Novo og staten slår folk ihjel med vilje
|
|
- Elisabeth Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsudvalget SUU alm. del Bilag 605 Offentligt Fra: emil bier Sendt: 30. juli :20 Til: Emne: Diabets behandles kun efter industriens ønsker her i landet, derfor dør mange Til sundhedsudvalget. Ville det ikke være rimeligt at sundhedsudvalget svarede kvalificeret på denne artikel? mvh emil bier Novo og staten slår folk ihjel med vilje Nedenstående tekst indikerer at det er muligt at skifte til en insulinfri behandling af de fleste diabetespatienter. Det ville jeg synes ville være rimeligt at det blev omtalt det drejer sig om ca personers liv som bliver ødelagt med insulin idet man ikke kan balancere diæt og fødevarer. Fuld information: emilbier@gmail.com med venlig hilsen emil bier > 0. Den amerikanske læge J.W. Anderson har i 1983 beskrevet en diæt han kalder HCFC diæt som er en diæt baseret på grøntsager uden kød og mælkeprodukter og som får insulinbehovet til at falde mod nul på ca 42 dage. Denne viden er aldrig brugt her i landet. > 1. Flere patienter er gået fra en kraftig insulinbehandling med en dødelighed på ca 7 gange ned til at være insulinfri ved at skifte kost. > 2.Ved at bruge denne behandling - vegetarisk kost får man aldrig for meget insulin som kan forårsage døden (insulinschok), idet blodsukkeret kan falde ukontrollabelt...det er danske læger ministerium,sundhedsstyrelse hospitaler ligeglade med: beviset skriv til emilbier@gmail.com.
2 > 3. Ingen insulinbehandling kan balancere indtagelse af et måltid 30 minutter senere, idet man enten får for meget eller for lidt insulin og det dør man af - af variationerne i blodsukkeret. > 4. Ingen dansk myndighed har interesseret sig for ovennævnte sammenhæng, selvom man som læge har pligt til at behandle patienter bedst muligt.lægeløftet overholdes ikke - og det er nok strafbart, idet man har pligt til at give behandlingsmuligheder og ricici til patienter og det får diabetespatienter ikke. > 5. Næsten alle centrale myndigheder har været informeret om denne sammenhæng uden på nogen måde at reagere positivt. De har fået nedenstående dokumentation udleveret via ca 400 mails. Næsten alle har reageret negativt. > 6. Steno Diabeteshospital har fået tilbudt at en patient med diabetes og vegetarisk kost sammenlignes med en insulinbehandlet patient med har afslået (prof Knut - Borch - Johnsen). Hele korrespondancen haves. venlig hilsen > emil bier tel Diæt er bedre end insulin af Emil Bier > Resumè > Det er muligt at skifte fra insulin til diæt. Denne mulighed synes at være svær at få indført i Danmark. Det skyldes bl. a at Novo Nordisk sidder hårdt > på de forskellige centrale afdelinger og hospitaler bl.a. det af Novo Nordisk A/S ejede Steno diabeteshospital der > behandler diabetes. De har nærmest opnået noget af et monopol på > behandlingen og medicineringen, hvilket forekommer uetisk. Novo Nordisk A/S > leverer primært kun medicinering som behandling og de leverer ikke > optimale kostråd (som fx WHO anbefaler (7)) som kan erstatte insulin. Etisk råd og Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet har hidtil ikke > villet blande sig i dette forhold. Behandlingsmæssigt råder man diabetespatienter til en diæt, der ikke er > meget forskellig fra de almindelige kostråd. Selvom der findes flere > eksempler på at mennesker, der har været på insulin i høje doser ved > kostskifte til en vegetarisk diæt kan undgå at anvende insulin med en såkaldt HCHF diæt ( Anderson), > har det ikke rokket ved hospitalernes almindelige behandling af
3 > diabetespatienter. Dette menes at være i strid med lægeløftet. Idet > diabetespatienter på insulin har en meget høj dødelighed - op til ca 50 > gange mere end almindelige mennesker og et gennesnit der er ca 7 gange højere. Etisk Råd, der behandler etiske > sundhedsspørgsmål, har ikke villet se på Novos ejerskab af Steno som > diabeteshospital. Selvom de skulle behandle etiske sundhedsmæssige > spørgsmål. Resumè in english In Denmark the insulin producer Novo Nordisk A/S dominates the danish > diabetic treatments. They operate a hospital, The Steno Memorial hospital > together with a Danish hospital/state agency and they play a vital role in the > treatment of diabetics in Denmark. It is considered unethical for a producer > of a drug to operate a hospital where there are other choices. With a vegetarian diet the mortality is lower and the glucose level of > the blood is better controlled. It is considered to be against the > hippocratic oath to mix drugproduction and hosptial care. The danish ethical > commite would not take a complaint in this matter. Diabetes og privathospitalet "Steno" I en artikel om forebyggelse af diabetes 1) skrevet af professor og > lægelig leder ved Steno Diabeteshospital (ejes af Novo Nordisk A/S), > skriver professor Knut Borch- Johnsen ikke eet ord om sammenhængen mellem indtagelse af > vegetabilske fødevarer og forebyggelse af diabetes. Professoren og lægen > angiver desuden i artiklen at der ikke eksisterer nogen interessekonflikt. > Novo/Steno ser ikke at en enkelt insulinfabrikant kan have nogen > interessekonflikt når der skrives om diabetes! Der menes dermed at alt er i > skønneste orden. I Ugeskrift for lægers forfatterskabserklæring står der > bl.a at der ikke med arbejdet er forbundet kommercielle egeninteresser > eller andre forhold der kan medføre en interessekonflikt. Noget tyder på at > gulvtæppet er særdeles rummeligt i herværende sag. Desuden skriver professor og læge > Knut Borch-Johnsen, Steno at at den korrekte regulering af blodsukkeret > er det væsentligste faktor for overlevelse (2). Men han "glemmer" at > reguleringen med grøntsager er langt lettere og giver langt langsommere > blodsukkerstigning end den almindelige diæt - flere patienter nedsætter deres insulinbehov væsentligt - 40 % på > 16 dage - med vegetarisk diæt a la dr. Anderson - og på den måde kan de > ofte undvære insulin - men det har selvfølgelig forståeligt nok ikke
4 > interesse for Novo Nordisk A/S og dets "Hospital". Desværre angiver litteraturen ikke langtidsforsøg. Mælk og diabetes > Tilsvarende har Indenrigs og Sundhedsministeriet i Nov 2003 i en > "Handlingsplan om diabetes" (3) skrevet flg på s 11: Sundhedsstyrelsen er > indgået i et partnerskab med bl.a. Mejeriforeningen om at "udvikle og formidle" redskaber til > skolesundhedsplejen, der vedrører forebyggelse og behandling af overvægtige > børn selvom Dahl-Jørgensen fra Aker Diabetes Research Center i 1991 (4), > påviste en direkte sammenhæng mellem diabetes og indtagelse af mælk. Desuden finder > man i (5) 1,5 gange større risiko for diabetes hvis man udsættes tidligt > for komælk. I (6) ses endvidere en næsten helt lineær sammenhæng mellem > indtagelse af mælk og diabetes illustration. Hvorfor man råder til > mælkedrikning er besynderligt. Der rådes ikke til en omtrentlig vegetarisk > HCHF (Anderson) diet som WHO` s studiegruppe allerede rådede og anbefalede > i 1985 (7) desuden at mættet fedt fedt (smør og mælkefedt) burde erstattes af > flerumættet olie (som fx vindruekerneolie) samt at fiberige kulhydrater > skal udgøre ca 50 % af diæten (Diæten er tæt på Anderson diæten). Denne viden bruges nærmest > ikke i Danmark! I (8) kunne 39 % af patienterne stoppe brugen af insulin ved en > vegetarisk diæt, mens 79 % af de der brugte tabletter kunne gøre ligeså. Insulinfri En patient fra Rigshospitalet har gennem ca 5 år brugt ca 35 enheder > insulin om dagen. Han skifter diæt og overgår til en diæt, der er beskrevet senere, hvorved han efter ca > 7 måneder bliver helt insulin fri. Han spørger hospitalet og dets direktion > om man ikke kan anvende denne behandling på andre patienter, men hospitalet > siger at man ikke har kapacitet til at forske i /bruge denne viden generelt. > Han opfatter at hospitalet ikke interesserer sig reelt for diabetes, men > at de fastholder en konventionel insulinorienteret medicinering uden at > respektere den videnskabelige litteratur. De jo kontrakt med Novo. Region Hovedstaden har således en kontrakt med Rigshospitalet om fælles > hospitalsdrift, herunder at Rigshospitalets diabetesenhed ikke kan > offentliggøre videnskabelige arbejder (par 10) før Novos > bestyrelsesformand hos Steno har godkendt dette! RH lader sig således > censurere af en enkelt insulin producent! En burgerproducent har også fået
5 > foden indenfor hos RH- idet Mc Donald har skænket RH en børneafdeling, > selvom virksomheden - som kød udbyder - er medvirkende til at øge kræfttilfældene her i landet! Vegetarisk diæt og dødelighed Såvidt vides er en kostændring der bevirker en insulinfri tilværelse > for diabetes patienter der tidligere brugte insulin, ikke beskrevet i > litteraturen før herværende artikel. Men jeg vil gerne høre herom hvis det > skulle være tilfældet. Allerede i 1919 behandlede den daværende læge og senere insulinproducent > H.C. Hagedorn sine patienter på Kommunehospitalet i København med 300 gram > kogte grøntsager, (9). Risikoen for diabetes nedsættes væsentligt med en vegetarisk og > frugtholdig diæt - selv i nyere litteratur( 10 og 11). Denne viden at bruge vegetarisk mad til at regulere diabetes på bruges > ikke her i landet på en systematisk vis, idet man anbefaler en normal dansk > diæt uden brug af sukker og hurtige kulhydrater med højt glycæmisk indeks. > Det er denne vildledning, der efter min mening, ikke er i overenstemmelse > med den videnskabelige litteratur og WHO. Men den understøtter brugen af > insulin. Ingen har lavet langtidforsøg som dem der er gennemført i København med > positivt resultat. > Med en dødelighed for diabetespatienter mellem 2 og 54 gange højere end > normalbefolkningen ( 11) og et ca gennemsnit på 7 er insulinbehandling en > særdeles risikabel affære. Man kan uden at overdrive betegne det som en > aflivningsmetode med variabel hastighed. Problemet er, at insulin og > fødevarer danner et meget uharmonisk par, idet der er alt for mange variable > ( ca 4 samt smerter ved injektioner) til at mange kan styre sukkerindholdet > i blodet på en godt måde. De falder fra. Således er ca 80 % døde efter 40 > år med sygdommen. Med en vegetarisk diæt er variationerne langt mindre. Man kan forklare diabetes og dietproblematikken således. Med en almindelig > diæt og insulin svarer det til at man har en lille benzintank hvor der ikke > må være for meget eller for lidt i tanken. Variationerne er ofte voldsomme > idet det er umuligt at opnå varig balance. Ved for meget - bensin - får man > komplikationer såsom blindhed, amputering, nerveskader etc ved for lidt > bensin i tanken kan man dø. Ved en vegetarisk diæt med lavt glycæmisk index, > > opnår man at benzinen stiger ganske > langsomt som man let kan balancere med en passende diæt, tanken er blevet > meget mere rummelig og benzinen stiger langsomt i et forhold så man kan
6 > styre det. På den måde undgår man oftest de udsving der kan skade >. Reguleringen bliver langsommere og bedre. Patienten kan følge med. Jeg > har tilbudt Steno hospital ved prof. og læge Knut Borch -Johnsen en > afprøvning af en vegetarisk diæt som er angivet senere og en almindelig diæt og vi så sammen kunne se > på variationerne - men det har Steno hospital ikke villet deltage i - og det > er jo ganske forståeligt det ville måske ødelægge deres indkomstkilde - insulinproduktionen. Og økonomien er vel vigtigere end patienterne. De kostråd som er gengivet senere er bl a baseret på den information som > findes i litteraturen sammenholdt med informationerne i bogen "The China > Study" (12) en bog der omhandler den nyeste og mest sammenfattede viden > mellem kost og sygdom. Informationerne bruges slet ikke her i landet, idet > de ville lægge vores kostråd og landbrugsøkonomi om på længere sigt - nok > fordi vores nuværende kostråd næsten ikke kan blive dårligere - bl a > anbefaler vi at drikke en halv liter mælk om dagen et råd, der øger > dødeligheden og sygeligheden væsentligt - ja det giver endog forøget > forekomst af knogleskørhed! De kostråd som pt anses for de optimale er flg (baseret på "The China > Study") samt andre kilder: Kostråd : Ingen mælke og kødprodukter Alle grøntsager, helst farvede og frugt, nødder bælgfrugter - gerne flere > gange om ugen, undgå at findele grøntsagerne for meget. Ingen hvis mel eller andre findelte grøntsager som mel og grøntsager uden > struktur som kartofler etc. Ingen æg Aldrig Flødeis, fløde, smør, yogurt, ost eller andre produkter > indeholdende mælkebestandele. Brug kun vegetabilske olier der er flydende i køleskabet til kold brug > anbefales vindruekerneolie og til varm brug rapsolie eller olivenolie. Ingen opløselige sukkerholdige produkter som marmelade juice, sodavand > etc. Spis helst 4-6 gange om dagen Disse råd gælder også almindelige mennesker der vil øge deres sundhed
