulighed for at sparre og vidensdele med andre private børnehaver, hvilket vi sætter pris på. Periodens fokuspunkt: I den kommende periode vil vores fokuspunkt være Natur og naturfænomener. Hvorfor dette fokuspunkt: Natur- og naturfænomener er et fokuspunkt vi i børnehaven ikke har arbejdet med længe. Derfor synes vi, at det er på tide at tage det op igen. Det hænger særligt godt sammen med to af de ting vi arbejder med til hverdag: For det første er der en sammenhæng mellem at passe godt på vores ressourcer og passe godt på hinanden. Vi har altså mulighed for at overføre nogle af de elementer vi arbejder med i forhold til sociale relationer til dette fokuspunkt, hvilket vi håber, gør fokuspunktet mere meningsfuldt for børnene. For det andet har vi som tidligere nævnt vores sponsorbarn Rose og når vi snakker om hende, snakker vi bl.a. om, hvor langt hun skal gå for at skaffe vand. Et eksempel som kan overføres til børnenes egen hverdag og giver et godt sammenligningsgrundlag. 23