Inuit Ataqatigiit Kattuffiat. Principprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inuit Ataqatigiit Kattuffiat. Principprogram"

Transkript

1 Vedtaget på HB-mødet d. 18. juni 2014 Inuit Ataqatigiit Kattuffiat Principprogram Inuit Ataqatigiit arbejder for et økonomisk og politisk selvstændigt Grønland, der ledes ud fra principperne om bæredygtighed. Vores fælles ressourcer skal komme hele samfundet til gode. Det politiske arbejde skal hvile på principper om ligeværdighed, gensidig respekt og solidaritet. Ligestilling og lighed, lige muligheder i samfundet, demokrati og menneskerettigheder er vores grundlæggende værdier. Vi ønsker et bæredy - nd. Bæredygtighedsbegrebet er for Inuit Ataqatigiit et helhedssyn, som inkluderer miljømæssig, social, kulturel og økonomisk bæredygtighed. Ligeledes er selvstændighedsbegrebet for Inuit Ataqatigiit et begreb som ikke kun omhandler økonomiske og politiske forhold. Parallelt med udviklingen af den økonomiske og politiske selvstændighed skal individet i samfundet tage ansvar for sig selv, for fremtiden og for fællesskabet, ligesom fællesskabet skal tage ansvar for individet. Selvstændighed er både noget, som skal opbygges i det enkelte individ som politisk og økonomisk. Mennesket og fællesskabet Vi ønsker et stærkt samfund baseret på fællesskab, hvor befolkningens kollektive og individuelle behov som mennesker sættes i centrum. Dette skal sikres gennemført i vores lovgivning og være sammenhængende. Vores fremtid er vores ansvar. Det betyder, at vi som enkeltindivider og som fællesskab har et ansvar for, at sikre vores kommende generationer de samme eller bedre muligheder end dem vi har i dag. Vi har et fælles ansvar for, at det Grønland vi overlader til vores børn og børnebørn er et sundt, solidt, retfærdig, solidarisk og åbent samfund. Et samfund med et stærkt og åbent demokratisk system, med plads til alle som vil bidrage. Et samfund, hvor den kulturelle styrke ligger i solidariteten. Inuit Ataqatigiit er et parti som ønsker at styrke den grønlandske historiebevidsthed, hvor vi fortolker fortiden for at forstå nutiden, og for at skabe vores fælles og individuelle fremtidsforventninger. Lighed og velfærd For Inuit Ataqatigiit er det vigtigt, at samfundets samlede værdier fordeles så solidarisk og ansvarligt som muligt. Dem der har flest ressourcer skal løfte mest, og udfordringen består i at gøre flere ressourcestærke. Vi anser stor ulighed for ødelæggende for landets samlede udvikling. Dette gælder både ulighed i forhold til økonomi, uddannelse og sundhed. Inuit Ataqatigiit ønsker skattemæssigt et system som er socialt afbalanceret og øger ligheden. 1

2 Vi erkender den store infrastrukturelle ulighed i Grønland, og arbejder for, at der er størst mulig lige adgang til sundhedsvæsen, folkeskole, sunde fødevarer og transport uagtet om borgeren bor i en by eller en bygd. For Inuit Ataqatigiit er det en kerneværdi, at der i Grønland også i fremtiden er råd til velfærd. Vi står over for store økonomiske udfordringer, som fordrer en dybt ansvarlig politik. Vi mener derfor, at reformer på sundheds-, uddannelses- og skatteområdet er strengt nødvendige så vi opnår den mest solidariske fordeling af samfundets fælles goder. I A q p y p y velbefindende". Vi erkender de store fysiske og psykiske helbredsmæssige udfordringer den grønlandske befolkning gennemgår. Inuit Ataqatigiit forstår velfærd også som et led til støtte for vore udsatte i samfundet. Støtte til de udsatte i samfundet kendetegner et stærkt samfund. Derfor mener Inuit Ataqatigiit at et godt arbejde til støtte for børn, unge, ældre samt handicappede er vigtigt. For Inuit Ataqatigiit er det ligeledes vigtigt, at samfundet som helhed kommer til den erkendelse, at vi hver især har et ansvar for at sikre befolkningen bedst mulige vilkår for et bedre helbred, som inkluderer selvværd og selvrespekt. Det gælder livstilssygdomme såsom lidelser forårsaget af usund kost, alkohol- og hash-misbrug, og det gælder sociale problemer, den høje grad af vold og misbrug af såvel voksne som børn. Vi har et fælles ansvar for, gennem handling og aktiv stillingtagen, at vi sammen får fjernet årsagerne til de alvorlige sociale problemer Grønland står med. Alle er vi forpligtet på at engagere os i løsningen af dem, og vi har et ansvar, både individuelt og som samfund. Vi er imod enhver form for sexuelt misbrug af børn samt alle former for seksuelle krænkelser. Ligestilling Ligestilling mellem kønnene har været en afgørende værdi for Inuit Ataqatigiit siden partiets etablering. Meget er opnået siden dengang, særligt omkring lovgivningen. Men der ligger fortsat et stort stykke arbejde foran os, før der er opnået reel ligestilling. Inuit Ataqatigiit vil fortsat arbejde for ligestilling med særligt fokus på familieliv, seksualitet, vold og uddannelse. Indenfor disse områder kan vi stadigt i dag se en skævhed. Inuit Ataqatigiit mener, at homoseksualitet bør aftabuiseres. Homoseksuelle fortjener de samme rettigheder og samme behandling som heteroseksuelle. Minoriteter, hvad enten det er etniske eller seksuelle, er ikke i sig selv et problem. Minoriteter uanset seksuel orientering, religiøs overbevisning eller anden form for mindretal, er alle ligeværdige. Medborgere med handicap Inuit Ataqatigiit vil altid prioritere beskyttelse af vore medborgere med handicap i vort land med klare tiltag i arbejdet for at fremme vikårene for handicappede i vort land. Der er sket mange positive tiltag i forholdet til vore medborgere med handicap, men vi har stadig mange udfordringer foran os. Den internationale handicapkonvention er trådt i kraft i Grønland som forpligter os med 2

3 vedvarende og håndgribelige tiltag. Vi vil fortsat arbejde med implementering af konventionen som naturlig del af vore forpligtigelser. Vore medborgere med handicap har samme rettigheder som alle andre i samfundet. Derfor er det vigtigt med lige muligheder som alle. Når vi i Inuit Ataqatigiit snakker om medborgere med handicap, mener vi alle i samfundet med fysiske, psykiske samt sociale handicap. For Inuit Ataqatigiit er det vigtigt at alle medborgere føler sig inddraget i alle af samfundets aspekter og muligheder også i forholdet til handicapvenlige boliger, uddannelse, arbejdsmarked og alle andre muligheder. Handicappede borgere er fuldgyldige medlemmer af det grønlandske samfund og skal behandles derefter, men skal gives hjælp og støtte alt efter deres handicaps. Kultur, identitet og det grønlandske sprog. Inuit Ataqatigiit ønsker at styrke vores kulturliv og de forskellige kunstformer i Grønland så vi sikrer, at disse udvikles både til gavn for samfundet og fællesskabet. Vi anser kunst og kultur som en overordnet værdiskabende ressource, som er nødvendig for vores identitetsmæssige selvforståelse og styrker vores fælles nationale identitet. Vi anser også kunst og kultur som en ressource i økonomisk henseende, da der ligger et stort og ikke fuldt udnyttet potentiale i vores rige kulturliv. Vi anerkender og værdsætter, at der i vort land er en sproglig mangfoldighed, samtidig med at vi ønsker at styrke sprogundervisningen, både i grønlandsk, dansk og andre sprog. Det er vigtigt, at der værnes om det grønlandske sprog og vi støtter, at der bliver en mere tydelig brug af det grønlandske sprog i det offentlige rum. Samtidig er vi fuldt ud bevidste om, at sprog er nøglen til uddannelse i Grønland og i udlandet, og vi arbejder for at børn og unge i vort land som minimum lærer grønlandsk, dansk og engelsk i folkeskolen. Inuit Ataqatigiit understreger at det grønlandske sprog er hovedsproget i Grønland. Det er vigtigt at der værnes om det grønlandske sprog og at sproget kontinuerligt udvikles. Vi finder det vigtigt at der undervises grundigt i det grønlandske sprog i børne- og vuggestuer, i folkeskolen og på de øvrige uddannelsesinstitutioner. Inuit Ataqatigiit støtter op om den formulerede sprogpolitik og ønsker at medvirke til en fortsat udvikling af sprogpolitikken. Inuit Ataqatigiit ønsker at der skabes de bedste rammer og vilkår for tilegnelsen af det grønlandske sprog. Udover det grønlandske sprog ønsker vi at styrke beherskelsen af andre sprog og arbejder derfor til stadighed for at skabe de nødvendige rammer for dette. Inuit Ataqatigiit insisterer på at ingen bør udelukkes alene begrundet i sprog og at man i stedet skal inkludere, således at sprogligt svage i dansk ikke møder forhindringer i adgangen til uddannelser eller et arbejdsliv. Inuit Ataqatigiit mener at Grønlands forskellige sprogdialekter skal bestå og bevares. 3

4 Samtidig er det for Inuit Ataqatigiit helt afgørende, at vores børn og unge sikres optimale pædagogiske forhold fra barnsben af. Landets institutioner og skoler skal bidrage til at børn får redskaberne til at være selvstændige og nysgerrige individer. Med udgangspunkt i en fælles viden om vort land og vor historiske baggrund skal børn og unge være med til at præge vores samfund og give dem mod på videre uddannelse. Grønland er et kulturelt og sprogligt mangfoldigt samfund. For Inuit Ataqatigiit er fællesskab og solidaritet kernen i det moderne Grønland. Vi vil opbygge et land, hvor der er plads til forskellighed. Qilaatersorneq folkets puls skal genoptages og udvikles, så flest muligt kender dets styrke og kraft. Uddannelse Inuit Ataqatigiit ser uddannelse som en vigtig grundsten for en stabil og stærk samfundsudvikling. For at sikre befolkningens medindflydelse og lederskab for egen samfundsudvikling, er uddannelse vejen frem. Grundstenen til en god uddannelse starter i vuggestuen og i børnehaven og derfor skal vi sikre de mest optimale pædagogiske rammer og den bedste kvalitet for dette. Lige så vigtigt er det, at fokusere på børns motoriske færdigheder for at forebygge læsevanskeligheder senere i livet, ligesom vi bør være opmærksomme på lydstimulering på fremmedsprogene for at sikre at børnene får de bedste forudsætninger for en overgang til folkeskolen. Dermed kan vi sikre en bedre og stærk folkeskole, som sikrer alle børn en god og trygt afslutning på grundskolen med mulighed for fortsættelse af et videre uddannelsesforløb. God vejledning og støtte til de elever som eksempelvis har brug for at øge sprogkompetencer og lignende skal naturligvis også indtænkes. Inuit Ataqatigiit anser det meget vigtigt, at vi løbende evaluerer vores uddannelsessystem. Åndslivet Man kan se på åndslivet som en spadserestok i livet, som alle og enhver bruger under opvæksten, i voksenlivet og i alderdommen. Det er derfor en menneskeret at have et fundament for åndslivet efter eget ønske. Men da denne menneskeret er universel, må den ikke bruges til at begrænse andre medmenneskers øvrige rettigheder og danne grundlag for forskelsbehandling. Folkeskolen og uddannelsesinstitutionerne skal oplyse om alle de mest udbredte fundamenter, trosretninger og ideologier i åndslivet med henblik på at skabe gensidig respekt i åndslivet. Såfremt flertallet ønsker det og såfremt det skal gælde for flertallet, kan samfundet tilkendegive sin støtte til dem, der arbejder med grundlaget for deres åndsliv. Men mindretal skal også sikres mulighed for at hente støtte fra samfundet. Vi ønsker at skabe et viljestærkt samfund, med et rigt åndsliv, initiativrige borgere og et folk som tør tage udviklingen i egen hånd bevidste om egne evner. Vi ønsker aktive medborgere som ikke står tilbage for at ytre sig. Det grønlandske folks værdisæt Arktiske folk er forfædre til det grønlandske folk og derfor værner vi om vores arktiske identitet og værdier. Vi ønsker at styrke vor identitet, men også vores internationale identitet. Omgivet af en barsk natur og miljø med svære livsbetingelser har vi som folk opretholdt livet i århundreder. Det har ladet sig gøre fordi vi har kunnet fordele goderne og fangsten kollektivt, støttet 4

5 op om hinanden i alle livets forhold og fordi vi har den største respekt for naturen, dens rige dyreliv og har respekt for at alt liv er skabt til frihed. Det skal vi værne om og fortsat understøtte. Traditioner og skikke Fredsskabelse, frihedstrang og gensidig respekt mennesker imellem har generation efter generation udviklet sig og kendetegnet det grønlandske folk, selvom det grønlandske folk var spredt rundt i mindre bosteder og samfund. Det bedste af disse traditioner og skikke bør på ny opdyrkes, eksempelvis gennem en større selvbårenhed og et større ansvar for familien og fællesskabet. Erhverv og eksport Inuit Ataqatigiit ønsker at udvikle en flerstrenget erhvervsstruktur og Inuit Ataqatigiit arbejder for at dette realiseres. Ved at udvikle flere erhvervssektorer støtter vi også fiskeriet, som er hovederhvervet i dag. Ved udviklingen af nye erhverv, ønsker Inuit Ataqatigiit en helhedsorienteret tilgang, hvor hele landet inddrages i beslutningsprocessen og hvor de enkelte projekter vurderes i forhold til deres påvirkning af samfundet som helhed. For Inuit Ataqatigiit er det centralt, at den grønlandskes arbejdsstyrke uddannes og inkluderes i denne udvikling. Samtidig vil eksport af vores levende ressourcer i mange år fremover fortsat være Grønlands vigtigste indtægtskilde. Derfor er bæredygtighed og forvaltning af de levende ressourcer på baggrund af videnskabelige data, traditionel viden og i overensstemmelse med internationale aftaler en kerneværdi for Inuit Ataqatigiit. Vi erkender dog også, at Grønlands og andre arktiske folks brug af levende ressourcer såsom sæl og hval er marginaliseret i det internationale samfund. Inuit Ataqatigiits tilgang til denne problemstilling er, at vi fortsat kæmper for vores ret til at udnytte de ressourcer der er i vores område, og at vi sikrer den højest mulige grad af bæredygtighed i denne udnyttelse. Samtidig finder vi det vigtigt, at vi fortsat gør verden opmærksom på den anderledes natur og kultur vi har, og hævder vores ret som folk til at opretholde denne kultur og udvikle vores fangsterhverv, også på kommerciel basis. Et erklæret mål for Inuit Ataqatigiit er, at vi skal blive mere selvforsynende med fødevarer, og her spiller internationalt samarbejde og naturforvaltning en vigtig rolle. Landbrug og dyrehold sammen med fangst og fiskeri skal fortsat udvikles med øje for selvforsyning og eksport. Et økosystembaseret forvaltningssystem skal udvikles, og lokal- og brugerviden skal fortsat integreres i forvaltnings- og forskningsregi omkring vores levende ressourcer. Inuit Ataqatigiit siger nej til udvinding og eksport af uran og andre radioaktive mineraler. Vi har fortsat som mål, at befolkningen via en vejledende folkeafstemning tager bred og demokratisk stilling til spørgsmålet. Dette skal dog først ske efter en grundig og uafhængig oplysningsproces. Vi skal være stolte af og videreudvikle vores særlige egenart som et folk nært knyttet til naturen, og lade dette være med til at fremme kunsten, erhvervsudviklingen og åndslivet. Miljøets betydning for erhvervsudviklingen bør understreges yderligere. Løbende erhvervsudviklingsfremme bør være normen, og samfundet skal stedse understøtte og arbejde for at det politisk og administrativt bliver nemmere at fremme innovation og nytænkning. 5

6 De levende ressourcer udgør grundstammen i den grønlandske industriproduktion. Såfremt industriproduktionen skal komme flest muligt til gavn er det nødvendigt nøje at veje kommercielle hensyn op mod beskæftigelseshensyn, således at så mange mennesker som muligt kan komme i beskæftigelse. Fremfor kortsigtet økonomisk gevinst bør industriproduktionen tilrettelægges således, at velfærden for befolkningen og de kommende generationer sikres bedst muligt. Persontrafikken og forsyningen Et solidarisk samfund bør sikre at så mange som muligt kan betale for at komme ud at rejse og sikres en forsyning af forskellige velfærdsgoder, som hele samfundet skal hæfte for i fællesskab. Der skal investeres i infrastruktur- og forsyningsanlæg som kan sikre en balanceret solidarisk udvikling af de enkelte bosteder, regioner og hele landet under ét. Nej til atomvåben og atomkraft i Arktis Den arktiske natur er Grønlands fødevarekammer, ligesom mange andre arktiske folk fortsat i høj grad lever af fødevarer fra naturen. Derfor har vi, som bor i Arktis, en særlig interesse i, at den arktiske natur ikke forurenes af udvinding af radioaktivt uran og andre giftige råstoffer, radioaktivt materiale fra ulykker på atomkraftværker atomdrevne fartøjer eller ved deponering af atomaffald. Vi mener desuden at Verdens stormagter skal nedruste i forhold til atomvåben. Arktis er og skal forblive fredeligt. Inuit Ataqatigiit har derfor en klar politik på området, vi siger nej til atomvåben og atomkraft i Arktis. Folkestyret Inuit Ataqatigiit ønsker et stærkt demokratisk system, som sikrer en høj grad af borgerinddragelse og som styrker den demokratiske forståelse samt nærdemokrati. Særligt i disse år, hvor Grønland med selvstyreloven har overtaget ansvaret for råstofområdet, og kommer til at overtage en lang række andre sagsområder, er et stærkt og åbent demokrati, hvor beslutningsprocesser legimiteres gennem borgeroplysning og inddragelse helt afgørende. Styrkelse af det aktive medborgerskab er i centrum for Inuit Ataqatigiit. For Inuit Ataqatigiit er det vigtigt, at det politiske system gentænker principperne om borgerinddragelse og nærdemokrati. Alle byer og bygder skal inddrages i udviklingen og det skal afdækkes, hvordan de enkelte bosteder bedst støttes i denne udvikling. Det er vigtigt, at vi konstant revurderer og forbedrer de tiltag der politisk er udført, såsom kommunesammenlægningen, som vi erkender, har skabt en større afstand fra mange bygder og byer til det offentlige system. Vi skal være fælles om at finde langtidssikrede løsninger på at sikre nærdemokratiet igen. Inuit Ataqatigiit vil fortsat kæmpe for et transparent, åbent og pålideligt politisk system. Antikorruption og menneskerettigheder, virksomheders sociale ansvar og borgerinddragelse skal fremmes. 6

7 Fremtiden Selvstyreaftalen sikrer Grønlands ret til at påbegynde det forfatningsmæssige arbejde, og selve selvstyreloven er rammen for udviklingen af Grønland mod økonomisk og politisk selvstændighed. For Inuit Ataqatigiit er det vigtigt, at et forfatningsforberedende arbejde påbegyndes snarest. Dette arbejde skal inddrage borgerne i højest mulig grad og sikre en samfundsdebat om vores grundlæggende værdier. Det er også vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at den økonomiske udvikling går hånd i hånd med miljø- og samfundsmæssig og social bæredygtighed. Det forfatningsforberedende arbejde skal sikre et solidt grundlag for videreudvikling af vores land for fremtidige generationer. Arbejdet skal kredse om det menneskeretlige område, demokrati og ansvarsfølelse, samt om en samfundsdebat om bæredygtighed og brugen af vores land, hav og ressourcer. Samtidig skal det forfatningsforberedende arbejde sikre en klar definition af fremtidens grønlandske nation som en del af verdenssamfundet. Grønland i verden Efter selvstyrets indførelse og i takt med klimaforandringerne er Grønland med stor hast blevet en selvstændig international aktør. Interessen for Arktis er eksploderet og Grønlands betydning, geopolitisk og geostrategisk, er større end nogensinde. For Inuit Ataqatigiit er det vigtigt, at Grønland har gennemslagskraft og troværdighed i den internationale debat. Grønland skal være med ved de store internationale forhandlinger, og være en klar stemme, ikke kun for os selv, men nationer og oprindelige folk. Den stigende internationale bevågenhed over for hvad vi foretager os i Arktis og i Grønland fordrer en høj grad af ansvarlighed fra vores side. Grønland vil blive målt og vejet på linje med store og befolkningstunge nationer. Derfor er menneskerettigheder og den globale kamp for solidaritet og demokrati kerneværdier for Inuit Ataqatigiit. I kraft af vores geopolitiske placering og vores natur rigdomme, både levende og ikke-levende, spiller Grønland en stor rolle internationalt. Vores undergrund, fjelde og hav indeholder rigdomme som er af stor interesse for store dele af verden. Når vi engagerer os i forhandlinger med andre nationer og med store internationale selskaber er det udenrigs- og sikkerhedspolitik vi i praksis udfører. Det gør vi, selvom disse sagsområder ikke er nogle vi fuldt ud kan hjemtage med selvstyreaftalen. For Inuit Ataqatigiit er det derfor vigtigt, at vi løbende øger vores udenrigspolitiske engagement, viden og kapacitet. Vi har meget arbejde at gøre herhjemme, men vi har også et medansvar for verden omkring os. Inuit Ataqatigiit vil til hver en tid kæmpe for, at Grønland overholder sine internationale forpligtelser, og at vi ser os selv som verdensborgere og som fortalere for demokrati og solidaritet. 7

8 Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at der er brug for alle i samfundet og vi i fællesskab skal udvikle vort land til gavn for os selv og de kommende generationer. Med respekt for individet og samfundet arbejder Inuit Ataqatigiit for, at alle får lige muligheder for at udvikle deres liv og potentiale. 8

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Principprogram. Hånden på hjertet.

Principprogram. Hånden på hjertet. Principprogram Hånden på hjertet. Indholdsfortegnelse Forord 3 Erobret land og nye horisonter 4 Socialdemokratiske værdier 5 Frihed 5 Lighed 6 Solidaritet 7 Demokrati betyder folkets styre 9 Alle har et

Læs mere

PRiNciPPRogRam HÅNDEN PÅ HJERTET

PRiNciPPRogRam HÅNDEN PÅ HJERTET Principprogram HÅNDEN PÅ HJERTET Forord Politik handler om viljen til at skabe forandringer, og politik handler om værdier. Socialdemokraterne har i mere end 130 år været en afgørende drivkraft for forandringer

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE. Koalitionsaftale om implementering

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE. Koalitionsaftale om implementering FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE Koalitionsaftale om implementering Siumut - Inuit Ataqatigiit - Atassut har i forbindelse med koalitionsaftalen aftalt følgende implementeringsplan for tiltag i de enkelte landsstyreområder.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Socialchefforeningens vej til fremtiden UDKAST140612 HB - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark Juni 2012 Hvorfor et debatoplæg?

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Et år har fået sin afslutning, og det nye år 2015 har taget sin begyndelse.

Et år har fået sin afslutning, og det nye år 2015 har taget sin begyndelse. Naalakkersuisut Siulittaasuat Formand for Naalakkersuisut Nytårstale 2015 Kim Kielsen, formand for Naalakkersuisut (Det talte ord gælder) Kære medborgere, Et år har fået sin afslutning, og det nye år 2015

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Integrations- og medborgerskabspolitik

Integrations- og medborgerskabspolitik Integrations- og medborgerskabspolitik Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 31. januar 2015 Integrations- og medborgerskabspolitik Radikale Venstre har en vision om en

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

DE SYV K PERATIVE PRINCIPPER

DE SYV K PERATIVE PRINCIPPER DE SYV K PERATIVE PRINCIPPER Indledning I 1844 satte en gruppe arbejdere i den engelske by Rochdale sig ned og formulerede syv principper for, hvordan en virksomhed kunne være til nytte både for sig selv

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Fax 33 36 88 80 Email: ftf@ftf.dk www.ftf.dk FTF OG VELFÆRDSSAMFUNDET FTF og velfærdssamfundet

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Handicap- og Psykiatripolitik

Handicap- og Psykiatripolitik Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889037 Handicap- og Psykiatripolitik Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet opstår først, når det omgivende samfund

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år 1 BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år forblad 2 3 00 INSTITUTIONSPOLITISKE MÅL At Ballerup børn har Kommunes et sundt plan miljø for og

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger.

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af de førende nordiske virksomheder inden for byggeri og ejendomsudvikling. Med Norden som hjemmemarked arbejder NCC i hele værdikæden udvikler og opfører boliger, kommercielle ejendomme, industriejendomme

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere