Dansk byudvikling i lyset af byplanlægning, boligpolitik og byfornyelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk byudvikling 1950-2000 i lyset af byplanlægning, boligpolitik og byfornyelse"

Transkript

1 Dansk byudvikling i lyset af byplanlægning, boligpolitik og byfornyelse Paper, Det 27. Nordiske Historikermøde, august 2011 i Tromsø. Af Kristian Buhl Thomsen, ph.d.-studerende, Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet og Dansk Center for Byhistorie Ved Anden Verdenskrigs afslutning var danske byer præget af forværrede boligforhold og levevilkår som følge af den tyske besættelse og økonomisk afmatning. Siden fremkom gennem de følgende 50 års byudvikling en markant øget velfærd. Dette paper gennemgår dansk byudviklings historie fra 1950 til 2000 og sætter fokus på byplanlægningen, boligpolitikken og byfornyelsespolitikken, der i disse årtier gennem et omfattende lovgivningsarbejde blev etableret som moderne offentlige styringsinstrumenter og afspejlede en øget erkendelse af, at befolkningens velfærd så afgjort skulle være et offentligt politisk anliggende. De danske velfærdsbyer år 2000 Hvis man omkring årtusindeskiftet betragtede en hvilken som helst dansk by, ville man ikke være i tvivl om, at den danske bybefolkning generelt havde gode bolig- og levevilkår. I år 2000 boede 61 % af danskerne i funktionelle enfamiliehuse 1 dvs. parcelhuse af en høj bygningsmæssig standard og med moderne faciliteter samt med luft og grønne haver omkring. Boede man som dansker ikke i et parcelhus, så boede man sandsynligvis i en lejlighed i en etageejendom (29,8 %) 2, og her ville der ofte være tale om en offentligt støttet boligforeningslejlighed, der var bygget efter nogle fastsatte standarder for, hvad en god og sund bolig som minimum skulle rumme. Ved årtusindeskiftet ville man også se et bybillede præget af en segregering, hvor bolig og arbejdssted var adskilt, så larmende og forurenende virksomheder var placeret på steder fjernt fra, hvor byens mennesker boede og opholdt sig, så virksomhederne dermed på ingen måde kunne være til gene. Man ville derudover se, hvordan handel, service og kultur primært var placeret på handelsstrøgene og torvene i byernes summende bykerner, og man ville se, hvordan grønne rekreative områder og sportsfaciliteter i andre dele af byerne gav mulighed for, at bybefolkningen kunne udfolde sig, hvor der var plads, lys og luft. Kort sagt så var livet i byerne i år 2000 præget af en høj velfærd. Det var en velfærd, som var sikret gennem en politisk erkendelse af, at det entydigt var et offentligt anliggende at sikre befolkningen gode levevilkår gennem reguleringer af byplaner, boligmarked og byfornyelse. Den danske velfærdsby, som var solidt etableret i år 2000, er imidlertid et fænomen, som langtfra altid har eksisteret. Den moderne byplanlægnings fødsel 50 år tidligere omkring 1950 var billedet af danske byer et helt andet. Fem år efter afslutningen af Anden Verdenskrig boede langt hovedparten af bybefolkningen i de tæt bebyggede og tæt befolkede bykerner, der var kommet alvorligt under pres gennem de foregående årtiers økonomiske krise og fortsatte befolkningsvandring fra land til by. Under den økonomiske afmatning i mellemkrigstiden og under den tyske besættelse af Danmark var alt nybyggeri og

2 istandsættelser næsten gået helt i stå pga. krigstidens manglende leverancer af byggematerialer, og det havde fået katastrofale følger for boligforholdene. I den situation var alle tænkelige rum blevet inddraget til beboelse såsom kælderrum, loftskamre, hønsehuse og skurvogne. Det var i lyset af disse forhold, at den moderne byplanlægning blev født i Danmark. I 1938 havde Rigsdagen (den daværende betegnelse for det danske parlament) vedtaget en byplanlov 3 og en lov om statslige lån til boligbyggeri, 4 og i 1939 havde Rigsdagen tillige vedtaget en lov om sanering af usunde bydele. 5 Disse tre love blev siden grundlaget for den udvikling, der gennem de kommende årtier etablerede den høje velfærd, som var synlig i det før beskrevne tidsbillede af byerne i år Det havde været hensigten med byplanloven fra 1938, at enhver by med mere end 1000 indbyggere inden fem år skulle udarbejde en såkaldt dispositionsplan for byens fysiske udvikling. Imidlertid betød besættelsestidens stilstand, at arbejdet først for alvor kom i gang efter krigens afslutning. Blandt de første byplaner var Dispositionsplan for Herning fra 1944 og Dispositionsplan for Viborg fra 1947 samt den banebrydende københavnske Fingerplan ligeledes fra Sidstnævnte plan skitserede, hvordan Storkøbenhavn skulle vokse som fem fingre langs de vigtigste indfaldsveje og S-togslinjer, imellem hvilke der skulle anlægges store grønne rekreative områder. I midten af 1950 erne var der vedtaget eller arbejdedes på dispositionsplaner i 350 af landets dengang 1400 kommuner. 6 Grønne idealer Boligmarkedet havde under den økonomiske krise været overladt til markedskræfternes tilfældige konjunkturer. Men med de nye dispositionsplaner ville man nu fra offentlig side afhjælpe boligmanglen og sikre nogle minimumskrav for, hvad en god bolig skulle indeholde. Nogen længtes i tiden efter det landbosamfund, som mange havde forladt gennem vandringen fra land til by, der havde stået på siden industrialiseringens begyndelse i midten af 1800-tallet, og der opstod ambitioner om at bringe den grønne natur helt ind i byen. Allerede i 1898 havde den britiske byplanteoretiker Ebenezer Howard fremlagt sin drøm om det, som han kaldte garden cities på dansk havebyer hvor han forestillede sig, at byernes almindelige jævne mennesker som et alternativ til den industrielle tidsalders tætpakkede byer skulle bo i små huse på egen haveparcel. Dermed var begrebet parcelhus for første gang blevet formuleret. Lovene fra 1938 og 1939 understøttede sådanne bestræbelser på at bringe det grønne ind i byen. Ingen forestillede sig dog for alvor, at befolkningen i massevis nogensinde skulle få råd til at bo i parcelhuse. Den nævnte dispositionsplan for Viborg fremskrev eksempelvis, at kun 19 % af befolkningen i år 2000 ville bo i parcelhuse, 7 hvilket står i skærende kontrast til det faktiske tal på 61 % på landsplan. De fleste byboere måtte efter tidens tanker nøjes med et kolonihavehus på lejet jord med en nyttehave, hvor kartofler, gulerødder, jordbær og andet kunne dyrkes som et supplement til den daglige husholdning. I markante byplaner fra tiden var det i stedet blokbebyggelser med lejligheder i store parkområder, der havde førsteprioritet. For på den måde kunne befolkningen gennem boligforeningslejligheder til en rimelig leje få sunde boliger med nem adgang til parkens grønne glæder. 3 Lov om Byplaner, 1938, Rigsdagstidende, Tillæg C, , s og Lov om Laan til Boligbyggeri, Lov om sanering af usunde bydele, 5. juni 1959, Lovtidende for Kongeriget Danmark 1959, s Gaardmand s Sådan skabtes det moderne Viborg, 2009, s

3 Digterparken i Viborg her vist som et udsnit fra byens dispositionsplan fra 1947 var en af tidens store parkbebyggelser, som skød op gennem 1950 erne. Boligudvikling Loven om statslige lån til boligbyggeri gav mulighed for to typer af lån. Den første type lån kunne gives til almennyttige boligselskaber også kaldet boligforeninger der på non-profit basis ville stå for opførelsen af lejligheder målrettet den mindrebemidlede befolknings behov, som det blev formuleret i loven. Den anden type lån kunne optages af private familier til byggeri af enfamiliehuse til dækning af % af udgifterne, såfremt byggeriet opfyldte nogle fastsatte krav om maksimale håndværkerudgifter, byggematerialer og husets størrelse. 8 Selve ideen om boligforeninger var væsentlig ældre end statslånsloven. Den var udtænkt hos fagbevægelsen og socialdemokratiske kredse, der havde stået bag oprettelsen af Danmarks første boligforening i København i De samme kredse, hvis vælgergrupper særligt led under boligmanglen, havde siden stået bag oprettelsen af lignende foreninger i navnlig landets største byer såsom København og Aarhus (1919). Andre steder tog andre initiativtagere i bl.a. borgerlige kredse under ledelse af byernes erhvervsråd også ideen til sig. Det skete bl.a. i Ribe (1941) 9 og Viborg (1942). 10 Gennem 1950 erne afhjalp opførelsen af boligforeningslejligheder i stor stil bolignøden, men det skulle dog gradvist vise sig, at boligforeningslejligheder ikke på langt sigt som ventet ville blive den dominerende boligform. Byggeriet af enfamiliehuse kom også godt i gang og blev gennem 1950 erne så populært, at mange byer omkring 1960 måtte korrigere deres byplaner for at skabe yderligere plads til parcelhuse, der bredte sig ud i det åbne land og udfordrede byplanlæggernes oprindelige idealer om kompakte byer med etageejendomme. Årsagen til denne uventede udvikling skulle findes i industriens vækst, der fra 1957 betød, at industrifagenes bidrag begyndte at udgøre en større andel af bruttonationalproduktet end den traditionelle primære landbrugssektor. Der var pludselig brug for flere og flere hænder, og kvinderne søgte derfor ud på arbejdsmarkedet i stort tal og kom derved i større grad til at bidrage til de enkelte husstandes økonomier. Med industrialiseringen og den 8 Lov om Laan til Boligbyggeri, 1938, 2, 5 og 7. 9 Ribe Bys Historie 3, 2010, s Sådan skabtes det moderne Viborg, 2009, s

4 efterhånden fulde beskæftigelse fulgte en velstand, som aldrig før var set, og mange ville nu ikke bare nøjes med en lejlighed, når økonomien var til, at man kunne erhverve eget hus. 11 Muligheden for at optage statslige lån til opførelsen af private enfamiliehuse blev afskaffet 1958, idet højkonjunkturen betød, at de fleste nu havde råd til at låne på almindelige vilkår. De mange parcelhuse, der var opført i 1950 erne, havde ofte været selvbyggerhuse, og jorden havde ofte været udstykket af en fælles forening, som de enkelte familier var medlem af. Nu i 1960 erne fulgte en mere individualistisk fremgangsmåde, hvor private typehusfirmaer på markedsvilkår efter tidens rationelle idealer hurtigt kunne opføre huse af industrielle præfabrikerede bygningsdele til en stor og købedygtig kundegruppe. Saneringspolitik Udgangspunkter for saneringsloven fra 1939 var, at når byplanloven og loven om lån til boligbyggeri havde sat sig deres spor og skabt en befolkningsvandring væk fra de tætte usunde midtbykvarterer til nye sunde boliger i nye byområder, måtte der i byernes midte blive et overskud af forladte saneringsmodne boliger, som ikke pyntede i bybilledet. Saneringsloven gav mulighed for, at disse huse kunne fjernes fra bybilledet gennem nedrivninger, men også som et alternativ for, at de kunne istandsættes. Det sidste blev dog i begyndelsen sjældent aktuelt, idet de fleste kommuner fra starten lagde ud med en totalsaneringsstrategi bestående af omfattende nedrivninger af de ofte meget faldefærdige huse efterfulgt af et massivt nybyggeri, der skulle forny bymidterne og skabe plads til nye funktioner, hvor der før var boliger, såsom gadegennembrud, institutioner, kontorer og parkeringspladser m.m. Til formålet kunne Indenrigsministeriet yde kommunerne et lån til dækning af 75 % af udgifterne ved saneringer. Og når saneringerne var gennemført via køb og nedrivning af huse, anlæg af veje og udstykning og videresalg af grundene, kunne en femtedel af det eventuelle tab, som kommunerne måtte have, gives som et egentligt tilskud. Senere øgedes lånepuljerne og tilskudsmulighederne med vedtagelsen af nye saneringslove i 1959 og Blandt tidens saneringer kan man nævne de københavnske totalsaneringer af 1600-talskvarteret ved Borgergade og Adelgade (1940 erne) og af arbejderkvarteret ved Nørrebros Sorte Firkant (1970 erne), og man kan nævne aldrig realiserede planer fra 1960 erne om massive nedrivninger på det københavnske Vesterbro for at skabe plads til modernistiske kontorhøjhuse og vejføringer, der skulle bringe motorvejsnettet helt ind til de fire københavnske søer og promovere København som en moderne metropol. I provinsen kan man nævne Thomas B. Thriges Gade der anlagdes som en tæt befærdet trafikal korridor via et gadegennembrud i hjertet af Odenses midtby tæt på kvarteret, hvor H.C. Andersen i 1800-tallet voksede op. Man kan ligeledes nævne Ll. Sct. Mikkels Gade saneringen i Viborg, der i 1950 erne fjernede slumlignende forhold i et af Viborgs ældste kvarterer og skabte plads til en trafikal korridor tæt på den middelalderlige bykerne Lind og Møller 1996 s Sådan skabtes det moderne Viborg, 2009, s Viborg Bogen 2009, s

5 Modreaktion og lavkonjunktur Selvom byplanlægningen i de første to årtier efter Anden Verdenskrig viste succes med at skabe bedre levevilkår og boligforhold for bybefolkningen, så begyndte politikere og planlæggere så småt i 1960 erne at møde kritik af fremgangsmåden. Trods saneringspolitikkens logik om at fjerne åbenlyst dårlige og umenneskelige boligforhold i nedslidte midtbykvarterer blev de massive nedrivninger eksempelvis ofte mødt af folkelige protester. For ofte opstod det dilemma, at bygninger, der ganske vist var faldefærdige, også kunne rumme en kulturhistorisk og æstetisk værdi og derfor i folkelige kredse blev anset som bevaringsværdige. Saneringspolitikken blev derfor over tid præget af en kamp mellem to ideologiske grupper. På den ene side stod totalsaneringsstrategiens tilhængere, som man kan kalde den modernistiske gruppe, der snævert så moderne faciliteter og funktionalitet som de vigtigste skabere af livskvalitet. På den anden side stod dem, man kan kalde den romantiske gruppe, der havde fokus på bestående bymiljøers æstetik og historie som skabere af livskvalitet og derfor var fortalere for bevaring og istandsættelser. 14 De modernistisk tænkende byplanlæggere og politikere blev dermed udfordret gennem saglige debatindlæg fra byernes borgerskab i 1950 erne og gennem slumstormeres og BZ eres direkte konfrontationer med myndighederne og ordensmagten særligt på det københavnske Nørrebro fra 1960 erne til 1980 erne. Samtidig med den øgede kritik indtraf oliekrisen i Krisen førte til økonomisk afmatning og betød, at antallet af nyopførte enfamiliehuse styrtdykkede, og at byernes arealmæssige vækst gik i stå. Derudover viste det sig under de nye vilkår bekosteligt at gennemføre flere totale saneringer i bykernerne, idet det ofte krævede et omfattende nybyggeri for at genskabe bymæssigheden. Den nye situation gav medvind til romantikerne, og i 1970 erne oplevede sanerings- og byfornyelsespolitikken et ideologisk skift. Det tidligere fattigkvarter ved Møllestien i Aarhus fremstår i 2011 idyllisk og indbydende uden mange spor af det forfald og slum, som prægede gaden frem til 1960 erne. Et eksempel, der illustrerer dette skift, kan man finde i den lille gade Møllestien i Aarhus midtby. Gaden, der traditionelt gennem århundreder havde huset Aarhus fattigste, var i 1960 udset til at skulle bortsaneres, og som en følge deraf var de små og faldefærdige huse i halvdelen af gaden i løbet af 1960 erne blevet nedrevet. Da næste etape omkring 1970 skulle have været igangsat i den anden halvdel af gaden, var mange af de tilbageværende huse i mellemtiden blevet købt af højtuddannede og ressourcestærke grupper, der så en charme i at bo i de små huse, hvis potentialer de udnyttede gennem istandsættelser, der gav det tidligere fattigkvarter et nyt og idyllisk præg. 14 Jf. Harm Kaals lignende tilgang til sanering og byfornyelse i Amsterdam. 5

6 I Helsingør trængte det nye ideologiske skift helt ind på det politiske niveau, idet byrådet i 1972 fremlagde en centerplan, der opprioriterede boliger og istandsættelser i bykernen og placerede pladskrævende service og handel i byens udkant, så byens værdifulde historiske bymidte kunne bevares og give livskvalitet til beboerne. 15 Postindustrielle byer 1960 erne havde været præget af en decentral byvækst med forstæderne som et dynamisk element, og vækstgrundlaget var baseret på industrialiseringen, der havde bredt sig fra København og de største byer ud til tidligere lavt industrialiserede egne i bl.a. Vestjylland, Sønderjylland og Østjylland. Det var en udvikling, der havde styrket provinsbyerne og mindsket deres afhængighed af København erne blev imidlertid præget af oliekrisen i 1973 og af den deraf følgende økonomiske afmatning og lavkonjunktur, der skabte arbejdsløshed. Forud for den økonomiske opbremsning i 1973 gennemførtes en kommunalreform, der gennem sammenlægninger begrænsede antallet af kommuner fra ca til 275. Baggrunden var et behov for en større offentlig forvaltning, der kunne matche velfærdssamfundets krav til den offentlige service, og en situation, hvor byernes bymæssige bebyggelse ofte havde bredt sig ind i mindre nabokommuner. Med krisen fulgte for første gang siden industrialiseringens begyndelse i 1800-tallet en opbremsning i byernes befolkningstilvækst, og byplaner, der lagde op til yderligere anlæg af store boligområder, måtte stærkt korrigeres. I den vestjyske by Herning, der for alvor havde været præget af industriens vækst i 1960erne og herunder særligt tekstilindustrien, oplevede man f.eks., at meget optimistiske byplaner om en stor ekspansiv vækst ud i det åbne land omkring byen måtte nedjusteres, og at den stort tænkte bydel Gullestrup, der allerede var under anlæggelse, måtte blive liggende som en ø omgivet af marker fjernt fra den egentlige Herning by. Byernes stagnation bundede også i en begyndende afindustrialisering gennem nedlæggelse af produktionsanlæg og etablering af minde og mere specialiserede virksomheder med færre ansatte. 16 I de postindustrielle byer har det fortsat været byplanlægningens hensigt at sikre befolkningen gode levevilkår, men den økonomiske opbremsning, der varede frem til 1990 ernes begyndelse, betød, at man måtte tænke i alternative baner. I 1983 vedtog Folketinget eksempelvis en ny byfornyelseslov 17 til afløsning for den hidtidige saneringslovgivning. Introduktionen af begrebet byfornyelse betød et opgør med den hidtidige riv ned og byg nyt strategi, og var en sejr for de romantiske gruppers interesse for at udnytte bykvarterers bestående potentialer, idet fokus nu for alvor var rettet mod at istandsætte og lave boligforbedringer, der sikrede kvarterernes kulturhistorie og æstetik. Gennem de følgende årtier gennemførtes markante byfornyelsesprojekter bl.a. på Vesterbro i København, hvor gårdrydninger og istandsættelser af randbebyggelsen mod gaden har bevaret det bestående bymiljøs karakter, og på Christianshavn, hvor lignende tiltag ligeledes har forhindret tidligere tiders planer om totalsaneringer af det historiske københavnske kvarter. Perioden bød også på en øget kritik af det hidtidige store arealudlæg til parcelhuskvarterer, der i nogles øjne havde skabt en irriterende byæstetik og manglende bymæssighed. I arkitektkredse opstod eksempelvis i 1970 ernes begyndelse en såkaldt tæt-lav-offensiv, der lagde op til et øget byggeri af tætte og lave rækkehuse, som ville begrænse arealudlægget til byggeri, og som pga. 15 Harild s Danske byers historie gennem 1300 år, 2009, s Lov om byfornyelse,

7 tætheden ville give en øget social kontakt mellem beboerne samtidigt med, at boligerne ville rumme alle parcelhusets moderne faciliteter og funktionalitet. 18 Tæt-lav-offensiven slog dog aldrig for alvor massivt igennem, og efter, at arbejdsløsheden havde toppet i 1993, forbedredes de økonomiske konjunkturer, så byerne igen oplevede befolkningsvækst, hvilket satte gang i et fornyet parcelhusbyggeri. Service som vækstgrundlag Til trods for den industrielle omlægning, så har udviklingen været kendetegnet ved, at tidligere stærkt industrialiserede byer har været i stand til at skabe nye arbejdspladser inden for andre sektorer. I tekstilklyngen omkring Herning og Ikast sås f.eks., hvordan tabet af arbejdspladser gennem tekstilindustriens flytning af produktionsanlæg til Polen efter 1989 blev opvejet gennem etablering af nye funktioner inden for marketing, administration, kvalitetssikring og design. Dermed fulgte en forskydning i erhvervssammensætningen, så administration og servicefag i stedet blev et vækstgrundlag for de postindustrielle byer. Selvom traditionelle embedsmandsbyer som Viborg og Ribe har fastholdt og forøget deres i forvejen meget høje andel af beskæftigede inden for administration og service, der i 2002 lå på knap 60 procent af de to byers arbejdsstyrke, så har andre tidligere stærkt industrialiserede byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg udbygget deres universitets- og vidensmiljøer og har derved også placeret sig med lige så høje andele af beskæftigede inden for administration og service. 19 Servicefagenes fremkomst som nye væksterhverv har stillet nye krav til uddannelsesniveau, og det har koncentreret virksomhederne omkring universitetsbyerne. Det overraskende er i den forbindelse, at befolkningen med den øgede mobilitet ikke i samme grad er blevet koncentreret. I stedet er antallet af folk, der dagligt pendler til og fra arbejde, og antallet af kilometer, der dagligt pendles, blevet forøget i helt markant grad. Ved årtusindeskiftet er det derfor for byerne blevet afgørende at have en tiltrækningskraft over større afstande for at skabe bosætning, hvilket har givet sig udslag i såkaldt city brandings fremhævelse af byidentitet og byens goder. Derudover har flere byer søgt at styrke udbuddet af attraktive boliger. 20 Gennem byfornyelse er tidligere industriarealer og havneområder eksempelvis blevet omdannet til boligområder ofte med en attraktiv bynær eller sønær beliggenhed, der har appelleret til ressourcestærke grupper, som har kunnet give byerne et godt skattegrundlag. Mest markante har denne form for byfornyelse været på de enorme københavnske havnearealer, der er blevet ryddet for tidligere tiders erhverv. Men også i provinsbyerne er lignende planlægning efter årtusindeskiftet begyndt at slå igennem. Udfordringer efter årtusindeskiftet I begyndelsen skitseredes det, hvordan en hvilken som helst dansk by i år 2000 kunne karakteriseres som en velfærdsby. Siden år 2000 synes denne byvelfærd at være kommet under pres. Det postindustrielle bysamfunds koncentration af arbejdspladser i og nær universitetsbyerne har eksempelvis betydet fremkomsten af et bymønster med to centerdannelser 1) København som det store center i Østdanmark og 2) Østjylland med Århus og Trekantsområdet 21 ved Lillebælt som det store center i Vestdanmark. Det var en tendens, der bl.a. blev slået fast i Miljøministeriets landsplanredegørelse fra 2006, som udover at se København som et center også så byerne langs 18 Gaardmand s Danske byers historie gennem 1300 år, 2009, s Danske byers historie gennem 1300, 2009, år s Fælles betegnelse for byerne Vejle, Kolding og Fredericia. 7

8 motorvejen fra Århus over Horsens og Vejle og videre til Kolding som et sammenhængende bybånd af nogle kaldet Den østjyske millionby eller 100 km byen. 22 Uden for de to centre synes der gradvist at opstå en udkant præget af lavvækst og stagnation. Udkanten er blevet døbt det ikke særligt flatterende navn Den rådne banan, da den følger et bananformet bælte fra Bornholm i øst over Lolland-Falster og Sydfyn og videre langs den jyske vestkyst til Nordjylland. En af udfordringerne for dansk byplanlægning synes i fremtiden at ligge i at medvirke til at begrænse den skævvridning, som man her begynder at kunne ane konturerne af. 23 Landsplanredegørelsen 2006 har defineret to storbyregioner, der trækker den økonomiske vækst i Danmark: Østjylland/Aarhus og Hovedstaden. Kilder og litteratur Christensen, Søren Bitsch (red.): Ribe Bys Historie , Dansk Center for Byhistorie og Esbjerg Kommune, Gaardmand, Arne: Dansk byplanlægning , Arkitektens Forlag, Harrild, Jens: Den hidtidige byfornyelse, Byplan: Vore byer og deres planlægning nr. 4, 1980, s Kaal, Harm: The quest for livability: Amsterdam 1950s 1970s, Paper Stockholm Workshop, November Lind, Olaf og Jonas Møller: Bag hækken det danske parcelhus i lyst og nød, Arkitektens forlag, Danske byers historie gennem 1300 år, 2009, s

9 Thomsen, Kristian Buhl: Danske byers historie gennem 1300 år, 38 sider, 2009, netpublikation: Thomsen, Kristian Buhl: Gaden, der forsvandt : Saneringen af Ll. Sct. Mikkels Gade, Viborg Bogen 2009, s Thomsen, Kristian Buhl: Sådan skabtes det moderne Viborg : byplanlægningen, boligudviklingen og bosætningsmønstrene , Fra Viborg-egnen, 2009, s Internettet DR TV tema: Statistikbanken: Lovgivning Lov om Byplaner, 1938, Rigsdagstidende, Tillæg C, , s og Lov om Laan til Boligbyggeri, Lov om sanering af usunde bydele, 5. juni 1959, Lovtidende for Kongeriget Danmark 1959, s Lov om byfornyelse,

1/6. Kristian Buhl Thomsen. Projektbeskrivelse 2011-2014. Strategier og ideologier i den danske sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-1990

1/6. Kristian Buhl Thomsen. Projektbeskrivelse 2011-2014. Strategier og ideologier i den danske sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-1990 1/6 Kristian Buhl Thomsen. Projektbeskrivelse 2011-2014. Strategier og ideologier i den danske sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-1990 Formål Projektets formål vil være at lave en historisk analyse

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Aktivitetsniveauet i Viborg Kommune og den private sektor. v/ Erhvervs og Udviklingschef Kristian Brøns Nielsen

Aktivitetsniveauet i Viborg Kommune og den private sektor. v/ Erhvervs og Udviklingschef Kristian Brøns Nielsen Aktivitetsniveauet i Viborg Kommune og den private sektor v/ Erhvervs og Udviklingschef Kristian Brøns Nielsen Program Kl. 08.00 Velkomst Kl. 08.05 Viborg Kommune - Aktivitetsniveauet i Viborg Kommune

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden.

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden. Konklusion Parcelhuset er kommet for at blive. Folk elsker at bo i det. Det er for mange mennesker toppen af boligmarkedet, hvor kun landstedet rangere højere. Det er kun blandt udvalgte arkitekter, byplanlæggere

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 % Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2311393 Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til 2019. Samlet set

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER Toprække UDFLYTNING SKAL STYRKE ARBEJDS- MARKEDET FOR HØJTUDDANNEDE UDEN FOR DE STORE BYER Den 27. januar besøgte 30 medlemmer af REG LAB Christiansborg til en

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byudvikling befolkningsudvikling

Byudvikling befolkningsudvikling Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : Ny analyse fra Akademikernes A-kasse viser da også, at Vejle er den bedste

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder

De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder Der er en stigende geografisk indkomstforskel i Danmark. Udviklingen er specielt gået stærkt efter finanskrisen, hvor vi har oplevet en

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning?

Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning? Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning? Oplæg ved ATVs konference om: Den gode bolig. Dansk Design Center d. 6.3.2006 Centerleder Hans Kristensen Igennem temagruppens

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020. Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København

Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020. Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020 Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København Indhold Overskrifter kontormarkedet Sammenhæng beskæftigelse tomgang Lejeniveau og markedssituation

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere Om projektet Projektet er en tværgående, tematiseret opsamling af viden fra mange af CBV s projekter Projektet løber frem til 2011 I dagens sammenhæng: udgør en ramme om de øvrige projektpræsentationer

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Det gode liv i parcelhuset segregering på solsiden 1

Det gode liv i parcelhuset segregering på solsiden 1 Jesper Bo Jensen Det gode liv i parcelhuset segregering på solsiden 1 Resume: Beboerne i parcelhusene er glade for parcelhuset. De unge efterspørger parcelhuse og seniorerne vil blive boende. Derfor bliver

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Byrådscentret Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling

Byrådscentret Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling NOTAT Byrådscentret 30-07-2015 Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling Kommunens opgaver, udgifter og indtægter Kommunens opgaver er defineret i en række overordnede statslige og andre krav, samt i skrevne

Læs mere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere 29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.

Læs mere

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 2.. kvartal 2009 30. juli 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. På landsplan faldt priserne på parcel- og rækkehuse fra

Læs mere

Regionalt barometer for Region Midtjylland, oktober 2013

Regionalt barometer for Region Midtjylland, oktober 2013 alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA har ligesom resten af landet mærket til den økonomiske krise, der satte ind i 2008. Overordnet set har den økonomiske

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Boligbyggeri i Ringsted bymidte

Boligbyggeri i Ringsted bymidte 1 Boligbyggeri i Ringsted bymidte April 2012 2 KORT OVER BYMIDTEN 3 Indledning I henhold til strategi 2011 for Plan og Agenda 21 ønsker byrådet, at befolknings- og boligtilvæksten skal fortsætte. Flere

Læs mere

Fra arbejderidyl til ghetto

Fra arbejderidyl til ghetto Fra arbejderidyl til ghetto Hvordan skabes igen velfungerende byområder? Byplanmødet Malmø, 5. oktober 2016 Tom Nielsen Professor By- og Landskabsplanlægning Arkitektskolen Aarhus Vesterbro 1950erne, Boligkommisionens

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD Lersøparken 4.14 4.14 LERSØPARKEN Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

Hovedstadens vokseværk - konsekvenser og mulige indsatser

Hovedstadens vokseværk - konsekvenser og mulige indsatser Hovedstadens vokseværk - konsekvenser og mulige indsatser KAB-konferencen 2016 Urbaniseringen og dens konsekvenser På landsplan: Udkantsproblemer (intet nyt) I byerne: Udflytningen mod periferien (intet

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY HAR DU FORSLAG OG IDÉER? Hvor skal Viborg by udvikle sig hen? Hvordan skal kommuneplanen være med til at understøtte vækst og et fortsat dynamisk erhvervsliv? Hvordan skal

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

GRØN. Der er god plads til at gøre København

GRØN. Der er god plads til at gøre København Der er god plads til at gøre København GRØN København har af siden 1990 er været i gang med en stor byudvikling, og den fortsætter de næste årtier. Det er en udvikling, der markant vil omforme København.

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Flytteanalyser og bosætning

Flytteanalyser og bosætning Flytteanalyser og bosætning Thomas Jensen, COWI (toje@cowi.dk) Aalborg, 19. juni 2014 1 Intro Lidt om mig selv Civilingeniør i byplanlægning Arbejder i COWI Aalborg: - Digitale kommuneplaner - Letbaner

Læs mere

Nye større erhvervsudlæg ved motorveje

Nye større erhvervsudlæg ved motorveje Nye større erhvervsudlæg ved motorveje Udvidelse af erhvervsområde i Gedved Da motorvejen i sin tid blev anlagt var det bevidst at den kom til at ligge højt i terrænet i forhold til det omliggende landskab.

Læs mere