Den danske banksektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske banksektor"

Transkript

1 Den danske banksektor er præget af mange mindre og mellemstore pengeinstitutter, der for manges vedkommende er karakteriseret ved en lokal forankring og et fintmasket filialnet. De senere år har der kunnet spores en tendens til konsolidering i sektoren. 38 Sammenlægning af pengeinstitutter

2 Advokat Henrik Møgelmose og advokat Lotte Nielsen, Kromann Reumert, er forfattere til afsnittet Juridiske aspekter af fusion af pengeinstitutter mens statsautoriseret revisor Thomas Hjortkjær Petersen og cand.merc.aud. Jakob Lindberg, Deloitte, er forfattere til afsnittet Regnskabsmæssige samt øvrige relevante overvejelser ved sammenslutning af pengeinstitutter. Sammenlægning af pengeinstitutter Den danske banksektor er præget af mange mindre og mellemstore pengeinstitutter, der for manges vedkommende er karakteriseret ved en lokal forankring og et fintmasket filialnet. De senere år har der kunnet spores en tendens til konsolidering i sektoren. Således fusionerede eksempelvis Spar Nord A/S og SparBank A/S i november 2012, Salling Bank A/S og A/S Vinderup Bank i december 2012, og i slutningen af 2013 var det henholdsvis Vordingborg Bank A/S og Aktieselskabet Lollands Bank samt Svendborg Sparekasse A/S og Vestfyns Bank A/S, der fusionerede. Konsolideringerne er blandt andet blevet forklaret med de øgede kapitalkrav og den øgede kompleksitet i reguleringen af finansielle virksomheder, samt for at sikre et mere solidt og bæredygtigt fundament for pengeinstitutternes fremtidige forretning. Formålet med artiklen er at beskrive henholdsvis de juridiske og regnskabsmæssige aspekter af en fusion af to pengeinstitutter med udgangspunkt i forfatternes praktiske erfaringer. Juridiske aspekter af fusion af pengeinstitutter Formålet med denne del af artiklen er at beskrive, hvordan en fusion af to børsnoterede pengeinstitutter gennemføres set fra en praktisk juridisk vinkel samt at belyse nogle af de særlige problemstillinger, der kan opstå i den forbindelse. Fokus er på uegentlige fusioner af børsnoterede pengeinstitutter (dvs. fusioner hvor det ene af de to pengeinstitutter fortsætter med at eksistere). Sammenlægning af pengeinstitutter 39

3 Ligesom et prospekt skal en udvidet selskabsmeddelelse godkendes af Finanstilsynet, forinden der kan ske offentliggørelse, og som udgangspunkt vil det ske efter samme godkendelsesproces som ved udarbejdelsen af et prospekt. Fusionsprocessen Fortrolighedsaftale og rammeaftale Som det første i fusionsprocessen skal der indgås en fortrolighedsaftale med henblik på at sikre rammerne for fortrolighed omkring fusionsdrøftelserne. Det bør sikres, at fortrolighedsaftalen tager højde for de deltagende pengeinstitutters fortrolighedsforpligtelser i henhold til Lov om Finansiel Virksomhed 1. I forhold til børsnoterede pengeinstitutter bør det tillige sikres, at fortrolighedsaftalen indeholder bestemmelser vedrørende håndtering af insider viden, herunder aftale om en stand still periode, i hvilken periode de deltagende pengeinstitutter ikke må handle hinandens aktier. Uanset fortrolighedsaftalen er der altid en risiko for, at oplysninger om fusionsdrøftelserne lækkes, og det er derfor tilrådeligt, at de deltagende pengeinstitutter har et presseberedskab og en lækagemeddelelse til udsendelse til markedet klar. Når fortrolighedsaftalen er på plads vil bestyrelserne i de fusionerende pengeinstitutter sædvanligvis indgå en rammeaftale, der har til formål at fastlægge de væsentligste kommercielle forhold for fusionen. Rammeaftalen vil typisk fastlægge hvilket navn, det fusionerede pengeinstitut skal drives under, hvor hovedsædet skal placeres, hvordan ledelsen skal sammensættes, vederlaget til aktionærerne i det ophørende pengeinstitut, betingelserne for fusionens gennemførelse samt en tidsplan for fusionen. Når rammeaftalen er indgået, er pengeinstitutterne forpligtede til straks at offentliggøre fusionsplanerne til markedet ved udsendelse af en selskabsmeddelelse. Når selskabsmeddelelsen er offentliggjort, vil pengeinstitutterne rutinemæssigt blive overført til NASDAQ OMX Copenhagen A/S observationsliste. Forud for offentliggørelsen af indgåelsen af rammeaftalen vil pengeinstitutterne typisk have forhåndsorienteret Finanstilsynet om fusionsplanerne, ligesom det også er tilrådeligt at forhåndsorientere NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Umiddelbart efter indgåelsen af rammeaftalen vil de deltagende pengeinstitutter som regel udføre due diligence, der typisk vil omfatte en mere eller mindre omfangsrig engagementsgennemgang. Selskabsretlige fusionsdokumenter I forhold til de selskabsretlige fusionsdokumenter adskiller en fusion mellem to børsnoterede pengeinstitutter sig ikke fra øvrige fusioner af kapitalselskaber. Mulighederne for fravigelse af udarbejdelsen af visse dokumenter er begrænset som følge af, at der er tale om børsnoterede virksomheder. Der skal således udarbejdes fusionsplan og -redegørelse, samt vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling og vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen mv. 2 Det vil være sædvanlig praksis, at have en dialog med Erhvervsstyrelsen om forhåndsgodkendelse af de selskabsretlige fusionsdokumenter, ligesom også Finanstilsynet der skal give tilladelse til fusionen, inden fusionen kan gennemføres modtager udkast til fusionsdokumenterne, således at eventuelle (regulatoriske) forhold kan drøftes på forhånd. Udvidet selskabsmeddelelse Vederlæggelsen af aktionærerne i det ophørende pengeinstitut vil typisk ske ved gennemførelse af en kapitalforhøjelse i det fortsættende pengeinstitut 3. Ved gennemførelse af en kapitalforhøjelse i en børsnoteret virksomhed vil der som udgangspunkt være en pligt for det udstedende selskab (altså i dette tilfælde det fortsættende pengeinstitut) til at offentliggøre et prospekt. I såvel den lille som store prospektbekendtgørelse gælder imidlertid en undtagelse fra pligten til offentliggørelse af prospekt, hvis der i forbindelse med en fusion i stedet tilvejebringes et dokument, der indeholder oplysninger, som svarer til oplysningerne indeholdt i et prospekt 4. I praksis betyder det, at der i stedet for et prospekt udarbejdes en såkaldt udvidet selskabsmeddelelse. Udover angivelsen af at den udvidede selskabsmeddelelse skal indeholde oplysninger, som svarer til oplysningerne i et prospekt, er indholdet og formen af en udvidet selskabsmeddelelse ikke reguleret, men baserer sig alene på den praksis, som Finanstilsynet har udviklet. De første udvidede selskabsmeddelelser, der blev offentliggjort, var relativt korte dokumenter sammenlignet med omfanget af et sædvanligt prospekt 5. De senere års udvikling går imidlertid mod langt mere omfangsrige dokumenter med en større detaljeringsgrad. I praksis udarbejdes den udvidede selskabsmeddelelse med udgangspunkt i de indholdsmæssige krav til et prospekt 6, men med en lavere detaljeringsgrad end man typisk vil se i et prospekt. Derudover vil der som regel kun være inkluderet ledelses- og revisorerklæring vedrørende proforma regnskabsoplysninger, mens øvrige ledelses- og revisorerklæringer, der normalt er indeholdt i et prospekt, vil være udeladt. Det kan dog ikke udelukkes, at Finanstilsynet konkret vil kræve andre erklæringer afgivet for at godkende den udvidede selskabsmeddelelse. Ligesom et prospekt skal en udvidet selskabsmeddelelse godkendes af Finanstilsynet 7, forinden der kan ske offentliggørelse, og som udgangspunkt vil det ske efter samme godkendelsesproces som ved udarbejdelsen af et prospekt. I henhold til Finanstilsynets praksis, skal den udvidede selskabsmeddelelse således som udgangspunkt indsendes i fire udkast til Finanstilsynet, forinden en endelig godkendelse kan forventes. Når tidsplanen skal tilrettelægges, er det væsentligt at være opmærksom på, at Finanstilsynet normalt vil kræve 10 børsdage til at kommentere på første udkast, og fem børsdage til at kommentere på hvert af de øvrige udkast. Samtidig med fremsendelsen af udkast til den udvidede selskabsmeddelelse til Finanstilsynet sendes også udkast til NASDAQ OMX Copenhagen A/S, der ligeledes kommenterer på udkastene til den udvidede selskabsmeddelelse. Når der foreligger en endelig godkendelse af den udvidede selskabsmeddelelse, kan den offentliggøres, hvilket skal ske samtidig med offentliggørelsen af de selskabsretlige fusionsdokumenter og eventuelt også indkaldelser til generalforsamlinger i de fusionerende pengeinstitutter, hvor fusionen skal til afstemning Sammenlægning af pengeinstitutter

4 Når fortrolighedsaftalen er på plads vil bestyrelserne i de fusionerende pengeinstitutter sædvanligvis indgå en rammeaftale, der har til formål at fastlægge de væsentligste kommercielle forhold for fusionen. Sammenlægning af pengeinstitutter 41

5 Overvejer ledelsen i et pengeinstitut at gennemføre en fusion med et andet pengeinstitut, skal ledelsen være opmærksom på, at det er en proces, der typisk tager 4-6 måneder fra rammeaftalen indgås, til fusionen er gennemført. Det er derfor vigtigt nøje at overveje, hvordan processen kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt, herunder vurdere, hvornår fusionen skal gennemføres. Vedtagelse af fusionen Fusionen skal vedtages af generalforsamlingen i hvert af de pengeinstitutter, der deltager i fusionen. Beslutningen om vedtagelsen af fusionen må tidligst træffes fire uger efter, at Erhvervsstyrelsen har offentliggjort modtagelsen af fusionsplanen og vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling 9. I henhold til selskabsloven kan en fusion vedtages i såvel det ophørende som det fortsættende pengeinstitut med 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede selskabskapital 10. Det ses dog ofte, at pengeinstitutternes vedtægter indeholder quorum-krav og/eller skærpede majoritetskrav, der skal iagttages i tillæg til selskabslovens regler. Når tidsplanen for fusionen fastlægges, er det vigtigt at være opmærksom på, om der kan blive behov for at afholde to generalforsamlinger i samme pengeinstitut, hvis et vedtægtsbestemt quorum-krav ikke forventes ikke at kunne blive opfyldt på den første generalforsamling. Selskabsloven indeholder ikke noget forbud mod, at der kan ske indkaldelse af to på hinanden følgende generalforsamlinger samtidig, men man skal være opmærksom på, om det pågældende pengeinstituts vedtægter er til hinder herfor. Finanstilsynets tilladelse til fusionen Forinden en fusion af to pengeinstitutter kan gennemføres, skal Finanstilsynets tilladelse til fusionen foreligge 11. Finanstilsynets endelige tilladelse vil først foreligge, når generalforsamlingen i hvert af de fusionerende pengeinstitutter har vedtaget fusionen. Generalforsamlingernes vedtagelse af fusionen vil således skulle være betinget af Finanstilsynets tilladelse til fusionen. I praksis vil der dog have været en forudgående dialog med Finanstilsynet om, hvorvidt Finanstilsynet forventer at kunne give sin tilladelse til den planlagte fusion. Registrering hos Erhvervsstyrelsen og officiel notering og optagelse til handel af nyudstedte aktier Når Finanstilsynets tilladelse til fusionen foreligger, kan der ske registrering af fusionen hos Erhvervsstyrelsen. I praksis vil der have været en forudgående dialog med Erhvervsstyrelsen, hvor den nærmere praktik omkring registreringen er aftalt. Det skyldes dels hensynet til, at der på den måde straks kan ske en registrering af fusionen (det er ikke muligt at foretage online-registrering af en fusion af to finansielle virksomheder), dels fordi at Finanstilsynet erfaringsvis ikke vil meddele sin tilladelse til fusionen, forinden Erhvervsstyrelsen har tilkendegivet, at Erhvervsstyrelsen vil foretage registreringen alene betinget af Finanstilsynets godkendelse. Det kan synes lidt cirkulært, men i praksis foregår det således, at der sker anmeldelse af fusionen, hvorefter Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet over for hinanden bekræfter, at de hver især er klar til henholdsvis at registrere fusionen og udstede den nødvendige tilladelse. Når fusionen er endeligt registreret hos Erhvervsstyrelsen, kan der ske anmodning om officiel notering og optagelse til handel af de nyudstedte aktier i det fortsættende pengeinstitut på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Der foretages samtidig en ombytning af aktierne i det ophørende pengeinstitut med aktier i det fortsættende pengeinstitut i overensstemmelse med det aftalte bytteforhold. Hvis bytteforholdet er fastsat således, at det ikke er et helt antal aktier i det ophørende pengeinstitut, der skal byttes til et helt antal aktier i det forsættende pengeinstitut, vil der være en periode for omsætning af såkaldte delaktier. Perioden med handel med delaktier fastsættes af det fortsættende pengeinstitut i samarbejde med ejerbogsføreren og NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Perioden for handel med delaktier bør være relativt kort, da det fortsættende pengeinstitut ikke vil have mulighed for at afholde generalforsamling i denne periode som følge af, at der vil være aktier, der ikke kan stemmes på, førend udløbet af perioden med handel med delaktier. Tidsplan Overvejer ledelsen i et pengeinstitut at gennemføre en fusion med et andet pengeinstitut, skal ledelsen være opmærksom på, at det er en proces, der typisk tager 4-6 måneder fra rammeaftalen indgås, til fusionen er gennemført. Det er derfor vigtigt nøje at overveje, hvordan processen kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt, herunder vurdere, hvornår fusionen skal gennemføres. Ved planlægningen heraf vil det ofte være forhold af mere teknisk karakter, der bliver udslagsgivende. F.eks. vil det ofte være genstand for drøftelse hvilke regnskabsoplysninger, der skal benyttes i den udvidede selskabsmeddelelse, ligesom det vil være hensigtsmæssigt at undgå, at det ophørende pengeinstitut skal aflægge årsrapport 12. Derudover kan også forhold som datamigrering spille ind på tidsplanen, særligt hvis de deltagende pengeinstitutter opererer på hver deres dataplatform. Se illustration nedenfor af de væsentligste arbejdsstrømme/handlinger i forbindelse med en fusion af to pengeinstitutter. Særlige problemstillinger I forbindelse med en fusion af to pengeinstitutter opstår der erfaringsvis en række problemstillinger, der er særegne for den pågældende fusion, mens andre problemstillinger er tilbagevendende. I denne del af artiklen vil vi fokusere på nogle af de særlige problemstillinger, vi har identificeret i forbindelse med fusioner af pengeinstitutter. Majoritetskrav til vedtagelse af fusionen i det ophørende pengeinstitut Det ses ofte, at et pengeinstituts vedtægter indeholder et stemme- og/ eller ejerloft. Således har der været flere eksempler på, at det fortsættende pengeinstituts vedtægter indeholder sådanne restriktioner, uden at dette gør sig gældende for det ophørende pengeinstituts vedtægter. Hvis et pengeinstitut set isoleret fra en fusion ønsker at indføre et vedtægtsbestemt stemme- og/eller ejerloft, kan det i henhold til 42 Sammenlægning af pengeinstitutter

6 Illustration af de væsentligste arbejdsstrømme/handlinger i forbindelse med en fusion af to pengeinstitutter Fortroligheds og rammeaftale indgåes Due Dilligence gennemføres Udarbejdelse af udvidet selskabsmeddelelse ( US ) Finanstilsynets godkendelse af US Afholdelse af generalforsamlinger og vedtagelse af fusion Tilladelse til og registrering af fusion samt optagelse af nye aktier til handel Udarbejdelse af talmateriale til US og evt. revision heraf Offentliggørelse af fusionsdokumenter, inkl. US Løbende dialog med Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og NASDAQ OMX selskabsloven alene vedtages, hvis en sådan bestemmelse tiltrædes af mindst 9/10 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede selskabskapital 13. Som beskrevet ovenfor under Vedtagelse af fusionen er majoritetskravene til vedtagelse af en fusion et dobbelt 2/3-krav med tillæg af de eventuelle yderligere krav, der måtte følge af pengeinstituttets vedtægter. Det kan imidlertid overvejes, om det forhold, at aktionærerne i det ophørende pengeinstitut vil blive underlagt et stemme- og/eller ejerloft som følge af fusionen, har en afsmittende effekt på det majoritetskrav, der vil være gældende for vedtagelsen af fusionen i det ophørende pengeinstitut med den konsekvens, at fusionen skal vedtages med det skærpede 9/10-majoritetskrav. I en konkret sag har Erhvervsstyrelsen i en skriftlig vurdering af spørgsmålet 14 tilkendegivet, at det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at vedtagelsen af en fusion i det ophørende pengeinstitut i tilfælde, hvor det fortsættende pengeinstituts vedtægter indeholder et stemmeloft, skal sidestilles med en beslutning om indførelse af en vedtægtsbestemmelse om stemmeloft. Erhvervsstyrelsen vurderede således, at fusionen kunne vedtages af aktionærerne i det ophørende pengeinstitut alene under overholdelse af bestemmelsen i selskabslovens 106, det vil sige dobbelt 2/3-krav med tillæg af de yderligere vedtagelseskrav, som det ophørende pengeinstituts vedtægter måtte indeholde. Erhvervsstyrelsens vurdering bygger dog på den forudsætning, at der som led i fastsættelsen af vederlaget for aktierne i det ophørende pengeinstitut er taget højde for, at aktionærerne hidtil har haft aktier i et pengeinstitut, der ikke har været underlagt et stemmeloft, og at disse aktionærer som vederlag for aktierne i det ophørende pengeinstitut modtager aktier, der er underlagt en sådan begrænsning. Det er de implicerede pengeinstitutters ledelser, der er ansvarlige for, at vederlaget reflekterer dette forhold, og hvis der udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, herunder vederlaget, vil vurderingsmanden også konkret skulle forholde sig hertil i forbindelse med vurderingen af fusionsvederlagets rimelighed. Fastsættelse af kurs i forbindelse med kapitalforhøjelse Til brug for registreringen af kapitalforhøjelsen i det fortsættende pengeinstitut skal der fastsættes en tegningskurs. Det kan synes lidt mærkværdigt at tale om en tegningskurs, idet der er tale om ombytning af aktier, og dermed er det relevante for aktionærerne i de deltagende pengeinstitutter, hvad bytteforholdet fastsættes til, herunder hvor stor en udvanding, aktionærerne i det fortsættende pengeinstitut vil blive udsat for. Umiddelbart synes det logisk at fastsætte kursen på kapitalforhøjelsen til lukkekursen for det fortsættende pengeinstituts aktier på den dag, hvor fusionen er endeligt vedtaget af begge de deltagende pengeinstitutters generalforsamlinger, idet denne kurs vil være åbningskursen for aktierne i det fortsættende pengeinstitut og dermed afspejle markedets vurdering af værdien af aktierne i det fortsættende pengeinstitut 15. I forbindelse med kursfastsættelsen er det dog væsentligt at være opmærksom på det i selskabsloven indeholdte forbud mod tegning af aktier til underkurs 16. Af regnskabstekniske årsager er det først på et senere tidspunkt efter gennemførelsen af fusionen muligt præcist at fastslå værdien af de aktiver og passiver, herunder goodwill/badwill, der indgår i fusionen. Dette har afstedkommet drøftelser med Erhvervsstyrelsen vedrørende tilstrækkelig dokumentation for, at de nye aktier i det fortsættende pengeinstitut ikke udstedes til underkurs. Uanset ovenstående betragtninger vedrørende lukkekursen er det vores anbefaling, at kapitalforhøjelsen anmeldes til kurs 100, hvilket har været tiltrådt af Erhvervsstyrelsen, således en diskussion om en eventuel underkurs undgås. Proforma regnskabsoplysninger Som udgangspunkt vil Finanstilsynet kræve, at der udarbejdes proforma regnskabsoplysninger til brug for den udvidede selskabsmeddelelse samt, at der afgives ledelses- og revisorerklæringer om proforma regnskabsoplysningerne. Der gælder dog en undtagelse til kravet om udarbejdelse af proforma regnskabsoplysninger, såfremt det ophørende pengeinstituts virksomhed anses for ikke at medføre en væsentlig bruttoændring i forhold til det fortsættende pengeinstituts virksomhed, hvilket afgøres på baggrund af en vurdering af, om det Sammenlægning af pengeinstitutter 43

7 I relation til eventuelle medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i det ophørende pengeinstitut er det væsentligt at være opmærksom på, at der ikke er lovgivningsmæssig hjemmel til at lade disse medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fortsætte som medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i det fortsættende pengeinstitut. ophørende pengeinstitut målt på en række størrelsesindikatorer (resultat, aktiver og omsætning) udgør mere end 25 % i forhold til det fortsættende pengeinstitut. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der ikke udarbejdes proforma regnskabsoplysninger. Det er vores erfaring, at undtagelsen fortolkes konkret og anvendes relativt snævert, således at undtagelsen ikke finder anvendelse, hvis blot et af de angivne parametre overstiger 25 %-grænsen 17. Proforma regnskabsoplysningerne udarbejdes på baggrund af den såkaldte sammenlægningsmetode, uanset om det også er denne metode, der skal anvendes ved den regnskabsmæssige sammenlægning af de fusionerende pengeinstitutter (der henvises til afsnittet nedenfor vedrørende beskrivelsen af de regnskabsmæssige sammenlægningsmetoder). Bestyrelse og repræsentantskab I forbindelse med en fusion af to pengeinstitutter skal pengeinstitutterne forholde sig til, hvorledes sammensætningen af den fremtidige bestyrelse skal være og hvis relevant ligeledes sammensætningen af repræsentantskabet. Ofte vil der blive aftalt en række overgangsregler, der sikrer, at begge pengeinstitutter er passende repræsenteret i både bestyrelse og repræsentantskab. Som regel håndteres dette ved, at det aftales, at antallet af bestyrelsesmedlemmer og repræsentantskabsmedlemmer udvides for en kortere eller længere periode, hvorefter der sker en løbende nedtrapning af antallet af medlemmer. Det kan som følge heraf være nødvendigt at foretage tilpasning af det fortsættende pengeinstituts vedtægter. Medarbejderrepræsentation Ofte vil en eller begge af de fusionerende pengeinstitutter have medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. I relation til eventuelle medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i det ophørende pengeinstitut er det væsentligt at være opmærksom på, at der ikke er lovgivningsmæssig hjemmel til at lade disse medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fortsætte som medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i det fortsættende pengeinstitut. Det er imidlertid vores erfaring, at der fra pengeinstitutternes side ofte er et ønske om at sikre, at medarbejderne i det ophørende pengeinstitut også bliver repræsenteret i det fortsættende pengeinstituts bestyrelse. En praktisk løsning på dette forhold kan være at lave en vedtægtsbestemt udpegningsret, hvorefter eksempelvis repræsentantskabet for perioden indtil næste nyvalg af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal udpege et eller flere bestyrelsesmedlemmer blandt medarbejderne i det forsættende pengeinstitut, eventuelt angivet i prioriteret rækkefølge, således at det i praksis sikres, at der udpeges en eller flere medarbejdere, der indtil fusionens gennemførelse var ansat i det ophørende pengeinstitut. Medarbejdere, der sidder i bestyrelsen i henhold til en sådan vedtægtsbestemt udpegningsret, der gælder i tillæg til en etableret medarbejderrepræsentationsordning, vil ikke nyde den særlige ansættelsesretlige beskyttelse, som medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er omfattet af. Det kan dog ikke udelukkes, at den lovbestemte ansættelsesretlige beskyttelse, der gælder for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, kan have en afsmittende effekt på vurderingen af en opsigelse af en medarbejder, der sidder i bestyrelsen i medfør af den vedtægtsbestemte udpegningsret. I opgørelsen af, hvor mange bestyrelsesmedlemmer, medarbejderne i henhold til selskabsloven har ret til at vælge til bestyrelsen 18, vil de vedtægtsudpegede (medarbejder-)bestyrelsesmedlemmer indgå i opgørelsen. Opgørelsen af antallet af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer opgøres pr. den dag, hvor valgdatoen til det næste valg af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer offentliggøres 19. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at lade de medarbejdere, der er udpeget som (medarbejder-)bestyrelsesmedlemmer i henhold til vedtægterne, fratræde forud for denne dato med henblik på at sikre, at der ikke kommer et utilsigtet stort antal medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i den fremtidige bestyrelse 20. Regnskabsmæssige samt øvrige relevante overvejelser ved sammenslutning af pengeinstitutter Denne del af artiklen vil primært fokusere på de regnskabsmæssige aspekter ved sammenlægninger af pengeinstitutter, som både omfatter overtagelser/køb af aktierne i et pengeinstitut, som f.eks. fusion mellem to pengeinstitutter, men ligeledes overtagelser/køb af aktiviteter, som f.eks. køb af en udlånsportefølje fra et andet pengeinstitut eller fra Finansiel Stabilitet. Vi vil herunder fokusere særligt på de områder af en sammenlægning, der giver pengeinstitutrelaterede udfordringer. Denne del af artiklen vil ligeledes omtale de skattemæssige aspekter samt overvejelserne om de mere bløde værdier ved en sammenlægning, som vurderes centrale for den efterfølgende integration af virksomhederne/aktiviteterne. Regnskabsreglerne Regnskabsmæssigt findes der to metoder for sammenlægning af virksomheder: Overtagelsesmetoden, hvorefter det købende pengeinstitut skal opgøre dagsværdien af vederlæggelsen til sælger og de overtagne nettoaktiver. Eventuelle forskelle mellem det køber har betalt/skal betale til sælger og den opgjorte dagsværdi af nettoaktiverne, altså det køber har modtaget for vederlæggelsen, skal indregnes som goodwill i balancen eller badwill i resultatopgørelsen alt efter om forskelsværdien er positiv henholdsvis negativ. Sammenlægningsmetoden, hvorefter det købende pengeinstitut skal lægge de overtagne nettoaktiver sammen med instituttets eksisterende nettoaktiver til bogførte værdier 21. Nettoaktiverne i de to pengeinstitutter lægges dermed sammen baseret på en sam- 44 Sammenlægning af pengeinstitutter

8 Proforma regnskabsoplysningerne udarbejdes på baggrund af den såkaldte sammenlægningsmetode, uanset om det også er denne metode, der skal anvendes ved den regnskabsmæssige sammenlægning af de fusionerende pengeinstitutter Sammenlægning af pengeinstitutter 45

9 Hovedreglen i IFRS 3 og dermed Regnskabsbekendtgørelsen er overtagelsesmetoden. I Regnskabsbekendtgørelsen er der indarbejdet en undtagelse, hvorefter sammenlægningsmetoden kan anvendes, når der er tale om koncerninterne sammenslutninger samt i visse tilfælde, når der er tale om fusion af sparekasser. menlægningsbalance, og baseret på at pengeinstitutterne har været sammenlagt altid, det vil sige med fuld tilpasning af sammenligningstal. Eventuelle forskelle mellem det køber har betalt/skal betale til sælger og den bogførte værdi af nettoaktiverne indregnes direkte på købers egenkapital som frie reserver. De danske pengeinstitutter er alle underlagt lov om finansiel virksomhed samt den IFRS-forenelige regnskabsbekendtgørelse 22. Den del af Regnskabsbekendtgørelsen der omhandler sammenlægning af virksomheder eller overtagelse af aktiviteter, er således i vid udstrækning baseret på den internationale regnskabsstandard, IFRS 3 23 om virksomhedssammenslutninger. Hovedreglen i IFRS 3 og dermed Regnskabsbekendtgørelsen er overtagelsesmetoden. I Regnskabsbekendtgørelsen er der indarbejdet en undtagelse, hvorefter sammenlægningsmetoden kan anvendes, når der er tale om koncerninterne sammenslutninger samt i visse tilfælde, når der er tale om fusion af sparekasser. I det følgende vil det alene være principperne for anvendelsen af overtagelsesmetoden der omtales, idet denne metode er den mest udbredte i praksis som følge af den begrænsede mulighed for at benytte sammenlægningsmetoden. Regnskabsreguleringens krav til anvendelse af overtagelsesmetoden Anvendelsen af overtagelsesmetoden er ofte en omfattende og tidskrævende proces. I det nedenstående er der skitseret en step-plan for de væsentlige områder, som skal overvejes og vurderes i forbindelse med fastlæggelsen af den regnskabsmæssige behandling: 1. Er der tale om en virksomhedssammenslutning i regnskabsreglernes forstand eller ej? 2. Skal den såkaldte overtagelsesmetode eller sammenlægningsmetode anvendes? 3. Hvem er reelt det overtagende pengeinstitut? 4. Hvornår er overtagelsestidspunktet? 5. Hvordan skal der ske indregning og måling af identificerbare aktiver og forpligtelser? 6. Hvordan fastlægges og opgøres købsvederlaget? 7. Hvordan skal der ske indregning og måling af goodwill eller negativ goodwill (badwill) 8. Hvordan påvirkes den faktiske solvens og det individuelle solvensbehov? 9. Hvordan skal efterfølgende reguleringer behandles? 10. Hvilke oplysninger skal gives i årsrapporten for det overtagende pengeinstitut? i forbindelse med anvendelsen af IFRS 3, men alene de områder som typisk giver anledning de væsentligste problemstillinger for pengeinstitutternes overtagelse/køb af øvrige pengeinstitutter eller aktiviteter. Er der tale om en virksomhedssammenslutning i regnskabsreglernes forstand eller ej? Overordnet set finder overtagelsesmetoden anvendelse i forbindelse med: Køb af kapitalandele, køb af aktiviteter eller nettoaktiver, f.eks. et udlånssegment, og fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver. Det er afgørende for anvendelsen af overtagelsesmetoden, at de købte nettoaktiver udgør en virksomhed i regnskabsreglernes forstand. Regnskabsreglerne definerer en virksomhed, som en integreret mængde af aktiviteter og aktiver, der er i stand til at styres med henblik på at frembringe et afkast i form af udbytte, reducerede omkostninger eller øvrige økonomiske fordele. Aktiver og aktiviteter skal kunne fungere selvstændigt, og der følger typisk medarbejdere fra sælgers virksomhed med i overdragelsen. Hvis købet af nettoaktiverne ikke opfylder den regnskabsmæssige definition på en virksomhed, skal den regnskabsmæssige behandling ikke foretages med udgangspunkt i overtagelsesmetoden, men i stedet som et køb af stand-alone nettoaktiver. Hvordan skal der ske indregning og måling af identificerbare aktiver og forpligtelser? Den grundlæggende tanke omkring overtagelsesmetoden er følgende: Det er alene den værdiskabelse, som køber selv skaber, og dermed den værdiskabelse der sker efter overtagelsestidspunktet for nettoaktiverne, som påvirker købers resultatopgørelse. Den værdiskabelse der er sket hos sælger, skal derfor indregnes i overtagelsesbalancen, og samtlige værdier på overtagelsestidspunktet vil således være afspejlet heri. Ved anvendelse af overtagelsesmetoden skal der således ske indregning af samtlige identificerbare aktiver og forpligtelser til dagsværdi. I forbindelse med overtagelsen skal nettoaktiver således opgøres til dagsværdi. Ved køb af aktier eller ved fusion af pengeinstitutter medfører dagsværdireguleringer tilsvarende en regulering af udskudt skat i den overtagelsesbalancen, som køber udarbejder for de overtagne identificerede nettoaktiver, og som danner grundlaget for indregningen i købers regnskab. I det følgende fokuseres på udvalgte pengeinstitutspecifikke udfordringer, der typisk giver anledning til regnskabsmæssige problemstillinger. Der er således ikke foretaget en kronologisk gennemgang af alle relevante områder, som det enkelte pengeinstitut skal vurdere Engagementer I et pengeinstitut vil det i de fleste tilfælde være overtagne engagementer (udlån og garantier), der er det væsentligste aktiv i balancen. De engagementer som overtages er hos sælger indregnet og målt 46 Sammenlægning af pengeinstitutter

10 til amortiseret kostpris korrigeret for det regnskabsmæssige nedskrivningsbehov. Denne værdi er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med dagsværdien af engagementerne, og det gælder både de nedskrevne engagementer og de ikke nedskrevne engagementer. I forbindelse med dagsværdiopgørelsen af engagementer vil en række forhold påvirke dagsværdien. Dels skal køber vurdere kreditrisikoen, og herunder hvilken effekt kreditrisikoen har på den aktuelle dagsværdi af engagementerne. Derudover vil øvrige markedsmæssige forhold spille ind på dagsværdien af engagementsporteføljen, såsom illikviditet, renterisiko (primært relevant for fastforrentede udlån, med mindre der er væsentlige renteudsving eller lange rentetilpasningsperioder) osv. For at opgøre kreditrisikoen skal køber foretage en nøje vurdering af engagementsporteføljen, eventuelt med udgangspunkt i sælgers registreringer af porteføljen, forudsat at køber normalt ville risikovurdere en portefølje ud fra denne segmentering. For at vurdere kreditrisikoen vil det indledningsvist være formålstjenesteligt, at opdele porteføljen i engagementer med objektive indikationer på værdiforringelse (OIV), og heraf få udskilt rentenulstillede udlån og i øvrigt vurdere i hvor stort omfang engagementet er baseret på sikkerhedsværdier eller debitors betalingsevne. Udover OIV engagementer vil det være relevant at specificere porteføljen i kunder med svaghedstegn og raske kunder, herunder indtjening i forhold til risikoen, eventuelt baseret på et ratingsystem. Det er naturligvis centralt, at en eventuelt anvendelse af sælgers klassifikationer bliver verificeret, herunder at fremgangsmåden i øvrigt vurderes at afspejle dagsværdien af engagementerne. Øvrige relevante aktiver og forpligtelser Udover engagementer skal dagsværdien opgøres på samtlige øvrige identificerbare aktiver og forpligtelser, og dette inkluderer også eventuelle eventualaktiver og/eller eventualforpligtelser, som ikke tidligere har været bogført i sælgers regnskab. Ikke-indregnede immaterielle aktiver i et pengeinstitut udgøres som for øvrige virksomheder af en række sædvanlige kunde-, marketingog kontraktbaserede aktiver. Derudover er der typisk en række særlige pengeinstitutspecifikke aktiver. Dagsværdien for de ikke-indregnede aktiver skal opgøres svarende til den forventede fremtidige indtjening. I det nedenstående er der vist en række eksempler på typiske ikkeindregnede aktiver. Se figur 1. FIGUR 1 Eksempler på ikke-indregnede aktiver Værdi af kundebase Indtjening på fundingbase Bemærkning Værdien af kundebasen er udtryk for den indtjening, der forventes på den overtagne kundeportefølje. Visse kunder vil sandsynligvis foretage nye forretninger efter udløbet af de nuværende aftaler. Der skal således foretages en konkret beregning ud fra den estimerede indtjening, der kan henføres til kunderne og den forventede fastholdelsesgrad. I 2010 overtog det daværende pengeinstitut Spar Lolland A/S Finansnetbanken af Eik Bank, Danmark (2001). I forbindelse med købet blev principperne for overtagelsesmetoden anvendt og der blev foretaget en købsprisallokering. Finansnetbanken af Eik Bank, Danmark (2001) havde et væsentligt indlånsoverskud. Disse indlån havde gennemsnitligt en lav rente i forhold til alternativ finansiering. Spar Lolland A/S havde ikke identificeret dette indlånsoverskud og dermed den indtjening, som et sådan indlånsoverskud kunne generere, som et aktiv i forbindelse med købsprisallokeringen. Besparelse af kursstep-up og lån Fondsrådet konkluderede bl.a. i deres afgørelse, at dette indlånsoverskud havde en værdi, der skulle indregnes som et separat immaterielt aktiv, selvom Fondsrådet samtidig tilkendegav, at der var en vis usikkerhed knyttet til timingen og størrelsen af denne fordel. Flere pengeinstitutter har grundet den omfattende regulering og som effekt af lavkonjunkturen optaget efterstillede kapitalindskud af forskellig art (f.eks. de statslige hybride kapitalindskud). En række af disse gældsinstrumenter er struktureret på den måde, at de ikke har en egentlig udløbsdato, men i stedet tilknyttet en høj rente og/eller et kursstep-up, hvis indfrielsen sker på et nærmere aftalt tidspunkt. Såfremt køber har overskudslikviditet og kapitalgrundlag til at indfri disse efterstillede lån, vil der i mange tilfælde kunne opnås en væsentlig omkostningsbesparelse, og eventuelt en regulering i forhold til bogført værdi i sælgers regnskab. Sammenlægning af pengeinstitutter 47

11 Opgørelsen og reguleringen af værdier er ofte en længerevarende proces, hvorfor det købende pengeinstitut skal være opmærksom på om de opgjorte værdier i overtagelsesbalancen er foreløbige (som den kan være i op til 12 måneder efter første indregning) eller endelige. Hvordan skal der ske indregning og måling af goodwill eller negativ goodwill (badwill) Selvom der identificeres en lang række immaterielle aktiver, så vil der i mange tilfælde fortsæt være en positiv forskelsværdi, når de identificerbare nettoaktiver er fratrukket købsvederlaget. Positive forskelsbeløb (goodwill) skal indregnes som et immaterielt anlægsaktiv. Et eventuelt negativt forskelsbeløb skal indtægtsføres i resultatopgørelsen på overtagelsestidspunktet. Det er afgørende at være opmærksom på de særlige kapitaldækningsregler, der gælder for pengeinstitutter. Selvom et pengeinstitut har identificeret goodwill eller øvrige immaterielle anlægsaktiver i forbindelse med en virksomhedssammenslutning, så kan disse aktiver ikke indgå i instituttets kapitalgrundlag. Immaterielle anlægsaktiver skal således fratrækkes den regnskabsmæssige egenkapital når pengeinstituttets kapitalgrundlag opgøres. Selve købsprisen udgøres af den kontante købesum med tillæg af dagsværdien af et eventuelt betinget vederlag, eksempelvis en earnout. En række af de fusioner, der er gennemført de senere år, har været fusion mellem to børsnoterede pengeinstitutter, hvor aktionærerne i det opførende institut er blevet vederlagt med aktier i det fortsættende institut. I den forbindelse vil vederlaget opgøres som dagsværdien af de børsnoterede aktier, som udstedes til vederlæggelse af aktionærerne i det ophørende institut. Et eventuelt goodwilleller badwill-beløb vil således kunne have udsving indtil fusionens gennemførelse, svarende til udsvingene i børskursen for det fortsættende institut. Efter første indregning skal goodwill måles til kostpris uden afskrivninger, til gengæld skal der udarbejdes en nedskrivningstest, hvis der er objektive indikationer på værdiforringelse, eller som minimum en gang om året. Hvordan skal efterfølgende reguleringer behandles? Hvis der på overtagelsestidspunktet er usikkerhed om identifikationen eller opgørelsen af dagsværdien af de overtagne aktiver, forpligtelser, eventualaktiver eller eventualforpligtelser, sker den første indregning af nettoaktiverne på baggrund af foreløbigt opgjorte værdier på overtagelsestidspunktet. Disse foreløbigt opgjorte værdier kan reguleres efter første indregning, og yderligere aktiver og/eller forpligtelser kan indregnes/reguleres i værdi i indtil 12 måneder efter overtagelsen. Dette kan dog alene ske, såfremt der er fremkommet ny information vedrørende forhold, der eksisterede på overtagelsestidspunktet, som ville have påvirket opgørelsen af værdierne på overtagelsestidspunktet, hvis informationen havde været kendt. Opgørelsen og reguleringen af værdier er ofte en længerevarende proces, hvorfor det købende pengeinstitut skal være opmærksom på om de opgjorte værdier i overtagelsesbalancen er foreløbige (som den kan være i op til 12 måneder efter første indregning) eller endelige. Efter IFRS 3 er der særlige notekrav knyttet til en virksomhedssammen- slutning, og denne finder anvendelse i delårsregnskaber såvel som i årsregnskaber, og i denne note skal det købende pengeinstitut gøre opmærksom på, hvorvidt overtagelsesbalancen er foreløbig eller endelig. Hvordan påvirkes den faktiske solvens og det individuelle solvensbehov? I henhold til lov om finansiel virksomhed skal et pengeinstitut løbende opgøre sin faktiske solvens samt et individuelt solvensbehov. Disse nøgletal er helt centrale for vurderingen af et pengeinstituts samlede overdækning af kapital og dermed instituttets evne til at modstå fremtidige tab. Det er derfor helt afgørende, at effekten af en virksomhedssammenslutning på disse to nøgletal vurderes meget nøje. Se figur 2. Ved en virksomhedssammenslutning vil der, ud over den regnskabsmæssige konsolidering, ske en konsolidering (sammenlægning) af kapitalgrundlaget, svarende til den samlede risikoeksponering i de to pengeinstitutter. Som estimat for det økonomiske fundament, skal der endvidere udarbejdes en sammenlægning af de enkelte risici i de individuelle solvensbehovsopgørelser, som herefter holdes op mod det konsoliderede kapitalgrundlag. I forbindelse med en virksomhedssammenslutning vil der typisk opstå en række synergier. Det kan være vanskeligt at kvantificere den direkte konsekvens af disse synergier i opgørelsen af det fremadrettede individuelle solvensbehov. I det nedenstående er der beskrevet en række typiske synergier ved en sammenslutning af pengeinstitutter. Se figur 3. I det nedenstående er der udarbejdet et forsimplet eksempel på en konsolideret solvensbehovsopgørelse (figur 4). I eksemplet er der taget udgangspunkt i, at der er sket en fusion mellem to selvstændige pengeinstitutter, hhv. A og B. I tabellen er der indarbejdet en separat kolonne der viser mulige synergieffekter som følge af sammenslutningen. Som det kan udledes af tallene, så er institut B s såkaldte buffer mellem den faktiske kapitalprocent og det individuelle solvensbehov ret beskeden, idet B (som et selvstændigt institut) udelukkende kan absorbere yderligere tab svarende til t.kr. eller 0,3 procentpoint, førend den faktiske kapitalprocent ikke længere overstiger solvensbehovet 29. Skattemæssige overvejelser Hvis virksomhedssammenslutningen sker via en fusion skal det besluttes, om fusionen skal gennemføres skattepligtig eller skattefri, herunder hvilket af pengeinstitutterne der skal være det fortsættende henholdsvis det ophørende. I den forbindelse skal der foretages en økonomisk betragtning om, hvilke skattemæssige værdier (udskudte skatter) der eksisterer i de respektive institutter. Derudover skal der tages højde for eventuelle fremførbare skattemæssige underskud, idet disse i de fleste tilfælde mistes i det ophørende institut. 48 Sammenlægning af pengeinstitutter

12 FIGUR 2 Faktisk kapitalprocent Det individuelle solvensbehov Forholdet mellem faktisk kapitalprocent og det individuelle solvensbehov Den faktiske kapitalprocent 24 er et nøgletal, der kan betegnes som forholdet mellem kapitalgrundlaget 25 og den samlede risikoeksponering 26 og skal udgøre mindst 8 procent 27. Et pengeinstituts kapital fremkommer ved, at der foretages en række reguleringer (f.eks. fradrag for immaterielle aktiver og udskudte skatteaktiver) til den regnskabsmæssige egenkapital. Principperne for disse reguleringer fremgår af CRD IV / CRR. Den samlede risikoeksponering er udtryk for en vægtning af pengeinstituttets aktiver ud fra den specifikke risiko, der et knyttet til det enkelte aktiv. Eksempelvis vil et aktiv i form af en aktieinvestering medføre en højere risikovægt end et indestående i Nationalbanken, ligesom et udlån med sikkerhed i en ejendom medføre en lavere risikovægt end et udlån ydet blanco, det vil sige uden sikkerhed. Det individuelle solvensbehov er et nøgletal, der udtrykker den risiko, som pengeinstituttet driver sin virksomhed under. Solvensbehovet er i modsætning til den faktiske solvens et fremadrettet nøgletal, der ud fra et forsigtighedsprincip skal rumme pengeinstituttets samlede risici et år frem. Solvensbehovet opgøres i kr., men omregnes til et procenttal baseret på den samlede risikoeksponering. Den faktiske kapitalprocent skal til enhver tid overstige det individuelle solvensbehov. Såfremt dette ikke er tilfældet vil pengeinstituttet ikke længere leve op til reglerne i lov om finansiel virksomhed. Konsekvenserne heraf var tidligere, at Finanstilsynet gav pengeinstituttet en kort tidsfrist til at skaffe den fornødne kapital, således at den faktiske solvens igen oversteg det individuelle solvensbehov. Dette var ofte ikke muligt, og konsekvensen heraf var, at pengeinstituttet måtte afvikles (de senere år via Finansiel Stabilitet). I de seneste par år har det lovgivningsmæssigt været muligt for Finanstilsynet at godkende, at kriseramte pengeinstitutter, hvor solvensbehovet overstiger kapitalprocenten, bliver underlagt en såkaldt genopretningsplan, hvorefter Finanstilsynet giver pengeinstituttet en længere frist til at sikre, at den kapitalprocenten igen overstiger det individuelle solvensbehov 28. FIGUR 3 Synergi/potentiale ved sammenslutningen Driftsmæssige syneriger Nedbringelse af kapital til kreditrisici Indtægtsførsel af negativ goodwill Indfrielse af efterstillet kapital Operationelle risici Kort beskrivelse Ved at sammenlægge aktiviteter vil der typisk ske en række driftsmæssige synergier på flere niveauer. Et pengeinstitut er i sagens natur væsentligt eksponeret over for kreditrisici, herunder koncentrationsrisici. Ved en sammenslutning kan en række koncentrationsrisici eventuelt reduceres væsentligt, idet kapitalgrundlaget er blevet forhøjet. Ved en virksomhedssammenslutning kan der opstå en negativ goodwill (badwill). Denne badwill kan indtægtsføres via resultatopgørelsen og dermed forbedre kapitalgrundlaget. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at hvis indtægtsførslen foretages i et perioderegnskaber, så kan det eventuelle positive resultat for perioden alene medregnes i kapitalgrundlaget, såfremt revisor har udført en række specifikke og lovregulerede handlinger. For kunne overholde de strenge kapitalkrav har mange pengeinstitutter været nødsaget til at modtage efterstillede kapitalindskud. Den efterstillede kapital er ofte et dyrt bekendtskab i form af høje renter og step-up i kursværdi, men kriseramte institutter har ofte ikke mulighed for at indfri den efterstillede kapital. Hvis det konsoliderede kapitalgrundlag tillader en tilbagebetaling af efterstillede kapitalindskud, så kan dette forbedre driften og dermed konsolideringsevnen. Operationelle risici vil typisk blive forøget i forbindelse med en virksomhedssammenslutning, f.eks. sammenlægning af it-systemer, organisatoriske tilpasninger, konsolidering af to sæt af forretningsgange, kreditpolitikker m.m., hvilket alt sammen medfører en række risici for operationelle fejl. Der bør således afsættes kapital i det individuelle solvensbehov til at dække denne risiko. Når sammenlægningen er gennemført organisatorisk og administrativt, vil det være muligt at reducere den afsatte kapital i det individuelle solvensbehov til dækning af de operationelle risici hertil. Sammenlægning af pengeinstitutter 49

13 FIGUR 4 Konsolideret solvensbehovsopgørelse efter fusion af pengeinstitut A+B (udarbejdet efter 8+-modellen) Institut A Institut B Synergi- effekter Samlet A+B t.kr t.kr t.kr t.kr 8 % af de risikovægtede poster Indtjeningsrisici* Kreditrisici** (15.000) Markedsrisici*** (1.000) Likviditetsrisici**** (2.000) 500 Operationelle risici***** Kapitalbehov/solvensbehov (15.000) Effekt på individuelt solvensbehov i % (0,5%) Risikovægtede poster Individuelt solvensbehov i % 11,3% 12,2% (0,5%) 10,9% Kapitalgrundlag Faktisk solvens 16,7% 12,5% 17,0% Solvensbuffer i % 5,4% 0,3% 6,1% Overdækning af kapital *) Det vil være naturligt, at indtjeningsrisikoen forøges på kort sigt, men på længere sigt er det muligt, at denne risiko kan reduceres som følge af syner-gierne ved sammenslutningen. **) Som følge af den øgede volumen i den sammensluttede enhed er den samlede risikokoncentration lavere, og der opnås en større spredning af risiko på forskellige typer af brancher mv. ***) Institut B har valgt at have væsentlige renterisici knyttet til nogle obligationer, som institut A i forbindelse med sammenslutningen vælger at redu-cere, idet den sammensluttede enhed i højere grad skal basere sin indtjening på renteindtægter fra udlån i stedet for spekulative forretninger. ****)I nstitut B har som følge af en presset likviditet afsat t.kr. til likviditetsrisici. Denne risiko reduceres som følge af sammenslutningen, idet institut A har en betydelig overskudslikviditet. *****) I den konsoliderede solvensbehovsopgørelse er der afsat t.kr. i kapital til operationelle risici vedrørende fusionen. Den operationelle risiko kan efterfølgende reduceres, når synergieffekterne ved fusionen er gennemført eller realiseret som planlagt. FIGUR 5 Skattepligtig fusion Fordele Det fortsættende institut overtager alle aktiver og forpligtelser også de ikke-bogførte i det ophørende institut (universalsuccession)* Det fortsættende institut har en skattemæssig anskaffelsessum på de overtagene aktiver, svarende til den opgjorte dagsværdi (en værdi som typisk er højere end i de tilfælde, hvor det fortsættende institut succederer i de skattemæssige værdier i det ophørende institut) Modellen er kendt og relativt enkel at kommunikere Ulemper Skattemæssige underskud i det ophørende institut fortabes Urealiserede skattemæssige avancer kommer til beskatning i forbindelse med fusionen Aktionærerne i det fortsættende institut beskattes som ved afståelse af aktierne Skattefri fusion Fordele Det fortsættende institut indtræder i det ophørende instituts skattemæssige stilling på aktiver og forpligtelser (skattemæssige succession), svarende til den oprindelige anskaffelsessum/ skattemæssigt nedskrevne værdi samt oprindeligt anskaffelsestidspunkt* Modellen er kendt og relativt enkel at kommunikere Ingen aktionærbeskatning i forbindelse med fusionen Ulemper Skattemæssige underskud fortabes i både det fortsættende og det ophørende institut** Tabssaldi (kildeartstab på aktier, ejendomme m.m.) fortabes i både det fortsættende og det ophørende institut *) Fordele/ulemper ved skattepligtig kontra skattefri fusion i forbindelse med opnåelse af nye indgangsværdier (skattepligtig fusion) kontra skattemæssig succession (skattefri fusion) afhænger af de konkrete markedsværdier (inkl. goodwill/badwill) samt de skattemæssige værdier for aktiver og forpligtelser, og dermed de skattemæssige avancer, som måtte komme til beskatning. **) Der kan være særlige forhold omkring bevarelse af skattemæssige underskud i en skattefri fusion, og dermed en undtagelse til hovedreglen om, at skattemæssige underskud fortabes, såfremt aktiviteterne i det ophørende selskab har været pengeinstitut-aktiviteter og såfremt selskabet har været børsnoteret. Ovenstående tabel (figur 5) giver et overblik over konsekvenserne af en skattepligtig og en skattefri fusion, herunder hvilke fordele og ulemper der er knyttet til de to skattemæssige modeller. I forbindelse med beslutning om den skattemæssige model for fusionen, er det vigtigt at være opmærksom på de nye underskudsbegrænsningsregler vedrørende anvendelsen af skattemæssigt fremførbare underskud. Disse regler medfører, at selvom der er væsentlige skattemæssige underskud til fremførsel i den fusionerede enhed, så vil en positiv skattepligtig indkomst udløse beskatning, såfremt denne indtægt på sambeskatningsniveau overstiger et bundfradrag på 7,635 mio.kr. Overstiger den skattepligtige indkomst det nævnte bundfradrag kan det fremførbare underskud dog anvendes og begrænse skattebetalingen, svarende til 60 % af den skattepligtige indkomst efter anvendelsen af bundfradraget. 50 Sammenlægning af pengeinstitutter

14 I forbindelse med beslutning om den skattemæssige model for fusionen, er det vigtigt at være opmærksom på de nye underskudsbegrænsningsregler vedrørende anvendelsen af skattemæssigt fremførbare underskud. FIGUR 6 Fase 1 Drejebog for integration Fase 2 Detaljeret planlægning Fase 3 Implementering Fase 4 Slutmål Strategisk og operationel afklaring Struktur og ledelsesprocesser for integration implementeret Dag 1 prioriteter identificeret og succesfuld lancering defineret Baseline for omkostninger, antal ansatte mv. fastlagt Niveau 1 organisations design og ledelse udpeget Tilgang til integration af kunder fastlagt Principper for vejledende slutmål Synergiinitiativer og integrationsomkostninger Funktionelle integrationsplaner Funktionelle synergimål Kritiske forretningsbeslutninger Niveau 2 og 3 funktionelle ledere udpeget Dag 1 politikker, initiativer og processer (kunde, kredit, risiko, finansiering mv.) Kompensation, titler og medarbejderhåndtering Planer for lancering af produkter og serviceydelser Brand og marketing initiativer Ekstern og intern kommunikation Uddannelse af frontoffice personale (filialer, kundeservice mv.) Initiativer for fastholdelse af nøglemedarbejdere Hurtig integration af kundeteams Business case integreret med synergieffekter og integrationsomkostninger It-integration og rationalisering Konsolidering af fast ejendom Integreret HR-model Rationaliseret produktportefølje Realisering af mål for antal ansatte Succesfuld integration efter fusionen For at en fusion bliver succesfuld er det helt afgørende, at der ligeledes fokuseres på de mere bløde værdier. Det er et ubetinget succeskriterium, at de tiltænkte syneriger ved fusionen når ud i alle afkroge af den nye fusionerede enhed, herunder at mål, visioner og strategier bliver spredt i organisationen. Der kan med fordel udarbejdes en egentlig integrationsstrategi samt en mere detaljeret drejebog. Forventningerne til integrationen mellem institutterne skal afstemmes heri, og målene for selve fusionen kan tydeliggøres i drejebogen. Graden af integration skal desuden fastlægges, og der skal udarbejdes et målbillede for den nye organisation. Drejebogen bør endvidere indeholde en køreplan for integrationen med de forventede milepæle. Målet med fusionen er ofte at forbedre den operationelle effektivitet. Der skal derfor fastlægges en strategi for integration af forretnings- og funktionsområder, og der skal designes strømlinede processer og systemer. Samtidig skal den nuværende organisationsstruktur tilpasses i forhold til den fremtidige forretningsmodel for instituttet Ovenstående viser et eksempel på en stepplan for en pengeinstitutintegration efter selve fusionen. Se figur fremtidige fusioner? Det bliver interessant at følge, om der vil ske en fortsat konsolidering i banksektoren, eller om sektoren også i fremtiden som det er i dag vil være præget af mange mindre spillere. Blandt væsentlige aktører i sektoren udtrykkes der forventning om, at de kommende år vil byde på en fortsat konsolidering i banksektoren, der blandt andet Sammenlægning af pengeinstitutter 51

15 forventes drevet af de betydelige stramninger i kapitalkravene og ny lovgivning generelt, som pengeinstitutterne står over for at skulle implementere. Hvorvidt en sammenlægning af to pengeinstitutter bliver en succes vil afhænge af mange forhold og ikke mindst tilslutningen fra kunder, medarbejdere og øvrige interessenter. Baseret på vores erfaringer, er der dog ingen tvivl om, at en sammenlægning er hjulpet godt på vej af en veltilrettelagt fusions- og integrationsproces. Noter 2 Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. august 2014 om finansiel virksomhed (Lov om Finansiel Virksomhed) 3 Der henvises til , i lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011 med senere ændringer (herefter kaldet Selskabsloven ). 4 Det ses også, at en del af vederlæggelsen sker med egne aktier i det fortsættende pengeinstitut. 5 Der henvises til 15, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr af 9. oktober 2014 om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud over euro og 3, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 845 af 1. juli 2014 om prospekter ved offentlige udbud mellem euro og euro af visse værdipapirer. Der gælder øvrige undtagelser til pligten til offentliggørelse af et prospekt, der ikke omtales nærmere i denne artikel. 6 Se eksempelvis udvidet selskabsmeddelelse af 30. juni 2010 vedrørende fusionen mellem Max Bank A/S og Skælskør Bank A/S. 7 Der henvises til Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 med senere ændringer om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EC for så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering. 8 Finanstilsynet kan konkret beslutte, at der skal indsendes færre eller flere udkast. 9 Generelforsamlingen skal indkaldes tidligst 5 uger og, medmindre vedtægterne foreskriver en længere frist, senest 3 uger før generalforsamlingen, jf. 94, stk. 2, i Selskabsloven. 10 Der henvises til 245, stk. 1, i Selskabsloven. 11 Der henvises til 246, stk. 5, og 247, stk. 4, jf. 106, stk. 1, i Selskabsloven. 12 Der henvises til 204, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. august 2014 om finansiel virksomhed (Lov om Finansiel Virksomhed). 13 Dette vil være tilfældet, hvis det ophørende pengeinstitut har afsluttet et regnskabsår inden det tidspunkt, hvor det ophørende pengeinstituts rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til det fortsættende pengeinstitut, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode. I dette tilfælde skal generalforsamlingen i det ophørende pengeinstitut godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om at gennemføre fusionen, jf. 245, stk. 4, i Selskabsloven. 14 Der henvises til 107, stk. 2, i Selskabsloven. 15 Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsen i den konkrete sag alene forholdt sig til vedtægter, hvori der var indeholdt et stemmeloft. Vi vurderer dog, at de hensyn, der lå til grund for Erhvervsstyrelsens vurdering, også vil finde anvendelse ved vurderingen af vedtægter, der indeholder et ejerloft, og at vurderingen derfor med stor sandsynlighed vil have samme udfald i et sådant tilfælde. 16 Der erindres i denne forbindelse om, at pengeinstitutterne i perioden fra offentliggøren af den udvidede selskabsmeddelelse og indtil vedtagelsen af fusionen fortsat er underlagt sædvanlige oplysningsforpligtelser for børsnoterede virksomheder samt, at pengeinstitutterne også kan være forpligtede til at udsende et tillæg til den udvidede selskabsmeddelelse, såfremt der indtræder en væsentlig ny omstændighed eller der konstateres en materiel fejl eller ukorrekthed i forbindelse med oplysningerne i den udvidede selskabsmeddelelse, der kan påvirke værdien af aktierne i de fusionerende pengeinstitutter, jf. nærmere principperne i 27 i bekendtgørelse nr af 9. oktober 2014 om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud over euro og 14 i bekendtgørelse nr. 845 af 1. juli 2014 om prospekter ved offentlige udbud mellem euro og euro af visse værdipapirer. 17 Der henvises til 31, i Selskabsloven. 18 Der henvises til artikel 4a i Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 med senere ændringer om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EC for så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering. 19 Der henvises til 140, stk. 1, i Selskabsloven. 20 Der henvises til 10, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 344 af 30. marts 2012 om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber. 21 I en løbende valgperiode er det kun muligt at nedsætte antallet af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, hvis det sker for at overholde selskabslovens 120, stk. 1, hvorefter flertallet af medlemmerne af bestyrelsen skal vælges af generalforsamlingen, og hvis der ikke kan reduceres med andre medlemmer af bestyrelsen, der ikke er valgt af generalforsamlingen, jf. 55, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 344 af 30. marts 2012 om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber. 22 De bogførte værdier skal opgøres efter det købende pengeinstituts anvendte regnskabspraksis 23 Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., nr. 281 af 26. marts 2014 (herefter kaldet Regnskabsbekendtgørelsen ) 24 International Financial Reporting Standards (IFRS 3 Business Combinations), senest ændret ved KFO nr. 1254, KFO nr og KFO nr Ændret i 2013 (annual improvements) 52 Sammenlægning af pengeinstitutter

FUSIONSPLAN. Aktieselskabet Lollands Bank. Vordingborg Bank A/S FOR K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S ADVOKATFIRMA

FUSIONSPLAN. Aktieselskabet Lollands Bank. Vordingborg Bank A/S FOR K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S ADVOKATFIRMA K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5 DK-2100 KØBENHAVN Ø TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 13 11 FUSIONSPLAN FOR Aktieselskabet Lollands Bank OG

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

FUSIONSPLAN. Salling Bank A/S. A/S Vinderup Bank FOR K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S ADVOKATFIRMA

FUSIONSPLAN. Salling Bank A/S. A/S Vinderup Bank FOR K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S ADVOKATFIRMA K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5 DK-2100 KØBENHAVN Ø TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 13 11 FUSIONSPLAN FOR Salling Bank A/S OG A/S Vinderup

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S LÆGERNES PENSIONSBANK A/S Individuelt solvensbehov 30. juni 2014 Indledning Fornålet med denne redegørelse er at opfylde oplysningsforpligtelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer,

Læs mere

Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank vil fusionere til Fynske Bank

Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank vil fusionere til Fynske Bank Pressemeddelelse 4. september 2013 Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank vil fusionere til Fynske Bank To af Fyns mest solide lokalbanker ønsker at fusionere til Fynske Bank. Formålet med fusionen er at

Læs mere

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret)

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret) Pr. 1. januar 2005 ændres den anvendte regnskabspraksis til at være i overensstemmelse med kravene i de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Overgangsdatoen er 1. januar 2004. De i Bekendtgørelse

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Fusionsredegørelse Fusion af Sparekassen Hobro, CVR-nr og Sparekassen Himmerland A/S, CVR-nr

Fusionsredegørelse Fusion af Sparekassen Hobro, CVR-nr og Sparekassen Himmerland A/S, CVR-nr Fusionsredegørelse Fusion af Sparekassen Hobro, CVR-nr. 60 83 50 12 og Sparekassen Himmerland A/S, CVR-nr. 28 29 94 94 Side 2 Udarbejdet af bestyrelserne i Sparekassen Hobro (CVR-nr. 60 83 50 12) og Sparekassen

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Tillæg til Risikorapport 1.halvår 2015 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Kapitalgrundlag 4 Kapitalgrundlagskrav til samlet risikoeksponering 5 Kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

Vurderingsmændenes erklæring

Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling i forbindelse med fusionen mellem Spar Nord Bank A/S og Sparbank A/S Indhold 1 Indledning 2 2 Beskrivelse af grundlaget for vores arbejde 2 3 Det udførte arbejde 3 4 Konklusion

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Indholdsfortegnelse 5. ICAAP og 8+ metoden... 2 6. Den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet... 3 7. Kommentar til opgørelsen af den tilstrækkelige

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici... 2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5 Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives

Læs mere

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Fondsbørsmeddelelse nr. 21/2013 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Vordingborg Bank A/S afholder ekstraordinær generalforsamling mandag den 25. november 2013 kl. 18.00 på Vordingborg Uddannelsescenter på

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro planlægger fusion

Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro planlægger fusion Fondsbørsmeddelelse nr. 13/2013 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K 28. oktober 2013 Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro planlægger fusion Bestyrelserne i Sparekassen Himmerland

Læs mere

AC Lundbæk A/S CVR-nr

AC Lundbæk A/S CVR-nr AC Lundbæk A/S CVR-nr. 28 27 94 77 Årsrapport 1. januar - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 14. maj 2014. Claus Lundbæk Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

CRUISE I A/S. Sundkrogsgade København Ø. Årsrapport 1. januar december 2015

CRUISE I A/S. Sundkrogsgade København Ø. Årsrapport 1. januar december 2015 CRUISE I A/S Sundkrogsgade 7 2100 København Ø Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 12/05/2016 Palle Nordahl Dirigent

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. oktober 2011) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Fusionsplan og fusionsredegørelse Investeringsforeningen Nordea Invest, CVR-nr , FT-nr

Fusionsplan og fusionsredegørelse Investeringsforeningen Nordea Invest, CVR-nr , FT-nr Fusionsplan og fusionsredegørelse Investeringsforeningen Nordea Invest, CVR-nr. 73 41 00 10, FT-nr. 11024. Fusion af afdeling HealthCare, SE-nr. 11 86 12 53, FT-nr. 34 (den ophørende afdeling) og afdeling

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

N. V. Holding af 18. juni 2008 A/S Overvænget 9, 8920 Randers NV

N. V. Holding af 18. juni 2008 A/S Overvænget 9, 8920 Randers NV N. V. Holding af 18. juni 2008 A/S Overvænget 9, 8920 Randers NV CVR-nr. 31 49 71 67 Årsrapport 1. oktober 2014-30. september 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

P.O.K. Holding ApS CVR-nr

P.O.K. Holding ApS CVR-nr P.O.K. Holding ApS CVR-nr. 21 27 62 35 Årsrapport 2012/13 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20. februar 2014. Per Oddershede Kanstrup Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Niko Holding ApS CVR-nr

Niko Holding ApS CVR-nr Niko Holding ApS CVR-nr. 29 40 11 60 Årsrapport 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 24. juni 2013. Niels Korsbæk Kristensen Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Fusionsplan og fusionsredegørelse Investeringsforeningen Nordea Invest Portefølje, CVR-nr , FT-nr

Fusionsplan og fusionsredegørelse Investeringsforeningen Nordea Invest Portefølje, CVR-nr , FT-nr Fusionsplan og fusionsredegørelse Investeringsforeningen Nordea Invest Portefølje, CVR-nr. 33 16 17 94, FT-nr. 11172 Fusion af afdelinger: Nordea Invest Portefølje Danmark, SE-nr. 32 54 16 82, FT-nr. 6,

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Fusionsplan og fusionsredegørelse Investeringsforeningen Nordea Invest, CVR-nr , FT-nr

Fusionsplan og fusionsredegørelse Investeringsforeningen Nordea Invest, CVR-nr , FT-nr Fusionsplan og fusionsredegørelse Investeringsforeningen Nordea Invest, CVR-nr. 73 41 00 10, FT-nr. 11024 Fusion af afdeling: Nordea Invest Verden, SE nr. 32 53 57 71, FT nr. 1 (den ophørende afdeling)

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

FUSIONSPLAN OG FUSIONSREDEGØRELSE. INVESTERINGSFORENINGEN NORDEA INVEST (CVR-nr.: ) (FT-nr.: 11024) Afdeling Korte obligationer Privat

FUSIONSPLAN OG FUSIONSREDEGØRELSE. INVESTERINGSFORENINGEN NORDEA INVEST (CVR-nr.: ) (FT-nr.: 11024) Afdeling Korte obligationer Privat FUSIONSPLAN OG FUSIONSREDEGØRELSE INVESTERINGSFORENINGEN NORDEA INVEST (CVR-nr.: 73 41 00 10) (FT-nr.: 11024) Afdeling Korte obligationer Privat (den ophørende afdeling) (SE-nr. 30 05 41 64), (FT-nr. 21),

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

Søndervang Hobro Holding ApS Kirkegaardsvej 11, 9500 Hobro CVR-nr

Søndervang Hobro Holding ApS Kirkegaardsvej 11, 9500 Hobro CVR-nr Kirkegaardsvej 11, 9500 Hobro CVR-nr. 34 04 79 52 Årsrapport for regnskabsåret 01.05.15-30.04.16 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 08.07.16 Morten Nymann Pedersen Dirigent

Læs mere

FUSIONSPLAN OG FUSIONSREDEGØRELSE. INVESTERINGSFORENINGEN NORDEA INVEST (CVR-nr.: ) (FT-nr.: 11024) Afdeling Formueforvaltning obligationer

FUSIONSPLAN OG FUSIONSREDEGØRELSE. INVESTERINGSFORENINGEN NORDEA INVEST (CVR-nr.: ) (FT-nr.: 11024) Afdeling Formueforvaltning obligationer FUSIONSPLAN OG FUSIONSREDEGØRELSE INVESTERINGSFORENINGEN NORDEA INVEST (CVR-nr.: 73 41 00 10) (FT-nr.: 11024) Afdeling Formueforvaltning obligationer (den ophørende afdeling) (SE-nr. 34 18 08 73), (FT-nr.

Læs mere

Fusionsplan og fusionsredegørelse Investeringsforeningen Nordea Invest, CVR-nr , FT-nr

Fusionsplan og fusionsredegørelse Investeringsforeningen Nordea Invest, CVR-nr , FT-nr Fusionsplan og fusionsredegørelse Investeringsforeningen Nordea Invest, CVR-nr. 73 41 00 10, FT-nr. 11024 Fusion af afdeling Nordea Invest Europæiske aktier fokus, SE-nr. 33 47 13 94, FT-nr. 59, og afdeling

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Supplerende/korrigerende information til årsrapport 2013 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 4 Redegørelse

Læs mere

Fusionsplan. for fusion af. Morsø Sparekasse A/S (CVR-nr ) Aktieselskabet Morsø Bank (CVR-nr ) BHO KMO

Fusionsplan. for fusion af. Morsø Sparekasse A/S (CVR-nr ) Aktieselskabet Morsø Bank (CVR-nr ) BHO KMO Fusionsplan for fusion af Morsø Sparekasse A/S (CVR-nr. 29217890) og Aktieselskabet Morsø Bank (CVR-nr. 81771014) Side 2 Denne fusionsplan er udarbejdet af bestyrelserne i Morsø Sparekasse A/S og Aktieselskabet

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

SOLVENSBEHOV 30.06.2012

SOLVENSBEHOV 30.06.2012 SOLVENSBEHOV 30.06.2012 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen sikre,

Læs mere

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb Finanstilsynet 23. oktober 2014 J.nr. 122-0016 BANK 2 PEB Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

J Jensen, Vejle ApS. c/o Jacob Jensen, Hallinsgade 22, 2100 København Ø. Årsrapport for 2011/12. CVR-nr

J Jensen, Vejle ApS. c/o Jacob Jensen, Hallinsgade 22, 2100 København Ø. Årsrapport for 2011/12. CVR-nr Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 J Jensen, Vejle ApS c/o Jacob Jensen, Hallinsgade 22, 2100 København Ø Årsrapport for 2011/12 CVR-nr.

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4.

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Indholdsfortegnelse SIDE Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 5. Selskabets hovedaktivitet 6. Årsregnskab Anvendt regnskabspraksis 7. Resultatopgørelse

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Baggrund Finanstilsynet har medio januar 212 udgivet en ny vejledning der nøje beskriver de forhold, et pengeinstitut skal overveje

Læs mere

PROTICA GROUP APS. CVR-nr Regnskabsår. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 31. juli Dirigent

PROTICA GROUP APS. CVR-nr Regnskabsår. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 31. juli Dirigent Årsrapport for periode 2014 PROTICA GROUP APS CVR-nr. 33 24 65 79 4. Regnskabsår Godkendt på selskabets generalforsamling, den 31. juli 2015 Dirigent -------------------------------------------- Årsrapport

Læs mere

G ORRISSEN F EDERSPIEL K IERKEGAARD

G ORRISSEN F EDERSPIEL K IERKEGAARD Fusionsplan for fusion af Aktieselskabet Schouw & Co. (CVR-nr. 63 96 58 12) og BioMar Holding A/S (CVR-nr. 41 95 18 18) Denne fusionsplan er udarbejdet af bestyrelserne i Aktieselskabet Schouw & Co. og

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Aarhus Papir Holding ApS CVR-nr

Aarhus Papir Holding ApS CVR-nr Aarhus Papir Holding ApS CVR-nr. 67 10 52 14 Årsrapport 2012/13 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 18. september 2013. Grete Wiemann Jensen Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kristeligt Dagblads Fond Vimmelskaftet 47, 1161 København K

Kristeligt Dagblads Fond Vimmelskaftet 47, 1161 København K Kristeligt Dagblads Fond Vimmelskaftet 47, 1161 København K CVR-nr. 11 62 62 89 Årsrapport 1. januar - 31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på fondens ordinære generalforsamling den 2.

Læs mere

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport 3. kvartal 2016 Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af tilstrækkeligt kapitalgrundlag / solvensbehovet på

Læs mere

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2014

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2014 15. januar 2015 Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2014 Til inspiration og vejledning af FSR - danske revisorers medlemmer har FINU (foreningens Finansielle udvalg)

Læs mere

KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND

KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND Vi udbyder nye aktier med fortegningsret for eksisterende aktionærer. 5.488.848 stk. nye aktier til 40 kr. pr. stk. Nye aktier i SPAR LOLLAND SPAR LOLLAND udvider

Læs mere

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Selskabsmeddelelse nr. 07/2010 11. maj 2010 Kontaktperson: bankdirektør Flemming Jensen tlf. 55 86 15 36 Side 1 af 8 Hovedpunkter Regnskabet for perioden 1. januar

Læs mere

MATADOR EJENDOMME APS

MATADOR EJENDOMME APS Tlf: 76 97 37 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab vejen@bdo.dk Ådalen 13 A, 1. www.bdo.dk DK-6600 Vejen CVR-nr. 20 22 26 7020222670 MATADOR EJENDOMME APS ÅRSRAPPORT Årsrapport 2012 Årsrapporten

Læs mere

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters 2. januar 2012 Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2011 Den igangværende krise i international økonomi har indflydelse på de danske pengeinstitutter. FSR danske

Læs mere

BB Holding Hurup ApS CVR-nr

BB Holding Hurup ApS CVR-nr BB Holding Hurup ApS CVR-nr. 28 32 93 26 Årsrapport 1. juli 2012-30. juni 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30. november 2013. Bent Søgaard Dirigent

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Borbjerg Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet.

Læs mere

Årsrapport Indsender: Revision Vestkysten statsautoriseret revisionsanpartsselskab Skolegade 85, Esbjerg

Årsrapport Indsender: Revision Vestkysten statsautoriseret revisionsanpartsselskab Skolegade 85, Esbjerg Årsrapport 2012 M. Sørensen Holding ApS Dyrehavevej 24 2930 Klampenborg CVR nr. 28866992 Indsender: Revision Vestkysten statsautoriseret revisionsanpartsselskab Skolegade 85, 2. 6700 Esbjerg Fremlagt og

Læs mere

Mellembalance pr. 31. august 2012 for A/S Vinderup Bank

Mellembalance pr. 31. august 2012 for A/S Vinderup Bank Mellembalance pr. 31. august 212 for A/S Vinderup Bank Ledelsespåtegning I henhold til fusionsplanen af 24. oktober 212 fusioneres Salling Bank A/S og A/S Vinderup Bank, således at Salling Bank A/S bliver

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sønderhå-Hørsted Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen

Læs mere

Speciallæge Aarslev Holding ApS

Speciallæge Aarslev Holding ApS Speciallæge Aarslev Holding ApS Børglumvej 68, 7400 Herning CVR-nr. 34 90 19 96 Årsrapport for 2012 1. regnskabsår Opstillet uden revision eller review Til Erhvervsstyrelsen Nærværende årsrapport er fremlagt

Læs mere

UDDRAG AF REFERAT AF SPARBANKs ORDINÆRE GENERALFORSAMLING DEN 22. MARTS 2011

UDDRAG AF REFERAT AF SPARBANKs ORDINÆRE GENERALFORSAMLING DEN 22. MARTS 2011 Til Nasdaq OMX Copenhagen A/S Selskabsmeddelelse nr. 4-2011 Skive, 22. marts 2011 UDDRAG AF REFERAT AF SPARBANKs ORDINÆRE GENERALFORSAMLING DEN 22. MARTS 2011 År 2011, den 22. marts, afholdtes kl. 17.30

Læs mere