Novo og staten slår folk ihjel med vilje

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Novo og staten slår folk ihjel med vilje"

Transkript

1 Sundhedsudvalget SUU alm. del Bilag 605 Offentligt Fra: emil bier Sendt: 30. juli :20 Til: Emne: Diabets behandles kun efter industriens ønsker her i landet, derfor dør mange Til sundhedsudvalget. Ville det ikke være rimeligt at sundhedsudvalget svarede kvalificeret på denne artikel? mvh emil bier Novo og staten slår folk ihjel med vilje Nedenstående tekst indikerer at det er muligt at skifte til en insulinfri behandling af de fleste diabetespatienter. Det ville jeg synes ville være rimeligt at det blev omtalt det drejer sig om ca personers liv som bliver ødelagt med insulin idet man ikke kan balancere diæt og fødevarer. Fuld information: med venlig hilsen emil bier > 0. Den amerikanske læge J.W. Anderson har i 1983 beskrevet en diæt han kalder HCFC diæt som er en diæt baseret på grøntsager uden kød og mælkeprodukter og som får insulinbehovet til at falde mod nul på ca 42 dage. Denne viden er aldrig brugt her i landet. > 1. Flere patienter er gået fra en kraftig insulinbehandling med en dødelighed på ca 7 gange ned til at være insulinfri ved at skifte kost. > 2.Ved at bruge denne behandling - vegetarisk kost får man aldrig for meget insulin som kan forårsage døden (insulinschok), idet blodsukkeret kan falde ukontrollabelt...det er danske læger ministerium,sundhedsstyrelse hospitaler ligeglade med: beviset skriv til

2 > 3. Ingen insulinbehandling kan balancere indtagelse af et måltid 30 minutter senere, idet man enten får for meget eller for lidt insulin og det dør man af - af variationerne i blodsukkeret. > 4. Ingen dansk myndighed har interesseret sig for ovennævnte sammenhæng, selvom man som læge har pligt til at behandle patienter bedst muligt.lægeløftet overholdes ikke - og det er nok strafbart, idet man har pligt til at give behandlingsmuligheder og ricici til patienter og det får diabetespatienter ikke. > 5. Næsten alle centrale myndigheder har været informeret om denne sammenhæng uden på nogen måde at reagere positivt. De har fået nedenstående dokumentation udleveret via ca 400 mails. Næsten alle har reageret negativt. > 6. Steno Diabeteshospital har fået tilbudt at en patient med diabetes og vegetarisk kost sammenlignes med en insulinbehandlet patient med har afslået (prof Knut - Borch - Johnsen). Hele korrespondancen haves. venlig hilsen > emil bier tel Diæt er bedre end insulin af Emil Bier > Resumè > Det er muligt at skifte fra insulin til diæt. Denne mulighed synes at være svær at få indført i Danmark. Det skyldes bl. a at Novo Nordisk sidder hårdt > på de forskellige centrale afdelinger og hospitaler bl.a. det af Novo Nordisk A/S ejede Steno diabeteshospital der > behandler diabetes. De har nærmest opnået noget af et monopol på > behandlingen og medicineringen, hvilket forekommer uetisk. Novo Nordisk A/S > leverer primært kun medicinering som behandling og de leverer ikke > optimale kostråd (som fx WHO anbefaler (7)) som kan erstatte insulin. Etisk råd og Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet har hidtil ikke > villet blande sig i dette forhold. Behandlingsmæssigt råder man diabetespatienter til en diæt, der ikke er > meget forskellig fra de almindelige kostråd. Selvom der findes flere > eksempler på at mennesker, der har været på insulin i høje doser ved > kostskifte til en vegetarisk diæt kan undgå at anvende insulin med en såkaldt HCHF diæt ( Anderson), > har det ikke rokket ved hospitalernes almindelige behandling af

3 > diabetespatienter. Dette menes at være i strid med lægeløftet. Idet > diabetespatienter på insulin har en meget høj dødelighed - op til ca 50 > gange mere end almindelige mennesker og et gennesnit der er ca 7 gange højere. Etisk Råd, der behandler etiske > sundhedsspørgsmål, har ikke villet se på Novos ejerskab af Steno som > diabeteshospital. Selvom de skulle behandle etiske sundhedsmæssige > spørgsmål. Resumè in english In Denmark the insulin producer Novo Nordisk A/S dominates the danish > diabetic treatments. They operate a hospital, The Steno Memorial hospital > together with a Danish hospital/state agency and they play a vital role in the > treatment of diabetics in Denmark. It is considered unethical for a producer > of a drug to operate a hospital where there are other choices. With a vegetarian diet the mortality is lower and the glucose level of > the blood is better controlled. It is considered to be against the > hippocratic oath to mix drugproduction and hosptial care. The danish ethical > commite would not take a complaint in this matter. Diabetes og privathospitalet "Steno" I en artikel om forebyggelse af diabetes 1) skrevet af professor og > lægelig leder ved Steno Diabeteshospital (ejes af Novo Nordisk A/S), > skriver professor Knut Borch- Johnsen ikke eet ord om sammenhængen mellem indtagelse af > vegetabilske fødevarer og forebyggelse af diabetes. Professoren og lægen > angiver desuden i artiklen at der ikke eksisterer nogen interessekonflikt. > Novo/Steno ser ikke at en enkelt insulinfabrikant kan have nogen > interessekonflikt når der skrives om diabetes! Der menes dermed at alt er i > skønneste orden. I Ugeskrift for lægers forfatterskabserklæring står der > bl.a at der ikke med arbejdet er forbundet kommercielle egeninteresser > eller andre forhold der kan medføre en interessekonflikt. Noget tyder på at > gulvtæppet er særdeles rummeligt i herværende sag. Desuden skriver professor og læge > Knut Borch-Johnsen, Steno at at den korrekte regulering af blodsukkeret > er det væsentligste faktor for overlevelse (2). Men han "glemmer" at > reguleringen med grøntsager er langt lettere og giver langt langsommere > blodsukkerstigning end den almindelige diæt - flere patienter nedsætter deres insulinbehov væsentligt - 40 % på > 16 dage - med vegetarisk diæt a la dr. Anderson - og på den måde kan de > ofte undvære insulin - men det har selvfølgelig forståeligt nok ikke

4 > interesse for Novo Nordisk A/S og dets "Hospital". Desværre angiver litteraturen ikke langtidsforsøg. Mælk og diabetes > Tilsvarende har Indenrigs og Sundhedsministeriet i Nov 2003 i en > "Handlingsplan om diabetes" (3) skrevet flg på s 11: Sundhedsstyrelsen er > indgået i et partnerskab med bl.a. Mejeriforeningen om at "udvikle og formidle" redskaber til > skolesundhedsplejen, der vedrører forebyggelse og behandling af overvægtige > børn selvom Dahl-Jørgensen fra Aker Diabetes Research Center i 1991 (4), > påviste en direkte sammenhæng mellem diabetes og indtagelse af mælk. Desuden finder > man i (5) 1,5 gange større risiko for diabetes hvis man udsættes tidligt > for komælk. I (6) ses endvidere en næsten helt lineær sammenhæng mellem > indtagelse af mælk og diabetes illustration. Hvorfor man råder til > mælkedrikning er besynderligt. Der rådes ikke til en omtrentlig vegetarisk > HCHF (Anderson) diet som WHO` s studiegruppe allerede rådede og anbefalede > i 1985 (7) desuden at mættet fedt fedt (smør og mælkefedt) burde erstattes af > flerumættet olie (som fx vindruekerneolie) samt at fiberige kulhydrater > skal udgøre ca 50 % af diæten (Diæten er tæt på Anderson diæten). Denne viden bruges nærmest > ikke i Danmark! I (8) kunne 39 % af patienterne stoppe brugen af insulin ved en > vegetarisk diæt, mens 79 % af de der brugte tabletter kunne gøre ligeså. Insulinfri En patient fra Rigshospitalet har gennem ca 5 år brugt ca 35 enheder > insulin om dagen. Han skifter diæt og overgår til en diæt, der er beskrevet senere, hvorved han efter ca > 7 måneder bliver helt insulin fri. Han spørger hospitalet og dets direktion > om man ikke kan anvende denne behandling på andre patienter, men hospitalet > siger at man ikke har kapacitet til at forske i /bruge denne viden generelt. > Han opfatter at hospitalet ikke interesserer sig reelt for diabetes, men > at de fastholder en konventionel insulinorienteret medicinering uden at > respektere den videnskabelige litteratur. De jo kontrakt med Novo. Region Hovedstaden har således en kontrakt med Rigshospitalet om fælles > hospitalsdrift, herunder at Rigshospitalets diabetesenhed ikke kan > offentliggøre videnskabelige arbejder (par 10) før Novos > bestyrelsesformand hos Steno har godkendt dette! RH lader sig således > censurere af en enkelt insulin producent! En burgerproducent har også fået

5 > foden indenfor hos RH- idet Mc Donald har skænket RH en børneafdeling, > selvom virksomheden - som kød udbyder - er medvirkende til at øge kræfttilfældene her i landet! Vegetarisk diæt og dødelighed Såvidt vides er en kostændring der bevirker en insulinfri tilværelse > for diabetes patienter der tidligere brugte insulin, ikke beskrevet i > litteraturen før herværende artikel. Men jeg vil gerne høre herom hvis det > skulle være tilfældet. Allerede i 1919 behandlede den daværende læge og senere insulinproducent > H.C. Hagedorn sine patienter på Kommunehospitalet i København med 300 gram > kogte grøntsager, (9). Risikoen for diabetes nedsættes væsentligt med en vegetarisk og > frugtholdig diæt - selv i nyere litteratur( 10 og 11). Denne viden at bruge vegetarisk mad til at regulere diabetes på bruges > ikke her i landet på en systematisk vis, idet man anbefaler en normal dansk > diæt uden brug af sukker og hurtige kulhydrater med højt glycæmisk indeks. > Det er denne vildledning, der efter min mening, ikke er i overenstemmelse > med den videnskabelige litteratur og WHO. Men den understøtter brugen af > insulin. Ingen har lavet langtidforsøg som dem der er gennemført i København med > positivt resultat. > Med en dødelighed for diabetespatienter mellem 2 og 54 gange højere end > normalbefolkningen ( 11) og et ca gennemsnit på 7 er insulinbehandling en > særdeles risikabel affære. Man kan uden at overdrive betegne det som en > aflivningsmetode med variabel hastighed. Problemet er, at insulin og > fødevarer danner et meget uharmonisk par, idet der er alt for mange variable > ( ca 4 samt smerter ved injektioner) til at mange kan styre sukkerindholdet > i blodet på en godt måde. De falder fra. Således er ca 80 % døde efter 40 > år med sygdommen. Med en vegetarisk diæt er variationerne langt mindre. Man kan forklare diabetes og dietproblematikken således. Med en almindelig > diæt og insulin svarer det til at man har en lille benzintank hvor der ikke > må være for meget eller for lidt i tanken. Variationerne er ofte voldsomme > idet det er umuligt at opnå varig balance. Ved for meget - bensin - får man > komplikationer såsom blindhed, amputering, nerveskader etc ved for lidt > bensin i tanken kan man dø. Ved en vegetarisk diæt med lavt glycæmisk index, > > opnår man at benzinen stiger ganske > langsomt som man let kan balancere med en passende diæt, tanken er blevet > meget mere rummelig og benzinen stiger langsomt i et forhold så man kan

6 > styre det. På den måde undgår man oftest de udsving der kan skade >. Reguleringen bliver langsommere og bedre. Patienten kan følge med. Jeg > har tilbudt Steno hospital ved prof. og læge Knut Borch -Johnsen en > afprøvning af en vegetarisk diæt som er angivet senere og en almindelig diæt og vi så sammen kunne se > på variationerne - men det har Steno hospital ikke villet deltage i - og det > er jo ganske forståeligt det ville måske ødelægge deres indkomstkilde - insulinproduktionen. Og økonomien er vel vigtigere end patienterne. De kostråd som er gengivet senere er bl a baseret på den information som > findes i litteraturen sammenholdt med informationerne i bogen "The China > Study" (12) en bog der omhandler den nyeste og mest sammenfattede viden > mellem kost og sygdom. Informationerne bruges slet ikke her i landet, idet > de ville lægge vores kostråd og landbrugsøkonomi om på længere sigt - nok > fordi vores nuværende kostråd næsten ikke kan blive dårligere - bl a > anbefaler vi at drikke en halv liter mælk om dagen et råd, der øger > dødeligheden og sygeligheden væsentligt - ja det giver endog forøget > forekomst af knogleskørhed! De kostråd som pt anses for de optimale er flg (baseret på "The China > Study") samt andre kilder: Kostråd : Ingen mælke og kødprodukter Alle grøntsager, helst farvede og frugt, nødder bælgfrugter - gerne flere > gange om ugen, undgå at findele grøntsagerne for meget. Ingen hvis mel eller andre findelte grøntsager som mel og grøntsager uden > struktur som kartofler etc. Ingen æg Aldrig Flødeis, fløde, smør, yogurt, ost eller andre produkter > indeholdende mælkebestandele. Brug kun vegetabilske olier der er flydende i køleskabet til kold brug > anbefales vindruekerneolie og til varm brug rapsolie eller olivenolie. Ingen opløselige sukkerholdige produkter som marmelade juice, sodavand > etc. Spis helst 4-6 gange om dagen Disse råd gælder også almindelige mennesker der vil øge deres sundhed

7 > maksimalt og de har intet at gøre med de danske kostråd som bevisligt øger > syge og dødeligheden ( som fx: Spis kød og mejeriprodukter med lavt > fedtindhold). Balancerer din fødeintagelse med motion mindst en time daglig. Kommerciel indblanding i diabetesbehandling I Danmark indtager Steno diabeteshospital en central rolle i > diabetesbehandlingen. Det er et hospital der ejes og ledes primært af Novo > Nordisk A/S. Dets ledende medarbejdere indtager ledende roller når der skal > skrives noget om diabetes i Danmark. Det kan undre, at det offentlige der > giver et væsentligt tilskud til hospitalet lader en enkelt medicinproducent > indtage en så ledende rolle i sygdomsbekæmpelse, særlig når man tænker på > hvor mange der kunne være langt bedre hjulpet med en vegetarisk > diæt. Det svarer til at lade ræven vogte høns. Man kan spørge sig, hvor > mange døde dette forhold har afstedkommet. I en rapport for Steno benævnt > "Research Strategy" (13)nævnes diæt og vegetarisk ikke i forskningsprogrammet. Det kan man godt forstå > idet vegetariske kostprogrammer må være den største trussel mod Novos > insulinsalg. Hvorfor skulle Steno "Hospital" rette sig efter WHOs > anbefalinger. Og hvor er lægeforeningen henne? På den medicinske database > Medline er der ca artikler om sammenhængen mellem diæt og diabetes heraf har Steno > Hospitalet skrevt 4! Og det kan undre at Etisk råd der behandler etiske > sundhedsspørgsmål ikke har villet se på denne sag. Man kan spørge sig om > etisk råd selv har nogen etik tilbage! > Diabetesforeningen må heller ikke udtale kritisk sig idet de har fået en mundkurv på til af Novo Nordisk A/S, 16). > Man kan undre sig over at lægerne ikke ved bedre end her beskrevet - men > det gør de : Prof og læge ved Steno Hospital, Knut Borch- Johnsen skriver > i (15) "Forebyggelse af en fo om lkesygdom og dens > konsekvenser" flg: "Hvor store kostændringer der er nødvendige kan ikke > besvares på baggrund af den foreliggende litteratur" - det kan derfor undre > at enkelte patienter på egen hånd - ofte uden medicinsk baggrund - finder > ud af mere end den centralt placerede professor. Man kunne få den tanke, at > der foregår noget her som ikke har med etik at gøre, men jeg vil dog ikke > komme nærmere ind på dette. Jeg vil afslutningsvis dog sige at > behandlingen af diabetespatienter forekommer langt ud over hvad en > almindelig fornuft tilskriver -. Man kan evt overveje et erstatningsansvar > for lægefejl med den behandlingsmodel, der praktiseres overfor diabetikere > her i landet. Den er både uetisk, livsfarlig og nok også på den anden side

8 > af straffeloven. Og Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet og diabetesforeningen ville > ikke gribe ind! De er passive! Der burde snarest arrangeres en > folketingshøring om dette spørgsmål som man plejer i USA når noget brænder > på.der burde forskes uafhængigt i sammenhængen mellem vegetarisk diæt og > diabetes over et længere tidrum end angivet i litteraturen. Kun på denne > måde kan man opnå en større statistik der nok ville gavne > diabetespatienter mere fremover end diverse medicinproducenters forskning, > noget tyder på at kommercielle interesser og patientbehandling ikke er den > bedste kombination. Således har UK Diabetes lavet skandale idet de har tilbageholdt informationer om at syntetisk insulin var og er langt farligere for patienter end animalsk insulin, idet de også modtager midler fra industrien 17). Således har man England en uafhængig diabetesorganisation IDDT som KUN HAR PÅRØRENDE ELLER PATIENTER MED DIABETES SOM MEDLEMMER. Denne ordning findes ikke her i landet hvor diabetesforeningen(støttet af industrien) begår mord ved ikke at råde patienter til en vegetarisk diæt som er beskrevet her.ingen forskning kan efter al sandsynlighed tabletisere eller injicere et > middel der stemmer med den mad en patient indtager - der er nok en umulig balance. Ingen danske læger, hospitaler mv har kommenteret herværende artikel seriøst. > Jeg har al yderligere information tilgængelig. > Jeg har ingen kommercielle interesser i dette område 1) Ugeskrift for Læger 2004;166 (14) 1316: Knut Borch-Johnsen et al :Type 2 > diabetes, Steno Diabetes Center: The Natural history of insulin -dependent > diabetes mellitus in Denmark 1. 2) Diab Med 1987, 4; , Knut Borch - Johnsen: Long term survival > with and without diabetic complications. 3) Sundhedsministeriet Nov. 2003: Handlingsplan om diabetes s. 11 4) Diabetes Care 1991 Nov;14 (11): , Dahl-Jørgensen K et al: > Relationship between cows milk consumption and incidence of IDDM in > childhood. >

9 5) Diabetes Care: 1994, Vol 17, (1): H.C.Gerstein:Cows milk exposure > and type I Diabetes Mellitus. 6) Ann Nutr Metab 2003 ;47 (6): , Thorsdottir I et al: Dietary intake > of 10 - to 16- year - old children and adolecents in central and northern > europe and association with the incidence of type 1 diabetes 7) WHO, 1985: Diabetes Mellitus: Technical Report Series 727, 77. 8) Am J Clin Nutr 2003, Sep 78 (3 suppl) :610S - 616s : DJ Jenkins et al: > Type 2 diabetes and the vegetarian diet. 9) Ugeskrift for Læger: 81 årgang 1919: : H.C Hagedorn: Nogle > bemærkninger om diabetesbehandling i almindelig praksis 10) > Diabetes Care 1997 Apr; 20 (4): : Pan XR et al: Effects of diet > and exercise in preventing NIDDM in people with impaired glucose tolerance. > The Da Qing IGT and diabetes Study. 11) N Engl J Med 2001 May 3 ;344 ((18) ; :Tuomilehto, J et al: Prevention of type 2 diabetes mellitus by changes in lifestyle among subjects with impaired > glucose tolerance. 12) Diabetologia 2001 Sep;44 Suppl 2 : 14-21: Morrish NJ et al: Mortality > and causes of death in the WHO multinational study of vascular disease in > Diabetes. 13) > The China Study, 2005, T Colin Cambel 14) Steno Diabetes Center, 2005 : Research Strategy: ) Ugeskrift for Læger: 2004 :166 (14),316-20, Knut Borch -Johnsen : Type 2 diabetes, Forebyggelse af en folkesygdom og dens konsekvenser. > 16) > Ekstrabladet den side 36:Novo forgylder Diabetesforeningen 17) Information den 28.juli 2009 side 6-7:Diabetespatienter i Komarisiko Ugeskrift for læger ville ikke optage artiklen, da den ikke var dokumenteret! emil bier randersgade Ø

Diabetes kan styres langt bedre med diæt end med insulin

Diabetes kan styres langt bedre med diæt end med insulin Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 61 Offentligt Fra: emil bier [mailto:emilbier@gmail.com] Sendt: 30. november 2010 04:40 Til: rektor@adm.ku.dk; FAK-DEKAN Mailbox; ritzau@ritzau.dk;

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Type 1 diabetes hos børn

Type 1 diabetes hos børn Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk

Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk Typer af myter og alternative opfattelser 1. Selve kostrådet (og argumenterne bag) 2. Løfterne om virkninger

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONENTIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONENTIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 26.6.2008 KOM(2008) 392 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONENTIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER TIL PERSONER, DER LIDER AF FORSTYRRELSER

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus Båring Børnehus kost- og motionspolitik er udarbejdet i fællesskab med

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for madservice uden levering

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for madservice uden levering Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for madservice uden levering 2015 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der madservice med og uden levering. Kvalitetsstandarderne skal sikre, at

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. medicin,

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge 2018 Hvad er diabetes? Diabetes

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere