Samhørighed i lokalsamfundet: med særlig fokus på de muslimske samfund. Eksempler på lokale initiativer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samhørighed i lokalsamfundet: med særlig fokus på de muslimske samfund. Eksempler på lokale initiativer"

Transkript

1 Samhørighed i lokalsamfundet: med særlig fokus på de muslimske samfund Eksempler på lokale initiativer FRA 2008

2 Netværket af lokalsamfund LCN s målsætninger Hvem er vi? I LCN sidder Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), Regionsud valget,politikere og embedsmænd fra byerne Århus (DK), Antwerpen (BE), Bradford (UK), Genk (BE), Mannheim (DE), Nantes (FR), Sheffield (UK), Rotterdam (NL) og Torino (I), for at retlede den politiske dialog og udveksle god praksis med hensyn til at bekæmpe racisme og diskrimination samt de muslimske samfunds specifikke problemer.* LCN s arbejde bygger videre på en tidligere undersøgelse fra Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad (EUMC), som indeholdt en undersøgelse af de foranstaltninger, der er truffet for at fremme lighed og tolerance på lokalt plan over for muslimske samfund, og som resulterede i offentliggørelsen af rapporten De muslimske samfunds situation i fem europæiske byer i november 2001.** at udveksle information om innovative politikker og gennemførelsen heraf. at støtte deling og udveksling af erfaring mellem lokale myndigheder og at tilskynde til en læringsproces inden for netværket. at støtte yderligere udvikling af en social samhørighedspolitik ved at kommunikere netværkets politikrelevante erfaringer og resultater til EU s institutioner og lokale og regionale myndigheder. Emner Byerne behandler emner, som er relevante for muslimske samfund og for deres politikfastlæggelse i det hele taget. Uddannelse, beskæftigelse, offentlige ydelser. Dataindsamling, overvågning og evaluering af politikkerne. Strategisk politikfastlæggelse og samarbejde med relevante partnere. Inddragelse af muslimske institutioner (moskéer, imamer) som strategiske aktører i opbygningen af social samhørighed. Politisk integration af antidiskriminationstiltag. Voldelig radikalisering af unge. Dialog på tværs af kulturer og trosretninger. Adgang til banker og mikrokreditter. Deltagelse og repræsentation i samfundslivet og det politiske liv. Personlig sikkerhed og vold i samfundet. Opbygning af alliancer på tværs af samfundet og over flere sektorer og inddragelse af den private sektor i behandlingen af emner, der vækker offentlig bekymring. Resultater De muslimske samfunds situation i fem europæiske byer - Eksempler på lokale initiativer Samhørighed i lokalsamfundet - hvad har de muslimske samfund behov for? Eksempler på lokale initiativer Begge tilgængelige på * Jf. for at læse mere om netværket af lokalsamfund. Nogle byer målretter deres integrationspolitikker og - strategier mod de muslimske samfund i særdeleshed, mens andre byer målretter deres mod etniske mindretal i almindelighed. ** Jf. Situation of Islamic Communities in five European Cities - Examples of local initiatives (2001) php?fuseaction=content.dsp_cat_content&catid=3fb38ad3e22bb&contentid=3fb4f9a90cf05.

3 Samhørighed i lokalsamfundet: med særlig fokus på de muslimske samfund Eksempler på lokale initiativer FRA 2008

4 FRA - Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder Ansvarsfraskrivelse for oversættelse: De forskellige sprogversioner af beretningen er baseret på en oversættelse af den engelske version. Oversættelserne af beretningen og de uddrag, som er oversat fra andre sprog og indføjet i den engelske version af beretningen, tjener udelukkende til orientering. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem sprogversionerne har kun den engelske original gyldighed som autentisk. Der påtages således intet ansvar for nøjagtigheden af oversættelsen eller fortolkningerne af oplysningerne efter oversættelsen fra den engelske original. - C4 -

5 S a m h ø r i g h e d i l o k a l s a m f u n d e t : m e d s æ r l i g f o k u s p å d e m u s l i m s k e s a m f u n d Forord Forord Fænomener som racisme, diskrimination og islamofobi påvirker et lokalsamfund direkte, uanset om de forekommer i den daglige udveksling af tjenesteydelser, relationerne i samfundet eller bredere politiske spørgsmål. Det er fortsat en udfordring for de lokale myndigheder rundt om i EU at skille de strengt lokale spørgsmål fra de nationale eller internationale sammenhænge, de optræder i. Disse myndigheder skal tage sig af dagligdagens spørgsmål i forbindelse med beskæftigelse, levering af offentlige ydelser, uddannelse og en mængde andre lokale emner, der vedrører samhørigheden i samfundet. Som vi jo alle ved, kan lokale begivenheder skabe dønninger langt ud over bygrænser og landegrænser. Globaliseringen af lokale begivenheder giver de lokale myndigheder lejlighed til at vise, at lokale løsninger kan finde anvendelse på europæisk plan. Denne publikation fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder er henvendt til politikere og folk, der arbejder med at bekæmpe racisme og diskrimination eller med at fremme lighed, social samhørighed og integration på lokalt plan. Desuden bør den være nyttig for folk, der er ansvarlige for levering af serviceydelser i lokalsamfundet. Diskrimination i undervisningssektoren, adgang til beskæftigelse, bolig og serviceydelser samt passivitet over for racistisk optræden og vold kan grave grøfterne dybere mellem de enkelte samfund og igangsætte en isolations- eller fremmedgørelsesproces. En række lokale myndigheder på tværs af Europa har erkendt, at integration i den lokale politik af de behov, som personer med muslimsk baggrund har, gavner kommunens eller regionens evne til at opbygge et sammenhængende og rummeligt samfund. Den praktiske gennemførelse heraf varierer meget i lighed med de muslimske samfund selv, idet de rummer en befolkning, der har højst forskellige immigrationshistorier, etnisk baggrund, religiøst tilhørsforhold, juridisk status, kulturel baggrund, oplevelse af ugunstige vilkår og erfaring med diskrimination og islamofobi med sig i bagagen. Viljen til at opnå større social samhørighed, samtidig med at man bekæmper diskrimination som muslimer møder på en række områder og værdsætter mangfoldighed, er afgørende for en bys og en regions sociale og økonomiske sundhed på langt sigt. Det er samtidig vigtigt ikke kun at anskue et menneske i forhold til dets land således som dette kommer til udtryk i dette menneskes kulturelle, religiøse eller etniske baggrund. Man kan jo meget vel mene, at ens etniske eller kulturelle identitet bør veje mindre tungt end f.eks. ens politiske overbevisning, professionelle engagement eller sociale relationer i bred forstand. Denne publikation indeholder en række eksempler fra europæiske byer på god praksis eller initiativer på lokalt plan. De illustrerer et antal modeller for, hvordan man integrerer initiativer til antidiskrimination og social samhørighed i den lokale politik. De viser, at nogle kommuner og regioner målretter deres integrationspolitikker og -strategier mod de muslimske samfund, mens andre anvender almene integrationspolitikker og -strategier for etniske mindretal. Der er tale om værdifulde erfaringer indhøstet og udvekslet mellem kommuner og regioner i hele Europa. FRA, marts

6 FRA - Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder Takkeord FRA takker vores samarbejdspartnere i netværket af lokalsamfund (Local Community Network (LCN)) og Regionsudvalget for deres tålmodige, værdifulde og vigtige bidrag til denne rapport. Medlemmerne af LCN og Regionsudvalget er i høj grad de reelle forfattere til denne rapport, og de indeholdte oplysninger omhandler de lokale myndigheders væsentligste bidrag til problemløsning i forbindelse med racisme, fremmedhad og islamofobi inden for den bredere politiske ramme om samhørighed og integration i samfundet. Rapporten udspringer af en række møder i LCN over en periode på tre år. Møderne fokuserede på politikker og havde en omfattede udveksling af god praksis og belysning af bestemte centrale spørgsmål, som de lokale myndigheder selv søgte svar på. Oplysningerne i rapporten bygger på individuelle rapporter fra byerne Antwerpen (BE), Århus (DK), Bradford (UK), Genk (BE), Mannheim (D), Rotterdam (NL), Sheffield (UK) og Torino (I). Møderne blev arrangeret af EUMC/FRA og afholdt i Rotterdam, Bradford og Århus i 2005 og 2006 og i Mannheim i En repræsentant fra Regionsudvalget har taget aktiv del i møderne og den politiske del af dialogen. FRA vil gerne rette en særlig tak til Anne Marie Larsen (Århus Kommune), Anissa Akhandaf (Stad Antwerpen), Qudrat Shah (Bradford Metropolitan District Council), Gert Philippeth (Germeente Genk), Claus Preissler (Stadtverwaltung Mannheim), Harrie Van Onna (Gemeente Rotterdam), Aurora Vitagliano (Comune Torino) og Peter Moore (City of Sheffield/Regionsudvalget). ANSVARSFRASKRIVELSE: Denne rapport er indsamlet og redigeret af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA). Rapportens indhold er ikke nødvendigvis udtryk for, at FRA er enigt eller uenigt med medlemmerne i netværket af lokalsamfund. Der gøres rede for FRA s konklusioner og synspunkter i det relevante kapitel i rapporten. Nævnes en myndighed, organisation, virksomhed eller enkeltperson ved navn, ligger der dog ikke nogen anerkendelse heri i sig selv fra FRA s side af vedkommendes status og kompetencer. - -

7 S a m h ø r i g h e d i l o k a l s a m f u n d e t : m e d s æ r l i g f o k u s p å d e m u s l i m s k e s a m f u n d Takkeord Indholdsfortegnelse Forord 1 Takkeord 2 Resumé 5 1. Indledning Situationen i de muslimske samfund og politikfastlæggelse på lokalt plan Mangfoldighed i mangfoldigheden En vifte af politikker - hvordan bringer man samfund sammen? Integration af antidiskrimination: lokal praksis på områderne beskæftigelse, offentlige ydelser og uddannelse Beskæftigelse Beskæftigelsesfremme i den offentlige sektor Beskæftigelsesfremme i den private sektor Offentlige ydelser Pleje af ældre Inddragelse af unges synspunkter Mere retfærdig fordeling og effektivitet i skolerne Uddannelse Førskoleuddannelse og inddragelse af forældre Grundskoleuddannelse og forældrestøtte Mere retfærdig fordeling og effektivitet i skolerne Religiøs uddannelse i offentlige skoler Befordring af kontakten mellem lærere med og uden muslimsk baggrund Samarbejde med selvhjælpsorganisationer Samarbejdsmodeller Opførelse af moskéer og bedehuse Inddragelse af unge muslimer i det fælles liv Social samhørighed Social samhørighed som en strategi Bradford-visionen - distriktets lokale strategiske partnerskab Islam og integration - Rotterdams programmer og debatter Integrationspolitik i Århus Boligområdeorienterede projekter Social samhørighed gennem sport Social samhørighed gennem dialog på tværs af trosretninger Overvågning, indikatorer og evaluering af politikker Velunderbygget politikfastlæggelse Overvågning af strafferetten Stadige udfordringer Nye byidentiteter Adgang til almen og erhvervsfaglig uddannelse og job Underrepræsentation blandt offentligt ansatte Politisk integration af lighed i alle aspekter af serviceydelser

8 FRA - Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder 4.5. Politisk repræsentation og deltagelse Høring af muslimske samfund / søgen efter en ny ansvarsfordeling Det strafferetlige system - overvågning af racediskrimination, chikane og racistiske hændelser Lederskab og handling Konklusioner og udtalelser - hvordan kommer vi fra principper til praksis? Konklusion Udtalelser 42 Udtalelse 1: Handlingsplan 42 Udtalelse 2: De lokale myndigheders ansvar 43 Udtalelse 3: Bedre uddannelsesresultater 43 Udtalelse 4: Beskæftigelse og lige muligheder 44 Udtalelse 5: Dialog og deltagelse 45 Udtalelse 6: Evaluering og overvågning af gennemførelsen af politikkerne

9 S a m h ø r i g h e d i l o k a l s a m f u n d e t : m e d s æ r l i g f o k u s p å d e m u s l i m s k e s a m f u n d Resumé Resumé I denne rapport har vi skitseret praktiske forslag til opbygning af integration og samhørighed i lokalsamfundet. Rapporten fremhæver en række forskellige muligheder og initiativer på områderne lighed, mangfoldighed, integration og samhørighed og viser deres indbyrdes sammenhænge i forbindelse med udformningen af politikker. Den giver eksempler på, hvordan integration af antidiskrimination i den lokale politik kan bidrage til social samhørighed og lighed i et givet samfund. Desuden viser den, at, at mangfoldighed og lighed kan være gensidigt forstærkende i en samhørighedspolitisk vision for dette samfund. I denne rapport er både de lokale myndigheder og byerne opmærksomme på, at integration ikke nødvendigvis medfører samhørighed. De har derfor udarbejdet en tilgang for at slå bro mellem disse to politiske begreber, som består i at erstatte en politik om integration af indvandrere med en politik om at tilgodese borgernes behov. Enhver indbygger betragtes som en borger, der har rettigheder og pligter og en vigtig rolle at spille for at forbedre relationerne i samfundet og dermed styrke den sociale samhørighed. De eksempler, som er blevet drøftet med netværket af lokalsamfund, afdækker nogle væsentlige resultater, som underbygger forståelsen af den sociale samhørighed. Væsentlige resultater Det fremgår af rapporten, at integration bestemt ikke er en standardmodel, der passer til alle slags serviceydelser. Bevidstheden om forskellige behov og dermed forskellige modeller for serviceydelser er snarere det vigtigste for den lokale myndigheds valg af konkret strategi. integration af lighed og mangfoldighed indebærer derfor en bred høring af borgere og aktører (dvs. alle samfund, civilsamfundet og relevante parter) for at fastlægge behov og opstille muligheder, inden der udarbejdes en politik. De lokale strategier skal sigte mod at opnå lighed og samhørighed og at bekæmpe racisme og diskrimination. Grundlaget for en sådan strategi er et stærkt engagement i antidiskrimination, lighed og social samhørighed og en forpligtelse til at sikre, at alle kan deltage i byens sociale, økonomiske, kulturelle og politiske liv. Derved styrkes integrationen. På uddannelsesområdet sætter rapporten fokus på forslag om at indføre princippet om retfærdig fordeling og effektivitet, der peger i retning af blandede skoler og samtidig tackler frafaldsprocenten og dårlige skoleresultater blandt visse samfundsgrupper. På beskæftigelsesområdet fremsættes der i rapporten forslag om, at de lokale myndigheder går forrest i arbejdet med at fremme antidiskrimination, og om at understøtte en mangfoldig arbejdsstyrke, lette praktikophold i virksomheder, befordre hurtig karriere for kvalificerede medarbejdere med en forskelligartet baggrund og træffe andre relevante foranstaltninger. Inden for området offentlige ydelser henledes opmærksomheden i rapporten på pleje af ældre og behovet for sproglig støtte. Med hensyn til samråd med selvhjælpsorganisationer ser rapporten på den merværdi, der opnås ved at man samarbejder tæt med muslimske organisationer, og understreger, hvilke fordele der er ved at engagere sig i samråd og samarbejde med civilsamfundssektoren. Der er desuden eksempler i rapporten, der belyser en pragmatisk tilgang med hensyn til påklædning og religiøse behov. For så vidt angår adgang til sundhedsydelser, nævnes spørgsmål om kommunikationsvanskeligheder på grund af sprogbarrierer, mere målrettet information samt de behov, som personer med muslimsk baggrund har med hensyn til mad, begravelse og religion. Lighedspolitik og politik til fremme af mangfoldighed bør ledsages af procedurer for en nøje, løbende overvågning og evaluering. Medmindre de indsamlede data er opdelt i - -

10 FRA - Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder det nødvendige antal kategorier, vil de ikke kunne afsløre, hvor effektiv en politik har været, og hvad der kan gøres bedre. Samtidig med at byerne står over for den stadige udfordring at skaffe lige adgang til tilværelsens forskellige sider, har de lokale myndigheder til opgave at udvikle en dialog med alle samfund om integrationens fordele for os alle. Stadige udfordringer I rapporten erkendes det, at det trods politikker, initiativer og udvikling af strukturer på lokalt plan til stadighed er en udfordring at sikre social samhørighed og integration, navnlig med hensyn til byidentitet, adgang til almen og erhvervsfaglig uddannelse og job, underrepræsentation blandt offentligt ansatte, integration af lighed i alle aspekter af serviceydelser, politisk repræsentation og deltagelse, høring af lokale muslimske samfund og ansvarsfordeling, det strafferetlige system samt inden for lederskab og handling. De lokale myndigheder har selv igangsat en yderligere række initiativer for at løse disse problemer og vil bedømme dem med regelmæssige mellemrum. Konklusion Rapportens konklusion er, at situationen i de muslimske samfund er et fokusspørgsmål, ikke nødvendigvis fordi muslimerne kræver særlig opmærksomhed eller et særligt sæt politikker, men snarere fordi de muslimske samfund kræver integration af deres behov i de generelle integrations-, ligheds-, antidiskriminations- og samhørighedspolitikker. Med den helhedsorienterede inddragelse af muslimske samfund i alle sider af tilværelsen mener FRA, at der vil ske synlige forbedringer i form af bedre sammenhængende kvarterer og byer og mere deltagelsesorienterede samfund. På grund af de negative erfaringer, som mange muslimske samfund har med institutionerne, skal der opbygges mere tillid. Det er imidlertid vigtigt, at institutionerne vogter sig for den tankegang, at der skal tages særlige initiativer for muslimske samfund som sådan. Den reelle udfordring består i at ændre generelle aktiviteter, serviceydelser og budgetter, så de svarer til byens eller regionens mangfoldighed. Desuden bør lokale myndigheder og deres institutioner som det første skridt mod en løsning af de problemer, der nævnes i denne rapport åbent erkende det, hvis de har strukturelle eller institutionelle racismerelaterede problemer. De skal undersøge egen politik og praksis for at vurdere, hvordan de muligvis selv øger ulighederne, og dernæst træffe afhjælpende foranstaltninger. Der skal være tale om en kollektiv indsats. Racemæssig og etnisk ulighed og religiøse fordomme kan ikke løses isoleret. Det kræver en fælles indsats fra alle de centrale institutioner for at sikre en langsigtet ændring. Rapporten er selvsagt også en bekræftelse på, at problemet er et fælles anliggende og ikke knyttet til et bestemt samfund eller bestemte politiske beslutningstagere: Uanset om det gælder lokalsamfundet, borgerne, byen eller regionen, har enhver en del af ansvaret for at bekæmpe racisme og islamofobi og understøtte social samhørighed og integration. - -

11 S a m h ø r i g h e d i l o k a l s a m f u n d e t : m e d s æ r l i g f o k u s p å d e m u s l i m s k e s a m f u n d Resumé Udvalgte udtalelser Udtalelse 1: Handlingsplan De lokale myndigheder bør i samarbejde med andre institutioner gå i spidsen for udarbejdelsen af en strategi og en handlingsplan for opnåelse af social samhørighed med målbare mål, klare tidsplaner og fordeling af ansvar på enkeltpersoner eller organisationer med hensyn til at gennemføre anbefalingerne. Grundlaget for en sådan handlingsplan bør være et stærkt engagement i antidiskrimination, lighed og social samhørighed og en forpligtelse til at sikre, at alle kan deltage i byens sociale, økonomiske, kulturelle og politiske liv. De lokale myndigheder bør også overveje at opbygge databaser over god praksis, projekter og politikker, som har vist sig effektive, så de kan udveksle dem horisontalt med andre byer og regioner. Udtalelse 2: De lokale myndigheders ansvar Inden for de lovmæssige og politiske rammer for samhørighed i samfundet skal de lokale myndigheder i højere grad kunne stilles til regnskab for deres forvaltning med henblik på at nå klart definerede mål for racelighed i det pågældende byområde, hvilket skal understøttes af effektive resultatforvaltningsmetoder og regelmæssige evalueringer. De lokale myndigheder kunne overveje at afholde en festival for alle trosretninger som byens officielle fest og fremme projekter, der sigter mod at styrke dialogen på tværs af trosretningerne. De lokale myndigheder bør fremme overvågning og indsamling af data om racistisk kriminalitet. Når der allerede foregår dataindsamling, bør de lokale myndigheder tage hensyn til, at tallene stadig kan skjule en underrapportering, og træffe foranstaltninger til opbygning af tillid til samfundet med henblik på at sikre en bedre rapportering af hændelser. F.eks. er visse muslimske samfund måske ikke klar til at fremsætte klager over racistiske hændelser, hvilket til dels kan skyldes sprogbarrierer. Udtalelse 3: Bedre uddannelsesresultater Skolemyndighederne bør udforme en handlingsplan med mellemlangsigtede og langsigtede mål, indikatorer og benchmarks med henblik på at inddrage forældre fra muslimske samfund. Skolemyndighederne bør fortsætte udformningen af et udvidet mentorprogram for elever med muslimsk baggrund sammen med en solid overvågning for at sikre, at der når ekstra ressourcer frem til de mest udsatte børn. Der bør foranstaltes særligt tilsyn med skoler, som har en uforholdsmæssigt høj andel af pjækkeri og karantæne blandt elever fra muslimske samfund og navnlig højrisikogrupper. Skolemyndighederne bør fastsætte og kontrollere mål for rekruttering, uddannelse, videreuddannelse og forfremmelse af lærere fra muslimske og andre etniske grupper i alle skoler. - -

12 FRA - Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder Førskoleuddannelsen bør anvendes mere som en form for styrkelse af elevernes evne til at integrere sig i underskolerne. Skolemyndighederne bør udvikle databaser over god praksis med hensyn til at øge elevernes deltagelse i førskoleuddannelsen og udveksle den horisontalt med forskellige skoledistrikter. Uddannelsesmæssig segregering, uanset om den er utilsigtet eller et resultat af sociale faktorer og boligforhold, udgør en barriere for udviklingen af mangfoldigheden og samspillet på tværs af lokalsamfundet. De lokale myndigheder bør udforme politikker, der øger de forskellige samfunds deltagelse i skolerne. Udtalelse 4: Beskæftigelse og lige muligheder De lokale myndigheder bør udvikle en dialog med den private sektor på lokalt plan for at udbygge de offentligt-private partnerskaber med private selskaber som led i en byplan, der skal øge beskæftigelsen hos etniske grupper. De lokale myndigheder bør i samarbejde med det lokale erhvervsliv udfærdige adfærdskodekser for virksomheder, der ansætter en blandet arbejdsstyrke, eller som støtter forretningsmuligheder for etniske minoriteter. De lokale myndigheder bør vedtage planer og fastsætte mål med henblik på at sikre lige muligheder for etniske mindretal, herunder muslimer, som er beskæftiget inden for den lokale offentlige sektor, og desuden fremme beskæftigelsen af dem i private virksomheder. Disse planer kan omfatte positiv særbehandling. De lokale myndigheder bør målrette projekter mod unge, især for at løse deres problemer med adgang til uddannelse, beskæftigelse osv. Udtalelse 5: Dialog og deltagelse De lokale myndigheder bør i deres politikfastlæggelse forene behovet for at behandle mennesker lige, behovet for at behandle dem forskelligt og behovet for at frembringe en fælles følelse af at høre til. Der bør være en stærk forpligtelse til samhørighed og lighed for at sikre en sådan fælles følelse, og at alle samfund er i stand til at deltage i byens sociale, økonomiske, kulturelle og politiske liv. De politiske partier bør opmuntre de muslimske samfund til politisk deltagelse, navnlig kvinder og unge. De muslimske samfund bør selv engagere sig mere aktivt i den politiske proces og støtte kvinders og unges deltagelse. De lokale myndigheder bør udvikle nye samarbejdsformer og processer og forsøge at integrere en konsistent dialog, høring af alle aktører, taskforcer med inddragelse af civilsamfundet, medier, lokale myndigheder, nationale og europæiske myndigheder. - -

13 S a m h ø r i g h e d i l o k a l s a m f u n d e t : m e d s æ r l i g f o k u s p å d e m u s l i m s k e s a m f u n d Resumé Udtalelse 6: Evaluering og overvågning af gennemførelsen af politikkerne De lokale myndigheder bør indsamle og analysere anonymiserede data om borgernes etniske oprindelse med henblik på at sætte fokus på eventuelle mangler og uligheder, få besvaret spørgsmål om modtagere af serviceydelser og få vist resultaterne for forskellige samfund, men vigtigst for at identificere, om der findes grupper, der ikke kan udnytte en given offentlig ydelse. Der bør indføres egnede strukturer og processer hos de lokale myndigheder til overvågning af, om politikken for lige muligheder bliver gennemført. Overvågningssystemerne bør være uafhængige, gennemsigtige, velkoordinerede og tilstrækkeligt finansierede, og de bør være bemandet med ledende medarbejdere såvel som repræsentanter for de forskellige etniske mindretal, herunder muslimske samfund, udvalgt af disse grupper selv. Ligevægten mellem kønnene skal overvåges på grundlag af et på forhånd defineret sæt af indikatorer og benchmarks. De lokale myndigheder bør foretage regelmæssig evaluering i forbindelse med flerårige programmer eller strategier, f.eks. to gange hvert femte år samt efter fuldførelsen, for at kunne identificere de langsigtede virkninger og resultater for rækken af påtænkte modtagere. De lokale myndigheder kunne overveje at bruge peer review i samarbejde med andre byer for at få vurderet deres ligheds- og sociale samhørighedspolitik. - -

14 FRA - Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder 1. Indledning Formålet med denne rapport er at sætte fokus på de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med håndteringen af de muslimske samfunds situation på lokalt plan med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og offentlige ydelser, og at henlede opmærksomheden på aktuelle og kommende udfordringer. Publikationen er en opfølgning på en tidligere rapport udarbejdet af EU s Center for Observation af Racisme og Fremmedhad (EUMC) med titlen Situation of Islamic Communities in five European cities examples of local initiatives ( De muslimske samfunds situation i fem europæiske byer eksempler på initiativer), som indeholdt en undersøgelse af de foranstaltninger, der er truffet for at fremme lighed og tolerance på lokalt plan over for muslimske samfund. Mellem 2005 og 2007 afholdt først EUMC senere Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), som erstattede EUMC i 2007, en række rundbordssamtaler med sit netværk af lokalsamfund (LCN), der har medlemmer fra byerne Århus (DK), Antwerpen (BE), Bradford (UK), Genk (BE), Mannheim (DE), Nantes ((FR) i 2007), Sheffield (UK), Rotterdam (NL) og Torino (I), og med Regionsudvalget for at befordre den politiske dialog og udveksle god praksis med hensyn til at bekæmpe racisme og diskrimination samt løse spørgsmål, der specifikt knytter sig til de muslimske samfunds situation 2. EUMC/FRA har også offentliggjort to rapporter med titlen Muslims in the European Union: Discrimination and Islamophobia hhv. Perceptions of discrimination and Islamophobia voices from members of the Muslim communities in European Union, og i nærværende rapport trækkes der på oplysninger i disse to rapporter. Local Communities Network Jf. Situation of Islamic Communities in five European Cities - Examples of local initiatives (2001) index.php?fuseaction=content.dsp_cat_content&catid=3fb38ad3e22bb&contentid=3fb4f9a90cf05. 2 Se: for at læse mere om netværket af lokalsamfund.

15 S a m h ø r i g h e d i l o k a l s a m f u n d e t : m e d s æ r l i g f o k u s p å d e m u s l i m s k e s a m f u n d 1. Indledning I denne rapport præsenteres de praktiske erfaringer, som en række byer har høstet med bekæmpelse af racisme og diskrimination og med arbejdet for fremme af social samhørighed i samfundet gennem politiske foranstaltninger til sikring af lige adgang til beskæftigelse, uddannelse og offentlige ydelser. Den politisk fokuserede dialog, der foregik i FRA s rundbordssamtaler med LCN, blev suppleret med rapporter, som byerne indsendte ud fra FRA s rapporteringsretningslinjer. Disse retningslinjer skulle tilvejebringe et grundformat for sammenlignelige lokale rapporter, der samtidig var fleksibelt nok til at afspejle forskelle i nationale og lokale sammenhænge med hensyn til demografi, samfundsøkonomi og retlige og politiske rammer. Rapporten består af en indledning og fire kapitler. I det første kapitel henvises der til relevant udvikling på globalt, europæisk og nationalt plan, og virkningsgraden på lokalt plan illustreres. Desuden identificeres områder, som blev genstand for bekymring med hensyn til fastlæggelsen af politikken på lokalt plan, og der udpeges erfaringer med gennemførelsen af politikken. I det efterfølgende kapitel beskrives byernes praktiske tilgang og yderligere politiske initiativer på forskellige områder af tilværelsen. I det næstsidste kapitel henledes opmærksomheden på spørgsmål knyttet til muslimske samfund, som udgør en stadig udfordring for de lokale myndigheder. I det sidste kapitel redegøres der for FRA s udtalelser om social samhørigheds-, integrations- og lighedspolitik på lokalt plan