7 > maksimalt og de har intet at gøre med de danske kostråd som bevisligt øger > syge og dødeligheden ( som fx: Spis kød og mejeriprodukter med lavt > fedtindhold). Balancerer din fødeintagelse med motion mindst en time daglig. Kommerciel indblanding i diabetesbehandling I Danmark indtager Steno diabeteshospital en central rolle i > diabetesbehandlingen. Det er et hospital der ejes og ledes primært af Novo > Nordisk A/S. Dets ledende medarbejdere indtager ledende roller når der skal > skrives noget om diabetes i Danmark. Det kan undre, at det offentlige der > giver et væsentligt tilskud til hospitalet lader en enkelt medicinproducent > indtage en så ledende rolle i sygdomsbekæmpelse, særlig når man tænker på > hvor mange der kunne være langt bedre hjulpet med en vegetarisk > diæt. Det svarer til at lade ræven vogte høns. Man kan spørge sig, hvor > mange døde dette forhold har afstedkommet. I en rapport for Steno benævnt > "Research Strategy" (13)nævnes diæt og vegetarisk ikke i forskningsprogrammet. Det kan man godt forstå > idet vegetariske kostprogrammer må være den største trussel mod Novos > insulinsalg. Hvorfor skulle Steno "Hospital" rette sig efter WHOs > anbefalinger. Og hvor er lægeforeningen henne? På den medicinske database > Medline er der ca artikler om sammenhængen mellem diæt og diabetes heraf har Steno > Hospitalet skrevt 4! Og det kan undre at Etisk råd der behandler etiske > sundhedsspørgsmål ikke har villet se på denne sag. Man kan spørge sig om > etisk råd selv har nogen etik tilbage! > Diabetesforeningen må heller ikke udtale kritisk sig idet de har fået en mundkurv på til af Novo Nordisk A/S, 16). > Man kan undre sig over at lægerne ikke ved bedre end her beskrevet - men > det gør de : Prof og læge ved Steno Hospital, Knut Borch- Johnsen skriver > i (15) "Forebyggelse af en fo om lkesygdom og dens > konsekvenser" flg: "Hvor store kostændringer der er nødvendige kan ikke > besvares på baggrund af den foreliggende litteratur" - det kan derfor undre > at enkelte patienter på egen hånd - ofte uden medicinsk baggrund - finder > ud af mere end den centralt placerede professor. Man kunne få den tanke, at > der foregår noget her som ikke har med etik at gøre, men jeg vil dog ikke > komme nærmere ind på dette. Jeg vil afslutningsvis dog sige at > behandlingen af diabetespatienter forekommer langt ud over hvad en > almindelig fornuft tilskriver -. Man kan evt overveje et erstatningsansvar > for lægefejl med den behandlingsmodel, der praktiseres overfor diabetikere > her i landet. Den er både uetisk, livsfarlig og nok også på den anden side
8 > af straffeloven. Og Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet og diabetesforeningen ville > ikke gribe ind! De er passive! Der burde snarest arrangeres en > folketingshøring om dette spørgsmål som man plejer i USA når noget brænder > på.der burde forskes uafhængigt i sammenhængen mellem vegetarisk diæt og > diabetes over et længere tidrum end angivet i litteraturen. Kun på denne > måde kan man opnå en større statistik der nok ville gavne > diabetespatienter mere fremover end diverse medicinproducenters forskning, > noget tyder på at kommercielle interesser og patientbehandling ikke er den > bedste kombination. Således har UK Diabetes lavet skandale idet de har tilbageholdt informationer om at syntetisk insulin var og er langt farligere for patienter end animalsk insulin, idet de også modtager midler fra industrien 17). Således har man England en uafhængig diabetesorganisation IDDT som KUN HAR PÅRØRENDE ELLER PATIENTER MED DIABETES SOM MEDLEMMER. Denne ordning findes ikke her i landet hvor diabetesforeningen(støttet af industrien) begår mord ved ikke at råde patienter til en vegetarisk diæt som er beskrevet her.ingen forskning kan efter al sandsynlighed tabletisere eller injicere et > middel der stemmer med den mad en patient indtager - der er nok en umulig balance. Ingen danske læger, hospitaler mv har kommenteret herværende artikel seriøst. > Jeg har al yderligere information tilgængelig. > Jeg har ingen kommercielle interesser i dette område 1) Ugeskrift for Læger 2004;166 (14) 1316: Knut Borch-Johnsen et al :Type 2 > diabetes, Steno Diabetes Center: The Natural history of insulin -dependent > diabetes mellitus in Denmark 1. 2) Diab Med 1987, 4; , Knut Borch - Johnsen: Long term survival > with and without diabetic complications. 3) Sundhedsministeriet Nov. 2003: Handlingsplan om diabetes s. 11 4) Diabetes Care 1991 Nov;14 (11): , Dahl-Jørgensen K et al: > Relationship between cows milk consumption and incidence of IDDM in > childhood. >
9 5) Diabetes Care: 1994, Vol 17, (1): H.C.Gerstein:Cows milk exposure > and type I Diabetes Mellitus. 6) Ann Nutr Metab 2003 ;47 (6): , Thorsdottir I et al: Dietary intake > of 10 - to 16- year - old children and adolecents in central and northern > europe and association with the incidence of type 1 diabetes 7) WHO, 1985: Diabetes Mellitus: Technical Report Series 727, 77. 8) Am J Clin Nutr 2003, Sep 78 (3 suppl) :610S - 616s : DJ Jenkins et al: > Type 2 diabetes and the vegetarian diet. 9) Ugeskrift for Læger: 81 årgang 1919: : H.C Hagedorn: Nogle > bemærkninger om diabetesbehandling i almindelig praksis 10) > Diabetes Care 1997 Apr; 20 (4): : Pan XR et al: Effects of diet > and exercise in preventing NIDDM in people with impaired glucose tolerance. > The Da Qing IGT and diabetes Study. 11) N Engl J Med 2001 May 3 ;344 ((18) ; :Tuomilehto, J et al: Prevention of type 2 diabetes mellitus by changes in lifestyle among subjects with impaired > glucose tolerance. 12) Diabetologia 2001 Sep;44 Suppl 2 : 14-21: Morrish NJ et al: Mortality > and causes of death in the WHO multinational study of vascular disease in > Diabetes. 13) > The China Study, 2005, T Colin Cambel 14) Steno Diabetes Center, 2005 : Research Strategy: ) Ugeskrift for Læger: 2004 :166 (14),316-20, Knut Borch -Johnsen : Type 2 diabetes, Forebyggelse af en folkesygdom og dens konsekvenser. > 16) > Ekstrabladet den side 36:Novo forgylder Diabetesforeningen 17) Information den 28.juli 2009 side 6-7:Diabetespatienter i Komarisiko Ugeskrift for læger ville ikke optage artiklen, da den ikke var dokumenteret! emil bier randersgade Ø
Diabetes kan styres langt bedre med diæt end med insulin
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 61 Offentligt Fra: emil bier [mailto:emilbier@gmail.com] Sendt: 30. november 2010 04:40 Til: rektor@adm.ku.dk; FAK-DEKAN Mailbox; ritzau@ritzau.dk;
Læs mereType 1-diabetes hos børn og unge
Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereKort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes
Kort fortalt Mad og motion, når du har type 2-diabetes Sund mad Når du får konstateret type 2-diabetes, bliver det ekstra vigtigt, at du har fokus på den mad, du spiser. Sund mad spiller nemlig en vigtig
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs merePatientvejledning. Diabetes og operation for overvægt
Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle
Læs mereType 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre
Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer
Læs mereType 1 diabetes hos børn
Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereDIABETES OG HJERTESYGDOM
DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereInformation til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes
Information til pårørende Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes 2 Forord Når du lever sammen med en person, som har diabetes, kan
Læs mereType 1 diabetes hos børnb
Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker
Læs mereMad og type 1 diabetes
Mad og type 1 diabetes Cecilie Meldgaard, Klinisk diætist og cand.scient. klinisk ernæring Børne- Ungeafdelingen Herlev Hospital D. 31.10.2018 Cecilie Meldgaard Andersen Dagsorden Anbefalinger Kulhydrater
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereDu er, hvad du spiser
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter
Læs mereFigur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).
Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære
Læs mereIndholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk
Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereAnbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center
Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. medicin,
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereType 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
Læs mereStyrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse
er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereHurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier
Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereHvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?
Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet
Læs mere02b KOLOSTOMI STOMI INFO. Spis godt Lev godt
02b KOLOSTOMI STOMI INFO Spis godt Lev godt Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mere02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI
02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereSpis dig sund, slank og stærk
Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereMyter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk
Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk Typer af myter og alternative opfattelser 1. Selve kostrådet (og argumenterne bag) 2. Løfterne om virkninger
Læs mereUdtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.
FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereMotion og diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Motion er godt for alle, men som diabetiker får du en ekstra gevinst ud af motion Når du bruger dine muskler, øges følsomheden for insulin, og der forbrændes mere glukose (sukkerstoffer)
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs merePatientinformation. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) En pjece om lavt blodsukker til dig, der har type 1- eller type 2-diabetes.
Patientinformation Lavt blodsukker (hypoglykæmi) En pjece om lavt blodsukker til dig, der har type 1- eller type 2-diabetes. 2 Forord Når du lever med diabetes og modtager medicinsk behandling for dette,
Læs mereHyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes
Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereHjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Læs mereHypoglykæmi 18 6 Maj
Hypoglykæmi Side 2 Hypoglykæmi Bliver din diabetes behandlet med insulin eller tabletter, der øger produktionen af insulin fra bugspytkirtlen (spørg evt. din læge), er der en risiko for, at du kan få for
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereVitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af
Læs mereMit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg
Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har
Læs mereKort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes
Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Fysisk aktivitet og type 2-diabetes HØJT BLODSUKKER (HYPERGLYKÆMI) Hvis dit blodsukker er højt ( 15 mmol/l), før du vil dyrke fysisk aktivitet, men du føler
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereSundhed og livsstil. Fysioterapeut Janni Langelund
Sundhed og livsstil Fysioterapeut Janni Langelund Hvad er sundhed for jer? Generel Sundhed "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller
Læs mereFit living en vejledning til træning og kost
Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde
Læs mereTYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET
TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONENTIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 26.6.2008 KOM(2008) 392 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONENTIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER TIL PERSONER, DER LIDER AF FORSTYRRELSER
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs merePUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad
PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN - 2018 Proteiner i mad Hvorfor taler vi så meget om proteiner? Hvad gør de godt for? Hvor meget skal du spise? Alt dette vil jeg forsøge at give dig svar på her! Af Mia
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereBLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?
FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet
Læs mereUpdate på diabeteskosten hvad siger evidensen?
Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten
Læs mereFødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie
Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereArtikel 1: Energi og sukker
Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.
Læs mereDe eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?
De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereBody Mind Academys 10 dages udrensningskur
Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereKort fortalt. Mad og diabetes
Kort fortalt Mad og diabetes Mad og diabetes FIND OPSKRIFTER Fra forsiden på diabetes.dk kan du finde opskrifter, som giver dig masser af inspiration til sund mad. Vores opskriftsdatabase byder på et væld
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereVersion 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011
Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereAnbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol
Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereHvad bruges maden til
Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner
Læs mereSådan stopper du prostatakræft
Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereDiabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen
Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs mereTYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE
TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereEn blodprøve kan afsløre den rette diæt
En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereEfffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken
Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mere