Dansk byudvikling i lyset af byplanlægning, boligpolitik og byfornyelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk byudvikling 1950-2000 i lyset af byplanlægning, boligpolitik og byfornyelse"

Transkript

1 Dansk byudvikling i lyset af byplanlægning, boligpolitik og byfornyelse Paper, Det 27. Nordiske Historikermøde, august 2011 i Tromsø. Af Kristian Buhl Thomsen, ph.d.-studerende, Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet og Dansk Center for Byhistorie Ved Anden Verdenskrigs afslutning var danske byer præget af forværrede boligforhold og levevilkår som følge af den tyske besættelse og økonomisk afmatning. Siden fremkom gennem de følgende 50 års byudvikling en markant øget velfærd. Dette paper gennemgår dansk byudviklings historie fra 1950 til 2000 og sætter fokus på byplanlægningen, boligpolitikken og byfornyelsespolitikken, der i disse årtier gennem et omfattende lovgivningsarbejde blev etableret som moderne offentlige styringsinstrumenter og afspejlede en øget erkendelse af, at befolkningens velfærd så afgjort skulle være et offentligt politisk anliggende. De danske velfærdsbyer år 2000 Hvis man omkring årtusindeskiftet betragtede en hvilken som helst dansk by, ville man ikke være i tvivl om, at den danske bybefolkning generelt havde gode bolig- og levevilkår. I år 2000 boede 61 % af danskerne i funktionelle enfamiliehuse 1 dvs. parcelhuse af en høj bygningsmæssig standard og med moderne faciliteter samt med luft og grønne haver omkring. Boede man som dansker ikke i et parcelhus, så boede man sandsynligvis i en lejlighed i en etageejendom (29,8 %) 2, og her ville der ofte være tale om en offentligt støttet boligforeningslejlighed, der var bygget efter nogle fastsatte standarder for, hvad en god og sund bolig som minimum skulle rumme. Ved årtusindeskiftet ville man også se et bybillede præget af en segregering, hvor bolig og arbejdssted var adskilt, så larmende og forurenende virksomheder var placeret på steder fjernt fra, hvor byens mennesker boede og opholdt sig, så virksomhederne dermed på ingen måde kunne være til gene. Man ville derudover se, hvordan handel, service og kultur primært var placeret på handelsstrøgene og torvene i byernes summende bykerner, og man ville se, hvordan grønne rekreative områder og sportsfaciliteter i andre dele af byerne gav mulighed for, at bybefolkningen kunne udfolde sig, hvor der var plads, lys og luft. Kort sagt så var livet i byerne i år 2000 præget af en høj velfærd. Det var en velfærd, som var sikret gennem en politisk erkendelse af, at det entydigt var et offentligt anliggende at sikre befolkningen gode levevilkår gennem reguleringer af byplaner, boligmarked og byfornyelse. Den danske velfærdsby, som var solidt etableret i år 2000, er imidlertid et fænomen, som langtfra altid har eksisteret. Den moderne byplanlægnings fødsel 50 år tidligere omkring 1950 var billedet af danske byer et helt andet. Fem år efter afslutningen af Anden Verdenskrig boede langt hovedparten af bybefolkningen i de tæt bebyggede og tæt befolkede bykerner, der var kommet alvorligt under pres gennem de foregående årtiers økonomiske krise og fortsatte befolkningsvandring fra land til by. Under den økonomiske afmatning i mellemkrigstiden og under den tyske besættelse af Danmark var alt nybyggeri og

2 istandsættelser næsten gået helt i stå pga. krigstidens manglende leverancer af byggematerialer, og det havde fået katastrofale følger for boligforholdene. I den situation var alle tænkelige rum blevet inddraget til beboelse såsom kælderrum, loftskamre, hønsehuse og skurvogne. Det var i lyset af disse forhold, at den moderne byplanlægning blev født i Danmark. I 1938 havde Rigsdagen (den daværende betegnelse for det danske parlament) vedtaget en byplanlov 3 og en lov om statslige lån til boligbyggeri, 4 og i 1939 havde Rigsdagen tillige vedtaget en lov om sanering af usunde bydele. 5 Disse tre love blev siden grundlaget for den udvikling, der gennem de kommende årtier etablerede den høje velfærd, som var synlig i det før beskrevne tidsbillede af byerne i år Det havde været hensigten med byplanloven fra 1938, at enhver by med mere end 1000 indbyggere inden fem år skulle udarbejde en såkaldt dispositionsplan for byens fysiske udvikling. Imidlertid betød besættelsestidens stilstand, at arbejdet først for alvor kom i gang efter krigens afslutning. Blandt de første byplaner var Dispositionsplan for Herning fra 1944 og Dispositionsplan for Viborg fra 1947 samt den banebrydende københavnske Fingerplan ligeledes fra Sidstnævnte plan skitserede, hvordan Storkøbenhavn skulle vokse som fem fingre langs de vigtigste indfaldsveje og S-togslinjer, imellem hvilke der skulle anlægges store grønne rekreative områder. I midten af 1950 erne var der vedtaget eller arbejdedes på dispositionsplaner i 350 af landets dengang 1400 kommuner. 6 Grønne idealer Boligmarkedet havde under den økonomiske krise været overladt til markedskræfternes tilfældige konjunkturer. Men med de nye dispositionsplaner ville man nu fra offentlig side afhjælpe boligmanglen og sikre nogle minimumskrav for, hvad en god bolig skulle indeholde. Nogen længtes i tiden efter det landbosamfund, som mange havde forladt gennem vandringen fra land til by, der havde stået på siden industrialiseringens begyndelse i midten af 1800-tallet, og der opstod ambitioner om at bringe den grønne natur helt ind i byen. Allerede i 1898 havde den britiske byplanteoretiker Ebenezer Howard fremlagt sin drøm om det, som han kaldte garden cities på dansk havebyer hvor han forestillede sig, at byernes almindelige jævne mennesker som et alternativ til den industrielle tidsalders tætpakkede byer skulle bo i små huse på egen haveparcel. Dermed var begrebet parcelhus for første gang blevet formuleret. Lovene fra 1938 og 1939 understøttede sådanne bestræbelser på at bringe det grønne ind i byen. Ingen forestillede sig dog for alvor, at befolkningen i massevis nogensinde skulle få råd til at bo i parcelhuse. Den nævnte dispositionsplan for Viborg fremskrev eksempelvis, at kun 19 % af befolkningen i år 2000 ville bo i parcelhuse, 7 hvilket står i skærende kontrast til det faktiske tal på 61 % på landsplan. De fleste byboere måtte efter tidens tanker nøjes med et kolonihavehus på lejet jord med en nyttehave, hvor kartofler, gulerødder, jordbær og andet kunne dyrkes som et supplement til den daglige husholdning. I markante byplaner fra tiden var det i stedet blokbebyggelser med lejligheder i store parkområder, der havde førsteprioritet. For på den måde kunne befolkningen gennem boligforeningslejligheder til en rimelig leje få sunde boliger med nem adgang til parkens grønne glæder. 3 Lov om Byplaner, 1938, Rigsdagstidende, Tillæg C, , s og Lov om Laan til Boligbyggeri, Lov om sanering af usunde bydele, 5. juni 1959, Lovtidende for Kongeriget Danmark 1959, s Gaardmand s Sådan skabtes det moderne Viborg, 2009, s

