KEA. Kvalitetsrapport2010

Transkript

1 1 2010

2 2 Kvalitetsrapport over KEAs uddannelser 2010 KEA blev etableret i 2008 med udgangspunkt i Lov om erhvervsakademier, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget marts I 2013 vil der være en ekstern evaluering af, hvordan sektoren af erhvervsakademier har været i stand til at udfylde opgaven som udbyder af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. KEA har derfor et eksternt såvel som internt krav om at sikre og udvikle kvaliteten på uddannelserne. KEA skal udbyde og udvikle erhvervsrettede videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse på et fagligt højt, praksisnært og internationalt niveau, der imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i Region Hovedstaden. Det er KEAs vision at udbyde stærke uddannelser med viden, der virker, og som giver de rigtige kompetencer til tiden - med de studerende i centrum og i et tæt partnerskab med erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner nationalt som internationalt. Kompetencebehovene for KEAs dimittender ændres hele tiden. Dette stiller store krav til KEA om tilstedeværelse i den praksis, som vi leverer uddannelser til. Derfor er det KEAs ambition at have et tæt samarbejde med erhvervene. I en gensidig dialog med erhvervene kan vi løbende kvalitetssikre uddannelserne i henhold til deres kompetencebehov. Med denne netværkstanke sikres en løbende strategisk elasticitet i KEAs organisation. Det er en strategisk målsætning at KEA skal være en attraktiv studieog arbejdsplads for de studerende. KEA skal være et sjovt og udfordrende sted at arbejde og studere. De omfattende evalueringer af uddannelserne på KEA viser at de studerendes trives godt. Over 75 % føler sig godt tilpas og over 75 % føler sig godt tilpas med deres studier. Det er muligt at opstille en model for hvordan de studerende trives. Mange faktorer spiller ind, men vigtigst er følgende forhold: At de studerende gennem studiet oplever at de har valgt den rigtige uddannelse og føler sig som en del af et fagligt fællesskab At de studerende oplever et godt arbejdsfællesskab med sine medstuderende De studerende oplever en sammenhæng mellem læringsmål og deres fremtidige beskæftigelse Ifølge korrelationsanalysen er undervisning, struktur og socialt miljø i den nævnte rækkefølge vigtigt for de studerende. De studerendes relationer til deres medstuderende styrkes ved den praksisbaserede læringsform. KEA har som særkende på de fleste uddannelser denne læringsform i et tæt samarbejde med virksomheder omkring cases og praktik, hvilket er med til at styrke de studerendes læring og fremtidige beskæftigelse. De studerendes trivsel afhænger i betydelig grad af, om de studerende oplever at der overensstemmelse mellem læringsmål og eksamenskrav. Og ikke mindst at målene for de studerendes læring understøttes af hensigtsmæssige undervisningsaktiviteter. Her mener 70 % af KEAs studerende at læringsmålene er i overensstemmelse med læringskravene og udtrykke stor tilfredshed med undervisningsformerne.

3 3 KEAs indsatsområde på det udviklingsbaserede er fortsat praksisbaseret viden. KEA har udviklet et særligt pædagogikum det omfatte et tæt samarbejde med erhvervslivet - det forventes at 25 % af de studerende kommer fra erhvervslivet. Derudover har KEA som fællespædagogisk læringsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet om læringsstile. Alt sammen indsatser der understøtter kernen i KEAs virke. KEA værdikæde Trivsel er ikke alt. Det er som nævnt en strategisk målsætning at de studerende trives og oplever af de kan nå deres læringsmål. Det er vigtigt at betragte KEA indenfor et metaperspektiv for at måle hvorvidt KEA lever op til de høje krav til kvalitet. KEA har indgået en udviklingskontrakt med Undervisningsministeriet, Udviklingskontrakter er et styringsinstrument, hvorigennem Undervisningsministeriet understøtter uddannelsesinstitutionernes strategiske arbejde i dialog. I foråret 2010 er der blevet indgået 3-årige udviklingskontrakter for perioden Udviklingskontrakterne omfatter fire hovedmålsætninger: høj faglig kvalitet uddannelse til flere udviklingsorienterede institutioner effektiv institutionsdrift Inden for disse hovedmålsætningerne er KEA forpligtet til at opfylde en række resultatkrav, der er målsat gennem konkrete indikatorer og milepæle. KEAs kvalitetskoncept er en konkret angivelse af hvordan KEA vil arbejde målrettet med kvaliteten for at møde disse interne og eksterne kvalitetskrav. Kvalitetsrapporten har til formål at afdække i hvor høj grad KEAs uddannelser lever op til de krav, der er formuleret i KEAs kvalitetskoncept. Det er vigtigt for KEAs mulighed for at kunne leve op til sit ansvar som udbyder af videregående uddannelser at vurdere kvaliteten af uddannelserne årligt. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i KEAs værdikæde. I den ene ende af kæden medtænkes de studerendes uddannelsesparathed, når de påbegynder studiet og i den anden medtænkes, hvordan de studerende klarer sig i deres karriere efter deres studier. KEAs mål er naturligvis, at langt de fleste af KEAs dimittender er i relevant beskæftigelse eller i gang med en videregående uddannelse samt at dimittenderne dækker et kompetencebehov hos de virksomheder/organisationer, hvor de er ansat. Opsummerende kan man sige, at rapportens formål er at undersøge om der er en sammenhæng mellem de studerendes forudsætninger før studiet, den undervisning og de services KEA kan tilbyde og hvordan de studerende klarer sig efter studiet. Uddannelseskæden konkretiseres derfor som tre tidsmæssige nedslag: 1. Studenterprofil ved studiestart FØR STUDIESTART 2. Selve uddannelsesmiljøet hos KEA I STUDIETIDEN 3. KEAs dimittender efter studiet EFTER STUDIETIDEN Studenterprofil

4 4 De baggrundsvariable, der kan være af interesse for at beskrive de studerendes profil er deres adgangsgrundlag, køn og alder ved studiestart. Uddannelsesmiljø De tilgængelige målepunkter for KEAs uddannelsesmiljø er de årlige trivselsmålinger på alle uddannelser, undervisningsevaluering, fastholdelse, praktikevalueringer fra studerende og virksomheder, internationalisering og virksomhedssamarbejde målt i forhold til afgangsprojekter. KEAs dimittender Målepunkterne i forhold til dimittenderne er afsluttende karakterer, dimittendanalyser, der klargør grader af beskæftigelse og videreuddannelse samt aftagertilfredshed hos dimittendernes arbejdsgivere. Konklusion: Erhvervsakademi- og PBA uddannelser fuldtid KEA studenterprofil varierer kraftigt for de tre uddannelsesenheder. KEA byggeri/produktion har en høj andel af håndværkere og mange mandlige studerende. KEA design/business har udelukkende studerende med en gymnasial uddannelse og der er flest kvindelige studerende. KEA medie/it har en relativt ligelig fordeling mellem mandlige og kvindelige studerende. Generelt viser de gennemførte evalueringer i løbet af studietiden, at KEA ligger højt på felter omkring: Studerendes tilfredshed med uddannelsen Undervisning Socialt miljø Praktik Virksomhedssamarbejder/ afsluttende opgaver/projekter forankret i virksomheder Karaktergennemsnit for afsluttende eksamen Fastholdelse i særlig grad design/business uddannelserne samt bygningskonstruktør og EL/VVS Beskæftigelse af dimittender uagtet økonomisk krise KEA har følgende indsatsområder: Organisation/ledelse Fastholdelse - i særlig grad medie/it uddannelserne og produktionsteknologuddannelsen Internationalisering alle uddannelser med undtagelse af bygningskonstruktør og designteknolog Fysisk miljø især indenfor byggeri/produktion Udstyr og materialer - især indenfor byggeri/produktion KEAs studerende klarer sig generelt godt efter studietiden. De afsluttende karakterer er alle over 7 med undtagelse af Computer Science og Kort- og landmålingsteknikker. Frekvensen for beskæftigelse og/eller videreuddannelse er relativ høj, dog mærkes krisen tydeligt på bygningskonstruktør og it-teknolog uddannelserne. Aftagertilfredshed ligger på et højt niveau. Meget forenklet og forsigtigt kan det konkluderes at de tre tidsmæssige nedslag viser ret forskellige grader af succes. I studietiden er det

5 5 tydeligt at medie/it kan udvise best practise i forhold til tilfredshed hos de studerende, hvorimod byggeri/produktion har meget flotte resultater i forhold til karaktergennemsnit, internationalisering og aftagertilfredshed. imponerende højt i undersøgelsen, og medvirker til at skabe et solidt fundament for en fremtidig sikring af en høj uddannelseskvalitet. Erhvervsakademiuddannelser deltid KEA har ikke samlet så mange data ind på erhvervsakademiuddannelser på deltid i skemaform. KEA ledelse/efteruddannelse har dog ekspanderet meget i forhold til tidligere år uden at dette har påvirket de øvrige kvalitetsfaktorer. I trivselsevalueringerne ligger KEA ledelse/efteruddannelse på et højt niveau med de øvrige deltagende erhvervsakademier på følgende områder: Uddannelsen som helhed Undervisningen som helhed Underviseren Administrationen Modsat scorer KEA relativt lavt på: Fysisk miljø & udstyr Organisering/Ledelse Samlet set lever uddannelsesmiljø-undersøgelsen på en række centrale punkter op til de succeskriterier KEA har formuleret. Undervisnings- og læringsmiljøet samt undervisernes faglighed, er områder der scorer

6 6 Før studiestart Studenterprofil: Det er en essentiel faktor at tegne en profil af de studerende ved studiestart, når man skal vurdere i hvor høj grad det lykkes for KEA at tilbyde de studerende et godt læringsmiljø, der sætter dem i stand til at finde relevant beskæftigelse eller videreuddanne sig. Det er i høj grad afgørende for den videre succes hvorvidt de studerende er studieparate. Dette er på ingen måde afdækket ved nedenstående. For at kunne bedømme hvorvidt studerende er studieparate er der behov for både kvalitative og kvantitative data. KEA har uarbejdet en procedure for optag i september 2011, der fremover sikrer, at relevante kvantitative data kan fremskaffes fremover. Kvalitative data lægger uden for denne rapports rammer. Vi har i denne rapport valgt at medtage de kvantitative data vi har adgang til. Adgangsgivende uddannelse STX 61 % STX 24 % STX 38 % HF 9 % HF 8 % HF 15 % HHX 10 % HHX 3 % HHX 11 % HTX 2 % HTX 6 % HTX 7 % Erhv. udd. 12 % Erhv. udd. 47 % Erhv. udd. 5 % Andet 6 % Andet 12 % Andet 24 % Population 380 Population 763 Population 425 Køn Kvinde 90 % Kvinde 16 % Kvinde 34 % Mand 10 % Mand 84 % Mand 66 % Population 386 Population 765 Population 429 Alder Yngre end % Yngre end 21 5 % Yngre end % år 57 % år 38 % år 44 % år 25 % år 38 % år 29 % Ældre end 30 8 % Ældre end % Ældre end % Population 383 Population 765 Population 428

7 7 Konklusion på studenterprofil En signifikant andel af de studerende har en erhvervsfaglig uddannelse før de påbegynder studiet. Samme tendens kan spores året før. KEA design/business har den største andel af studerende med en studentereksamen som adgangsgivende uddannelse. Andelen af kvinder er langt over gennemsnittet på KEAs uddannelser. Andelen er identisk med sidste år. KEA design/business har den yngste population af studerende. Andelen af mænd er langt over gennemsnittet på KEAs uddannelser. Andelen af studerende under 25 år er den laveste af alle uddannelsesenheder. Dette skyldes formentlig den høje tilgang af håndværkeruddannede. KEA byggeri/produktion har den ældste population. 2/3 har en studentereksamen som adgangsgivende uddannelse. Andelen af studerende fra STX og HTX er faldende, mens studerende fra HF er stigende ift. sidste år. Desuden har medie/it den laveste overgang fra erhvervsuddannelserne. Uddannelsesenheden har den mest ligelige fordeling mellem kønnene. Aldersmæssigt lægger KEA medie/it gennemsnitligt.

8 8 Studietiden Studietiden: For at kunne analysere hvordan det lykkes for KEA at matche de studerende med et godt læringsmiljø er der en del målinger, der foretages i løbet af studietiden. Der gennemføres trivselsundersøgelser og praktikevaluering. Disse undersøgelser kan benchmarkes internt og eksternt i forhold til andre erhvervsakademier. Samarbejdet vil blive udbygget. Udover de nævnte evalueringer indgår tal fra udviklingskontrakten vedrørende fastholdelse, internationalisering og samarbejde med virksomheder. Benchmarking Benchmarking for KEA, øvrige erhvervsakademier samt professionshøjskoler

9 9 Studieglæde og udbytte Figuren baserer på sig på trivselsundersøgelsen af alle KEAs uddannelser. Figuren til venstre er udarbejdet af ENNOVA. Figuren viser KEAs indplacering samlet og for hver uddannelse ift. de øvrige erhvervsakademier på korrelationen mellem indikatorerne udbytte og studieglæde. Som det fremgår scorer KEA relativt lavt samlet set. Desuden kan der identificeres en stor spredning uddannelserne imellem.

10 10 Trivsel Benchmarking for hele KEA Målopfyldelsen = 7 Figuren viser KEAs uddannelsesenheder på de overordnede parametre benchmarket mod KEA mål. Måleenheden i denne fremstilling er en skala fra KEA har sat 7 som kvalitetsstandard. KEA indfrier samlet set målet for undervisningen og ligger over målet på det sociale miljø. Fælles for uddannelserne er at disse parametre scorer højest. Det høje tal på det sociale område skyldes især den meget positive stigning på KEA byggeri/produktion, der til modsætning for sidste år ligger meget højt i år. Indsatsområder: På områderne fysisk miljø, udstyr og materiale samt ledelse scorer KEA relativt lavt, hvilket er fælles for alle uddannelser.

11 11 Trivsel - Benchmarking for KEAs enheder Målopfyldelsen = 7 Trivsel Uddannelsesopdelt for hver enhed Målopfyldelsen = 7 * Svarprocenten på denne uddannelse er for lav og giver derfor ikke et validt resultat Undervisning 7,1 Undervisning 6,6 Undervisning 7,2 Ledelse 6,3 Ledelse 6 Ledelse 6,7 Socialt miljø 6,8 Socialt miljø 7,5 Socialt miljø 7,3 Udstyr og mat. 6,6 Udstyr og mat. 5,8 Udstyr og mat. 6,1 Fysisk miljø 5,5 Fysisk miljø 4,4 Fysisk miljø 6,4 Population Ca. 390 Population Ca. 780 Population Ca. 460 KEA byggeri/produktion El-inst. Energitekn. Kort & L Bygningskon. Prod. tekn. VVS-inst. Undervisning 7 7,7 6,4 6,5 7,4 5,7 Ledelse 6,2 7,2 6,4 5,9 6,6 5,1 Socialt miljø 7,2 7,0 7,7 7,6 8,1 6,0 Udstyr og mat. 4,5 4,6 6,6 6,1 6,0 3,6 Fysisk miljø 3,5 5,7 5,8 4,4 4,9 3,7 Population Ca. 70 Ca. 20 Ca. 20 Ca. 575 Ca. 40 Ca. 50 KEA medie/it Comp. Sci. It-tekn. MMD e-conc. Web-d* Undervisning 6,7 6,3 7,5 8,0 8,0 Ledelse 6,3 6,1 7,1 7,2 7,6 Socialt miljø 6,4 6,7 7,8 7,8 7,7 Udstyr og mat. 5,0 4,6 7,1 6,1 6,8 Fysisk miljø 6,0 5,8 6,7 6,5 8,1 Population Ca. 100 Ca. 80 Ca. 240 Ca. 35 Ca. 10 KEA design/business Designtekn. e-designer Optometrist* PBA d/b Undervisning 6,8 7,3 8,6 7,3 Ledelse 6,0 6,4 8,8 6,3 Socialt miljø 6,6 7,0 9,3 6,9 Udstyr og mat. 6,5 6,5 8,3 6,5 Fysisk miljø 5,6 5,0 7,5 5,4 Population Ca.200 Ca. 50 Ca. 11 Ca. 125

12 12 Konklusion på overordnede parametre Uddannelserne på KEA byggeri/produktion scorer højt på det sociale miljø og et vist omfang på undervisningen. På undervisningen er der stor forskel uddannelserne imellem. Der er store udsving mellem de 4 uddannelser. Alle uddannelser scorer højt på undervisning, mens de andre indikatorer har en relativt lav score. Fælles for uddannelserne på Stæhr Johansens Vej er en lav score på udstyr og materialer samt fysisk miljø. Uddannelserne på KEA medie/it scorer højt på undervisning og socialt miljø. Uddannelserne der er udlagt på Lygten 37 scorer lavt på udstyr og materialer samt fysisk miljø. Særligt VVS-installatør uddannelsen scorer lavt. Styrker Nedenfor angives KEAs styrker enkeltvis for de enkelte enheder og derefter illustreres styrkerne ved de faktiske tal Uddannelse Uddannelse Uddannelse - Langt de fleste studerende på design/business forventer at - De studerende er motiverede i deres studie - Færdiggørelse af uddannelse, muligheder for beskæftigelse fuldføre deres uddannelse. - Højt fagligt niveau og videreuddannelse - De fleste studerende på - Godt image Underviserne design/business mener, at de har valgt den rigtige uddannelse - Gode muligheder for job og videreuddannelse - Undervisernes engagement og hjælpsomhed. Underviserne Underviserne Sociale - Lærernes engagement bliver generelt vurderet højt. - Underviserne er engagerede og hjælpsomme - Det sociale miljø - De studerende på design/business Sociale ser gode videreuddannelsesmuligheder. Sociale - Det sociale miljø - Det sociale miljø.

13 13 Indsatsområder Nedenfor angives KEAs indsatsområder enkeltvis for de enkelte uddannelsesenheder og derefter illustreres styrkerne ved de faktiske tal. Generelt for alle 3 uddannelsesenheder skal der fokuseres på ledelse. Undervisningen - fagligt niveau - vejledning Organisering/Ledelse - organisering Udstyr og materialer - IT-faciliteter. Undervisningen - sammenhæng mellem de forskellige fag - nyeste viden - kobling mellem teori og praksis - manglende feedback på opgaver - manglende feedback på undervisningsevalueringen Organisering/Ledelse - organisering - struktur - rettidig information Udstyr og materialer - tekniske udstyr og support - it-faciliteter til eget udstyr Fysiske miljø - fysiske rammer Undervisningen - teoretisk/fagligt niveau Organisering/Ledelse - struktur

14 14 KEA gennemfører evalueringer af alle praktikforløb. KEA evaluerer både de studerendes opfattelse af praktikken, sammenhængen med resten af uddannelsen samt virksomhedernes opfattelse af praktikforløbet og de studerendes kompetencer. Praktik (studerende) 85 % af de studerende er tilfredse eller meget tilfredse med deres praktikforløb Praktik (virksomhed) 85 % af praktikstederne er tilfredse eller meget tilfreds med deres praktikanter Udd. Udd. Tilfreds med praktik % Sci % It-tekn % % MMD % e-con % Web-d % Udsendret Besva- Tilfreds Udd. Ud- Besva- Tilfreds Udd. Ud- Besva- med sendt ret med sendt ret praktik praktik % Byg % Com. Designtekn. konst. e-design % Produk tions tek. Optometrist Udsendret Besva- Tilfreds Udd. Ud- Besva- Tilfreds Udd. Ud- Besva- med sendt ret med sendt ret praktik praktik % Byg % Com. Designtekn. konst. e-design % Produk tions tek. Optometrist Tilfreds med praktik % sci % It-tekn % % MMD %

15 15 Konklusion på praktikevalueringer Fastholdelse 80 % af de studerende, som er indskrevet d. 1. september eller 1. februar er forsat indskrevet på uddannelsen. Resultatkravet stammer fra KEAs udviklingskontakt med UVM e-con % Web-d % Praktikevalueringerne tegner et overvejende positivt billede af praktikforløbet for praktikanterne og praktikstederne. Praktikanterne er i høj grad tilfredse med udbyttet af praktikken i et fagligt perspektiv. Praktikstederne er i høj grad tilfredse med praktikantens faglige evner. Indsatsområder: Praktikanterne angiver informationsniveauet fra KEA før, under og efter praktikforløbet som utilstrækkeligt. Tilsvarende tendens gælder praktikstedernes respons. Endvidere er der relativ høj diskrepans imellem praktikstedernes vurdering af behovet for fremtidig ansættelse af en dimittend. Uddannelse Andel af nyoptagne studerende der forsat er indskrevet d. 1. september (sommeroptag) Uddannelse Andel af nyoptagne studerende der forsat er indskrevet d. 1. september (sommeroptag) Uddannelse Designtekn. 89 % El og VVS inst. 86 % Com. Sci. 63 % e-design. 76 % Energitek. - It-tekn. 52 % Optometrist 103 % Bygningskonst. 86 % MMD 69 % PBA d/b 93 % Produktionstek. 66 % e-con - Web-devep. - Uddannelse Andel af nyoptagne stud. der forsat er indskrevet d. 1. feb. (vinteroptag) Uddannelse Andel af nyoptagne stud.der forsat er indskrevet d. 1. feb. (vinteroptag) Uddannelse Designtekn. 100 % El og VVS inst. 74 % Com. sci. 50 % e-design. - Energitek. - It-tekn. 33 % Optometrist - Bygningskonst. 77 % MMD 81 % Andel af nyoptagne studerende der forsat er indskrevet d. 1. september (sommeroptag) Andel af nyoptagne stud. der forsat er indskrevet d. 1. feb. (vinteroptag)

16 16 Konklusion på fastholdelse Internationalisering 10 % af de studerende har gennemført udlandsophold af mindst 14 dages varighed som en del af deres uddannelse for hver uddannelse og gennemsnittet af alle uddannelser. Antallet af samarbejdsaftaler er p.t. på 36. Resultatkravet stammer fra KEAs udviklingskontakt med UVM PBA d/b - Produktionstek. 58 % e-con. - Web-devep. - Fastholdelse sommeroptag På sommertaget er det høje mål til fastholdelse overholdt på halvdelen af uddannelserne. Særligt de konjunkturfølsomme it-uddannelser samt produktionsteknologuddannelsen trækker ned gennemsnittet ned. Fastholdelse vinteroptag På vinteroptaget lever kun 2 uddannelser op til det høje mål. Indsatsområde: De konjunkturfølsomme it-uddannelser samt produktionsteknologiuddannelsen 16,4 % af dimittenderne har gennemført udlandsophold af mindst 14 dages varighed som en del af deres uddannelse 9,4 % af dimittenderne har gennemført udlandsophold af mindst 14 dages varighed som en del af deres uddannelse 0,3 % af dimittenderne har gennemført udlandsophold af mindst 14 dages varighed som en del af deres uddannelse Konklusion på internationalisering Målepunkt på internationalisering er indfriet ift. gennemsnittet for hele KEA. Kravet ift. de individuelle uddannelser er ikke indfriet. Ovenfor ses diskrepansen mellem uddannelsesenhederne, hvor særligt KEA medie/it trække gennemsnittet ned. På KEA byggeri/produktion tegner bygningskonstruktøruddannelsen sig alene for de 16,4 %. På KEA design/business tegner designteknologuddannelsen sig alene for de 9,4 %. Indsatsområde: Alle uddannelser undtagen bygningskonstruktør og designteknolog. KEA har i 2013 en målsætning om at gennemsnittet for uddannelserne skal være 20 %. Alle uddannelser med undtagelse af bygningskonstruktøruddannelse ligger langt

17 17 under dette resultatkravet. Virksomhedssamarbejde 90 % af alle afs. projeketer/afslut. opg. er forankret i konkrete projekter hos virksomheder Konklusion på virksomhedssamarbejde e-design 100 % Bygningskons. 65 % MMD 100 % Designtekn. 100 % Produktionstekn. 100 % Com. Sci. 100 % Ædelsmed 100 % EL- og VVS inst. 52 % IT-tekn. 100 % Udviklingskontrakten omfatter kun et punkt i forhold til virksomhedssamarbejde og det er andel af afsluttende opgaver der er udarbejdet i samarbejde med virksomheder. Dette tal er meget varierende fra uddannelse til uddannelse. På KEAs største uddannelse bygningskonstruktøruddannelsen samt EL- og VVS installatør er tallene ret lave. På de øvrige uddannelser er tallet for specialer i samarbejde med virksomheder meget højt (100 %). Indsatsområde: Bygningskonstruktør og installationsuddannelserne Konklusion på evalueringer i studietiden: Generelt viser de gennemførte evalueringer i løbet af studietiden, at KEA ligger relativt højt på undervisning og det sociale miljø. Særligt fysisk miljø og udstyr/materiale trækker i den forkerte retning. Studerende på Stæhr Johansens Vej og Prinsesse Charlottes gade tegner sig for en stor del af utilfredsheden på dette område. Fire uddannelser scorer relativt lavt på alle indikatorer i trivselsundersøgelsen: - VVS-installatør - Designteknolog - Computer Science - IT-teknolog Der udtrykkes generelt stor tilfredshed med praktikken fra praktikanterne og praktikstederne. Den samlede vurdering kunne forbedres yderligere, hvis KEA optimerer informationsniveauet før, under og efter praktikken ift. praktikanten og praktikstedet. I denne sammenhæng kan det anbefales at øge samarbejdet mellem praktikant og praktiksted. KEA medie/it har udfordringer mhp. fastholdelse.

18 18 Alle KEAs uddannelser med undtagelse af bygningskonstruktør og til dels designteknolog en substantiel udfordring på det internationale område. Gennemsnitligt indfrier KEAs uddannelserne UVMs resultatkrav vedr. virksomhedssamarbejde. Efter studietiden Karakterer Gennemsnit for afsluttende eksamen sommeren 2010 Konklusion på gennemsnit for afsluttende eksamen Uddannelse Karakter Uddannelse Karakter Uddannelse Karakter Designteknolog 8,28 Bygningskonstruktør 7,9 Com. Sci. 5,0 e-designer 8,96 VVS 7,19 IT-teknolog 7,2 El 8,54 MMD 8,4 Byggeteknikker 8,75 Kort- og landmåler 5,67 Produktionsteknolog 7,74 Alle KEAs uddannelser med undtagelse af Computer Science har et gennemsnit over 7, hvilket må siges at være tilfredsstillende. KEA design/business ligger højere end de øvrige enheder. Beskæftigelse/videreuddannelse 90 % af KEAs dimittender skal være i relevant beskæftigelse eller i gang Uddannelse Beskæftigelse Videreuddan. Uddannelse Beskæftigelse Videreuddan. Uddannelse Beskæftigelse Videreuddan. med videreuddannelse Designtekn. 79 % 39 % El- og VVS 93 % Uoplyst Com. Sci. 100 % Uoplyst Resultatkravet stammer e-designer 46 % 50 % Energi - - IT-tekn. 65 % 4 % fra KEAs udviklingskontakt Optometrist 88 % Uoplyst Bygningsk. 70 % Uoplyst MMD 70 % 12 % med UVM PBA d/b - - Prod. tek. 84 % Uoplyst e-con. - - Web-d. - - Konklusion på beskæftigelse/ videreuddannelse Tallene for videreuddannelse og beskæftigelse varierer meget fra uddannelse til uddannelse. Kravet fra udviklingskontrakten er at 90 % af KEAs dimittender skal være i relevant beskæftigelse eller videreuddannelse. Det har desværre kun været muligt for KEA at indhente UNI-Cs tal for beskæftigelse. Disse tal refererer ikke til hvorvidt beskæftigelsen af studierelevant og de medtager ikke videreuddannelse. Det er derfor behæftet med stor usikkerhed

19 19 hvorvidt KEA opfylder målet. Aftagertilfredshed 80 % af aftagervirksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med nyligt dimitterede medarbejdere Konklusion på aftagertilfredshed KEA har indsamlet tal for videreuddannelse ift. KEA egne overbygningsuddannelser. Det kan dog forsigtigt konkluderes at uddannelsesenhederne byggeri/produktion og design/business opfylder kravet om 90 %, hvis tal for beskæftigelse og videreuddannelse lægges sammen. Det samme gælder for Computer Science uddannelsen, men formentlig ikke for de øvrige uddannelser på medie/it. Uddannelse Kontakteprocenfredsnelstakteprocenfredsnelstakteprocent Svar- Til- Uddan- Kon- Svar- Til- Uddan- Kon- Svarhehed Tilfredshed Designtekn % 100 % Byg-ningsk % 94 % MMD % 79 % Der er kun gennemført aftagerundersøgelser på de 3 største uddannelser hos KEA, designteknologuddannelsen, bygningskonstruktøruddannelsen og multimediedesigneruddannelsen. Kravet om 80 % tilfredshed er fint dækket på bygningskonstruktøruddannelsen (94 %) og designteknologuddannelsen (100 %), hvilket ikke helt er tilfældet på multimediedesigneruddannelsen (79 %).

20 20 KEA ledelse/efteruddannelse KEA ledelse/efteruddannelse Køn KEA ledelse/efteruddannelse Kvinde 56 % Mand 44 % Population 263 ud af 519 mulige (51 %) Alder Fordeling af de studerende Konklusion på studenterprofil KEA ledelse/efteruddannelse år 11 % år 12 % år 18 % år 23 % år 15 % 46- år 21 % KEA ledelse/efteruddannelse Folke-/grundskole 5 % Studentereksamen 22 % Erhvervsfaglig grunduddannelse 34 % Kort/mellemlang videregående udd. 33 % Lang videregående udd. 6 % Der er en relativ ligelig fordeling mellem kønnene. Fordeling mellem køn og alder ligner meget fordelingen fra sidste skoleår. Andelen af studerende med en adgangsgivende uddannelse på erhvervsfagligt niveau er steget fra 15 til 34 %.

21 21 Typer af studerende på KEA Konklusion: Denne figur viser sammensætning mellem KEAs studerende sammenlignet med de øvrige erhvervsakademi. Her kan konstateres to tilfredsstillende resultater. Antallet af ambassadører, de trofaste og kernen er højere end de akademier. Og antallet af studerende på vej væk er væsentlig lavere end de øvrige akademier Ekstern benchmarking

22 22 Konklusion på ekstern benchmarking Figurerne baserer på sig på trivselsundersøgelsen af KEA ledelse/efteruddannelse. Figuren på side 15 er udarbejdet af ENNOVA. Den viser KEAs indplacering samlet og for hvert fagmodul ift. de øvrige erhvervsakademier på korrelationen mellem indikatorerne udbytte og studieglæde. Som det fremgår scorer KEA relativt højt samlet set. Der kan identificeres en stor spredning fagmodulerne imellem. På radaren side 16 fremgår det at KEA ligger rigtigt godt på alle væsentlige områder. I forhold til KEAs kvalitetsmål på 70 opfyldes kravene på alle områder med undtagelse af fysisk miljø og udstyr.

23 23 Styrker Indsatsområder Konklusion for KEA ledelse/efteruddannelse Uddannelse - Tilfredshed med fagmodulet - Det faglige udbytte - Det faglige niveau - Fagmodulets anvendelighed Underviseren - Kobling mellem teori og praksis - Variation mellem undervisningsformer - Engagement - Velforberedt - Underviseren er god til at lære fra sig Organisering/Ledelse - Organisering - Adgang til relevante informationer Fysisk miljø og udstyr - Tekniske udstyr - Undervisningslokaler - Indeklima - Rengøring Generelt ligger KEA på niveau med Erhvervsakademierne samlet. Som det gælder hos flere af de øvrige Erhvervsakademier, er det især Underviseren, som er vurderet flot (80), hvilket er samme score som Erhvervsakademier samlet kan præsentere. Underviseren er dermed også vurderet højest af alle indsatsområder med Administrationen (75) på en andenplads. Fysisk miljø og Udstyr er vurderet lavest med en score på 65 indekspoint, hvilket er 3 indekspoint lavere end Erhvervsakademier samlet. De studerende giver således et differentieret billede af de faktorer, der påvirker deres Studieglæde, mens vurderingerne i sig selv er ganske tilfredsstillende i forhold til Erhvervsakademier samlet.