Dansk Erhvervs Erhvervspolitiske holdningskatalog

Transkript

1 Dansk Erhvervs Erhvervspolitiske holdningskatalog Politiske holdninger, der peger fremad For Dansk Erhverv ligger en moderne erhvervsorganisations værdi i at være konstruktiv og løsningsorienteret. Politisk indflydelse og forandringer kræver, at udfordringerne kan dokumenteres, og at løsningerne er konkrete og realistiske. Gennem dialog med vores medlemmer heriblandt mere end 100 brancheforeninger, og gennem en lang række analyser, er vi tæt på virkelighedens verden. Det giver os indblik i, hvad der fungerer i praksis og baggrund for at kunne udpege nye muligheder. Samtidig er det vigtigt at erkende, at udviklingen, både i Danmark og omkring os, ofte bevæger sig med stormskridt. For erhvervslivet gælder det derfor om at være omstillingsparat og se fremad både herhjemme og globalt. Danmark skal spille en aktiv rolle i det internationale samarbejde, og Danmark skal være åbent over for virksomheder, investeringer og mennesker. Udviklingen betyder, at det ikke er holdbart at favorisere udvalgte brancher, når det eksempelvis gælder energiafgifter og erhvervsstøtte. Derfor går Dansk Erhverv ind for sektorneutralitet og et fælles grundlag for hele erhvervslivet. Ligesom aftalefriheden på arbejdsmarkedet er vigtig, er det også vigtigt kun at regulere og gribe ind, hvis markedet ikke fungerer. For meget regulering begrænser dynamikken og hæmmer selvstændigheden til skade for hele samfundet. Dansk Erhverv er sat i verden for at fremme vores medlemmers interesser og for at sikre det bedst mulige erhvervsklima i Danmark. Vi bestræber os samtidig på at se tingene i et samfundsmæssigt perspektiv. Løsninger, der tager helheden og sammenhængen i betragtning, er mere holdbare og vinder lettere opbakning end løsninger, som blot gennemtrumfer en enkelt gruppes snævre interesser. I dag handler den politiske debat for meget om, hvordan vi fordeler værdierne og for lidt om, hvordan vi skaber den vækst, der er forudsætningen for, at der er værdier at fordele. Derfor arbejder Dansk Erhverv målrettet mod, at der skabes de nødvendige samfundsreformer, vækstinitiativer og fornuftige erhvervsvilkår, som også fremover vil sikre, at Danmark har et højt niveau af både vækst, velstand og velfærd. Oktober 2011 Jens Klarskov Adm. direktør 1

2 Om det politiske holdningskatalog Dette katalog beskriver Dansk Erhvervs holdninger på de områder, som er væsentlige for dansk erhvervsliv og dermed for hele det danske samfund. Vækst, administrative lettelser, lavere beskatning, ligebehandling af erhvervssektorer og konkurrenceudsættelse er nogle af de mange overskrifter, der illustrerer Dansk Erhvervs holdninger, ønsker og forslag til samfundets udvikling. Holdningskataloget indledes med en kortfattet beskrivelse af servicesektorens stigende samfundsøkonomiske betydning og en fremstilling af Dansk Erhvervs målsætninger og grundlæggende politiske mærkesager. Herefter følger en opregning af Dansk Erhvervs holdninger på forskellige sagsområder. De overordnede emner i kataloget er anført i alfabetisk rækkefølge, og fremstillingen er således ikke prioriteret. Kataloget er et opslagsværk, som primært skal sikre, at Dansk Erhvervs politisk valgte, medarbejdere og brancheforeninger har en fælles referenceramme for Dansk Erhvervs politiske holdninger. Kataloget er offentligt og til rådighed for alle, som ønsker at kende Dansk Erhvervs holdninger. Det politiske holdningskatalog udgør en ramme for Dansk Erhvervs holdninger og holdningstilkendegivelser. Dansk Erhverv forholder sig til konkrete politiske udspil og sager med udgangspunkt i det politiske holdningskatalog, og i den forbindelse vil Dansk Erhvervs holdninger blive uddybet og præciseret inden for de overordnede rammer, som kataloget udstikker. Servicesektorens stigende andel af samfundsøkonomien Dansk Erhvervs medlemskreds spænder vidt og dækker en stor del af servicesektoren. Servicesektoren udvikler sig og opnår en stadig større samfundsøkonomisk betydning. Virksomhederne i Dansk Erhvervs medlemskreds udgør dermed en betydelig og voksende del af dansk erhvervsliv. Figuren nedenfor beskriver de forskellige private erhvervssektorers andel af deres samlede værdiskabelse (bruttoværditilvæksten). Som det fremgår, står servicesektoren for mere end 2/3 af de private virksomheders samlede værdiskabelse i Danmark. Figur 1 Fordeling af de private erhvervssektorers bruttoværditilvækst i ,9% 6,1% 5,1% 19,3% 68,6% Service Industri Primære erhverv Bygge og anlæg Andet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, NATE1101 og egne beregninger Mange danskere er ansat i serviceerhverv, og servicesektoren står også for ca. 2/3 af de private virksomheders beskæftigelse i Danmark. Andelen har gennem årene været stigende i takt med servicesektorens vækst. 2

3 Figur 2 Fordeling af den private beskæftigelse, ,3% 8,8% Service 21,2% Industri, råstofudvinding og forsyning Landbrug, fiskeri og skovbrug Bygge og anlæg 66,6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AKU33, og egne beregninger Serviceerhvervet gør sig også stadig stærkere gældende som eksportør. Af den samlede danske eksport af varer og tjenester, udgør tjenesteydelser knap 40 pct., og tjenesteydelserne stammer hovedsagelig fra servicesektoren. Sektorens andel af den samlede danske eksport har været kraftigt stigende fra 28 pct. af den samlede vare- og tjenesteeksport i 1990 til de næsten 40 pct. i dag. Dansk Erhvervs målsætninger og politiske mærkesager Dansk Erhverv repræsenterer serviceerhvervet, og det er Dansk Erhvervs vision at være anerkendt som erhvervslivets ledende politiske repræsentant og rådgiver. I tilslutning hertil er det Dansk Erhvervs mission at gøre det attraktivt at drive erhvervsvirksomhed i Danmark. Dansk Erhvervs indsats som erhvervsorganisation skal skabe en udvikling og vækst, som kan måles direkte på vores medlemsvirksomheders bundlinje. Dansk Erhverv har store ambitioner på det danske samfunds vegne. Danmark skal have en stærk international placering, og Danmark skal være blandt verdens mest konkurrencedygtige nationer for derigennem at øge indkomstskabelsen i det danske samfund. Dansk Erhverv ønsker, at opmærksomheden primært rettes mod den opgave, der ligger i at skabe mere værdi i det danske samfund, frem for at fokusere på spørgsmålet om fordeling af de eksisterende værdier. Dansk Erhverv ønsker, at der fra politisk hold anlægges et langsigtet perspektiv, og at enhver regulering af erhvervslivets forhold skal hvile på et solidt grundlag og ske ud fra klare visioner om udvikling og vækst. Vækst og samfundsreformer Vækst i dansk økonomi er en forudsætning for fremtidens velfærd, og dansk erhvervsliv er nøglen. Reformer på arbejdsmarkedet og i den offentlige sektor vil være afgørende for at skabe bedre økonomisk balance og styrke den økonomiske udvikling i det danske samfund. Der skal rettes langt mere opmærksomhed mod, hvad der skal til for at øge værdiskabelsen, og danskerne skal have større tilskyndelse til at bidrage til en stærkere samfundsøkonomi. En verden af muligheder Globalisering og international frihandel bidrager til en positiv international udvikling, hvor der drages fuld nytte af mulighederne af international konkurrence og arbejdsdeling. Frihandel og globalisering bidrager til væksten og den globale samhørighed. Dansk Erhverv ønsker frihandel, uden væksthæmmende toldbarrierer, og vil arbejde for at fremme den internationale handel og mulighederne for at drive virksomhed på globalt plan. Danmark skal være en aktiv del af det internationale samarbejde, og Danmark skal være åbent over for de muligheder som verden rummer med hensyn til nye markeder, fri varehandel, uddannelse og tiltrækning af turister og kvalificeret arbejdskraft. 3

4 Selvstændighed og aftalefrihed Det er grundlæggende for samfundet, at selvstændighedskulturen får plads til at udfolde sig, og at virksomhederne frit kan indgå aftaler. Selvstændighedskulturen skal fremmes ved at gøre det attraktivt at etablere og drive erhvervsvirksomhed. Erhvervslivet skal kunne tiltrække flere iværksættere, som skal opleve, at det betaler sig at tage chancer og at yde en ekstra indsats. Færre administrative byrder De administrative byrder, som virksomhederne oplever i forbindelse med det offentliges regulering, skal mindskes. Der skal være en fornuftig begrundelse for enhver administrativ byrde, som det offentlige pålægger virksomhederne, og der skal til stadighed arbejdes for, at virksomhederne bebyrdes mindst muligt blandt andet ved at indføre ny teknologi, digitalisering og fremme effektive metoder. Erhvervslivets sektorer skal behandles ens For at sikre en harmonisk udvikling mellem erhvervslivets forskellige sektorer, skal der være sektorneutralitet mellem erhvervslivets forskellige brancher i forbindelse med for eksempel skattelovgivning og erhvervsfremmeaktiviteter. Der bør ikke være undtagelser og særordninger, der tager sigte på at beskytte eller belaste bestemte brancher. Alle typer virksomheder skal behandles ens og have samme adgang til offentlige tilbud. Sikring af en kvalificeret arbejdsstyrke Produktion og værdiskabelse i det danske samfund er afhængig af en stor tilgang af motiveret, kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft. Det skal være attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats i Danmark. Beskatningen af arbejdskraft skal mindskes for at øge tilskyndelsen til at arbejde, og gennem uddannelsespolitikken skal det sikres, at der er en velkvalificeret arbejdsstyrke, som opfylder samfundets behov. En effektiv offentlig sektor Den offentlige sektor står for en stor del af aktiviteten i det danske samfund. Dansk Erhverv har det grundsynspunkt, at effektiviteten i den offentlige sektor er vigtig, og at langt flere af det offentliges nuværende opgaver skal udsættes for konkurrence gennem udbud. Danmark skal være førende inden for offentligt-privat samarbejde, fordi mere privat aktivitet på det offentliges område vil føre til besparelser, kvalitetsforbedringer og mere fleksible løsninger. 4

5 Dansk Erhvervs Erhvervspolitiske holdningskatalog Arbejdsmarkedspolitik Andre aktører Arbejdsmarkedspolitiske redskaber herunder løntilskud Dagpenge for ledige Efterløn og tilbagetrækning Flaskehalse Fleksjob G-dage Jobcentre Kontanthjælp Rummelighed på arbejdsmarkedet Rådighed og sanktioner Svensk socialsikringsbidrag Ungeindsats Udenlandsk arbejdskraft Beløbsordningen Branding af Danmark som arbejdsland Green Card til nyuddannede udlændinge Starthjælp til nyuddannede udlændinge Arbejdskraftstipendier til udenlandske studerende Jobkort Arbejdsmiljø Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet Arbejdspladsbrugsanvisning Arbejdstilsynets tilsynsmetode Bindende forhåndsbesked Elektronisk base med Arbejdstilsynets afgørelser Kommunernes udbyderansvar og arbejdsmiljø Offentligt tilgængeligt grundlag for Arbejdstilsynets afgørelser Psykisk arbejdsmiljø Undersøgelsespåbud Tunge løft og rygproblemer Ansættelsesret Ferieloven Fleksjob Funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelser Implementering af vikardirektivet Sygedagpengeloven Energi- og klimapolitik International bindende klimaaftale EU s klima- og energipakke Anvendelse af eksisterende teknologi og klimaviden Branding af Danmark som ansvarlig nation Det indre marked for energi Energieffektivitet Energipartnerskaber offentlig-privat samarbejde Energirenovering ESCO...18 Energiafgifter...18 Vedvarende energi...18 Biobrændsel...18 Erhvervsvilkår Administrative byrder Apotekermodernisering Næringsloven/ omførsel af varer Næringsbasen Branding af Danmark Betalingskort Sikkerhed i detailhandlen Designpolitik med fokus på forretningsudvikling og service E-handel

6 E-business Emballage Erhvervshemmeligheder Erhvervslejeloven Eksport- og investeringsfremme Fairplay i erhvervslivet Foranstaltninger under økonomisk krise Grænsehandel (se Skattepolitik) Generationsskifte Gruppesøgsmål (se Forbrugerpolitik) Konkurrence Kulturpolitik Lukkelov lov om detailsalg Offentliggørelse af kontrolresultater Planlov Produktivitet Revisionspligt SMV-politik Standardisering af varer og serviceydelser Statsstøtte Viden om væksterhvervene statistik for servicesektoren Erhvervslivets ansvarlighed (CSR) Immaterielle rettigheder Det offentliges brug af konsulenter EU og globalisering Dansk EU formandskab De danske EU-forbehold Stabilitets og vækstpagten Euro-samarbejdet og dansk euromedlemskab Det Indre Marked som værn mod protektionisme EU's Indre Marked som vækstmotor EU skal fokusere på servicebranchen Servicedirektivet implementering En femte frihed for viden EU s digitale dagsorden EU-patent Europa Lissabon-traktaten Protektionisme og antidumping Udvidelse af EU Øresundsregionen Forbrugerpolitik Effektiv håndhævelse af forbrugerreglerne God klagebehandling Ensartet håndhævelse over grænserne i EU Markedsføring rettet mod børn og unge Forbrugerombudsmanden Gruppesøgsmål ADR Alternativ tvistbilæggelse i EU Forbrugerklagenævnet behov for at styrke virksomhedernes retssikkerhed Forbrugerklagenævnet graders eftersyn Private ankenævn Udbredelse af kendskabet til købeloven Digitalisering og ny teknologi på tv-området Tillægsforsikringer EU s forbrugerrettighedsdirektiv Rabatkuponer i detailhandlen og ændring af reglerne i EU Ønsker til det danske EU-formandskab i 2012 på forbrugerområdet Prismarkedsføring Grøn markedsføring Mærkningsordninger

7 Sikkerhed på nettet for borgerne Sociale medier Adresseløse forsendelser Adresserede reklamer og Robinson-listen Gennemsigtighed på de nye liberaliserede markeder God skik for tests, brugeranmeldelser og prissammenligninger Ansvarlig markedsføring og salg af alkohol Fødevarepolitik Fælles EU-regler for fødevaremærkning Fødevarepriser Fødevarekontrollen skal være målrettet Effektiv klageadgang over fødevarekontrollens afgørelser Nyt og mere intelligent kontroldesign af importkontrol af kød Frivillig indsats for de sundere valg Frivilligt stop for usunde fødevarer i børnereklamer Ernæringsmærket Nøglehullet Fødevarekvalitet og gastronomi Dansk Erhverv støtter som konsortiepart Madkulturzonen, som har til hensigt at styrke kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark Økologi Madspild Forskning og innovation på fødevareområdet, sundhed og livstil Forskningspolitik Danmark som global vidennation IT-forskning Godkendt teknologisk service Samspil mellem viden og erhverv Innovation Nye globale innovationscentre IT- og telepolitik Bredbånd i højhastighed Digital forvaltning Styrkelse af borgernes incitament til at benytte digitale løsninger Digitaliseringen af erhvervslivet IT-sikkerhed Logning Multimedieskat (se Skattepolitik) Sundheds-IT Iværksætterpolitik Entreprenant arbejdskraft Iværksætterrådgivning Adgang til risikovillig kapital Den offentlige sektor og iværksætteri OPS skal fremme iværksætteri Miljøpolitik Affaldssektoren Affaldsgebyr til genbrugspladser Elektronikskrot og batterier Kemikaliepolitik, herunder REACH og uhensigtsmæssig national lovgivning Miljømærkning Pant- og retursystemet Grønne offentlige indkøb Støjgener fra detailhandlen Den offentlige sektor Afbureaukratiseringsreform Strukturreform Digitalisering af den offentlige sektor Effektivisering af den offentlige sektor Kommunale udligningsordninger Ledelsesreform i den offentlige sektor Offentlig-privat samarbejde er vejen til øget kvalitet i den offentlige sektor

8 Samarbejde mellem selvejende, frivillige not-for-profitorganisationer og kommunerne Øget konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor Bedre brug af mulighederne for dialog Lige konkurrencevilkår for offentlige og private/selvejende leverandører Tilkøbsydelser Offentlig sektors indkøbspolitik Centraliserede indkøb og rammeaftaler Offentligt-privat samarbejde skal fremme innovation Udbudsråd Frit valg Offentlig-private partnerskaber og nye samarbejdsformer skal fremmes Regionalpolitik Regionale Vækstfora Væksthuse Den kommunale erhvervsservice Kommunal erhvervspolitik Fehmern Bælt Skattepolitik Afskrivningsregler Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser Beskatning af fast ejendom Dækningsafgift Emballageafgifter Energiafgifter Energibeskatningsdirektivet Fedtafgift Forskerskat/ekspertskat Forårspakke Genopretningsaftalen Grænsehandel Grøn check Kørselsafgifter for lastbiler Moms Momsafløftning Multimedieskat Kredittider, moms & A-skat Loft over fradrag i henhold til rejseregler Omkostningsgodtgørelse for omkostninger ved skattesager Ophævelse af fradrag for advokat- og revisoromkostninger Pensionsbeskatning Personbeskatning Porteføljeaktiebeskatning (iværksætterskat) Punktafgifter (herunder sodavand, tobak mv.) Selskabsskat Servicefradrag Skattereform Skattestop Sort økonomi Socialpolitik og Velfærd Behov for en ny konkurrence og aftalemodel Behov for at styrke retssikkerheden for virksomheder på velfærdsområdet Kommunal dobbeltrolle behov for adskillelse af udfører- samt bestiller- og tilsynsfunktionen Det skal være lettere at drive virksomheder på det sociale område Forsinkelser og manglende godkendelser fra kommunerne Kontrol med private botilbud og opholdssteders kontering Manglende rettidig betaling fra kommunerne Meget kort opsigelsesvarsel Forbedring af Tilbudsportalen Sundhedspolitik Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser (Se under Skattepolitik)...57 Bedre sammenhæng i behandlingsforløb for patienter med kronisk sygdom

9 Bedre vejledning og oplysning til patienter om frit sygehusvalg i sundhedsvæsenet...57 Det udvidede frie sygehusvalg...57 Finansiering af udgifter til kvalitetsudvikling og akkreditering i sundhedsvæsenet...57 Forebyggelse...57 Information og markedsføring af sundhedsydelser Billedlegitimation for unges køb af alkohol (se Forbrugerpolitik) Offentlige sygehuses opkrævning af betaling for laboratorieundersøgelser m.m Råd for Bedre Hygiejne Sundhedsydelser i EU Sundheds-IT (se IT- og telepolitik) Udmøntning af SATS-puljemidler på sundhedsområdet Transportpolitik Affaldsbekendtgørelse (se Miljøpolitik) Arbejdstid for selvstændige vognmænd Betalingsring omkring København Bæredygtige energiformer i transporten Danmark som Nordeuropas logistikcentrum Dyretransportørernes straffeansvar for dyrenes transportegnethed Forbudszoner i kommunerne Færdselsloven bør være transportministerens ansvar Danske havne Havnetunnel under Københavns Havn Helsingør-Helsingborg-forbindelse Højere tilladt totalvægt for lastbiler Højhastighedstog ITS Intelligente Transport Systemer Kattegatforbindelse Kollektiv transport Kombiterminaler og intermodal transport Kørselsafgifter for lastbiler (se Skattepolitik) Liberalisering af postmarkedet Logistik Midtjysk motorvej Miljøzoner Modulvogntog Objektivt straffeansvar i færdselsloven bør ændres OPP på infrastrukturområdet Parkeringsafgifter Returgods på særtransporter Ring 5 omkring København Roadpricing Loft over fradrag i henhold til rejseregler (se Skattepolitik) Strategisk forskning i effektiv transport og infrastruktur Terrorsikring Uddannelse i transportsektoren Turisme Offentlig turismefremme i udlandet Helårsturisme Momsafløftning (se under skattepolitik) Turisterhvervets energiafgifter (Se under energiafgifter i Skattepolitik) Turistvisum Uddannelsespolitik Værdier og kultur Målrettet vejledning Læseløftet skal suppleres med et kundskabs- og uddannelsesløfte Bedre resultater i folkeskolen er forudsætningen for en fremtidig velkvalificeret arbejdsstyrke Det skal være mere attraktivt at være lærer Der skal være bedre ledelse i folkeskolen Teknologi kan forny folkeskolen Gymnasieuddannelser Bedre kvalitet i erhvervsuddannelserne

10 Understøtte udvikling af nye erhvervsuddannelser Optag på erhvervsuddannelserne Erhvervsskoleelevernes ansættelsesforhold Incitamenter, der forhindrer frafald på erhvervsuddannelserne Jobparate erhvervsskoleelever Praktikpladser på erhvervsuddannelserne Arbejdsmarkedets Elevrefusion Statens Uddannelsesstøtte Indførelse af et intelligent taxametersystem på universitetsuddannelserne Internationalisering af de videregående uddannelser Sammenhæng og fleksibilitet i uddannelsessystemet Eksamensformer på de videregående uddannelser Flere jobparate bachelorer til erhvervslivet Erhvervsakademier i særklasse Voksen- og efteruddannelse

11 Arbejdsmarkedspolitik Et velfungerende arbejdsmarked, hvor der er gode relationer mellem arbejdsgiver og arbejdstager, er afgørende for det moderne, dynamiske samfund. Arbejdsmarkedspolitikken skal sikre, at virksomhederne kan få tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft, både på kort og på langt sigt. For virksomhederne er det afgørende, at arbejdsmarkedssystemet kan servicere virksomhederne hurtigt og ubureaukratisk, og at den lokale og regionale arbejdsmarkedspolitik har fokus på, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har behov for. Lovgivningen skal indrettes således, at det altid kan betale sig at arbejde frem for at modtage overførselsindkomster, og lovmæssige barrierer for udbud af arbejdskraft skal fjernes. Når virksomhederne opererer på et globalt marked, er adgangen til et globalt arbejdsmarked vigtigt. Derfor skal kvalificerede, udenlandske arbejdstagere have fri adgang til det danske arbejdsmarked. Andre aktører Konkurrence om at udføre beskæftigelsesindsats vil medføre en bedre service til virksomhederne. Derfor skal private aktører indgå i den samlede offentlige beskæftigelsesindsats. Arbejdsmarkedspolitiske redskaber herunder løntilskud Arbejdsmarkedspolitiske redskaber som trappemodellen, der kombinerer virksomhedspraktik, mentorordninger og ansættelse med løntilskud i en periode, er værktøjer, som skal føre til ansættelse på ordinære vilkår. For at få flere personer på overførselsindkomst ind på arbejdsmarkedet støtter Dansk Erhverv anvendelsen af løntilskud mv. som et skridt til ansættelse på ordinære vilkår. Dagpenge for ledige Dagpenge til personer, som bliver ramt af ledighed, understøtter et fleksibelt arbejdsmarked. Dagpengesystemet bør være en sikring af den lediges indkomst i en periode, men skal samtidig give incitament til at få arbejde hurtigst muligt. Efterløn og tilbagetrækning Der er indgået en aftale, som indebærer en forkortelse af efterlønsperioden til tre år. Pensionsalderen fremrykkes, og der skal desuden indføres en seniorførtidspensionsordning. Dansk Erhverv vil arbejde for, at aftalen implementeres i lovgivningen. Dansk Erhverv vil fortsat arbejde for at fjerne de incitamenter til tidlig tilbagetrækning, som stadig findes i lovgivningen. Flaskehalse Det er nødvendigt, at den regionale arbejdsmarkedspolitik prioriterer indsatsen mod flaskehalse højt. Mangel på en bestemt type arbejdskraft skal indebære, at fagområdet bliver optaget på positivlisten i Jobkortordningen. Derudover skal flaskehalsindsatsen sikre opkvalificering af personer til at varetage jobfunktioner på flaskehalsområder, gennem tilskud til at ansætte voksenlærlinge. Førtidspension Førtidspension er som udgangspunkt en permanent ydelse, der løber indtil folkepensionsalderen. Mange af de personer, som tilkendes en permanent førtidspension, er unge, som blandt andet har psykiske diagnoser, der ofte ikke har permanent karakter. Arbejdsevnen er dermed ikke varigt nedsat. Kommunerne er således i mange tilfælde for hurtige til at førtidspensionere psykisk syge. Førtidspensionen skal derfor gøres tidsbegrænset i for eksempel en 3-årig periode. Personer med lidelser, hvor det er åbenbart, at en forbedring af arbejdsevnen er urealistisk, skal kunne tildeles en permanent førtidspension. Derudover bør der gennemføres en landsdækkende revurdering af gamle førtidspensionssager for at sikre, at personer, som har genvundet hele eller en del af arbejdsevnen, kan tilknyttes arbejdsmarkedet eller tildeles et fleksjob i stedet. Fleksjob Regeringen har med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne aftalt en reform af fleksjobordningen, som skal træde i kraft 1. januar Ifølge aftalen skal fleksjob højst tildeles for en 5-årig periode. For personer over 40 år kan et fleksjob gøres permanent efter mindst 5 år i et midlertidigt fleksjob. Derudover skal virksomheden alene betale løn for det antal timer, fleksjobberen arbejder, mens kommunen supplerer med et tilskud alt afhængig af pågældendes lønindtægt. Dansk Erhverv vil arbejde for, at aftalen implementeres i lovgivningen. 11

12 Fleksjobordningen skal ikke være en mulighed for tidlig aftrapning/tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og den skal ikke træde i stedet for efterlønsordningen. G-dage G-dagsordningen er en skat på brugen af arbejdskraft. Ordningen modvirker mobiliteten på arbejdsmarkedet, og G-dagsordningen skal derfor afskaffes. Jobcentre De kommunale jobcentre skal have fokus på at servicere virksomhederne. Det er vigtigt, at jobcentrene har kendskab til virksomhederne i området, således at ledige visiteres til virksomhederne på baggrund af de personlige og faglige kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Kontanthjælp Alle kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed på arbejdsmarkedet og omfattes af samme sanktionsregler som forsikrede ledige. Kontanthjælpsydelsen skal bruttoficeres og være på et niveau, som fremmer incitamentet til at få et arbejde. Rummelighed på arbejdsmarkedet Initiativer, som fremmer integration på arbejdsmarkedet af indvandrere/efterkommere og flygtninge, langtidsledige, personer med nedsat arbejdsevne, handicappede samt personer, der risikerer varig udstødelse af arbejdsmarkedet, er positive. I forvejen er Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder længst fremme med at ansætte indvandrere/flygtninge. Derfor medvirker Dansk Erhverv gerne i arbejdet med yderligere integration og med at få andre udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Rådighed og sanktioner Både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledige skal stå til rådighed for alt arbejde, som den ledige kan udføre. Det gælder også i brancher, hvor den ledige ikke tidligere har været beskæftiget. Ledige, som begrunder manglende rådighed med for eksempel børnepasningsproblemer, skal have dokumentation herfor fra kommunen. Kommunerne skal i højere grad anvende de sanktionsmuligheder, som findes, for at sikre virksomhederne arbejdskraft. Svensk socialsikringsbidrag Integrationen i Øresundsregionen skal fremmes. Danske arbejdsgivere med medarbejdere bosat i Sverige risikerer at blive pålagt at betale socialsikringsbidrag til de svenske myndigheder på cirka 30 pct. af lønnen, såfremt lønmodtageren samtidig har påtaget sig arbejde i Sverige. Nye regler gør det muligt at undgå denne byrde, såfremt man bliver opmærksom på sagen i tide. Imidlertid vil danske virksomheder stadig komme ud for at have medarbejdere, der er omfattet af svenske regler vedrørende social sikring. Dette skaber både ulighed blandt de ansatte og en masse administrativt besvær for virksomheden. De dansk-svenske regler bør derfor justeres, så de fremmer integrationen i stedet for at hæmme den. Ungeindsats Dansk Erhverv mener, at ungeindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere bør udvides til også at gælde de årige, således at de omfattes af samme regelsæt, som gælder for de årige. Det særlige regelsæt for de årige har betydet, at flere unge tager en uddannelse, og at ledigheden i gruppen er faldet. Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft udgør en væsentlig ressource for dansk økonomi. Udenlandsk arbejdskraft er medvirkende til at fastholde opgaver i Danmark og dermed fastholde beskæftigelsen også for danske medarbejdere. Den demografiske udvikling betyder, at der fremover vil mangle kvalificeret arbejdskraft i mange brancher. Derudover er det nødvendigt, at produktiviteten i Danmark øges, hvis der skal være råd til fremtidens velfærdssamfund. Det er derfor nødvendigt at åbne yderligere for adgangen til udenlandsk arbejdskraft, herunder højtkvalificerede udenlandske eksperter, som har særlig stor betydning for produktiviteten. Udenlandsk arbejdskraft er vigtig for videns- og erfaringsudveksling i virksomhederne. 12

13 Virksomhedernes adgang til udenlandsk arbejdskraft skal lettes yderligere, og bureaukratiske barrierer for opholdstilladelse skal fjernes. Beløbsordningen Udlændinge, som er tilbudt arbejde med høj løn, har særlig let adgang til det danske arbejdsmarked. Der stilles ikke særlige krav til uddannelse, erhvervsområde eller stillingens præcise karakter. Beløbsgrænsen på kr. inklusive pensionsbidrag skal sættes så langt ned som muligt under hensyn til, at der fortsat skal opretholdes et pres på den lavtlønnede danske arbejdskraft på at tage et arbejde. Branding af Danmark som arbejdsland For at Danmark skal kunne konkurrere om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til arbejdsmarked, uddannelse og forskning, er det nødvendigt at kunne tilbyde ikke bare arbejdstilladelser, den rigtige løn og en attraktiv beskatning, men også et velfungerende og trygt samfund med et åbent og rigt kulturliv, en velfungerende infrastruktur og et moderne og levende oplevelsesudbud. Vi skal kunne tiltrække, men også blive bedre til at fastholde, de rigtige hænder og hoveder. Derfor må der sættes fokus på denne fastholdelsesindsats, hvor også de sociale og praktiske aspekter af livet i Danmark betyder meget. Dansk Erhverv har i samarbejde med Finansrådet og Copenhagen Post med stor succes lanceret det sociale og professionelle netværk Expat in Denmark til gavn for både virksomheder samt udenlandske medarbejdere og deres medfølgende familie. Green Card til nyuddannede udlændinge Den gældende Green Card-ordning giver en person, som opfylder kvalificeringskravene, ret til at opholde sig og søge job i 3 år. Alderskriteriet i pointmodellen skal erstattes af, at forudaftalt arbejde er et adgangskriterium. Green Card-modellen bør på længere sigt erstatte jobkortordningen mv., således at det bliver mindre bureaukratisk at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Derudover skal studerende fra tredjelande, som afslutter en uddannelse fra en højere læreanstalt i Danmark med kandidatgrad eller ph.d-grad automatisk tildeles et Green Card med ret til i 3 år at opholde sig i Danmark og søge job. Starthjælp til nyuddannede udlændinge Udenlandske studerende, der færdiggør en videregående uddannelse i Danmark, bør dels få tildelt et green card dels få tilbudt starthjælp i 6 måneder til at søge job i Danmark. Arbejdskraftstipendier til udenlandske studerende Regeringen bør investere 10 mio. kr. i 100 arbejdskraftstipendier for at tiltrække og fastholde udenlandske studerende på en vækstuddannelse, hvis dimittender er efterspurgte på det danske arbejdsmarked. Det er blandet it-specialister, softwareingeniører og økonomer. Stipendiet skal betales tilbage, hvis de udenlandske dimittender forlader det danske arbejdsmarked inden for 2 år efter afsluttet uddannelse. Jobkort Det er vigtigt med initiativer, der kan modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet. Derfor skal jobkortordningen løbende udvides til at omfatte flere faggrupper, herunder også faglærte, og ordningen skal justeres afhængig af aktuelle flaskehalse og virksomhedernes behov for udenlandske kompetencer. Arbejdsmiljø Et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø kan være med til positivt at bidrage til vækst, produktivitet og kvalitet. Sunde, glade og stolte medarbejdere og ledere giver den bedste produktion og den største kundeoplevelse. Hovedmålsætningen for en fremtidig arbejdsmiljøstrategi bør derfor fokusere på, hvordan dette kan opnås. Derfor må arbejdsmiljøindsatsen nyorienteres, så der fremover ikke alene tænkes på traditionel risikobekæmpelse, men at fokus også bliver lagt på mere udviklingsorienterede temaer, for eksempel arbejdsmiljøets positive faktorer og på dialog og aftaler med virksomhederne frem for påbud. Virksomhederne bør betragtes som en medspiller ikke som en arena for påbud. En hindring for virksomhedens arbejdsmiljøindsats i dag er de mange og detaljerede og i nogle tilfælde meningsløse og uforståelige regler. Det er derfor vigtigt at se på en forenkling af arbejdsmiljølovgivningen. 13

14 Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet Der er behov for en yderligere gennemgang og revision af de meget omfattende, og for virksomhederne omkostningstunge, regelsæt inden for arbejdsmiljøområdet for at leve op til målsætningerne om at lempe erhvervslivets administrative byrder. For eksempel bør kravet om at indberette arbejdsskader ved én dags fravær sættes op til indberetningspligt ved mindst tre dages sygefravær. Det vil skære mange unødige indberetninger bort og dermed reducere tidsforbruget. Arbejdspladsbrugsanvisning Arbejdspladsbrugsanvisninger for faremærkede stoffer og materialer, som der arbejdes med på arbejdspladsen, bør afskaffes, da der er tale om et udelukkende dansk krav. Virksomhederne oplever det som unødigt tungt at skulle afgive stort set de samme oplysninger, som allerede findes i sikkerhedsdatabladet fra leverandøren. Det må være tilstrækkeligt, at oplysningerne findes i sikkerhedsdatabladet og de særlige kemiske APV er. Helt ude af proportion bliver det, når forhandlere af produkterne som konsekvens heraf, også skal udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger, fordi de eksempelvis håndterer myrelokkedåser og vasketabletter. Arbejdsgiverens almindelige pligt til at oplære og instruere de ansatte i at udføre arbejdet på en farefri måde er endvidere en sikkerhed for ansvarlig omgang med kemiske stoffer. En pligt til at udarbejde generelle retningslinjer for, hvordan man vil håndtere spild af farlige stoffer og eventuelle personskader på arbejdspladsen, kan imidlertid være et godt supplement til leverandørbrugsanvisningen. Arbejdstilsynets tilsynsmetode I arbejdsmiljøstrategien for 2020 lægges der vægt på arbejdstilsynets dialog med virksomhederne. Det er positivt. Det er imidlertid nødvendigt, at dette fokus suppleres med uddannelse, således at den tilsynsførende sættes i stand til at føre en konstruktiv dialog med virksomheden uanset tilstedeværelsen af fornødent branchekendskab, således at det korrekte billede af virksomheden tilvejebringes. Bindende forhåndsbesked Virksomhedernes mulighed for at opnå en bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet vedrørende opfyldelse af arbejdsmiljølovens krav ved udførelsen af arbejdet skal udvides, og omkostningerne forbundet hermed skal ned. Fejlinvesteringer som følge af efterfølgende uenighed mellem Arbejdstilsynet og virksomhed om sikkerhedsniveau kan være særdeles bekostelige og er ikke til gavn for samfundet, medarbejderen eller virksomheden. Elektronisk base med Arbejdstilsynets afgørelser De fleste påbudssager afgøres endeligt af Arbejdstilsynet og danner i stort omfang grundlaget for Arbejdstilsynets praksis. Da afgørelserne ikke er offentligt tilgængelige, og manglende kendskab til konkrete afgørelser umuliggør aktindsigt, er denne praksis stort set ukendt for andre end Arbejdstilsynet. En offentliggørelse vil være med til at kvalitetssikre afgørelserne, forbedre retssikkerheden og lette forebyggelsestiltag. Kommunernes udbyderansvar og arbejdsmiljø Der skal fokus på kommunernes udbyderansvar. Dette hænger sammen med, at det i mange tilfælde er nødvendigt, at borgerne i kommunen skal indrette deres private bolig på anden vis (for eksempel ændre eller rydde adgangsvejen). Virksomhederne har derfor brug for den hjælp, de kan få fra kommunerne for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø for virksomhedens ansatte, da det er kommunen, der som myndighed kan gå ind og stille krav til borgeren. Med den rette information fra Arbejdstilsynet og Kommunernes Landsforening og yderligere krav til udbyders beskrivelse af forudsatte arbejdsmiljøforhold i udbudsmaterialet og ansvar for at realisere de beskrevne forudsætninger vil arbejdsmiljøet for de ansatte kunne højnes betydeligt. Dette gælder både, når dagrenovation og opgaver inden for det sociale område udbydes. Offentligt tilgængeligt grundlag for Arbejdstilsynets afgørelser Når Arbejdstilsynet afgiver et påbud og vejleder virksomhederne i, hvordan et påbud kan efterkommes, sker det alt for ofte, at Arbejdstilsynets lægger en standard fra EU eller Dansk Standard til grund for påbud og vejledning af virksomhederne og henviser til denne. En standard er ikke nødvendigvis udtryk for gældende dansk ret og endvidere ikke umiddelbar tilgængelig for virksomhederne, som må indkøbe den for at kunne forstå og fortolke Arbejdstilsynets afgørelse. Dansk Erhverv finder, at det ikke er i overensstemmelse med almindelige danske retsprincipper, at Arbejdstilsynets afgørelser og vejledninger af virksomhederne ikke hviler på et umiddelbart tilgængeligt grundlag. 14

15 Psykisk arbejdsmiljø Danske medarbejdere har rekord i arbejdsglæde. Ni ud af ti privatansatte vurderer, at deres psykiske arbejdsmiljø er godt. Alligevel møder mange danske virksomheder gang på gang den holdning, at et godt psykisk arbejdsmiljø kræver flere regler og detailstyring fra centralt hold. Men det er helt forkert. Der kan ikke opstilles objektive kriterier for, hvad der skal til for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. For det afhænger fuldstændig af virksomhedens kultur og organisering og ikke mindst af, hvilke opgaver virksomheden udfører. Samtidig er det vidt forskelligt fra individ til individ, hvad der skaber trivsel. Det psykiske arbejdsmiljø er særdeles vigtigt. For virksomhederne er det helt afgørende for indtjening og udvikling, at medarbejderne trives i deres job og med hinanden. Enhver virksomhedsleder ved, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø er ødelæggende for samarbejdet, for rekrutteringsmulighederne og i sidste ende for virksomhedens overlevelse. Derfor er motivationen til at gøre noget godt for det psykiske arbejdsmiljø også stor. Det psykiske arbejdsmiljø håndteres bedst på den enkelte virksomhed i et samarbejde mellem ledelsen og de ansatte. Undersøgelsespåbud Som offentlig myndighed er det Arbejdstilsynets opgave at sikre sig, at sager er tilstrækkeligt oplyst, før de træffer afgørelse. Denne hovedregel fraviges ved undersøgelsespåbud, hvor Arbejdstilsynet ofte på et meget begrænset videngrundlag kan pålægge virksomheden at undersøge sig selv. Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Nødvendigheden af at tvinge virksomheder til at bruge en arbejdsmiljørådgiver i forbindelse med undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden, hvor Arbejdstilsynet alene har en mistanke om problemer, er udokumenteret, og pålægger virksomhederne en unødig økonomisk byrde. Undersøgelsespåbud bør derfor afskaffes i det mindste bør værdien heraf undersøges. Tunge løft og rygproblemer Muskel- og skeletbesvær (MSB) er et af de prioriterede områder i arbejdsmiljøindsatsen. Derfor har der været trepartsdrøftelser om videreudvikling af virkemidler på baggrund af to udredningsarbejder: Sygefravær og tilbagevenden til arbejdet samt risikofaktorer for MSB. Resultatet af drøftelserne om grundlaget og principperne for en ny indsats mod MSB skal nu udmøntes. Det følger blandt andet heraf, at principperne i en ny indsats skal funderes i både biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Et centralt virkemiddel i indsatsen har hidtil været Arbejdstilsynets model til vurdering af løft som efterfølgende er blevet justeret, dog ikke uden væsentlige knaster. På sigt skal der dog udvikles en helt ny model baseret på den nyeste viden på området. Der lægges således op til nytækning. Dansk Erhverv lægger vægt på, at udviklingen af en ny og bedre model i overensstemmelse med trepartsdrøftelsernes anbefalinger udvikles så hurtigt som muligt, og at vurderingerne af, hvad der kan løftes, nuanceres. Det fordrer naturligvis, at de implicerede udviser fornødent mod og vilje til at realisere dette, idet den nuværende forskning på området ikke anviser en entydig vej. Ansættelsesret Den ansættelsesretlige lovgivning har betydning for alle virksomheder, der har medarbejdere ansat. Lovgivningen skal derfor være så enkel og gennemskuelig som mulig, og administrative byrder skal mindskes, blandt andet gennem digitalisering. Dansk Erhverv arbejder for, at lovændringer på det ansættelsesretlige område sker med respekt for den danske model, således at lovgivning vedrørende spørgsmål, der bedst varetages af arbejdsmarkedets parter, begrænses mest muligt, ligesom lovgivningen skal give arbejdsmarkedets parter mulighed for at finde alternative løsningsmuligheder. Det er ligeledes vigtigt, at lovgivningen understøtter fleksible ansættelsesformer, f.eks. vikarer, tidsbegrænset ansættelse, deltid og projektansættelse. Vi arbejder derfor imod LO s kampagne mod dét, LO opfatter som atypisk ansættelse, dvs. alt der ikke er fast fuldtidsansættelse. Både arbejdsmarkedet og medarbejderne har behov for de fleksible ansættelsesformer. Ferieloven To EU-domme kan få betydning for blandt andet de danske regler om erstatningsferie ved sygdom. Det er afgørende, at arbejdsgiverne i forbindelse med en eventuel lovændring ikke kommer til at bære regningen alene, hvis det vurderes, at arbejdstidsdirektivet ikke er implementeret korrekt. Fleksjob Dansk Erhverv mener, at lovgivningen skal ændres, således at virksomheder uden overenskomst ikke skal følge overenskomsten på området i forhold til fleksjobbere. Efter de gældende regler skal virksomhederne give 15

16 overenskomstvilkår til fleksjobberen, selvom de øvrige medarbejdere i virksomheden ikke får disse vilkår. Det administrative bøvl, der er forbundet hermed, kan afholde mange ikke-overenskomstdækkede virksomheder fra at tage en fleksjobber ind. Funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelser EU-domstolen afgjorde i 2010, at den danske praksis omkring funktionærlovens 2a om fratrædelsesgodtgørelse er i strid med reglerne om forbud mod aldersdiskrimination. Det er afgørende, at arbejdsgiverne ikke kommer til at bære regningen alene for, at forskelsbehandlingsdirektivet ikke er implementeret korrekt i Danmark. Dansk Erhverv arbejder derfor for en ændring af funktionærloven. Implementering af vikardirektivet Vikardirektivet indfører en national regulering af vikarbureauvikarers løn- og ansættelsesvilkår. For Dansk Erhverv er det afgørende, at direktivet implementeres på en sådan måde, at man respekterer den danske aftalemodel og de gældende overenskomster, som vikarbureauerne har påtaget sig. Samtidig bør direktivet ikke medføre nye unødige administrative og økonomiske byrder, der kan modvirke vikarbureauernes vigtige rolle i et velfungerende arbejdsmarked. Sygedagpengeloven Dansk Erhverv arbejder for mest mulig digitalisering og afbureaukratisering. Lovgivningen skal understøtte virksomhedernes arbejde med at nedbringe sygefraværet, der er en stor omkostning for både virksomhederne og samfundet som helhed. Lovgivningen skal også understøtte, at virksomhederne hurtigst muligt får besked, hvis der er risiko for, at refusionen mistes som følge af medarbejderens forhold. Reglerne bør desuden ændres, således at virksomheden ikke kommer i en situation, hvor refusionen mistes, men hvor virksomheden fortsat skal betale løn i opsigelsesperioden, blandt andet når en medarbejder visiteres til fleksjob eller tilkendes førtidspension. Endelig er det vigtigt, at arbejdsgiverperioden ikke udvides yderligere. Energi- og klimapolitik Energi- og klimapolitikken skal sikre en optimal fordeling af de knappe energiressourcer og kontrollere de menneskeskabte klimapåvirkninger. Området kan samtidig rumme et markedspotentiale for de virksomheder, der udvikler ny teknologi. Dansk Erhverv arbejder for at skabe større fokus på servicesektorens parathed og forretningsmuligheder i relation til klimaforandringer. Danmark skal sætte en bred dagsorden på klimaområdet, så mulighederne for hele erhvervslivet tænkes ind. Der skal fokus på at udvikle de danske styrker inden for nye, innovative energiog klimaløsninger og samtidig skabes gode rammevilkår for løbende og stabile energieffektiviseringer i erhvervslivet. Dansk Erhvervs indsats sigter mod at synliggøre serviceerhvervenes markedsmuligheder på energiområdet samt rollen i forhold til at skabe en bæredygtig og ansvarlig vækst herunder fokus på at få anvendt kendt teknologi og den globale indsigt på klimaområdet. Energipolitikken skal øge kendskabet til energioptimeringsløsninger i praksis og integreres i hele værdikæden. International bindende klimaaftale Det er vigtigt, at Kyotoaftalen efterfølges af en international bindende aftale, som er vedtaget under FN systemets COP-proces. Fremadrettet er der brug for en fælles vision og et tæt samarbejde mellem regeringer og det private erhvervsliv. En bindende aftale skal tage højde for den nyeste videnskabelige viden samt de økonomiske, politiske og tekniske forhold, der præger vores tid. Aftalen bør være fleksibel, dynamisk og implementere løsninger samt skabe grobund for innovative klimaløsninger. I en ny klimaaftale bør regeringerne undgå tiltag, der skaber yderligere byrder og juridisk usikkerhed for virksomhederne. Patenters helt centrale rolle må ikke sættes på spil, da det ellers hæmmer innovationslysten og udbredelsen af nye teknologiske landvindinger. EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke fra december 2008 er et vigtigt og nødvendigt skridt i forhold til opnåelsen af en global klimaaftale. Med pakken er der fastsat europæiske og nationale CO 2-reduktionsmål, og dermed er den traditionelle sondring mellem dansk og europæisk energipolitik ophævet. 16

17 Danmark skal løfte en væsentlig del af klimapakken. Konsekvenserne for dansk erhvervsliv vil stadig i høj grad afhænge af den konkrete implementering. Derfor er det vigtigt, at når det kommer til gennemførelsen af de danske mål, så bør de implementeres, så det fremmer nye forretningsmuligheder for alle erhvervssektorer, så ikke enkelte sektorer får positiv særbehandling og overlader en uforholdsmæssig stor del af regningen til det øvrige erhvervsliv. Det er tillige af afgørende betydning, at nye regler på klimaområdet ikke bliver en yderligere administrativ belastning for det bredere erhvervsliv. Det er derfor vigtigt, at der foretages byrdemålinger af klimarelaterede tiltag, på samme måde som der gennem mange år er foretaget byrdemålinger af andre initiativer og ordninger. Anvendelse af eksisterende teknologi og klimaviden Der vil i fremtiden komme yderligere fokus på at udvikle klimaløsninger samt rådgivning og forretningsmodeller inden for klimaområdet. Forskning og udvikling er derfor nøgleord, når det gælder om at udvikle holdbare løsninger på klimaområdet. Servicesektoren er med sin store forbrugerberøringsflade en nøglespiller i forhold til implementeringen af eksisterende løsninger og sammenbinding af leddene i hele værdikæden. Der skal skabes et øget fokus på samspillet i hele værdikæden, og servicesektoren skal i højere grad medtænkes i de samlede løsninger, der skal leveres. Samarbejdet mellem leverandører af energieffektiviseringsteknologier og virksomheder i servicesektoren om at implementere fælles løsningsprojekter bør prioriteres. Det gælder både, når der skal afsættes offentlige midler til demonstrationsprojekter, og når der skal satses på udvikling af nye danske styrkepositioner på klimaområdet. Branding af Danmark som ansvarlig nation Danmark skal fortsat være globalt kendt for sine klimaløsninger og være blandt de førende til at implementere ny teknologi og omsætte det til erhvervspotentialer. Fremadrettet har Danmark en unik mulighed for at understøtte sit brand som en innovativ og ansvarlig nation. Etableringen af en struktur for indsamling og systematisk håndtering af viden om anvendelse af klimaløsninger kan give Danmark nogle styrkepositioner. Denne viden skal omsættes, så den kan anvendes af det brede erhvervsliv på tværs af brancher, offentlig-private samarbejdsprojekter samt andre steder, hvor denne viden måtte være anvendelig som grundlag for forretningsudvikling. Dansk Erhverv vil arbejde for, at der bliver sat fokus på at skabe strukturer, der samler den danske og globale viden på klimaområdet. Det indre marked for energi Adgangen til energi og stabile energipriser er en helt grundlæggende erhvervsbetingelse for virksomhederne. Den igangværende liberalisering af markedet for el og gas er positiv, og der må skabes et helt frit marked for energi i EU. Her er en effektiv adskillelse af energiproduktion og distribution af afgørende betydning. Et indre marked for energi er samtidig af stor betydning for energiforsyningssikkerheden, idet det sikrer, at underskud af energi ét sted i Europa kan modsvares af overskud et andet sted i Europa. Endvidere er et frit marked for energi afgørende for at sikre, at vedvarende energiformer får den rette markedsadgang. Energieffektivitet Danmark skal både nationalt og i EU bidrage til at støtte og styrke tiltag, der effektiviserer energiforbruget. Der er mange penge at spare for energiforbrugere og samfundet som helhed ved at benytte de mest energibesparende produkter og integrere optimerende løsninger, der belaster miljø og klima mindst muligt. Danske virksomheder skal støttes og hjælpes på vej til at foretage energieffektiviseringer, da dette ikke blot er til gavn for miljø og klima, men også styrker såvel virksomhedernes konkurrenceevne som arbejdsmiljø. Endelig skal krav på energiområdet fastsættes på EU-niveau således, at danske virksomheder ikke mister konkurrenceevne på den internationale arena ved at gå forrest. Der er behov for, at der tænkes både kort- og langsigtet. På kort sigt er der størst gevinst inden for udbredelse og anvendelse af eksisterende energibesparende foranstaltninger. På lang sigt skal der stadig være fokus på teknologiudvikling og sammenkobling af systemer og løsninger. Det vil samlet set være med til at fastholde og udbygge Danmarks position som ét af de førende lande inden for energieffektivitet. Energipartnerskaber offentlig-privat samarbejde Energipartnerskaber mellem offentlige institutioner og private virksomheder er en af måderne, hvorpå de offentlige institutioner kan opnå en betydelig reduktion af deres energiforbrug, uden at det kræver investeringer 17

18 ud over de normale driftsbudgetter. Der har dog været rejst tvivl om, hvorvidt udbredelsen af det offentligprivate samarbejde i energipartnerskaber rummer juridiske forhindringer. Problemstillingerne må afklares, så energipartnerskaberne kommer til at indgå som en aktiv del af bestræbelserne på at opnå energieffektiviseringer i bygningsmassen. Energirenovering ESCO Et ESCO-projekt gennemgår virksomhedens potentiale for at reducere energiforbruget, og projektet gennemføres på baggrund af en garanteret reduktion af forbruget af strøm og varme. Reduktionen i årlige energiomkostninger finansierer tilbagebetalingen af projektet inden for en tidsramme på 2 til 10 år. Hvis projektet ikke er fuldført og tilbagebetalt inden for den i kontrakten anførte tilbagebetalingsperiode, betales den resterende regning af ESCO-virksomheden. Dansk Erhverv vil fremhæve de massive besparelser, der kan opnås ved en implementering af ESCO på blandt andet folkeskoler, kontorbygninger og hospitaler. ESCO er en attraktiv og selvfinansierende model, når der skal gennemføres omfattende energirenovering i større offentlige og private bygningsmasser. ESCO modellen egner sig godt til både privat og offentlig-privat samarbejde. Med en reduktion af bygningernes driftsomkostninger på op til pct. kommer besparelserne til udtryk på den lange bane ved en markant forbedret økonomi i kommunernes bygningsmasse, hvilket endvidere kan betragtes som en fremtidssikring i forhold til stigende energipriser. Der er dog også her og nu besparelserne, som kommunerne især kan opnå med et forbedret indeklima i folkeskoler, hospitaler m.v. En tredjedel af de totale danske CO 2-emissioner kommer fra bygninger stat og kommuner er de største bygningsejere. I dag er godt 10 pct. af landets kommuner gået i gang med ESCO. Der er ikke iværksat ESCOprojekter på nogen af landets hospitaler i modsætning til i Sverige, hvor der blandt andet i Skåne er startet et stort ESCO-projekt. Foruden de dokumenterede fordele ved et forbedret indeklima, er det Dansk Erhvervs vurdering, at ESCO er et af de centrale indsatsområder, hvis Danmark skal kunne overholde det ambitiøse 20 pct. reduktionsmål for Energiafgifter Dansk Erhverv har en langsigtet målsætning om sektorneutralitet i energiafgifterne. Når Dansk Erhverv ønsker en sådan afgiftsmæssig ligestilling, er det blandt andet, fordi klima- og CO 2-belastningen ikke afhænger af, om den forbrugte energi i dansk lovgivning defineres som procesenergi eller rumvarme. Skatte- og afgiftspolitikken skal afspejle, at vi har bevæget os væk fra industri- og landbrugssamfundet og mod videns- og oplevelsesøkonomien. Det gælder også på energiområdet. Den gennemsnitlige belastning via det nuværende system af energiafgifter er skævt fordelt på erhvervssektorer. Eksempelvis betaler forretningsservice ca. 20 gange så meget for samme enhed energi, som industrien gør og handelsvirksomhederne ca. 13 gange så meget pr. energienhed som industrien. Grønne afgifter bør være adfærdsregulerende og skal ikke fungere som pengemaskine for staten. Provenuet skal tilbageføres til erhvervslivet enten via tilskudsordninger eller ved at sætte skatten på arbejde ned. Den type energiafgifter, som introduceres af provenuhensyn snarere end til adfærdsregulering, bør udelukkende betales af slutbrugerne. Dermed sikres samtidig ligestilling mellem de forskellige grene af erhvervslivet. Vedvarende energi Hidtil har vindenergi været altoverskyggende i Danmarks politik for vedvarende energi. Dette fokus rækker ikke, når andelen af vedvarende energi i det samlede energiforbrug skal øges. Vi skal i langt højere grad medtænke andre teknologier som varmepumper, biomasse i kraftvarmeanlæg, geotermisk energi, bølgeenergi samt brintteknologi og bedre udnyttelse af affald. Det er vigtigt, at klima- og energipolitikken understøtter fokus på anvendelse og implementering af en række bæredygtige og gensidigt supplerende energiformer. Nye teknologier skal bringes i spil i demonstrationsprojekterne, så der skabes rum for at få indpasset de nye løsninger i synergi med de kendte teknologier. Nye grønne initiativer og pilotprojekter, som bliver sat i gang, bør ligeledes medtænke et bredere udsnit af de nye teknologier, så samspillet mellem disse kan udvikles. Biobrændsel Biobrændstof skal udvikles og anvendes på de områder, hvor CO 2-gevinsten er størst. Samtidig må man se frem til, at den tekniske udvikling vil løse de vanskeligheder, der har vist sig at være for bæredygtigheden af især visse typer af biobrændstof. Det vil have negative samfundsøkonomiske og konkurrenceevnemæssige konsekvenser, hvis øgede omkostninger ved brug af biobrændstof blot overvæltes på forbrugere eller virksomheder. 18

19 Erhvervsvilkår Virksomhedernes rammevilkår er af stor betydning for erhvervslivets udviklingsmuligheder. Ved udformningen af erhvervsvilkårene er det væsentligt, at der er en åben tilgang, så nye erhverv og forretningsmodeller kan få lejlighed til at opstå og udfolde sig. I mange år har hensynet til traditionelle erhverv været en grundpille i udformningen af erhvervspolitikken. I en globaliseret økonomi er viden blevet en af de vigtigste ressourcer. De ikke-konkurrencedygtige dele af produktionen bliver outsourcet til udlandet. Erhvervspolitikken skal indrettes således, at fokus ikke kun er på de traditionelle politiske indsatsområder, men i højere grad på at skabe gode vækstbetingelser for de erhverv, som skaber den største fremtidige værditilvækst i Danmark. Administrative byrder Dansk Erhverv har stort fokus på at reducere de administrative byrder for virksomhederne, da tunge administrative byrder svækker de danske virksomheders internationale konkurrencekraft. Derfor tager Dansk Erhverv også positivt imod, at regeringens målsætning om at reducere de administrative byrder med 25 pct. inden udgangen af 2010, er så godt som nået. Dansk Erhvervs tager ligeledes positivt imod, at regeringen har sat en ny målsætning om at reducere de administrative byrder med yderligere 10 pct. frem mod 2015, med et særligt fokus på de byrder, som virksomhederne oplever som mest belastende. Dansk Erhverv anser det som vigtigt med det øgede fokus på de administrative regler, som virksomhederne finder mest overflødige og meningsløse - de såkaldte frustrations- eller irritationsbyrder. En del af de administrative lettelser udmøntes ikke i praksis, fordi der er tale om nødvendige aktiviteter i virksomhederne. Administrative lettelser skal være reelle og skal identificeres med udgangspunkt i virksomhedernes forhold. Dansk Erhverv tager på den ene side positivt imod regeringens tiltag om, at små virksomheder med under 10 ansatte fritages fra bebyrdende regulering i de kommende tre år. Men mener samtidig, at der i stedet burde være lavet en strategi for, hvordan man kan gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark uanset størrelsen. EU-Kommissionen arbejder ligeledes for at reducere de administrative byrder i EU s lovgivning med 25 pct. inden udgangen af 2012, og har pr. 1. december 2010 opnået en bruttoreduktion på 22 pct. Dette finder Dansk Erhverv yderst positivt, da de administrative byrder, der påføres danske virksomheder for mere end 40 pct. vedkommende, stammer fra EU-regulering. Dansk Erhverv arbejder dog for, at EU-kommissionen vil måle byrdereduktionen netto og ikke brutto som i dag, hvor administrative byrder, der indføres ved ny lovgivning, ikke medregnes i det samlede regnskab for at opnå de 25 pct. byrdereduktion. Dansk Erhverv mener, at det er nødvendigt at udregne byrdereduktionen netto, så også nye regler medtages i byrderegnskabet hvis Kommissionen virkelig vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne ved at lempe de tungeste administrative byrder. Dansk Erhverv støtter generelt Kommissionens initiativ om bedre lovgivning med fokus på simplificering, konsekvensanalyser af lovgivning samt en overordnet reduktion af de administrative byrder for erhvervslivet. Kommissionens mål om at reducere de administrative byrder med 25 pct. inden 2012 er et skridt på vejen for at skabe vækst. Apotekermodernisering Dansk Erhverv har efterlyst, at der bliver igangsat en tværministeriel analyse af apotekerområdet med henblik på en modernisering. En modernisering af apotekerområdet skal ske med udgangspunkt i patientens sikkerhed og hensynet til tilgængelighed. Samtidig skal spørgsmålet om compliance holdes for øje. Derfor ser Dansk Erhverv positivt på, at der med Konkurrencepakken igangsættes en undersøgelse af apotekerområdet. Næringsloven/ omførsel af varer Næringsloven er blevet revideret i forbindelse med Konkurrencepakken, så der bliver givet videre muligheder for salg af varer fra midlertidige forretningssteder som lagersalg, markeder, gadesalg mv. Dansk Erhverv ser generelt positivt på yderligere konkurrence og nye forretningskoncepter i detailhandelen, men det er en forudsætning, at det sker på lige konkurrencevilkår. Derfor var Dansk Erhverv skeptisk over for et oprindeligt forslag om en total liberalisering af næringsloven. 19

20 Dansk Erhverv hilser imidlertid velkommen, at der i den nye næringslov lægges op til mere kontrol med de midlertidige udsalgssteder, at det ikke bliver muligt at lave gadesalg med udvalgsvarer i butiksgader, at man opretholder det eksisterende omførselsregister for alle gadesælgere, samt at forbrugerne fremover skal have udleveret sælgerens CVR-nummer, navn og adresse, når de køber noget på et lagersalg eller kræmmermarked. Næringsbasen Næringsbrevsordningen omfatter virksomheder, der håndterer fødevarer inden for detail, engros, hoteller, restaurationer og transport. Dansk Erhverv er enig i målsætningen for næringsbrevsordningen om at komme virksomheders systematiske overtrædelser af lovgivningen til livs. Langt de fleste virksomheder lever op til den meget vidtforgrenede lovgivning inden for detailsalg af fødevarer, fødevareengrosvirksomhed og restauration. Men hos en mindre gruppe af virksomheder sker der systematiske overtrædelser af gældende love og regler, hvilket virker konkurrenceforvridende. Myndighederne bør have bedre muligheder for at udveksle oplysninger, således at virksomheder, der systematisk overtræder lovgivningen, nemmere opdages og frakendes næringsbrevet. Derfor bør opgaven med at overvåge virksomhederne samles hos én myndighed. I forbindelse med en kommende revision af reglerne om omførsel, mener Dansk Erhverv i udgangspunktet ikke, at der er behov for yderligere liberalisering af definitionen af et fast forretningssted. Branding af Danmark Det er vigtigt, at markedsføringen af Danmark har en grundlæggende forståelse for Danmarks styrkeposition i den globale konkurrence. Erhvervssituationen betinger, at det vil være forkert alene at tænke på vareeksporten i markedsføringen af Danmark. Ud over vor betydelige landbrugssektor og industrifremstillingssektor har Danmark et væsentligt potentiale inden for en lang række af værdikædens grundelementer baseret på den brugerdrevne innovation og service. Ligeledes er det væsentligt, at Danmark fremstår som en attraktiv besøgsdestination, hvad enten det drejer sig om Danmark som mødeland, som sted for afholdelse af store, internationale begivenheder, messer, kongresser eller som destination for ferie- og fritidsophold. Betalingskort Betalingskort er en afgørende del af betalingsinfrastrukturen, og det er en fordel for hele samfundsøkonomien med et velfungerende, sikkert og billigt betalingskortsystem. Dansk Erhverv støtter op om Dankortet, som betales i fællesskab af banker og betalingsmodtagere som butikker og restauranter via et årligt abonnement. Bankerne har nogle store fordele af, at Dankortet er så udbredt på det danske marked. Det har ført til betydelige rationaliseringsgevinster i den finansielle sektor med langt færre filialer og medarbejdere. Derfor er det rimeligt, at den finansielle sektor også er med til at betale for Dankortet. Dankortet er langt billigere end de internationale betalingskort, som vinder stor udbredelse i disse år. Når kunder betaler med Dankortet fremfor de dyreste kreditkort, så sparer det butikker og restauranter og i sidste ende alle forbrugere for en årlig regning på mange hundrede millioner kr. Derfor ønsker Dansk Erhverv at fremme brugen af de mest effektive betalingskort. Dansk Erhverv bakker op om de nye gebyrregler for internationale betalingskort, som gør det muligt for betalingsmodtagerne at overvælte gebyret fra kreditkort på de forbrugere, som anvender disse kort. Dansk Erhverv havde gerne set, at der også blev givet adgang til overvæltning af de skjulte gebyrer fra de internationale debetkort, som er dyrere end Dankortet. Men det var ikke politisk opnåeligt i forhold til Europa- Kommissionens krav. Dansk Erhverv er bekymret for stigende gebyrer på de internationale betalingskort og efterlyser derfor et meget aktivt tilsyn fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med, at gebyrerne ikke bliver urimeligt høje. Ved udarbejdelsen af nye fælleseuropæiske regler for betalingstjenester i det indre marked skal det fortsat være muligt at opretholde nationale betalingskortsystemer som Dankortsystemet, der kan blive truet af kravene i SE- PA. Derudover skal de nye EU-regler implementeres, så der bliver skabt øget konkurrence mellem de finansielle virksomheder til glæde for resten af erhvervslivet og forbrugerne. Gebyr for brug af Dankort på internettet skal nedbringes, da gebyret udgør en barriere for øget e-handel. Derudover bør den nuværende definitionen af fysisk og ikke-fysisk handel med betalingskort ændres, da den udgør en barriere for øget selvbetjeningshandel i detailhandlen. 20