16 FRA - Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder 2. Situationen i de muslimske samfund og politikfastlæggelse på lokalt plan I de senere år er situationen i de muslimske samfund i Europa blevet genstand for en vidtrækkende debat blandt politiske beslutningstagere, civilsamfundet, politikerne, medierne og de muslimske samfund. De lokale myndigheder er blevet konfronteret med europæiske og/eller nationale politiske og politikrelaterede hensyn. I nogen tid har EU haft som politisk prioritet at sikre social samhørighed, bekæmpe racisme og islamofobi og i det hele taget forbedre integrationen af indvandrere. Det Europæiske Råd i Thessaloniki i 2003 gentog opfordringen fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i 1999 til at udforme en omfattende og flerdimensional EU-politik for, hvordan integrationen af indvandrere forvaltes effektivt 3. Det flerårige program for frihed, sikkerhed og retfærdighed (Haag-programmet ), som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004, havde integration af indvandrere som et af de mest relevante politiske områder. Den fornyede bekræftelse af behovet for en bedre samordning af nationale integrationspolitikker og europæiske initiativer på dette område blev understreget i De fælles grundprincipper for integration af Det Europæiske Råd i Herefter fulgte en henstilling om at udveksle information og god praksis mellem regionale og lokale myndigheder gennem europæiske netværk fra Kommissionen, som den fremsatte i sin meddelelse: En fælles dagsorden for integration En ramme for integration af tredjelandsstatsborgere i Den Europæiske Union (KOM(2005)389). Endvidere omfatter EU s bestemmelser og politik inden for området integration blandt andet årlige rapporter om migration og integration samt en håndbog om integration for politiske beslutningstagere og fagfolk. Amsterdam-traktaten medførte, at der til EF-traktatens artikel 13 blev føjet et nyt retsgrundlag for afledte retsakter om bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Vedtagelsen af direktivet om etnisk ligestilling (2000/43/EF) satte diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse direkte på EU s dagsorden. Ligeledes har direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse (2000/78/EF) rettet EU s fokus mod lighed og principperne for beskyttelse af arbejdstagere på en blandet arbejdsplads. Trods udfordringerne ved at gennemføre direktiverne har disse et meget bredt anvendelsesområde på både menneskeligt og materielt plan, og de forbyder diskrimination mod enhver borger i den offentlige såvel som den private sektor. Lokale myndigheder spiller en væsentlig rolle for integrationen af antidiskriminationsforanstaltninger i politikker, befordringen af integration af indvandrere og tilvejebringelsen af lighed og dermed opbygning af sammenhængende og velstående byer og regioner. I 2006 blev de lokale myndigheders rolle i bekæmpelsen af racisme og diskrimination og beskyttelsen af mindretal yderligere understreget i Regionsudvalgets udtalelse om Europa- Parlamentets beslutning om beskyttelse af mindretal og ikke-diskriminationspolitikker i et udvidet Europa 4. De lokale politiske beslutningstageres rolle i befordringen af integrationsprocessen og styrkelsen af de bestående mekanismer mellem EU og byerne på det integrationspolitiske område blev ligeledes yderligere understreget på konferencen Integration Cities: 3 Det Europæiske Råds konklusioner fra Thessaloniki, afsnit 28-35, under overskriften Udvikling af en politik på EU-plan vedrørende integration af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på Den Europæiske Unions område. 4 Regionsudvalgets udtalelse af 15. juni 2006 om Europa-Parlamentets beslutning om beskyttelse af mindretal og ikkediskriminationspolitikker i et udvidet Europa, T6-0228/ aspx?identifier=cdr\const-iv\dossiers\const-iv-001\cdr _fin_ac.doc&language=en

17 S a m h ø r i g h e d i l o k a l s a m f u n d e t : m e d s æ r l i g f o k u s p å d e m u s l i m s k e s a m f u n d 2. Situationen i de muslimske samfund og politikfastlæggelse på lokalt plan European policies, local practices i Rotterdam i oktober De borgmestre, der holdt indlæg, understregede betydningen af skræddersyede løsninger, som tager hensyn til befolkningens mangfoldighed og byernes lokale erfaringer. De understregede desuden, at myndighederne har brug for at tilegne sig praksis fra hele Europa for, hvordan man bedst tilpasser EU s lovgivning og politikker efter den lokale sammenhæng. Betydningen af en egnet politik til bekæmpelse af racisme og diskrimination som led i strategien for opbygning af sikre og sammenhængende samfund og en forudsætning for integrerede byer kom til udtryk i Zaragozamanifestet, som blev resultatet af konferencen om sikkerhed, demokrati og byer arrangeret af European Forum for Urban Security og afholdt i Zaragoza i November Efter terrorangrebene den 11. september og bomberne i Madrid og London har hensynet til sikkerheden influeret på drøftelserne af de grundlæggende rettigheder, de begreber, som anvendes til at definere integrationspolitik, og mere specifikt forholdet mellem staten og muslimerne. Ligeledes har meget omtalte begivenheder som visningen af filmen Submission Part 1, der var skrevet af den tidligere nederlandske parlamentariker Ayaan Hirsi Ali, det efterfølgende mord på den nederlandske filminstruktør Theo van Gogh, den såkaldte Muhammed-krise 7 samt de bemærkninger, som pave Benedict 8 angiveligt fremsatte, yderligere påvirket forholdet mellem de muslimske samfund og størstedelen af befolkningen i mange større og mindre europæiske byer. 9 Muslimer med forskellig baggrund bosat i Europa har oplevet en øget tendens til antimuslimske fordomme, diskrimination og dæmonisering 10. Disse tendenser har påvirket samfundsrelationerne på lokalt plan i byer og regioner. Muslimerne blev i stigende grad betragtet som en gruppe og deres loyalitet over for staten til tider betvivlet, samtidig med at lokale myndigheder blev konfronteret med behovet for at fremme udviklingen af social samhørighed i relationerne på tværs af samfundet Se manifestet på: Jyllands-Postens kontrovers med de muslimske samfund om Muhammed-tegningerne begyndte efter trykningen i avisen den 30. september 2005 af tolv tegninger, hvoraf de fleste forestillede den islamiske profet Muhammed. Avisen meddelte, at denne offentliggørelse var et indlæg i debatten om kritik af islam og selvcensur. Danske muslimske organisationer, som var imod tegningerne, svarede igen ved at foranstalte offentlige protester i et forsøg på at gøre opmærksom på Jyllands-Postens offentliggørelse. Situationen blev forværret, da nogle af tegningerne blev genoptrykt i aviser i over 50 andre lande. Dette medførte protester fra hele den muslimske verden, hvoraf nogle udviklede sig voldeligt (over 100 dødsfald i alt), herunder med afbrænding af det danske og tyske flag i Gaza By. Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen beskrev kontroversen som Danmarks værste internationale krise siden 2. verdenskrig. Jf. asia/article ece. 8 Kontroversen om islam mellem Pave Benedict XVI og de muslimske samfund opstod under pavens forelæsning den 12. september 2006 på universitetet i Regensburg i Tyskland, da han blev citeret for en passage fra en dialog, der fandt sted mellem en vis perser, den ærværdige Mouterizes, i Ankara i Galatea, og den byzantinske kejser Manuel II Palaeologos, der nedskrev den i Han var en af de sidste kristne herskere, før Konstantinopel faldt til det muslimske ottomanske rige. Passagen omhandlede bl.a. tvungen omvendelse, hellig krig og forholdet mellem tro og fornuft. Jf. co.uk/2/hi/europe/ stm. 9 Som rapporteret i den foreløbige rapport fra den særlige rapportør om samtidens former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og relateret intolerance, jf. FN A/62/306 N pdf?OpenElement. 10 Som rapporteret i FRA-rapporten Muslims in the European Union: Discrimination and Islamophobia, offentliggjort i december Jf. Som rapporteret i den foreløbige rapport fra den særlige rapportør om samtidens former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og relateret intolerance, jf. FN A/62/

18 FRA - Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder 2.1. Mangfoldighed i mangfoldigheden Holdningen hos de muslimske samfund i Europa varierer kolossalt fra land til land på grund af forskellige politiske kulturer, demografiske forhold, retlige rammer, relativt antal muslimer samt de sociale og politiske institutioner, der findes. Følgende skema indeholder nogle elementære tal, der afslører relevante træk ved de byer, der er med i netværket af lokalsamfund. 11 By Samlet antal indbyggere Andel af etniske mindretal/ indvandrere Andelen af muslimske grupper i den samlede befolkning Den største muslimske gruppes oprindelsesland Århus 11 (DK) ,4% ukendt Libanon, Tyrkiet, Somalia, Iran Antwerpen (BE) % 12% (skøn) Marokko, Tyrkiet Bradford (UK) % 18% Pakistan, Indien, Bangladesh Genk (BE) ,7% 23,1% Tyrkiet, Marokko Mannheim (D) ,3% 9,4% Tyrkiet, Bosnien- Hercegovina, Irak Rotterdam (NL) % 15% Marokko, Tyrkiet, Surinam, Pakistan Torino (I) ,31% 1,48% Marokko, Iran, Ægypten, Tunesien, Senegal, Somalia 2.2. En vifte af politikker - hvordan bringer man samfund sammen? Muslimernes mangeartede status førte til, at LCN-byerne udviklede skræddersyede politiske initiativer og gennemførte egnede foranstaltninger. Mens nogle byer har klaret situationen med de muslimske samfund ved at imødekomme indvandrernes behov ved hjælp af integrationspolitik, udformede andre byer bredere strategier for ligelig forvaltning af mangfoldigheden i en målgruppe blandt byens borgere uanset indbyggerens retlige status. De muslimske samfund danner tilsammen et af de største trossamfund og repræsenterer en varieret blanding af etniske grupper fordelt på mange geografiske steder. Om end religionen ikke har stået centralt i fastlæggelsen af den lokale politik, spiller den stadig implicit en rolle i en større strategisk sammenhæng med hensyn til at befordre ligebehandling 12. Kulturelle eller religiøse islamspecifikke spørgsmål såsom rekruttering og uddannelse af imamer, begravelse i henhold til islamiske ritualer, udvikling af skoleguider, der kan oplyse om forskellige opfattelser af ramadanen, muslimsk religiøs uddannelse i offentlige skoler, religiøs påklædning (hijab, niqab osv.), halalmåltider til børn i skoler og sundhedsydelser til kvinder og ældre er i visse byer blevet genstand for yderligere politiske overvejelser. Der er ikke indført specifik lovgivning om muslimer, og det ville blive opfattet som værende imod hensigten under disse omstændigheder. De muslimske samfunds behov er snarere blevet integreret i generiske programmer for social samhørighed, som skal bekæmpe de underliggende uligheder, fremme samspillet mellem samfundene og imødekomme 11 Pr. 1. januar Situation of Islamic Communities in Five European Cities, FRA, november 2001, s

19 S a m h ø r i g h e d i l o k a l s a m f u n d e t : m e d s æ r l i g f o k u s p å d e m u s l i m s k e s a m f u n d 2. Situationen i de muslimske samfund og politikfastlæggelse på lokalt plan specifikke behov gennem rimelige tilpasninger. Politikfastlæggelsen har ændret tempo fra at være reaktiv til at være proaktiv og inddrage alle de berørte indbyggere i en struktureret dialog med det formål at sikre, at alle enkeltpersoner og samfund kan opnå en følelse af at høre til i deres by eller land. Ved at samle partnere fra den private, offentlige og frivillige sektor og samfundssektoren kunne byerne nå længere ud og få løst en række spørgsmål om adgang til beskæftigelse, offentlige ydelser, uddannelse, samarbejde med muslimske organisationer, social samhørighed og overvågning og evaluering af politikker og foranstaltninger. Mens nogle byer oprettede faste rådgivende organer (for beskæftigelse og uddannelse eller integration), som samlede relevante partnere til jævnlige møder og høringer med lokalforvaltningen, indførte andre initiativer til struktureret dialog med byens borgere. Med ændringen af den politiske retning, strategi og vision udviste byerne et stærkt politisk engagement i udviklingen af en følelse af medborgerskab, deltagelse og gensidig tillid. Dette er sket som reaktion på erkendelsen af fortidens synder, nemlig (1) manglende integration af antiracisme- og antidiskriminationsforanstaltninger i alle offentlige politikker, (2) mangel på dialog og lederskab fra byens side vedrørende spørgsmål om social samhørighed og antidiskrimination og (3) mangel på ansvar fra hvert samfunds side for at tage aktiv del i opbygningen af social samhørighed. Market, Rotterdam copyright: city of Rotterdam Byerne er gået bort fra en politik om integration af indvandrere og over til en politik om at tilgodese byens borgeres behov. Enhver indbygger i en by betragtes som en borger, der har rettigheder og pligter og en vigtig rolle at spille for at forbedre relationerne i samfundet og dermed styrke den sociale samhørighed

20 FRA - Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder 3. integration af antidiskrimination: lokal praksis på områderne beskæftigelse, offentlige ydelser og uddannelse Byrådenes aktive rolle og afvisning af diskrimination af nogen som helst grund har været forudsætningen for opbygningen af tillid og løsning af nogle af de presserende spørgsmål. Ved at understrege sammenhængen mellem rettigheder og pligter kan byerne fremme aktivt medborgerskab, harmoni, social stolthed uden fordom, dialog mellem forskellige trosretninger og løsning af sikkerhedsproblemer for alle borgere. I dette afsnit af rapporten belyses eksempler på god praksis med hensyn til integration af antidiskrimination i politikområderne (1) beskæftigelse, (2) offentlige ydelser, (3) uddannelse, (4) samarbejde med selvhjælpsorganisationer, (5) samhørighed i samfundet, (6) overvågning, indikatorer og evaluering af politikker Beskæftigelse Byerne rummer en voksende arbejdsstyrke, navnlig blandt etniske mindretal. Beskæftigelse er en væsentlig drivkraft bag integration og social inddragelse. De lokale myndigheder har som tjenesteyder og arbejdsgiver muligheden for at være et godt eksempel ved at diversificere arbejdsstyrken for ikke blot at afspejle indbyggernes etniske og kulturelle sammensætning, men også for at forbedre leveringen af de offentlige ydelser, der tilfredsstiller alle indbyggeres behov. Der bør fastsættes mål til at understøtte strategien om at øge andelen af personale af anden etnisk herkomst på alle niveauer. Det er imidlertid ikke nok at fastsætte rene talmål. Et mål er også at sikre, at arbejdsstyrken afspejler sammensætningen i de samfund, de betjener, og at opnå en passende repræsentation af etniske mindretal overalt i offentlige institutioner på alle relevante poster (under- og overordnede og mellemledere). Målet er bedre serviceydelse, som opfylder alle indbyggeres behov. Denne form for positiv særbehandling er også fuldt ud i overensstemmelse med EU-lovgivningen, direktivet om etnisk ligestilling og direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse. Til en begyndelse kan den stedlige kommunalbestyrelse arbejde hen mod diversificering af arbejdsstyrken ved: at vedtage rimeligheds- og rummelighedsstrategier for at afhjælpe underrepræsentation, at tilvejebringe udviklingsmuligheder for nuværende ansatte gennem personaleudviklingsinitiativer. At skabe tilstrækkelige og egnede beskæftigelsesmuligheder for et stigende antal unge, navnlig fra etniske mindretalssamfund, er en basal opgave. Den stedlige kommunalbestyrelse kan: tilbyde praktikophold i kommunen for eksterne ansøgere, så disse kan konkurrere om stillingerne i fremtiden

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INDLEDNING

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0140(CNS) 19.12.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 Udkast til udtalelse Amalia Sartori (PE415.287v01-00) Gennemførelse af

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Bliver du forskelsbehandlet?

Bliver du forskelsbehandlet? HVIS EN FODbOLDKLub GIVER KVINDEHOLDENE DE DåRLIGSTE baner AT SpILLE på FOTOS, SMS ER ELLER ANDET MATERIALE Du ER VELKOMMEN TIL AT INDSENDE FORSKELLIGE FORMER FOR KOpIERET MATERIALE TIL AT underbygge DIN

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INTRODUKTION

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse (2010/2115(INI))

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse (2010/2115(INI)) P7_TA-PROV(2011)0330 Kvinder og virksomhedsledelse Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse (2010/2115(INI)) Europa-Parlamentet, - der henviser til den fjerde internationale

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0024(COD) 10. april 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa Hvem taler? Immigranters indflydelse på voksenundervisning (Who speaks. The voices of immigrants on adult education) Co-ordinator: FACEPA Sammenslutning

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Arbejdsplads til nye danskere

Arbejdsplads til nye danskere Arbejdsplads til nye danskere Mangfoldighedsprogram 2006-2009 Baggrund for programmet Der skal være plads til flere nydanskere på det danske arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for regeringen. En

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere