Smertebehandling i teori og praksis

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smertebehandling i teori og praksis"

Transkript

1 del 1: Teoretisk smertebehandling Smertebehandling i teori og praksis simon sills Mogensen dyrlæge aalborg dyrehospital Dagligt præsenteres dyrlæger for smertepåvirkede dyr, ligesom dyrlægerne selv påfører dyrene smerte i forskellig grad. Smertebehandling er et emne i rivende udvikling, der kræver løbende efteruddannelse. Gennem to artikler i Dansk Veterinærtidsskrift vil den teoretiske og den praktiske del af smertebehandling blive belyst. Den teoretiske del (del 1) vil omhandle: Hvad smerte er, hvordan smerte opfattes i kroppen, og hvorledes påvirker vores behandling denne smerteopfattelse. I den praktiske del (del 2) vil to store spørgsmål søgt besvaret: Hvilke muligheder er til rådighed - og hvordan behandles smerte mest effektivt? De seneste år har der været meget fokus på smertebehandling. Det har medført en øget viden omkring smerteopfattelse og de tilgængelige lægemidlers virkningsmekanisme og anvendelsesmuligheder. Klassificering af smerte Smerte kan klassificeres på baggrund af anatomisk oprindelse eller fysiologisk betydning. Nociceptiv (fysiologisk) smerte Opstår ved stimulering af smertereceptorer innerveret af Aδ eller C-fibre. Den nociceptive smerte beskytter kroppen mod potentiel eller direkte skade. Perifer (inflammatorisk/patologisk) smerte Opdeles i en diffus visceral smerte og i en, ofte let lokaliserbar, somatisk smerte. Somatisk smerte kan underinddeles i superficiel (kutan) og profund (led og muskler). Neuropatisk smerte Et syndrom af unormal smerteopfattelse i CNS og PNS. Menes forårsaget af en central sensibilisering, nedsat evne til central inhibering af stimuli, samt ændringer af visse mekanoreceptorer (Aß-fibre). Neuropatisk smerte har ingen selvbeskyttende effekt for patienten. Kronisk smerte, traume, iatrogen nerveskade, inflammation og neoplasi kan føre til neuropatisk smerte. Patofysiologien bag er kompleks og endnu ikke fuldt klarlagt. Den neuropatiske smerte kan være ganske vanskelig at diagnosticere. Klinisk smerte Skyldes igangværende aktivering af perifere smertereceptorer eller nerveskade. Aktivering af smertereceptorer medfører ændringer i kroppens smerteopfattelse, da receptorernes følsomhed øges ved påvirkning af cytokiner. Vedvarende stimuli af smertereceptorer medfører ændret fysiologi, både perifert (sentesizing soup) og centralt (central sensitisation). Idiopatisk smerte Non-responsiv smerte af ukendt anatomisk oprindelse. Den idiopatiske smerte er ofte associeret med følelsesmæssigt ubehag og adfærdsændringer. nociception Af pædagogiske årsager beskrives og illustreres nociception (smerteopfattelse) oftest i fire led: Transduktion, transmission, modulation og perception. Desuden inddeles nociception efter de kronologisk forekommende områder af nervesystemet, der aktiveres ved afferente stimuli; hhv. 1.-, 2.- og 3. ordens neuroner. Det skal pointeres, at disse fremstillinger er stærkt simplificerede. Se figur 1. Transduktion Skadelige stimuli af fysisk energi, der oversættes til elektrisk aktivitet i de perifere sensoriske frie nerveenders receptorer, kaldet nociceptorer. Nociceptorer er sensitive for mekaniske, termiske og kemiske stimuli. Berøring er en mekanisk påvirkning, men skal opfattes som positive stimuli, da berøring kan bevirke frigivelse af endorfiner og modvirker stress. Transmission Nociceptorernes signaler transmitteres via to forskellige axon grupper; A- og C-fibre. Definitioner relateret til smerteopfattelse: Allodyni smerte forårsaget af ikke-skadelige stimuli Analgesi fravær af smerteopfattelse Hyperaesthesi forøget sensitivitet på ikke-skadelige stimuli Hyperalgesi forøget smerterespons på skadelige stimuli, enten direkte hvor skaden foregår/er foregået (primær) eller i omkringliggende ikke-beskadigede områder (sekundær) Hypalgesi nedsat smerteopfattelse 20 DVT

2 FOTO: MORTEN HOLTUM A-fibre (Aß og Aδ) axoner er myeliniserede, tynde, meget hurtigt virkende og resulterer i en skarp og intens smerte (eng. first pain). C-fibre er demyeliniserede og langsomvirkende. De giver en senere indsættende og mere brændende smerte (eng. second pain), der supplerer den intense smerte. Illustreres eksemplarisk ved slag; først smerten ved selve slaget (A-fibre) og herefter en vedvarende dunkende smerte (C-fibre). Transduktion og transmission hidrører de perifere afferente fibre, også kaldet 1. ordens neuroner. modulation Modulationen foregår på alle fire trin af smerteopfattelsen; lige fra de perifere nociceptorer til den cerebrale cortex. Gennem en descenderende endogen nedregulering af den nociceptive transmission, opnås en analgetisk effekt. Den endogene analgesi opnås ud fra tre systemer, der har udgangspunkt i opioid, serotonin eller noradrenalin. Nedreguleringen er koncentreret om de spinale dorsalhorn (2. ordens neuroner), men også cortex, thalamus og hjernestammen (3. ordens neuroner). perception Selve smerteopfattelsen er ikke en egentlig del af den nociceptive proces, men et resultat af en succesfuld transduktion, transmission og modulation, hvilket medfører en subjektiv opfattelse og følelse af smerte i cortex og thalamus. Perceptionen er påvirkelig af emotionelle faktorer. Smertefysiologi Akut smerte påvirker stort set alle dele af kroppen og dens funktioner. Større organsystemers reaktion på smerte er ofte visuel erkendelig, fx forøget respiration. Andre reaktioner foregår på mikroskopisk niveau - fx i det autonome nervesystem. Se tabel 1. Kort tid efter en opstået vævsskade, begynder cyklo-oxygenasen med dannelse af prostaglandin (bl.a. COX-1 og COX-2), histamin, serotonin og bradykinin, samt IL-1, IL-6 og TNF-α. Disse signalstoffer medfører både en systemisk og lokal påvirkning. Signalstofferne danner, hvad der betegnes som en»sensitizing soup«altså en suppe af inflammatoriske mediatorer. Dette resulterer i klassiske inflammatoriske symptomer og medfører Tabel 1 makroskopisk Lunger Smerte og refleksmedieret lungefunktionsnedsættelse Nedsat tidalvolumen Nedsat funktionel residualkapacitet Nedsat alveolær ventilation Hypoxæmi Atelektaser Pneumoni Hjerte Tarm Smertebetinget immobilsation Kar Smertebetinget immobilsation Ændring af koagulationssystemet mikroskopisk Kar Cytokiner frigives til blodbanen Hypothalamus og hypofysen Afferent sympatikus fører til frigivelse af hormoner Nyre/binyre Efferent sympatikus fører til frigivelse af hormoner Øget perifer modstand Pulsstigning Blodtryksstigning Tarmparalyse Kvalme Vomitus Risiko for chok Ændring af perfusionshastigheder IL-1, IL-6 og TNF-α Iskæmi Infarkt Dehydrering Anorexi Katabolisme Tromber Lungeemboli Pulsstigning Frigivelse af: Øget koagulation ACTH, ADH, GH og TSH Øget metabolisme Frigivelse af: Adrenalin, noradrenalin, cortisol, aldosteron Nedsat immunologisk funktion og renin > DVT

3 Figur 1. Illustration af smerteopfattelse: Transduktion, transmission, modulation og perception. Desuden inddeles nociception efter de kronologisk forekommende områder af nervesystemet, der aktiveres ved afferente stimuli; hhv. 1.-, 2.- og 3. ordens neuroner. Det skal pointeres, at disse fremstillinger er stærkt simplificerede. Gengivet med tilladelse af Tranquilli, Grimm & Lamont. allodyni, hyperaesthesi eller hyperalgesi. Desuden aktiveres nociceptorer, som tidligere har været inaktive. Kronisk smertevoldende lidelser, fx osteoarthrose, kan, ligesom utilstrækkeligt behandlet akut smerte, medføre central sensitisation, også kaldet»tying-up«eller»wind-up«. På samme måde som perifere nociceptorers følsomhed øges, medfører langvarig transmission til dorsalhornene, at disse bliver overstimulerede, og der opstår perifer hyperalgesi og senere allodyni. Der er stor lighed i principperne bag perifer og central sensitisation. Dog medfører den centrale sensitisation ændringer i synaptiske NMDAreceptorer. Desuden spiller gliaceller en hovedrolle ved central sensitisation, bl.a. ved frigivelse af proinflammatoriske cytokiner. Central sensitisation inhiberer den modulerende nedregulering af den nociceptive transmission og resulterer derved i nedsat endogen analgesi og stress. Det er ikke omfanget af det kirurgiske indgreb, der er afgørende for udviklingen af central sensitisation. Opfattelsen af smerte er individuel og bør derfor behandles individuelt. At cortex og thalamus spiller en vigtig rolle i smerteopfattelsen, blev tydeliggjort i 2004, da forskere på Northwestern University i Chicago undersøgte 26 personer med neuropatiske kroniske rygsmerter. For hvert år patienterne havde haft smerter, var den grå substans i den præfrontale cortex og thalamus atrofieret med 1,3 cm 3. Smertevurdering Som i patologi er kendskabet til det normale en nødvendighed, for at kunne erkende det unormale. Smerte medfører ændringer i adfærd og kropsholdning hos dyr, der er vigtige at kunne identificere. Utallige forsøg på at standardisere en smertevurdering har været udarbejdet med og uden held. Den typiske model forsøger med spørgsmål til patientens adfærd (fx soignering, imødekommenhed) og reaktion på menneskelig kontakt (fx berøring af operationssår), at fastslå en score på en numerisk skala. Af samme grund kaldes modellen for»numerical rating scale«(nrs). NRS smertevurdering er ofte grundige og kan medvirke til at lokalisere, hvor smerten udspringer fra, men er tidskrævende. En vis grad af erfaring i brugen er nødvendig, for ikke at NRS kommer til at virke som et irritationsmoment i stedet for et hjælpemiddel. NRS modeller vurderer forskellige parametre, og resultaterne er derfor ikke sammenlignelige på tværs af modeller. Samme model kan ofte ikke anvendes til både hund og kat. Den mest berømte NRS er»short Form of Glasgow Composite Pain Scale«af University of Glasgow, der er god til smertevurdering af hund. En såre simpel måde at foretage en smertevurdering på, er den visuelle model, kaldet»visuel analog scale«(vas). Plejepersonalet skal på en skala fra (0 = smertefri, 100 = uudholdelig smerte) skønne, hvor ondt patienten har. VAS afstedkommer selvsagt en stor spredning, hvis flere personer skal vurdere samme patient. VAS kræver stor set ingen instruktion og kan anvendes på tværs af dyrearter. Desværre er VAS ikke anvendelig til at konkretisere, hvilken smertetype der er tale om, eller hvorfra smerten udspringer. Flere forsøg har vist, at veterinærsygeplejersker generelt fremkommer med en højere VAS-score end dyrlæger, når patienter skal smertevurderes. Årsagen kan være, at kirurger ofte er mænd, og veterinærsygeplejersker ofte er kvinder (kontroversielt). Det vigtigste er dog, at patienterne bliver vurderet - ikke af hvem. Se tabel 2. Smertebehandling Analgetika påvirker et eller flere led i noci- Tabel 2 VAS NRS Fordele Ulemper Fordele Ulemper Let at udføre Hurtig Minimal oplæring VSP er har en fordel Stor spredning Ukonkret Ikke artsspecifik Præcis Konkret akademisk reproducerbar Kræver træning Langsommelig Artsspecifik 22 DVT

4 Smertebehandling Analgetiske definitioner præemptiv Tildeling af analgetika før patienten udsættes for skadelige stimuli (smerte), nedsætter intensiteten og varigheden af post-operativ smerte. Forebygger både perifer- og central sensitisation, og derved risikoen for kronisk smerte. Præmedicinering, der jo er præ-operativ, vil betegnes som præemptiv analgesi. Postoperativ smertebehandling kan dog ikke undgås. multimodal (eng. balanced) Multimodal smertebehandling er samtidig indgivelse af en eller flere analgetika enten fra forskellige grupper eller ved forskellig teknik. Målet er bevidst at optimere den analgetiske effekt, ved at kombinere lægemidlernes»point of action«, for på den måde at opnå additiv, eller endnu bedre, synergistisk effekt. Herved vil dosis ofte kunne reduceres. Korrekt sammensat vil alle trin af nociceptionen inhiberes, fx ved samtidig brug af, lokalanalgetika og opioider. ceptionen. Se figur 2. Med kendskab til de forskellige midlers farmakologiske intervention (point-of-action) er det let at tildele en optimal multimodal analgesi. Ikke alle analgetika er lige effektive til behandling af de forskellige typer smerte. Rene opioid-agonister, med affinitet for µ opioidreceptorer, er velegnede til akut somatisk smerte (A-fibre). og opioider nedsætter C-fiber smerte, og kan derfor med fordel anvendes ved kronisk somatisk smerte. Partielle agonist/antagonist opioider med affinitet for ĸ-receptorer synes velegnet til de viscerale smerter. Behandling af neuropatisk smerte er kompleks, og ofte er det nødvendigt at prøve sig frem med hvilket analgetikum, der giver bedst smertelindring. Se tabel 3. Forebyggelse Perceptionen er påvirkelig af emotionelle faktorer. Det er derfor vigtigt at undgå peri operativ Indgivelse af analgetika under et operativt indgreb kan være nødvendigt, hvis effekten af tidligere tildelt analgetika er utilstrækkeligt. Vil ofte reducere behovet for inhalationsanæstetika. Peri-operativ smertebehandling kan med fordel tildeles med infusionspumpe (CRI - constant rate infusion). post operativ Perioden fra et operativt indgreb ophører, til patienten ikke har behov for analgetika. Ved at optimere pleje, operationsprocedure og smertebehandling forkortes den post-operative periode mest muligt. Komplikationer, som infektion eller utilstrækkelig analgesi, vil medføre forlænget postoperativ periode. Den post-operative tildeling af analgetika bør igangsættes inden operations ophør, så gennembrudssmerter undgås. stress, ubehag og angst hos patienten. Dette gøres ved hospitalisering i rolige omgivelser på blødt leje, gerne med ting fra hjemmet, der dufter bekendt, samt menneskelig interaktion og kærlig pleje (det berømte»tlc - tender loving care«). Receptorer for berøring menes at kunne»overdøve«nociceptorer. Soignering af immobile patienter fremmer udskillelsen af endorfiner og nedsætter teoretisk set behovet for analgetika. For at forebygge yderligere smerte eller forværring af en lidelse bør muligheder som kiropraktik, akupunktur, fysioterapi, herunder laserbehandling, massage, kryoterapi og decideret genoptræningsøvelser overvejes nøje. Det er bedre at tilbyde klienten et lille udvalg af disse muligheder, end slet ikke at tilbyde nogen og på den måde, i værste fald, forlænge patientens rekonvalescens. Alternativt bør overvejes henvisning til dyrehospital med genoptræningsfaciliteter. Nutraceuticals er foderadditiver indeholdende fx essentielle fede syrer, glucosamin, chondroitin mv. Der findes et stor udbud af præparater, og markedet kan være svært at gennemskue. Flere nutraceuticals har ikke evidensbaseret effekt, men mange klienter synes, der er sket forbedringer efter brug. Det skal pointeres, at fordi et produkt ikke har evident effekt, betyder det ikke at produktet er ineffektivt. Produktets effekt er blot ikke påvist i et videnskabeligt forsøg. Har smerten oprindelse i et operativt indgreb, er smertegraden afhængig af operationens»kvalitet«. Et kort præcist indgreb af en erfaren kirurg er mindre smertevoldende end et tilsvarende indgreb foretaget af en uerfaren kirurg. Den mindst smertevoldende operationsteknik bør altid være førstevalg. Tabel 3 Farmakologiske muligheder på baggrund af smertetype Akut somatisk Kronisk somatisk Akut visceral Neuropatisk Opioid Ketamin α2-agonist Svagt opioid Kraftigt opioid Tricykliske antidepressiva Opioid (ĸ-opioid receptor) α2-agonist Gabapentin Opioid Tricykliske antidepressiva > DVT

5 Figur 2. Analgetika påvirker et eller flere led i nociceptionen. Med kendskab til de forskellige midlers farmakologiske intervention (point-ofaction) er det let at tildele en optimal multimodal analgesi. Gengivet med tilladelse af Tranquilli, Grimm & Lamont. Sammenfatning Smerte er en subjektiv opfattelse, der er påvirkelig af emotionelle faktorer. Derfor er individuel analgesi vigtig, og en eller anden form for konsekvent smertevurdering vil kun forbedre patientens sygdomsforløb. Både hvad angår akutte og kroniske smerter. Glade patienter giver glade klienter. Nociceptionen inddeles i fire simplificerede trin, der letter forståelsen for processen og ikke mindst forståelsen af de tildelte analgetikas indvirkning. Derved kan multimodal analgesi lettere udføres og blive rutine. Selv i pressede situationer. Der findes ikke en facitliste for analgesi eller anæstesi. Individuelle hensyn og erfaring giver dog de bedste forudsætninger for at behandle mest korrekt. Optimal analgesi begynder inden operationen, forsætter under operationen og så længe efter operationen som det vurderes nødvendigt. Smertebehandling kommer ikke kun i flasker. Der er stor gevinst at hente ved forebyggende behandlinger. Mange af disse er dog stadig lidt»fremmede«og endnu ikke standard. Flere smerteforebyggende tiltag kan dog indføres uden nævneværdige omkostninger. Anbefalet supplerende læsning 1. Tranquilli, Grimm & Lamont. Pain Management for the small animal practitioner, 2nd. ed. Teton New Media, Jackson, Wyoming Lamont LA. Multimodal pain management in veterinary medicine: the physiologic basis of pharmacologic therapies. Vet Clin North Am Small Anim Pract. 2008; 38(6): Mathews KA. Neuropathic Pain in Dogs and Cats: If Only They Could Tell Us if They Hurt. Vet Clin North Am Small Anim Pract. 2008; 38(6): Doris H. Dyson. Perioperative Pain Management in Veterinary Patients, Vet Clin Small Anim 38 (2008) William W. Muir III. Mechanisms of Pain and their therapeutic implications. JAVMA, Vol 219, No. 10, November 15 (2001), download Short Form of Glasgow Composite Pain Scale: https://centri.unipg.it/cesda/doc/ files/scale_del_dolore/glasgow_ shortform.pdf Visual analog pain scale: Har du brug for inspiration, information og værktøjer til karriereudvikling - klik ind på 24 DVT

Mål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE

Mål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE www.videnomsmerter.dk Smerte Sundhedspsykologi - forår 2012 Health Psychology (7 th edition) Kapitel 10 & 11 Morten Høgh, PT DipMT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist i Idrætsfysioterapi

Læs mere

oplevelse Hvad er smerte (ikke)? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat på en prøve

oplevelse Hvad er smerte (ikke)? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat på en prøve Adapteret fra David Hume (1748) SMERTE OPLEVELSE? Hvad er smerte (ikke)? Nociception Videnomsmerter.dk? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat

Læs mere

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1 Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om

Læs mere

Smerte. et helhedsperspektiv INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP SPECIALRÅDGIVNINGEN. Morten Høgh

Smerte. et helhedsperspektiv INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP SPECIALRÅDGIVNINGEN. Morten Høgh INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP SPECIALRÅDGIVNINGEN Smerte et helhedsperspektiv Morten Høgh www.videnomsmerter.dk Fysioterapeut, MSc Pain, DipMT, RISPT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Smertevidenskab i klinisk undervisning

Smertevidenskab i klinisk undervisning Morten Høgh, PT DipMT MSc Specialist i Muskuloskeletale Smerter Specialist i Idrætsfysioterapi Indhold Hvordan forstår vi smerte i dag? Hvordan forklarer I smerte i morgen Smertevidenskab i klinisk undervisning

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Smertebehandling i teori og praksis

Smertebehandling i teori og praksis del 2: Praktisk smertebehandling Smertebehandling i teori og praksis simon sills mogensen Dyrlæge aalborg Dyrehospital Artikelserien om smertebehandling i teori og praksis består af to artikler. Del 1:

Læs mere

En af dem er naturligvis, at dyr ikke kan give udtryk for deres smerte verbalt.

En af dem er naturligvis, at dyr ikke kan give udtryk for deres smerte verbalt. AV! DET GØR ONDT! JEG HAR ONDT! Der er flere grunde til, at vi før troede, at dyr oplever smerte anderledes end mennesker. 1, 2, 3 En af dem er naturligvis, at dyr ikke kan give udtryk for deres smerte

Læs mere

Smerter i relation til PTSD

Smerter i relation til PTSD Smerter i relation til PTSD Bjarne Rittig Rasmussen Master of medical science,pt Phd student Danish Pain Research Center, Aarhus University Hospital BRR@ki.au.dk PTSD og smerter Somatisering og smerter

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 Indholdsfortegnelse 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 2. Smerteanatomi og fysiologi 15 Smertebegreber 15 Basale

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

RATIONEL SMERTEBEHANDLING

RATIONEL SMERTEBEHANDLING Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Mål. Smerte. Er smerte. www.videnomsmerter.dk

Mål. Smerte. Er smerte. www.videnomsmerter.dk www.videnomsmerter.dk Smerte Sundhedspsykologi - efterår 2014 Klinisk Sundhedspsykologi Kapitel 8 Morten Høgh, PT MSc Pain, DipMT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi, Specialist i Idrætsfysioterapi,

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed

Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed FSNS, Middelfart maj 2014 Kirsten Givard Implementering af en smertevurderingsskala (PAS) til patienter med Definition af smerte

Læs mere

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever

Læs mere

Smerter og husdyrvelfærd

Smerter og husdyrvelfærd Smerter og husdyrvelfærd Udarbejdet april 2014 af Aksel Nielsen Dyrlæge Ølgod Dyrlæger Indhold Indikator for velfærd: Smerter.... 1 Definition... 1 Relevans af smerte for dyrevelfærd... 3 Hvordan måles

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00 Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.

Læs mere

Smertehåndtering i odontologisk praksis

Smertehåndtering i odontologisk praksis Smertehåndtering i odontologisk praksis Jan Tagesen Specialtandlæge i kæbekirurgi, afdelingstandlæge Afd. For Kæbekirurgi og Oral Patologi Århus Tandlægeskole Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Århus

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3 Resume af artikler Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Komme ntarer Myrvik, et al.(1) Hadden, K. L.(2) 2015 ++ Børn 8-18 år Korrelation

Læs mere

Nye kurser for fysioterapeuter

Nye kurser for fysioterapeuter SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:

Læs mere

Mål. Smerte. Er smerte.

Mål. Smerte. Er smerte. www..dk Smerte Sundhedspsykologi - efterår 2015 Klinisk Sundhedspsykologi Kapitel 8 Er smerte Morten Høgh, PhD-stud PT MSc Pain, DipMT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist i Idrætsfysioterapi

Læs mere

smerte Program Post-operative smerter Kroniske smerter efter kirurgi (Persistent Post-surgical Pain - PPP) Vi har alle oplevet videnomsmerter.

smerte Program Post-operative smerter Kroniske smerter efter kirurgi (Persistent Post-surgical Pain - PPP) Vi har alle oplevet videnomsmerter. videnomsmerter.dk Vi har alle oplevet smerte men véd vi egentligt hvad det er? Program 09.30-10.00 Kaffe, the og frugt 10.00-11.15 Smerte - baggrund og teorier 11.15-12.00 Sensibilisering (I) 12.00-12.45

Læs mere

Smertebehandling Per Rotbøll. Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet

Smertebehandling Per Rotbøll. Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet Smertebehandling Per Rotbøll Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet Akut smertebehandling Indledning Smertedefinition og smerteanalyse

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Akut smertebehandling

Akut smertebehandling Akut smertebehandling af hund og kat en oversigt Af seniordyrlæge i anæstesi, ph.d. Helle Harding Poulsen og Professor MSO i kirurgi, Ph.D. Thomas Eriksen I smådyrsklinikken møder vi dagligt patienter

Læs mere

!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/&

!#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& !"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& '()*&+,&-.(*()& /0.1234&56,7(13803&5!%"& 89*)'#%0/4':;)')?'@' %9!,!!!&:;(34(3&1(:0)?.@)4& A0,&$!!!&:();@*

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Den farmakologiske behandling af PTSD Francisco Orengo - García MD Psychiatrist Sociedad Española de Psicotraumatología

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Det kliniske billede

Det kliniske billede Hvad er der i pakken? Smertens diagnostiske rolle i sportsmedicin Boller? Hvad fortæller smerte os om idrætsskader? Kan semantikken begrænse vores ræsonnering? Idrætsmedicinsk Årskongres 3/2-2012 Morten

Læs mere

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, oplevelse fornemmelse følelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Hvordan vil du forklare hvad smerte er?

Hvordan vil du forklare hvad smerte er? Forventninger PERCEPTION Opmærksomhed Placebo Nocebo Hvordan vil du forklare hvad smerte er? Venner, viden og Verdensbillede Erfaringer Gener Immunforsvar Kultur og opvækst og meget mere? Nociception Videnomsmerter.dk

Læs mere

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Juni 2010 - februar 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte-

Læs mere

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre?

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? Smerter Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? 1 Hvad er smerter? Smerter er den hyppigste årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations-og præstationsevnen, fysisk,

Læs mere

Smerte & Samfund Dilemmaer og muligheder

Smerte & Samfund Dilemmaer og muligheder Aalborg Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen Fredag den 19. februar 2016 Smerte & Samfund Dilemmaer og muligheder Morten Høgh www.videnomsmerter.dk Fysioterapeut, MSc Pain, DipMT, RISPT Specialist i

Læs mere

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Smertekursus. Program. Hvad er smerte (ikke)? en fælles forståelse af smerteårsager

Smertekursus. Program. Hvad er smerte (ikke)? en fælles forståelse af smerteårsager Morten Høgh PT DipMT MSc Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist i Idrætsfysioterapi Blog: www.videnomsmerter.dk Program Smertekursus Onsdag den 20. august 2014 12:45-14:00 Hvad er smerter

Læs mere

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted Lerpyttervej 43 7700 Thisted Januar 2009 Somatisk sygdom og lidelse Modulets tema og læringsudbytte Tema: : Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Læs mere

Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin

Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin En patient med smerter bestiller sin medicin før tid trods aftaler eller pålæg om,at dosis skal overholdes. Eller også er det pnmedicinen, der

Læs mere

Gynækologisk afdeling

Gynækologisk afdeling Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk

Læs mere

1.M. o M d o u d l u l e k e sa s m

1.M. o M d o u d l u l e k e sa s m 1.Modul eksamen Ro på venner! Hvis et folketingsvalg er demokratiets fest Så må eksamen være uddannelsessystemets fest! J Form Modul 1 eksamen er en individuel mundtlig eksamen. Placering Eksamen er placeret

Læs mere

Om mennesket bag smerten, om psykosomatik,

Om mennesket bag smerten, om psykosomatik, Hvad er det så med den smerte? Om mennesket bag smerten, om psykosomatik, smertetyper, PTSD og nervesystemet. Sanne Rimpler/ Fysioterapeut/ Psykoterapeut ved Terapivagten.dk/ Underviser og kropsterapeut

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse - gældende indtil 28.08.2011 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 3 somatisk sygdom og lidelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 24.08.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 24.08.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester Onsdag den 20. januar 2010 2 timer skriftlig eksamen Evalueres som bestået/ikke bestået. Intern censur. Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smertehåndtering Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smerte Smerte er en mester, der gør g r os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget

Læs mere

Klinisk undervisning/praktik 2. semester

Klinisk undervisning/praktik 2. semester 1 Klinisk undervisning/praktik 2. semester Temaer: Fysioterapeutisk intervention med fokus på bevægelsesanalyse og tilpasning af fysisk aktivitet Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse, ræsonnering

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje. Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Induktion. Vedligehold. Opvågning. Program. Generel anæstesi. Elementer i generel anæstesi. Anæstesi typer. Spørgsmål 1. Anæstesi forløb.

Induktion. Vedligehold. Opvågning. Program. Generel anæstesi. Elementer i generel anæstesi. Anæstesi typer. Spørgsmål 1. Anæstesi forløb. Program Generel anæstesi Centrale temaer Bestanddele af generel anæstesi Opbygning af generel anæstesi Typer af generel anæstesi Vigtige farmakologiske stoffer Holdundervisning farmakologi Tandlægehøjskolen

Læs mere

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) September 2011 December 2011 Indhold: Indledning Resumé og konklusion Den nye smerteplan

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

VAS SÅ! Har du scoret i dag?

VAS SÅ! Har du scoret i dag? VAS SÅ! Har du scoret i dag? Nefrologiske patienter har også ret til at blive smertevurderet Re-implementering af Region Hovedstadens regionale vejledning: Smertevurdering og smertedokumentation, generelle

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Når ryggen giver problemer

Når ryggen giver problemer Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et

Læs mere

Senfølger efter lungecancer

Senfølger efter lungecancer Senfølger efter lungecancer kirurgi Jesper Ravn Thoraxkirurgisk afdeling RT Senfølger efter lungecancer kirurgi Definition: Komplikation opstået efter udskrivelse Komplikation opstået efter 30 dage Ved

Læs mere