Myrhøj Plantage Vildtagre

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Myrhøj Plantage Vildtagre"

Transkript

1 Myrhøj Plantage Vildtagre To tidligere skovveje er i dag opdyrkede til vildtagre her i plantagen. Vildtagre er små opdyrkede arealer inde i skoven, oftest i nåleskov. På arealet, der enten kan være en mindre mark, et brandbælte eller en skovvej, dyrkes rug, raps, majs, kløvergræs, kartofler eller lignende. Arealet gødskes for at opnå en god afgrøde. Vildtagre anlægges for at sikre vildtet foder om vinteren. Foderautomater med korn og høhække sørger for sammen med vildtagrene, at der er føde nok til kronvildt, rådyr og fasaner. I tæt nåleskov er udbuddet af føde ringe. Skovbunden er dækket af nåle. Der er meget mørkt, og der gror næsten ingen planter. Det er kun de friske skud på unge nåletræer, dyrene æder. Egetræermes store vinterknopper er også en yndet spise. I lysninger, hvor der er græs og lyng, går vildtet gerne og græsser. Når der i det tidlige forår er anemoner, graver dyrene de saftige rødder på planten op. Det største udbud og variation i føden har vildtet i en skov med både løv- og nåletræer og med træer i alle aldre, eller i en skov med åbne områder.

2 Myrhøj Plantage Lyngklædt klitlandskab Sandflugtsprægede områder, og specielt indlandsklitter, er her i Vesthimmerland tydelige landskabselementer. Sandflugten var et alvorligt problem allerede i jernalderen. Fund fra jernalderbopladser viser, at stolpehuller var føget til med sand. Også i nyere tid har sandflugten haft et voldsomt omfang. En væsentlig årsag hertil var en kraftig afgræsning og oprykning af vegetationen til bl.a. brænde og vinterfoder. Sandflugt opstår, når tre faktorer er til stede: 1: En kraftig og vedvarende vind. 2: En relativ løs jordoverflade. 3: En lav fugtighedsgrad i jordoverfladen. Især i de tidlige forårsmåneder er disse betingelser til stede i det indre Jylland. Sandflugt starter, når der er rigeligt med materiale for vinden»at tage af«. Her ved plantagen var det den vest for liggende sandede slette. Udefra sletten skete der i sin tid en afblæsning og en aflejring her i klitlandskabet. Aflejring af sandet sker, når vindstyrken aftager, eller når vegetationen»fanger«det transporterede sand. En vigtig forudsætning for dannelse af klitter er både plantevækst og en vis fugtighed til at holde på sandet. Klitterne kan med tiden danne forskellige former. Under tilstrækkelig, vedvarende sandfygning fra rigelige sanddepoter kan der udvikles karakteristiske parabelklitter, især hvis landskabet oprindeligt er fladt og sandet. Parabelklitter forekommer kun, hvor der er planter og vand tilstede, altså ikke i tørre egne. Parabelklitten består af en smal ryg, som danner et kæmpemæssigt til tider kilometerlangt U eller parabel med»åbningen«mod den dominerende transportretning.

3 Myrhøj Plantage Genskabelse af heden Myrhøj Plantage blev tilplantet i 1940 erne, før den tid bestod området af hede. På et mindre areal, ialt 7 ha, er nåletræerne fældet, og der vil ikke blive plantet nye træer. Målet er at genskabe heden. Heden opstår, hvor jorden er særlig næringsfattig og sandet. Jorden er her så»ringe«, at kun hedeplanter kan trives, fx lyng, revling og tyttebær. På arealet vil der i de første år vokse både græs, urter og lyng. Men i løbet af få år vil lyngen sandsynligvis blive dominerende. For dyrevildtet i skoven bliver det en lysning, hvor der er godt at græsse. Hedelyng Bliver lyngen ikke afgræsset eller høstet, vil den dø efter år. Efter græsning eller tørveslæt spirer de gamle planter igen fra bunden, og på små, åbne jordpletter kommer ny lyng frem. Specielt de unge spirer og topskud er velegnet som føde for dyr. Hedelyngen var gennem århundreder helt uundværlig for hedebonden, hvor lyngen blev anvendt som foder til husdyr. Rygtet siger, at toplyng gav fløde så tyk, at en ske kunne stå oprejst i den. Lyng blev også brugt til brændsel. Lyngtage skiftende mellem lag af lyng og halm blev trampet hårdt sammen over rafterne, hvorefter man strøede jord og sand på taget. Tagene kunne holde år. Lyngknipper blev brugt som underlag i sengen, derunder et lag rughalm. Mus, rotter, snoge og ildere holdt til i sengelyngen. Gamle folk beklagede sig over, at de ikke kunne få nattero for disse dyr.

4 Myrhøj Plantage Gammelt vejspor Vejsporet er fra før På dette sted ses to parallelle vejspor. I sydenden ses det ældste vejspor, der har slidt sig ned i det løse sand. I nordenden et yngre spor. Begge spor kan tydeligt følges i landskabet på begge sider af profilet. Vejsporet lader sig ikke datere, men går sikkert adskillige århundreder tilbage i tiden. Vejsporet kendes fra et kort fra 1814 og forløber mellem Strandby og Fragtrup/Fredbjerg. Nederst i profilet ses moræneaflejringer afsat af den fremrykkende is (foldede lag). Derover ses smeltevandssand afsat af den smeltende is, og øverst ses flyvesand. I profilets øverste del er der udviklet en podzol, som er fremkommet ved, at der er sket en udvaskning af de øverste jordlag. De stoffer, der udvaskes, er afsat lidt dybere nede. Podzoldannelsen er sket i flere omgange. Det ses ved, at der centralt i profilet er udviklet to podzoller over hinanden, dels i det oprindeligt afsatte flyvesand, dels i det sand, der er kastet op fra hjulsporet. Læg desuden mærke til forskellen mellem podzoldannelsen i flyvesandsdækket og under det yngre, nordlige vejspor. Under flyvesandsdækket har jern-alen et karakteristisk plettet udseende, mens dette mangler under vejsporet. At vejsporene er meget gamle, vidner den stærkt fremskredne podzoldannelse i begge spor om. Podzolprofilerne er nærmere beskrevet andetsteds i plantagen.

5 Skovfyr Kendetegn: Skovfyrren et fyrretræ med nåle, der sidder parvist to og to sammen. Træet kendes nemt på nålenes blågrønne farve og den rødlige bark på stammens øverste halvdel. Skovfyrren er det eneste oprindelige nåletræ i Danmark. For ca år siden (i fyrretiden) var skovfyrren den dominerende træart herhjemme. Sandsynligvis findes den sidste rest af den oprindelige danske art i dag på Læsø. Økologi: Skovfyrren er et nøjsomt træ, der kan klare sig på meget næringsfattig bund, og tåler forårsfrosten bedre end de fleste andre nåletræer. Skovfyrrens dybtgående rodnet gør træet meget stormfast, og stammerne knækker sjældent. Anvendelse: Skovfyrren er Danmarks vigtigste træ som byggemateriale. Veddet bruges til hustømmer, planker, brædder, lægter, jernbanesveller, bådebygning, skibsmaster, havneanlæg, brændsel og meget andet. Skovfyr er den træsort, der importeres mest af i Danmark. Gamle historier fortæller at: - Med røg fra fyrre-og granspåner blev bierne dræbt før honninghøsten - Fyrrekviste blev lagt i kornladen mod mus - Lange, tynde splinter, kløvet af fyrretræ opgravet i mosejord, blev tørret og brugt som lysepinde. Tændt i den ene ende kunne pinden brænde længe med klar flamme - Til bagning blev en tør fyrrepind, dyppet i talg og fedt, tændt og sat i det første brød for at oplyse ovnen, medens brødene blev bagt - To fyrrepinde lagt over kors hindrede hekse i at betræde huset - En overskåret fyrretræskogle gav rygskjold til børnenes legetøjsskildpadde.

6 Myretuer Hvis du ser dig omkring, kan det være, du får øje på en eller måske flere dynger grannåle inde mellem træerne. Det er den røde skovmyres bo. I Danmark er myretuerne fredede. Du kan være med til at passe på dem ved ikke at træde op i dem eller på anden måde lave hul i dem. Myrerne er en vigtig del af skovens dyre- og planteliv. Myrerne lever bl.a. af ekskrementerne (honningdug) fra bladlus, som findes i træerne. Det andet fødeemne er insekterne, som myrerne fanger, dræber og bærer hjem til tuen. Myrerne er derved med til at regulere mængden af skadevoldende insekter i skoven. Det kan være hundredetusindvis af nåle og op til en ½ million myrer i en stor tue. Tuen strækker sig lige så langt under jorden som over jorden. Myrerne søger at skabe en ensartet temperatur og fugtighed inde i tuen, for at deres æg og pupper kan udvikles. Tuerne placeres altid således, at solens stråler kan varme tuen op. Hvis træerne vokser op og skygger helt for tuen, flytter myrerne væk. Ved at fjerne træer, der skygger - lave»myrehugst«- kan man få flere myretuer. I de røde skovmyrers store tuer kan du om vinteren se store huller eller gange, der fører langt ind i tuen. Det er grønspætten, der er trængt ind i tuen for at få fat på de myrer og pupper, der har overvintret i tuen. Ved myretuerne kan man undertiden se grønspætten ekskrementer omgivet af en askegrå hinde. Det er fordi ekskrementerne indeholder store mængder af myrernes ufordøjelige skeletdele.

7 Kæmpe-gran Kendetegn: Kæmpegran, Grandis, er en ædelgran, der let kendes på sine meget flade skud med 5-6 cm lange nåle. Træet har en speciel lugt. Hvis du maser nogle nåle mellem fingrene, vil der fremkomme en tydelig lugt af terpentin. Kæmpe-gran vokser naturligt i det vestlige Nordamerika. Siden 1890 har Danmark importeret og anvendt Kæmpegran i skovbruget. I Californien kan træet blive m højt, i Danmark lidt lavere, men stadig langt højere end de omkringstående træer. Rødgraner kan fx blive ca 35 m høje, og eg ikke nær så høj. Økologi: Kæmpe-gran vokser på alle jordbundstyper fra stift lerjord til mager sandbund. På god hedejord, som her i Himmerland, gror den fortrinligt, og den stiller kun begrænsede krav til nedbør. På ældre stammer kan der forekomme frostrevner. Bevoksninger med Kæmpe-gran vælter nemt i stormvejr, dels på grund af et svagt rodnet og dels fordi de er højere end de omkringstående træer. Anvendelse: Kæmpe-gran vokser hurtigt, tilvæksten i vedmassen er 20-30% højere end rødgraner. Til gengæld bliver veddet blødt, rumvægten er lav og holdbarheden mindre. Veddets farve er hvidlig, ofte svagt rødt i midten, og årringene er meget brede. På grund af Kæmpe-granens ringe styrke anvendes træet især til krydsfinér og spånplader. Gamle historier fortæller at: - Halmflettede kurve blev syet sammen med granens lange trævlerødder - Flæsk blev hængt til rygning på sulekrogen over en rygende granstamme - Gæs med diarré fik vandudtræk af unge skud og kviste - Et plaster af granharpiks blev lagt på en krydslam hest.

8 Sagnet om Fredbjerg Kirke I middelalderen lå der en kirke ved Fredbjerg på bakken umiddelbart øst for Uhrehøje Plantage. Der har hersket en del usikkerhed omkring kirkens placering, men en arkæologisk undersøgelse i 1994 har påvist grave og skelgrøft til kirkegården ca. 10 meter øst for gravhøjen, hvor du står. Efter en meget sørgelig hændelse blev kirken lyst i band og derefter nedrevet.»præstegården til Farsø Sogn var tilforn en Herregaard og fik Navnet Taarup eller Taare-Torp af følgende sørgelige Tildragelse: I Nærheden lå en Gaard, kaldet Fredbjerggaard, der boede engang to adelige Junkere, af hvilke den hed Hr. Iver. De bejlede til to adelige Frøkner, som hver Dag klædte sig i Silke og Fløjel og ofte kom for at høre Messe i Fredbjerg. Men da de havde fæstet dem, bleve de begge utro og lode sig indtage af tvende andre Frøkner paa den Gaard Vestergaard. der nu er lagt øde. Da de først nævnte Frøkner erfarede deres Bejleres Utroskab, gik de til Fredbjerg Kirke og toge den Sakramentet paa at de ville hævne denne Utroskab. En Julemorgen toge de deres sølvbundne Knive, gik til Kirken og myrdede hver sin Bejler, da disse gik ud af Kirken. Formedelst denne Besmittelse kom Fredbjerg Kirke i band, saa at man nu kun kan vise Stedet, hvor den stod. Men for at sone denne Brøde, gav Frøknerne deres Gaard til Præstebolig for en ny Kirke, som derefter blev bygget, og den blev kaldet Taarup eller Taare-Torp, for ved dette Navn at vidne om de angerfulde Taarer, som Synderinderne siden have udgydt i Bodfærdighed. De tvende sølvbundne Knive vare endnu i lang Tid derefter at se i Sognet, og der vare altid Blod paa dem.«citat fra folkemindesamleren J.M. Thieles bog fra 1843: Danske Folkesagn, Bind 1.

9 Egetræer Før tilplantning til nåletræsplantage var området hede. Her var store sammenhængende hedearealer, hvor bønderne hentede tørv og lod husdyrene græsse. I dag er plantagen flere steder hugstmoden. For at skabe en mere varieret skov vil der fremover blive plantet eg på mange arealer, når nåletræerne er fældet. Desuden vil der blive plads til opvækst af selvsåede træer, som birk og røn. Egen trives på næsten al slags jord. Den kan blive meget gammel, op til 1200 år. Egen er et meget stabilt og stormfast træ. Den har en meget dyb pælerod, der dels henter næring og vand langt nede i jorden og dels sikrer, at træet ikke vælter i storm. Egen er nyttig i læhegn fordi den kan blive meget gammelt og derfor sjældent laver hul i hegnet og må udskiftes. Egens ved har meget stor værdi. Dens kerneved, den mørke, indre del af stammen, er særligt stærkt og holdbart. Kerneveddet tåler lang tids fugt, før det rådner. Veddet anvendes til bådebygning, hegnspæle og bundgarnspæle. Desuden bruges træet til bygningsværk og møbler. Egetræet er et lysåbent træ. Om sommeren lader kronerne lyset falde i skovbunden og giver plads til et væld af urter, buske og andre træer. Dør en stamme på træet, vil der snart komme svampe og insekter, der nedbryder veddet. En spætte vil måske hakke et hul til sin bolig.

10 Podzolprofil Podzoller: fra russisk - pod=under og zola=aske. Det betyder jord med en tydeligt afbleget horisont, et blegsandslag. Jorden blev i gamle dage kaldt for aljord eller hedejord. Podzoleringen er meget udbredt på de jyske sandede jorde, især under nåletræer eller hedevegetation. Lyngheden eller nåletræerne danner med tiden et organisk lag af visne grene eller nåle oven på jorden, som kaldes et morlag (0). 0 A1 A2 B21 h B22 s Når regnvand siver gennem morlaget dannes organiske syrer, der kan opløse og transportere jern og aluminium ned igennem jorden. Jern giver ofte røde eller gullige farver i jorden, men ved nedsivningen af jernet og den mørke organiske syre efterlades øverst i profilet et karakteristisk blegsandslag (A2). I det bleggrå lag i profilet er mange af sandkornene helt hvide og»renvaskede«sammenlignet med det farvede sand dybere i profilet. Dybere i profilet udskilles typisk først det organiske stof som et sort bånd, humusal (B21h). Derunder udskilles jern og aluminium, jernal (B22s), og lagene bliver farvet rødbrune. Koncentrationen af jernet kan nogle gange bevirke at jordlaget bliver hårdt, det cementeres i mere eller mindre grad. Tidligere gav dette store problemer i forbindelse med opdyrkning, hvor man måtte»bryde alen«. Profilet her ligger i et kuperet terræn, der til dels har givet»læ«for sandfygningen i nyere tid til forskel for dobbeltprofilet (beskrevet andet sted i plantagen), der ligger mere udsat for nyere lag flyvesand, som ligger oven på den gamle overflade. C Umiddelbart under morlaget er der en veludviklet podzol, der formodes at være dannet i jernalderen. Der ses et tydeligt blegsandslag på ca. 20 cm, der under en brat og jævn overgang til den mørke humusal. Der er en mere diffus overgang til den røde jernal, og derefter en glidende overgang ned tilsmeltevandsandet fra sidste istid for ca år siden (C).

11 Dobbelt podzolprofil Podzoller: fra russisk - pod=under og zola=aske. Det betyder jord med en tydeligt afbleget horisont, et blegsandslag. Jorden blev i gamle dage kaldt for aljord eller hedejord. Jordbundsudviklingen her er en podzolering, hvor der sker en omlejring af jordens organiske stof samt jern og aluminium. 0 A2 Bvs C A1b A2b Profilet her er et såkaldt dobbelt podzol udviklet i flyvesand. Dobbeltprofilet vises på skitsen som et lille b for den begravede jord. I cm s dybde ses den første veludviklede podzol med et tydeligt belgsandslag (A2b), der engang har været lige under den gamle overflade. Det mørke organiske lag (B21hb) ses under blegsandslaget og herunder igen det rødgule allag (B22sb). Under allaget ses, til forskel fra den markante grænse mellem den sorte og den røde horisont, en gradvis overgang til det lysere gule upåvirkede flyvesand (Cb). Den nederste podzolprofil ligger i flyvesand aflejret umiddelbart oven på smeltevandssand fra slutningen af sidste istid. Selve podzoldannelsen er sandsynligvis foregået i jernalderen, hvor jorden har været opdyrket. Profilet er senere blevet dækket af nye gullige lag flyvesand (C står for nyere udgangsmateriale) fra smeltevandsfladen, der ligger vest herfor. Under et nyt plantedække begynder podzoleringen med tiden forfra. B21hb B22sb Cb Øverst ses et tyndt morlag (0), hvor der er rødbrunt sand under (A2 og Bvs). Herunder ses det gule flyvesand med svagt bølgede striber, som formodentlig afspejler, at der med mellemrum er sket aflejringer helt op til nyere tid. Der ses en brat overgang til den gamle overflade, som således er blevet effektivt forseglet af sandflugten. Der er i toppen af profilet tale om en langt mindre udtalt podzolering uden noget tydeligt blegsand.

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte: Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Bål Indholdsfortegnelse Brændeværdier... 2 Båltænding... 3 BÅLSTART... 3 Båltyper... 4 KOGEBÅL... 4 GLØDEBÅL... 4 Gammelmandsild... 5 Jægerild... 6 Nying ild... 7 Pagodebålet... 8 Pyramidebålet... 9 Stjernebål...

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

REGNSKOVEN KORT FORTALT

REGNSKOVEN KORT FORTALT REGNSKOVEN KORT FORTALT Verdens regnskove Den tropiske regnskov er et af verdens ældste økosystemer, og man mener, at der har eksisteret regnskov på Jorden i 60 80 millioner år. Verdens regnskove ligger

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Guide: Sådan tænder du et bål

Guide: Sådan tænder du et bål Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden 10. Dyrenes trivsel på grunden Tornede buske er gode til redeskjul og dækning mod rovfugle. De bruges også af tornskade og tornsanger til spidning og opbevaring af insekter og firben. Enebærbuske er foretrukne

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. 1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen

Læs mere

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Jagten på Enhjørningen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Go tur ud i skoven. Naturudvalget

EN BID AF NATUREN. Go tur ud i skoven. Naturudvalget Skoven EN BID AF NATUREN En tur ud i den store vilde skov er fuld af overraskelser og oplevelser - du kommer i omdrejninger, du finder vej, du finder dyr, du finder planter samt oplever en masse natur.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Brugsanvisning Ukrudtsbrænder MiniMax Kosan Gas varenr. 12002 og 12006

Brugsanvisning Ukrudtsbrænder MiniMax Kosan Gas varenr. 12002 og 12006 Brugsanvisning Ukrudtsbrænder MiniMax Kosan Gas varenr. 12002 og 12006 Anvendelse Håndtag og brænder benyttes i forbindelse med flaskegas, d.v.s. til butan, propan eller blandinger af disse gasser og kun

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Hedeløbet. Stråsø Plantage den 9. september 2014. Arrangør: PI-Skive Dansk Politiidrætsforbund

Hedeløbet. Stråsø Plantage den 9. september 2014. Arrangør: PI-Skive Dansk Politiidrætsforbund Hedeløbet Stråsø Plantage den 9. september 2014 Arrangør: PI-Skive Dansk Politiidrætsforbund Velkommen til Hedeløbet 2014 Det er efterhånden nogle år siden, at Skive PI sidst arrangerede orienteringsløb.

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb

Læs mere

Holbækgård Gods Jagtkonsortie Kortmateriale 2016

Holbækgård Gods Jagtkonsortie Kortmateriale 2016 Holbækgård Gods Jagtkonsortie Kortmateriale 2016 11 i siv 1 2-1 12 2-3 2-2 12A 2 2A 13 14 3 7 8 15 4 5 10 9 6 39 33A 40B 41B 34 40 35B 37 33B 32B 35A 32A 32C 31 17 41A 18 38 16 40A 19 30 36 29 Anbefalet

Læs mere

Velkommen i Jensen & Sørensens Plantage

Velkommen i Jensen & Sørensens Plantage Der er dog nogle regler, du skal overholde af hensyn til naturen og dyrelivet samt skovens drift som erhvervsøkonomisk virksomhed: Om natten skal der være fred, så du må være her fra klokken 6 om morgenen

Læs mere

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Klima-postkort til en politiker. En klimaopfindelse. Hvad skal du bruge. Sådan gør du. Hvad skal du bruge

Klima-postkort til en politiker. En klimaopfindelse. Hvad skal du bruge. Sådan gør du. Hvad skal du bruge En klimaopfindelse Vi kan gøre noget ved de klimaforandringer. Mange mennesker er allerede i gang. Du kan være med. Få en god ide. Tegn, tænk, byg og opfind en klima-løsning. KOPIARK 1 Klima-postkort til

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood 2 www.sodra.dk Ægte trægulve vokser på træerne SÖDRA HAR RØDDER I DE SVENSKE SKOVE. BOGSTAVELIG TALT. TRÆ ER ET NATURLIGT BYGGEMATERIALE, BRUGT GENNEM

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne

2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne 1 2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne 290 I al sin glans nu stråler solen 29 spænd over os dit himmelsejl 291 Du som går

Læs mere

18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11

18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11 18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11 729, 730, 750, 728 / 368, 477, 11 Ørslev, høst Som vintræsgrene til Kristus bundet, af Kristus brugt, skal vi i hverdagens nærkamp bære Guds nådes frugt! Amen Hver stubbet

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove Regnskov Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned. Regnskoven producerer

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Båltænding på den sjove måde:

Båltænding på den sjove måde: Båltænding på den sjove måde: Generelt om optænding: For at, bålet kan brænde kræver det tre grundlæggende ting, Et brændbart materiale, i vores tilfælde kan det være optændingsmateriale eller brænde,

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere