D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi"

Stefan Lund
8 år siden
Visninger:

2 D I S P O S I T I O N Baggrund og problemstilling Landskabstyper i Danmark Herregårdsstudier Ny beplantningsstrategi Eksempelsamling fra Ph.d. afhandling Andre eksempler Pig City og Videbæk Biogas Opsamling og spørgsmål 2

3 Problemstilling To typer byggerier: 1. Tilbygning på eksisterende gårde: Nye produktionsanlæg er flere gange større end det eksisterende anlæg 2. Barmarks-projekter: Nye produktionsanlæg anlægges væk fra den eksisterende bedrift Den anden udflytning 3

flere gange større end det eksisterende anlæg 2.

4 Principsnit gennem 10 karakteristiske danske landskabstyper marsk bakkeø hedeslette marint forland tunneldal storbakket moræne randmoræne dødislandskab svagt bølget moræne småbakket moræne 4

forland tunneldal storbakket moræne randmoræne

5 Marsk 5

6 Hedeslette 6

7 Dødislandskab 7

8 Stenalderhavets kystlinje Marint Forland Kunstigt tørlagt areal Marint Forland Morænelandskab Tunneldal Landbrug landskab & beplantning Eksempel på landskabskort over Danmark, af Per Smed

9 Illustration fra Fremtidsgårde, Realdania. Konkurrenceprojekt udført af: Gottlieb Paludan Arkitekter, Marianne Levinsen, Transform, Gråkjær Staldbyg, Rambøll og Nee Rentz-Petersen 9

10 Analyse af 10 danske herregårde Hvorfor herregårde? - Fritliggende anlæg i det åbne land med nær tilknytning til det agrare landskab - Orden og anlægsprincipper optræder tydeligt - Findes i alle landskabstyper i Danmark Analysen af den enkelte herregård retter særlig fokus på følgende temaer: - Terræn og anlæg: De naturgivne betingelser og anlæggets placering i forhold til disse - Plan og struktur: Kompositionsprincip, struktur, ankomst og iscenesættelse - Rumlige karakteristika: Den rumlige oplevelse af anlæggets hovedelementer 10

Findes i alle landskabstyper i Danmark Analysen af den enkelte herregård retter særlig fokus på følgende temaer: - Terræn og anlæg: De

11 Udvalgte herregårde Landbrug landskab & beplantning

12 12

13 13

14 Landskabelig placering Forholder sig klart til de rumskabende elementer i landskabet: terræn, vand og beplantning: Oppe på Midt i Midt på Ved foden af Ved kanten af Inde i I en niche Er placeret nær terrænets nedre koter for at sikre adgangen til vand, af forsvarsmæssige hensyn og for færdsel til og fra Fremhæver det enkelte landskabs karakteristika 14

en niche Er placeret nær terrænets nedre koter for at sikre adgangen til vand, af

15 Beplantning på herregårdene Beplantning og bygninger er uadskillelige dele i et samlet anlæg: uden beplantning intet anlæg. Den samlede struktur tydeliggøres af beplantningen. Overvægt af beplantning - bygningerne er kun punktvise nedslag Beplantningen er set fra afstand anlæggets tydeligste træk - en klar aflæselig figur i landskabet Beplantningen forankrer bygningerne til landskabet Beplantningen formidler overgange mellem bygninger, haver og dyrkningsarealer Beplantningen er anlæggets vigtigste rumskabende element 15

Overvægt af beplantning - bygningerne er kun punktvise nedslag Beplantningen er set fra afstand anlæggets tydeligste træk - en klar

16 Udvikling af en beplantningsstrategi for nye storlandbrug Formål: at sikre den landskabelige forankring af bygningsanlægget og koble bygningen rumligt og visuelt til den store skala. Inspiration fra herregårdsstudiet er udgangspunktet Typiske elementer fra jordbrugslandskabet er redskaberne: - Lunde og læhegn - Skov - Braklagte arealer Danmarks nationale målsætning om at fordoble skovarealet over de næste ca. 70 år inddrages. 16

Inspiration fra herregårdsstudiet er udgangspunktet Typiske elementer fra jordbrugslandskabet er

17 Nye helhedsplaner trin 1 17

18 Nye helhedsplaner trin 2 18

19 Nye helhedsplaner trin 3 19

20 Nye helhedsplaner trin 4 20

21 Nye helhedsplaner trin 5 21

22 Nye helhedsplaner trin 6 22

23 Eksempelsamling Afprøves på 8 konkrete lokaliteter, af hver sin landskabstype Afprøvningernes særlige fokus er at skildre samspillet mellem bygning, landskab og beplantning, og kvalificere de rumlige aspekter ved positivzonen Forslagene afspejler positivzonens spændvidde i forhold til anlægstyper: - Anlægget i det åbne land - Anlægget nær den primære infrastruktur - Anlægget i industrikvarteret 23

24 Eksempel 1 Storbakket Morænelandskab 24

25 Byggefelt: 3 hektar Skovrejsning: 60 hektar 25

26 Landbrug landskab & beplantning

27 27

28 Eksempel 2 Marsk 28

29 Byggefelt: 3 hektar Skovrejsning: 27 hektar 29

30 Anlægget i det åbne land 30

31 31

32 Eksempel 3 Hedeslette 32

33 Byggefelt: 3 hektar Skovrejsning: 16 hektar 33

34 34

35 35

36 Eksempel 4 Bakkeø Landbrug landskab & beplantning

37 Byggefelt: 3 hektar Skovrejsning: 100 hektar Landbrug landskab & beplantning

38 38

39 39

40 Eksempel 5 Industrikvarter Anlægget i industrikvarteret ved en motorvej 40

41 Modstilling Herregården er typisk placeret nær terrænets nedre koter ved vandet, der var datidens primære infrastruktur Storlandbruget foreslås tilsvarende placeret nær terrænets nedre koter, ved det primære vejnet Herregårdens struktur styres af akser og sigtelinjer. Bygningerne er særligt markante punkter i strukturen. Storlandbrugets struktur domineres af produktionsbygningen som én storskalaenhed. Bygningen fremtræder som fragment Skovrejsningsområder og beplantninger med friholdte kiler indgår som karakterskabende elementer, og tilfører anlægget en ny rumlighed - Beplantning som vigtigste rumskabende element i begge anlægstyper 41

42 Storbakket moræne Dødislandskab Hedeslette Marsk 42

43 Byzone Bakkeø Svagt bølget moræne Marint forland 43

44 Konklusioner fra ph.d. projekt Hvor skal nye storlandbrug på bar mark placeres? - Ved den primære infrastruktur eller i tilknytning til andre tekniske anlæg i landskabet Kan nye storlandbrug indpasses i det åbne land? - JA. Anlæggene skal placeres lavt i terrænet, og landskabsplanlægningen er vigtig: skovrejsning, lunde og læhegn indgår som en del af de nye anlægs strukturer Kan nye storlandbrug indpasses i alle landskabstyper i Danmark? - Nej, ikke i alle. Nogle vil udgå grundet for store terrænarbejder. Storlandbruget vil påvirke den enkelte landskabstype på forskellig vis, alt efter landskabets skala og rumlighed. Beplantningen omkring storlandbruget tager form efter den lokale kontekst, og tilfører det enkelte anlæg et særpræg. Kan nye storlandbrug indpasses i industrikvarterer? - JA. Miljøteknologi er en forudsætning, og lovgivningen skal ændres. Også i industrikvarteret bør beplantningen indgå som en del af det samlede anlæg 44 Konklusion

45 Pig City (sagsbehandlerens skræk) - Bygningsanlæg i 2 etager, svineproduktion og tomatgartneri. - Slagteri - Biogasanlæg - Miljøanlæg - Besøgsfaciliteter - Tilsammen mere end m Landbrug landskab & beplantning

46 Pig City Landbrug landskab & beplantning

47 Landbrug landskab & beplantning

48 Videbæk Biogas Bygherrer: Arla & X-ergi Arkitekt: Gottlieb Paludan Arkitekter, Landskabsarkitekter: Steen Høyer & Nee Rentz-Petersen Landbrug landskab & beplantning

49 49

50 50

51 51

52 52

53 53

54 54

55 Landskabsanalyse - Brug landskabsfaglig rådgivning i den tidlige fase af projektet Valg af byggefelt - Vælg en lavtliggende placering i landskabet gerne i relation til andre tekniske anlæg eller primær infrastruktur Byggefeltet - Skal være meget større end hvad anlægget umiddelbart fylder. Der skal være plads til landskabsindpasning og beplantning - også efter en senere udvidelse Beplantning - Er en grundlæggende del af den samlede anlægsstruktur. Brug ikke skærmende beplantning i et forsøg på at gemme anlægget væk det gør ondt værre! Beplantning kan derimod godt bruges til at nedtone de knapt så interessante dele af anlægget, og dermed fremhæve andre dele Farver og belysning - Vælges med omhu dæmpede og mørke farver eller vindmøllehvid falder naturligt ind i landskabet Grøn er umulig! Forenkling og orden - Enkelhed og rene linjer gør sig bedst i den store landskabsskala. Forsøg at få samlet flest mulige voluminer under ét tag.

Relaterede dokumenter

Storlandbrug i Danmark - Landskab og beplantning

Nye helhedsplaner Storlandbrug i Danmark - Landskab og beplantning Nee Rentz-Petersen 8 Storlandbrug i Danmark - Landskab og beplantning Indledning Landbrugets nye produktionsanlæg er de seneste år vokset