3 Digterparken i Viborg her vist som et udsnit fra byens dispositionsplan fra 1947 var en af tidens store parkbebyggelser, som skød op gennem 1950 erne. Boligudvikling Loven om statslige lån til boligbyggeri gav mulighed for to typer af lån. Den første type lån kunne gives til almennyttige boligselskaber også kaldet boligforeninger der på non-profit basis ville stå for opførelsen af lejligheder målrettet den mindrebemidlede befolknings behov, som det blev formuleret i loven. Den anden type lån kunne optages af private familier til byggeri af enfamiliehuse til dækning af % af udgifterne, såfremt byggeriet opfyldte nogle fastsatte krav om maksimale håndværkerudgifter, byggematerialer og husets størrelse. 8 Selve ideen om boligforeninger var væsentlig ældre end statslånsloven. Den var udtænkt hos fagbevægelsen og socialdemokratiske kredse, der havde stået bag oprettelsen af Danmarks første boligforening i København i De samme kredse, hvis vælgergrupper særligt led under boligmanglen, havde siden stået bag oprettelsen af lignende foreninger i navnlig landets største byer såsom København og Aarhus (1919). Andre steder tog andre initiativtagere i bl.a. borgerlige kredse under ledelse af byernes erhvervsråd også ideen til sig. Det skete bl.a. i Ribe (1941) 9 og Viborg (1942). 10 Gennem 1950 erne afhjalp opførelsen af boligforeningslejligheder i stor stil bolignøden, men det skulle dog gradvist vise sig, at boligforeningslejligheder ikke på langt sigt som ventet ville blive den dominerende boligform. Byggeriet af enfamiliehuse kom også godt i gang og blev gennem 1950 erne så populært, at mange byer omkring 1960 måtte korrigere deres byplaner for at skabe yderligere plads til parcelhuse, der bredte sig ud i det åbne land og udfordrede byplanlæggernes oprindelige idealer om kompakte byer med etageejendomme. Årsagen til denne uventede udvikling skulle findes i industriens vækst, der fra 1957 betød, at industrifagenes bidrag begyndte at udgøre en større andel af bruttonationalproduktet end den traditionelle primære landbrugssektor. Der var pludselig brug for flere og flere hænder, og kvinderne søgte derfor ud på arbejdsmarkedet i stort tal og kom derved i større grad til at bidrage til de enkelte husstandes økonomier. Med industrialiseringen og den 8 Lov om Laan til Boligbyggeri, 1938, 2, 5 og 7. 9 Ribe Bys Historie 3, 2010, s Sådan skabtes det moderne Viborg, 2009, s

4 efterhånden fulde beskæftigelse fulgte en velstand, som aldrig før var set, og mange ville nu ikke bare nøjes med en lejlighed, når økonomien var til, at man kunne erhverve eget hus. 11 Muligheden for at optage statslige lån til opførelsen af private enfamiliehuse blev afskaffet 1958, idet højkonjunkturen betød, at de fleste nu havde råd til at låne på almindelige vilkår. De mange parcelhuse, der var opført i 1950 erne, havde ofte været selvbyggerhuse, og jorden havde ofte været udstykket af en fælles forening, som de enkelte familier var medlem af. Nu i 1960 erne fulgte en mere individualistisk fremgangsmåde, hvor private typehusfirmaer på markedsvilkår efter tidens rationelle idealer hurtigt kunne opføre huse af industrielle præfabrikerede bygningsdele til en stor og købedygtig kundegruppe. Saneringspolitik Udgangspunkter for saneringsloven fra 1939 var, at når byplanloven og loven om lån til boligbyggeri havde sat sig deres spor og skabt en befolkningsvandring væk fra de tætte usunde midtbykvarterer til nye sunde boliger i nye byområder, måtte der i byernes midte blive et overskud af forladte saneringsmodne boliger, som ikke pyntede i bybilledet. Saneringsloven gav mulighed for, at disse huse kunne fjernes fra bybilledet gennem nedrivninger, men også som et alternativ for, at de kunne istandsættes. Det sidste blev dog i begyndelsen sjældent aktuelt, idet de fleste kommuner fra starten lagde ud med en totalsaneringsstrategi bestående af omfattende nedrivninger af de ofte meget faldefærdige huse efterfulgt af et massivt nybyggeri, der skulle forny bymidterne og skabe plads til nye funktioner, hvor der før var boliger, såsom gadegennembrud, institutioner, kontorer og parkeringspladser m.m. Til formålet kunne Indenrigsministeriet yde kommunerne et lån til dækning af 75 % af udgifterne ved saneringer. Og når saneringerne var gennemført via køb og nedrivning af huse, anlæg af veje og udstykning og videresalg af grundene, kunne en femtedel af det eventuelle tab, som kommunerne måtte have, gives som et egentligt tilskud. Senere øgedes lånepuljerne og tilskudsmulighederne med vedtagelsen af nye saneringslove i 1959 og Blandt tidens saneringer kan man nævne de københavnske totalsaneringer af 1600-talskvarteret ved Borgergade og Adelgade (1940 erne) og af arbejderkvarteret ved Nørrebros Sorte Firkant (1970 erne), og man kan nævne aldrig realiserede planer fra 1960 erne om massive nedrivninger på det københavnske Vesterbro for at skabe plads til modernistiske kontorhøjhuse og vejføringer, der skulle bringe motorvejsnettet helt ind til de fire københavnske søer og promovere København som en moderne metropol. I provinsen kan man nævne Thomas B. Thriges Gade der anlagdes som en tæt befærdet trafikal korridor via et gadegennembrud i hjertet af Odenses midtby tæt på kvarteret, hvor H.C. Andersen i 1800-tallet voksede op. Man kan ligeledes nævne Ll. Sct. Mikkels Gade saneringen i Viborg, der i 1950 erne fjernede slumlignende forhold i et af Viborgs ældste kvarterer og skabte plads til en trafikal korridor tæt på den middelalderlige bykerne Lind og Møller 1996 s Sådan skabtes det moderne Viborg, 2009, s Viborg Bogen 2009, s

5 Modreaktion og lavkonjunktur Selvom byplanlægningen i de første to årtier efter Anden Verdenskrig viste succes med at skabe bedre levevilkår og boligforhold for bybefolkningen, så begyndte politikere og planlæggere så småt i 1960 erne at møde kritik af fremgangsmåden. Trods saneringspolitikkens logik om at fjerne åbenlyst dårlige og umenneskelige boligforhold i nedslidte midtbykvarterer blev de massive nedrivninger eksempelvis ofte mødt af folkelige protester. For ofte opstod det dilemma, at bygninger, der ganske vist var faldefærdige, også kunne rumme en kulturhistorisk og æstetisk værdi og derfor i folkelige kredse blev anset som bevaringsværdige. Saneringspolitikken blev derfor over tid præget af en kamp mellem to ideologiske grupper. På den ene side stod totalsaneringsstrategiens tilhængere, som man kan kalde den modernistiske gruppe, der snævert så moderne faciliteter og funktionalitet som de vigtigste skabere af livskvalitet. På den anden side stod dem, man kan kalde den romantiske gruppe, der havde fokus på bestående bymiljøers æstetik og historie som skabere af livskvalitet og derfor var fortalere for bevaring og istandsættelser. 14 De modernistisk tænkende byplanlæggere og politikere blev dermed udfordret gennem saglige debatindlæg fra byernes borgerskab i 1950 erne og gennem slumstormeres og BZ eres direkte konfrontationer med myndighederne og ordensmagten særligt på det københavnske Nørrebro fra 1960 erne til 1980 erne. Samtidig med den øgede kritik indtraf oliekrisen i Krisen førte til økonomisk afmatning og betød, at antallet af nyopførte enfamiliehuse styrtdykkede, og at byernes arealmæssige vækst gik i stå. Derudover viste det sig under de nye vilkår bekosteligt at gennemføre flere totale saneringer i bykernerne, idet det ofte krævede et omfattende nybyggeri for at genskabe bymæssigheden. Den nye situation gav medvind til romantikerne, og i 1970 erne oplevede sanerings- og byfornyelsespolitikken et ideologisk skift. Det tidligere fattigkvarter ved Møllestien i Aarhus fremstår i 2011 idyllisk og indbydende uden mange spor af det forfald og slum, som prægede gaden frem til 1960 erne. Et eksempel, der illustrerer dette skift, kan man finde i den lille gade Møllestien i Aarhus midtby. Gaden, der traditionelt gennem århundreder havde huset Aarhus fattigste, var i 1960 udset til at skulle bortsaneres, og som en følge deraf var de små og faldefærdige huse i halvdelen af gaden i løbet af 1960 erne blevet nedrevet. Da næste etape omkring 1970 skulle have været igangsat i den anden halvdel af gaden, var mange af de tilbageværende huse i mellemtiden blevet købt af højtuddannede og ressourcestærke grupper, der så en charme i at bo i de små huse, hvis potentialer de udnyttede gennem istandsættelser, der gav det tidligere fattigkvarter et nyt og idyllisk præg. 14 Jf. Harm Kaals lignende tilgang til sanering og byfornyelse i Amsterdam. 5

6 I Helsingør trængte det nye ideologiske skift helt ind på det politiske niveau, idet byrådet i 1972 fremlagde en centerplan, der opprioriterede boliger og istandsættelser i bykernen og placerede pladskrævende service og handel i byens udkant, så byens værdifulde historiske bymidte kunne bevares og give livskvalitet til beboerne. 15 Postindustrielle byer 1960 erne havde været præget af en decentral byvækst med forstæderne som et dynamisk element, og vækstgrundlaget var baseret på industrialiseringen, der havde bredt sig fra København og de største byer ud til tidligere lavt industrialiserede egne i bl.a. Vestjylland, Sønderjylland og Østjylland. Det var en udvikling, der havde styrket provinsbyerne og mindsket deres afhængighed af København erne blev imidlertid præget af oliekrisen i 1973 og af den deraf følgende økonomiske afmatning og lavkonjunktur, der skabte arbejdsløshed. Forud for den økonomiske opbremsning i 1973 gennemførtes en kommunalreform, der gennem sammenlægninger begrænsede antallet af kommuner fra ca til 275. Baggrunden var et behov for en større offentlig forvaltning, der kunne matche velfærdssamfundets krav til den offentlige service, og en situation, hvor byernes bymæssige bebyggelse ofte havde bredt sig ind i mindre nabokommuner. Med krisen fulgte for første gang siden industrialiseringens begyndelse i 1800-tallet en opbremsning i byernes befolkningstilvækst, og byplaner, der lagde op til yderligere anlæg af store boligområder, måtte stærkt korrigeres. I den vestjyske by Herning, der for alvor havde været præget af industriens vækst i 1960erne og herunder særligt tekstilindustrien, oplevede man f.eks., at meget optimistiske byplaner om en stor ekspansiv vækst ud i det åbne land omkring byen måtte nedjusteres, og at den stort tænkte bydel Gullestrup, der allerede var under anlæggelse, måtte blive liggende som en ø omgivet af marker fjernt fra den egentlige Herning by. Byernes stagnation bundede også i en begyndende afindustrialisering gennem nedlæggelse af produktionsanlæg og etablering af minde og mere specialiserede virksomheder med færre ansatte. 16 I de postindustrielle byer har det fortsat været byplanlægningens hensigt at sikre befolkningen gode levevilkår, men den økonomiske opbremsning, der varede frem til 1990 ernes begyndelse, betød, at man måtte tænke i alternative baner. I 1983 vedtog Folketinget eksempelvis en ny byfornyelseslov 17 til afløsning for den hidtidige saneringslovgivning. Introduktionen af begrebet byfornyelse betød et opgør med den hidtidige riv ned og byg nyt strategi, og var en sejr for de romantiske gruppers interesse for at udnytte bykvarterers bestående potentialer, idet fokus nu for alvor var rettet mod at istandsætte og lave boligforbedringer, der sikrede kvarterernes kulturhistorie og æstetik. Gennem de følgende årtier gennemførtes markante byfornyelsesprojekter bl.a. på Vesterbro i København, hvor gårdrydninger og istandsættelser af randbebyggelsen mod gaden har bevaret det bestående bymiljøs karakter, og på Christianshavn, hvor lignende tiltag ligeledes har forhindret tidligere tiders planer om totalsaneringer af det historiske københavnske kvarter. Perioden bød også på en øget kritik af det hidtidige store arealudlæg til parcelhuskvarterer, der i nogles øjne havde skabt en irriterende byæstetik og manglende bymæssighed. I arkitektkredse opstod eksempelvis i 1970 ernes begyndelse en såkaldt tæt-lav-offensiv, der lagde op til et øget byggeri af tætte og lave rækkehuse, som ville begrænse arealudlægget til byggeri, og som pga. 15 Harild s Danske byers historie gennem 1300 år, 2009, s Lov om byfornyelse,

7 tætheden ville give en øget social kontakt mellem beboerne samtidigt med, at boligerne ville rumme alle parcelhusets moderne faciliteter og funktionalitet. 18 Tæt-lav-offensiven slog dog aldrig for alvor massivt igennem, og efter, at arbejdsløsheden havde toppet i 1993, forbedredes de økonomiske konjunkturer, så byerne igen oplevede befolkningsvækst, hvilket satte gang i et fornyet parcelhusbyggeri. Service som vækstgrundlag Til trods for den industrielle omlægning, så har udviklingen været kendetegnet ved, at tidligere stærkt industrialiserede byer har været i stand til at skabe nye arbejdspladser inden for andre sektorer. I tekstilklyngen omkring Herning og Ikast sås f.eks., hvordan tabet af arbejdspladser gennem tekstilindustriens flytning af produktionsanlæg til Polen efter 1989 blev opvejet gennem etablering af nye funktioner inden for marketing, administration, kvalitetssikring og design. Dermed fulgte en forskydning i erhvervssammensætningen, så administration og servicefag i stedet blev et vækstgrundlag for de postindustrielle byer. Selvom traditionelle embedsmandsbyer som Viborg og Ribe har fastholdt og forøget deres i forvejen meget høje andel af beskæftigede inden for administration og service, der i 2002 lå på knap 60 procent af de to byers arbejdsstyrke, så har andre tidligere stærkt industrialiserede byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg udbygget deres universitets- og vidensmiljøer og har derved også placeret sig med lige så høje andele af beskæftigede inden for administration og service. 19 Servicefagenes fremkomst som nye væksterhverv har stillet nye krav til uddannelsesniveau, og det har koncentreret virksomhederne omkring universitetsbyerne. Det overraskende er i den forbindelse, at befolkningen med den øgede mobilitet ikke i samme grad er blevet koncentreret. I stedet er antallet af folk, der dagligt pendler til og fra arbejde, og antallet af kilometer, der dagligt pendles, blevet forøget i helt markant grad. Ved årtusindeskiftet er det derfor for byerne blevet afgørende at have en tiltrækningskraft over større afstande for at skabe bosætning, hvilket har givet sig udslag i såkaldt city brandings fremhævelse af byidentitet og byens goder. Derudover har flere byer søgt at styrke udbuddet af attraktive boliger. 20 Gennem byfornyelse er tidligere industriarealer og havneområder eksempelvis blevet omdannet til boligområder ofte med en attraktiv bynær eller sønær beliggenhed, der har appelleret til ressourcestærke grupper, som har kunnet give byerne et godt skattegrundlag. Mest markante har denne form for byfornyelse været på de enorme københavnske havnearealer, der er blevet ryddet for tidligere tiders erhverv. Men også i provinsbyerne er lignende planlægning efter årtusindeskiftet begyndt at slå igennem. Udfordringer efter årtusindeskiftet I begyndelsen skitseredes det, hvordan en hvilken som helst dansk by i år 2000 kunne karakteriseres som en velfærdsby. Siden år 2000 synes denne byvelfærd at være kommet under pres. Det postindustrielle bysamfunds koncentration af arbejdspladser i og nær universitetsbyerne har eksempelvis betydet fremkomsten af et bymønster med to centerdannelser 1) København som det store center i Østdanmark og 2) Østjylland med Århus og Trekantsområdet 21 ved Lillebælt som det store center i Vestdanmark. Det var en tendens, der bl.a. blev slået fast i Miljøministeriets landsplanredegørelse fra 2006, som udover at se København som et center også så byerne langs 18 Gaardmand s Danske byers historie gennem 1300 år, 2009, s Danske byers historie gennem 1300, 2009, år s Fælles betegnelse for byerne Vejle, Kolding og Fredericia. 7

8 motorvejen fra Århus over Horsens og Vejle og videre til Kolding som et sammenhængende bybånd af nogle kaldet Den østjyske millionby eller 100 km byen. 22 Uden for de to centre synes der gradvist at opstå en udkant præget af lavvækst og stagnation. Udkanten er blevet døbt det ikke særligt flatterende navn Den rådne banan, da den følger et bananformet bælte fra Bornholm i øst over Lolland-Falster og Sydfyn og videre langs den jyske vestkyst til Nordjylland. En af udfordringerne for dansk byplanlægning synes i fremtiden at ligge i at medvirke til at begrænse den skævvridning, som man her begynder at kunne ane konturerne af. 23 Landsplanredegørelsen 2006 har defineret to storbyregioner, der trækker den økonomiske vækst i Danmark: Østjylland/Aarhus og Hovedstaden. Kilder og litteratur Christensen, Søren Bitsch (red.): Ribe Bys Historie , Dansk Center for Byhistorie og Esbjerg Kommune, Gaardmand, Arne: Dansk byplanlægning , Arkitektens Forlag, Harrild, Jens: Den hidtidige byfornyelse, Byplan: Vore byer og deres planlægning nr. 4, 1980, s Kaal, Harm: The quest for livability: Amsterdam 1950s 1970s, Paper Stockholm Workshop, November Lind, Olaf og Jonas Møller: Bag hækken det danske parcelhus i lyst og nød, Arkitektens forlag, Danske byers historie gennem 1300 år, 2009, s

9 Thomsen, Kristian Buhl: Danske byers historie gennem 1300 år, 38 sider, 2009, netpublikation: Thomsen, Kristian Buhl: Gaden, der forsvandt : Saneringen af Ll. Sct. Mikkels Gade, Viborg Bogen 2009, s Thomsen, Kristian Buhl: Sådan skabtes det moderne Viborg : byplanlægningen, boligudviklingen og bosætningsmønstrene , Fra Viborg-egnen, 2009, s Internettet DR TV tema: Statistikbanken: Lovgivning Lov om Byplaner, 1938, Rigsdagstidende, Tillæg C, , s og Lov om Laan til Boligbyggeri, Lov om sanering af usunde bydele, 5. juni 1959, Lovtidende for Kongeriget Danmark 1959, s Lov om byfornyelse,

1/6. Kristian Buhl Thomsen. Projektbeskrivelse 2011-2014. Strategier og ideologier i den danske sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-1990

1/6. Kristian Buhl Thomsen. Projektbeskrivelse 2011-2014. Strategier og ideologier i den danske sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-1990 1/6 Kristian Buhl Thomsen. Projektbeskrivelse 2011-2014. Strategier og ideologier i den danske sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-1990 Formål Projektets formål vil være at lave en historisk analyse

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

UDENLANDSKE ERFARINGER

UDENLANDSKE ERFARINGER UDENLANDSKE ERFARINGER Hans Thor Andersen, Ph.D. Lektor Geografisk Institut Indledning projektets baggrund Henvendelse fra BL om at analysere udenlandske erfaringer. Fonden Realdania har finansieret projektet

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020. Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København

Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020. Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020 Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København Indhold Overskrifter kontormarkedet Sammenhæng beskæftigelse tomgang Lejeniveau og markedssituation

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tredje udvalgsmøde om bosætning i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Torsdag den 9. oktober 2014 Indhold 1. Grundværdier

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen.

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C 15-12- 2009 TILSYNET Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. X har ved brev af 9. august 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør

Læs mere

Danske byers historie gennem 1300 år

Danske byers historie gennem 1300 år Danske byers historie gennem 1300 år Af Kristian Buhl Thomsen. Forskningsmedarbejder, Dansk Center for Byhistorie December 2009 Tekst, billeder og kort må gengives frit med angivelse af Dansk Center for

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator TREBORG Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator VISION Skabe én by eller et område som matcher København, Aarhus, Odense og Aalborg Udnytte områdets samlede styrker uden politiske hensyn

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre.

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Vækstens Anatomi er kompleks. Resultater fra REG LABs projekt om vækstkilder i de mellemstore byer viser overraskende konklusioner. Knap

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Demografi Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi Regionshuset Viborg Regional Udvikling Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet Danmark Gennemførte analyser - i samarbejde med Hærvejsmotorvejskomiteen Trafikal analyse på baggrund af NIRAS rapport Trafikal opemering af linjeføringer og samfundsøkonomisk

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

Ejendomsmarkedet i Danmark

Ejendomsmarkedet i Danmark Ejendomsmarkedet i Danmark Status og forventninger Søren Leth Pedersen Partner, regionsdirektør EDC EDC Poul Erik Bech Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed Etableret i 1978 og beskæftiger i dag 400+

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

586 Anmeldelser. en svævende henvisning til fasthed og helhedsopfattelse som goder i sig selv. Dorthe Gert Simonsen

586 Anmeldelser. en svævende henvisning til fasthed og helhedsopfattelse som goder i sig selv. Dorthe Gert Simonsen 586 Anmeldelser en svævende henvisning til fasthed og helhedsopfattelse som goder i sig selv. Dorthe Gert Simonsen SØREN BITSCH CHRISTENSEN (red.): Den Moderne By. Danske Bystudier 3. Århus 2006, Dansk

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Figur 1. Arbejdspladser fordelt på erhverv i procent af alle arbejdspladser i 1997. Kilde: Statistikbanken. Erhvervsbeskæftigelsen.

Figur 1. Arbejdspladser fordelt på erhverv i procent af alle arbejdspladser i 1997. Kilde: Statistikbanken. Erhvervsbeskæftigelsen. 2 2 1 1 Hele landet København Odense Århus Figur 1. Arbejdspladser fordelt på erhverv i procent af alle arbejdspladser i 1997. Kilde: Statistikbanken. Erhvervsbeskæftigelsen. 4 4 3 3 2 2 1 1 København

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere